Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 68
Offentligt
Udkast
til
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
forskellige andre love
(Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og
tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige
overførselsindkomster)
§1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved § 13 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 17 r, stk. 7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 7.
Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister efter samme regler og indenfor de samme områder, som gælder for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. kapitel 9.
Stk. 8.
I det omfang Finanstilsynet er tillagt beføjelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter denne lov, gælder de samme beføjelser og bemyndigelser i forhold til bidrag indbetalt
til supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.«
2.
Efter kapitel 5 d indsættes:
»Kapitel 5 e
Obligatorisk pensionsordning
§ 17 s.
Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den obligatoriske pensionsordning for
modtagere af følgende ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
2) Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
3) Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
4) Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.
5) Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.
6) Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.
7) Førtidspension, jf. 33 f i lov om social pension, og § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
8) Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
9) Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
10) Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
11) Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
1
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
12) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
13) Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
14) Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
15) Flekslønstilskud, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
16) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
17) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter § 75 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
18) Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Bidrag efter stk. 1 anvendes efter fradrag af beløb efter § 16 til erhvervelse af ret til pension efter
reglerne i § 8 c.
Stk. 3.
Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med
Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
Stk. 4.
Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 5.
For bidrag efter stk. 1 optjenes ret til udbetaling af ydelser efter §§ 14 b og 14 e ved dødsfald.
Bidrag indbetalt på baggrund af indberetning i henhold til stk. 1, omregnes til årsbidrag, jf. § 15, stk. 1, og
sammenlægges med antallet af eventuelle årsbidrag, jf. § 15, indbetalt i henhold til § 8 c til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det samlede udregnede årsbidrag anvendes til opfyldelse af kravet om
indbetaling af 2 årsbidrag i § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3. Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14 b, stk. 4, og
§ 14 e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter 1. januar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til obligatorisk pensionsordning.
Stk. 6.
De nærmere regler om bidragspligt til obligatorisk pensionsordning fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 7.
Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning efter samme regler
og indenfor de samme områder, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 9.
Stk. 8.
I det omfang Finanstilsynet er tillagt beføjelser eller bemyndigelser over for Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter denne lov, gælder de samme beføjelser og bemyndigelser i forhold til bidrag indbetalt
til obligatorisk pensionsordning.«
§2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, og senest ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 47, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
affattes således:
»Beløbet reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for
finansårene 2020-2023 udgør 0,75.«
2.
§ 47 a
ophæves.
3.
§ 74 l, stk. 16-18,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 16.
Beløbene i stk. 1-3 reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages
2
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.«
Stk. 19 bliver herefter stk. 17.
4.
Overskriften
til kapitel 12 a affattes således:
»Kapitel 12 a
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning«.
5.
Efter § 84 indsættes i
kapitel 12 a:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 85.
For medlemmer, som modtager dagpenge eller feriedagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, eller efterløn indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 85 a på grundlag af ydelsen til medlemmet
efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget bidrag til ATP efter § 85 c. Bidraget
for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 85 a.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 85 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og om
tilbagebetaling af bidrag.
6.
Før § 85 c indsættes:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
§3
3
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, § 6 i lov nr. 1526 af 18. december 2018 og § 3 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 38, 1. pkt.,
ændres »satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 38 a
til: »1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
2.
I
§ 38
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.«
3.
§ 38 a
ophæves.
4.
Efter § 39 indsættes:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 39 a.
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til
refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 39 b, på grundlag af refusionen
til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark opgør og udbetaler tillægget til refusion.
§ 39 b.
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 39 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens tillæg til refusion, herunder
regler om beregning, udbetaling af tillæg til refusion, og tilbagebetaling af tillæg til refusion m.v.«
5.
Overskriften
til kapitel 11 affattes således:
»Kapitel 11
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning«.
6.
Før § 44 indsættes efter overskriften til kapitel 11:
4
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
7.
Efter § 46 indsættes i
kapitel 11:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 47.
For personer, som modtager dagpenge efter denne lov fra Udbetaling Danmark, indbetaler
Udbetaling Danmark et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17
s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 47 a, på grundlag af dagpenge til personen
efter fradrag for personens bidrag til ATP efter § 44, stk. 3. Bidraget for en uge afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i dagpengene. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 47 a.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 47 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og om
tilbagebetaling af bidrag.«
8.
I
§ 54, stk. 1,
ændres »afgørelser om ret til barselsdagpenge« til: »afgørelser om ret til barselsdagpenge
og arbejdsgivers ret til kompensation af obligatorisk pensionsordning«.
§4
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af
8. juni 2018, § 1 i lov nr. 1522 af 18. december 2018, § 7 i lov nr. 1526 af 18. december 2018, og § 4 i lov nr.
1710 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 54 indsættes i
kapitel 19:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
5
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
§ 54 a.
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til
refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af refusionen
til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Kommunens udgifter til tillæg til refusion
afholdes af staten.
§ 54 b.
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 54 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder
regler om beregning, udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion m.v.«
2.
I
§ 64, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter §
64 a« til: »1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent«.
3.
I
§ 64
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
§ 64 a
ophæves.
5.
Overskriften
til kapitel 26 affattes således:
»Kapitel 26
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning«.
6.
Før § 65 indsættes efter overskriften til kapitel 26:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
7.
Efter § 66 indsættes i
kapitel 26:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
6
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
§ 67.
For personer, som modtager sygedagpenge fra kommunen, indbetaler kommunen et bidrag til
obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 67 a, på grundlag af sygedagpengene til
personen efter fradrag for personens bidrag til ATP efter § 65, stk. 3. Bidraget for en uge afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i sygedagpengene. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 67 a.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 67 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og om
tilbagebetaling af bidrag.«
§5
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som ændret senest ved § 8 i lov
nr. 1526 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 14 indsættes i
kapitel 12:
»Indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 14 a.
For personer, som modtager fleksydelse, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til obligatorisk
pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 14 b, på grundlag af ydelsen til personen
efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner, og bidrag til ATP efter §§ 11-13. Bidraget for en måned
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 14 b.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
7
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 14 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og om
tilbagebetaling af bidrag.«
2.
§ 17, stk. 8-10,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 8.
Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der
fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 9-11.
§6
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 553 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 33 e indsættes før overskriften før § 34:
»Obligatorisk pensionsordning
§ 33 f.
For personer, som modtager førtidspension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på
grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a, efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag,
jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til den supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i pensionen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 33 g.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
8
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 33 h.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om
tilbagebetaling af bidrag.«
2.
§ 49, stk. 1,
affattes således:
»Ved
fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 8, udgør 329.000 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt 82.920 kr. for enlige og 41.364 kr. for gifte og samlevende. I
perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Mediecheck efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 227.300 kr.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.600 kr. for enlige
og 145.700 kr. for gifte og samlevende.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8,
udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte og samlevende.
8) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 87.700 kr.
9) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens
pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt, heraf
udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr.
10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension,
jf. § 32 a, stk. 4, udgør 196.728 kr.
11) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr.
for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.
12) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i
indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå
256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.
13) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 6.384 kr. årligt.«
3.
§ 49, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, 5-8, og § 69, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 49
a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 9-12, reguleres én gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 49 a. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
9
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020. Reguleringen sker
første gang den 1. januar 2020.«
4.
I
§ 49, stk. 4,
ændres
»samt i §§ 69-72« til: »samt i § 69«.
5.
I
§ 49 a, stk. 1,
ændres
»satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår« til: »den beregnede
procentsats efter § 49, stk. 3,«.
6.
I
§ 69, stk. 1,
ændres »912 kr.« til: »1.392 kr.«, og »1.980 kr.« ændres til: »3.000 kr.«
7.
I
§ 69, stk. 2,
ændres »2.784 kr.« til: »4.248 kr.«, og »4.020 kr.« ændres til: »6.072 kr.«
8.
§§ 71
og
72
ophæves.
9.
I
§ 72 b, 1. pkt.,
ændres »28.236 kr.« til: »42.720 kr.«, og i
2. pkt.
ændres »§ 49, stk. 3,« til: »§ 49, stk. 3,
3. pkt.,«.
10.
I
§ 72 d, stk. 1,
ændres »15.900 kr.« til: »17.500 kr.«
11.
§ 72 d, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Det beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker
første gang den 1. januar 2020. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.«
§7
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34:
»Obligatorisk pensionsordning
§ 33 a.
For personer, som modtager førtidspension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 b, på
grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4. Hvis personen har valgt at være omfattet af
ATP-ordningen, jf. § 32, fradrages modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, i lov om social pension i
beregningsgrundlaget. Tilsvarende gælder, hvis personen har valgt at være omfattet af en supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 33. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i pensionen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 33 b.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
10
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 33 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om
tilbagebetaling af bidrag.«
2.
§ 48, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
48.
Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 75.780 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 329.000 kr. for enlige og
223.300 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør årligt 78.720 kr. for enlige og 38.040 kr. for gifte og samlevende.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 227.300 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 72.600 kr. for enlige
og 145.700 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 26, stk. 5,
udgør 20.900 kr. for enlige og 41.400 kr. for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 37.656 kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 37.908 kr. årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 50.844 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 19.704 kr. årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og
førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 39.348 kr. årligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 78.528 kr. årligt.
14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
15) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 87.900 kr.
16) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.«
3.
§ 48, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7 og 9-10, reguleres én gang årligt den 1. januar med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 48
a.De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 48 a.
Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.«
11
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
4.
I
§ 48, stk. 4,
udgår
»samt
§ 60,«
5.
I
§ 48 a, stk. 1,
ændres
»satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår« til: »den beregnede
procentsats efter § 48, stk. 3,«.
6.
§ 60
ophæves.
7.
I
§ 61
ændres
»29.928
kr.«
til: »42.720 kr.«, og »§ 48, stk. 3,« ændres til en henvisning til: »§ 48, stk. 3,
3. pkt.,«
§8
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 320 af 25. april 2018, og senest ved § 2 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 69 v indsættes i
kapitel 6 b:
»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 69 x.
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, er berettiget til at modtage et tillæg til
refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af refusionen
til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Stk. 4.
Tillægget til refusion udbetales af kommunen. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af
staten, jf. § 105, stk. 2.
Stk. 5.
Når en arbejdsgiver skal tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt for
samme periode tilbagebetales.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, udbetaling og tilbagebetaling
af tillæg til refusion efter denne bestemmelse.«
2.
Overskriften
til kapitel 9 affattes således:
12
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
»Kapitel 9
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning«.
3.
Før § 79 indsættes efter overskriften til kapitel 9:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
4.
Efter § 80 a indsættes i
kapitel 9:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 80 b.
For personer, som modtager hjælp efter §§ 23 og 24, § 25, stk. 1-4, § 27 a, § 52, stk. 1, §§ 68 og 69
j og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler kommunen et bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er
beregnet til personen efter reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og
3, og efter fradrag for personens bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, efter reglerne i § 79, jf. § 80,
stk. 2. Bidraget for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 80 c.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 80 d.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og om
tilbagebetaling af bidrag.«
5.
I
§ 105
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver efter §
69 x.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6.
§ 109, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes:
13
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
»Én gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i:
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Stk. 2.
Én gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt
i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter
§ 69 j.
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7.
I
§ 109, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »§ 127, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 127 a«.
8.
§ 109, stk. 3
og
4,
der bliver stk. 4 og 5, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
For finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de
beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 9-13.«
§9
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 21 affattes således:
»Kapitel 21
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og obligatorisk pensionsordning«.
2.
Før § 114 indsættes efter overskriften til kapitel 21:
»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
14
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
3.
Efter § 115 a indsættes i
kapitel 21:
»Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 115 b.
For følgende personer indbetaler kommunen et bidrag til obligatorisk pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension:
1) Personer, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f.
2) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 70 g.
3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud, jf. § 75.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 115 c, på grundlag af ydelsen til personen
efter fradrag for arbejde og personens bidrag til ATP efter § 114. Bidraget for en måned afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i tilskuddet. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
§ 115 c.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 115 d.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og om
tilbagebetaling af bidrag.«
4.
I
§ 127, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 70 g, stk. 5, § 71, stk. 3, og § 75, stk. 2,« til: »§ 71, stk. 3, og«.
5.
§ 127, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
6.
Efter § 127 indsættes i
kapitel 23:
Ȥ 127 a.
Beløbene efter § 70 f, stk. 2, § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, reguleres én gang årligt med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 10
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018, som ændret ved §
3 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1569 af 18. december 2018 og § 8 i lov nr. 1701 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
15
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
1.
Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Bidrag til obligatorisk pensionsordning
§ 17.
For personer, som modtager SVU, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 18, på grundlag af den beregnede SVU, jf.
§ 13. Bidraget for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning fradrages ikke i den beregnede SVU. Bidraget til
obligatorisk pensionsordning betales af staten.
Stk. 4.
En arbejdsgiver, som udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, og får udbetalt SVU efter regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 8, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion. Tillægget til refusion
fastsættes på baggrund af den beregnede SVU med den procentsats, der er nævnt i § 18.
§ 18.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 18 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister nærmere regler
om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og om tilbagebetaling af bidrag og tillæg til refusion.«
§ 11
I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009 og senest ved § 122 i lov nr. 1703 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3
indsættes som
nr. 5:
»5) Indbetalinger til en obligatorisk pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.«
§ 12
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, som ændret senest ved lov nr.
1727 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
16
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 7,
ændres »samt bidragssatser« til: » og bidragssatser samt om indbetalinger til
obligatorisk pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
.
§ 13
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret senest ved §
125 i lov nr. 1703 af 17. december 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 19, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder indbetalinger til en obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
§ 14
I lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
før § 5 ophæves.
2.
§ 5
ophæves.
3.
I
§ 6
udgår »samt størrelsen af puljebeløbet«.
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
17
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2003857_0018.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Obligatorisk pensionsordning
2.1.1.
Udvidelse af medlemskredsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension og administration af
obligatorisk pensionsordning
2.1.1.1
Gældende ret
2.1.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.
Obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge m.v., feriedagpenge og efterløn
2.1.2.1.
Gældende ret
2.1.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.
Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven og tillæg til refusion til
arbejdsgiveren
2.1.3.1.
Gældende ret
2.1.3.1.1. Bidrag til pension af dagpenge efter barselsloven
2.1.3.1.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.2.1. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven
2.1.3.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.
Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.1.
Gældende ret
2.1.4.1.1. Bidrag til pension af sygedagpenge fra kommunen
2.1.4.1.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4.2.1. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra kommunen
2.1.4.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.5.
Obligatorisk pensionsordning af fleksydelse
2.1.5.1.
Gældende ret
2.1.5.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.6.
Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om social pension
2.1.6.1.
Gældende ret
2.1.6.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.7.
Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2.1.7.1.
Gældende ret
2.1.7.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.
Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i
lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse og tillæg til refusion til
arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.8.1.
Gældende ret
2.1.8.1.1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i
lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
2.1.8.1.2. Refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.8.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
18
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2003857_0019.png
2.1.8.2.1.
Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i
lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
2.1.8.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under
jobafklaringsforløb
2.1.9.
Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud
2.1.9.1.
Gældende ret
2.1.9.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10.
Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte
2.1.10.1.
Gældende ret
2.1.10.2.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10.2.1. Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte
2.1.10.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.11.
Ændringer i skattelovgivningen
2.1.11.1.
Gældende ret
2.1.11.2.
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Ændring af satsregulering m.v.
2.2.1.
Ophævelse af puljebeløb
2.2.1.1.
Gældende ret
2.2.1.2.
Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.
Ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn m.v.
2.2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.3.
Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge
2.2.2.3.1. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
2.2.2.3.2. Godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-
godtgørelse)
2.2.3.
Ændring af satsregulering af barselsdagpenge
2.2.3.1.
Gældende ret
2.2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4.
Ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.4.1.
Gældende ret
2.2.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4.3.
Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.5.
Ændring af satsregulering af fleksydelse
2.2.5.1.
Gældende ret
2.2.5.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6.
Ændring af satsregulering af folkepension efter lov om social pension
2.2.6.1.
Gældende ret
2.2.6.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.7.
Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om social pension
2.2.7.1.
Gældende ret
2.2.7.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.8.
Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
2.2.8.1.
Gældende ret
2.2.8.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.9.
Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik
2.2.9.1.
Gældende ret
2.2.9.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.10.
Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
19
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2003857_0020.png
2.2.10.1.
2.2.10.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer
Sammenfattende skema
1. Indledning
Som led i finansloven for 2019 har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
og Dansk Folkeparti den 30. november 2018 indgået Aftale om ny regulering af folkepensionen og
indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og
Alternativet har den 21. december 2018 aftalt, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet tilslutter sig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny regulering af
folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere af 30. november 2018.
Med aftalen sker der dels et stop for nytilførsel af midler til satspuljen, dels indføres der en obligatorisk
pensionsordning af visse overførselsindkomster, der hidtil har bidraget til finansieringen af satspuljen.
Aftalen betyder også en ændret satsregulering af overførselsindkomsterne, herunder af afledte beløb og
grænser af overførselsindkomsterne.
Det fremgår af aftalen:
”Regeringen
og Dansk Folkeparti er med Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af
obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere enige om at styrke både folkepensionen og den
opsparingsbaserede pension yderligere.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fremover lade folkepensionen følge lønudviklingen, så alle
folkepensionister får større del i den generelle velstandsfremgang i samfundet. Med den nye regulering af
folkepensionen vil folkepensionisterne generelt
–
og særligt også folkepensionister uden betydelig
supplerende indkomst
–
få udsigt til større indkomstfremgang. Folkepensionisterne kan herudover se frem til
en fremgang i den disponible indkomst, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den øgede udbredelse af
arbejdsmarkedspensioner, der gradvist slår igennem på ældres indkomster, og at stadig flere arbejder efter
folkepensionsalderen.
Regeringen og Dansk Folkeparti finder, at det er vigtigt for hvert enkelt individ at bidrage til at sikre sin
egen indkomst i seniorlivet. Derfor vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre, at de opsparingsbaserede
pensioner styrkes, så den enkelte også i perioder med overførselsindkomst sparer op til egen alderdom.
Beskeden pensionsopsparing kan være et problem for den enkelte, der risikerer at få en lavere levestandard i
seniorlivet. Og det er svært at rette op på, når man først har nået pensionsalderen.
Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at indføre en obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere.
Førtidspensionister omfattes også af obligatorisk opsparing for at sikre, at alle førtidspensionister har en
opsparing
–
og for at bidrage til en mere jævn indkomstudvikling ved overgang til folkepension.
De midler, der i dag i kraft af satsreguleringen overføres til satspuljen, skal frem mod 2030 gå til
overførselsmodtagerenes egen pensionsopsparing. Målet er, at en større del af befolkningen indbetaler til
20
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
egen pension i alderdommen, og at restgruppen af borgere, som ikke eller i ringe omfang sparer op til
pension, reduceres.”
Den obligatoriske pensionsordning indføres med virkning fra 2020. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning er i 2020 på 0,3 pct. af den pågældende overførselsindkomst, og bidragsprocenten stiger
hvert år med 0,3 procentpoint til og med 2030. Det betyder, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i
2030 er på 3,3 pct. af ydelsen.
Efter aftalen skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om bidragsprocenten skal forhøjes yderligere
ud over 3,3 pct.
Efter aftalen skal obligatorisk pensionsordning administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Da de
fleste borgere allerede har en opsparing i ATP-livslang pension, og løbende får indbetalt bidrag til ordningen
i løbet af arbejdslivet, minimeres udgifterne til administration af obligatorisk pensionsordning.
For lønmodtagere, der modtager løn under fravær som følge af sygdom eller barsel, kan arbejdsgiveren
søge om refusion efter lov om sygedagpenge eller barselsloven. Tilsvarende har en arbejdsgiver, der
udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion efter
lov om aktiv socialpolitik. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under uddannelsen, kan på tilsvarende vis få
udbetalt SVU-støtten efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. I
fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der
foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning. I
disse situationer indbetales ikke obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren, men i stedet udbetales et
tillæg til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion.
Det fremgår også af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk
pensionsopsparing for overførselsmodtagere, at aftaleparterne blandt andet er enige om følgende:
”De
indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing (jf. bilag 1) reguleres fra 2020 med 1,7
pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det svarer til
en regulering på 2,0 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. Lov om en satsregulerings-
procent, fratrukket et fast fradrag på 0,3 pct. point. Det gælder både satser og satsregulerede grænser efter
gældende regler. Dog gælder for førtidspensionister med tilkendelser efter gældende regler før 2003
(gammel ordning), at de satsregulerede grænser efter gældende regler også fremover følger grænserne for
folkepension.
Andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men som ikke omfattes af den obligatoriske
opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten. Eventuel forskel mellem satsreguleringsprocenten
og lønudviklingen (2,0 pct. + tilpasningsprocenten) vil ved ophør af nytilførsler til satspuljen fra 2020 (jf.
nedenfor) bidrage til finansieringen af obligatorisk opsparing. Dog gælder, at selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) reguleres med 1,7 pct. +
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten, men
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) omfattes ikke af
obligatorisk opsparing.
Alle øvrige ydelser og ordninger, der enten er reguleret med satsreguleringsprocenten eller hvis regulering
er koblet til denne, herunder fx regulering af beløbsgrænserne i personskatteloven § 20, fortsætter efter
gældende regler.”
21
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår endelig af aftalen, at parterne er enige om, at den allerede aftalte regulering af visse
indkomstoverførsler i 2020-2023 som følge af Aftale om skattereform fra 2012 fastholdes.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk pensionsordning
2.1.1. Udvidelse af medlemskredsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension og administration af obligatorisk
pensionsordning
2.1.1.1. Gældende ret
Der findes ikke lovgivning om obligatorisk pensionsordning for overførselsmodtagere.
Efter de gældende regler i kapitel 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven) er formålet
med ATP at udbetale tillægspension til lønmodtagere m.fl. Det fremgår af det gældende kapitel 2 i ATP-
loven, hvilke personer, der er omfattet af loven.
Efter den gældende § 16 i ATP-loven beregnes der et årligt beløb for ATP- medlemmer, som fradrages i
ATP-bidraget, inden der erhverves pensionsret for bidraget. Dette beløb går til at dække den såkaldte
dødsfaldsydelse. Såfremt et ATP-medlem dør, udbetales en engangsydelse i form af dødsfaldsydelse til
medlemmets evt. ægtefælle/samlever samt evt. børn, jf. ATP-lovens §§ 14 b og 14 e.
Efter den gældende § 9 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetales ATP-pensionen automatisk,
medmindre medlemmet vælger at udskyde udbetalingen efter § 9 a. Efter § 9 a kan medlemmet vælge at
udskyde udbetalingen af tillægspensionen i ikke mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden, efter at
medlemmet har nået folkepensionsalderen.
Efter det gældende kapitel 9 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension påser Finanstilsynet overholdelsen
af en række nærmere definerede forhold i Arbejdsmarkedets Tillægspension med mulighed for at få adgang
til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster.
Det foreslås på den baggrund at oprette en ny obligatorisk pensionsordning for overførselsmodtagere, som
modtagere overførselsindkomst i form af de i de foreslåede §§ 2-10 nævnte overførselsindkomster.
Det fremgår desuden af aftalen, at den obligatoriske pensionsordning administreres af ATP, og at denne
knyttes til ATP Livslang Pension.
De fleste danskere har allerede i dag indbetalinger til ATP i løbet af arbejdslivet. Herved kan de
administrative konsekvenser minimeres. Med henblik på at holde administrationsomkostningerne nede er
parterne enige om,
at den obligatoriske pensionsordning tilknyttes ATP’s eksisterende Livslang Pension.
Integrationen i ATP Livslang Pension vil bidrage til at sikre en omkostningseffektiv løsning. Integrationen
til ATP Livslang Pension vil derved holde administrationsomkostningerne på et niveau, der ikke vurderes at
indebære risiko for udhuling af den obligatoriske pensionsordning, idet omkostningerne vil udgøre en
forholdsvis lille og faldende andel af de indbetalte midler.
Det foreslås på den baggrund, at den obligatoriske pensionsordning integreres i ATP Livslang Pension.
Medlemmer af ATP Livslang Pension har ikke en egentlig konto med et indestående, men lønmodtageren
køber løbende pensionsrettigheder for sine indbetalinger af ATP-bidrag.
Det foreslås derfor, at den obligatoriske pensionsordning følger den måde, hvorpå ATP Livslang Pension
er indrettet, således at midlerne indgår i en samlet pensionspulje, som forvaltes af ATP.
Det foreslås som følge heraf, at det obligatoriske pensionsbidrag udgør et tillæg til ATP-bidraget, sådan at
der købes pensionsrettigheder for det obligatoriske pensionsbidrag på samme vilkår, som ATP-bidraget.
22
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om indberetning og indbetaling af bidrag
til den obligatoriske pensionsordning i lighed med, hvad der gælder for ATP-bidrag af diverse
overførselsindkomster, jf. § 2 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder eksempelvis det
samlede ATP-bidrag, betingelser for indbetaling af ATP-bidrag m.v.
2.1.2. Obligatorisk pensionsordning af arbejdsløshedsdagpenge m.v., feriedagpenge og efterløn
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af
arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr.
time (2019-niveau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af dagpengemodtageren med 1/3, og de
resterende 2/3 finansieres af staten eller via et finansieringsbidrag, der betales af a-kasserne og private
arbejdsgivere.
Der betales ikke ATP-bidrag af feriedagpenge.
Efter den gældende § 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan efterlønsmodtagere vælge at
indbetale ATP-bidrag af efterlønnen. Det er således frivilligt for efterlønsmodtageren at betale ATP-bidrag.
Bidraget er på 1,78 kr. pr. time (2019-niveau), der udbetales efterløn for, hvilket svarer til ATP-bidraget efter
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efterlønsmodtageren finansierer selv hele
indbetalingen af ATP-bidraget.
Ud over ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efterløn,
indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for de nævnte ydelser.
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og
efterløn omfattes af den obligatoriske pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, feriedagpenge og efterløn.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 85 a, som affattet i lovforslagets § 2, nr. 5.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter
fradrag for arbejde, indtægter, bidrag til ATP og pensioner. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af
ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
23
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at a-kassen månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for medlemmet.
Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert
kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes
indberetninger. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor et medlems skal betale
ydelsen tilbage til arbejdsløshedskassen.
2.1.3. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.1.1. Bidrag til pension af dagpenge efter barselsloven
Efter den gældende § 44 i barselsloven indbetales der ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark
til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau),
der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af modtageren af barselsdagpenge med 1/3, og de
resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.
Efter den gældende § 18 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til
søfarende, indbetales der ved udbetaling af barselsdagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af
det bidrag, der er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ud over ATP-bidraget af dagpenge efter barselsloven indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for
dagpenge udbetalt efter barselsloven.
2.1.3.1.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
Efter den gældende § 39 i barselsloven er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet,
berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra
Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte
løn for samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles
barselsdagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold
berettiger til.
Efter den gældende § 17 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til
søfarende, er en arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under fravær fra arbejdet, berettiget til at få
udbetalt de barselsdagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende
samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme
tidsrum.
2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.2.1. Obligatorisk pensionsordning af dagpenge efter barselsloven
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at barselsdagpenge omfattes af den
obligatoriske pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af dagpenge
efter barselsloven, der udbetales af Udbetaling Danmark til ledige og lønmodtagere. Det foreslås også, at der
skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager
barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.
24
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
procentsatsen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på
3,3 pct. Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 47 a, som affattet i lovforslagets § 3, nr. 7.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grund af dagpengene
fratrukket bidrag til ATP. Det betyder, at bidraget bregnes på grund af dagpengene før beregning af skat. Der
fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i barselsdagpengene. Bidraget til
obligatorisk pensionsordning betales af staten.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til obligatorisk pensionsordning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk
pensionsordning fastsættes i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
dagpengene tilbage til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.
2.1.3.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
For lønmodtagere, der modtager løn under fravær kan arbejdsgiveren søge om refusion efter barselsloven. I
fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der
foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren, men
at der i stedet udbetales et tillæg til refusionen til arbejdsgiveren som modtager refusion fra Udbetaling
Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelsen om barselsdagpenge til
søfarende.
Det foreslås, at tillæg til refusionen til arbejdsgiveren i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den
i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i tillæg til refusionen fremgår af den foreslåede § 39 b, som affattet i lovforslagets § 3, nr. 4.
Det foreslås videre, at tillæg til refusionen til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af refusionen til
arbejdsgiveren. Der fastsættes ikke et mindstegrænse for tillæg til refusionen. Skal arbejdsgiveren
tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme periode
ligeledes tilbagebetales til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.
Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen opgør og udbetaler tillæg til refusionen til arbejdsgiveren.
Tillæg til refusionen betales af staten. Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om tillæg til refusionen efter
de samme regler som ved refusion.
2.1.4. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra kommunen
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.1.1. Bidrag til pension af sygedagpenge fra kommunen
Efter den gældende § 65 i lov om sygedagpenge indbetales der ved udbetaling af sygedagpenge fra
kommunen til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time
25
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
(2019-niveau), der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af modtageren af sygedagpenge med 1/3, og de
resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.
Efter den gældende § 20 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende,
indbetales der ved udbetaling af sygedagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der
er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ud over ATP-bidraget af sygedagpenge indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for sygedagpenge
fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.
2.1.4.1.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
Efter den gældende § 54 i lov om sygedagpenge er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra
arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn for
samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene
mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Efter den gældende § 18 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, er en
arbejdsgiver, der udbetaler hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven eller yder løn under fravær fra
arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra
Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn
eller sygehyre for samme tidsrum.
2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4.2.1. Obligatorisk pensionsordning af sygedagpenge fra kommunen
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at sygedagpenge omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
sygedagpenge, der udbetales af kommunen.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
procentsatsen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på
3,3 pct. Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 67 a, som affattet i lovforslagets § 4, nr. 7.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grund af sygedagpengene
fratrukket bidrag til ATP. Det betyder, at bidraget bregnes på grund af sygedagpengene før beregning af skat.
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i sygedagpengene. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til
26
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
sygedagpenge tilbage til kommunen eller Søfartsstyrelsen.
2.1.4.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
For lønmodtagere, der modtager løn under sygefravær kan arbejdsgiveren søge om refusion efter
sygedagpengeloven. I fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre
lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret
pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales obligatorisk pensionsordning for lønmodtageren, men
at der i stedet udbetales et tillæg til refusionen arbejdsgiveren som modtager refusion efter lov om
sygedagpenge fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.
Det foreslås, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
procentsatsen i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på
3,3 pct. Stigningen i tillægget til refusion fremgår af den foreslåede § 54 b, som affattet i lovforslagets § 4,
nr. 1.
Det foreslås videre, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af refusionen til
arbejdsgiveren. Der fastsættes ikke en mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale
refusion for en periode, skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme periode ligeledes
tilbagebetales til kommunen eller Søfartsstyrelsen.
Tillæg til refusion betales af staten. Kommunen eller Søfartsstyrelsen opgør og udbetaler tillæg til refusion
til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om tillæg til refusion efter de samme regler som
ved refusion.
2.1.5. Obligatorisk pensionsordning af fleksydelse
2.1.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 11 i lov om fleksydelse kan fleksydelsesmodtagere vælge at indbetale ATP-bidrag af
fleksydelsen. Det er således frivilligt for fleksydelsesmodtageren at betale ATP-bidrag. Bidraget er på 1,78
kr. pr. time (2019-niveau), der udbetales fleksydelse for, hvilket svarer til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fleksydelsesmodtageren finansierer selv hele indbetalingen af
ATP-bidraget.
Ud over ATP-bidraget af fleksydelse indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning.
2.1.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksydelse omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af fleksydelse.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 14 b, som affattet i lovforslagets § 5, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter
fradrag for arbejde, indtægter, bidrag til ATP og pensioner. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af
ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
27
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes indberetninger. Der vil blive
fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.
2.1.6. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om social pension
2.1.6.1. Gældende ret
Efter den gældende § 33 a i lov om social pension indbetales der et ATP-bidrag af førtidspension. Det
samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af førtidspensionisten med 1/3, og de resterende 2/3
finansieres af staten.
Førtidspensionisten kan derudover vælge at indbetale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til ATP eller det livsforsikringsselskab eller den
pensionskasse, som førtidspensionisten har valgt. Det samlede bidrag til en supplerende
arbejdsmarkedspension er på 532 kr. pr. måned, og bidraget finansieres af førtidspensionisten med 1/3 og af
staten med 2/3.
Efter de gældende regler er det således ikke obligatorisk at spare op til pension
–
udover hvad der følger af
reglerne om bidrag til ATP
–
når man modtager førtidspension efter lov om social pension.
2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at førtidspension omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
førtidspension efter lov om social pension.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 33 g, som affattet i lovforslagets § 6, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af førtidspensionen
efter nedsættelse af førtidspensionen, jf. §§ 32 c og 32 d i lov om social pension og efter fratræk af
modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fratræk af modtagerens eventuelle frivillige bidrag
til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af
ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
28
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
medfører således ikke fradrag i førtidspensionen.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
Indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
2.1.7. Obligatorisk pensionsordning af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
2.1.7.1. Gældende ret
Efter den gældende § 32 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
kan førtidspensionisten på frivillig basis vælge at være omfattet af ATP-ordningen i § 33 i lov om social
pension. Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af førtidspensionisten med 1/3, og de resterende 2/3
finansieres af staten. Bidraget indbetales efter reglerne i § 33 a i lov om social pension.
Førtidspensionisten kan derudover vælge at indbetale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget til ATP
eller det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som førtidspensionisten har valgt. Det samlede
bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension er på 532 kr. pr. måned, og bidraget finansieres af
førtidspensionisten med 1/3 og af staten med 2/3.
Efter de gældende regler er det således ikke obligatorisk at spare op til pension, når man modtager
førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.
2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at førtidspension omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 33 b, som affattet i lovforslagets § 7, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af førtidspensionen
efter nedsættelse af førtidspensionen, jf. § 29 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., og efter fratræk af et eventuelt bidrag til ATP, jf. § 33 a, stk. 3, i lov om social pension
og/eller efter fratræk af et eventuelt eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister, jf. § 33 b, stk. 2, i lov om social pension. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af
ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
29
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten. Bidraget til obligatorisk pensionsordning
medfører således ikke fradrag i førtidspensionen.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
Indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
2.1.8. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov
om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse og tillæg til refusion til arbejdsgiveren
i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.1. 1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i
lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
Efter den gældende § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der et ATP-bidrag af uddannelses- og
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det samlede bidrag er på 284 kr. pr. måned, svarende til ATP-
bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af
ydelsesmodtageren med 1/3. De resterende 2/3 finansieres af staten, med undtagelse af bidrag af
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvor de resterende 2/3 finansieres via et
finansieringsbidrag, der betales af private arbejdsgivere.
Det er en betingelse for, at der indbetales ATP-bidrag for en måned, at ydelsen for måneden efter fradrag
for arbejde, indtægter m.v. mindst er på 15.180 kr. (2019-niveau) for forsørgere og 11.423 kr. (2019-niveau)
for ikke-forsørgere.
For modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp er det derudover en betingelse for indbetaling af ATP-
bidrag, at modtageren har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder.
Ud over ATP-bidraget af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse indbetaler kommunen
ikke bidrag til en pensionsopsparing.
2.1.8.1.2. Refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under jobafklaringsforløb
Efter den gældende § 69 t i lov om aktiv socialpolitik har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under
sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer,
som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra
den ressourceforløbsydelse, som den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft
indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelsen
for indtægter i § 69 j i loven. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan
højst ydes for 37 timer pr. uge.
30
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte
arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold. Refusionen nedsættes med
det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.
Den gældende § 69 u i lov om aktiv socialpolitik indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren
til at fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning, udbetaling,
administration mv. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan
herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et
urigtigt grundlag. Bemyndigelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december
2014 om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med
medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
2.1.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.2.1. Obligatorisk pensionsordning af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i
lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
uddannelses- og kontanthjælp, supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb og ledighedsydelse.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 80 c, som affattet i lovforslagets § 8, nr. 4.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af den ydelse, der er
beregnet efter reglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 68 a, 69 j, stk. 5 og 9, og § 74 d, stk. 2 og 3 i loven og
efter fradrag for personens bidrag til Arbejdsmarkeds Tillægspension, efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2 i
loven. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke et
mindstegrænse for indbetalingen af bidrag, og det er derudover ikke en betingelse for indbetaling af bidrag til
obligatorisk pensionsordning, at modtageren har fået udbetalt ydelse i en sammenhængende periode på 12
måneder, sådan som det er tilfældet for indbetaling af bidrag til ATP for personer, der modtager
uddannelses- eller kontanthjælp i medfør af lov om aktiv socialpolitik § 79, stk. 2.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i selve ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen skal indberette, hvor stort et bidrag til
obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen, til eIndkomstregisteret én gang om måneden.
Den vil videre blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til
31
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
forsørgelsesydelsen tilbage til kommunen.
2.1.8.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under
jobafklaringsforløb
For lønmodtagere, der i henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under sygefravær,
kan arbejdsgiveren søge om refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik. Refusionen efter lov om aktiv
socialpolitik ydes for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. I fraværsperioder med løn vil
aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder
indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
En lønmodtager, som modtager løn under fravær som følge af sygdom, og hvor arbejdsgiveren får udbetalt
refusion efter lov om aktiv socialpolitik, vil ikke få indbetalt bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås, at der i stedet udbetales et tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion.
Det foreslås, at tillægget til refusion i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år
til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct. Stigningen i tillæg til
refusion fremgår af den foreslåede § 69 x, som affattet i lovforslagets § 8, nr. 1.
Det foreslås videre, at tillæg til refusion beregnes på grundlag af refusionen. Der fastsættes ikke en
mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til
refusion udbetalt for samme periode ligeledes tilbagebetales til kommunen. Kommunernes udgifter til tillæg
til refusion betales af staten.
Arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen om tillæg til refusion efter de samme regler som ved refusion.
2.1.9. Obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud
2.1.9.1. Gældende ret
Efter den gældende § 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indbetales der for personer, som
modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f, et forhøjet bidrag til ATP.
Bidraget fra personen er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. pr. måned.
Derudover indbetaler kommunen et bidrag til ATP for de timer, der udbetales fleksløntilskud for. Antallet
af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er
indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret. Bidraget fra kommunen er på 2/3 af det
bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, svarende til 1,19 kr. pr.
time. Hvis antallet af løntimer fra ansættelsen i fleksjobbet er mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-
dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag fra kommunen, der
svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. 284 kr.
pr. måned.
Ud over ATP-bidraget af fleksløntilskuddet kan der, afhængig af overenskomsten som ansættelsen i
fleksjobbet kan være omfattet af, blive indbetalt bidrag til en pensionsordning af lønnen i fleksjobbet.
2.1.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksløntilskud omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
32
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
fleksløntilskud.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 115 c, som affattet i lovforslagets § 9, nr. 3.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af ydelsen efter
fradrag for arbejde og personens eget bidrag til ATP. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af
ydelsen før beregning af skat. Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i ydelsen. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af
bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
ydelsen tilbage til kommunen.
2.1.10. Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte
2.1.10.1. Gældende ret
2.1.10.1.1. Bidrag til pension af statens voksenuddannelsesstøtte
Efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte indbetales der ikke ATP-bidrag eller bidrag til anden
pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
2.1.10.1.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
Med hjemmel i § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte er der i § 26, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte fastsat regler om, at uddannelsessøgende, der
modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med
arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. Det er en
betingelse, at den løn, den uddannelsessøgende modtager, mindst svarer til SVU. Udbetalte beløb tilfalder
arbejdsgiveren, når der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme periode.
2.1.10.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10.2.1. Obligatorisk pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at statens voksenuddannelsesstøtte omfattes af
den obligatoriske opsparing.
På baggrund heraf foreslås det, at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af SVU.
33
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at
den i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i bidragsprocenten fremgår af den foreslåede § 18, som affattet i lovforslagets § 10, nr. 1.
Det foreslås videre, at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes på grundlag af den SVU, som er
beregnet på baggrund af de beregningsregler, der følger af § 13 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af SVU før beregning af skat. Der fastsættes ikke et
mindstegrænse for indbetalingen af bidrag.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning medfører ikke fradrag i SVU. Bidraget til obligatorisk
pensionsordning betales af staten.
Det foreslås, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Reglerne om administration og udbetaling af obligatorisk pensionsordning fastsættes i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister, dvs.
undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren, bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er
beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive
fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
ydelsen tilbage til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
2.1.10.2.2. Tillæg til refusion til arbejdsgiveren
Det fremgår af § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte,
at uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov,
kan aftale med arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. I
uddannelsesperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og
der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
På baggrund heraf foreslås det, at der ikke udbetales obligatorisk pensionsordning til den
uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen, men at der i stedet udbetales en tillæg til refusion
til arbejdsgiveren, når denne modtager SVU-udbetalingen fra Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte.
Det foreslås, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den
i de følgende år til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i tillæg til refusion fremgår af den foreslåede § 18, som affattet i lovforslagets § 10, nr. 1.
Det foreslås videre, at tillæg til refusion til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den beregnede SVU.
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en
periode, skal tillæg til refusion udbetalt til arbejdsgiveren for samme periode ligeledes tilbagebetales til
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
2.1.11. Ændringer i skattelovgivningen
2.1.11.1. Gældende ret
Det foreslås i lovforslagets § 1, at bidrag til den obligatoriske pensionsordning anvendes til erhvervelse af
ret til pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidrag til den obligatoriske pensionsordning i
34
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendes til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår og tarif som
Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Den obligatoriske pensionsordning integreres således i ATP Livslang Pension. Bidragene til den
obligatoriske pensionsordning administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med
Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
Den foreslåede livsvarige pension vil være omfattet af den gældende pensionsbeskatningslovs § 2,
hvorefter en pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store
løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales af det offentlige
(tjenestemandspension), Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser eller forsikringsselskaber. Den
obligatoriske pensionsordning vil dermed være omfattet af de almindelige beskatningsregler i
pensionsbeskatningsloven.
Det betyder, at løbende, livsvarige udbetalinger af den obligatoriske pensionsordning vil være
indkomstskattepligtige efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 20. Kapitaliserede engangsbeløb fra
den obligatoriske pensionsordning, der udbetales efter den gældende § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil være afgiftspligtige med 40 pct., jf. den gældende
pensionsbeskatningslovs § 29 B.
Efter gældende ret vil der imidlertid ikke være bortseelsesret for indbetalingerne til den obligatoriske
pensionsordning. Bortseelsesret betyder, at pensionsopspareren ikke skal medregne arbejdsgiverens eller en
offentlig myndigheds m.v. indbetaling til den pågældendes pensionsordning, når pensionsopspareren opgør
sin skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19. Når der ikke vil være bortseelsesret for
indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning, vil indbetalingerne umiddelbart være skattepligtige for
pensionsopspareren efter pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 1. Pensionsopspareren vil dog samtidigt have
fradragsret for indbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4 og 5.
Efter gældende ret beregnes der et ekstra pensionsfradrag af pensionsindbetalinger, der er fradrags- eller
bortseelsesberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 18 eller § 19. Da indbetalingerne til den
obligatoriske pensionsordning umiddelbart vil være fradragsberettigede, vil der derfor også blive beregnet
ekstra pensionsfradrag af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.
Der vil ikke blive beregnet jobfradrag efter den gældende ligningslovens § 9 J eller beskæftigelsesfradrag
efter den gældende ligningslovens § 9 K, allerede fordi der ikke er tale om en bortseelsesberettiget
pensionsindbetaling.
Indbetalingerne på den obligatoriske pensionsordning vil ikke være arbejdsmarkedsbidragspligtige, idet der
efter gældende ret kun beregnes arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgivere
eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 19.
Løbende udbetalinger af den obligatoriske pensionsordning vil efter gældende ret være A-indkomst for
pensionsopspareren, jf. § 18, nr. 26, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som er udstedt i
medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter gældende ret skulle
indeholde kildeskat af udbetalingerne, jf. kildeskattelovens § 46. Efter skatteindberetningslovens § 1, stk. 2,
nr. 3, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension hver måned skulle indberette udbetalinger af den obligatoriske
pensionsordning til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.
Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 2, nr. 4, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension
være pensionsafkastskattepligtig på institutniveau af afkastet på de obligatoriske pensionsordninger. Den
enkelte pensionsopsparer vil ikke være pensionsafkastskattepligtig, jf. den gældende
pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 1, nr. 1, litra a.
35
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det er foreslået, at der udbetales et tillæg til refusion til arbejdsgivere som modtager refusion for
lønmodtagere, der i henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under fravær som følge af
sygdom eller barsel mv. Efter skatteindberetningslovens § 37 er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte
regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet
tilskud, hver måned skal indberette om beløb til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister. Skatteministeren kan efter skatteindberetningslovens § 37 desuden fastsætte regler om, at
de udgifter, som de nævnte tilskud skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret. Det
foreslåede tillæg til refusion, der udtales til arbejdsgivere, vil være omfattet af den gældende bemyndigelse i
skatteindberetningslovens § 37.
2.1.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere, at indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning ikke skal være skattepligtige for
overførselsmodtageren. Det foreslås på denne baggrund, at indbetalingerne gøres bortseelsesberettigede,
således at indbetalingerne ikke medregnes ved opgørelsen af den enkelte opsparers skattepligtige indkomst,
svarende til den skattemæssige behandling af indbetalinger hidrørende fra overførselsindkomster til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der vil blive beregnet ekstra pensionsfradrag af pensionsindbetalingerne, idet der beregnes ekstra
pensionsfradrag af alle bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger. Da jobfradraget og
beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer, vil der derimod ikke blive beregnet jobfradrag
eller beskæftigelsesfradrag af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.
Det er lagt til grund, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til obligatorisk opsparing.
Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag af
indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.
Endelig foreslås det, at oplysninger om indbetalinger til obligatorisk pensionsordning indberettes til
indkomstregisteret, i det omfang der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat
regler om indberetning heraf til eIndkomstregisteret. Beskæftigelsesministeren vil for de enkelte
ydelsesområder fastsætte nærmere regler for den udbetalende myndigheds indberetning af beregnede bidrag
til obligatorisk pensionsordning til eIndkomstregisteret, tidspunkter for indbetaling af bidrag til obligatorisk
pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension og tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person
skal betale ydelser tilbage til den udbetalende myndighed.
Den gældende bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 37, hvorefter skatteministeren er bemyndiget til
at fastsætte regler om, at offentlige myndigheder, der har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal
indberette om beløb mv. til indkomstregisteret, tænkes udnyttet i den kommende
skatteindberetningsbekendtgørelse, således at offentlige myndigheder månedligt skal foretage indberetning
til indkomstregisteret om tillæg til refusion til arbejdsgivere.
2.2. Ændring af satsregulering m.v.
2.2.1. Ophævelse af puljebeløb
2.2.1.1. Gældende ret
Lov om en satsreguleringsprocent indeholder med § 5 bestemmelser om fastsættelsen og anvendelsen af
puljebeløbet.
Det fremgår af § 5, stk. 1, at såfremt ændringen i årslønnen, jf. lovens § 3, er højere end 2,0 pct., anvendes
et beløb til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3
procent af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres med
satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner kroner med én decimal.
36
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår videre af lovens § 5, stk. 2, at puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og
svage grupper. Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det bl.a., at stk. 1 er en lovfæstelse af, hvilke kommunale og
statslige udgifter der skal danne grundlaget for beregningen af puljebeløbet, dvs. det beløb, der skal afsættes,
hvis årslønsudviklingen overstiger 2,0 pct. Beregningsgrundlaget er de samlede offentlige udgifter i lønåret
til indkomstoverførsler, der reguleres af satsreguleringsprocenten. Det drejer sig om udgifter til
indkomstoverførsler, der udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, og som tilskud, der er
afhængige af familie- og boligforhold.
Det fremgår også af bemærkningerne, at stk. 2 lovfæster, hvilke formål puljebeløbet skal anvendes til.
Puljebeløbet skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik
på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende foranstaltninger mv. over
for svage grupper.
De samlede disponible midler til udmøntning for et givent år benævnes satspuljen. Satspuljen opgøres som
puljebeløbet tillagt frigivne midler som følge af udløb af satspuljebevillinger og tillagt tilbageførte ufor-
brugte satspuljemidler.
2.2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere, at nytilførsler til satspuljen ophører fra 2020. Regeringen og Dansk Folkeparti vil
invitere de øvrige nuværende satspuljeforligspartier (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet) til en årlig udmøntning af en reserve svarende til de resterende frigivne midler i
fremtidige finansår, der følger af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019, samt et beløb svarende til
niveauet for den gennemsnitlige årlige tilførsel til satspuljen som følge af uforbrugte midler og
omprioritering af opsparing i perioden 2015-2019. Reserven anvendes fortsat til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområde m.v., men der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed
vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende
civilsamfund. Samtidig ophører aktuelle forligsbindinger på eksisterende satspuljebevillinger. Derfor
–
og
for at forenkle administrationen
–
følges der ikke særskilt op på uforbrugte midler, der således ikke
genudmøntes i regi af satspuljen.
På den baggrund foreslås det, at § 5 i lov om en satsreguleringsprocent ophæves.
2.2.2. Ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn m.v.
2.2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres dagpengenes højeste beløb for en
måned én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og
efter lovens § 47 a.
Lovens § 47 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattereform
fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af arbejdsløshedsdagpengene med en procentsats i
årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-
2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en
måned for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).
Der gælder tilsvarende regler for regulering af efterlønnens størrelse, jf. lovens § 74 l, stk. 16.
37
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Hvis medlemmet får dagpenge med en individuelt beregnet sats, dvs. hvor satsen er mindre end
dagpengenes højeste beløb, reguleres medlemmets medlems hidtidige indtægtsgrundlag, og dermed satsens
størrelse, med samme procentsats som gælder for dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 48, stk. 3.
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der en række bidrag, grænsebeløb m.v., der henviser til
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Det drejer sig om følgende:
1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.
2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk
arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.
3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af
fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.
4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.
5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk.
3.
6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.
7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.
8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af indkomstgrænser og omregningssats m.v. Følgende
er reguleret med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæmpet regulering):
1) Beregningsgrundlaget, som fastsættes i efterlønsbeviset, jf. lovens § 74 b, stk. 3.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med efterløn, jf. lovens § 74 e, stk. 3.
3) Indkomstgrænser for selvstændig virksomhed, der videreføres i efterlønsperioden under 962-timers
ordningen, jf. lovens § 74 f, stk. 7.
4) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn under 400-timers ordningen, jf.
lovens § 74 g, stk. 1.
5) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i efterløn, jf. lovens § 74 j, stk. 10.
Følgende er reguleret med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent (uden
afdæmpet regulering):
1) Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 7.
2) Omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12.
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten.
Det er efter aftalens indgåelse besluttet, at denne regulering også skal gælde ydelser, beløb og
beløbsgrænser m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af en ydelse, der er omfattet af den fast
nedsatte satsregulering.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012,
bevares.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned fra den 1.
januar 2020 én gang om året reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
38
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og
efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes
satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Det foreslås, at beløb og beløbsgrænser m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, reguleres som en konsekvens af den foreslåede regulering af
arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at følgende omfattes af den foreslåede regulering med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i
finansårene 2020-2023:
1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.
2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk
arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.
3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af
fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.
4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.
5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk.
3.
6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.
7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.
8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.
Det foreslås endvidere, at den særskilte regulering af følgende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:
1) Beregningsgrundlaget, som fastsættes i efterlønsbeviset, jf. lovens § 74 b, stk. 3.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med efterløn, jf. lovens § 74 e, stk. 3.
3) Indkomstgrænser for selvstændig virksomhed, der videreføres i efterlønsperioden under 962-timers
ordningen, jf. lovens § 74 f, stk. 7.
4) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn under 400-timers ordningen, jf.
lovens § 74 g, stk. 1.
5) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i efterløn, jf. lovens § 74 j, stk. 10.
6) Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 7.
7) Omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12.
2.2.2.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af arbejdsløshedsdagpenge
2.2.2.3.1. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Efter den gældende § 13 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte udgør SVU et beløb, der er en faktor af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en dag. SVU udgør:
1) til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ved heltidsuddannelse et
beløb pr. uge svarende til fem gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse ved heltidsuddannelse et beløb pr. uge
svarende til 80 pct. af fem gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og
3) til videregående uddannelse et beløb pr. uge svarende til 60 pct. af fem gange dagpengenes højeste
beløb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som en konsekvens af satsreguleringen af arbejdsløshedsdagpenge med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, reguleres SVU tilsvarende.
39
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2.2.2.3.2. Godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-
godtgørelse)
Efter den gældende § 5 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse udgør VEU-godtgørelsen et beløb, der er en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb for en dag. VEU-godtgørelsen udgør pr. uge højst et beløb svarende til 100 pct. af fem gange beløbet
for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som en konsekvens af satsreguleringen af arbejdsløshedsdagpenge med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, reguleres VEU tilsvarende.
2.2.3. Ændring af satsregulering af barselsdagpenge
2.2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 38, 1. pkt. i barselsloven reguleres barselsdagpengenes højeste beløb for en uge én
gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 38 a. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.
Lovens § 38 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattereform
fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af barselsdagpengene med en procentsats i årene
2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på
0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en uge for
2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).
Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012,
bevares.
Det foreslås derfor, at barselsdagpengene reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. reguleres barselsdagpengenes højeste beløb
for en uge med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct.
point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
2.2.4. Ændring af satsregulering af sygedagpenge
2.2.4.1. Gældende ret
Efter den gældende § 64, stk. 1, 1. pkt. i lov om sygedagpenge reguleres sygedagpengenes højeste beløb
for en uge én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 64 a. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.
Lovens § 64 a blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en skattereform
fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af sygedagpengene med en procentsats i årene
2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på
0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en uge for
2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).
40
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012,
bevares.
Det foreslås derfor, at sygedagpengene reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres sygedagpengenes højeste beløb
for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75
pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
2.2.4.3. Afledte konsekvenser af ændring af satsregulering af sygedagpenge
Efter den gældende § 4 i lov om delpension beregnes delpensionen forholdsmæssigt efter et årligt
basisbeløb, som svarer til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Som afledt konsekvens heraf reguleres
det årlige basisbeløb på baggrund af reguleringen af sygedagpenge, som efter den gældende § 64, stk. 1, pkt.,
i lov om sygedagpenge sker med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og med
den afdæmpede satsreguleringen i finansårene 2020-2023.
Efter § 4 a, stk. 11, i lov om delpension fremkommer det individuelle basisbeløb ved, at der i basisbeløbet
efter lovens § 4, stk. 1, foretages fradrag for pension. Den årlige delpension til personen udgør 1/37 af det
individuelle basisbeløb for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes.
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af bundfradraget ved beregning af fradrag for pensioner
i delpensionen, jf. lovens § 4 a, stk. 12, hvorefter bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Som en konsekvens af satsreguleringen af sygedagpenge med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent, reguleres såvel delpensionens basisbeløb som det individuelle basisbeløb
tilsvarende.
2.2.5. Ændring af satsregulering af fleksydelse
2.2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til
dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Det vil sige, at fleksydelsens
højeste beløb reguleres som en konsekvens af satsreguleringen af sygedagpengenes højeste beløb.
Efter lovens § 17, stk. 4-6, kan fleksydelsen dog højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som
personen har haft i de seneste 12 måneder regnet bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til
fleksydelse. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse,
ganges indtægten efter visitationen indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse op til et årligt
beløb. Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbet efter lovens § 17, stk. 4-6, én gang om året pr. den første
mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 17, stk. 9 og 10. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.
41
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Lovens § 17, stk. 9 og 10, blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en
skattereform fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af den individuelt beregnede
fleksydelse med en procentsats i årene 2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for
hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af
den individuelt beregnede fleksydelse for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75=1,25).
I lov om fleksydelse er der en række bidrag, grænsebeløb m.v., der henviser til sygedagpengenes højeste
beløb. Det drejer sig om følgende:
1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk.
4.
2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.
3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.
4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 32, stk. 2.
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af indkomstgrænser og omregningssats m.v. Følgende
er reguleret med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæmpet regulering):
1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk.
3.
3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med fleksydelse under 400-timers
ordningen, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. september 2018, som er fastsat med
hjemmel i lovens § 21, stk. 1 og 3.
2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten.
Det er efter aftalens indgåelse besluttet, at denne regulering også skal gælde ydelser, beløb og
beløbsgrænser m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af en ydelse, der er omfattet af den fast
nedsatte satsregulering.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012,
bevares.
Det foreslås derfor, at den individuelt beregnede fleksydelse, jf. lovens § 17, stk. 4-6, fra den 1. januar
2020 reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og
efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes
satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Det foreslås, at beløb og beløbsgrænser m.v., som er fastsat på grundlag af eller som en faktor af
sygedagpengenes højeste beløb, reguleres som en konsekvens af den foreslåede regulering af sygedagpenge.
Det vil sige, at følgende omfattes af den foreslåede regulering med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i finansårene 2020-2023:
1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk.
4.
42
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.
3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.
4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 32, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at den særskilte regulering af følgende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:
1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk.
3.
3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med fleksydelse under 400-timers
ordningen, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. september 2018, som er fastsat med
hjemmel i lovens § 21, stk. 1 og 3.
2.2.6. Ændring af satsregulering af folkepension efter lov om social pension
2.2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 49, stk. 3, i lov om social pension reguleres de beløb, der ligger til grund for
beregningen af folkepension én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 49 a om afdæmpet regulering af folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg og førtidspension i årene 2016-2023.
Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb, der ligger til grund for beregningen af
folkepension, dvs. pensionsbeløb, fradragsbeløb og formuegrænsen.
De gældende regler, om regulering af beløb efter lov om social pension med satsreguleringsprocenten, blev
indført ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, da dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner blev afskaffet.
Den gældende § 49 a om afdæmpet regulering af pensionsbeløb blev indført ved lov nr. 928 af 18.
september 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af pensionsbeløbene (grundbeløb,
pensionstillæg og førtidspension) med en fastsat procentsats. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på
0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75.
Den mindre regulering af beløbene indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats,
der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i
de efterfølgende år.
Efter § 49 b forhøjes pensionstillæg med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb,
der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som
følge af den afdæmpede regulering, jf. § 49 a.
Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og er dermed
varig. Det indgår derfor i det pensionstillæg, der er grundlaget for regulering af det følgende års pension.
2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at folkepensionen fra 2020 skal reguleres med lønudviklingen, dvs. 2,0 pct. +
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, fremfor med
satsreguleringsprocenten. Det gælder både satser og satsregulerede grænser efter gældende regler.
Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som
følge af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.
Det foreslås, at de beløb, der ligger til grund for beregningen af folkepension, dvs. pensionsbeløb,
fradragsbeløb og formuegrænsen, fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved
beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Med forslaget vil satserne for
43
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
beregning af folkepension herefter blive reguleret én gang om året pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regulering og kompensationstillæg videreføres, og
dermed også fremadrettet vil indgå ved fastsættelsen af den procentsats, der ligger til grund for den årlige
regulering.
Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med
virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019. Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til
de satser, der gælder for finansåret 2019.
2.2.7. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om social pension
2.2.7.1. Gældende ret
Lov om social pension gælder for personer, der er tilkendt førtidspension fra 1. januar 2003 eller senere.
Efter den gældende regel i § 49, stk. 3, i lov om social pension, reguleres de beløb, der ligger til grund for
beregningen af førtidspension én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 49 om afdæmpet regulering af folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg og førtidspension i årene 2016-2023.
Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb, der ligger til grund for beregningen af
førtidspensionen, dvs. pensionsbeløb og fradragsbeløb.
De gældende regler, om regulering af beløb efter lov om social pension med satsreguleringsprocenten, blev
indført ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, da dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner blev afskaffet.
Den gældende regel om afdæmpet regulering af pensionsbeløb (§ 49 a) blev indført ved lov nr. 928 af 18.
september 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af pensionsbeløbene (grundbeløb,
pensionstillæg og førtidspension) med en fastsat procentsats. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på
0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75.
Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0. Den afdæmpede regulering betyder som følge heraf, at
procenten for reguleringen af førtidspensionen for 2019 nedsættes til 1,25 pct. (2,0 minus 0,75 = 1,25).
Den mindre regulering af beløbene indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats,
der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i
de efterfølgende år.
2.2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten.
Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som
følge af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.
Det foreslås, at de beløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension, for personer der har fået
tilkendt pensionen den 1. januar 2003 eller senere, dvs. pensionsbeløb og fradragsbeløb, fremover reguleres
med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point.
Med forslaget vil satserne for beregning af førtidspension herefter blive reguleret én gang om året pr. 1.
januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
44
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på
0,3 pct. point.
Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regulering videreføres, og dermed også fremadrettet vil
indgå ved fastsættelsen af den procentsats, der ligger til grund for den årlige regulering.
Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med
virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019. Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til
de satser, der gælder for finansåret 2019.
2.2.8. Ændring af satsregulering af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
2.2.8.1. Gældende ret
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., gælder for personer, der
er tilkendt førtidspension efter de gældende regler før 2003.
Efter den gældende regel i § 48, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., reguleres de beløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension én gang om
året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 48 a om
afdæmpet regulering af førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb i årene
2016-2023.
Satsreguleringen finder således anvendelse for de beløb, der ligger til grund for beregningen af
førtidspension, dvs. pensionsbeløb, fradragsbeløb og formuegrænsen.
De gældende regler, om regulering af beløb efter lov om social pension med satsreguleringsprocenten, blev
indført ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, da dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner blev afskaffet.
Den gældende regel om afdæmpet regulering af førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg og
erhvervsudygtighedsbeløb (§ 48 a) blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Efter bestemmelsen
afdæmpes satsreguleringen af beløbene med en fastsat procentsats. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for
2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på 0,75.
Den mindre regulering af beløbene indgår i grundlaget for det følgende års satsregulering. Den procentsats,
der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i
de efterfølgende år.
2.2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det fremgår dog af aftalen, at for førtidspensionister med tilkendelser efter gældende regler før
2003 (gammel ordning), følger de satsregulerede grænser efter gældende regler også fremover grænserne for
folkepension.
Det fremgår også af aftalen, at den afdæmpede regulering af visse indkomstoverførsler i 2019-2023 som
følge af Aftale om skattereform 2012 fastholdes.
Det foreslås, at de pensionsbeløb, der ligger til grund for beregningen af førtidspension, invaliditetsydelse
og bistands- og plejetillæg, for personer der har fået tilkendt pensionen før den 1. januar 2003, fremover
reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point.
45
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Med forslaget vil satserne for beregning af førtidspension herefter blive reguleret én gang om året pr. 1.
januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på
0,3 pct. point (dvs. 2,0 pct. fratrukket 0,3 pct. point).
Det foreslås, at de gældende regler om afdæmpet regulering videreføres, og dermed også fremadrettet vil
indgå ved fastsættelsen af den procentsats, der ligger til grund for den årlige regulering.
Det foreslås, at de satsregulerede grænser for fradragsbeløb og formuebeløbet ved beregning af
førtidspensionen fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af
tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Med forslaget vil beløbene herefter blive
reguleret én gang om året pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Disse grænsebeløb vil dermed blive reguleret med samme sats, som
gælder for folkepension.
Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020. Det betyder, at der med
virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbene med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019. Det foreslås derfor, at satserne i loven opdateres til
de satser, der gælder for finansåret 2019.
2.2.9. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om aktiv socialpolitik
2.2.9.1. Gældende ret
Efter den gældende § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres ydelser m.v. efter loven, én gang om
året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 109,
stk. 3 og 4. Satsreguleringsprocenten for 2019 er fastsat til 2,0.
Lovens § 109, stk. 3 og 4, blev indsat ved lov nr. 928 af 18. september 2012, som udmønter Aftale om en
skattereform fra 2012. Efter bestemmelsen afdæmpes satsreguleringen af ydelsen med en procentsats i årene
2016-2023. Procentsatsen for 2016 var på 0,3, for 2017 på 0,4 og for hvert af årene i perioden 2018-2023 på
0,75. Den afdæmpede regulering betyder f.eks. satsreguleringen af kontanthjælp for 2019 nedsættes til 1,25
pct. (2,0 minus 0,75=1,25). Den afdæmpede regulering finder kun anvendelse i forhold til de ydelser m.v.,
der er nævnt nedenfor i nr. 1-7, 10-13, 14 og 15.
Satsreguleringen finder anvendelse for følgende ydelser m.v.:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 (integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) om hjælp til
forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter
§ 69 j.
46
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
14) § 85 a om efterlevelseshjælp.
15) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Efter lovens § 109, stk. 2, reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk.
9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., dog efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der
henvises til lovforslagets § 9, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
2.2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012,
bevares.
Det foreslås derfor, at følgende ydelser m.v. reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter
§ 69 j.
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point. med
undtagelse af beløb efter lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. og § 42 om sanktioner ved
uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og
efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+ 0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes
satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Det foreslås også, at følgende beløb, fradrag m.v. fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent:
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
2.2.10. Ændring af satsregulering af ydelser m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
47
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2.2.10.1. Gældende ret
Efter den gældende § 127 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats reguleres følgende beløb én gang årligt
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:
1) løntilskud efter § 63,
2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er
tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der
er påbegyndt før den 1. januar 2013) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt
erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013)
3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) og
4) jobrotationsydelse efter § 98 a.
De nævnte beløb er ikke omfattet af den afdæmpede regulering.
2.2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten.
Det foreslås derfor, at følgende beløb reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:
1) Grænsebeløbet for, hvornår fradrag i fleksløntilskud for lønindtægt beregnes med den lave sats (30 pct.
af ), jf. lovens § 70 f, stk. 2.
2) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g, stk. 5, kan
ydes med.
3) Maksimumsbeløbet, som tilskuddet til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 75, stk. 2, kan
beregnes af.
Fleksløntilskuddet, jf. lovens § 70 f, stk. 1, beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, og reguleres derfor som en konsekvens af reguleringen af
arbejdsløshedsdagpengene med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Det foreslås videre, at tilskudsbeløb m.v. reguleres efter lovens § 63, § 71, stk. 3, og § 98 a, fortsat
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen af disse
tilskudsbeløb m.v. ændres således ikke i forhold til de gældende regler.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre en gradvis svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd)
med ca. 0,2 mia. kr. i 2020 stigende til 1,0 mia. kr. i 2025 stigende til 1,7 mia. kr. i 2030, på grund af
udskydelse af skat og tilbageløb af indbetalingerne til obligatorisk pensionsopsparing. På sigt vil de
forhøjede pensionsopsparinger bidrage til at styrke den offentlige økonomi.
Med lovforslaget indføres fra 2020 en obligatorisk pensionsopsparing for modtagere af en række
indkomsterstattende ydelser. Staten indbetaler 0,3 pct. af overførselsydelsen på en obligatorisk
fradragsberettiget livsvarig pensionsordning i 2020. I 2021 indbetaler staten 0,6 pct., i 2022 indbetaler staten
0,9 pct. og så fremdeles frem til 2030, hvor statens indbetaling bliver 3,3 pct.
48
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget medfører, at de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra og med
2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten fremfor med satsreguleringsprocenten.
Forslaget medfører endvidere, at folkepensionen fra og med 2020 reguleres med lønudviklingen (2,0 pct. +
tilpasningsprocenten) fremfor med satsreguleringsprocenten.
Ydelser mv., der ikke er omfattet af obligatorisk opsparing, men hvis satser er koblet op på ydelser, der er
omfattet af obligatorisk pensionsopsparing, vil med lovforslaget blive reguleret med 1,7 pct. +
tilpasningsprocenten fremfor med satsreguleringsprocenten fra og med 2020. Ligeledes vil selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen (tidligere integrationsydelse) blive reguleret med 1,7 pct. +
tilpasningsprocenten fremfor med satsreguleringsprocenten.
Det foreslås, at den obligatoriske pensionsopsparing administreres af ATP og knyttes til ATP’s
eksisterende Livslang Pension. A-kasser, kommuner og Udbetaling Danmark indbetaler pensionsbidraget til
ATP, og får 100 pct. statslig refusion for udgifterne.
Det skønnes, at den obligatoriske opsparing vil medføre, at der i 2020 indbetales 0,3 mia. kr. til ATP
stigende til 2,0 mia. kr. i 2025 og 3,8 mia. kr. i 2030 (2019-niveau).
Statens skønnede udgifter til refusion af obligatorisk opsparing er afsat på § 35.11. Reserver mv. på
finansloven for 2019. Udgifterne vil blive indarbejdet på en ny refusionskonto på Beskæftigelsesministeriets
område på finansloven for 2020.
For flere af de ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, kan udbetalingerne enten ske til borgeren,
eller som refusion til arbejdsgiveren i de tilfælde hvor der udbetales løn. Det gælder syge- og
barselsdagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og statens voksenuddannelsesstøtte. Det
foreslås, at hvis ydelsen sker til borgeren, indbetales der obligatorisk pensionsopsparing til ATP. Hvis
ydelsen tilfalder arbejdsgiveren, foreslås det, at arbejdsgiveren får en tillæg til refusion, der svarer til den
obligatoriske pensionsopsparing, hvis ydelsen var tilfaldet borgeren.
Det skønnes, at tillægget til refusion til arbejdsgiverne isoleret set medfører merudgifter til arbejdsgiverne
på ca. [37] mio. kr. i 2020 og ca. [222] mio. kr. i 2025 set i forhold til en situation, hvor refusionerne
reguleres med lønudviklingen fratrukket 0,3 pct.
Der ydes 100 pct. statslig refusion for tillæg til refusion til arbejdsgiverne.
I tabel 1 er angivet de statslige udgifter til obligatorisk pensionsopsparing, tillæg til refusion og øgede
udgifter til folkepension. Statens udgifter til refusion vil blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2020.
Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til
Beskæftigelsesministeriets tilsyn med ATP’s administration af de
indbetalte midler til obligatorisk pensionsopsparing.
Det skønnes endvidere med usikkerhed, at forslaget vil medføre merudgifter for Udbetaling Danmark,
ATP, SKAT, Uddannelses- og Forskningsministeriet og kommunerne i form af etableringsomkostninger.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
49
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2003857_0050.png
Tabel 1.
Statslige udgifter til obligatorisk pensionsopsparing, tillæg til refusion og øgede udgifter til
folkepension. 2019-2022
Mio. kr. 2019-pl
2019
2020
2021
2022
Refusion af indbetalinger til obligatorisk
pensionsopsparing
0
338,5
690,9 1.052,8
Tillæg til refusion til arbejdsgiverne
0
36,5
73,1
111,0
Øgede udgifter til folkepension (før skat og tilbageløb)
0
413,8
817,8 1.211,0
Øgede udgifter til folkepension (efter skat og tilbageløb)
194,5
384,4
569,2
Tilsyn med ATP
0
1,5
1,5
1,5
I alt
(før skat og tilbageløb)
0
788,8 1.581,8 2.374,8
I alt
(efter skat og tilbageløb)
589,5 1.148,4 1.733,0
Note: Der angives ikke udgifter til obligatorisk pensionsopsparing efter skat og tilbageløb, da indbetalingerne er
fradragsberettigede og der først afregnes skat og afgifter på tidspunktet for udbetaling.
De omfattede ydelser reguleres frem til 2019 med satsreguleringsprocenten, som beregnes som
lønudviklingen minus et fradrag på op til 0,3 pct. Når lønudviklingen er på 2,3 pct. eller derover svarer
satsreguleringsprocenten til den nye regulering af de overførselsindkomster, der er omfattet af obligatorisk
pensionsopsparing. Ved en lavere lønudvikling er satsreguleringen højere end den nye
reguleringsmekanisme for overførselsindkomster omfattet af obligatorisk pensionsopsparing. Hertil kommer
dog et bidrag til pensionsopsparing.
Fradraget i satsreguleringsordningen i forhold lønudviklingen er hidtil blevet anvendt til finansiering af
satspuljen. Som en del af finanslovsaftalen for 2019 er det besluttet, at nytilførsler fra satsregulerings-
ordningen til satspuljen ophører fra 2020.
Merudgifterne til obligatorisk pensionsopsparing og tillæg til refusion samt højere regulering af
folkepension modsvares dermed af mindreudgifter til satspuljen. På den baggrund skønnes det, at de direkte
økonomiske konsekvenser af lovforslaget er stort set udgiftsneutrale. De fradragsberettigede indbetalinger til
obligatorisk pensionsopsparing indebærer dog en udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger.
Lovforslaget om indførelse af obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst
medfører implementeringskonsekvenser for staten, idet forslaget indebærer statslige omkostninger til
Uddannelses- og Forskningsministeriets etablering af it-løsning for indbetaling af bidrag til obligatorisk
pensionsordning af SVU. Derudover indebærer forslaget statslige omkostninger for tilretning af
eIndkomstregistret.
Forslaget indebærer også implementeringskonsekvenser for kommunerne, idet forslaget indebærer
kommunale omkostninger til tilpasning af it-løsninger for indbetaling af bidrag til obligatorisk
pensionsordning til modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og sygedagpenge. Derudover skal kommunerne etablere it-
løsning til betaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn under sygdom
og jobafklaringsforløb.
Forslaget indebærer også implementeringsomkostninger for Udbetaling Danmark, idet forslaget indebærer
omkostninger for Udbetaling Danmark til tilpasning af it-løsninger for indbetaling af bidrag til obligatorisk
pensionsordning til modtagere af førtidspension, barselsdagpenge og fleksydelse. Derudover skal Udbetaling
Danmark etablere it-løsning til betaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling
af løn under barsel.
50
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2003857_0051.png
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at
administrationen af indberetning og indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning kan ske digitalt og
under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.
Indberetning og indbetaling om obligatorisk pensionsordning er tilrettelagt så det i så vidt muligt omfang
svarer til de gældende procedurer for indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af overførselsindkomster.
Det indebærer, at der anvendes fællesoffentlig infrastruktur til administration af ordningen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
For flere af de ydelser, der er omfattet af obligatorisk pensionsopsparing, kan udbetalingerne enten ske til
borgeren, eller som refusion til arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der udbetales løn. Det gælder syge- og
barselsdagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og statens voksenuddannelsesstøtte. Ved
indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at arbejdsgiveren får et
tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte ydelser. På den måde vil
det samlede beløb til arbejdsgiveren også i fremtiden svare til den bruttoydelse (dvs. udbetalt ydelse plus
indbetaling til obligatorisk pensionsopsparing), som borgeren er berettiget til i de tilfælde, hvor der ikke
udbetales løn.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har
i perioden fra den 21. januar 2019 til og med den 28. januar 2019 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
ASE, ATP, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Statens uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, BDO
Danmark, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske
Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Foreningen af kommunale
sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Landforeningen for
førtidspensionister, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Landsskatteretten, Lederforeningen (VUC), Rektorkollegiet for de
kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet
for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
51
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2003857_0052.png
2018pl
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Staten;
Ingen
Kommunerne:
Ingen
Regionerne:
Ingen
Negative
konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Staten
1)
;
2019: 0 mio. kr.
2020: 788,8 mio. kr.
2021: 1.581,8 mio. kr.
2022: 2.374,8 mio. kr.
Kommunerne;
Ingen
Regionerne:
Ingen
Staten;
Ingen
Kommunerne;
Forslaget vil med usikkerhed
medføre merudgifter i form af
etableringsomkostninger.
Regionerne:
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvens
er for det offentlige
Staten;
Ingen
Kommunerne;
Ingen
Regionerne:
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
2019: 0 mio. kr.
2020: 36,5 mio. kr.
2021: 73,1 mio. kr.
2022: 111,0 mio. kr.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
1) Merudgifterne til obligatorisk pensionsopsparing og øget arbejdsgiverrefusion samt højere regulering af
folkepension modsvares af mindreudgifter til satspuljen. På den baggrund skønnes det, at de direkte økonomiske
konsekvenser af lovforslaget er stort set udgiftsneutrale
.
52
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
53
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til lovforslagets enkelte bestemmelser
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 17 r, stk. 7, kan Finanstilsynet fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet
sammen med de øvrige regler for den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
Det foreslås i forbindelse med ændringen af tilsynsområdet, jf. forslagets § 17 s, stk. 7, og området for
Finanstilsynets bemyndigelser og beføjelser, jf. § 17 s, stk. 8, som følge af indførelsen af obligatorisk
pensionsordning at ændre i bestemmelserne for supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
(SUPP) således, at Finanstilsynets tilsynsområde, bemyndigelser og beføjelser på tilsvarende måde også
omfatter indbetalte bidrag til supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP).
Det foreslås således, at Finanstilsynets bemyndigelser i det nye § 17 r, stk. 8, udvides til at omfatte
supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP).
Det foreslås desuden at ophæve særbestemmelsen i den gældende § 17 r, stk. 7, om at Finanstilsynet kan
fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
(SUPP) i årsrapporten, idet en tilsvarende bemyndigelse hertil for fremtiden følger af § 25 m, stk. 1 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet kan efter denne bestemmelse fastsætte nærmere regler for
årsrapporten, herunder krav til noter, jf. bekendtgørelse nr. 570 af 2. juni 2016 om finansielle rapporter for
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 2
Efter gældende regler indbetales der ATP-bidrag for nærmere definerede personer, når betingelserne for
indbetaling til ATP Livslang Pension er opfyldt. Disse midler forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension
mhp. at udbetale tillægspension til lønmodtagere. Reglerne herfor følger af bekendtgørelse nr. 1110 af 10.
oktober 2014 om lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. En obligatorisk pensionsordning for
overførselsindkomstmodtagere, som aftalt i Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af
obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere er ikke på nuværende tidspunkt en del af dette regelsæt,
hvilket foreslås indført med dette lovforslag.
Det foreslås i
stk. 1,
at det er den myndighed, der udbetaler ydelsen til den enkelte ydelsesmodtager, som
indberetter bidraget til obligatorisk pensionsordning efter de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter
herom, jf. forslaget til stk. 6. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Forslaget svarer til gældende regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
stk. 2,
at bidragsbeløb, som overføres til obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvendes, efter fradrag af beløb efter § 16, til erhvervelse af pensionsret på samme vilkår og
tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. I forhold til § 16 anses medlemmerne af
Obligatorisk Pensionsordning som bidragsbetalende medlemmer.
Det foreslås i
stk. 3,
at overførte bidrag til obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med den øvrige formue. Herved
sikres en enkel og omkostningseffektiv administration
–
også i forhold til eventuelle små pensionsbidrag,
idet 98-99 pct. af de kommende medlemmer, som vil modtage bidrag til obligatorisk pensionsordning, tillige
forventes at være omfattet af ATP Livslang Pension.
Forslaget indebærer, at obligatorisk pensionsordning integreres i det eksisterende formuefællesskab i
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og
54
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast, levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i
fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.
Integration af obligatorisk pensionsordning i ATP Livslang Pension indebærer, at ydelsesmodtagerne, for
hvem der indbetales obligatoriske pensionsbidrag, pålægges omkostninger på lige fod med
Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer. Omkostninger afholdes kollektivt via
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale, hvorved medlemmernes andel af omkostningerne svarer
til deres andel af de samlede rettigheder, uanset om rettighederne er en del af obligatorisk pensionsordning,
ATP Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension.
Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil administreres som bidrag til ATP Livslang Pension, hvor pt. 80
pct. af bidraget går til garanterede pensioner (garantibidrag), mens 20 pct. går til bonuspotentialet
(bonusbidrag). Der opnås samme pension for hver krone i garantibidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension i det enkelte år uanset, om garantibidraget indbetales til obligatorisk pensionsordning, ATP
Livslang Pension eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Bonusbidraget forventes
over tid at vende tilbage til medlemmerne i form af bonus. Bidrag til obligatorisk pensionsordning vil indgå i
de samme investerings- og afdækningsporteføljer, der er i ATP Livslang Pension.
Ligesom på ATP Livslang Pension er der tale om en livrente, hvor medlemmet får udbetalt en løbende
pension fra folkepensionsalderen og resten af livet. Udbetalingstidspunkterne vil følge
udbetalingstidspunkterne for ATP Livslang Pension. Ved udbetaling afregnes der indkomstskat på
individuelt niveau. PAL-beskatning sker på det samlede investeringsafkast inden beregning af pensionsret.
Pensionen udbetales tidligst fra folkepensionsalderen. Indbetalinger bliver omregnet til pensionsret ved
indberetningstidspunktet. Det vil sige, at borgerne ikke får noget depot i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
og det er dermed ikke muligt at udbetale de indbetalte midler før opnåelse af folkepensionsalderen. Det er
således heller ikke muligt at søge om udbetaling i særlige situationer såsom udrejse, sygdom,
førtidspensionering mv., da det kræver en konto-ordning.
Det foreslås i
stk. 4,
at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent på baggrund af bidrag til den
obligatoriske pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension følger reglerne ved udbetaling af ATP
Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når
medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Hvis
et medlem af obligatorisk pensionsordning samtidig har ret til udbetaling af pension fra ATP Livslang
Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister vil de optjente
pensionsrettigheder blive lagt sammen og udbetalt samlet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et
kapitaliseret engangsbeløb, jf. regler herom fastsat i medfør af § 9. Engangsbeløbet beregnes som
kapitalværdien af alle de fremtidige egenpensionsrettigheder. Beløbsgrænsen for, hvornår den optjente
pensionsret udbetales som et engangsbeløb eller som en løbende månedlig pension, fastsættes jf. § 9 af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.
Udbetalingen af pensionen kan udskydes jf. § 9 a. Et medlem kan vælge at udskyde udbetalingen af sin
pension udover opnået pensionsalder. For hver måned udbetalingen udskydes, får medlemmet forhøjet sin
årlige optjente pension i overensstemmelse med den gældende tarif. Hvis et medlem vælger at udskyde
udbetalingen af sin pension, omfatter udskydelsen også eventuelle udbetalinger af pension fra ATP Livslang
Pension og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.
Det foreslås i
stk. 5,
at de indbetalte bidrag til obligatorisk pensionsordning indgår i optjeningen af ret til
dødsfaldsdækningen i ATP Livslang Pension. Risikobidraget, jf. § 16 fratrækkes det samlede bidrag, som
består af eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension tillagt bidraget til obligatorisk pensionsordning.
I forbindelse med vurderingen af om kravet om indbetaling af 2 årsbidrag, jf. § 14b, stk.4 og § 14e, stk. 3,
er opfyldt, foretages en separat beregning for eventuelle bidrag til ATP Livslang Pension samt en separat
55
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
beregning for bidragene til obligatorisk pensionsordning. Det er således det samlede antal udregnede
årsbidrag, som lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt kravet om indbetaling af 2 årsbidrag er opfyldt.
Ved at integrere dødsfaldsdækningerne for de to ordninger sikres ved medregningen af bidrag til
obligatorisk pensionsordning i beregningen af bidragskarens på de 2 årsbidrag, at medlemmer i højere grad
er sikret at modtage en dødsfaldsudbetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I karensoptjeningen i henhold til § 14b, stk. 4 og § 14e stk. 3 indgår et krav om, at der er indbetalt et beløb
svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15. Det foreslås, at de indbetalte bidrag til obligatorisk
pensionsordning omregnes til bidrag i henhold til § 15, stk. 1, som omhandler ATP-bidrag med A-sats.
Anvendelse af A-satsen er hovedreglen i ATP Livslang Pension, hvorimod de lavere ATP-bidragssatser i §
15, stk. 2 er historisk begrundet og kun vedrører det offentlige arbejdsmarked.
Kravet om medlemskab i 2 år, jf. § 14b, stk. 4 og § 14e, stk. 3, regnes fra det tidligste tidspunkt efter 1.
januar 2002, hvor der enten er indbetalt bidrag til ATP Livslang Pension eller til obligatorisk
pensionsordning.
Det foreslås i
stk. 6,
at Beskæftigelsesministeren efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætter nærmere regler for indberetning og indbetaling af bidrag til obligatorisk
pensionsordning. Bestemmelsen svarer til, hvad der fremgår af § 2c, for så vidt angår indberetning og
indbetaling af ATP-bidrag af de indkomsttyper, som fremgår af §§ 2a og 2b.
Det foreslås i
stk. 7,
at Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle forhold for bidrag indbetalt til
obligatorisk pensionsordning på samme måde som Finanstilsynet fører tilsyn med bidrag indbetalt til ATP
Livslang Pension.
Baggrunden herfor er, at indbetalte bidrag til obligatorisk pensionsordning administreres og forvaltes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ordningen integreres i det eksisterende formuefællesskab i
Arbejdsmarkedets Tillægspension med ATP Livslang Pension, således at der føres en fælles
investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, hvor omkostninger, investeringsrisici og -afkast,
levetidsrisiko og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med
udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.
De tilsynsområder, som Finanstilsynet fører tilsyn med for Arbejdsmarkedets Tillægspension, fremgår af §
27, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og dækker en række bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions governance og ledelse samt kapitel 6 om pensions- og
hensættelsesgrundlag, kapitel 7a om regnskab og revision og kapitel 8 om fondsanbringelse.
Efter gældende regler i Finanstilsynet er i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tillagt en række
bemyndigelser og beføjelser med henblik på dels at fastsætte nærmere regler om en række forhold, fx regler
om regnskab, dels at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser, fx gennem inspektioner, anmodning om information
og tilsynsreaktioner.
Som følge af integrationen af obligatorisk pensionsordning i Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det
i stk. 7, at, at de beføjelser og bemyndigelser som Finanstilsynet har over for Arbejdsmarkedets
Tillægspension også skal gælde i forhold til bidrag indbetalt til obligatorisk pensionsordning.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres dagpengenes
højeste beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 47 a.
Reguleringen efter § 47 a medfører en afdæmpning af reguleringen i § 47, stk. 1, 2. pkt., med en
procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
56
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020
reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform
fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 47, stk. 1, 2 og 3. pkt., ophæves, og at det i stedet indsættes, at arbejdsløs-
hedsdagpengenes højeste beløb for en måned reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og der derudover fradrages en procentsats, der for
finansårene 2020-2023 er 0,75 pct.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes
satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Der er i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. en række bidrag, grænsebeløb m.v., der er fastsat på
grundlag af eller er en faktor af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Som en konsekvens af den
foreslåede regulering af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb for en måned med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i
finansårene 2020-2023, reguleres disse bidrag, grænsebeløb m.v. tilsvarende. Det drejer sig om følgende:
1) En skattefri præmieportion, jf. lovens § 74 m, stk. 11.
2) Bidrag til administration for medlemmer, der får efterløn i udlandet uden at være medlem af en dansk
arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 74 o, stk. 3.
3) Nedsættelse af efterlønnen og den skattefri præmie for medlemmer, der er omfattet af
fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, stk. 4 og 5.
4) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. lovens § 77, stk. 2.
5) Det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for medlemmer under 25 år, jf. lovens § 77, stk.
3.
6) Det frivillige bidrag til efterlønsordningen, jf. lovens § 77, stk. 4.
7) Grænse for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 4.
8) Nedsættelse af tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77 a, stk. 6.
Til nr. 2
Efter § 47 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendes ved den årlige regulering af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår
med fradrag af en procentsats. For finansåret 2016 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde
procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås, at § 47 a ophæves som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, hvor afdæmpningen af
satsreguleringen af dagpengenes højeste beløb for en måned for finansårene 2020-2023 fastsættes i § 47 om
satsregulering af arbejdsløshedsdagpengene.
Til nr. 3
Efter den gældende § 74 l stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres efterlønnens højeste
beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 74 l, stk. 17 og 18.
Reguleringen efter § 74 l, stk. 17 og 18, medfører en afdæmpning af reguleringen i § 74 l, stk. 16, med en
procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020
57
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform
fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 74 l, stk. 16-18, ophæves, og at det i stedet indsættes i
§ 74 l, stk. 16,
at
efterlønnens højeste beløb for en måned reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og der derudover fradrages en procentsats, der for
finansårene er 0,75 pct.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes
satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Til nr. 4
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for
indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften
til kapitel 12 a affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 5
Efter den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af
arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Efter den gældende § 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan efterlønsmodtagere vælge at
indbetale ATP-bidrag af efterlønnen.
Ud over ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efterløn,
indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for de nævnte ydelser.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og
efterløn omfattes af den obligatoriske pensionsordning.
Det foreslås i
§ 85, stk. 1,
at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af
arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, feriedagpenge og efterløn. Bidraget skal
indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter
bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
Det foreslås i
§ 85, stk. 2,
at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 85 a,
på grundlag af ydelsen til medlemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner. Endvidere fradrages
medlemmets bidrag til ATP, som for dagpengemodtagere er på 1/3 af det samlede bidrag til ATP. ATP-
bidraget af efterløn finansieres fuldt ud af efterlønsmodtageren selv.
Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Medlemmet får for marts 2020 udbetalt dagpenge med fuld sats. Medlemmet har hverken arbejde eller
andre indtægter, der nedsætter dagpengene. Medlemmet får heller ikke udbetalt pensioner (f.eks. pensioner,
der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), som medfører nedsættelse af dagpengene. ATP-bidraget af
dagpengene, som medlemmet selv finansierer, udgør 215 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til
58
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
obligatorisk pensionsordning er 18.651 kr. Bidraget er således 18.651 x 0,3 pct.=55,95 kr., som afrundes til
56 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2020
dermed 701 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 56 kr. og det samlede ATP-bidrag,
dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og statens eller private arbejdsgiveres og a-kassernes 2/3 af bidraget,
udgør 645 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Medlemmet får for marts 2030 udbetalt dagpenge med fuld sats. Medlemmet har hverken arbejde eller
andre indtægter, der nedsætter dagpengene. Medlemmet får heller ikke udbetalt pensioner (f.eks. pensioner,
der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), som medfører nedsættelse af dagpengene. ATP-bidraget af
dagpengene, som medlemmet selv finansierer, udgør 215 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til
obligatorisk pensionsordning er 18.651 kr. Bidraget er således 18.651 x 3,3 pct.=615,48 kr., som afrundes
til 615 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2030
dermed 1.260 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 615 kr. og det samlede ATP-bidrag,
dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og statens eller private arbejdsgiveres og a-kassernes 2/3 af bidraget,
udgør 645 kr.
Eksempel 3 (i 2019-niveau):
Medlemmet får for marts 2020 efterløn med 91 pct. af dagpengenes højeste beløb. Medlemmet har hverken
arbejde eller andre indtægter, der nedsætter efterlønnen. Medlemmet pensioner (f.eks. kapitalpensioner,
ratepensioner, aldersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold), medfører
nedsættelse af efterlønnen med 6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-bidraget af efterlønnen, som
udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 17.168 kr.
–
(6751
kr.+285 kr.)= 10.132 kr. Bidraget er således 10.132 x 0,3 pct.=30,40 kr., som afrundes til 30 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2020
dermed 315 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 30 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning for en måned.
Bidraget for en måned afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den
afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i
§ 85, stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det
foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i
§ 85 a,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
59
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 85 b,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning
af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at a-kassen månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for medlemmet.
Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert
kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af arbejdsløshedskassernes
indberetninger. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor et medlems skal betale
ydelsen tilbage til arbejdsløshedskassen.
Til nr. 6
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende § 38, 1. pkt. i barselsloven reguleres barselsdagpengenes højeste beløb for en uge én
gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 38 a.
Reguleringen efter § 38 a medfører en afdæmpning af reguleringen i § 38, stk. 1, med en procentsats, som
for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020
reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten.
Det foreslås derfor, at § 38, stk. 1, ændres således, at dagpenge efter barselsloven reguleres med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Til nr. 2
Efter § 38 a i barselsloven afdæmpes reguleringen i § 38, stk. 1, med en procentsats. For finansåret 2016
udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde procentsatsen 0,4, og for finansårene 2018-2023
udgør procentsatsen 0,75.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012,
bevares.
Det foreslås i § 38 indsættes
stk. 2,
hvorefter der i satsreguleringen efter stk. 1 fradrages en procentsats, der
for finansårene 2020-2023 er 0,75 pct.
60
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct., reguleres dagpengene efter barselsloven med
1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at
satsreguleringen er 1,25 pct.
Til nr. 3
Det foreslås, at § 38 a ophæves som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvor afdæmpningen af
satsreguleringen af dagpengene efter barselsloven for finansårene 2020-2023, fastsættes i § 38, stk. 2.
Til nr. 4
Efter den gældende § 39 i barselsloven er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet,
berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra
Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte
løn for samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles
barselsdagpenge mellem arbejdsgiverne i forhold til de barselsdagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold
berettiger til. Efter gældende § 42 i barselsloven afholder staten udgifterne til Udbetaling Danmarks
udbetalinger efter denne lov.
Efter den gældende § 17 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til
søfarende, er en arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under fravær fra arbejdet, berettiget til at få
udbetalt de barselsdagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende
samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme
tidsrum.
Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk
pensionsopsparing for overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at
arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte
ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet i forbindelse med barsel.
For lønmodtagere, der modtager løn under fravær vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra
andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel
arbejdsgiveradministreret pensionsordning. På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales obligatorisk
pensionsordningen til lønmodtageren i denne situation, men at der i stedet udbetales et tillæg til refusion til
en arbejdsgiver som modtager refusion fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen
efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
Det foreslås, at der efter § 39 i barselsloven indsættes en ny overskrift
– ”Arbejdsgiverens ret til
tillæg til
refusion”
–
efterfulgt af 3 nye bestemmelser - § 39 a, 39 b og 39 c.
Det foreslås i
§ 39 a, stk. 1,
at en arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at
modtage tillæg til refusion.
Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i
forbindelse med udbetaling af løn under fraværet, idet tillægget til refusion en-til-en følger arbejdsgiverens
ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konstateret at arbejdsgiveren har ret til refusion, skal
Udbetaling Danmark opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke
anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion ophører retten til tillæg
til refusion ligeledes. En arbejdsgiver som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under fraværet, vil
således ikke have ret til tillæg til refusion. Tilsvarende gælder for en arbejdsgiver, som ikke længere
udbetaler løn under fraværet men som fortsat indbetaler på lønmodtagerens pensionsordning under fraværet.
Tillægget til refusion er ikke en barselsdagpenge-ydelse, men et særskilt tillæg til refusion. Tillægget til
refusion til arbejdsgiveren vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til udligning efter
barselsudligningsordningen.
61
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 39 a, stk. 2,
at tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 39 b, på
grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en uge afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Arbejdsgiverens refusionsbeløb
–
som opgøres på ugebasis - anvendes som grundlag for beregningen af
tillæg til refusion. Refusionsbeløbet ganges derefter med den for perioden relevante procentsats, jf. forslaget
til § 39 b, og afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Modtager en arbejdsgiver f.eks. i en uge i februar 2020
3.800,- kr. i refusion, vil tillægget til refusion udgøre 3.800,- kr. x 0,3 pct. = 11,40 kr. som afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, dvs. 11 kr. Der er ikke en mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refusion. Der
kan således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til refusion for en uge.
Det foreslås endvidere i
§ 39, stk. 3,
at Udbetaling Danmark opgør og udbetaler tillægget til refusion.
Det er Udbetaling Danmark som opgør og udbetaler refusion til arbejdsgiveren, og det vil ligeledes være
Udbetaling Danmark som skal opgøre og udbetale tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Staten afholder
Udbetaling Danmarks udgifter til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter barselsloven, jf. barselsloven § 42,
og derved også Udbetaling Danmarks udgifter til udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
Det foreslås i
§ 39 b, stk. 1,
at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Procentsatsen for beregningen af tillæg til refusion til arbejdsgiveren foreslås således fastsat til den samme
procentsats som skal anvendes ved beregning af obligatorisk pensionsordning for ydelsesmodtagere.
Dagpenge efter barselsloven beregnes som en ugeydelse, og derfor reguleres dagpenge efter barselsloven
med virkning fra den første mandag i året. Der vil derfor tidligst kunne blive udbetalt tillæg til refusion med
virkning fra den første mandag i 2020 som er den 6. januar 2020. Tilsvarende regler vil blive indsat i
bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse i
§ 39 c,
til at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om arbejdsgiverens tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til
refusion, tilbagebetaling af tillæg til refusionen m.v.
Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at
beregningen skal opgøres pr. uge, og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en uge, tilsvarende
skal ske regulering af tillægget til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg
til refusion i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til Udbetaling Danmark.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
Til nr. 5
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for
indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften
62
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
til kapitel 11 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 6
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 7
Efter den gældende § 44 i barselsloven indbetales der ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark
til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau),
der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter den gældende § 18 i bekendtgørelse nr. 1110 af 26. november 2012 om barselsdagpenge til
søfarende, indbetales der ved udbetaling af barselsdagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af
det bidrag, der er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ud over ATP-bidraget af dagpenge efter barselsloven indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for
dagpenge udbetalt efter barselsloven.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at barselsdagpenge omfattes af den
obligatoriske pensionsordning.
Det foreslås i
§ 47, stk. 1,
at der for personer, som modtager dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling
Danmark, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning. Bidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget
sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
Det foreslås i
§ 47, stk. 2,
at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 47 a,
på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for personens bidrag til ATP, som er på 1/3 af det samlede
bidrag til ATP. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2020 barselsdagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af
dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til
obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3 pct.=12,92 kr., som afrundes til
13 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts
2020 dermed 162 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 13 kr. og det samlede ATP-
bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2030 barselsdagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af
dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til
obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3 pct.=142,07 kr., som afrundes
til 142 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts
2030 dermed 291 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 142 kr. og det samlede ATP-
bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.
63
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning for en uge.
Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den
afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i
§ 47, stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det
foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i
§ 47 a,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 47 b,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning
af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
dagpengene tilbage til Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende § 54, stk. 1, i barselsloven, at Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til
barselsdagpenge kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. En arbejdsgiver har således mulighed for at påklage en afgørelse fra Udbetaling Danmark
om refusion til Ankestyrelsen.
Det foreslås, at en arbejdsgiver ligeledes skal kunne påklage en afgørelse fra Udbetaling Danmark om
tillæg til refusion til arbejdsgiveren for obligatorisk pensionsordning. Det foreslås derfor i
§ 54, stk. 1,
at
ændre
”afgørelser
om ret til barselsdagpenge”
til ”afgørelser
om ret til barselsdagpenge og arbejdsgivers ret
til tillæg til refusion”. Derved vil en arbejdsgiver få mulighed for at påklage Udbetaling Danmarks afgørelse
om tillæg til refusion til arbejdsgiveren.
Til § 4
64
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1
Efter den gældende § 54 i lov om sygedagpenge er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra
arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn for
samme tidsrum. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene
mellem arbejdsgiverne i forhold til de sygedagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Efter den gældende § 18 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, er en
arbejdsgiver, der udbetaler hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven eller yder løn under fravær fra
arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra
Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højest med et beløb svarende til den udbetalte løn
eller sygehyre for samme tidsrum.
Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk
pensionsopsparing for overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at
arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte
ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefraværet.
For lønmodtagere, der modtager løn under sygefravær vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig
fra andre lønperioder, og der foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel
arbejdsgiveradministreret pensionsordning. På baggrund heraf foreslås det, at der ikke indbetales obligatorisk
pensionsordningen for lønmodtageren i denne situation, men at der i stedet udbetales et tillæg til refusion til
en arbejdsgiver, som modtager refusion fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen
efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
Det foreslås, at der efter § 54 i lov om sygedagpenge indsættes en ny overskrift
– ”Arbejdsgivers ret til
tillæg til refusion”
–
efterfulgt af 3 nye bestemmelser
–
§ 54 a, 54 b og 54 c.
Det foreslås i
§ 54 a, stk. 1,
at en arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at
modtage tillæg til refusion.
Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i
forbindelse med udbetaling af løn under sygefraværet, idet tillægget til refusion en-til-en følger
arbejdsgiverens ret til at modtage refusion efter loven. Når det er konstateret at arbejdsgiveren har ret til
refusion, skal kommunen opgøre tillægget til refusion til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke
anmode om udbetaling af tillæg til refusion. Ophører arbejdsgiverens ret til refusion ophører retten til tillæg
til refusion ligeledes. En arbejdsgiver som ikke har ret til refusion trods udbetaling af løn under sygefraværet,
vil således ikke have ret til tillæg til refusion.
Tillæg til refusion er ikke en sygedagpenge-ydelse, men et særskilt tillæg til refusion. Kommunen vil ikke
kunne medtage tillæg til refusion i et evt. regreskrav mod en ansvarlig skadevolder, jf. § 78 i lov om
sygedagpenge.
Det foreslås i
§ 54 a, stk. 2,
at tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på
grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillæg til refusion for en uge afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Arbejdsgiverens refusionsbeløb
–
som opgøres på ugebasis - anvendes som grundlag for beregningen af
tillæg til refusion. Refusionsbeløbet ganges derefter med den for perioden relevante procentsats, jf. forslaget
til § 54 b, og afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Modtager en arbejdsgiver f.eks. i en uge i februar 2020
3.800,- kr. i refusion, vil tillæg til refusion udgøre 3.800,- kr. x 0,3 pct. = 11,40 kr. som afrundes til nærmeste
hele kronebeløb, dvs. 11 kr. Der er ikke en mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refusion. Der kan
således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til refusion for en uge.
Det foreslås endvidere i
§ 54 a, stk. 3, 1. punktum,
at kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion.
65
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det er kommunen, som opgør og udbetaler refusion til arbejdsgiveren, og det vil ligeledes være kommunen
som skal opgøre og udbetale tillægget til refusion til arbejdsgiveren.
Det fremgår af § 77 i lov om sygedagpenge, at kommunens afgørelser efter loven kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunens afgørelser om tillæg til refusion til arbejdsgiveren vil
ligeledes kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Det foreslås endvidere i
§ 54 a, stk. 3, 2. punktum,
kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af
staten. Der er således tale om 100 pct. statsfinansiering af tillæg til refusion til arbejdsgiveren.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
Det foreslås i
§ 54 b,
at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Procentsatsen for beregningen af tillægget til refusion til arbejdsgiveren foreslås således fastsat til den
samme procentsats som skal anvendes ved beregning af obligatorisk pensionsordning for ydelsesmodtagere.
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge beregnes som en ugeydelse, og derfor reguleres sygedagpengene
med virkning fra den første mandag i året, jf. § 64 i lov om sygedagpenge. Det foreslås derfor at
procentsatsen til brug for beregningen af tillægget til refusion til arbejdsgiveren reguleres med virkning fra
den første mandag i året. Der vil derfor tidligst kunne blive udbetalt tillæg til refusion med virkning fra den
første mandag i 2020 som er den 6. januar 2020.
Tilsvarende regler vil blive indsat i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
Der foreslås indsat en hjemmelsbestemmelse i
§ 54 c,
til at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler for arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion,
tilbagebetaling af tillæg til refusion m.v.
Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at
beregningen skal opgøres pr. uge, og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en uge, tilsvarende
skal ske regulering af tillæg til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling af tillæg til
refusion i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til kommunen. Tilsvarende regler
vil blive indsat i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
Til nr. 2
Efter den gældende § 64, 1. pkt. i lov om sygedagpenge reguleres sygedagpenges højeste beløb for en uge
én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 64 a.
Reguleringen efter § 64 a medfører en afdæmpning af reguleringen i § 64, stk. 1, med en procentsats, som
for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
66
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020
reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten.
Det foreslås derfor, at § 64, stk. 1, ændres således, at dagpenge efter lov om sygedagpenge reguleres med
1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Til nr. 3
Efter § 64 a i lov om sygedagpenge afdæmpes reguleringen i § 64, stk. 1, med en procentsats. For
finansåret 2016 udgjorde procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgjorde procentsatsen 0,4, og for
finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012,
bevares.
Det foreslås, at der i § 64 indsættes
stk. 2,
hvorefter der i satsreguleringen efter stk. 1 fradrages en
procentsats, der for finansårene 2020-2023 er 0,75 pct.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. reguleres dagpengene efter lov om
sygedagpenge med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75
pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 64 a ophæves som følge af lovforslagets § 4, nr. 3, hvor afdæmpningen af
satsreguleringen af dagpengene efter lov om sygedagpenge for finansårene 2020-2023, fastsættes i § 64, stk.
2.
Til nr. 5
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for
indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften
til kapitel 26 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 6
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 7
Efter den gældende § 65 i lov om sygedagpenge indbetales der ved udbetaling af dagpenge fra kommunen
til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, et ATP-bidrag. Det samlede bidrag er på 4,02 kr. pr. time (2019-niveau),
der er udbetalt dagpenge for, svarende til to gange ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter den gældende § 20 i bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende,
indbetales der ved udbetaling af sygedagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, det dobbelte af det bidrag, der
er fastsat i § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ud over ATP-bidraget af sygedagpenge indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning for sygedagpenge
fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
67
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at sygedagpenge omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
Det foreslås i
§ 67, stk. 1,
at der for personer, som modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge fra
kommunen, indbetales der et bidrag til obligatorisk pensionsordning. Bidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget
sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
Det foreslås i
§ 67, stk. 2,
at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 67 a,
på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for personens bidrag til ATP, som er på 1/3 af det samlede
bidrag til ATP. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2020 sygedagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af
dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til
obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3 pct.=12,92 kr., som afrundes til
13 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts
2020 dermed 162 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 13 kr. og det samlede ATP-
bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen får for uge 11 i marts 2030 sygedagpenge for 37 timer, svarende til 4.355 kr. ATP-bidraget af
dagpengene, som personen selv finansierer, udgør 50 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til
obligatorisk pensionsordning er 4.305 kr. Bidraget er således 4.305 kr. x 0,3 pct.=142,07 kr., som afrundes
til 142 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for uge 11 i marts
2030 dermed 291 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 142 kr. og det samlede ATP-
bidrag, dvs. medlemmets 1/3 af bidraget, og private arbejdsgiveres 2/3 af bidraget, udgør 149 kr.
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning for en uge.
Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den
afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i
§ 67, stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i
sygedagpengene. Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i
§ 67 a,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
68
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 67 b,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning
af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
dagpengene tilbage til kommunen eller Søfartsstyrelsen.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende § 11 i lov om fleksydelse kan fleksydelsesmodtagere vælge at indbetale ATP-bidrag af
fleksydelsen. Det er således frivilligt for fleksydelsesmodtageren at betale ATP-bidrag. Ud over ATP-
bidraget af fleksydelse indbetales der ikke bidrag til en pensionsordning.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksydelse omfattes af den obligatoriske
pensionsordning.
Det foreslås i
§ 14 a, stk. 1,
at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af fleksydelse.
Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1, nr. 2,
administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
Det foreslås i
§ 14 a, stk. 2,
at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 14 b,
på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner. Endvidere fradrages
personens bidrag til ATP, som fuldt ud finansieres af fleksydelsesmodtageren selv.
Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
En person får for marts 2020 fleksydelse med 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Personen har
hverken arbejde eller andre indtægter, der nedsætter efterlønnen. Personens pensioner (f.eks.
kapitalpensioner, ratepensioner, aldersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et
ansættelsesforhold), medfører nedsættelse af fleksydelsen med 6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-
bidraget af fleksydelsen, som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk
pensionsordning er 17.173 kr.
–
(6751 kr.+285 kr.)= 10.137 kr. Bidraget er således 10.137 x 0,3 pct.=30,41
kr., som afrundes til 30 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2020
dermed 315 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 30 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
69
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
En person får for marts 2030 fleksydelse med 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Personen har
hverken arbejde eller andre indtægter, der nedsætter efterlønnen. Personens pensioner (f.eks.
kapitalpensioner, ratepensioner, aldersopsparinger, pensioner, der er oprettet som led i et
ansættelsesforhold), medfører nedsættelse af fleksydelsen med 6751 kr. Medlemmet har valgt at betale ATP-
bidraget af fleksydelsen, som udgør 285 kr. Beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk
pensionsordning er 18.871 kr.
–
(6751 kr.+285 kr.)= 11.735 kr. Bidraget er således 11.735 x 3,3
pct.=387,26 kr., som afrundes til 387 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension, udgør for marts 2030
dermed 672 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pension ordning udgør 387 kr. og ATP-bidrag udgør 285 kr.
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning for en måned.
Bidraget for en måned afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den
afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i
§ 14 a, stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen.
Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i
§ 14 b,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) Fra 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2) Fra 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3) Fra 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4) Fra 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5) Fra 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6) Fra 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7) Fra 5. januar 2026 med 2,1 pct.
8) Fra 4. januar 2027 med 2,4 pct.
9) Fra 3. januar 2028 med 2,7 pct.
10) Fra 1. januar 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 7. januar 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 14 c,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning
af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
ydelsen tilbage til Udbetaling Danmark.
Til nr. 2
70
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til
dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Det vil sige, at fleksydelsens
højeste beløb reguleres som en konsekvens af satsreguleringen af sygedagpengenes højeste beløb.
Efter lovens § 17, stk. 4-6, kan fleksydelsen dog højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som
personen har haft i de seneste 12 måneder regnet bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til
fleksydelse. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse,
ganges indtægten efter visitationen indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse op til et årligt
beløb. Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbet efter lovens § 17, stk. 4-6, én gang om året pr. den første
mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter lovens § 17, stk. 9 og 10.
Reguleringen efter § 17, stk. 9 og 10, medfører en afdæmpning af reguleringen i § 17, stk. 4-6, med en
procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020
reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform
fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 17, stk. 8-10, ophæves, og den individuelt beregnede fleksydelse, jf. lovens § 17,
stk. 4-6, fra den 1. januar 2020 reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås også, at satsreguleringen i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.point.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og
efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes
satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Der er i lov om fleksydelse en række bidrag, grænsebeløb m.v., der er fastsat på grundlag af eller er en
faktor af sygedagpengenes højeste beløb. Som en konsekvens af den foreslåede regulering af
arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb for en måned med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, og med fradrag for den afdæmpede regulering i finansårene 2020-2023, reguleres disse
bidrag, grænsebeløb m.v. tilsvarende. Det drejer sig om følgende:
1) Nedsættelse af fleksydelsen for personer, der er omfattet af fortrydelsesordningen, jf. lovens § 3 a, stk.
4.
2) Bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lovens § 8.
3) Grænse for kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 4.
4) Nedsættelse af tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. lovens § 32, stk. 2.
Derudover er der i loven fastsat særskilt regulering af indkomstgrænser og omregningssats m.v. som er
reguleret med henvisning til satsreguleringsprocenten (uden afdæmpet regulering). Det foreslås, at den
særskilte regulering af følgende beløb, grænsebeløb m.v. bevares:
1) Bundfradrag ved beregning af fradrag for pensioner i fleksydelsen, jf. lovens § 18, stk. 13.
2) Grænsebeløbet for lempet fradrag for lavtlønnet arbejde samtidig med fleksydelse, jf. lovens § 20, stk.
3.
3) Indkomstgrænse for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med fleksydelse under 400-timers
ordningen, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1177 af 26. september 2018, som er fastsat med
hjemmel i lovens § 21, stk. 1 og 3.
71
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til § 6
Til nr. 1
Efter den gældende § 33 a i lov om social pension indbetales ATP-bidrag for personer, der modtager
førtidspension, jf. § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.
Efter § 33 a, stk. 3, betaler modtageren af førtidspension 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales
af staten.
Efter § 33 a, stk. 4, indeholdes ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension månedsvis ved udbetalingen
af førtidspensionen.
Der er fastsat regler om bidragsbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder betingelser for
ophør af bidragsbetaling, jf. bekendtgørelse nr. 190 af 26. februar 2013 om indbetaling af ATP-bidrag for
modtagere af førtidspension.
Det samlede bidrag er på 283 kr. pr. måned (2019-satser), svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Herudover gælder der regler i § 33 b-33 e i lov om social pension om en supplerende
arbejdsmarkedspension, som førtidspensionister kan vælge at indbetale til.
Efter den gældende regel i § 33 b, stk. 1, kan førtidspensionisten indbetale bidrag til en supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14. Efter § 33 b, stk. 2, betaler modtageren af førtidspension 1/3
af bidraget, mens 2/3 betales af staten. Det samlede bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension er på
532 kr. pr. måned (2019-satser).
Udbetaling Danmark fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller
en pensionskasse efter modtagerens valg, jf. bestemmelsens stk. 3.
Der er fastsat regler om bidragsbetaling til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. bekendtgørelse nr.
368 af 20. april 2016 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.
Der findes i dag ikke yderligere regler i lov om social pension om pensionsordninger for
førtidspensionister.
Førtidspension efter lov om social pension er en indkomsterstattende ydelse, der gives til personer, hvis
arbejdsevne er varigt nedsat, og hvor nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i
stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Førtidspensionens størrelse er reguleret i § 49,
stk. 1, nr. 9. Pensionen beregnes efter reglerne i kapitel 4 a.
Det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser (§§ 33 f-33 h), som skal implementere en obligatorisk
pensionsordning for førtidspensionister. Det foreslås, at bestemmelserne indsættes i lovens kapitel 5, hvor
ordningerne om bidrag til ATP og en supplerende arbejdsmarkedspension også er beskrevet.
Det foreslås, at de tre nye bestemmelser samles under overskriften ”Obligatorisk pensionsordning”.
Det foreslås i
§ 33 f, stk. 1,
at for personer, som modtager førtidspension efter denne lov, indbetales der et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
stk. 2,
at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i
§ 33 g, på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a, efter fratræk af modtagerens eget
ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fratræk af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i
stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke fradrages i pensionen. Bidraget til
obligatorisk pensionsordning betales af staten.
72
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Med den foreslåede
§ 33 f,
indføres en ordning, hvorefter det er obligatorisk for førtidspensionister at
indbetale bidrag til en pensionsopsparing. Pensionsordningen skal administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede
§ 33 g.
Der skal betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af den førtidspension, som udbetales efter kapitel 4
a. Størrelsen af bidraget beregnes på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a, hvor det
er reguleret hvordan førtidspensionen beregnes.
Før bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes, skal der ske fratræk af modtagerens ATP-bidrag, jf.
§ 33 a, stk. 3, og der skal endvidere ske fratræk, hvis modtageren indbetaler til en supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Det betyder, at statens bidrag til obligatorisk pensionsordning til de
førtidspensionister, som allerede frivilligt indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension, vil blive
mindre end bidraget til førtidspensionister, som ikke indbetaler til en supplerende arbejdsmarkedspension.
Imidlertid skal dette ses i sammenhæng med, at de førtidspensionister, der frivilligt indbetaler til en
supplerende arbejdsmarkedspension allerede modtager bidrag fra staten, idet staten betaler 2/3.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning til førtidspensionister.
Det er staten, der betaler hele bidraget til obligatorisk pensionsordning, og der skal ikke foretages fradrag i
pensionen som følge af statens bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås i
§ 33 g,
at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 33 h, stk. 1,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag
til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
og om tilbagebetaling af bidrag.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
Indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Til nr. 2
73
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
De gældende regler i lov om social pension om de beløb, der ligger til grund for at fastsætte pensionen for
kalenderåret følger af § 49, stk. 1, nr. 1-13.
Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 49, stk. 3.
De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at fx 2019-satserne beregnes ved at opregulere de
faktisk gældende pensionssatser i 2018 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2019. De regulerede
beløb offentliggøres årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser på
Beskæftigelsesministeriets område. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26.
oktober 2018.
Det foreslås at nyaffatte
§ 49, stk. 1.
Det foreslås i
nr. 1-13,
at beløbene i bestemmelserne opdateres til de satser, der gælder i dag. Dvs. for
finansåret 2019. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om
regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler, og ændringen har ikke betydning for den
faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 3, om at nyaffatte § 49, stk. 3. Det fremgår
heraf, at reguleringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag
af satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.
Efter forslaget til § 49, stk. 3, skal beløbene i nr. 1-3 og 5-8, og beløbene i nr. 9-12 fremover reguleres med
henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske en ny
regulering af disse beløb med henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
De beløb, der er nævnt i nr. 4 og 13, vil efter forslaget fortsætte med at blive reguleret på baggrund af
satsreguleringsprocenten. Der er hermed tale om en videreførelse af gældende ret for så vidt angår
reguleringen af disse beløb.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med L 135
–
Forslag til lov om ændring af lov om social pension
og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for
folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for
ægtefælles eller samlevers indkomst), som er fremsat den 20. december 2018, og som forventes vedtaget
efter fremsættelsen af dette lovforslag.
Til nr. 3
Det følger af den gældende regel i § 49, stk. 3, i lov om social pension, at de beløb, der er nævnt i stk. 1
samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent og jf. § 49 a.
De gældende regler om regulering af beløb med satsreguleringsprocenten blev indført ved lov nr. 386 af
13. juni 1990. Med loven blev dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner afskaffet.
Der blev med den samtidigt indførte lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 385 af 13. juni 1990), for en
række overførselsindkomster, indført et beregningsgrundlag, hvorved takten i årslønsudviklingen bestemmer
reguleringen af overførselsindkomsterne.
Som grundlag for den årlige regulering fastsættes således for hvert finansår en satsreguleringsprocent, jf.
lov om en satsreguleringsprocent
Reglerne i § 49 a og § 49 b blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af § 49 a, at der
ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår
med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og
9. Det betyder, at der sker en afdæmpet regulering af pensionsbeløbene efter loven (grundbeløb,
74
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
pensionstillæg og førtidspension) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år. Det følger
af bestemmelsens stk. 2, at procentsatsen udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør
procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det følger af den gældende regel i § 49 b, at pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i
perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den
mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af
en procentsats, jf. § 49 a.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2 og 5, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås at nyaffatte
§ 49, stk. 3.
Det foreslås i
1. pkt.,
at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, 5-8, og § 69, reguleres én gang årligt den 1.
januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent og jf. § 49 a.
Bestemmelsen betyder, at folkepensionens pensionsbeløb og de satsregulerede grænser for beregning af
folkepensionen (fradragsbeløb og formuebeløb) fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne
beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet for at
regulere beløbene med satsreguleringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i
årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at folkepensionen og
de satsregulerede grænser for beregning af folkepensionen fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en
regulering med lønudviklingen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en
videreførelse af gældende regler.
Den nyaffattede bestemmelse henviser til de beløb, der er nævnt i § 69. Der er tale om en ændring i forhold
til den gældende regel, som henviser til de beløb, der er nævnt i §§ 69-72. Forslaget skal ses i sammenhæng
med forslaget til § 6, nr. 7 om at ophæve overgangsbestemmelserne i §§ 71 og 72 og at § 70 blev ophævet
ved lov nr. 285 af 25. april 2001.
Der vil med forslaget fortsat ske en afdæmpet regulering af folkepensionens pensionsbeløb (grundbeløb og
pensionstillæg) for årene 2020-2023, jf. henvisningen til § 49 a. Der er tale om en videreførelse af de
gældende regler om afdæmpet regulering af disse beløb. Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 5, og
bemærkningerne hertil.
Den gældende regel i § 49 b videreføres uændret. Det betyder, at pensionstillæg forhøjes med et
kompensationstillæg. Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af
pensionstillægget og dermed er varig. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre
samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en
procentsats, jf. § 49 a.
Det foreslås i bestemmelsens
2. pkt.,
at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 9-12, reguleres én gang årligt den
1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent og jf. § 49 a.
Bestemmelsen betyder, at førtidspension efter lov om social pension og de satsregulerede grænser for
beregning af førtidspensionen fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved
beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket 0,3 pct. point. Dvs. i
stedet for at regulere beløbene med satsreguleringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i
årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at førtidspensionen
og de satsregulerede grænser for beregning af førtidspensionen fremover reguleres med 1,7 pct. (dvs. 2,0 pct.
75
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
fratrukket 0,3 pct. point) tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på
0,3 pct. point.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 1, om at indføre en obligatorisk pensionsordning
for førtidspensionister. Efter forslaget om en obligatorisk pensionsordning indbetaler staten 0,3 pct. af
førtidspensionen på en obligatorisk pensionsordning i 2020. Statens bidrag stiger frem til 2030, hvor statens
indbetaling på en obligatorisk pensionsordning bliver 3,3 pct. af førtidspensionen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en
videreførelse af gældende regler.
Det foreslås i bestemmelsens
3. pkt.,
at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13, reguleres én gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2020.
Efter forslaget vil de årlige beløb for henholdsvis mediecheck og bidraget til den supplerende
arbejdsmarkedspension blive reguleret med satsreguleringsprocenten. Der er tale om en videreførelse af
gældende regler for så vidt angår reguleringen af disse beløb.
Det foreslås i
4. pkt.,
at reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.
Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at overgå til at regulere nogle beløb med henholdsvis
med 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020.
Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløb med
henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019, jf. forslaget til § 6, nr. 2,
hvor beløbene opdateres til satserne for 2019.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2 og 5-9, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
Den gældende regel i § 49, stk. 4, i
lov om social pension, fastsætter, hvordan beløb skal afrundes ved den
årlige satsregulering af beløbene i loven. Det er fastsat i bestemmelsen, at forskellige beløb, herunder beløb i
§§ 69-72
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Det foreslås i
§ 49, stk. 4,
at henvisningen til
§§ 69-72 ændres til en henvisning til
§ 69.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 6, nr. 8, om at ophæve §§ 71 og 72, og at § 70 blev ophævet
ved lov nr. 285 af 25. april 2001.
Til nr. 5
Den gældende regel i § 49 a, i lov om social pension, blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012.
Det følger af bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes
satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved
reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Dvs. grundbeløb, pensionstillæg og
førtidspension.
Det fremgår af § 49 a, stk. 2, at procentsatsen der skal ske fradrag for udgør 0,3 for finansåret 2016. For
finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Bestemmelsen betyder, at der sker en afdæmpet regulering af pensionsbeløbene efter loven (grundbeløb,
pensionstillæg og førtidspension) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år.
I perioden 2016-2023 beregnes de enkelte beløb på grundlag af satsreguleringsprocenten for det
pågældende år, hvorefter der foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året.
76
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag indgår i grundlaget for det følgende års
satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have
betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
Den afdæmpede regulering betyder f.eks., at satsreguleringen af førtidspensionen for 2019 nedsættes til
1,25 pct. (2,0 minus 0,75 = 1,25).
Det følger af den gældende regel i § 49 b, at pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i
perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den
mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af
en procentsats, jf. § 49 a.
Kompensationstillægget beregnes som differencen mellem de gældende satser for finansåret, hvis de blev
beregnet efter gældende regler, dvs. reguleret med satsreguleringsprocenten for det pågældende år og
afrundet efter lovens regler, og de gældende satser for finansåret efter forslaget, dvs. reguleret med
satsreguleringsprocenten og et efterfølgende fradrag for en procentsats for det pågældende år og afrundet
efter lovens regler.
Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og er dermed
varig. Det indgår derfor i det pensionstillæg, der er grundlaget for regulering af det følgende års pension.
Pensionister, som modtager pensionstillæg, dvs. at pensionistens og en evt. ægtefælles eller samlevers
samlede supplerende indtægter ikke er så betydelige, at pensionstillægget er bortreguleret, vil derfor få fuld
kompensation for den ændrede regulering. Kompensationstillægget sikrer, at størrelsen af den samlede
pension i form af grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionister uden betydelige supplerende
indkomster vil være uændret i forhold til gældende regler.
Det foreslås at ændre
§ 49 a, stk. 1,
således, at henvisningen til
satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår ændres til en henvisning til den beregnede procentsats efter § 49, stk. 3.
Det følger herefter af bestemmelsen, at
der ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den
beregnede procentsats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de
beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.
Forslaget viderefører de gældende regler om afdæmpet regulering af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1,
nr. 1, 3 og 9, dvs. grundbeløb, pensionstillæg og førtidspension.
Bestemmelsen henviser til § 49, stk. 3, som denne er nyaffattet efter forslaget til § 6, nr. 3. Efter den
nyaffattede bestemmelse i § 49, stk. 3, reguleres de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, (grundbeløb
og pensionstillæg) med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 9, (førtidspension) reguleres med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Efter § 49 a, stk. 2, skal der for finansårene 2018-2023 ske fradrag med en procentsats på 0,75. Det
betyder, at der i perioden fra lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2020 til og med finansåret for 2023 skal ske
fradrag med en procentsats på 0,75 ved beregningen af den procentsats, som de enkelte beløb skal reguleres
med.
Den mindre regulering af beløbene, som følge af fradraget på 0,75 procentpoint, indgår i grundlaget for det
følgende års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også
have betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
Efter forslaget videreføres reglen om kompensationstillæg uændret. Det betyder, at pensionstillæg til
folkepensionister fortsat vil blive forhøjet med et kompensationstillæg, jf. § 49 b. Kompensationstillægget
udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det
pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a. Kompensationstillægget for det enkelte år
indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og dermed er varig.
77
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 6-7
De gældende regler i lov om social pension om de beløb, der ligger til grund for at fastsætte pensionen for
kalenderåret følger af § 49, stk. 1, nr. 1-13. Herudover er der også fastsat beløb i lovens
overgangsbestemmelser, jf. §§ 69-72. Efter disse bestemmelser udbetales tillæg til personer, der er omfattet
af de pågældende overgangsbestemmelser. Ventetillæg, jf. § 69, invaliditetstillæg, jf. § 71, og husligt
bistandstillæg, jf. § 72.
De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar
2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Det foreslås, at beløbene i
§ 69
opdateres til de satser, der gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler, og ændringen har ikke betydning for den
faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 3, om at nyaffatte § 49, stk. 3. Det fremgår
heraf, at reguleringen af beløb sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af
satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.
Efter forslaget til § 49, stk. 3, skal beløb i § 69 fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1.
januar 2020 første gang vil skulle ske en ny regulering af disse beløb med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Til nr. 8
Det følger af den gældende regel i § 71 i lov om social pension, at der udbetales invaliditetstillæg til
folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og
indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.
Det følger af den gældende regel i § 72, at der udbetales husligt bistandstillæg til folkepensionister og
invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.180 kr. årlig,
jf. § 49.
Det foreslås, at
§§ 71
og
72
ophæves, da der ikke længere lever personer, som er omfattet af
bestemmelserne. Ifølge oplysninger fra KMD er de sidste modtagere af invaliditetstillæg og husligt
bistandstillæg afgået ved døden.
Til nr. 9
Det følger af den gældende regel i § 72 b, i lov om social pension, at der udbetales tillæg til enlige
personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg.
Efter bestemmelsen reguleres tillægget efter reglerne i § 49, stk. 3, dvs. med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1. januar
2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Det foreslås, at beløbene i
§ 72 b
opdateres til de satser, der gælder i dag, og at henvisningen til § 49, stk.
3, ændres til en henvisning til § 49, stk. 3, 3. pkt.
Der er hermed tale om en videreførelse af de gældende regler. Ændringen har ikke betydning for den
faktiske størrelse af det beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019 eller
for den måde beløbet i dag reguleres.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 3, om at nyaffatte § 49, stk. 3, hvorefter de
beløb, der skal reguleres med satsreguleringsprocenten fremgår af bestemmelsens 3. pkt. Det fremgår af §
49, stk. 3, 4. pkt., at reguleringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske
78
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
på grundlag af satserne for 2019. Satsen for tillægget opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske
på baggrund af.
Til nr. 10
Det følger af den gældende regel i § 72 d, stk. 1, i lov om social pension, at der kan udbetales en
supplerende pensionsydelse (ældrecheck) på op til
15.900 kr., som opfylder betingelserne i bestemmelsens
stk. 2-6.
Beløbet reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § stk. 7.
Det beløb, der reguleres, er det faktisk gældende, dvs. at fx 2019-satsen beregnes ved at opregulere den
faktisk gældende sats i 2018 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2019. Det regulerede beløb
offentliggøres årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser på
Beskæftigelsesministeriets område. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26.
oktober 2018.
Det foreslås, at beløbet i
§ 72 d, stk. 1,
opdateres til den sats, der gælder i dag. Dvs. for finansåret 2019.
Ændringen har således ikke betydning for den faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at
fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 6, nr. 11, om at nyaffatte § 72 d, stk. 7. Det fremgår
heraf, at reguleringen af beløb sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på grundlag af
satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund af.
Efter forslaget til § 72 d, stk. 7, skal beløbet i stk. 1 fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at der
med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske en ny regulering af dette beløb med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Til nr. 11
Det følger af den gældende regel i § 72 d, stk. 7, i lov om social pension, at den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2014. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Det foreslås at nyaffatte
§ 72 d, stk. 7.
Det foreslås efter bestemmelsens
1. pkt.,
at det beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1.
januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Bestemmelsen betyder, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) fremover reguleres med
lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet for at regulere beløbet med satsreguleringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i
årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbet pr. 1. januar, hvilket er en videreførelse
af gældende regler.
Det foreslås efter bestemmelsens
2. pkt.,
at reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.
Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at overgå til at regulere beløbet med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efter forslaget skal
den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020.
79
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløbet med 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen skal ske på grundlag af satsen for 2019, jf. forslaget til § 6, nr. 10, hvor beløbet opdateres til
satsen for 2019.
Det foreslås efter bestemmelsens
3. pkt.,
at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Der er med forslaget tale om en videreførelse af den gældende regel om afrunding.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende § 32 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., kan personer, der modtager førtidspension efter loven, vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-
ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension.
Efter den gældende § 33 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., kan personer, der modtager førtidspension, vælge at være omfattet af en supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension.
For yderligere om ATP og en supplerende arbejdsmarkeds pension, henvises til de specielle bemærkninger
til § 6, nr. 1, hvor ordningerne beskrives.
Der findes i dag ikke yderligere regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., om pensionsordninger for førtidspensionister.
Førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.er en
indkomsterstattende ydelse, der tilkendes efter reglerne i lovens §§ 13-15. Førtidspension er en ydelse
sammensat af forskellige beløb. Jf. § 13, stk. 1, omfatter førtidspension:
1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og
pensionstillæg,
2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,
3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og
pensionstillæg, eller
4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.
Pensionen beregnes efter reglerne i kapitel 4.
Det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser (§§ 33 a-33 c), som skal implementere en obligatorisk
pensionsordning for førtidspensionister. Det foreslås, at bestemmelserne indsættes i lovens kapitel 5, hvor
ordningerne om bidrag til ATP og en supplerende arbejdsmarkedspension også er beskrevet.
Det foreslås, at de tre nye bestemmelser samles under overskriften ”Obligatorisk pensionsordning”.
Det foreslås i
§ 33 a, stk. 1,
at for personer, som modtager førtidspension efter denne lov, indbetales der et
bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
stk. 2,
at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i
§ 33 b, på grundlag af pension, jf. § 13, beregnet efter reglerne i kapitel 4. Hvis personen har valgt at være
omfattet af ATP-ordningen, jf. § 32, fratrækkes modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, i lov om
social pension i beregningsgrundlaget. Tilsvarende gælder, hvis personen har valgt at være omfattet af en
supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i
stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke fradrages i pensionen. Bidraget til
obligatorisk pensionsordning betales af staten.
80
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Med den foreslåede
§ 33 a,
indføres en ordning, hvorefter det er obligatorisk for førtidspensionister at
indbetale bidrag til en pensionsopsparing. Pensionsordningen skal administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede
§ 33 b.
Der skal betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af de ydelser, der tilsammen udgør
førtidspensionen, jf. lovens § 13. Der skal ikke betales bidrag til obligatorisk pensionsordning af andre tillæg
og ydelser, der udbetales til førtidspensionister efter denne lov eller lov om social pension.
Størrelsen af bidraget beregnes på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4, hvor det er
reguleret hvordan førtidspensionen beregnes.
Før bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes, skal der ske fratræk af modtagerens eventuelle
ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og der skal endvidere ske fratræk, hvis modtageren indbetaler til en
supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Det betyder, at statens bidrag til obligatorisk
pensionsordning til de førtidspensionister, som allerede frivilligt indbetaler til ATP og/eller til en
supplerende arbejdsmarkedspension, vil blive mindre end bidraget til førtidspensionister, som ikke indbetaler
til nogen af de to ordninger. Imidlertid skal dette ses i sammenhæng med, at de førtidspensionister, der
frivilligt indbetaler til en eller begge ordninger, allerede modtager bidrag fra staten, idet staten betaler 2/3 af
bidragene både til ATP og en supplerende pensionsordninger.
Der fastsættes ikke en mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning til førtidspensionister.
Det er staten, der betaler hele bidraget til obligatorisk pensionsordning, og der skal ikke foretages fradrag i
pensionen som følge af statens bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås i
§ 33 b,
at bidrag til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 33 c, stk. 1,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag
til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
og om tilbagebetaling af bidrag.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Udbetaling Danmark månedligt skal indberette til
Indkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
81
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 2
De gældende regler i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
om
de beløb, der ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret følger af § 48, stk. 1, nr. 1-10 og 12-
15. Reglerne gælder for beregning af førtidspension
for personer tilkendt førtidspension efter regler
gældende før 2003.
Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 49, stk. 3.
De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at fx 2019-satserne beregnes ved at opregulere de
faktisk gældende pensionssatser i 2018 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2019. De regulerede
beløb offentliggøres årligt i Beskæftigelsesministeriets vejledning om regulering af satser på
Beskæftigelsesministeriets område. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26.
oktober 2018.
Det foreslås at nyaffatte
§ 48, stk. 1.
Det foreslås i
nr. 1-10 og 12-15,
at beløbene i bestemmelserne opdateres til de satser, der gælder i dag.
Dvs. for finansåret 2019. De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om
regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler, og ændringen har ikke betydning for den
faktiske størrelse af de beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr. 3, om at nyaffatte § 48, stk. 3. Det fremgår
heraf, at regulereingen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske på
grundlag af satserne for 2019. Satserne opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske på baggrund
af.
Efter forslaget til § 48, stk. 3, skal beløbene i nr. 1, 3, 7 og 9-10, og beløbene i nr. 2, 4-6 og 15, fremover
reguleres med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske
en ny regulering af disse beløb med henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
De beløb, der er nævnt i nr. 8 og 12-14, vil efter forslaget fortsætte med at blive reguleret på baggrund af
satsreguleringsprocenten. Der er hermed tale om en videreførelse af gældende ret for så vidt angår
reguleringen af disse beløb.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med L 135
–
Forslag til lov om ændring af lov om social pension
og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for
folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for
ægtefælles eller samlevers indkomst), som er fremsat den 20. december 2018, og som forventes vedtaget
efter fremsættelsen af dette lovforslag.
Til nr. 3
Det følger af den gældende regel i 48, stk. 3, i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.,
at de beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 48 a.
De gældende regler om regulering af beløb med satsreguleringsprocenten blev indført ved lov nr. 386 af
13. juni 1990. Med loven blev dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner afskaffet.
Der blev med den samtidigt indførte lov om en satsreguleringsprocent (lov nr. 385 af 13. juni 1990), for en
række overførselsindkomster, indført et beregningsgrundlag, hvorved takten i årslønsudviklingen bestemmer
reguleringen af overførselsindkomsterne.
82
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Som grundlag for den årlige regulering fastsættes således for hvert finansår en satsreguleringsprocent, jf.
lov om en satsreguleringsprocent
Den gældende regel i § 48 a blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af
bestemmelsen, at der ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i §
48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Det betyder, at der sker en afdæmpet regulering af de pågældende beløb (grundbeløb,
pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at procentsatsen udgør 0,3 for finansåret 2016. For finansåret 2017 udgør
procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås at nyaffatte
§ 48, stk. 3.
Det foreslås i bestemmelsens
1. pkt.,
at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7 og 9-10, reguleres én gang
årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent og jf. § 48 a.
Bestemmelsen betyder, at de pågældende ydelsesbeløb fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som
denne beregnes ved beregningen af tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent fratrukket
0,3 pct. point. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med satsreguleringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i
årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at de pågældende
ydelsesbeløb fremover reguleres med 1,7 pct. (dvs. 2,0 pct. fratrukket 0,3 pct. point) tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en
regulering med lønudviklingen, fratrukket det fastsatte fradrag på 0,3 pct. point.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 1, om at indføre en obligatorisk pensionsordning
for førtidspensionister. Efter forslaget om en obligatorisk pensionsordning indbetaler staten 0,3 pct. af
førtidspensionen på en obligatorisk pensionsordning i 2020. Statens bidrag stiger frem til 2030, hvor statens
indbetaling på en obligatorisk pensionsordning bliver 3,3 pct. af førtidspensionen.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en
videreførelse af gældende regler.
Det foreslås i bestemmelsens
2. pkt.,
at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 15, reguleres én gang
årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent og jf. § 48 a.
Bestemmelsen betyder, at de satsregulerede grænser for fradragsbeløb og formuebeløb ved beregning af
førtidspensionen fremover reguleres med lønudviklingen, sådan som denne beregnes ved beregningen af
tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Dvs. i stedet for at regulere beløbene med
satsreguleringsprocenten.
Efter lov om en satsreguleringsprocent fastsættes tilpasningsprocenten som den procentvise ændring i
årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Det foreslås derfor, at fradragsbeløb og
formuebeløb fremover reguleres med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Det svarer til en regulering med lønudviklingen.
Med forslaget vil de satsregulerede grænser for fradragsbeløb og formuebeløb følge de satsregulerede
grænser for beregning af folkepensionen (fradragsbeløb og formuebeløb). Der er herved tale om en
videreførelse af den gældende retstilling, hvor disse beløb også følger grænserne for folkepension.
Der vil efter bestemmelsen skulle ske en årlig regulering af beløbene pr. 1. januar, hvilket er en
videreførelse af gældende regler.
Der vil med forslaget fortsat ske en afdæmpet regulering af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg
og erhvervsudygtighedsbeløb for årene 2020-2023, jf. henvisningen til § 48 a. Der er tale om en
83
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
videreførelse af de gældende regler om afdæmpet regulering af disse beløb. Der henvises til lovforslagets §
7, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i bestemmelsens
3. pkt.,
at de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8 og 12-14, reguleres én gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker
første gang den 1. januar 2020.
Efter forslaget vil de årlige beløb for henholdsvis invaliditetsydelse, bistandstillæg, plejetillæg og
mediecheck blive reguleret med satsreguleringsprocenten. Der er tale om en videreførelse af gældende regler
for så vidt angår reguleringen af disse beløb.
Det foreslås i bestemmelsens
4. pkt.,
at reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.
Forslaget skal ses i sammenhæng med tidspunktet for at overgå til at regulere nogle beløb med henholdsvis
med 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Efter forslaget skal den nye regulering ske med virkning fra 1. januar 2020.
Det betyder, at der med virkning fra 1. januar 2020 første gang vil skulle ske regulering af beløb med
henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringen skal ske på grundlag af satserne for 2019, jf. forslaget til § 7, nr. 2,
hvor beløbene opdateres til satserne for 2019.
Som en konsekvens af forslaget til § 7, nr. 6, om at ophæve lovens § 60, henviser den nyaffattede
bestemmelse ikke til de beløb, der er nævnt i § 60.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 2 og 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
Den gældende regel i § 48, stk. 4, i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., fastsætter, hvordan beløb skal afrundes ved den årlige satsregulering af beløbene i loven.
Det er fastsat i bestemmelsen, at forskellige beløb, herunder beløbet i
§ 60 om husligt bistandstillæg,
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Det foreslås i
§ 48, stk. 4,
at henvisningen til § 60 udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 7, nr.
6, om at ophæve § 60.
Til nr. 5
Den gældende regel i § 48 a, i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.,
blev indført ved lov nr. 928 af 18. september 2012. Det følger af bestemmelsen, at der ved den årlige
regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en
procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9. Dvs. grundbeløb,
pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb.
Det fremgår af § 48 a, stk. 2, at procentsatsen der skal ske fradrag for udgør 0,3 for finansåret 2016. For
finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Bestemmelsen betyder, at der sker en afdæmpet regulering af de pågældende pensionsbeløb (grundbeløb,
pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb) med den procentsats, der følger af stk. 2 for det pågældende år.
I perioden 2016-2023 beregnes de enkelte beløb på grundlag af satsreguleringsprocenten for det
pågældende år, hvorefter der foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året.
Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag indgår i grundlaget for det følgende års
satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have
betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
Det foreslås at ændre
§ 48 a, stk. 1,
således, at henvisningen til
satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår ændres til en henvisning til den beregnede procentsats efter § 48, stk. 3.
84
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det følger herefter af bestemmelsen, at
der ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes den
beregnede procentsats efter § 48, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de
beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.
Forslaget viderefører de gældende regler om afdæmpet regulering af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1,
nr. 1, 3 og 9, dvs. grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb.
Bestemmelsen henviser til § 48, stk. 3, som denne er nyaffattet efter forslaget til § 7, nr. 3. Efter den
nyaffattede bestemmelse i § 48, stk. 3, reguleres de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9,
(grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb) med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Efter § 48 a, stk. 2, skal der for finansårene 2018-2023 ske fradrag med en procentsats på 0,75. Det
betyder, at der i perioden fra lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2020 til og med finansåret for 2023 skal ske
fradrag med en procentsats på 0,75 ved beregningen af den procentsats, som de enkelte beløb skal reguleres
med.
Den mindre regulering af beløbene, som følge af fradraget på 0,75 procentpoint, indgår i grundlaget for det
følgende års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også
have betydning for størrelsen af beløbene i de efterfølgende år.
Til nr. 6
Det følger af den gældende regel i § 60 i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.,
at der udbetales husligt bistandstillæg til invaliditetsydelsesmodtagere, som havde ret til
tillægget den 1. oktober 1984.
Det foreslås at ophæve
§ 60,
da der ikke længere lever personer, som er omfattet af bestemmelsen. Ifølge
oplysninger fra KMD er de sidste modtagere af husligt bistandstillæg afgået ved døden.
Til nr. 7
Det følger af den gældende regel i § 61 i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.,
at der udbetales tillæg til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse
samt bistands- eller plejetillæg.
Efter bestemmelsen reguleres tillægget efter reglerne i § 48, stk. 3, dvs. med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
De gældende satser for 2019 fremgår af vejledning nr. 9886 af 26. oktober 2018 om regulering pr. 1.
januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område.
Det foreslås, at beløbene i
§ 61
opdateres til de satser, der gælder i dag, og at henvisningen til § 48, stk. 3,
ændres til en henvisning til § 48, stk. 3, 3. pkt.
Der er hermed tale om en videreførelse af de gældende regler. Ændringen har ikke betydning for den
faktiske størrelse af det beløb, der i dag ligger til grund for at fastsætte pensionen for kalenderåret 2019 eller
for den måde beløbet i dag reguleres.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, nr. 3, om at nyaffatte § 48, stk. 3, hvorefter de
beløb, der skal reguleres med satsreguleringsprocenten fremgår af bestemmelsens 3. pkt. Det fremgår af §
48, stk. 3, 4. pkt., at reguleringen af beløbene sker første gang den 1. januar 2020. Denne regulering skal ske
på grundlag af satserne for 2019. Satsen for tillægget opdateres derfor til den sats, som reguleringen skal ske
på baggrund af.
Til § 8
Til nr. 1
85
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under
sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret til refusion for det antal timer, som
arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den
ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter,
der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelsen for
indtægter i § 69 j i loven. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan
højst ydes for 37 timer pr. uge.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte
arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold. Refusionen nedsættes med
det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.
Den gældende § 69 u i lov om aktiv socialpolitik indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren
til at fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning, udbetaling,
administration mv. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan
herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et
urigtigt grundlag. Bemyndigelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december
2014 om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med
medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
Ved indgåelsen af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk
pensionsopsparing for overførselsmodtagere har det været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at
arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte
ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefraværet.
Det foreslås, at der ikke indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning for lønmodtagere, der på
baggrund af overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under fravær. Det foreslås, at der i stedet
udbetales et tillæg til refusion til en arbejdsgiver, som modtager refusion fra kommunen.
Det foreslås, at der efter § 69 v i lov om aktiv socialpolitik indsættes en ny overskrift
– ”Arbejdsgiverens
ret til tillæg til refusion”
–
efterfulgt af en ny bestemmelse § 69 x. Efter indholdet af forslaget til § 69 x vil en
arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik blive berettiget til at modtage
tillæg til refusion. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 2 i forslaget til §
69 x, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for en måned afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Det foreslås videre, at kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Der fastsættes ikke en
mindstegrænse for tillæg til refusion. Skal arbejdsgiveren tilbagebetale refusion for en periode, skal tillæg til
refusion udbetalt for samme periode ligeledes tilbagebetales til kommunen.
Det foreslås, at tillægget til refusion finasieres af staten, således vil en kommune efter forslagets indhold
modtage 100 pct. refusion fra staten for sine udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver efter den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås, at tillægget til refusion i 2020 beregnes med en procentsats på 0,3, og at den i de følgende år
til og med 2030 årligt stiger med 0,3 procentpoint, således at den i 2030 er på 3,3 pct.
Stigningen i tillægget til refusion fremgår af den foreslåede § 69 x, som affattet i lovforslagets § 8, nr. 1.
Procentsatsen, som tillægget til refusion til arbejdsgiveren skal beregnes med, vil således være:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
86
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås videre i
§ 69 x, stk. 6,
at når en arbejdsgiver skal tilbagebetale refusion for en periode, skal
tillæg til refusion udbetalt for samme periode ligeledes tilbagebetales.
Endelig foreslås det i
§ 69 x, stk. 7,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for arbejdsgivers
tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion, tilbagebetaling af tillæg
til refusion m.v.
Der vil blive fastsat regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion til arbejdsgiveren, herunder at
beregningen skal opgøres pr. måned, og at der derfor ved en evt. regulering af refusionen for en måned,
tilsvarende skal ske regulering af tillæg til refusion. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbagebetaling
af tillæg til refusion i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver skal betale refusionen tilbage til kommunen.
En arbejdsgiver kan klage over en afgørelse om tillæg til refusion efter de samme regler som ved refusion.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.8.2.2.
Til nr. 2
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for
indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften
til kapitel 9 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 3
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 4
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik indbetales der et ATP-bidrag af uddannelses- og
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Det samlede bidrag er på 284 kr. pr. måned (2019-niveau),
svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres
af ydelsesmodtageren med 1/3, mens kommunen indbetaler de restende 2/3, jf. lovens § 80, stk. 2. De 2/3
finansieres af staten, jf. lovens § 105, stk. 1, med undtagelse af bidrag af ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, hvor de resterende 2/3 finansieres via et finansieringsbidrag, der betales af private
arbejdsgivere.
87
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det er en betingelse for, at der indbetales ATP-bidrag for en måned, at ydelsen for måneden efter fradrag
for arbejde, indtægter m.v. mindst er på 15.180 kr. (2019-niveau) for forsørgere og 11.423 kr. (2019-niveau)
for ikke-forsørgere. For modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp er det derudover en betingelse for
indbetaling af ATP-bidrag, at modtageren har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på
12 måneder.
Ud over ATP-bidraget af uddannelses- og kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under afklaringsforløb og ledighedsydelse indbetaler kommunen
ikke bidrag til en pensionsopsparing.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at uddannelses- og kontanthjælp, supplerende
hjælp til brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb og ressourceforløb under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse omfattes af den
obligatoriske pensionsordning.
Det foreslås i
§ 80 b, stk. 1,
at for personer, som modtager uddannelses- og kontanthjælp, supplerende
hjælp til brøkpension efter § 27 a i loven, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
og ressourceforløb under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse skal kommunen indbetale et bidrag til
obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
§ 80 b, stk. 2,
at kommunen beregner bidraget med den procentsats, der er nævnt i forslaget
til § 80 c. Bidraget vil blive beregnet på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne
om fradrag i ydelsen i §§ 30-33 (om fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for indtægter m.v., herunder
arbejdsindtægter), §§ 36-43 (om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdmuligheder m.v. og
sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet), § 58 (om
indtægter der trækkes fra i revalideringsydelsen), § 59 (om nedsættelse af revalideringsydelsen med
indtægter fra løbende udbetaling fra forsikringer og pensionsordninger) og § 68 a (om indtægter der trækkes
fra i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb), § 69 j, stk. 5 og 9, (om indtægter der trækkes fra i
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb), og § 74 d, stk. 2 og 3 (om lønindtægters nedsættelse af
ledighedsydelse), og efter fradrag for personens bidrag til Arbejdsmarkeds Tillægspension, efter reglerne i §
79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i
§ 80 b, stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke bliver fradraget i ydelsen. Det
foreslås endvidere i § 80 b, stk. 3, at bidraget til obligatorisk pensionsordning betales af staten.
Det foreslås i
§ 80 c,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) I 2030 med 3,3 pct.
88
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 80 d,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning
af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
tilskud
Der henvises til 2.1.8.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter de gældende regler kan arbejdsgiveren søge om refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik for
lønmodtagere, der i henhold til overenskomst eller ansættelsesaftale modtager løn under sygefravær.
Refusionen til arbejdsgiveren ydes for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. I
fraværsperioder med løn vil aflønningen som udgangspunkt ikke adskille sig fra andre lønperioder, og der
foretages også i disse perioder indbetalinger til en eventuel arbejdsgiveradministreret pensionsordning. En
lønmodtager, som modtager løn under fravær som følge af sygdom, og hvor arbejdsgiveren får udbetalt
refusion efter lov om aktiv socialpolitik, vil ikke få indbetalt bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Efter nærværende lovforslags indhold foreslås det, at kommunen i stedet udbetaler et tillæg til refusion for
obligatorisk pensionsopsparing til en arbejdsgiver, som modtager refusion. Det foreslås videre, at tillæg til
refusionen beregnes på grundlag af refusionen.
Det foreslås i
§ 105, stk. 2,
at kommunernes udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver betales af
staten, således vil staten refundere 100 pct. af en kommunes udgifter til tillæg til refusion, jf. forslaget til §
69 x.
Der henvises til pkt. 2.1.8.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres ydelser m.v. efter loven, én gang om
året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 109,
stk. 3 og 4.
Reguleringen efter § 109, stk. 3 og 4, medfører en afdæmpning af reguleringen for en række ydelser m.v. i
§ 109, stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten.
Det foreslås derfor, at § 109, stk. 1, ophæves, og at følgende ydelser m.v. reguleres én gang om året pr. 1.
januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
89
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.
7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.
10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter
§ 69 j.
12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Det foreslås også, at følgende beløb, fradrag m.v. fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent:
1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
2) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Til nr. 7
Efter § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68
a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Som en følge af lovforslagets § 9, nr. 4- 6, foreslås det at ændre henvisningen i § 109,
stk. 2, til den foreslåede § 127 a.
Til nr. 8
Efter § 109, stk. 3 og 4, afdæmpes reguleringen for en række ydelser m.v. i § 109, stk. 1, med en
procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.
Det er aftalt i Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en
skattereform fra 2012, bevares.
Det foreslås derfor, at § 109, stk. 3 og 4, ophæves, og at det fastsættes i en ny § 109, stk. 4, at
satsreguleringen efter den foreslåede § 109, stk. 1 og 2, i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct.
point med undtagelse af beløb efter lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. og § 42 om sanktioner
ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct., reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og
efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+ 0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes
satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at reglerne om indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning placeres i kapitlet for
indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften
90
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
til kapitel 21 affattes således, at den omfatter indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
obligatorisk pensionsordning.
Til nr. 2
Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 3
Efter den gældende § 114 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indbetales der for personer, som
modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 70 f, et forhøjet bidrag til ATP.
Bidraget fra personen er på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. pr. måned.
Derudover indbetaler kommunen et bidrag til ATP for de timer, der udbetales fleksløntilskud for. Antallet
af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er
indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret. Bidraget fra kommunen er på 2/3 af det
bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Hvis antallet af løntimer fra ansættelsen i fleksjobbet er mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-
dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag fra kommunen, der
svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ud over ATP-bidraget af fleksløntilskuddet kan der, afhængig af overenskomsten som ansættelsen i
fleksjobbet kan være omfattet af, blive indbetalt bidrag til en pensionsordning af lønnen i fleksjobbet.
Der indbetales ikke ATP-bidrag af støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens §
70 g og § 75.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at fleksløntilskud omfattes af den obligatoriske
pensionsordning. Det er forudsat i aftalen, at støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter
§§ 70 g og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også omfattes af den obligatoriske pensionsordning.
Det foreslås i
§ 115 b, stk. 1,
at der skal indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af tilskud fra
kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f og af støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter lovens §§ 70 g og 75. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som efter lovforslagets § 1, nr. 1, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspensions øvrige formue.
Det foreslås i
§ 115 b, stk. 2,
at, bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede §
115 c, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for personens bidrag til ATP. Det betyder, at bidraget
beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2020 får
personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. ATP-bidraget af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer,
udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 15.289 kr.
Bidraget er således 15.289 kr. x 0,3 pct.=45,87 kr., som afrundes til 46 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for
marts 2020 dermed 687kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pensionsordning udgør 46 kr. og det samlede
ATP-bidrag, dvs. personen bidrag, og kommunen bidraget, udgør 641 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
91
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Personen er ansat i fleksjob med 10 timer om ugen til en månedsløn på 9.000 kr. For marts 2030 får
personen et fleksløntilskud med 15.789 kr. ATP-bidraget af fleksløntilskuddet, som personen selv finansierer,
udgør 500 kr., hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag til obligatorisk pensionsordning er 15.289 kr.
Bidraget er således 15.289 kr. x 3,3 pct.=504,54 kr., som afrundes til 505 kr.
Det samlede bidrag, der indbetales til Arbejdsmarkedsmarkedets Tillægspension af kommunen, udgør for
marts 2030 dermed 1.140 kr., hvoraf bidraget til obligatorisk pensionsordning udgør 505 kr. og det samlede
ATP-bidrag, dvs. personen bidrag, og kommunen bidraget, udgør 635 kr.
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning for en uge.
Bidraget for en uge afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den
afrunding, der gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i
§ 115 b, stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen.
Det foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i
§ 115 c,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 115 d,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at kommunen månedligt skal indberette til
eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er beregnet for personen. Den
vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen hvert kvartal indbetaler bidragene til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer
for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
tilskud efter lovens § 70 f, 70 g eller 75 tilbage til kommunen.
Til nr. 4 og 5
Efter den gældende § 127 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats reguleres følgende beløb én gang årligt
med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent:
1) løntilskud efter § 63,
92
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2) beløbet efter § 70 g, stk. 5, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt erhvervsdrivende, som er
tilkendt den 1. januar 2013 eller senere) § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der
er påbegyndt før den 1. januar 2013) og § 75, stk. 2, (tilskud efter fleksjobreglerne til selvstændigt
erhvervsdrivende, som er tilkendt før den 1. januar 2013)
3) beløbet efter § 70 f, stk. 2, (grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud med lav sats) og
4) jobrotationsydelse efter § 98 a.
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men
som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, reguleres fortsat med satsreguleringsprocenten.
Som en konsekvens af den foreslåede § 127 a, som affattet ved § 9, nr. 6, foreslås det, at henvisningerne i §
127, stk. 1, nr. 2, til lovens § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, udgår. Det foreslås endvidere, at § 127, stk. 1, nr. 3,
som henviser til lovens § 70 f, stk. 2, ophæves.
Det betyder, at følgende fortsat reguleres årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent:
1) løntilskud efter § 63,
2) beløbet efter § 71, stk. 3, (tilskud til arbejdsgivere for ansatte i fleksjob, der er påbegyndt før den 1.
januar 2013),
3) jobrotationsydelse efter § 98 a.
Til nr. 6
Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing
for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra
2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsregulerings-
procenten.
Efter den foreslåede § 115b, stk. 1, skal der indbetales bidrag til obligatorisk pensionsordning af tilskud fra
kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f og af støtte i form af tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende efter lovens § 70 g og § 75.
Det foreslås derfor i
§ 127 a,
at beløbene efter § 70 f, stk. 2, § 70 g, stk. 5, og § 75, stk. 2, reguleres én
gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Til § 10
Til nr. 1
Efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte indbetales der ikke ATP-bidrag eller bidrag til anden
pensionsordning af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Med hjemmel i § 13, stk. 8, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte er der i § 26, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte fastsat regler om, at uddannelsessøgende, der
modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med
arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til arbejdsgiverens Nemkonto. Det er en
betingelse, at den løn, den uddannelsessøgende modtager, mindst svarer til SVU. Udbetalte beløb tilfalder
arbejdsgiveren, når der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme periode.
I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsmodtagere er det aftalt, at der skal indføres en obligatorisk pensionsordning af visse
93
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
overførselsindkomster. Det følger således af bilag 1 i aftalen, at statens voksenuddannelsesstøtte omfattes af
den obligatoriske pensionsordning.
Derudover har det ved indgåelsen af aftalen været en grundlæggende forudsætning for aftalen, at
arbejdsgiveren får et tillæg til refusion svarende til bidraget til den obligatoriske opsparing for de enkelte
ydelser, når arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen.
Det foreslås, at der efter kapitel 6 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte indsættes et kapitel 6 a om
indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Det foreslås i
§ 17, stk. 1,
at der for personer, som modtager SVU, indbetales et bidrag til obligatorisk
pensionsordning. Bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som efter lovforslagets § 1,
nr. 1, administrerer og forvalter bidraget sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.
Det foreslås i
§ 17, stk. 2,
at bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 18, på
grundlag af den beregnede SVU efter lovens § 13. Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen
før beregning af skat.
Eksempel 1 (i 2019-niveau):
Personen får i marts 2020 udbetalt SVU for 4 uger med et beløb, der svarer 100 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 17.420 kr. Bidraget er således 17.420 kr. x 0,3 pct.=
52,26 kr., som afrundes til 52 kr.
Eksempel 2 (i 2019-niveau):
Personen får for marts 2030 udbetalt SVU for 4 uger med et beløb, der svarer 80 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 13.936 kr.. Bidraget er således 13.936 kr. x 3,3 pct.=
459,89 kr., som afrundes til 460 kr.
Der fastsættes ikke et mindstegrænse for indbetalingen af bidrag. Der kan således indbetales ned til 1 kr. i
bidrag til obligatorisk pensionsordning.
Bidraget afrundes inden indbetalingen til nærmeste hele kronebeløb. Det svarer til den afrunding, der
gælder i forhold til indbetaling af ATP-bidrag.
Det foreslås i
§ 17, stk. 3,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning ikke medfører fradrag i ydelsen. Det
foreslås også, at bidraget til obligatorisk pensionsordning finansieres fuldt ud af staten.
Det foreslås i
§ 17, stk. 4.
at en arbejdsgiver, som udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, og får
udbetalt SVU efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 8, er berettiget til at modtage tillæg til refusion.
Tillægget til refusion er ikke en del af SVU, men et særskilt tillæg til refusion.
Retten til tillæg til refusion er ikke afhængig af, at arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning i
forbindelse med udbetaling af løn under uddannelsesforløbet, idet tillæg til refusion en-til-en følger
arbejdsgiverens ret til at modtage SVU-udbetalingen efter loven. Når det er konstateret at arbejdsgiveren har
ret til SVU-udbetalingen, skal Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte opgøre tillægget til refusion til
arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således ikke anmode om udbetaling af tillægget til refusion. Ophører
arbejdsgiverens ret til at få udbetalt SVU ophører retten til tillæg til refusion ligeledes.
Det foreslås også i § 17, stk. 4, at tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af udbetalt
SVU til arbejdsgiveren med den procentsats, der er nævnt i den foreslåede § 18. Der er ikke en
mindstegrænse for udbetaling af tillæg til refusion. Der kan således udbetales helt ned til 1 kr. i tillæg til
refusion.
Det foreslås i
§ 18,
at bidraget til obligatorisk pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
94
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere skal aftaleparterne senest i 2029 tage stilling til, om procentsatsen skal forhøjes
yderligere ud over 3,3 pct. Hvis det ikke besluttes at forhøje procentsatsen, bevares den på 3,3 pct. i årene
efter 2030.
Det foreslås i
§ 18 a,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af bidrag til obligatorisk pensionsordning,
indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige
undervisningsministeren for SVU til uddannelser på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse og
uddannelses- og forskningsministeren for så vidt angår SVU til videregående uddannelser.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
månedligt skal indberette til eIndkomstregisteret, hvor stort et bidrag til obligatorisk pensionsordning, der er
beregnet for personen. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte hvert kvartal indbetaler bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der vil blive
fastsat regler om indbetalingen af bidrag samt forfaldsdatoer for indbetalingen.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale
dagpengene tilbage til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Til § 11
Til nr. 1
Indbetalinger til den foreslåede obligatoriske pensionsordning vil efter gældende ret ikke være
arbejdsmarkedsbidragspligtige. Efter den gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 2, stk. 1, nr. 4, er det
således kun bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, der er
arbejdsmarkedsbidragspligtige.
I lovforslagets § 14 foreslås det, at indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning skal være
bortseelsesberettigede, idet bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens § 19 foreslås udvidet til også at
gælde for indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning. Det vil umiddelbart betyde, at indbetalingerne
til den obligatoriske pensionsordning efter gældende ret vil blive arbejdsmarkedsbidragspligtige.
Det er imidlertid lagt til grund, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til obligatorisk
opsparing. Det foreslås således at indsætte et nyt nr. 5 i arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, som oplister en
række indkomster, der er arbejdsmarkedsbidragsfri. Det foreslås, at indbetalinger til en obligatorisk
pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke medregnes til grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal således ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag
af indbetalinger til den obligatoriske pensionsordning.
Til § 12
95
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1
Efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister skal oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension samt bidragssatser, indberettes til eIndkomstregisteret i det omfang, der efter anden
lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til eIndkomstregisteret.
Det foreslås at udvide denne bestemmelse til også at gælde indbetalinger til den obligatoriske
pensionsordning.
Beskæftigelsesministeren vil for de enkelte ydelsesområder fastsætte nærmere regler for den udbetalende
myndigheds indberetning af beregnede bidrag til obligatorisk pensionsordning til eIndkomstregisteret,
tidspunkter for indbetaling af bidrag til obligatorisk pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
tilbageførsel af bidrag i de tilfælde, hvor en person skal betale ydelser tilbage til den udbetalende myndighed.
Da der således efter anden lovgivning vil være fastsat regler om indberetning til eIndkomstregisteret, vil
Arbejdsmarkedets Tillægspension skulle indberette oplysninger om indbetalinger til den obligatoriske
pensionsordning til eIndkomstregisteret.
Til § 13
Til nr. 1
Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, er der bortseelsesret for indbetalinger til en supplerende
arbejdsmarkedspension, som i medfør af §§ 33 b-33 e i lov om social pension foretages af en offentlig
myndighed til Arbejdsmarkedets Tillægspension, en pensionskasse omfattet af pensionsbeskatningslovens §
3 eller et livsforsikringsselskab omfattet af pensionsbeskatningslovens § 4.
Det foreslås at udvide pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, til også at gælde indbetalinger til en
obligatorisk pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det betyder, at
pensionsopspareren ikke vil skulle medregne indbetalingen til den pågældendes obligatoriske
pensionsordning, når pensionsopspareren opgør sin skattepligtige indkomst.
Til § 14
Til nr. 1
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 2.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.2.
Til nr. 2
Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, at såfremt ændringen i årslønnen, jf. § 3, er højere end 2,0 pct., anvendes
et beløb til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3
procent af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres med
satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner kroner med én decimal. Det fremgår videre af
lovens § 5, stk. 2, at puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage
grupper. Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven.
Det følger af den foreslåede ændring, at § 5 ophæves hvorved nytilførsler til satspuljen ophører.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. pkt. 2.2.1.2.
Til nr. 3
96
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - orientering om ekstern høring af lovforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af lovens § 6, at finansministeren bekendtgør hvert år senest i august måned størrelsen af
tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt størrelsen af puljebeløbet
for det følgende finansår.
Det følger af den foreslåede ændring, at finansministeren fremover ikke bekendtgør størrelsen af
puljebeløbet for det følgende finansår.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 14, nr. 2.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.2.
Til § 15
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
97