FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 60
Offentligt

10. januar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 22. januar 2019

1) Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

KOM(2018)439

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Rådskonklusioner mv. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester for 2018

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videreudvikling af ØMU’en

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

KOM(2017)790 og KOM(2017)791

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning

(karbonudledning)

KOM(2018)355

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Oplysningskrav til finansielle virksomheder vedr.

bæredygtighed.

KOM(2018)354

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Dagsordenspunkt 1:

1. Resume

Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

Rumænien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formandskab

ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. Regeringens

holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Rumænien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formand-

skab ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram og pri-

oriteter.

3. Formål og indhold

Rumænien vil i forlængelse af de foregående ECOFIN-formandskaber prioritere

en række finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvi-

ses til

bilag 1

for en oversigt over aktuelt igangværende sager i ECOFIN.

På det økonomisk-politiske område vil formandskabet bl.a. prioritere det fortsatte

arbejde med udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med ud-

gangspunkt i resultatet fra eurotopmødet i udvidet format 14. december 2018.

Finansministrene (primært i regi af den udvidede eurogruppe) vil arbejde videre

med styrkelsen af bankunionen og reformen af eurolandenes lånefond (ESM).

Derudover ventes arbejdet at omfatte drøftelser om et budgetinstrument (en form

for eurozonebudget) til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet

inden for rammerne af EU’s budget og

flerårige finansielle ramme.

Formandskabet vil også prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for

2019, bl.a. en drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra

2018 på ECOFIN 12. marts 2019, samt godkendelse af landespecifikke anbefalin-

ger for 2019 på ECOFIN 14. juni 2019. Dertil vil formandskabet også prioritere

forslaget om et nyt europæisk investeringsprogram, InvestEU. Der ventes også

løbende opfølgning på implementeringen af

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder

efterlevelse af eksisterende henstillinger/pålæg og krav om fremskridt mod mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo m.v. Dette kan indebære ophævelse eller

tildeling af forskellige typer henstillinger.

På det finansielle område vil en hovedprioritet for formandskabet være arbejdet

med

styrkelse af bankunionen

(herunder opfølgningen på eurotopmødet i december

2018) og

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen.

Formandskabet vil således bl.a. fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs.

tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det drejer sig om tilba-

geværende

forslag i handlingsplanen om nedbringelse af misligholdte lån (NPL),

hvor der

forventes fortsatte drøftelser i Rådet om forslaget om at styrke de sekundære

markeder for NPL. Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikode-

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

lingstiltag,

særligt fortsættelse af de tekniske drøftelser om den

fælles indskyderforsik-

ringsordning

i bankunionen (EDIS). Der skal i overensstemmelse med beslutninger-

ne på eurotopmødet i december 2018 nedsættes en højniveauarbejdsgruppe, som

skal drøfte mulighederne for næste skridt med at etablere EDIS sammen med

risikoreduktionstiltag.

I relation til kapitalmarkedsunionen opnåede ECOFIN i november 2018 enighed

om et

direktivforslag

om såkaldte dækkede obligationer (’covered bonds’), herunder danske

realkreditobligationer,

som i vid udstrækning er baseret på erfaringer fra allerede vel-

fungerende nationale markeder, såsom den danske realkreditmodel. Formandska-

bet forventes at afslutte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget

i løbet af 1. kvartal 2019.

Derudover vil formandskabet arbejde for at fremme en pakke af forslag vedr.

bæredygtig finansiering, som blev offentliggjort i maj 2018, samt en handlingsplan

for fremme af FinTech, som blev fremsat i marts 2018. Bæredygtig finansiering

vedrører tiltag, der skal understøtte den finansielle sektors bidrag til at mobilisere

private investeringer til den grønne omstilling og understøtte økonomiens ro-

busthed over for klimarelaterede risici. FinTech dækker over den hurtige udvikling

i digitaliseringen i den finansielle sektor. Kommissionens handlingsplan herom

skal bidrage til at udnytte potentialet for FinTech, samtidig med at risiciene herved

begrænses. Handlingsplanen indeholder en række tiltag, bl.a. et lovforslag vedr.

crowdfunding, hvor formandskabet ventes at ville søge at opnå enighed i Rådet.

ECOFIN opnåede enighed i december 2018 om forslaget om

markedsinfrastruktur

og tilsyn med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lan-

de), hvor trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet forventes afsluttet i løbet

af 1. halvår 2019. Derudover forventes formandskabet at arbejde videre med for-

handlingerne i Rådet om revision af forordningerne for de europæiske tilsyns-

myndigheder (ESA’erne).

På selskabsskatteområdet vil formandskabet prioritere en begrænset version af

forslaget om en

midlertidig skat på omsætningen af visse digitale ydelser,

der udelukkende

omfatter digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT), med henblik på generel

enighed i Rådet senest i marts 2019. Herudover ventes formandskabet bl.a. at

fortsætte drøftelserne af forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

På momsområdet vil formandskabet prioritere behandlingen af momsforslag

fremsat af Kommissionen 11. og 12. december 2018. Det drejer sig for det første

om de resterende detaljerede bestemmelser til gennemførelse af de allerede ved-

tagne ændrede momsregler for e-handel, der skal træde i kraft 1. januar 2021, og

for det andet regler for anvendelse af betalingsoplysninger med henblik på be-

kæmpelse af svig i relation til grænseoverskridende e-handel. Herudover ventes

formandskabet at arbejde videre med Kommissionens forslag om den tekniske

udmøntning af det såkaldt

endelige momssystem

og forslag til forenklinger af moms-

systemet for små og

mellemstore virksomheder (SMV’er).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

På budgetområdet ventes en rådshenstilling om decharge på baggrund af revisi-

onsrettens årsrapport om

implementering af EU-budgettet i 2017.

Rådet forventes

endvidere at vedtage retningslinjerne for EU's 2020-budget på ECOFIN i februar.

Retningslinjerne har til formål at danne basis for Kommissionens forslag til EU's

2020-budget, som forventes fremsat i maj 2019.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabs-

programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECO-

FIN’s dagsorden i 1. halvår 2019 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det rumænske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2019, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det rumænske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter. Derudover vil regeringens holdning til de enkelte sager fastlægges i

den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.



Generelt støtter formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår

2019, idet holdninger vedrørende de konkrete sager fastlægges i den hjemli-

ge EU-beslutningsprocedure.

Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på

orientering.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke

koordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter

for den økonomiske politik forud for vedtagelsen af

nationale finanslove o.l.

Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018 sin

årlige vækstundersøgelse 2019, varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2019 samt

udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2019.

ECOFIN vil i januar 2019 vedtage rådskonklusioner

vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten og ved-

tage anbefalingerne til euroområdet som helhed. Efter

en drøftelse på DER 21.-22. marts 2019 vil disse indgå

som input til de enkelte landes stabilitets- eller konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionens økonomiske analyser af hvert enkelt

land som fremlægges i februar, vil ligeledes danne bag-

grund for landenes programmer samt en drøftelse på

ECOFIN 12. marts 2019 af landenes opfølgning på

landespecifikke anbefalinger fra 2018.

ECOFIN skal i juni 2019 enes om landespecifikke anbe-

falinger samt rådsudtalelser om EU-landenes program-

mer, som Kommissionen fremlægger udkast til i maj

2019. Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger, og ECOFIN vedtager dem formelt i juli.

Det Rumænske formandskab ventes at prioritere gen-

nemførelsen af det europæiske semester for 2019.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og finansministrene (pri-

mært i regi af den udvidede eurogruppe) har i de senere

år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bank-

unionen, videreudvikling af eurolandenes krisefond,

ESM og en form for eurozonebudget.

På udvidet eurotopmøde 14. december 2018 vedtog

stats- og regeringscheferne en erklæring, der godkendte

de nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bankuni-

onen og reform af ESM, som blev aftalt i udvidet euro-

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

gruppe 3.-4. december. Det gælder bl.a. det videre ar-

bejde med bankunionen (bl.a. vedr. forslaget om en

fælles indskydergaranti, EDIS), en aftale om ESM som

bagstopper for bankunionens afviklingsfond samt en

rammeaftale om en reform af ESM.

Stats- og regeringscheferne gav ligeledes finansministre-

ne i opdrag at arbejde videre med indretning, implemen-

tering og timing af et nyt budgetinstrument (et eurozo-

nebudget i en eller anden form) til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet, inden for

rammerne af EU’s budget og

flerårige finansielle ram-

me. ERMII-lande vil have mulighed for at deltage i in-

strumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der

indgås en aftale om budgetinstrumentets funktioner i

juni 2019 og forhandlingerne skal baseres på de relevan-

te forslag fra Kommissionen, om nødvendigt i en tilpas-

set form.

Arbejdet med

ØMU’ens

videreudvikling vil således fort-

sætte i 2019 (primært i regi af den udvidede eurogrup-

pe), evt. med en første opfølgning på eurotopmødet på

ECOFIN i januar 2019.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes

litets- og Vækstpagten

efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

landenes henstillinger.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens forårsprog-

nose (ventes til maj) med skøn for den budgetmæssige

udvikling i EU-landene ventes vurderinger af landenes

implementering af eksisterende henstillinger og pålæg.

Det kan give anledning til rådsbeslutninger om ophæ-

velser eller fristforlængelser, hvis betingelserne er op-

fyldt, eller optrapning af proceduren, hvis landenes ind-

sats vurderes mangelfuld.

Kun Spanien har aktuelt en EDP-henstilling (konkret et

såkaldt pålæg, som er en skærpet form for henstilling).

Den har frist i 2018. Henstillinger og pålæg kan ophæ-

ves, hvis regnskabstal efter årets afslutning samt Kom-

missionens prognose for de kommende år viser, at un-

derskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP. Spani-

ens pålæg ventes at kunne ophæves i juni 2019.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-

henstillinger til lande, som vurderes at overtræde Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænser for underskud el. gæld.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har

henstillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets-

og Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene over-

holde deres mellemfristede mål for den strukturelle sal-

do (MTO) eller sikre en vis tilpasning hen imod MTO.

Rumænien og Ungarn har aktuelt en MTO-henstilling

for at overskride EU’s forebyggende finanspolitiske

regler og skal rapportere om tiltag til efterlevelse af hen-

stillingen 15. april 2019.

Europæisk Reformstøt-

teprogram (ERSP)

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om

oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende

drøftelser af videreudviklingen af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre

instrumenter mhp. fremme af reformer i EU-landene:

II.

III.

Et reformleveringsinstrument (’Reform Delivery

Tool’, RDT) for alle EU-lande.

Et instrument til teknisk støtte til reformgen-

nemførelse (’Technical Support Instrument’,

TSI) for alle EU-lande.

En konvergensfacilitet med målrettet støtte til

re-formgennemførelse i EU-lande udenfor eu-

roområdet (’Convergence Facility’ CF), som har

gjort tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Det vil kun være EU-lande, der anmoder om assistance,

der vil modtage støtte fra programmet. Støtten er såle-

des efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og

foreslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede

finansieringsramme for gennemførelsen af reformstøt-

teprogrammet er for perioden fra 2021 til 2027 på 25

mia. EUR (22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TS

og 2 mia. EUR til CF).

Der ventes påbegyndt indledende forhandlinger af for-

slaget under rumænsk formandskab.

Det er muligt, forslaget vil blive integreret i drøftelserne

om et eurozonebudget i kontekst af drøftelserne om

ØMU’ens videreudvikling.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

InvestEU-programmet

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag om

oprettelse af et nyt investeringsprogram, InvestEU-

programmet. Programmet har til formål at fremme in-

vesteringer og virksomheders adgang til finansiering i

EU gennem brug af EU-midler til at mobilisere private

investeringer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens

forslag fra maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027.

Forslaget lægger op til at oprette et investeringsprogram

bestående af tre dele:

1. InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer

på basis af en EU-budgetgaranti.

2. InvestEU-rådgivningsplatformen, som kan yde

teknisk bistand til projektudvikling.

3. InvestEU-portalen, som skal være en lettilgæn-

gelig database til at promovere projekter, der har

brug for finansiering.

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansie-

ringsinstrumenter i EU-budget fra MFF 2014-2020, fx

den europæiske investeringsfond (EFSI) samt instru-

menter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) og

Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kom-

missionen skal det bidrage til en mere effektiv investe-

ringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-budgettets

ressourcer.

Der lægges op til, at InvestEU-fonden baseres på en

garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finan-

sielle institutioner, herunder Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro fra EU-budgettet mens 525 mio. euro

vedrører udgifter til InvestEU-rådgivningsplatformen,

InvestEU-portalen mv. De konkrete beløb drøftes i

MFF-forhandlingerne.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om en delvis generel indstilling af

forslaget samt indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Forslag vedr. mislighold- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke

te lån (NPL

–

Non Per- af forslag om misligholdte lån (NPL) møntet på at

forming Loans)

håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder et forslag til forordning om ændring

af kapitalkravsforordningen (CRR). Ændringen indebæ-

rer minimumskrav til kreditinstitutters kapital for mis-

ligholdte eksponeringer. Det skal sikre, at institutterne

kan håndtere de NPL, de måtte opbygge på balancen.

Forslaget vil alene være gældende for nye NPL. Der

blev opnået enighed i Rådet om denne del af pakken

under østrigsk formandskab.

Pakken indeholder derudover et forslag til direktiv, som

skal udvikle rammerne for handel med NPL, således at

banker bedre kan afvikle misligholdt gæld. Der udestår

enighed i Rådet om denne del af pakken.

Endelig er en del af pakken en frivillig skabelon for

håndtering af NPL, et såkaldt AMC blue print, både

med og uden involvering af staten. Skabelonen bygger

på bedste praksis i EU.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

mhp. at forsøge at opnå enighed om de dele af pakken,

der endnu ikke er enighed om.

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag

om en fælles indskyderforsikringsordning (European

Deposit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for lande-

ne i bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som

deltager i bankunionen, herunder eventuelle deltagende

ikke-eurolande, og skal bidrage til at reducere det nega-

tive samspil mellem banker og stater, som sås under

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt. EDIS drøftes

aktuelt på teknisk niveau.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele

af EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen inde-

holder bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, her-

under en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af

Fælles indskyderforsik-

ringsordning i bankuni-

onen (EDIS)

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

indskydergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle

betingelser er opfyldte.

På udvidet eurogruppemøde (hvor finansministre fra

EU27 deltager) 3.-4. december 2018 blev det besluttet at

nedsætte en højniveaugruppe, som skal arbejde på næste

skridt. Arbejdsgruppen skal rapportere i juni 2019.

Det rumænske formandskab ventes at forsøge at opnå

yderligere tekniske fremskridt i sagen.

På udvidet eurogruppemøde 3.-4. december 2018 blev

der opnået enighed om en rammeaftale for den fælles

offentlige bagstopper for bankunions sektorfinansierede

afviklingsfond, SRF. Rammeaftalen blev endosseret på

udvidet eurotopmøde 14. december 2018. Bagstopperen

skal senest være etableret i 2024. Den skal kunne låne til

afviklingsfonden til at håndtere nødlidende banker, men

først når aktionærer og kreditorer har taget tab og fon-

den er tømt. Lånte midler skal altid tilbagebetales.

Rammeaftalen indebærer, at bagstopperen kan etableres

før 2024 afhængig af fremskridt med risikoreduktion i

bankunionen. Eurolandenes lånefacilitet, ESM, skal

bruges som bagstopper. Deltagende ikke-eurolande kan

deltage i bagstopperen på lige fod med eurolande (fsva.

finansieringsvilkår, beslutningstagning mv.).

I 1. halvår 2019 ventes et videre arbejde med at udmøn-

te bagstopperen, herunder ændring af ESM-traktaten.

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter,

som benytter interne modeller til at opgøre deres kapi-

talkrav. Kapitalgulvet kan i et vist omfang svække kapi-

talkravenes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder,

at kapitalkravene er højere for eksponeringer med større

risiko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et

væsentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og

realkreditinstitutter. Beregninger fra en ekspertgruppe

nedsat af regeringen viser, at de nye standarder fra Ba-

sel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske insti-

tutter med ca. en tredjedel i forhold til de gældende ka-

pitalkrav vedtaget med CRR/CRD IV i 2013, når fuldt

indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og

hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

Basel IV

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre

og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale

lovgivningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra

Kommissionen vil blive fremsat og drøftet på ECO-

FIN. Det ventes dog ikke at ske i 1. halvår 2019.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og

sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er

at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,

at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.

Det er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater

(optioner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem

køber og sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Der findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning

og afvikling af CCP’er, således som der gør for kreditin-

stitutter i kraft af BRRD.

Forslaget

indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,

hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan

blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at

blive det.

Det er muligt, at det rumænske formandskab vil forsøge

at opnå enighed i Rådet om forslaget.

Revision af forordning

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til

om OTC-derivater, cen- ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet

trale modparter og

med centrale modparter (CCP’er) grundet deres grænse-

transaktionsregistre

overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-

(EMIR)

sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af

(EMIR tilsynsforslaget)

CCP’er er obligatorisk for såkaldte

OTC-derivater (som

handles direkte mellem sælger og køber og ikke via fx

børser).

Forslaget indeholder primært justeringer af de lovgiv-

ningsmæssige rammer for den europæiske tilsynsmyn-

dighed for værdipapirer og markeder (ESMA) for at

tildele øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med

CCP’er

fra uden for EU og en mulighed for som sidste

udvej at forbyde systemisk vigtige

CCP’er

fra tredjelan-

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

de i at operere i EU. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-

forhandlingerne idet en stor del af clearing af transakti-

oner denomineret i euro i dag sker i UK.

Rådet nåede enighed om et kompromisforslag i decem-

ber 2018. Det rumænske formandskab forventes at ind-

lede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle

myndigheder

(ESA’erne) tilsynsmyndigheder (ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndig-

hed for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for

(ESA-review)

værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndig-

hed for forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget ændrer på

ESA’ernes beføjelser mhp. yderligere

tilsynsmæssig ens-

retning i EU og ændrer

ESA’ernes interne organisering

for at styrke den fælles EU-beslutningstagning.

Forslaget blev den 12. september 2018 suppleret med et

forslag om styrkelse af den fælles europæiske ramme for

bekæmpelse af hvidvask. Forslaget indebærer en styrkel-

se af EBA’s kompetencer og ressourcer

på området.

Det østrigske formandskab opnåede i december 2018 en

aftale på teknisk niveau om den del, der handler om

hvidvask. Drøftelserne om den øvrige del af forslaget

fortsætter på basis af et kompromisforslag, de væsentligt

begrænser de af Kommissionens foreslåede ændringer.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

i Rådet med de øvrige dele af forslaget mhp. at opnå

enighed i Rådet samt muligvis at indlede trilogforhand-

linger på hvidvaskdelen af forslaget.

Revision af forordning

om Det Europæiske

Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB)

Kommissionen femsatte 20. september 2017 en ændring

af rammerne for Det Europæiske Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB). Forslaget reviderer ESRB-forordningen

og har til formål at effektivisere udvalget og tilpasse det

til de seneste års institutionelle udviklinger i EU.

Kommissionen foreslår bl.a. at gøre formanden for

ECB, der er fungerende formand for ESRB, til perma-

nent formand for ESRB, styrke ESRB's sekretariat samt

gøre den fælles tilsynsmyndighed (SSM) og den fælles

afviklingsmyndighed (SRM) i bankunionen (det styrkede

banksamarbejde) til permanente, stemmeberettigede

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

medlemmer af ESRB’s øverste besluttende organ –

Det

Almindelige Råd.

Forslaget er blevet forhandlet parallelt med ESA review,

jf. ovenfor. Det rumænske formandskab forventes at

forsøge at opnå enighed i Rådet om forslaget og evt.

indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revideret ramme for

investeringsselskaber

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag

til en revideret ramme for regulering af investeringssel-

skaber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investerings-

selskaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx

køb og salg af værdipapirer på en børs. Investeringssel-

skaber må ikke yde lån. De er i udgangspunktet under-

lagt samme kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget

indfører bl.a. proportionalitet for selskaber, der ikke er

systemiske eller som ikke har en forretningsmodel der

ligner kreditinstitutter.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilog-

forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag om en europæisk Kommissionen fremsatte i foråret 2018 forslag til en

ramme for regulering af europæisk ramme for regulering af dækkede obligationer

dækkede obligationer

(herunder dansk realkredit). Forslaget er en del af kapi-

talmarkedsunionen og bygger på velfungerende nationa-

le modeller som fx den danske. Forslaget specificerer

bl.a. kerneelementer af covered bonds og skaber derved

en definition, som kan benyttes på tværs af den finan-

sielle regulering i EU.

Der blev under østrigsk formandskab opnået enighed

om forslaget i Rådet. Det rumænske formandskab for-

ventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en række

finansiering

forslag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt

miljøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2)

et klassifikationssystem for graden af bæredygtighed i

specifikke økonomiske aktiviteter, 3) etablering af finan-

sielle benchmarks for CO2-aftryk i de underliggende

aktiver i en investering.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Der blev under østrigsk formandsskab opnået enighed

om de to forslag om hhv. kapitalforvalteres investe-

ringsmandater (1) og benchmarkindeks (3). Det rumæn-

ske formandskab ventes at fortsætte drøftelser i Rådet af

forslaget vedr. klassifikationssystem (2) mhp. enighed

og indlede triloghandlinger med Europa-Parlamentet på

de øvrige forslag.

Forslag vedr. grænse-

Kommissionen præsenterede 12. marts 2018 forslag til

overskridende distributi- revision af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet samt

on af investeringsfonde forslag til ny forordning om markedsføringsforhold og

gennemsigtighed om opkrævede gebyrer i relation til

grænseoverskridende investeringsfonde i EU.

Forslagene skal styrke gennemsigtigheden vedr. regler i

investeringsfondsområdet ved at kodificere regler for

præ-markedsføringsaktiviteter, fastsætte regler for at

ophøre med at markedsføre sig i et EU-land og sikre let

informationsadgang om regler og gebyrer på nationale

hjemmesider og i en central europæisk database.

Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet under

bulgarsk formandskab. Det rumænske formandskab

forventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Kommissionen præsenterede 8. marts 2018 et forslag til

forordning om crowdfunding i forbindelse med en

handlingsplan for finansiel teknologi (fintech) i EU.

Forslaget skal hjælpe til at udbrede crowdfunding i EU

som en alternativ kilde til investeringer, og Kommissio-

nen forslår derfor en fælles EU-tilladelse for crowdfun-

ding virksomheder, der udbyder investerings- og låneba-

serede crowdfunding-ydelser. Tilladelsen skal ikke er-

statte, men supplere nationale regler om crowfunding,

og gøre det nemmere at udbyde disse servicer på tværs

af landegrænser.

Der opstilles en række krav til virksomheder, der får

tilladelse, herunder til organisation, investorbeskyttelse,

fit-and-proper krav, mm. Tilsynet med disse tilladelser

forslås tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA).

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om forslaget.

Kommissionen præsenterede 14. maj 2018 forslag til

forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobliga-

tioner. Formålet med forslaget er at skabe en lovgiv-

ningsmæssig ramme, der kan understøtte et marked for

Crowdfunding

Forslag til forordning

om værdipapirer med

sikkerhed i statsobligati-

oner (SBBS)

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer fra euro-

landene, og på den måde styrke den finansielle integrati-

on og finansiel stabilitet. Forslaget sætter rammerne for,

hvordan finansielle virksomheder kan udstede disse

værdipapirer. Der lægges op til, at værdipapirerne får

samme lovgivningsmæssige behandling som de bagved-

liggende aktiver (statsobligationer fra eurolandene), der i

udgangspunktet anses for risikofrie og hvorfor der der-

for ikke stilles krav til kapital til disse eksponeringer.

Det rumænske formandskab forventes ikke at afholde

drøftelser i Rådet om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Skat på digitale tjenester Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat et direktiv-

forslag om et fælles system for en midlertidig omsæt-

ningsskat på visse digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget vil indebære en særskat på 3 pct. af

omsætningen fra visse digitale ydelser. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over

750 mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser

i EU på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted. Di-

rektivet er tænkt som en midlertidig løsning på de skat-

temæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil

en permanent (evt. global) løsning findes. Kommissio-

nen har samtidig fremsat forslag om et digitalt fast drift-

sted, som er tænkt som en mere permanent løsning,

men som endnu ikke er drøftet og ikke ventes drøftet på

den korte bane.

Forud for drøftelsen af DST-forslaget på ECOFIN 4.

december 2018 fremlagde Tyskland og Frankrig en fæl-

les erklæring om en begrænset DST, som alene omfatter

internetreklamer (en Digital Advertising Tax

–

DAT).

Der ventes arbejdet videre med sagen på teknisk niveau

i lyset heraf.

Det ventes, at det rumænske formandskab vil fortsætte

arbejdet med forslaget, og at der på ECOFIN vil være

drøftelser herom i februar/marts 2019.

Beskatning af væsentlig

digital tilstedeværelse

Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat forslag om

en langsigtet, permanent løsning til beskatning af den

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

digitale økonomi. Forslaget indebærer, at der i tilfælde af

en væsentlig digital tilstedeværelse skal allokeres en del

af selskabets overskud til beskatning i et såkaldt digitalt

fast driftssted. Dvs. at et selskab med mange brugere

eller stor omsætning i et land kan blive skattepligtig af

sin indkomst i landet, selvom virksomheden ikke er

fysisk til stede.

Forslaget har indtil videre kun være genstand for en

indledende drøftelse på teknisk niveau. Forslaget vil

muligvis være til politisk drøftelse under det rumænske

formandskab, som dog ventes at prioritere en vedtagelse

af DAT’en.

Sortliste over skattely

ECOFIN har løbende opdateret den fælles sortliste

samt observationsliste, som blev vedtaget 5. december

2017. Aktuelt er 5 lande på sortlisten, mens 63 lande er

på observationslisten. 44 af landene på observationsli-

sten skal efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af

2018. Yderligere 11 lande skal efterleve udvalgte tilsagn

inden udgangen af 2018 og de resterede tilsagn inden

udgangen af 2019. De resterende 8 lande har først frist

ultimo 2019 til at efterleve alle tilsagn. For lande, der

ikke efterlever deres tilsagn inden for disse frister, skal

Rådet træffe beslutning om deres eventuelle placering

på sortlisten.

I 1. kvartal af 2019 forventes sortlisten og observations-

listen at blive opdateret af ECOFIN. Lande på observa-

tionslisten, som har frist for at efterleve tilsagnene ved

udgangen af 2018, og som ikke efterlever kriterierne i

praksis, skal Rådet træffe beslutning om deres eventuelle

placering på sortlisten. Fra dansk side er skrevet et brev

til den rumænske ECOFIN-formand med opfordring til

en ECOFIN-drøftelse af opfølgning på landenes tilsagn

snarest muligt i 2019.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås

den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. For-

slaget skal indføre en harmoniseret FTT blandt de 10

EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde

(Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Græken-

land, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet). De delta-

gende lande drøfter aktuelt det forstærkede samarbejde

om FTT, men det er fortsat uklart, hvilken form for

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om.

Forslag til fastlæggelse af

de nærmere tekniske

bestemmelser, der er

nødvendige for indførel-

se af det endelige moms-

system samt forslag om

indførelse af begrebet

godkendte afgiftspligtige per-

soner

Kommissionen har 25. maj 2018 præsenteret et forslag,

der skal fastlægge de nærmere tekniske bestemmelser,

der er nødvendige for indførelse af det såkaldte ’endeli-

ge momssystem’. Forslaget skal ses i sammenhæng med

en lovpakke på momsområdet, som skal introducere det

endelige momssystem for grænseoverskridende handel

med varer mellem virksomheder i EU.

Formålet med forslaget er at gennemføre de nærmere

tekniske bestemmelser vedrørende grænseoverskridende

handel med varer mellem virksomheder i EU, der er

nødvendige for indførelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har 4. oktober 2017 som en del af lov-

pakken fremsat forslag om at introducere begrebet

god-

kendt afgiftspligtig person,

der skal fungere som en akkredi-

tering af virksomheder, der anses for at være pålidelige

skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lem-

pelige administrative ordninger i overgangen til det en-

delige momssystem.

Forslagene er således i forhandlingerne blevet koblet

sammen. Drøftelserne på teknisk niveau har, særligt

under det østrigske formandskab, vist, at der blandt EU-

landene er meget delte meninger om, hvordan det ende-

lige momssystem skal udformes, herunder om og evt.

hvordan konceptet om godkendte

afgiftspligtige personer

skal

indgå. Forslagene forventes behandlet videre under det

rumænske formandskab.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der

skal reducere momsforpligtelser og efterlevelsesom-

kostninger for

SMV’er, herunder særligt de små virk-

somheder.

Forslaget består på nuværende tidspunkt

–

efter de fore-

løbige forhandlinger

–

overordnet af fire elementer for

små virksomheder: i) fastsættelse af maksimalt niveau

for nationale momsfritagelsestærskler, ii) mulighed for,

at små virksomheder kan benytte de nationale moms-

fritagelser for små virksomheder, uanset om de er etab-

leret i en anden medlemsstat end dér, hvor momsfrita-

gelsen er tilgængelig, iii) indførsel af en overgangsperio-

de, hvori små virksomheder, som midlertidigt overskri-

der momsfritagelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre

brug af fritagelsen og iv) indførelse af fradragsret for

Forslag om særordnin-

gen for små virksomhe-

der

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

momsfritagne virksomheders momspligtige leveringer i

en anden medlemsstat end den, hvor den momsfritagne

virksomhed er etableret. Forslaget er blevet behandlet

på teknisk niveau under de bulgarske og østrigske for-

mandskaber og forventes viderebehandlet under det

rumænske formandskab.

Forslag om reform af

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om

systemet for momssatser reform af systemet for momssatser. Med forslaget ven-

des princippet for anvendelse af de reducerede satser

om. I dag har EU-landene mulighed for at anvende re-

ducerede momssatser på varer og ydelser, som fremgår

af en positiv oplistning af varer og ydelser, som det er

tilladt

at pålægge reducerede satser. Reglerne ændres, så

EU-landene får mulighed for at anvende reducerede

momssatser på

samtlige

varer og ydelser bortset fra de,

som fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser,

som det

ikke er tilladt

at pålægge reducerede satser, og

hvor normalsatsen altså skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører,

at alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres

nuværende anvendelse af reducerede satser, men samti-

dig kan udvide anvendelsen af reducerede satser til an-

dre varer og ydelser. Den samlede vægtede gennemsnit-

lige momssats må dog ikke falde under et vist niveau.

Forslaget er endnu ikke blevet behandlet på teknisk

niveau. Det er uklart, hvorvidt forslaget vil blive drøftet

under det rumænske formandskab.

Kommissionen har 11. december 2018 fremsat to for-

slag som opfølgning på e-handelspakken, der er vedta-

get og skal træde i kraft den 1. januar 2021.

Forslagene har til formål at fastsætte de detaljerede gen-

nemførelsesbestemmelser i momsforordningen, der skal

understøtte de nye bestemmelser om e-handel i moms-

direktivet, samt foretage enkelte rettelser i direktivet.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af

forslagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Forslag om indhentning

og udveksling af beta-

lingsoplysninger

Kommissionens har 11. december 2018 fremsat forslag

om ændring af momsdirektivet for så vidt ændring af

visse krav til betalingsudbydere samt forslag til ændring

af forordningen om styrkelse af det administrative sam-

arbejde med henblik på bekæmpelse af momsvig.

Formålet med forslagene er at bekæmpe grænseover-

skridende momssvig i relation til e-handel. Forslagene

Forslag om opfølgning

på e-handelspakken

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

forpligter udbydere af betalingstjenester til at føre regi-

ster over visse grænseoverskridende betalingstransaktio-

ner. Oplysningerne skal stilles til rådighed for skattefor-

valtningerne, deles med de øvrige EU-lande og danne

baggrund for risikoanalyse af, hvilke virksomheder der

har salg, som tilsyneladende adskiller sig fra det, som er

opgjort, og derfor bør tages ud til nærmere kontrol.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af

forslagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Revision af strukturdi-

rektivet for alkohol

Kommissionen har den 25. maj fremsat forslag om en

revision af direktivet for punktafgiftsstrukturen for al-

kohol og alkoholholdige drikkevarer.

Forslaget indeholder bl.a. forslag om nedsatte afgiftssat-

ser for små ciderproducenter, hævet tærskel for anven-

delse af nedsatte afgiftssatser på øl, præcisering af og

kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denature-

ret alkohol og ensartede attester til små uafhængige

bryggerier og ciderproducenter.

De tekniske forhandlinger af forslaget pågår. Det for-

ventes, at der kan opnås enighed om forslaget i 1. halvår

2018.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2020

Forløb/status

Rådet

forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2020-

budget på ECOFIN 12. februar 2019.

Kommissionen ventes

at fremsætte forslag til EU’s

budget for 2020 i maj 2019, hvorefter Rådet fastlægger

sin position til budgetforslaget senest på ECOFIN-

Budget i juli 2019 under finsk formandsskab.

Decharge for EU-

budgettet 2017

Revisionsretten præsenterede i november 2018 sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2017.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2017-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

EU's egne indtægter

(indtægtsiden af MFF

2021-2027)

Kommissionen offentliggjorde 2. maj 2018 sit forslag til

ordningen for EU’s egne indtægter i relation til EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der blandt

andet indeholder forslag om en udfasning af rabatsy-

stemet og nye indtægtskilder.

Det kan ikke afvises, at der under det rumænske for-

mandskab vil være lejlighed til politiske drøftelser af

Kommissionens forslag til EU's egne indtægter, der

indgår i Kommissionens samlede MFF-forslag.

Andre sager

Sag/initiativ

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes at forberede fælles EU-holdninger til

IMF- og G20-møder

ifm. IMF’s årsmøde 12.-13.

april

2019. ECOFIN vil evt. også drøfte IMF-governance-

spørgsmål, som fx status for forpligtelsen om at reduce-

re udviklede europæiske landes repræsentation i IMF.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

KOM(2018)439

1. Resume

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag til forordning om oprettelse af et nyt investe-

ringsprogram, InvestEU-programmet (herefter InvestEU).

Formandskabet ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at orientere om de igangværende tekni-

ske forhandlinger om forslaget og evt. lægge op til en drøftelse af sagen.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og

formandskabets aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 7. juni 2018 fremlagt forslag til forordning om oprettelse af

InvestEU, (KOM(2018)439). Formålet med programmet er at fremme investerin-

ger og virksomheders adgang til finansiering i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle

ramme (”Multiannual

Financial Framework”,

MFF) for

2021-2027. De endelige finansieringsrammer for InvestEU-programmet, herunder

beløbet for de samlede EU-garantiforpligtelser, drøftes i MFF-forhandlingerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3., hvor der kan vedta-

ges særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes samhørighed ud over strukturfonde-

ne, hvis der vurderes behov herfor. Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 173, hvorefter der kan træffes afgørelse om specifikke foranstaltnin-

ger vedr. styrkelse af konkurrenceevne uden harmonisering af EU-landenes love

og administrative bestemmelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Formålet med InvestEU er ifølge Kommissionen at fremme investeringer og virk-

somheders adgang til finansiering i EU. Kommissionen vurderer, at programmet

vil kunne mobilisere samlet op til 650 mia. euro i yderligere private og offentlige

investeringer via garantier på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet

og 9,5 mia. euro fra finansielle partnere, f.eks. EIB.

Forslaget lægger op til, at InvestEU skal omfatte følgende elementer:

a) InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU-

budgettet

b) InvestEU-rådgivningsorganet, som kan yde teknisk bistand til projektudvik-

ling.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

c) InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter, der har brug for finansiering.

Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode, der

slutter 31. december 2027, svarende til MFF-perioden 2021-27.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat for uddybning. Nedenstående er et prio-

riteret uddrag af sagen.

a) InvestEU-fonden

Samling af eksisterende finansieringsinstrumenter under ét, InvestEU-fonden

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansieringsinstrumenter i EU-

budgettet fra MFF for 2014-2020

, herunder den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer (EFSI) samt instrumenter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF)

og Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kommissionen skal det bi-

drage til en mere effektiv investeringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-

budgettets ressourcer. Dertil vil InvestEU-fonden have én samlet forvaltnings-

struktur med ét regelsæt, der bl.a. skal bidrage til bedre muligheder for at supplere

med andre EU-støtteprogrammer, fx strukturfondsmidler.

En EU-garanti til finansielle partnere

Forslaget indebærer en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, f.eks. EIB,

for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål

og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.

EU-garantien skal dække bl.a. betalinger til finansielle partnere, som disse partnere

ikke modtager. I lighed med EFSI vil InvestEU-fonden således via EU-garantien

være en risikobærende kapacitet, som afdækker risiko for de finansielle partnere

og private og offentlige investorer. Denne konstruktion skal gøre det muligt at

tiltrække private og offentlige investorer til gennemførelse af investeringer i EU.

Fondens ressourcer og omfang

InvestEU-fonden bygger videre på samme finansieringsmodel som EFSI, der

involverer en garanti fra EU-budgettet på 26 mia. euro for 2015-2020 (heraf 9,1

mia. euro i hensættelse). Kommissionen foreslår, at InvestEU-fonden skal baseres

på en garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere, herun-

der Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro (hensættelsessats på 40 pct. af EU-garantien). De endelige beløb vil

blive drøftet i MFF-forhandlingerne. De finansielle partnere skal selv bidrage med

garantier på yderligere 9,5 mia. euro, dvs. samlede garantier under InvestEU for

47,5 mia. euro,

jf. tabel 1.

Kommissionen vurderer, at dette vil mobilisere offentlige

og private investeringer for ca. 650 mia. euro i perioden 2021-2027. InvestEU-

fonden foreslås markeds- og efterspørgselsdrevet med garantien målrettet fire

prioritetsområder:

bæredygtig infrastruktur,

ii)

forskning, innovation og digitali-

1 Se bilag 1 liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU-programmet,

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

sering,

iii)

små og mellemstore virksomheder og

iv)

sociale investeringer og fær-

digheder,

jf. tabel 1.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på

de ovenstående dele af forslaget.

Tabel 1

InvestEU-fonden

–

finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)

EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf:

- bæredygtig infrastruktur

- forskning, innovation og digitalisering

- små og mellemstore virksomheder (SMV)

- sociale investeringer og færdigheder

11,25

11,5

Hensættelse fra EU-budget til EU-garantifond til understøttelse af garanti

15,2

Garanti til InvestEU

- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.)

- Anslået garanti fra finansielle partnere

47,5

9,5

Mål for investeringer

ca. 650

Anm.: Kommissionen lægger til grund, at der under InvestEU-fonden kan opnås et gearingsomfang på knap 14,

dvs. garantien på 47,5 mia. euro ventes i stand til at skabe private og offentlige investeringer for 650 mia.

euro, svarende til knap 14 gange garantiens størrelse. Denne gearing er en smule lavere end gearingen under

EFSI, hvor målet er en gearing på 15.

Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439.

Modtagere af EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien kan ydes til EIB og andre

finansielle institutioner, som f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets Udviklingsbank (CEB) og na-

tionale erhvervsfremmende banker, f.eks. Vækstfonden i Danmark.

Kommissio-

nen lægger konkret op til at 75 pct. af EU-garantien på 38 mia. euro tildeles direk-

te til finansielle institutioner, der dækker alle EU-lande, mens 25 pct. af garantien

tildeles direkte til finansielle institutioner, der enten alene eller i grupper dækker

mindst tre EU-lande. På nuværende tidspunkt er EIB den eneste finansielle insti-

tution, der dækker alle EU-lande og vil dermed i udgangspunktet have eneadgang

til de 75 pct. af EU-garantien.

Finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-garantien og dermed være en

finansiel partner

under InvestEU, skal undersøges og vurderes af Kommissionen

efter faslagte procedurer i forslaget. Kommissionen vil herefter indgå en garantiaf-

tale med hver enkelt finansiel institution, der præciserer bl.a. betingelserne for at

EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

yde budgetgarantien samt forpligtigelserne for institutionerne til løbende effektivt

og rettidigt at rapportere om status og resultater til Kommissionen.

Formandskabets kompromisforslag præciserer Kommissionens forslag og tildeler

generelt EIB en væsentligere rolle i InvestEU givet EIB's funktion og erfaringer

fra bl.a. EFSI. Fsva. fordelingen af EU-garantien præciseres det, at kun EIB skal

have direkte adgang til 75 pct. af EU-garantien. De resterende 25 pct. kan tildeles

direkte til andre finansielle partnere end EIB. Efter ønske af flere lande, herunder

Danmark, indeholder sidstnævnte ikke længere et krav om at kunne dække mindst

3 EU-lande. Det udestår, hvorledes de 25 pct. skal fordeles mellem de andre fi-

nansielle partnere end EIB samt hvorvidt eksisterende garantiprodukter, der gives

under den Europæiske Investeringsfond (EIF) i samarbejde med nationale er-

hvervsfremmende banker, f.eks. COSME, skal dækkes af EIB's andel på 75 pct. af

EU-garantien som i EFSI eller af de 25 pct.

Fsva. garantiaftaler foreslås et særligt partnerskab mellem Kommissionen og EIB i

stedet for en garantiaftale. Under det særlige partnerskab lægges der i kompromis-

forslaget op til, at EIB skal bistå Kommissionen i implementering af InvestEU,

herunder:



Undersøge og evaluere de finansielle institutioner, der ønsker at anvende

EU-garantien, hvis Kommissionen anmoder herom.

Rådgive på de bank-relaterede aspekter af garantiaftalerne som Kommissio-

nen skal indgå med andre finansielle institutioner.

Støtte en finansiel partner i bl.a. kapacitetsopbygning ift. InvestEU, hvis der

anmodes herom.

EIB's eventuelle omkostninger forbundet med det særlige partnerskab kan

op til et bestemt beløb dækkes af enten indtægter fra InvestEU-fonden eller

EU-budgettet.

Betingelser og kriterier for støtte fra EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan yde

støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter, som 1)

bidrager til EU’s politiske

mål og hører ind under støtteberettigede områder,

jf. tabel 1 og bilag 2,

2) er forval-

tet af en finansiel institution, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-

fonden, samt 3) er i overensstemmelse med fastlagte investeringsretningslinjer.

Kommissionen vil igennem delegerede retsakter nærmere fastlægge investerings-

retningslinjerne for hvert politikområde. Dertil skal finansierings- og investerings-

aktiviteter også opfylde kriterierne defineret i Finansforordningen

, herunder at

adressere markedsfejl eller underinvestering, være økonomisk bæredygtige samt

have brug for støtten for at blive gennemført, såkaldt

additionalitet.

Finansierings- og investeringsaktiviteter under InvestEU-fonden vil blive gennem-

ført vha. forskellige finansielle produkter, som vil have forskellige risici. Kommis-

sionen bemærker derfor, at Kommissionen skal yde rådgivning og overvåge an-

KOM(2018)1046

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

vendelse af og risici forbundet med de forskellige finansielle produkter, for at sikre

en samlet portefølje for InvestEU-fonden, der stemmer overens med den foreslå-

ede gennemsnitlige hensættelsessats på 40 pct.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag

ift. betingelser og kriterier for støtte af EU-garantien, men foreslår at investerings-

retningslinjerne udarbejdes i tæt dialog med både EIB og andre finansielle partne-

re.

I forlængelse af det særlige partnerskab mellem EIB og Kommissionen lægger

kompromisforslaget op til, at EIB skal foretage bl.a. monitorering og risikovurde-

ring af den samlede portefølje og jævnligt rapportere til Kommission herom. Fi-

nansielle partnere vil på den baggrund være påkrævet at levere data om deres akti-

viteter støttet af EU-garantien til EIB. For at undgå interessekonflikt med andre

finansielle partnere skal EIB tage foranstaltninger i brug for at undgå dette.

Ledelse, forvaltning og rådgivning

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden skal udstyres med en

særlig ledelses- og forvaltningsstruktur, hvor nye potentielle finansierings- og in-

vesteringsaktiviteter skal igennem tre led før anvendelsen af EU-garantien kan

godkendes:

Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter opfylder EU’s lovgivning og politikker,

ii)

hernæst skal et

projekt-

team

foretage vurderinger af finansierings- og investeringsaktiviteterne, hvor de vil

foretage kvalitetskontrol af forundersøgelser foretaget af de finansielle partnere,

en såkaldt

due diligence-undersøgelse,

og udfylde en resultattavle med indikatorer

for kvaliteten af en finansierings- og investeringsaktivitet.

iii)

Endeligt vil et

Inve-

steringsudvalg

med udgangspunkt i due diligence-undersøgelsen og resultattavlen

med simpelt flertal godkende om en finansiering- og investeringsaktivitet kan an-

vende EU-garantien. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

Kommissionens forslag lægger op til, at

projektteamet

skal bestå af sagkyndige, som

de finansielle partnere stiller til rådighed for Kommissionen uden omkostning.

Investeringsudvalget

vil bestå af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise

og udpeges af Kommissionen for en periode på fire år. Udvalget vil mødes i fire

forskellige sammensætninger svarende til de fire politikområder.

Kommissionens forslag lægger også op til at nedsætte et

Rådgivningsudvalg

i to

sammensætninger, bestående af repræsentanter for finansielle partnere og hhv.

repræsentanter for EU-lande. Rådgivningsudvalget skal ikke træffe beslutninger,

men alene rådgive Kommissionen ifm. forberedelse og udformning af nye finan-

sielle produkter, udveksle holdninger om markedsudviklingen og andre nyttige

oplysninger.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Formandskabets kompromisforslag ændrer væsentligt på Kommissionens forslag

ift. ledelses- og forvaltningsstruktur, og afspejler et generelt, herunder dansk, øn-

ske om at bygge videre på erfaringerne af EFSI:



Lig EFSI skal der oprettes et

Styringsråd,

der b.la. skal fastlægge strategiske

retningslinjer for InvestEU, operationelle procedurer og politikker, In-

vestEU's risikoprofil samt udpege medlemmer til Investeringsudvalget. Sty-

ringsrådet vil bestå af fire repræsentanter fra Kommissionen, to fra EIB, to

fra andre finansielle partnere end EIB, samt én fra rådgivningsudvalget, jf.

nedenfor (ikke stemmeberettiget). Alle beslutninger i

Styringsrådet

vil kræve

enstemmighed.

Fsva. proces for godkendelse af nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter med anvendelse af EU-støtte:



Kompromisforslaget fastholder at Kommissionen kontrollerer, om

EU’s lovgivning og politikker

er opfyldt. Finansierings- og investe-

ringsaktiviteter af EIB undtages, da EIB fortager samme kontrol, jf.

statutteten for EIB.



Kompromisforslaget indeholder ikke længere et projektteam. I stedet

oprettes et uafhængigt sekretariat, der skal assistere Investeringsud-

valget i deres arbejde. Nærmere bestemmelser om, hvad sekretariatets

arbejde skal omfatte, vil blive fastlagt af Styringsrådet og Investe-

ringsudvalget.

Ift. Rådgivningsudvalget oprettes dette kun i ét format bestående af repræ-

sentanter for finansielle partnere.

Der udestår endnu væsentlige detaljer i forslaget om forvaltning, herunder

placering, proces for udpegelse af medlemmer til diverse udvalg, behovet

for et rådgivningsudvalg m.v.



Rapportering, evaluering mv.

I overensstemmelse med Finansforordningen skal Kommissionen årligt rapporte-

re til Europa-Parlamentet

og Rådet om InvestEU’s fremskridt, virkning og opera-

tioner. Til dette anvendes en overvågningsramme med nøgleindikatorer,

jf. bilag 3.

Kommissionen foreslår, at de finansielle partnere halvårligt skal rapportere til

Kommissionen om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU-fonden. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af overholdelsen af

betingelserne for anvendelse af EU-garantien samt nøgleindikatorer, se oversigt i

bilag 3.

Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at Kommissionen skal foretage en

midtvejsevaluering af InvestEU, og særligt anvendelsen af EU-garantien, senest i

september 2025 og en ny endelig evaluering senest 4 år efter afslutningen af In-

vestEU. De finansielle partnere skal udlevere de nødvendige oplysninger til disse

evalueringer. Resultaterne af begge evalueringer vil blive videreformidlet til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Formandskabets kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag

fsva. rapportering og evaluering. Kompromisforslaget lægger op til, at de finan-

sielle partnere rapporterer til Kommission én gang om året og informerer om de

investeringsbarrierer, som de enkelte finansielle partnere har stået overfor i im-

plementeringen af InvestEU. Kompromisforslaget lægger endelig op til, at både

den endelige evaluering samt midtvejsevalueringen skal være uafhængige evalue-

ringer.

Overensstemmelse med statsstøttereglerne

Kommissionen bemærker, at aktiviteter under InvestEU, der er støttet af EU-

garantien og eventuel supplerende national støtte skal efterleve EU’s statsstøtte-

regler. For at strømline godkendelsesprocessen af InvestEU-aktiviteter med stats-

støttereglerne, har Kommissionen fremlagt et separat forslag

, hvormed statsstøt-

te, der opfylder nogle klare betingelser, vil blive erklæret forenelig med EU’s stats-

støtteregler. Det pågældende forslag blev forelagt i Europaudvalget af Erhvervs-

ministeren 2. november 2018. Rådet nåede til enighed om forslaget i 26. novem-

ber 2018.

b) InvestEU-rådgivningsorganet

Kommissionens forslag lægger op til at samle 13 eksisterende rådgivningsorganer

til én rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte,

InvestEU-rådgivningsorganer.

InvestEU-rådgivningsorganet skal yde teknisk bistand til projektudvikling, herun-

der kapacitetsopbygning.

c) InvestEU-portalen

Kommissionens forslag lægger op til at oprette en lettilgængelig database, In-

vestEU-portalen, der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-

portalen skal dermed medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på

tværs af sektorer og landegrænser. Alene projekter, der opfylder

EU’s

lovgivning

og politik kan optages i InvestEU-portalen.

Forslaget lægger op til, at der skal afsættes i alt 525 mio. euro i løbende priser til

udgifter for InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsage-

foranstaltninger vedr. InvestEU. Det endelige beløb vil blive drøftet i de generelle

MFF-forhandlinger.

Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke på Kommissionens forslag fsva.

InvestEU-rådgivningsorganet eller InvestEU-portalen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF

artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer

beslutning om sin position til forslaget med simpelt flertal.

KOM(2018)398/2

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Europa-Parlamentet ventes at fastlægge sin position til forslaget 16. januar 2019.

Europa-Parlamentet ventes at være generelt positive over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investe-

ringer i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen

ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås

på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser samt kon-

sekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Forslagets økonomiske konsekven-

ser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget,

som blev præsenteret 2. maj 2018. Kommissionen lægger op til en garantistillelse

på 38 mia. euro i løbende priser og en hensættelse hertil på i alt 15,2 mia. euro i

løbende priser fra EU-budgettet. Dertil kommer 525 mio. euro fra EU-budgettet

til projektudviklingsbistand og andre ledsageomkostninger, hvormed det samlede

udgiftsniveau vil være 15,725 mia. euro i løbende priser i perioden 2021 til 2027.

Heraf lægges op til at 1 mia. euro dækkes af formålsbestemte indtægter, tilbagebe-

talinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. Den

samlede budgetvirkning af forslaget udgør dermed 14,725 mia. euro i løbende

priser, svarende til 13,065 mia. euro i faste 2018-priser.

Det bemærkes, at EU-garantien på 38 mia. euro er det størst mulige tab for EU-

budgettet under InvestEU-fonden. Tab for EU-budgettet vil afhænge af, hvordan

risici forbundet med finansielle partneres finansierings- og investeringsaktiviteter

understøttet af EU-garantien konkret materialiserer sig.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og virksomheders adgang

til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence-

evne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som

følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende

respektive rammevilkår for investeringer, herunder finansieringsvilkår, og af deres

muligheder for at anvende det nye instrument.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte til forslaget, især fsva. sammenlægningen af de 14 eksiste-

rende finansieringsinstrumenter i EU-budgettet.

Flere lande har været skeptiske over for Kommissionens oprindelige forslag fsva.

forvaltningsstruktur (governance) af InvestEU, og fandt behov for en præcisering af

de respektive roller for Kommissionen og EIB, der byggede videre på de positive

erfaringer fra bl.a. EFSI. EU-landene er derfor generelt positivt indstillet over for

det aktuelle kompromisforslag, herunder introduktionen af det særlige partnerskab

mellem EIB og Kommissionen.

De centrale emner i de videre forhandlinger af InvestEU ventes at være forvalt-

ningsstrukturen, InvestEU's investeringsretningslinjer samt andre finansielle part-

neres adgang til og rolle i InvestEU, herunder håndtering af eventuelle interesse-

konflikter mellem EIB og andre finansielle partnere.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende InvestEU ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens

hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som

er at fremme investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Regeringen

støtter et kompromis på linje med kompromisforslaget.

Regeringen finder imidlertid, at fremme af investeringer i EU-landene først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private

investeringer. Sund makroøkonomisk politik, strukturreformer og offentlige fi-

nanser i EU-landene er afgørende for at sikre lave, stabile renter og skabe sunde

rammebetingelser for private investeringer og dermed vækst og beskæftigelse.

InvestEU vil potentielt kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med

strukturelle reformer og at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, som un-

derstøtter investeringer, men kan ikke træde i stedet herfor.

Regeringen støtter InvestEU’s formål om at adressere eventuelle markedsimper-

fektioner, hvor InvestEU-fonden støtter investeringer, som ikke kunne gennem-

føres uden garantistøtte. Regeringen lægger vægt på, at projekter, der opnår støtte

fra EU-garantien er vurderet og udvalgt ud fra relevante og anerkendte kriterier,

herunder projekternes rentabilitet, og ikke særlige geografiske hensyn, samt at

InvestEU-fonden får en styringsstruktur, som understøtter dette. De af Kommis-

sionen foreslåede udvælgelseskriterier kan umiddelbart støttes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Det støttes, at InvestEU-fonden bliver markeds- og efterspørgselsdrevet dvs. pro-

jekter i markedet ansøger om EU-budgetgaranti, som mobiliserer private investe-

ringer

Styringen af InvestEU-fonden bør udformes på en måde, der understøtter en ef-

fektiv implementering af fondens formål og undgår unødig opbygning af nye or-

ganisatoriske strukturer. Samtidig bør udformningen tage hensyn til hidtidige erfa-

ringer med organiseringen af finansielle instrumenter under EU’s budget, herun-

der EFSI, samt sikre de rette incitamenter og ejerskab hos de i InvestEU involve-

rede parter, således at målene med InvestEU opnås.

Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-

geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen

af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-

vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-

koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.

Der lægges i den forbindelse ligeledes vægt på, at risici for EU-budgettet forbun-

det med InvestEU afgrænses.

Regeringen lægger vægt på, at man sikrer gennemsigtighed i InvestEU’s aktivite-

ter, især når forslaget lægger op til at samle adskillige og indtil nu adskilte finansiel-

le instrumenter under én mekanisme. En sådan gennemsigtighed bør fx komme til

udtryk i den rapportering om InvestEU’s finansierings-

og investeringsaktiviteter,

som ifølge forslaget løbende skal tilgå Europa-Parlamentet og Rådet.

Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen og

alene tekniske og mindre væsentlige elementer fastlægges i delegerede retsakter

vedtaget af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketinges Europaudvalg. Grund- og Nær-

hedsnotat om InvestEU blev sendt til Folketingets Europaudvalg 24. juli 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 samlet under InvestEU-fonden

Navn

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

Kort forklaring

Det primære element i

Investeringsplanen for Europa

vedtaget i 2015,

der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.

Connecting Europe Facility

(CEF) er oprettet med det formål at gøre

det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i trans-

port-, telekommunikations- og energisektoren. Egenkapitalinstrumentet

er ift. lånefinansieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risikab-

le projekter.

Programme for the Competitiveness of enterprises and SMEs (COS-

ME) er et EU-program, som har til formål at styrke europæiske virk-

somheders konkurrenceevne og bæredygtighed samt fremme iværk-

sætterkulturen og forbedre SMV'ers vækst i EU. Egenkapitalfaciliteten

er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i deres

ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

er et EU-program, der skal forbedre adgangen til finansiering

for innovative virksomheder.

”InnovFin

- egenkapital”

overvejende

rettet mod innovative virksomheder i deres ekspansions- og vækstfase

ift. ”InnovFin

- SMV-garantien".

InnovFin

–

F&I

under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til

af forskning og innovation.

Lånefinansieringsinstrumentet og

egenkapitalinstrumentet under

CEF

Lånegarantifaciliteten og

Egenkapitalfaciliteten for vækst under

COSME

InnovFin

—

egenkapital, og

InnovFin

—

SMV-garantien

InnovFin

—

F&I-lånefaciliteten

Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet

(PF4EE)

PF4EE

har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i

projekter, der fremmer energieffektivitet.

NCFF

støtter investeringer i naturkapital, der bidrager til at opnå

biodiversitet og/eller målene om tilpasning til klimaændringerne.

Egenkapitalinstrument under

Programmet for beskæftigelse og social

innovation

(EaSI) mhp. opbygning af finansielle formidleres kapacitet

inden for både mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Finansieringsinstrument under

EaSI,

der har til formål at øge adgan-

gen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder.

Garantiordningen tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere for

lån på gunstige tilbagebetalingsvilkår til studerende, der gennemfører

en kandidatuddannelse under Erasmus+.

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

under program-

met

Et Kreativt Europa

stiller garantier til banker, der gør forretninger

med kulturelle og kreative SMV'er.

Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)

EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer X

EaSI - Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

Garantiordningen for studielån

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Kilde: Kommissionen, herunder faktaark: " InvestEU: Hvad vil det finansiere?", EIB, Erhvervsstyrelsen og Vækstfonden.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-garantien:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-

der energiforsyningssikkerhed, samt forpligtelserne iht. Agenda 2030 og Parisaftalen, via:

udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi

energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af

efterspørgsel og bygningsrenovering)

udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi (på transmissions- og distributionsplan,

lagringsteknologi)

produktion og forsyning af syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder alternative

brændstoffer

opsamling og lagring af CO2.

Udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier i over-

ensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Paris-

aftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder

urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednette-

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet (rettet mod lavemissionstransportformer i

byer, tilgængelighed, luft- og støjforurening, energiforbrug og ulykker)

støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-

onsmobilitetsløsninger

jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter og søhavne

infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder opladningsinfrastruktur.

Miljø og ressourcer navnlig via:

vand-, herunder forsyning og sanitet, samt kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infrastruktu-

rer

infrastruktur til affaldshåndtering

projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og rene teknologier

udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester

bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende

ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-

mære og sekundære råstoffer

dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder storsti-

lede demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.

Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af

digitale netværk med meget høj kapacitet.

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,

som bidrager til målene under Horisont Europa

virksomhedsprojekter

demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i

forbindelse hermed

samarbejdsprojekter mellem forskningsverdenen og industrien

overførsel af viden og teknologi

nye effektive sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og avanceret terapi.

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, navnlig via:

Kunstig intelligens

cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

tingenes internet

blockchain og anden distributed ledger-teknologi

højtudviklede digitale færdigheder

andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.

Finansiel støtte til enheder med op til 3.000 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små

midcapselskaber, navnlig via:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

(a)

(b)

tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-

logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer.

Kulturelle og kreative sektorer; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og journalistik.

Turisme

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygti-

ge bioøkonomi.

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, navnlig via:

mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

efterspørgsel og udbud af færdigheder

uddannelse og relaterede tjenester

sociale infrastrukturer, navnlig:

i) uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, uddannelsesfaciliteter, studenterboliger

og digitalt udstyr

ii) socialt boligbyggeri

iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i

nærmiljøet.

social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-

nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

kulturaktiviteter med et socialt formål

integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

innovative sundhedsløsninger, herunder sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at øge EUs strategiske uafhængighed, navnlig via støt-

te til:

EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber

selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologi-

er med et dobbelt formål

forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,

herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

infrastruktur inden for forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-

tegien med henblik på:

at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier

øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-

kæden

understøtte iværksætteri inden for rumfart

fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende

dobbeltanvendelse.

10.

11.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

12.

(a)

(b)

(c)

(d)

13.

(a)

(b)

(c)

(d)

Kilde: Bilag II til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 3: Nøgleindikatorer til Kommissionens rapportering om InvestEU-fonden

InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder)

2.1 Antal lande dækket af projekter

InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi (MW)

4.2 Energi: Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering

4.3 Det digitale område: Ekstra husstande med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til

gigabithastighed

4.4 Transport: Mobiliserede investeringer i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), heraf: TEN-T hovednettet

4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-

lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af

EU’s

BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse,

sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder: Formel uddannelse og videreuddannelse

Kilde: Bilag III til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InestEU-programmet, KOM(2018)439

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Dagsordenspunkt 3:

Det europæiske semester: Rådskonklusioner om

Kommissionens vækstundersøgelse og varslings-

rapport for 2019 samt anbefalinger til euroområdet

som helhed for 2019

KOM(2018)758, KOM(2018)759, KOM(2018)770

1. Resume

ECOFIN ventes 22. januar 2019 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige

vækstundersøgelse (Annual Growth Survey). ECOFIN-konklusionerne indgår som bidrag til

Det Europæiske Råd (DER) 21.-22. marts 2019, som skal vedtage sine årlige konklusioner

med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed. Konklusionerne

ventes bl.a. at dele Kommissionens vurdering af prioriteterne for den økonomiske politik i EU og

understrege det fortsatte behov for reformer i EU-landene.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport

under proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende

dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne ventes bl.a. at

lægge vægt på nødvendigheden af at benytte de relativt gode konjunkturer til at nedbringe makro-

økonomiske ubalancer.

Endelig ventes ECOFIN at vedtage økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2019. Anbefalingerne ventes bl.a. at opfordre til nationale reformer i eurolandene

samt til at fortsætte

arbejdet med at færdigøre ØMU’en.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens vækstundersøgelse og

varslingsrapport og noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed. Regeringen støtter

generelt, at EU-landene gennemfører en ambitiøs reformdagsorden mhp. at fremme produktivitet,

fleksible arbejdsmarkeder, velfungerende produktmarkeder og kvalitet i offentlige institutioner.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at konjunkturfremgangen benyttes til at sikre finanspoli-

tisk konsolidering, således at der opbygges finanspolitiske buffere mhp. at modgå økonomiske

tilbageslag og undgå konjunkturmedløbende finanspolitik.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2019 blev indledt 21. november 2018 med offentliggø-

relsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og

varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt udkast til økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed. Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prio-

riteter for EU. Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer for 2019 læg-

ger op til dybdegående analyser af i alt 13 lande

. Danmark udpeges igen i år ikke

til en dybdegående analyse.

Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige

og Tyskland.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til eu-

roområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN 4. december 2018, jf. samle-

notat oversendt 22. november 2018.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 22. januar vedtage konklusioner om A) Kommissionens

vækstundersøgelse for 2019, B) Kommissionens varslingsrapport for 2019 samt

C) godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om vækstundersøgelsen 2019

På baggrund af prioriteterne i vækstundersøgelsen for 2019, vil ECOFIN på mø-

det 22. januar vedtage rådskonklusioner med fokus på de vigtigste økonomisk-

politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt andet at

lægge vægt på følgende:

Generelt om det europæiske semester for 2019



Rådet bifalder Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der fastsætter prio-

riteterne for vækst og jobskabelse i EU. Rådet deler generelt Kommissio-

nens fokus på fremme af investeringer, strukturreformer og ansvarlig fi-

nanspolitik og makroøkonomisk stabilitet.



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at væksten i EU fortsat er positiv,

men aftagende. Væksten er bredt funderet på tværs af EU-landene, og gene-

relt observeres der højest vækst i EU-lande med relativt lave BNP-niveauer.

Beskæftigelsen er historisk høj, arbejdsløsheden er faldende, de offentlige

underskud er på samme niveau som før krisen i mange EU-lande og inve-

steringsniveauet nærmer sig niveauet fra før krisen. Den offentlige gæld er

dog fortsat høj, og de økonomiske udsigter er forbundet med mange risici.



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at væksten i EU fortsat ikke er

kommet alle borgere og EU-lande til gode i samme grad, og at væksten ge-

nerelt er sårbar ift. global ustabilitet og de mellem- og langsigtede udfor-

dringer. Rådet opfordrer EU-landene til at styrke vækstpotentialet og øko-

nomiernes robusthed og til at opbygge finanspolitiske buffere, herunder

særligt i lande med høj offentlig gæld. I nogle EU-lande er der fortsat høj

arbejdsløshed, og husholdningernes indkomster er under niveauet før kri-

sen, og andre EU-lande oplever misforhold mellem arbejdsstyrkens færdig-

heder og færdigheder efterspurgt på arbejdsmarkedet.



Rådet understreger at reformimplementeringen halter bagefter i flere EU-

lande, og at der er behov for en styrket indsats med nationale reformer, der

adresserer strukturelle udfordringer for at fremme økonomiske og sociale

prioriteter, herunder prioriteterne i den europæiske søjle for sociale ret-

tigheder. Rådet opfordrer EU-landene til at benytte de relativt gode aktuelle

konjunkturer til at styrke implementeringen af strukturreformer for at sikre

holdbar vækst, nedbringe makroøkonomiske ubalancer og sikre fortsat

økonomisk og social konvergens.



Rådet understreger vigtigheden af løbende at overvåge gennemførelsen af

reformer mv., herunder de landespecifikke anbefalinger. Rådet ser frem til

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019



at have en substantiel drøftelse af implementeringen af landespecifikke an-

befalinger i marts 2019 med fokus på landenes centrale økonomiske og so-

ciale udfordringer, herunder behovet for at fremme produktivitet og inve-

steringer.

Rådet opfordrer Kommissionen til en tidlig offentliggørelse af Kommissio-

nens forslag til landespecifikke anbefalinger mv. i maj 2019 for at sikre reelle

multilaterale drøftelser af og nationalt ejeskab til anbefalingerne.

Levere investeringer af høj kvalitet:



Rådet bemærker, at investeringer

kan understøtte EU’s mål om at fremme

cirkulær økonomi og reducere CO

-udledning. Rådet er enig i, at det nuvæ-

rende opsving bør benyttes til at investere i en modernisering og dekarboni-

sering af EU’s industri og

transport- og energisektor samt til at investere i

uddannelse og opkvalificering. Rådet understreger, at fokus skal være på at

forbedre investeringsklimaet, og målrettede investeringer skal komplemen-

teres af strukturreformer.



Rådet noterer sig Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle

ramme (MFF) og målet om, at den private og offentlige sektor skal levere

flere og bedre investeringer. Rådet bifalder Kommissionens intention om at

vurdere behovet for investeringer i EU-landene under det europæiske seme-

ster for 2019 mhp. at understøtte allokering af investerings- og struktur-

fondsmidler under den flerårige finansielle ramme for 2021 til 2027. Rådet

opfordrer Kommissionen til at udarbejde vurderingerne på systematisk vis

og i dialog med EU-landene.

Reformer mhp. fremme af produktivitet, inklusiv vækst og kvalitet i offentlige institutioner



Rådet bifalder det øgede fokus på produktivitet og understreger, at produk-

tivitetsvækst er afgørende for vækst i Europa. Rådet fremhæver, at der fort-

sat er store forskelle i produktiviteten på tværs af virksomheder, regioner og

sektorer i Europa, herunder særligt i serviceerhvervene, hvor EU halter bag-

efter i et globalt perspektiv. Rådet deler Kommissionens vurdering af, at

velfungerende offentlige institutioner er vigtige for reformimplementering

og produktivitet og bidrager til højere vækst.



Rådet bekræfter, at det indre marked for varer og tjenesteydelser fortsat er

den mest centrale drivkraft bag vækst og beskæftigelse i EU, og at videreud-

viklingen af det indre marked, herunder det digitale indre marked, bankuni-

onen, kapitalmarkedsunionen og energiunionen er en fælles prioritet. Vel-

fungerende produkt- og servicemarkeder er afgørende for produktivitets-

vækst, da det sikrer en mere effektiv allokering af resurser. Reformer der

styrker erhvervsklimaet og sikrer velfungerende markeder for bl.a. energi,

telekommunikation, transport og detailhandlen er vigtige for at understøtte

produktivitetsvækst. Rådet opfordrer Kommissionen til at overvåge reform-

implementeringen og give anbefalinger indenfor ovennævnte områder til

EU-lande, hvor det vurderes relevant.



Rådet bifalder, at den årlige vækstundersøgelse for 2019 understreger vig-

tigheden af inklusiv vækst. Lønvækst, som følge af øget produktivitetsvækst,

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019



og effektive og retfærdige skattesystemer samt bedre adgang til sundheds-

pleje, børnepleje og ældrepleje fremmer inklusiv vækst.

Rådet understreger, at den aldrende befolkning i Europa er en udfordring

for pensions- og sundheds- og plejesystemerne.

Aldringsrapporten

fra 2018

fremhæver, at det forventede fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige

alder vil holde væksten tilbage, og at de samlede aldersbetingede offentlige

udgifters andel af BNP i EU ventes at stige med 1,7 pct.-point fra 2016 til

2070 og nå et niveau på 26,6 pct. af BNP i 2070, hvilket er en udfordring

for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

Ansvarlig finanspolitik og makroøkonomisk stabilitet



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at ansvarlig finanspolitik og

makroøkonomisk stabilitet er en forudsætning for holdbar vækst.



Rådet bifalder, at nogle EU-lande har reduceret deres offentlige gæld og har

nået deres respektive mellemfristede budgetmål (MTO). Rådet erkender dog

samtidig, at flere andre EU-lande i mindre grad har gennemført tilpasninger,

og at der i disse lande er fare for signifikante overskridelser af de mellemfri-

stede budgetmål. Rådet understreger, at høje offentlige gældsniveauer fort-

sat udgør sårbarheder, som kan medføre stigende finansieringsomkostnin-

ger og hæmme de pågældende landes muligheder for at investere. Rådet

minder om, at koordination af finanspolitikken inden for rammerne af de

fælles regler er vigtigt for en velfungerende ØMU.



Rådet er enig i, at en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed i EU-

landene kræver differentierede nationale finanspolitikker i fuld respekt for

Stabilitets- og Vækstpagten, der tager højde for finanspolitisk råderum og

afsmittende effekter på tværs af EU-landene. EU-lande, herunder særligt

EU-lande med høj offentlig gæld, skal benytte de gode konjunkturer til at

opbygge finanspolitiske buffere og reducere offentlig gæld samt styrke øko-

nomiernes robusthed og vækstpotentiale. Det vil reducere sårbarheder ift.

økonomiske tilbageslag og tillade de automatiske stabilisatorer at virke fuldt

ud i tilfælde af konjunkturnedgang. Rådet er enig i, at offentlige investerin-

ger i EU-lande, der opfylder eller ligger over deres mellemfristede budget-

mål, vil understøtte vækst afhængig af landespecifikke forhold.



Rådet er enig i, at forbedring af kvaliteten og sammensætningen af de of-

fentlige finanser er vigtigt for at sikre makroøkonomisk stabilitet og er et af-

gørende element i EU-landenes finanspolitik. EU-landene bør etablere ef-

fektive skattesystemer, der sikrer vækst og incitamenter for investeringer.

EU-landene bør endvidere gennemføre budgetanalyser og prioritere offent-

lige udgifter, der fremme langsigtet vækst.



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at den finansielle sektor er blevet

mere robust, men at indsatsen for at nedbringe andelen af misligholdte lån

og styrke tilsynsrammerne skal fortsættes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

B) Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2019

ECOFIN ventes ligeledes på mødet 22. januar 2019 at vedtage rådskonklusioner

vedr. varslingsrapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



Rådet bifalder Kommissionens varslingsrapport. Rådet deler generelt

Kommissionens horisontale analyse af udviklingen i makroøkonomiske

ubalancer i EU og euroområdet. Rådet bifalder den fortsatte nedbringelse af

ubalancer i lyset af de gode konjunkturer. Rådet noterer sig den stigende

usikkerhed om den underliggende makroøkonomiske udvikling og væksten

på mellemlang sigt, samt de vedvarende sårbarheder ift. fortsatte og vedva-

rende ubalancer og udviklingen af nye ubalancer i nogle EU-lande.



Rådet understreger behovet for at fortsætte arbejdet med at nedbringe eks-

terne ubalancer. Rådet noterer sig reduktionen af høje niveauer af privat og

offentlig gæld, men at det i tiltagende omfang sker pga. nominel vækst, og at

der er forskelle landene imellem. Situationen i banksektoren forbedres, men

lav profitabilitet og store beholdninger af misligholdte lån består i nogle

EU-lande. Situationen på arbejdsmarkederne forbedres, men der er forskelle

EU-landene imellem. Væksten i boligpriser og lønomkostninger er stigende

i flere og flere lande, og viser tegn på overophedning. Rådet er enig i, at EU-

landene i deres ageren skal tage højde for at den stigende usikkerhed for-

bundet med de økonomiske udsigter og de begrænsede muligheder for at

håndtere økonomiske tilbageslag på grund af høje gældsniveauer. Rådet un-

derstreger, at reformindsatsen skal styrkes for at nedbringe ubalancer mhp.

at øge vækstpotentialet og mindske risikoen for konjunkturmedløbende

gældsreduktion i dårlige tider.



Rådet er enig i, at EU-lande med betalingsbalanceunderskud og/eller høj

ekstern gæld skal reducere disse yderligere og gennemføre reformer mhp. at

forbedre konkurrenceevnen. Samtidig bør EU-lande med store overskud på

betalingsbalancen yderligere styrke rammerne for lønvækst under hensynta-

gen til arbejdsmarkedets parter og prioritere tiltag, som understøtter investe-

ringer og indenlandsk efterspørgsel og styrker vækstpotentialet.



Rådet noterer sig, at 13 EU-lande udpeges til dybdegående analyse (IDRs).

Rådet er enig i behovet for yderligere analyse af udviklingen i de 11 EU-

lande, for hvilke der blev identificeret ubalancer i 2018, mhp. at vurdere om

ubalancerne er under afvikling, varer ved eller er blevet forværret. Rådet har

noteret sig, at Kommissionen vil vurdere risici for ubalancer i to yderligere

EU-lande (Grækenland og Rumænien). Rådet noterer sig, at der er sårbar-

heder og risici i andre EU-lande, der ikke udpeges til dybdegående analyse,

som bør overvågers.



Rådet understreger at de dybdegående analyser bør fokusere på EU-

landenes hovedudfordringer og disses omfang og karakter samt politiktiltag

mhp. at adressere udfordringerne. Rådet minder om, at vurderingen af

makroøkonomiske ubalancer bør tage højde for potentielle afsmittende ef-

fekter mellem EU-landene og ift. euroområdet som helhed.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019



Rådet minder om, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer bør be-

nyttes i fuldt omfang, herunder med anvendelse af proceduren for ufor-

holdsmæssigt store ubalancer, når det vurderes hensigtsmæssigt af Kommis-

sionen og Rådet. Rådet understreger, at Kommissionen offentligt skal for-

klare, hvis den ikke foreslår aktivering af proceduren for uforholdsmæssigt

store ubalancer, selvom et EU-land oplever sådanne ubalancer.

Rådet noterer sig, at Kommissionens skal evaluere proceduren for makro-

økonomiske ubalancer senest i december 2019 og inviterer Kommissionen

til at inddrage den økonomisk-politiske komite (EPC) i denne vurdering,

samt tage højde for konklusionerne og anbefalingerne fra den Europæiske

Revisionsrets rapport vedr. implementeringen af makroubalanceproceduren.

Rådet fremhæver, at det er vigtigt med transparens og forudsigelighed i im-

plementeringen af makroubalanceproceduren for at sikre EU-landenes ejer-

skab til proceduren og at proceduren har effekt.

Rådet finder, at den specifikke overvågning af EU-lande med ubalancer

hjælper til at sætte fokus på og fremme implementeringen af tiltag, der ned-

bringer makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger vigtigheden af at

den specifikke overvågning er stabil over tid og forudsigelig.

Rådet bifalder Kommissionens rapporter under den specifikke overvågning

med tabeller over indsatsen med reformimplementering. Rådet er generelt

enig i Kommissionens vurderinger i rapporterne. Rådet noterer sig, at ind-

satsen med at adressere ubalancer varierer blandt EU-landene og fremhæ-

ver, at EU-landene bør benytte opsvinget til at gennemføre yderligere re-

former mhp. at reducere ubalancer.

Rådet inviterer Kommissionen til at følge op på vurderinger og konklusio-

ner som følge af den specifikke overvågning på en konsistent og effektiv

måde, og inviterer EU-landene til at adressere udfordringer identificeret un-

der den specifikke overvågning.

C) Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2019

ECOFIN vil på mødet 22. januar 2019 også godkende økonomisk-politiske anbe-

falinger til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som helhed

vil være med til at danne baggrund for eurolandenes reform- og stabilitetspro-

grammer og de landespecifikke anbefalinger for de enkelte eurolande, der ventes

offentliggjort i maj 2019.

Der ventes enighed om anbefalinger til euroområdet som helhed på linje med

Kommissionens udkast af 22. november 2018 med flg. hovedelementer:

Eurolandene anbefales at uddybe det indre marked, forbedre erhvervskli-

maet, øge kvaliteten af offentlige institutioner og gennemføre reformer af

produkt- og servicemarkeder, der styrker økonomiernes robusthed. Euro-

lande med betalingsbalanceunderskud eller høj udenlandsgæld anbefales at

reducere udenlandsgæld og gennemføre reformer, der styrker konkurrence-

evnen, herunder særligt ved at fremme produktivitet. Eurolande med beta-

lingsbalanceoverskud anbefales at fremme investeringer samt sikre bedre

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

rammer for lønvækst under hensyntagen til de sociale parters rolle i løndan-

nelsesprocesserne.

Eurolande med høje offentlige gældsniveauer anbefales at opbygge finans-

politiske buffere. Alle eurolandene anbefales at understøtte offentlige og

private investeringer, samt forbedre kvaliteten og sammensætningen af det

offentlige forbrug og investeringer. Eurolandene anbefales at understøtte og

implementere tiltag mhp. bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning.

Eurolandene anbefales at reducere skatten på arbejde, styrke uddannelses-

og opkvalificeringssystemerne, fremme investeringer i arbejdsstyrkens kvali-

fikationer samt øge effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik mhp.

af fremme jobmobilitet. Eurolandene anbefales at fremme jobskabelse og

nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne samt sikre tilstrækkelige og

holdbare sociale sikkerhedsnet.

Eurolandene anbefales at gøre den fælles bagstopper for bankunionens fæl-

les afviklingsfond operationel, at etablere den fælles indskydergarantiord-

ning, samt at styrke de europæiske rammer for regulering og tilsyn med den

finansielle sektor. Eurolandene bør reducere høje private gældsniveauer og

hurtigt nedbringe beholdninger af misligholdte lån og forebygge nye stig-

ninger heri, herunder ved at fjerne skatteincitamenter for gæld.

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære Union (ØMU’en), herunder i lyset af Kommissio-

nens forslag til et reformleveringsinstrument, en investeringsstabiliserings-

funktion samt Kommissions forslag på det finansielle område.

Rådskonklusionerne vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefa-

lingerne til euroområdet som helhed forberedes på teknisk niveau frem til ECO-

FIN, og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Vækstundersøgelsen for 2019 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for

DER’s generelle økonomisk-politiske

retningslinjer i konklusionerne

fra topmødet 21.-22. marts 2019. På baggrund af disse udarbejder EU-landene

deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionen offentliggør i februar én samlet økonomisk analyse og vurdering

af hvert enkelt EU-land. Analysen omfatter dels Kommissionens vurdering af

landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegå-

ende analyser for de 13 lande, der nu er blevet udpeget i varslingsrapporten for

2019. ECOFIN skal på baggrund af de dybdegående analyser i foråret tage stilling

til den videre håndtering af lande med ubalancer. ECOFIN vil kunne vedtage

anbefalinger om ubalancer som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige

henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt

efter ubalancernes karakter. Kommissionen vil efter landenes offentliggørelse af

stabilitets- eller konvergensprogrammer i foråret også foretage en vurdering af

disse, herunder i lyset af de konstaterede ubalancer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Anbefalingerne til euroområdet som helhed skal efter godkendelse på ECOFIN i

januar tiltrædes på DER 21.-22. marts 2019, hvorefter de formelt vedtages af Rå-

det. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vedtages alene af eurolandene (og

gælder kun eurolandene).

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj og be-

handles i EPSCO og ECOFIN 13.-14. juni 2019. DER forventes herefter 21. juni

at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN

formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli 2019.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt

anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt

anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det om-

fang det bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk

stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene, samt sikrer

gode rammevilkår for investeringer og for erhvervslivet i øvrigt.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. vækstunder-

søgelsen og varslingsrapporten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-

hed, som generelt ligger på linje med Kommissionens udkast af 21. november

2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækstundersø-

gelse og konklusionerne i varslingsrapporten.

Regeringen støtter, at EU-landene gennemfører en ambitiøs reformdagsorden

mhp. af fremme produktivitet, fleksible arbejdsmarkeder, velfungerende pro-

duktmarkeder og kvalitet i offentlige institutioner. Det vil understøtte vækst- og

beskæftigelsespotentialet i de enkelte lande og i EU som helhed.

Regeringen støtter at konjunkturfremgangen benyttes til at konsolidere de offent-

lige finanser mhp. at opbygge finanspolitiske buffere til at modgå økonomiske

tilbageslag og for at undgå konjunkturmedløbende finanspolitik. Regeringen støt-

ter endvidere at konjunkturfremgangen benyttes til at nedbringe makroøkonomi-

ske ubalancer for at styrke økonomiernes robusthed og tilpasningsdygtighed.

Regeringen støtter og lægger generelt vægt på en troværdig og konsistent imple-

mentering af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalancepro-

ceduren og Stabilitets- og Vækstpagten. De fælles regler bidrager og hjælper til at

sikre, at EU-landene tilrettelægger deres økonomiske politikker på en måde, der

bedst muligt understøtter stabilitet og robusthed i EU som helhed.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regerin-

gen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at

skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere produktive private investeringer.

Regeringen finder, at sunde offentlige finanser, og strukturforbedrende reformer

også er fundamentet for at nå socialpolitiske mål, herunder adgang til sundhedssy-

stemer og uddannelse af høj kvalitet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstunder-

søgelse, varslingsrapport og euroområdeanbefalinger for 2019 forud for ECOFIN

4. december 2018.

Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet

som helhed blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Finansudvalg i forbindelse med samrådet 14. december 2018 som led i de to ud-

valgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Styrkelse af ØMU’en

ECOFIN ventes at få en orientering om konklusionerne vedrørende

ØMU’ens

styrkelse på det

udvidede eurotopmøde (alle EU-lande på nær UK) 14. december 2018 på basis af aftalerne

mellem finansministrene i den udvidede eurogruppe 3.-4. december 2018.

ØMU-drøftelserne vedrører aktuelt særligt 1) færdiggørelse af bankunionen 2) reform af euro-

landenes fælles lånefond (ESM) og 3) udviklingen af en form for eurozonebudget. Der ventes

generelt opbakning til det videre arbejde med ØMU’ens

styrkelse. Der er dog forskellige menin-

ger om de enkelte elementer, herunder ift. et eurozonebudget.

Regeringen støtter arbejdet med at

styrke ØMU’en. Regeringen vil særligt arbejde for flg. hoved-

prioriteter: 1. Styrkelse af bankunionen i forlængelse af beslutningerne truffet i udvidet eurogrup-

pe og på udvidet eurotopmøde. 2. Sund og holdbar finanspolitik i landene på basis af ambitiøse

fælles regler, som bør understøtte bedre konsolidering og gældsnedbringelse især i gode tider, og 3.

Stærkere fremskridt med nationale strukturreformer for at sikre velfungerende økonomier. Den

nationale økonomiske politik og reformer (prioritet 2 og 3) er afgørende for landenes egne øko-

nomier og EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfungerende ØMU. I regeringens optik

er en form for eurozonebudget, herunder især et budget til konjunkturstabilisering, omvendt ikke

prioritet i forhold til at styrke ØMU’en,

og der bør i givet fald sikres løsninger, som minime-

rer risikoen for svækkede incitamenter til at føre sund national politik og for permanente over-

førsler mellem landene.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) og finansministrene (primært i regi af den udvidede

eurogruppe) har i de senere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bankunionen, reformen af eurolandenes kri-

sefond, ESM, og en form for eurozonebudget, jf. bilag 1-5.

3. Formål og indhold

Som opfølgning på det udvidede eurotopmøde 29. juni 2018 vedtog stats- og re-

geringscheferne på det udvidede eurotopmøde 14. december en erklæring, der

godkendte en rapport og nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bankunio-

nen og reform af ESM, som blev aftalt i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018:



Bagstopper:

Der blev opnået enighed om en rammeaftale for udformning

af en fælles offentlig bagstopper for bankunionens sektorfinansierede afvik-

lingsfond, SRF. Bagstopperen skal som sidste udvej kunne låne til afvik-

lingsfonden til at håndtere nødlidende banker og sikre finansiel stabilitet,

men først når aktionærer og kreditorer i bankerne har taget tab (bail-in) og

SRF er tom. Lån fra bagstopperen til SRF skal altid tilbagebetales (såkaldt

finanspolitisk neutralitet). Rammeaftalen indebærer, at ikke-eurolande, som

vælger at deltage i bankunionen, kan deltage i bagstopperen på ligeværdige

vilkår med eurolande. Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

kan etableres før 2024, såfremt der er sket tilstrækkelig fremskridt med risi-

koreduktion, dvs. tiltag til at reducere risici for bankkriser. Der skal træffes

politisk beslutning om tidlig introduktion i 2020.



ESM-reform:

Der blev opnået enighed om en reform af eurolandenes fæl-

les lånefacilitet, ESM. Reformen vedrører rammerne for vurdering af hold-

barheden af et eurolands gæld ifm. låneprogrammer fra ESM, ESM’s rolle i

låneprogrammer, reform af

ESM’s forebyggende instrumenter

(kreditlinjer)

samt ESM’s

rolle

som bagstopper for bankunionens afviklingsfond. Refor-

men handler overordnet om at sikre, at ESM har de rette værktøjer til at

håndtere, når eurolande kommer i problemer og får brug for lån. Der skal

som led i ESM-reformen aftales en ændring af ESM-traktaten i juni 2019.

Bankunion:

Det er aftalt, at der frem mod juni 2019 skal arbejdes videre

med en køreplan mod politiske drøftelser om en

fælles indskydergaranti (EDIS)

og tiltag til at reducere risiko i banker.

Politiske forhandlinger om EDIS afventer

aktuelt tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion. Kommissionen blev

derudover bedt om at fremsætte forslag om

langsigtede tiltag til bekæmpelse af

hvidvask

på basis af en grundig evaluering i samarbejde med EU-landene.

Udvidet eurotopmøde understregede desuden, at man ser frem til endelig

vedtagelse i trilogforhandlingerne af forslaget om

revision af kapital-

krav/afviklingsregler (bankpakken).

Bankpakken indgår som et risikoredukti-

onstiltag i arbejdet med at styrke bankunionen.

Eurozonebudget:

Stats- og regeringscheferne gav ligeledes finansministre-

ne i opdrag at arbejde videre med indretning, implementering og timing af

et nyt budgetinstrument (et eurozonebudget i en eller anden form) til

fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet, inden for ram-

merne af EU’s budget og flerårige finansielle ramme. ERM

II-lande vil have

mulighed for at deltage i instrumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen

skal der indgås en aftale om budgetinstrumentets funktioner i juni 2019 og

forhandlingerne skal baseres på de relevante forslag fra Kommissionen, om

nødvendigt i en tilpasset form.



Arbejdet med ØMU’ens

styrkelse vil således fortsætte i 2019 (forventeligt primært

i regi af den udvidede eurogruppe).

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed

om at arbejde videre med styrkelsen af ØMU’en på

basis af retningslinjerne i eurotopmøde-erklæringen. Der er dog forskellige me-

ninger om de enkelte elementer, herunder eurozonebudgettet, bl.a. spørgsmålet

om behov, størrelse, form og finansiering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at styrke ØMU’en. Regeringen vil særligt arbejde

for flg. hovedprioriteter: 1. Styrkelse af bankunionen i forlængelse af beslutnin-

gerne truffet i udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde. 2. Sund og hold-

bar finanspolitik i landene på basis af ambitiøse fælles regler, som bør understøtte

bedre konsolidering og gældsnedbringelse især i gode tider, og 3. Stærkere frem-

skridt med nationale strukturreformer for at sikre velfungerende økonomier. Den

nationale økonomiske politik og reformer (prioritet 2 og 3) er afgørende for lan-

denes egne økonomier og EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfunge-

rende ØMU.

I regeringens optik er en form for eurozonebudget, herunder især et budget til

konjunkturstabilisering,

omvendt ikke en prioritet i forhold til at styrke ØMU’en,

og der bør i givet fald sikres løsninger, som minimerer risikoen for svækkede inci-

tamenter til at føre sund national politik og for permanente overførsler mellem

landene.

Det er generelle tværgående danske prioriteter, at ØMU-forhandlingerne generelt

bør foregå i et format, hvor ikke-eurolande deltager i drøftelserne (fremfor i et

snævert euro-format), og at nye ØMU-tiltag

–

hvor muligt

–

generelt bør være

åbne for ikke-eurolande på frivillig basis.

Danmark indgår aktivt og konstruktivt i

arbejdet med styrkelse af ØMU’en

mhp.

at sikre, at ØMU’en og eurosamarbejdet er velfungerende,

herunder i lyset af vig-

tigheden for den økonomiske udvikling i hele EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev 30. november 2018 i forbindelse med forelæggel-

sen af ECOFIN-mødet 4. december 2018 orienteret mundtligt om status for

ØMU-drøftelserne i regi af den udvidede eurogruppe og forberedelserne af euro-

topmødet forud for mødet i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Folketingets Europaudvalg blev senest skriftligt orienteret om ØMU’ens videre-

udvikling 5. juli 2018 forud for ECOFIN 13. juli 2018, hvor opfølgningen på Det

Europæiske Råd og eurotopmødet 28.-29. juni 2018 var på dagsordenen. Der

henvises endvidere til samlenotat oversendt 28. juni 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 1: Reform af eurolandenes fælles lånefond, ESM

Reformen handler overordnet om sikre, at ESM har de rette værktøjer til at hånd-

tere, når eurolande kommer i problemer og får brug for lån. Udvidet eurogruppe

nåede 3.-4. december 2018 til enighed om en aftale om en reform af ESM. Aftalen

blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. december 2018.

Reformen vedrører følgende emner:

- Emner vedr. gældsholdbarhed

ESM’s rolle i låneprogrammer

ESM’s værktøjskasse (instrumenter)

- ESM som bagstopper for bankunionens afviklingsfond (se bilag 2)

Emner vedr. gældsholdbarhed:

Aftalen om ESM-reform vedrører bl.a. ram-

merne for vurdering af holdbarheden af et eurolands gæld ifm. låneprogrammer

fra ESM. Aftalen indebærer, at vurdering af gældsholdbarhed vil ske på en gen-

nemsigtig og forudsigelig måde med tilstrækkelig rum for diskretion. Det er i

sammenhæng hermed aftalt, at ESM finansiel assistance skal betinges på en for-

udgående verificering af holdbarheden af modtagerlandets gæld. Processen kan

indebære, at private kreditorer påføres tab ifm. gældsrestrukturering, hvis det vur-

deres nødvendigt for at sikre en holdbar gældsudvikling i et land, der skal have

ESM-lån.

Det er aftalt, at de nuværende gældsklausuler i eurolandenes statsgældsudstedelser

skal erstattes med klausuler af en anden type, som

–

hvis behov

–

vil gøre det

nemmere at gennemføre en gældsrestrukturering ifm. et ESM låneprogram og

gøre et eurolands gæld holdbar.

Værktøjskasse/instrumenter:

Aftalen indebærer en reform af ESM’s forebyg-

gende instrumenter. Disse instrumenter er kreditlinjer, som et euroland kan træk-

ke på, hvis behov (har endnu aldrig været anvendt). De forebyggende instrumen-

ter er forskellige fra et egentligt ESM-låneprogram, og gives til lande, som har en

sund økonomi, men som alligevel (uforvarende) kommer i problemer. Kreditlin-

jen fungerer som en ekstra sikkerhed for det pågældende land for adgang til finan-

siering i tilfælde af svigtende adgang til finansiering på markederne.

Aftalen indebærer en balance mellem at gøre instrumenterne mere effektive og

tilgængelige, men samtidig bevare passende betingelser for dets brug, herunder

hvad angår adgangskriterier, konditionalitet og finansieringsvilkår.

ESM’s rolle i låneprogrammer:

I dag har ESM en mere begrænset rolle i gen-

nemførelsen af ESM låneprogrammer, selvom det er ESM, som leverer finansie-

ringen. Det er primært Kommissionen, som laver den gældsholdbarhedsvurdering,

som ligger til grund for ESM låneprogrammer, ligesom det er Kommissionen,

som forhandler betingelser for assistancen med modtagerlandet (konditionalitet).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Der er aftalt en styrket rolle til ESM, som respekterer Kommissionens rolle i ko-

ordineringen af den økonomiske politisk i EU, som skal være konsistent med

ESM konditionalitet, og samtidig anerkender ESM’s legitime interesser som kredi-

tor i kun at låne ud, når der er sikkerhed for tilbagebetalingen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 2: Styrkelse af bankunionen, herunder bagstopper for afviklingsfonden

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles

tilsyn (SSM) i regi af ECB samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM), herunder

den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Kun eurolande deltager lige nu i

bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage. Arbejdet følger en køre-

plan fra ECOFIN juni 2016 samt beslutninger på udvidet eurotopmøde i juni

2018 og senest i december 2018.

Der arbejdes på tiltag, hvor bankunionens deltagerlande i højere grad forsikrer sig

imod risici i fællesskab

(”risikodelingstiltag”)

samt på tiltag, som skal reducere

og udjævne risikoen for nye finansielle kriser

(”risikoreduktionstiltag”).

Risiko-

delingstiltag vil kun gælde for lande i bankunionen, mens risikoreduktionstiltag

som udgangspunkt omfatter alle EU-lande.

Risikodelingstiltag

omfatter særligt forslag om en

fælles indskydergaranti (EDIS),

som skal udgøre den tredje søjle i bankunionen (udover fælles tilsyn og afvikling).

Aktuelt pågår alene tekniske drøftelser om forslaget, mens politiske forhandlinger

afventer beslutning om tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion. Udvidet

eurogruppe 3.-4. december 2018 besluttede at nedsætte en højniveaugruppe, som

skal arbejde på næste skridt. Arbejdsgruppen skal rapportere i juni 2019. Denne

beslutning blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. december 2018.

Risikodelingstiltag omfatter også en

fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF.

Bagstopperen skal som en sidste udvej kunne yde midlertidig offentlig finansie-

ring, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) i et nødlidende institut

og den finansielle sektors egne midler i SRF ikke er tilstrækkelige. Lån fra bag-

stopperen til afviklingsfonden skal altid betales fuldt ud tilbage (finanspolitisk

neutralitet).

På udvidet eurotopmøde i juni 2018 blev det besluttet, at ESM skal være bagstop-

per for bankunionens afviklingsfond. Bagstopperen skal senest være etableret i

2024. Udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018 nåede til enighed om en rammeaf-

tale for bagstopperen. Aftalen blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. de-

cember 2018. Rammeaftalen indebærer, at bagstopperen kan etableres før 2024

(tidlig introduktion), såfremt der er sket tilstrækkelig fremskridt med risikoreduk-

tion i form af opbygning af nedskrivningsegnede passiver i kreditinstitutterne

(NEP) og fremskridt med nedbringelse af misligholdte lån i kreditinstitutter

(NPL). Der skal træffes politisk beslutning om en eventuel tidlig introduktion i

2020. Der skal i den forbindelse aftales en begrænset ændring af den mellemstats-

lige aftale (IGA) om afviklingsfonden SRF.

Fsva. beslutningstagning vil den generelle stemmeregel i ESM under bagstopperen

være enstemmighed (fx i beslutninger om aktivering af bagstopperen), men det er

aftalt, at man vil arbejde videre med muligheden for en nødprocedure i ESM mhp.

at kunne træffe særligt hurtige beslutninger om aktivering af bagstopperen om

nødvendigt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Deltagende ikke-eurolande

skal deltage i bagstopperens finansiering via parallelle kre-

ditlinjer til SRF og i beslutninger via en bagstopperkomité, hvor eurolandene

(ESM) og deltagende ikke-eurolande skal koordinere aktivering mv. Rammeaftalen

indebærer således ligebehandling for deltagende ikke-eurolande.

Risikoreduktionstiltag

omfatter fx bankpakken med tilpasninger af den finan-

sielle regulering (revision af EU's regler for krav (CRR/CRD IV) og krisehåndte-

ring (BRRD)), samt tiltag til at adressere misligholdte lån (NPL) i kreditinstitutter.

Derudover er der generelt stort fokus på at overvåge bankers robusthed. Tiltag

kan derudover evt. være en reform af reguleringens særbehandling af kreditinsti-

tutters eksponeringer mod stater (RTSE).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 3: Kommissionens forslag om en investeringsstabiliseringsfunktion (EISF)

Kommissionen foreslog 31. maj 2018 en fælles investeringsstabiliseringsfunktion.

Formål:

Forslaget skal hjælpe et land med økonomisk støtte (rentefri lån) til inve-

steringer i tilfælde af makroøkonomiske stød, således at landet får tilstrækkelige

midler til at afbøde stødet, hvormed økonomien potentielt hurtigere kan komme

tilbage på sporet. Der er altså tale om en konjunkturstabiliseringsmekanisme.

Støtten er (via krav om fastholdelse af investeringsniveauet) rettet mod at holde

hånden under investeringerne. Støtten skal bruges på investeringer indenfor ud-

valgte områder.

Deltagere:

Obligatorisk

for eurolande og lande i fastkurssystemet ERM2, pt. kun

DK. Øvrige ikke-eurolande kan

ikke

deltage i forslaget, før de indtræder i ERM2.

Størrelse og type:

Støtten gives i form af lån garanteret af EU-budgettet. EISF

kan samlet maksimalt udlåne 30 mia. euro. Lånene betales tilbage fra modtager-

landet til EISF, mens renterne betales af en ny fond, således at lånet er rentefrit.

Finansiering:

Rentefonden opbygges af indbetalinger fra de deltagende lande.

Eurolandenes bidrag beregnes som en fast procentdel af det årlige overskud fra

ECB’s pengepolitik

. ERM II-lande betaler et ækvivalent bidrag, som svarer til det

gennemsnitlige eurolandebidrag skaleret til ERM II-landets økonomis størrelse

relativt til eurolandes økonomier.

Adgangskrav:

For at kunne ansøge om lån, skal ledigheden være steget (mindst

ét pct.-point det seneste år) og være højere end sit langsigtede niveau (et gennem-

snit af ledigheden i landet over de sidste 15 år). Udløsermekanismen skelner ikke

mellem strukturelle og konjunkturelle udsving i ledigheden. Derudover skal landet

have efterlevet EU’s økonomiske og finanspolitiske regler

de seneste to år. Der er

tale om en relativt bred definition af regelefterlevelse. Et land kan ikke modtage

støtte fra EISF, hvis det i forvejen modtager støtte fra ESM eller EU-

betalingsbalancefaciliteten for ikke-eurolande.

Videreudvikling:

Kommissionen lægger op til, at det foreslåede lånebaserede

instrument på længere sigt kan udbygges med en slags frivillig forsikringsordning

med større kapacitet, hvor deltagende lande indbetaler bidrag og modtager tilskud

(formentlig subsidier og ikke kun lån) ved konjunkturstød.

Såkaldt seignorage/møntningsgevinst, dvs. centralbankens årlige indtægt fra de aktiver, den besidder som modværdi for

seddelomløbet samt for forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 4: Det tysk-fransk forslag om et eurobudget

Formål:

Frankrig og Tyskland fremlagde 16. november 2018 et forslag, som læg-

ger op til et eurobudget rettet mod konvergens og konkurrenceevne via støtte til

reformer og vækstskabende udgifter, herunder investeringer, forskning og udvik-

ling, innovation og humankapital. Eurobudgettet sigter ikke mod konjunkturstabi-

lisering. Forslaget er en udmøntning af dele af den fransk-tyske Meseberg-

erklæring af 19. juni 2018.

Deltagere:

Eurobudgettet omfatter alene eurolande og er lukket for alle ikke-

eurolande (inkl. ERM2). Det begrundes i forslaget med, at skulle være særligt be-

hov for eurolande for at fremme konvergens og konkurrenceevne blandt eurolan-

de mhp. at sikre en velfungerende euro, og at eurolandene ikke har selvstændig

pengepolitik og valutakurs.

Størrelse:

Forslaget angiver ikke nogen størrelse på eurobudgettet.

Finansiering:

Eurobudgettet vil være en del af EU-budgettet, men finansieres

primært af bidrag fra eurolandene via en mellemstatslig traktat samt evt. skatteind-

tægter (fx en finansiel transaktionsskat -

FTT) og ”europæiske ressourcer” (fx

midler fra Kommissionens MFF-forslag til et reformstøtteprogram). Eurobudget-

tet skal fungere uafhængigt af det normale EU-budget, men placeringen inden for

EU-budgettet gør, at eurobudgettet er underlagt EU-budgetreglerne.

Adgangskrav:

Eurolandene træffer i fællesskab beslutninger om strategiske ret-

ningslinjer og budgettets størrelse (inden for et loft i den mellemstatslige aftale) på

eurotopmøder, mens eurogruppen står for den årlige implementering af budgettet.

Hvert land fremlægger et økonomisk program, som de kan få tilskud til at gen-

nemføre i det omfang, programmerne er rettet mod de fælles prioriteter. Kun

lande, der efterlever de økonomiske og finanspolitiske regler, kan få støtte. Det

fremgår ikke, hvordan denne efterlevelse præcis defineres.

Videreudvikling:

Eurobudgettet, som foreløbigt fremsat, er ikke rettet mod kon-

junkturstabilisering. Det fremgår dog, at det kunne komme til at spille en rolle

som stabiliseringsfunktion, særligt mhp. opretholdelse af investeringer ved øko-

nomiske tilbageslag (à la EISF). Dette vil dog eventuelt skulle udvikles senere.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Samlenotat vedr. ECOFIN 22. januar 2019

Bilag 5

–

Sammenligning af tysk-fransk eurobudget og EISF

Tabel 4

Sammenligning mellem tysk-fransk eurobudget og Kommissionens EISF-forslag

DE/FR’s eurobudget

Deltagere

Støtteform

eurolande

Overførsler

Understøtte konvergens og konkurrence-

evne.

Støtten gives til visse

reformer og vækst-

skabende udgifter

(investeringer, forsk-

ning, humankapital mv.), som sigter mod

fælles prioriteter udstukket af eurolandene.

Virker fortløbende.

Støtte fastlægges ved,

at landet fremlægger program, der sigter

mod prioriterede reformer/udgifter.

Kun finansieret af eurolande via:

Landebidrag fra eurolandene

- Evt.

finansiel transaktionsskat (FTT)

Evt. ”europæiske

ressourcer”

Kommissionens EISF

eurolande

ERM II-lande

Lån med rentesubsidie

Udfordring: Belønner lande med usund

finanspolitik (høje renter) mest.

Understøtte investeringer og stabilisering

Gives til lande, som

rammes af et nega-

tivt økonomisk stød.

Støtten bruges på

visse investeringer

og vækstskabende udgifter.

Ledigheden skal stige meget og hur-

tigt

skal være over sit langsigtede

niveau.

Lån garanteres af alle EU-lande. Lån

optages på finansielle markeder med

garanti i EU-budgettet.

Rentesubsidie finansieres af

bidrag fra

deltagerlandene

baseret på ECB’s

monetære indtægter og kapitalnøgle.

EISF kan

maksimalt have udestående

lån for 30 mia. euro

Deltagerlandene indbetaler bidrag til

rentesubsidiefonden

på i alt ca.

600

mio. euro årligt

(ca. 0,005 pct. af BNP)

Efterlevelse af

finanspolitiske regler

(dog relativt bred definition).

Efterlevelse af

makroubalanceregler

(dog relativt bred definition)

Må ikke have et

låneprogram.

Ja.

Forslaget er hovedsageligt rettet

mod stabilisering idet støtten afhænger

af ledighedsudviklingen.

Lånene er garanteret af EU-budgettet.

Evt. indfrielse af garantiforpligtigelser vil

således skulle afholdes af EU inden for

loftet for egne indtægter.

Formål med støtte

Udløsermekanisme

Finansiering

Størrelse

Ikke angivet.

Adgangskrav

Efterlevelse af de fælles økonomiske poli-

tisk rammer (ikke udspecificeret), herunder

finanspolitiske regler

(ikke nærmere

defineret, hvor skarpt dette tolkes).

Nej.

Udgifter fra budgettet fastholdes dog i

alle konjunktursituationer og har på den

måde en lille stabiliserende effekt.

Bidrag fra eurolandene behandles som

formålsbestemte indtægter.

Stabiliseringselement

Relation til EU-budgettet

Kilde: Kommissionens EISF-forslag og det tysk-franske forslag om et eurobudget.