FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Oktober 2018

— 2/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Statens indsats

over for køretøjer,

der udebliver fra

periodisk syn

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

2/2018

Beretning om

statens indsats over for

køretøjer, der udebliver

fra periodisk syn

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget

og vedkommende minister.

Skatteministeren, justitsministeren samt transport-, bygnings- og boligministeren afgiver en redegørelse til

beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i februar 2019.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Tlf.: 4322 7300

Fax: 4363 1969

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-582-4

ISBN 978-87-7434-583-1

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om statens indsats over for køretøjer,

der udebliver fra periodisk syn

Folketinget vedtog i 2011 en lovændring om periodiske syn, fordi der var

for mange køretøjer, som kørte usynede rundt, og fordi der var for lille

effekt af de sanktioner, der var for at køre i et usynet køretøj. Formålet

var, at antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, skulle falde fra et kon-

stant niveau på ca. 15.000 til 2.000-3.000.

Lovændringen gav Færdselsstyrelsen lov til at udstede bøder og påbud

om aflevering af nummerplader til køretøjsejere, der overskrider synsfri-

sten. Politiet kunne som hidtil inddrage nummerpladerne på de køretø-

jer, der udeblev fra syn. SKAT skulle som inddrivelsesmyndighed inddri-

ve de ubetalte bøder.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at formålet med

lovændringen om at reducere antallet af usynede køretøjer kun del-

vist er opnået på grund af en utilstrækkelig indsats fra Justitsministe-

riets og Skatteministeriets side.

Færdselsstyrelsen har rettidigt og systematisk iværksat sanktioner

over for køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj, men politiet

har kun i meget begrænset omfang inddraget nummerplader på usy-

nede køretøjer, og SKAT har ikke inddrevet de ubetalte bilsynsbøder

som forudsat. Denne utilfredsstillende indsats har haft negativ ind-

flydelse på borgernes retsfølelse, færdselssikkerheden og miljøet.

Statsrevisorerne bemærker:

•

At antallet af køretøjer, som ikke bliver synet, kun er halveret i for-

hold til niveauet før lovændringen.

At politiet kun har inddraget nummerplader på ca. 8 % af de køretø-

jer, som har stået til nummerpladeinddragelse i perioden 2012-2017,

og at mere end halvdelen af de køretøjer, som har stået til nummer-

pladeinddragelse, har kunnet køre usynede rundt i over 1 år, mens

ca. 12 % har kunnet køre usynede rundt i 4 år eller mere.

10. oktober 2018

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Statsrevisorernes bemærkning

•

At politiets inddragelse af nummerplader på de usynede køretøjer ik-

ke foregår systematisk og ud fra en risikovurdering.

At SKAT kun har inddrevet under halvdelen af de ubetalte bilsynsbø-

der i perioden 2013-2017. SKATs beholdning af fordringer fra Færd-

selsstyrelsen er i perioden mere end fordoblet, mens SKATs behold-

ning af fordringer fra politiet er mere end firedoblet.

At færdselssikkerheden bliver påvirket negativt, fordi ældre køretøjer

(over 16 år) er overrepræsenteret blandt de køretøjer, der står til

nummerpladeinddragelse. Risikoen for fejl stiger med køretøjets al-

der.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Myndighedernes indsats ........................................................................................................ 10

2�½1. Udviklingen i antal køretøjer til nummerpladeinddragelse før og efter

lovændringen i 2012 .................................................................................................................... 10

2�½2. Færdselsstyrelsens indsats vedrørende periodisk syn................................................. 12

2�½3. Politiets opkrævning af bøder og inddragelse af nummerplader ............................. 17

2�½4. SKATs inddrivelse af restancer ............................................................................................... 26

2�½5. Færdselsstyrelsens evaluering og opfølgning ................................................................... 29

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 34

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 40

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet, § 11. Ju-

stitsministeriet, § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og

§ 38. Skatter og afgifter.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Skatteministeriet:

Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010

Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011

Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011

Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 -

Justitsministeriet:

Brian Mikkelsen: september 2008 - februar 2010

Lars Barfoed: februar 2010 - oktober 2011

Morten Bødskov: oktober 2011 - december 2013

Karen Hækkerup: december 2013 - oktober 2014

Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape Poulsen: november 2016 -

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet:

Lars Barfoed: april 2009 - februar 2010

Hans Christian Schmidt: februar 2010 - oktober 2011

Henrik Dam Kristensen: oktober 2011 - august 2013

Pia Olsen Dyhr: august 2013 - februar 2014

Magnus Heuniche: februar 2014 - juni 2015

Hans Christian Schmidt: juni 2015 - november 2016

Ole Birk Olesen: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, Justits-

ministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

I beretningen benævnes skat-

teforvaltningen SKAT, da

SKAT frem til 1. juli 2018 vare-

tog opgaven med inddrivelse

af restancer, herunder bøder

for manglende bilsyn.

1. Denne beretning handler om Transport-, Bygnings- og Boligministeriets, Justitsmi-

nisteriets og Skatteministeriets forvaltning af det lovpligtige periodiske syn. Mere

specifikt undersøger vi Færdselsstyrelsens, politiets og SKATs indsats over for køre-

tøjsejere, der ikke får synet deres køretøj. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til un-

dersøgelsen i oktober 2017.

2. Det daværende Transportministerium (nu Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

et) tog i 2010 initiativ til en lovændring, som trådte i kraft i juli 2012. Forventningen var,

at lovændringen ville føre til, at antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, ville falde

fra et konstant niveau på ca. 15.000 til 2.000-3.000.

3. Lovændringen gav Færdselsstyrelsen nye redskaber til at nedbringe antallet af kø-

retøjer, der ikke bliver synet. Styrelsen kan efter lovændringen udstede bøder og på-

bud om aflevering af nummerpladerne til køretøjsejere, der overskrider synsfristen.

Politiet kan som hidtil inddrage nummerpladerne på de køretøjer, der ikke bliver sy-

net til tiden. SKAT skal som inddrivelsesmyndighed inddrive de ubetalte bøder, som

andre myndigheder ikke er lykkedes med at opkræve.

4. Vi ser i denne undersøgelse på, om lovændringen har haft den forudsatte virkning,

hvad de involverede myndigheder har gjort hver for sig, og hvordan de sammen for-

valter opgaven med at nedbringe antallet af køretøjer, der ikke bliver synet.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om lovændringens målsætning er op-

nået, og om myndighedernes indsats for at nedbringe antallet af køretøjer, der ikke

bliver synet, er tilstrækkelig.

Lovgrundlag – periodisk

syn

Det retlige grundlag for perio-

disk syn er Europarådets di-

rektiv 2014/45/EU. Gældende

dansk lov er lov nr. 473 af 9.

juni 2004 om godkendelse og

syn af køretøjer med tilhøren-

de efterfølgende ændringer –

og hertil bekendtgørelse nr.

516 af 1. juni 2012 om godken-

delse og syn af køretøjer

(synsbekendtgørelsen).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Introduktion og konklusion

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at målsætningen i lovændringen om at nedbringe antallet af

usynede køretøjer ikke er opnået. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved

hjælp af bøder bidraget til et fald i antallet af køretøjer, der ikke bliver synet. Justitsmi-

nisteriets og Skatteministeriets indsats over for køretøjsejere, der ikke får synet deres

køretøj, er imidlertid ikke tilstrækkelig i forhold til en indfrielse af lovændringens mål-

sætning. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en indfrielse af målsætningen afhænger

af, at politiet i højere grad inddrager nummerplader, og at SKAT inddriver de bøder,

der sendes til inddrivelse.

Målsætningen med lovændringen om større regelefterlevelse på området for periodisk

syn er kun delvist indfriet. Forventningen var et fald fra et konstant niveau på ca.

15.000 til 2.000-3.000 køretøjer, som ikke bliver synet. Umiddelbart efter lovændrin-

gens indførelse faldt antallet til ca. 6.300. Dette er de senere år steget til ca. 7.400. An-

tallet af køretøjer, som ikke bliver synet, er dermed halveret i forhold til niveauet før

lovændringen. De køretøjer, der står til nummerpladeinddragelse på grund af mang-

lende syn, omfatter ca. 60 % personbiler og ca. 40 % andre køretøjer, herunder tunge

køretøjer. En stor del af de usynede køretøjer er ældre køretøjer.

Undersøgelsen viser, at Færdselsstyrelsen rettidigt og systematisk iværksætter 2 sank-

tioner, nemlig udstedelse af bøder og påbud om aflevering af nummerplader, og at

styrelsen anmoder politiet om nummerpladeinddragelse. Styrelsens sanktionsmidler

har reduceret antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, om end i mindre omfang end

forudsat.

Andelen af køretøjsejere, der får en første bøde, har siden lovændringen ligget på et

stabilt niveau på 20.500-24.500, svarende til ca. 2 % af de synsindkaldte køretøjer.

Det relativt stabile niveau kan indikere, at bødeinstrumentet ikke vil medføre en yder-

ligere reduktion i antallet af køretøjer, der ikke bliver synet. Andelen af køretøjsejere,

der får flere bøder, har været stigende hen over perioden 2013-2017. Dette indikerer,

at regelefterlevelsen for gruppen af køretøjsejere, der har fået flere bøder, er blevet

dårligere i perioden efter lovændringen.

Undersøgelsen viser også, at politiet har inddraget nummerplader på ca. 8 % af de kø-

retøjer, som har stået til nummerpladeinddragelse i perioden 2012-2017. Dermed har

politiet kun i begrænset omfang inddraget nummerplader på de køretøjer, som ikke

blev synet. Generelt inddrager politiet nummerplader på de køretøjer, som de tilfæl-

digt stopper ved almindelig patruljekørsel, eller når de i anden sammenhæng stopper

køretøjer, fx i forbindelse med generelle færdselskontroller. Det er således ikke en ri-

sikovurdering, der begrunder, hvilke køretøjer der får inddraget nummerpladerne.

Opgaven med nummerpladeinddragelse på grund af manglende syn bliver ifølge poli-

tiet prioriteret under hensyn til den samlede pulje af operative opgaver.

Godt halvdelen af de køretøjer, som har stået til nummerpladeinddragelse på grund af

manglende syn, har kunnet køre usynede rundt i over 1 år. Ca. 12 % har kunnet køre

usynede rundt i 4 år eller mere.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Introduktion og konklusion |

Herudover er ældre køretøjer (over 16 år) overrepræsenteret blandt de køretøjer, der

står til nummerpladeinddragelse, i forhold til det samlede antal synsindkaldte køretø-

jer. Der er desuden forholdsvis mange ældre køretøjer blandt de køretøjer, der har

stået længst tid til nummerpladeinddragelse. Da risikoen for fejl på et køretøj stiger

med køretøjets alder, er det efter Rigsrevisionens opfattelse uhensigtsmæssigt, at især

ældre køretøjer kan køre usynede rundt i lang tid. Det er særligt i forhold til disse kø-

retøjer, at ejerne kan have et incitament til at spekulere i, om det kan betale sig at kø-

re til syn, da udgifterne til reparation af køretøjet kan være høje.

Rigsrevisionen vurderer, at politiets indsats ikke er tilstrækkelig i forhold til at indfri

forventningen, som ligger til grund for lovændringen.

SKAT har inddrevet under halvdelen af de ubetalte bilsynsbøder i perioden 2013-2017

– beløbsmæssigt svarer det til knap ⅓ af det samlede bødebeløb. SKATs beholdning af

fordringer fra Færdselsstyrelsen er i perioden mere end fordoblet, mens SKATs be-

holdning af fordringer fra politiet er mere end firedoblet. Færdselsstyrelsen videre-

sender lidt over halvdelen af alle bøder til politiet og SKAT, mens politiet videresender

ca. halvdelen af alle bøder til SKAT. Det høje antal bødesager, der ender hos SKAT, in-

dikerer en lav regelefterlevelse hos køretøjsejerne.

Rigsrevisionen vurderer, at den præventive effekt af bøderne forudsætter, at SKAT

konsekvent forsøger at inddrive bøderne.

1.2. Baggrund

En lovændring målrettet køretøjer, der ikke bliver synet

6. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tog i 2010 initiativ til en lovændring, fordi

ministeriet vurderede, at der dels var for mange køretøjer, som kørte usynede rundt,

dels at der var for lille effekt af de daværende sanktioner.

7. Det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet med lovændringen er at nedbringe

antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, fra et konstant niveau på ca. 15.000 til

2.000-3.000. Derudover skal lovændringen give politiet bedre muligheder for at ind-

drage nummerpladerne på de køretøjer, som trods påmindelser, administrative bø-

deforelæg (herefter benævnt bøder) og påbud om aflevering af nummerpladerne

fortsat ikke bliver synet. Endelig indgår der i lovbemærkningerne en forventning om,

at regelefterlevelsen skal styrkes på en måde, som udgør en samfundsmæssigt mere

effektiv brug af resurserne end hidtil.

8. Muligheden for at udstede bøder og påbud om aflevering af nummerplader er de 2

nye instrumenter, som Færdselsstyrelsen har til at sanktionere de køretøjsejere, der

ikke får synet deres køretøj.

9. Det var forventningen, at lovændringen og navnlig bødeinstrumentet ville få en

dobbelt effekt. Lovændringen ville overordnet føre til, at politiet skulle inddrage langt

færre nummerplader på køretøjer, der ikke bliver synet. Det ville generelt gøre politi-

ets opgave med at inddrage nummerplader mindre, så de kunne fokusere på de her-

efter langt færre køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj – dem, der fortsat ik-

ke får synet deres køretøj trods påmindelse om syn, bøder og påbud om afmelding af

køretøjet.

Lovændring om periodisk

syn

Folketinget vedtog lovændrin-

gen den 18. maj 2011. Den

trådte dog først i kraft den 1.

juli 2012, fordi den afhang af

SKATs digitalisering af motor-

registret. Den digitale version

blev lanceret i juni 2012.

Administrative bødefore-

læg

En offentlig myndighed kan

opnå lovhjemmel til at anven-

de administrative bødefore-

læg ved lovovertrædelser,

hvis overtrædelsen er klar og

ukompliceret, og sagen kan

forventes højst at medføre

bødestraf. Sanktionsniveauet

bør desuden ligge fast. Når

den sigtede erkender lovover-

trædelsen og erklærer sig vil-

lig til at betale bøden inden for

en given frist, er bødeforelæg

således i praksis en måde at

afslutte en sag om lovover-

trædelse på uden involvering

af politiet og domstolene.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Introduktion og konklusion

10. Lovændringen ændrede ikke på SKATs opgavevaretagelse. SKAT er det sidste

led i sanktionskæden over for køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj. SKAT

skal som inddrivelsesmyndighed inddrive de bøder, som køretøjsejerne har erkendt,

men ikke betalt, og de bøder, som en domstol har afgjort, at ejeren skal betale.

Kontrolordningen

Kontrolordningen var en aftale

mellem Justitsministeriet og

Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet om politiets ind-

sats med at inddrage num-

merplader. Aftalen trådte i

kraft i januar 1999 og funge-

rede i hvert fald indtil 2013.

Rigsrevisionen har ikke kun-

net få oplyst eksakt, hvornår

aftalen ophørte.

11. Før lovændringen var det kun Justitsministeriet, der via politiet sanktionerede kø-

retøjsejere, der ikke fik synet deres køretøj. Politikredsene udstedte bøder for over-

skridelse af synsfristen på baggrund af de enkelte kredses prioritering. Sanktionerin-

gen skete desuden ved, at den tidligere gældende kontrolordning regulerede, at poli-

tiet skulle foretage såkaldt aktiv nummerpladeinddragelse på alle erhvervskøretøjer,

på ca. 10 % af de personbiler, der stod til nummerpladeinddragelse, og fra 2001 på al-

le køretøjer, der havde stået til nummerpladeinddragelse i den foregående synsperi-

ode. Den aktive nummerpladeinddragelse betød, at politiet målrettet skulle opsøge

køretøjet og fjerne nummerpladerne. De øvrige køretøjer blev passivt kontrolleret og

opdaget, hvis politiet tilfældigt eller i anden sammenhæng stoppede køretøjet, fx i

forbindelse med spirituskontroller og hastighedskontroller.

12. Når lovændringen blev yderligere begrundet med, at politiets hidtidige praksis

samfundsmæssigt ikke udgjorde en effektiv brug af resurser, er det ifølge lovbe-

mærkningerne, fordi den aktive nummerpladeinddragelse krævede, at politiet kørte

ud på adressen, mens den passive nummerpladeinddragelse fangede meget få.

13. Endelig fremgik det af transportministerens tale ved fremsættelsen af lovforsla-

get, at lovændringen skulle hindre, at køretøjsejere kunne spekulere i, om det kunne

betale sig at få køretøjet synet, navnlig hvis der var udsigt til større reparationer i for-

bindelse med synet.

14. Samlet er lovændringen således begrundet i et ønske om at opnå bedre regelef-

terlevelse – sammen med de formål om at styrke trafiksikkerheden og miljøet, der

oprindeligt begrundede indførelsen af det lovpligtige periodiske syn for stort set alle

køretøjer.

Aktører og opgaveansvar efter lovændringen

Frekvens for periodisk

syn

Frekvensen for periodisk syn

afhænger af køretøjstype og

anvendelse. For personbiler

gælder fx, at de skal synes

første gang 4 år efter første

registrering og herefter hvert

2. år. Lastbiler skal synes alle-

rede 1 år efter første registre-

ring og herefter årligt. Regler-

ne fremgår af Færdselsstyrel-

sens hjemmeside.

Synspligtige køretøjer

Synspligtige køretøjer er, jf.

synsbekendtgørelsen, lastbi-

ler, påhængs- og sættevogne

til biler med en totalvægt over

3.500 kg, køretøjer godkendt

til transport af farligt gods, ud-

rykningskøretøjer, varebiler,

motorkøretøjer, der benyttes

til befordring (taxakørsel, her-

under limousinekørsel, syge-

transport, ambulancekørsel

og buskørsel, herunder rute-

kørsel), registreringspligtige

motorredskaber (minitrucks

undtaget), veteranbiler og

personbiler. Undtaget er såle-

des fx campingvogne, motor-

cykler og knallerter.

15. Langt hovedparten af alle køretøjer er underlagt reglerne om periodisk syn. Antal-

let af synsindkaldte køretøjer har ligget stabilt på ca. 1,1 mio. køretøjer årligt i perioden

2013-2017.

Frekvensen for indkaldelse til periodisk syn afhænger af køretøjstypen. I Danmark

står godkendte private synsvirksomheder, der råder over ca. 540 synshaller, for sel-

ve synet. Der er p.t. og generelt ingen ventetid for at få foretaget syn.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet – mere specifikt Færdselsstyrelsen

– der har ansvaret for at indkalde alle synspligtige køretøjer til syn og tilse, at de kom-

mer til syn inden for tidsfristen. Hvis en køretøjsejer overskrider synsfristen, sender

Færdselsstyrelsen vedkommende et erindringsbrev om at møde til syn. Får køretøjs-

ejeren fortsat ikke synet sit køretøj, udsteder styrelsen en bøde og et påbud om at af-

levere nummerpladerne eller få køretøjet godkendt ved syn. Politiet er den eneste

myndighed, der har beføjelse til at inddrage nummerplader.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Introduktion og konklusion |

Der er således 2 typer af sanktioner, som forløber i 2 uafhængige spor. Færdselssty-

relsen udsteder

bøder

til de køretøjsejere, der henholdsvis 10 og 14 uger efter synsfri-

sten ikke har fået godkendt eller afmeldt deres køretøj. Efter de 10 uger får ejeren

samtidig påbud om at få godkendt køretøjet ved syn eller afmelde det. Styrelsen an-

moder politiet om at

inddrage nummerpladerne,

hvis køretøjet 15 uger efter synsfri-

sten ikke er godkendt eller afmeldt. Politiet kan herefter inddrage nummerpladerne.

16. Figur 1 viser indsatsen for de 3 myndigheder, når køretøjsejere ikke får synet de-

res køretøj.

De 2 typer sanktioner

Figur 1

Indsats over for de køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj

At processerne for bøder og

nummerpladeinddragelser er

uafhængige, betyder, at en kø-

retøjsejer, som fx har fået en

bøde for manglende syn og

derefter får synet sit køretøj,

har ret til at beholde nummer-

pladerne, men ejeren skal sta-

dig betale bøden. Tilsvarende

gælder, at en køretøjsejer,

som har betalt sin bøde for

manglende syn, men undladt

at få synet eller afmeldt sit kø-

retøj, stadig vil optræde i poli-

tiets register med køretøjer til

nummerpladeinddragelse.

TRANSPORT-, BYGNINGS-

OG BOLIGMINISTERIET

JUSTITSMINISTERIET

SKATTEMINISTERIET

SYNSHAL

Færdselsstyrelsen

• Udstede bøder og påbud

• Opkræve og videre-

sende ubetalte bøder

• Meddele politiet om

nummerpladeinddragelse

Politiet

• Opkræve og videre-

sende ubetalte

bøder

• Inddrage

nummerplader

XXX

SKAT

• Inddrive ubetalte

bøder

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det er i første omgang Færdselsstyrelsen, der udsteder bøderne, som også skal op-

kræve dem. Hvis det trods rykkere og tilbud om afdragsordninger mislykkes, skal

styrelsen videresende de ubetalte bøder til enten politiet eller SKAT. Om de skal vi-

deresende de ubetalte bøder til politiet eller SKAT, afhænger af, om køretøjsejeren

har erkendt bøden (dvs. forseelsen i at undlade at syne sit køretøj). Erkendte, men

ubetalte eller kun delvist betalte bøder skal SKAT inddrive. Ikke-erkendte bøder skal

politiet opkræve – eventuelt ved domstolenes mellemkomst, hvis heller ikke politiet

lykkes med at opkræve bøden direkte hos køretøjsejeren. Fortsat ubetalte bøder,

som en domstol har afgjort, at køretøjsejeren skal betale, skal SKAT inddrive.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Introduktion og konklusion

17. Der er dermed et delt ansvar mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet,

Justitsministeriet og Skatteministeriet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er

ansvarlig for periodiske syn, herunder for bøder og påbud. Justitsministeriet har an-

svaret for at opkræve de bøder, som ikke erkendes, og for den ultimative sanktion for

manglende syn i form af nummerpladeinddragelser. Skatteministeriet er ansvarlig for

inddrivelsen af de bøder, som de 2 andre myndigheder må opgive at opkræve.

Det Digitale Motorregister

(DMR)

DMR indeholder informationer

om alle indregistrerede køre-

tøjer, bl.a. om seneste synsda-

to og -resultat, næste synsda-

to, om køretøjet står til num-

merpladeinddragelse, og om

nummerpladerne er afmeldt

samt en række mere almene

oplysninger, fx køretøjets ejer-

forhold og registreringsnum-

mer.

Herudover er SKAT ansvarlig for det Digitale Motorregister (DMR). Både Færdsels-

styrelsen og politiet er i deres udførelse af opgaverne afhængige af DMR og de oplys-

ninger, der kommer fra registret.

Rigsrevisionens tidligere undersøgelser af området

18. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt forvaltningen af bilsyn. I beretning om bil-

syn efter liberaliseringen i 2005 fra april 2008 undersøgte vi, hvordan liberaliseringen

påvirkede kvaliteten af bilsyn. I undersøgelsen konstaterede vi bl.a., at Transportmi-

nisteriet manglede sammenlignelige oplysninger om udviklingen i antallet af biler,

som ejeren ikke fremstillede rettidigt til periodisk syn, og oplysninger om, hvor længe

bilerne typisk havde overskredet synsfristen. I 2012 lukkede Rigsrevisionen sagen, da

ministeriet redegjorde for, at DMR fra medio 2012 indeholdt tal for antal usynede kø-

retøjer og oplysninger om, hvor længe køretøjerne havde stået til nummerpladeind-

dragelse.

Rigsrevisionen fandt det vigtigt, at Transportministeriet fortsat fulgte udviklingen på

området, fx ved at evaluere de metoder, som Trafikstyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen) anvendte i forsøget på at nedbringe antallet af usynede køretøjer på

vejene til gavn for trafiksikkerheden og miljøet.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

19. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om myndighedernes indsats for at re-

ducere antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, er tilstrækkelig.

Med tilstrækkelig forstår vi i denne undersøgelse, om myndighederne har nået målet

om at nedbringe antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, i overensstemmelse med

målsætningen i lovændringen, og om politiet har kunnet fokusere på de køretøjsejere,

der uanset myndighedernes foranstaltninger fortsat ikke har fået synet deres køretøj.

Desuden forstår vi med tilstrækkelig, om lovændringen har ført til, at det i mindre

grad er muligt at spekulere i, om det kan betale sig at syne sit køretøj, navnlig hvis der

er udsigt til større reparationer, som også transportministeren stillede Folketinget i

udsigt i sin fremsættelsestale.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Introduktion og konklusion |

20. Når vi vurderer, om myndighedernes indsats er tilstrækkelig, tager vi primært af-

sæt i lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer, som trådte i kraft i

juli 2012. Lovændringen har været gældende i ca. 6 år og må forventes at være fuldt

implementeret. Desuden foreligger der et tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere

virkningen af lovændringen på køretøjsejernes regelefterlevelse. Lovændringen inde-

holder nye tiltag på synsområdet, nemlig indførelsen af bøder og påbud, som Færd-

selsstyrelsen udsteder, ligesom der i forslaget til lovændringen opstilles nogle for-

ventninger til lovændringens effekt.

Derudover tager undersøgelsen afsæt i anden lovgivning, fx inddrivelsesloven, syns-

bekendtgørelsen og vejledninger, der beskriver grundlaget for myndighedernes ad-

ministration af deres opgaver over for køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj.

21. Vi lægger følgende ansvarsfordeling til grund for vores undersøgelse: Færdsels-

styrelsen har ansvaret for at indkalde køretøjsejere til syn, udstede bøder og påbud,

opkræve bøder for manglende syn og oplyse politiet om de køretøjer, der står til

nummerpladeinddragelse. Politiet har ansvaret for at inddrage nummerplader på de

køretøjer, som trods rykkere og påbud fortsat ikke bliver synet eller afmeldt. Derud-

over har politiet også en opgave med at opkræve de bøder, politiet modtager fra

Færdselsstyrelsen. SKAT er inddrivelsesmyndighed i Danmark og skal inddrive de

bøder, som enten er erkendt eller afgjort ved domstolene, men som ikke er betalt.

Vi lægger til grund for undersøgelsen, at det er vigtigt, at alle 3 aktører løser opgaver-

ne på tilfredsstillende vis, hvis ordningen efter lovændringen samlet set skal virke

hensigtsmæssigt. Færdselsstyrelsen bør udstede og opkræve bøder fra køretøjseje-

re, der ikke får synet deres køretøj rettidigt og systematisk. Politiets indsats bør have

fokus på den del af køretøjsejerne, som uanset påmindelse om syn, bøder og påbud

om afmelding af køretøjet fortsat ikke får synet deres køretøj, ligesom politiets ind-

sats bør afspejle målsætningen om at nedbringe antallet af køretøjer, der ikke bliver

synet, i overensstemmelse med lovændringen. SKAT bør inddrive bøderne for mang-

lende syn, hvis bøderne som sanktion skal have en præventiv virkning over for køre-

tøjsejerne.

Endelig undersøger vi, om Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har evalueret og

fulgt op på indfrielsen af lovændringens formål. Vi lægger til grund for undersøgelsen,

at ministeriet som lovejer af lovændringen i 2012 er de nærmeste til at evaluere og

følge op på indfrielsen af målsætningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Introduktion og konklusion

Metode

22. Undersøgelsen bygger på en registeranalyse af køretøjer, der ikke er blevet synet,

og på en række bødedata og andre data fra hver af de 3 myndigheder. Desuden har

vi gennemgået dokumenter fra myndighederne og gennemført interviews med Færd-

selsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Rigspolitiet og SKAT om deres opga-

ver med køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj.

Registeranalysen er baseret på udtræk fra DMR, der viser, hvor mange køretøjer der

har stået til nummerpladeinddragelse, hvor længe de har stået til nummerpladeind-

dragelse og køretøjernes alder. Datasættet indeholder alle køretøjer, som i perioden

2004 - april 2018 er blevet oprettet i DMR med markeringen ”Nummerpladeinddra-

gelse på grund af manglende syn”.

Vores registeranalyse vedrører de køretøjer, som Færdselsstyrelsen har anmodet

politiet om at inddrage, dvs. 15 uger efter synsfristen.

23. Vi har undersøgt køretøjernes alder ud fra en antagelse om, at ældre køretøjer

udgør en større trafiksikkerheds- og miljømæssig risiko end nye køretøjer. Færdsels-

styrelsens data for fejlprocenter ved syn viser, at jo ældre et køretøj er, jo større

sandsynlighed er der for fejl ved køretøjet. Desuden er det ejerne af de ældre og alt

andet lige mere vedligeholdelseskrævende køretøjer, der kunne have et økonomisk

incitament til ikke at få synet deres køretøj.

24. De bødedata og øvrige data, vi har gennemgået fra Færdselsstyrelsen, Rigspoliti-

et og SKAT, vedrører antal indkaldelser til syn, antal udstedte og betalte bøder, ind-

dragelser af nummerplader, inddrivelse af de bøderestancer, som SKAT modtager

fra Færdselsstyrelsen og politiet, og udviklingen i beholdningen af bøder hos SKAT.

25. Endelig har vi foretaget en systemtest ved at gennemgå et mindre antal sager,

som har kunnet belyse myndighedernes interne processer, herunder synsprocessen

og påbuds- og bødeprocessen i Færdselsstyrelsen samt bødeprocessen i politiet.

Formålet med sagsgennemgangen har været at undersøge, om processerne i Færd-

selsstyrelsen og i politiet i praksis bliver udført, så køretøjsejerne oplever at blive

sanktioneret inden for de angivne tidsfrister.

26. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

27. Undersøgelsen omfatter myndighedernes indsats over for de køretøjsejere, der

ikke får synet deres køretøj. Vi har undersøgt Færdselsstyrelsens indkaldelse til syn,

udstedelse af bøder og påbud samt styrelsens opkrævning af bøder og anmodning til

politiet om nummerpladeinddragelser. Vi har desuden undersøgt politiets opkræv-

ning af bøder og inddragelse af nummerplader samt SKATs inddrivelse af bøder. Vi

har derudover undersøgt, om forventningerne til lovændringen om større regelefter-

levelse er indfriet. Når vi overordnet undersøger, om målsætningen i lovændringen er

indfriet, herunder om regelefterlevelsen er styrket, er det for at vurdere udviklingen

fra tiden før til efter lovændringen. Når vi undersøger hver enkelt myndigheds indsats,

er det for at vurdere den enkelte myndigheds bidrag til lovændringens målsætning i

tiden efter lovændringen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Introduktion og konklusion |

28. Overordnet har vi afgrænset undersøgelsen til perioden 2010 - april 2018. Lovæn-

dringens virkning på regelefterlevelsen har vi undersøgt via udviklingen i antallet af

køretøjer, som har stået til nummerpladeinddragelse, fra tiden før lovændringen og

frem. Denne del af undersøgelsen er afgrænset til perioden 2010 - april 2018. Myndig-

hedernes indsats har vi undersøgt for perioden 2012 - april 2018. Færdselsstyrelsens

udstedelse og opkrævning af bøder, styrelsens anmodninger til politiet om nummer-

pladeinddragelser og politiets opkrævning af bøder har vi undersøgt for perioden

2013-2017. SKATs inddrivelse af bøder har vi undersøgt for perioden 2014-2017. Vo-

res undersøgelse af politiets inddragelser af nummerplader og antallet af køretøjer,

som har stået til nummerpladeinddragelse, har vi undersøgt for perioden 2012 - april

2018. Kun den overordnede analyse af regelefterlevelsen sammenholder således pe-

rioden før lovændringen med perioden efter. For analyserne gælder i øvrigt, at det er

datakvalitet og -tilgængelighed, der har bestemt den skitserede afgrænsning.

29. Vi har ikke undersøgt sammenhængen mellem manglende bilsyn og trafiksikker-

heden på vejene. Vi har heller ikke undersøgt kvaliteten af det periodiske syn, ligesom

vi ikke har undersøgt Færdselsstyrelsens tilsyn og kontrol med synsvirksomhederne,

da vi har fokuseret på de køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj. Vi har desu-

den hverken undersøgt anklagemyndighedens eller domstolenes sagsbehandling af

ikke-erkendte bøder samt Færdselsstyrelsens sagsbehandling af klager over bøder.

Endelig har vi ikke foretaget tests af dataoverførslerne mellem myndighederne.

30. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en

ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

2. Myndighedernes

indsats

31. Dette kapitel handler om myndighedernes forvaltning af deres respektive opgaver

i forbindelse med periodisk syn, og om og i hvilket omfang de har indfriet forventnin-

gerne til lovændringen. I det omfang myndighederne mangler at indfri forventninger-

ne til lovændringen, eller hvis deres indsats på anden vis er mangelfuld, ser vi på kon-

sekvenserne heraf i form af udviklingen i antal køretøjer, som står til nummerplade-

inddragelse, udviklingen i antal udstedte bøder for ikke at få synet køretøjet og udvik-

lingen i antal bøder, som ikke bliver betalt og derefter sendes til inddrivelse hos

SKAT.

Centralregistret for

Motorkøretøjer (CRM)

CRM var oprindeligt navnet på

en instans hos politiet og det

it-system, de brugte til oplys-

ninger om køretøjer. Indtil ja-

nuar 2008 lå opgaven med

bl.a. registrering af køretøjer

og nummerplader hos politiet.

Herefter overgik opgaven – og

dermed ansvaret for it-syste-

met – til SKAT. I den forbin-

delse blev Centralregistret for

Motorkøretøjer (og forkortel-

sen CRM) til en betegnelse

kun for it-systemet. Et tal efter

CRM angiver, hvilken version

af systemet der er tale om.

Det er efter lanceringen af

DMR i 2012 nu kun politiet, der

bruger CRM3.

2.1. Udviklingen i antal køretøjer til nummerplade-

inddragelse før og efter lovændringen i 2012

32. Lovændringens forventning er en reduktion fra konstant ca. 15.000 til 2.000-

3.000 køretøjer, der står til nummerpladeinddragelse. Vi har undersøgt udviklingen i

antal køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse i perioden 2010 - april 2018. Vi

har undersøgt perioden, umiddelbart før lovændringen trådte i kraft, og sammenlig-

net med perioden efter lovændringen.

33. Data for udviklingen i perioden før og efter lovændringen er fra henholdsvis Cen-

tralregistret for Motorkøretøjer (CRM) og det Digitale Motorregister (DMR). Figur 2

viser udviklingen i antal køretøjer, der til stod til nummerpladeinddragelse i perioden

2010 - april 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

Figur 2

Antal køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse pr. en given dato i perioden 2010 - april

2018

16.000

15.000

14.000

13.000

12.000

11.000

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

14.810

15.230

14.587

14.311

14.900

Lovændring juli 2012

11.789

10.240

9.934

7.717

6.341

6.313

6.130

6.422

6.625

7.590

7.745

7.194 7.288 7.182

Note: Da opgørelserne af køretøjer, som stod til nummerpladeinddragelse fra juli 2011 til maj 2012, ligger i perioden efter vedtagelse af loven i maj 2011

og før ikrafttræden af loven i juli 2012, indgår opgørelserne ikke i gennemsnittet af køretøjer, som stod til nummerpladeinddragelse før og efter

lovændringen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Færdselsstyrelsen og SKAT. Data for perioden 2010-2011 er fra CRM, og data for perioden 2012 - april

2018 er fra DMR.

Tallene i figur 2 er beholdningsstørrelser for det antal køretøjer, der stod til nummer-

pladeinddragelse pr. en given dato. For at kunne sammenligne udviklingen af usyne-

de køretøjer før og efter lovændringen har vi beregnet gennemsnittet af de behold-

ningsstørrelser, som fremgår af figuren. Gennemsnittet i perioden 2010-2011, dvs. før

lovændringen, var ca. 14.750 køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse. Efter

lovændringen, dvs. perioden juli 2012 - april 2018, var der gennemsnitligt ca. 7.200

køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse.

Antallet af køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse i perioden juli 2012 - april

2018, er altså lidt mere end halveret, men målsætningen om at nedbringe antallet til

2.000-3.000 køretøjer er ikke indfriet.

Marts 2010

Juni 2010

September 2010

December 2010

Marts 2011

Juni 2011

September 2011

December 2011

Marts 2012

Juni 2012

September 2012

December 2012

Marts 2013

Juni 2013

September 2013

December 2013

Marts 2014

Juni 2014

September 2014

December 2014

Marts 2015

Juni 2015

September 2015

December 2015

Marts 2016

Juni 2016

September 2016

December 2016

Marts 2017

Juni 2017

September 2017

December 2017

Marts 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

Det fremgår også af figuren, at der var et markant fald i antal køretøjer, der stod til

nummerpladeinddragelse i årene umiddelbart efter lovændringen, men at antallet i

perioden 2016 - april 2018 var lidt højere end antallet umiddelbart efter lovændrin-

gen. Antallet af køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse, var lige efter lovæn-

dringen på gennemsnitligt ca. 6.300 køretøjer, hvor antallet i perioden 2016 - april

2018 var på gennemsnitligt ca. 7.400 køretøjer. I resten af kapitlet har vi undersøgt

de 3 myndigheders indsats for at reducere antallet af usynede køretøjer siden lov-

ændringen i 2012.

Resultater

Undersøgelsen viser, at der i hele perioden efter lovændringen i gennemsnit stod ca.

7.200 køretøjer til nummerpladeinddragelse. Målsætningen med lovændringen var

2.000-3.000 køretøjer. Der er sket en reduktion i antallet af køretøjer, der stod til

nummerpladeinddragelse, men det er ikke faldet til det niveau, som var målet med

lovændringen. Derudover viser undersøgelsen, at antallet af køretøjer, der stod til

nummerpladeinddragelse, har været lidt højere de seneste 2 år end i perioden lige

efter lovændringen.

2.2. Færdselsstyrelsens indsats vedrørende periodisk

syn

34. Vi har undersøgt, om Færdselsstyrelsen rettidigt og systematisk indkalder til syn,

udsender erindringsbreve om at møde til syn, udsteder bøder og påbud om afleve-

ring af nummerplader og anmoder politiet om nummerpladeinddragelse. Vi har des-

uden undersøgt regelefterlevelsen ved at se på udviklingen i det nye sanktionsmiddel

(udstedelse af bøder) og ved at se på, hvor stor en andel af bøderne der bliver betalt.

Færdselsstyrelsens forvaltning af processerne i det periodiske syn

35. Da Færdselsstyrelsen har ansvaret for at indkalde alle synspligtige køretøjer til

syn og tilse, at de bliver synet til tiden, er det også styrelsens ansvar at sætte en pro-

ces i gang i de tilfælde, hvor en køretøjsejer overskrider synsfristen.

36. Vores undersøgelse viser, at Færdselsstyrelsen via en række interne vejledninger

har skabt et detaljeret grundlag at administrere egne opgaver ud fra. Grundlaget sik-

rer, at styrelsens opgaver i forbindelse med periodisk syn er sat i system og indgår til

rette tid i den samlede proces.

Processen for periodisk syn fremgår af figur 3 og viser de tidspunkter, hvor køretøjs-

ejeren får en henvendelse fra Færdselsstyrelsen, og hvor styrelsen videresender en

sag til andre myndigheder.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

Figur 3

Proces for periodisk syn – Færdselsstyrelsens indsats

Synsfrist

14 15

Uger

÷13

÷8

1. Synsindkaldelse

2. Erindringsbrev −

syn skal foretages,

ellers bøde

3. Bøde på 2.000 kr.

(A-bøde)

5. Bøde på 2.000 kr.

(B-bøde)

7. Videresendelse af

erkendte, ikke-betalte

bødesager til SKAT

4. Erindringsbrev −

påbud om at få afmeldt

eller godkendt køretøjet

6. Anmodning til politiet

om nummerplade-

inddragelse via DMR

8. Videresendelse af

ikke-erkendte bøde-

sager til politikredse

Note: Der er ikke fastsat eksakte frister for videresendelse af bøder til henholdsvis politiet og SKAT (pkt. 7 og 8).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af figur 3, at Færdselsstyrelsen indkalder køretøjsejere 8 uger før syns-

fristen for lette køretøjer, herunder personbiler, og 13 uger før synsfristen for tunge

køretøjer. Hvis køretøjsejeren overskrider synsfristen, får ejeren automatisk 4 uger

efter synsfristen et erindringsbrev om at møde til syn. 10 uger efter synsfristen udste-

der styrelsen en bøde (A-bøde), hvis køretøjet ikke er godkendt ved syn eller afmeldt.

Samtidig udsteder styrelsen et påbud til ejeren om at få køretøjet godkendt eller af-

meldt. 14 uger efter synsfristen udsteder styrelsen endnu en bøde (B-bøde), hvis eje-

ren har ignoreret påbuddet. Hvis køretøjet 15 uger efter synsfristen fortsat hverken er

godkendt eller afmeldt, anmoder styrelsen politiet om at inddrage nummerpladerne.

Det er således ikke nok at møde op til syn, inden der er gået henholdsvis 10, 14 og 15

uger efter synsfristen, for at undgå sanktionerne. Køretøjet skal også være

godkendt

efter syn eller afmeldt inden de nævnte frister.

Hvis køretøjsejeren trods Færdselsstyrelsens rykkere ikke betaler A-bøden og/eller

B-bøden, sender styrelsen de erkendte bøder til inddrivelse hos SKAT, mens de ikke-

erkendte bøder videresendes til politiet.

37. Hele processen er systemunderstøttet via en integration mellem Færdselsstyrel-

sens it-system (til indkaldelse, erindringsbreve og udstedelse af bøder og rykkere) og

SKATs it-system DMR, som markerer nummerpladeinddragelse. Oplysningerne om

syn indberettes til eSyn, hvorefter eSyn sender data til DMR.

38. DMR laver dagligt en automatisk dataoverførsel til politiets it- system CRM3 med

en liste over de køretøjer, der dags dato står til nummerpladeinddragelse. Visse an-

dre dataoverførsler sker én gang om ugen, fx DMR’s oplysninger til Færdselsstyrel-

sen om, hvem der skal indkaldes til syn, hvem der har overskredet synsfristen, og

hvem der har overskredet synsfristen med henholdsvis 10 og 14 uger og dermed skal

have påbud og bøde.

Frister for sanktioner

Fristerne for sanktioner har

forrang i forhold til øvrige fri-

ster i synsprocessen. Hvis en

køretøjsejer fx får synsresul-

tatet ”omsyn”, har ejeren som

udgangspunkt 33 dage til at

få køretøjet repareret og god-

kendt efter (ét eller flere) om-

syn. Men hvis ejeren først

kommer til syn og får synsre-

sultatet ”omsyn” 9 uger efter

synsfristen, har ejeren i prak-

sis kun 1 uge til at få køretøjet

repareret og godkendt efter

omsyn, hvis bøden 10 uger ef-

ter synsfristen skal undgås.

Synsresultatet ”omsyn” har

altså ingen opsættende virk-

ning i forhold til fristerne for

sanktionerne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

39. Videresendelsen af bødesager til politiet sker systemunderstøttet via et bøde-

oversendelsessystem, som Færdselsstyrelsen har udviklet. Videresendelsen sker

tidligst, når alle formelle skridt i bødeprocessen er afsluttet, og efter en række auto-

matiske og systemunderstøttede kvalitetskontroller i bødeoversendelsessystemet,

fx dobbelttjek af, om køretøjet i mellemtiden er blevet godkendt ved syn, eller om der

er kommet en klage fra køretøjsejeren. Hvis det er tilfældet, ser en sagsbehandler i

Færdselsstyrelsen på sagen inden eventuel videresendelse til politiet.

Sagsgennemgang af Færdselsstyrelsens synsprocesser

40. Vi har foretaget en systemtest ved at gennemgå 10 sagsforløb for at vurdere, om

processen for periodisk syn og navnlig sanktioneringen følger tidsfristerne, der er

fastsat i lovgivningen.

41. Gennemgangen af de 10 sager viser, at Færdselsstyrelsen i alle disse tilfælde efter

at have indkaldt køretøjerne til syn rettidigt har udsendt erindringsbreve, at de har

udstedt A-bøde og påbud samt B-bøde rettidigt, og at de har opkrævet bøder eller

videresendt ikke-opkrævede bøder til rette myndighed. Det giver en indikation af, at

den del af processen, der omhandler påmindelse om synsfristen, påbuds- og bøde-

udstedelse, opkrævning og eventuel videresendelse af bøder til anden myndighed,

kører automatisk og til tiden.

Udviklingen i bødeudstedelsen og i andelen af bøder, der bliver betalt

42. Vi har undersøgt udviklingen i regelefterlevelsen målt ud fra antallet af A- og B-

bøder, ligesom vi har undersøgt, hvor stor en andel af bøderne køretøjsejerne betaler

til Færdselsstyrelsen i forhold til den andel af bøderne, som styrelsen må videresende

til andre myndigheder til opfølgning.

43. Figur 4 viser udviklingen i A- og B-bøder i perioden 2013-2017 i forhold til de syns-

indkaldte køretøjer. Figuren viser den procentvise andel, som bøderne udgør af syns-

indkaldelserne. A-bøder og påbud udstedes samtidigt i samme brev til køretøjsejer-

ne. Vi forudsætter derfor af formidlingshensyn, at påbud udstedes samtidigt med A-

bøder, og omtaler herefter generelt kun bødeudstedelsen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

Figur 4

Antal A- og B-bøder og bødernes andel af de synsindkaldte køretøjer i

perioden 2013-2017

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

2013

A-bøder

B-bøder

2014

1,9%

(22.184)

2,1%

(22.956)

2,7%

(

30.352

)

2,2%

(

24.520

)

1,8%

(20.011)

1,3%

(14.616)

1,8%

(

20.563

)

1,5%

(16.646)

1,1%

(12.749)

1,2%

(13.464)

2015

2016

2017

Note: Procentangivelserne tager ikke højde for, at der kan være periodeforskydning, dvs. at bøder udstedt i ét

år kan relatere sig til en synsindkaldelse i det forudgående år.

Færdselsstyrelsen har oplyst, at 2015 var et atypisk år, jf. metodebilaget. Vi har derfor set bort fra talle-

ne i 2015.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Færdselsstyrelsen.

Når man ser bort fra udsvinget i 2015, har udstedelsen af A-bøder i forhold til antal

synsindkaldte køretøjer ligget på ca. 2 % i hele perioden 2013-2017, mens udstedel-

sen af B-bøder i samme periode har ligget på ca. 1,3 %. Andelen af udstedte A- og B-

bøder var i 2017 på samme niveau som i 2013, umiddelbart efter lovændringen.

A-bøderne varierer antalsmæssigt fra ca. 20.500 til ca. 24.500, og B-bøderne fra ca.

12.700 til ca. 16.600 (når vi ser bort fra 2015, som var et atypisk år).

44. Bødeinstrumentets virkning synes dermed at have været at nedbringe antallet af

køretøjer, der ikke bliver synet, betragteligt i forbindelse med, at lovændringen trådte

kraft. Omvendt kan det stabile niveau for udstedelserne af A- og B-bøder i hele peri-

oden indikere, at bødeinstrumentet må forventes fremover

ikke

at medføre en yderli-

gere reduktion i antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, så målsætningen med lov-

ændringen kan indfries.

45. Ud over den umiddelbare effekt af bødeinstrumentet siden lovændringens indfø-

relse har vi også undersøgt udviklingen i regelefterlevelsen i løbet af synsprocessen

med særligt fokus på perioden fra A-bøde til B-bøde. Vi har undersøgt, hvor mange af

de køretøjsejere der har fået en A-bøde, som også har fået en B-bøde, jf. tabel 1. Det

giver en indikation af, om der er en gruppe af køretøjsejere, som bødeinstrumentet

har en begrænset virkning på.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

Tabel 1

Andel af køretøjsejere med en A-bøde, som også har fået en B-bøde,

i perioden 2013-2017

2013

2014

2015

2016

2017

Note: Færdselsstyrelsen har oplyst, at 2015 var et atypisk år, jf. metodebilaget. Vi har derfor set bort fra tal-

lene i 2015.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af tabel 1, at der i perioden 2013-2017 var en stigning i andelen af køre-

tøjsejere, som både havde fået en A-bøde og en B-bøde. Det indikerer, at regelefter-

levelsen blandt denne gruppe af køretøjsejere er blevet dårligere i denne periode.

46. Hvorvidt køretøjsejerne erkender og betaler bøderne eller ej, og om de gør det i

første omgang til Færdselsstyrelsen eller først senere, giver også en indikation på ud-

viklingen i regelefterlevelsen. Langt størstedelen af de bøder, som Færdselsstyrelsen

er nødt til at videresende til andre myndigheder, sender styrelsen til politiet, fordi kø-

retøjsejerne ikke har erkendt bøderne. Styrelsen sender kun en meget lille andel af

bøderne til inddrivelse hos SKAT, jf. tabel 2.

Tabel 2

Færdselsstyrelsens opkrævning af bøder i perioden 2013-2017

Betalt til

Færdselsstyrelsen

A-bøder:

2013

2014

2015

2016

2017

B-bøder:

2013

2014

2015

2016

2017

32�½7

32�½8

34�½3

29�½6

29�½1

57�½2

61�½3

61�½4

66�½1

64�½0

1�½7

1�½2

1�½0

1�½1

0�½4

46�½3

45�½8

52�½3

47�½4

45�½5

43�½2

48�½2

43�½8

49�½1

44�½0

1�½5

1�½0

0�½8

0�½7

0�½2

Videresendt til

politiet

Videresendt til

SKAT

Note: Ud over de bøder, der er betalt til Færdselsstyrelsen, eller som styrelsen har videresendt til politiet eller

SKAT, er der også et mindre antal bøder, som står åbne (gælder kun 2017), er afskrevet, er krediteret

eller ikke umiddelbart kan kategoriseres. Derfor kan der ikke summeres op til 100 % i tabellen.

Færdselsstyrelsen har oplyst, at 2015 var et atypisk år, jf. metodebilaget. Vi har derfor set bort fra talle-

ne i 2015.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Færdselsstyrelsen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

Det fremgår af tabel 2, at under halvdelen af de køretøjsejere, der får bøder, betaler

bøderne til Færdselsstyrelsen. For A-bødernes vedkommende faldt andelen fra

46,3 % i 2013 til 45,5 % i 2017. For B-bødernes vedkommende faldt andelen jævnt

hen over perioden fra 32,7 % i 2013 til 29,1 % i 2017. Færdselsstyrelsen videresendte

både flere A- og B-bøder i perioden 2013-2017 til politiet, dvs. de ikke-erkendte bø-

der. Styrelsen sendte i 2017 ca. samme andel A-bøder til politiet som i 2013, umiddel-

bart efter lovændringen. Andelen af B-bøder, som styrelsen videresendte til politiet i

2017, var højere (64 %) end i 2013 (57,2 %). Andelen af bøder, som styrelsen videre-

sender til SKAT, dvs. de erkendte bøder, hvor betalingen misligholdes, udgør generelt

en relativt lille andel. Samlet set tyder udviklingen på, at færre betaler navnlig B-bø-

derne til Færdselsstyrelsen. Dette er også en indikation af, at der findes en gruppe af

køretøjsejere, som bødeinstrumentet virker mindre godt på.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Færdselsstyrelsen sikrer, at de rettidigt og systematisk ind-

kalder synspligtige køretøjer til syn, ligesom de også udsteder bøder og påbud samt

anmoder politiet om at inddrage nummerpladerne, hvis køretøjsejerne ikke får synet

deres køretøj.

Undersøgelsen viser desuden, at indførelsen af bødeinstrumentet har haft en umid-

delbar og stor effekt på antallet af køretøjer, der står til nummerpladeinddragelse,

men primært i perioden lige efter lovændringen. Da andelen af A-bøder i forhold til

antal synsindkaldelser har været relativt stabilt i hele perioden 2013-2017, kan det in-

dikere, at bødeinstrumentet må forventes fremover

ikke

at medføre en yderligere re-

duktion i antallet af køretøjer, der ikke bliver synet.

Hen over perioden 2013-2017 var andelen af de køretøjsejere, der både havde fået en

A-bøde og en B-bøde, stigende. Dette indikerer, at regelefterlevelsen blandt denne

gruppe af køretøjsejere er blevet dårligere i denne periode.

2.3. Politiets opkrævning af bøder og inddragelse af

nummerplader

47. Vi har undersøgt, i hvilket omfang politiet opkræver bøderne, som Færdselssty-

relsen videresender til politiet. Vi har undersøgt, om politiet har fastsat frister for op-

krævning af bøder og udstedelse af rykkere, så bøder opkræves snarest efter, at

Færdselsstyrelsen har videresendt dem til politiet. Vi har også undersøgt, om der er

fastsat frister for videresendelse af bøder til domstolene og SKAT.

Vi har desuden undersøgt, i hvilket omfang politiet inddrager nummerpladerne på de

køretøjer, som Færdselsstyrelsen har anmodet politiet om at inddrage. Der er her ta-

le om køretøjsejere, som trods påmindelse om syn, bøder for manglende syn og på-

bud om afmelding af køretøjet fortsat ikke får synet deres køretøj.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

Politiets opkrævning af bøder

48. Politiet varetager opkrævningsopgaven af ikke-erkendte bøder, som er videre-

sendt fra Færdselsstyrelsen. Reglerne for politiets opkrævning af bøder er reguleret i

bødebekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at politiet skal opkræve bø-

der mv., så snart afgørelsen herom kan fuldbyrdes. Det betyder i praksis, at politiet

skal opkræve bøden, snarest efter at bøden er modtaget fra Færdselsstyrelsen, og

bøden erkendes. Opkrævningen skal ske ved, at politiet skriftligt anmoder skyldne-

ren om at indbetale beløbet til politiet inden 20 dage. Hvis bøden ikke erkendes over

for politiet, skal politiet rejse tiltale ved domstolene. Hvis politiet efter domsafsigelsen

ikke er i stand til at opkræve bøden, skal bøden videresendes til inddrivelsesmyndig-

heden i SKAT. Inden videresendelse af bøden til SKAT skal politiet samtidig have op-

lyst skyldneren om overdragelsen.

49. Vi har ved undersøgelsen af politiets sagsgange bl.a. baseret os på en revision,

som Rigsrevisionen gennemførte i marts 2018 om bødeopkrævningen generelt i poli-

tiet og anklagemyndigheden. Revisionen viste, at politiets opkrævning af bøder har

den fornødne hjemmel og følger regelgrundlaget, herunder de opstillede frister for

opkrævningen.

50. Vi har derudover foretaget en systemtest ved at gennemgå 5 bødesager, som

vedrører manglende syn. Vi har undersøgt, om politiet har fulgt bestemmelserne for

opkrævningen, herunder særligt om de frister, der gælder for opkrævning og udsen-

delse af rykkere, er overholdt.

51. Opkrævning og udsendelse af rykkere understøttes af politiets bødeopkræv-

ningssystem. Systemet udsender opkrævninger til skyldnerne med en betalingsfrist

på 20 dage for afgjorte sager. Hvis skyldneren ikke erkender og betaler bøden inden

for fristen, udsendes en rykker med en frist på 10 dage. Opkrævninger for sager, som

retten har afgjort, udsendes efter rettens afgørelse med en betalingsfrist på 20 dage.

På samme måde understøtter opkrævningssystemet, at rykkere udsendes med en

frist på 10 dage.

Vores gennemgang af de 5 sager viser, at politiet i disse sager har fulgt bestemmel-

serne for bødeopkrævningen, herunder overholdt de fastsatte frister for opkrævning

og udsendelse af rykkere. Dette viser, at politiet overholder fristerne for opkrævning

og udsendelse af rykkere.

52. Vi har desuden undersøgt, hvor mange bøder politiet har modtaget fra Færdsels-

styrelsen i perioden 2013-2017, hvor mange de har opkrævet hos køretøjsejerne, og

hvor mange de har videresendt til SKAT. Tabel 3 viser de bødesager, Færdselsstyrel-

sen har videresendt til politiet, de bødesager, køretøjsejerne har betalt til politiet, og

de bødesager, politiet har sendt til inddrivelse hos SKAT.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

Tabel 3

Politiets opkrævning af bøder i perioden 2013-2017

Bødesager fra

Færdselsstyrelsen

(Antal)

59�½657

(Kr.)

180�½078�½200

Bødesager, hvor politiet har

opkrævet bøder

(Antal)

23�½468

(Kr.)

58�½300�½276

Bødesager, som politiet har

videresendt til SKAT

(Antal)

28�½556

(Kr.)

92�½001�½051

Note: ”Bødesager, hvor politiet har opkrævet bøder” og ”Bødesager, som politiet har videresendt til SKAT” summerer ikke op til ”Bødesager fra Færd-

selsstyrelsen”. Det skyldes, at periodiseringen i udtrækket ikke svarer fuldt ud til perioden 1. januar 2013 - 31. december 2017, og at bødesager,

der ikke er erkendt/afgjort ved domstolene, ikke indgår i ”Bødesager, hvor politiet har opkrævet bøder” og ”Bødesager, som politiet har videre-

sendt til SKAT”.

Politiet har under kolonnen ”Bødesager, hvor politiet har opkrævet bøder” også oplyst delvist betalte bøder. I disse tilfælde har indbetalingerne

ikke været tilstrækkelige til fuldt ud at dække bøden.

Politiets opgørelse er opgjort i antal bødesager, som kan vedrøre en A-bøde, en B-bøde eller både en A-bøde og en B-bøde.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Det fremgår af tabel 3, at politiet har modtaget ca. 60.000 bødesager fra Færdsels-

styrelsen i perioden 2013-2017, svarende til et bødebeløb på ca. 180 mio. kr. Heraf har

politiet selv opkrævet bøder – helt eller delvist – i ca. 23.500 bødesager, svarende til

et bødebeløb på ca. 58 mio. kr. Politiet har dermed selv opkrævet bøder i, hvad der

svarer til ca. 39 % af de modtagne bødesager og ca. 32 % af det tilsvarende beløb.

Det fremgår videre af tabellen, at politiet sendte ca. 28.500 bødesager, svarende til

et bødebeløb på 92 mio. kr., til inddrivelse hos SKAT. Dermed har politiet måttet sen-

de ca. halvdelen af bødesagerne til inddrivelse hos SKAT. Det høje antal bødesager,

der ender hos SKAT, indikerer en lav regelefterlevelse hos køretøjsejerne.

Politiets inddragelse af nummerplader

53. Grundlaget for politiets nummerpladeinddragelse på grund af manglende syn er

de oplysninger, som politiet modtager dagligt om de køretøjer, som 15 uger efter

synsfristen hverken er afmeldt eller godkendt. Oplysningerne modtages via en auto-

matisk overførsel af data fra SKATs it-system DMR til politiets it-system CRM3.

54. Politiets opgave med at inddrage nummerplader på køretøjer, som ikke er blevet

synet, er reguleret i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Heraf fremgår det, at po-

litiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke

fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn.

55. Politiet har i

Rigspolitiets kundgørelse om politiets nummerpladeinddragelse ef-

ter anmodning fra SKAT og Færdselsstyrelsen

opstillet retningslinjer for politiets ind-

dragelse af nummerplader på køretøjer, som ikke er blevet godkendt efter syn. Det

fremgår af kundgørelsen, at inddragelse af nummerplader i sager om manglende syn

bør ske hurtigst muligt af hensyn til færdselssikkerheden. Det fremgår videre, at alle

politikredse i muligt omfang skal inddrage nummerplader – bl.a. som følge af mang-

lende syn – ”ved antræffelse af køretøjet”, dvs. når politiet tilfældigt stopper et køre-

tøj, fx i forbindelse med løbende eller målrettede færdselskontroller, i forbindelse

med anden politiforretning eller ved politiets anvendelse af automatisk nummerpla-

degenkendelse (ANPG). Kundgørelsen fastsætter dermed, at politiet skal inddrage

nummerpladerne, når politiet tilfældigt stopper et køretøj, som har en synssag.

Automatisk nummer-

pladegenkendelse (ANPG)

ANPG er et arbejdsredskab

for politiet, som kan benyttes

til forebyggelse, efterforsk-

ning, afsløring og retsforfølg-

ning af strafbare forhold.

ANPG kan anvendes til at

genkende nummerplader,

som skal inddrages af en ræk-

ke forskellige årsager, fx fordi

et køretøj ikke er blevet synet,

på grund af manglende forsik-

ring på køretøjet, eller fordi

køretøjet er efterlyst.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

56. Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene følger denne praksis. Politiet inddrager

således nummerpladerne på de køretøjer, som politiet tilfældigt stopper ved almin-

delig patruljekørsel, eller når de i anden sammenhæng stopper køretøjer, fx i forbin-

delse med generelle færdselskontroller. Det er således ikke en risikovurdering, der

begrunder, hvilke køretøjer der får inddraget nummerpladerne. Opgaven med num-

merpladeinddragelse på grund af manglende syn bliver ifølge politiet prioriteret un-

der hensyn til den samlede pulje af operative opgaver. I praksis betyder det efter

Rigsrevisionens vurdering, at opgaven er lavt prioriteret.

Politiets opgørelser af

inddragelser af nummer-

plader

Gerningskoden i politiets

sagsstyringssystem ”Inddra-

gelse af nummerplader” dæk-

ker over 8 årsager til nummer-

pladeinddragelse. Politiet kan

ikke adskille de nummerpla-

deinddragelser, som skyldes

manglende syn. Politiet har

derfor skønnet antallet af

nummerpladeinddragelser på

køretøjer, som skyldes mang-

lende syn.

57. Politiet har ingen opgørelser over antallet af nummerplader, der er inddraget som

følge af manglende syn. Politiet har skønnet, at mellem 35 % og 41 % af alle nummer-

pladeinddragelser i 2016 skete som følge af manglende syn. Hvis det lægges til grund,

at ca. 38 % af alle nummerpladeinddragelser skyldes manglende syn, har politiet

skønsmæssigt inddraget ca. 6.500 nummerplader på grund af manglende syn i hele

perioden 2012-2017, svarende til ca. 8 % af de køretøjer, der stod til nummerplade-

inddragelse i denne periode. Politiet har i samme periode inddraget mellem 4 % og

14 % pr. år af de køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse. Tallene viser, at poli-

tiet kun i begrænset omfang inddrager nummerplader på køretøjer, som står til num-

merpladeinddragelse på grund af manglende syn.

Sammensætningen af køretøjer, der står til nummerpladeinddragelse

i DMR

58. Vi har undersøgt, hvor mange køretøjer der står til nummerpladeinddragelse i

DMR. Det aktuelle tal for antal køretøjer, der står til nummerpladeinddragelse, æn-

drer sig dagligt som følge af nummerpladeinddragelser, hvis køretøjet bliver afmeldt

af køretøjsejeren, og når Færdselsstyrelsen anmoder om nummerpladeinddragelse

for nye køretøjer. Vores undersøgelse bygger på det antal køretøjer, der den 15. april

2018 stod til nummerpladeinddragelse som følge af manglende syn.

Vi har videre undersøgt, hvor lang tid køretøjerne har stået til nummerpladeinddra-

gelse og køretøjernes alder. Vi har undersøgt køretøjernes alder ud fra en antagelse

om, at ældre køretøjer udgør en større sikkerheds- og miljømæssig risiko end nye kø-

retøjer. Formålet er at vise konsekvenserne af, at politiet kun i beskedent omfang

inddrager nummerplader på usynede køretøjer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

59. Pr. 15. april 2018 stod 7.182 køretøjer til nummerpladeinddragelse i DMR som føl-

ge af manglende syn. Figur 5 viser de køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse,

fordelt på køretøjstype.

Figur 5

Køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse på grund af manglende

syn

Personbiler

61 % (4.376)

Andre køretøjer

11 % (816)

Vare- og lastbiler

28 % (1.990)

Note: Procenttallene i figuren er afrundet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra det Digitale Motorregister pr. 15. april 2018.

Det fremgår af figur 5, at 61 % af de i alt 7.182 køretøjer, som stod til nummerpladeind-

dragelse pr. 15. april 2018, var personbiler. Vare- og lastbiler udgjorde 28 %, mens

11 % var andre køretøjer. Andre køretøjer omfatter fx påhængs- og sættevogne, men

også enkelte køretøjer til ambulancekørsel, sygetransport og taxakørsel.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

60. Vi har også undersøgt, hvor lang tid usynede køretøjer kan køre rundt, før num-

merpladerne bliver afmeldt eller inddraget af politiet. Figur 6 viser køretøjerne opdelt

efter, hvor lang tid de har stået til nummerpladeinddragelse pr. 15. april 2018 på grund

af manglende syn.

Figur 6

Fordeling af køretøjer opdelt efter, hvor længe køretøjerne har stået til

nummerpladeinddragelse

48 måneder og derover

12 % (835 køretøjer)

36-47 måneder

11 % (827 køretøjer)

Over 1 år

52 %

24-35 måneder

12 % (850 køretøjer)

0-11 måneder

48 % (3.413 køretøjer)

12-23 måneder

17 % (1.257 køretøjer)

Note: Procenttallene i figuren er afrundet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra det Digitale Motorregister pr. 15. april 2018.

Det fremgår af figur 6, at ca. 52 % af de køretøjer, der stod til nummerpladeinddragel-

se pr. 15. april 2015, har stået til nummerpladeinddragelse i over 1 år. Køretøjer, der

har stået til nummerpladeinddragelse i mere end 2 år, udgør tilsammen 35 %

(12 %+11 %+12 %). Køretøjer, der har stået til nummerpladeinddragelse i mere end 4

år, udgør 12 % af alle køretøjer, der har stået til nummerpladeinddragelse.

Vores undersøgelse viser dermed, at der er forholdsvis mange af de usynede køretø-

jer, som i flere år har stået til nummerpladeinddragelse og dermed i længere tid har

kunnet køre usynede rundt på vejene.

Vi har også undersøgt, hvor længe de køretøjer, der har stået længst tid til nummer-

pladeinddragelse, har stået i DMR. Datasættet går tilbage til 2004. Undersøgelsen vi-

ser, at der er køretøjer, der har kunnet køre usynede rundt i mere end 10 år. Der er

dog tale om få køretøjer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

61. Vi har undersøgt køretøjernes alder ud fra en antagelse om, at jo ældre køretøjet

er, jo større risiko udgør køretøjet i trafikken. Med ældre køretøjer mener vi køretøjer,

der er over 16 år. Figur 7 viser aldersfordelingen på køretøjer, der stod til nummerpla-

deinddragelse pr. 15. april 2018 på grund af manglende syn.

Figur 7

Aldersfordeling på køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse

Indtil 5 år

4 % (273 køretøjer)

Over 20 år

32 % (2.327 køretøjer)

6-10 år

10 % (734 køretøjer)

16 år og derover

62 %

11-15 år

24 % (1.723 køretøjer)

16-20 år

30 % (2.125 køretøjer)

Note: En opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2017 viser, at gennemsnitsalderen for danske personbiler er

8,9 år. Vi har anvendt 16 år som grænsen for ældre køretøjer, idet vi derved lægger os et stykke over

gennemsnitsalderen.

Procenttallene i figuren er afrundet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra det Digitale Motorregister pr. 15. april 2018.

Det fremgår af figur 7, at køretøjer, som er 16 år og derover, udgjorde 62 % af de i alt

7.182 køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse pr. 15. april 2018. Køretøjer over

20 år udgjorde alene 32 % af alle de køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse.

Der er således en relativt høj andel af ældre køretøjer, der står til nummerpladeind-

dragelse på grund af manglende syn.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

62. Vi har sammenholdt aldersfordelingen for de køretøjer, der har stået til nummer-

pladeinddragelse på grund af manglende syn, med aldersfordelingen på den samlede

population af de køretøjer, som Færdselsstyrelsen i perioden 2013-2017 indkaldte til

syn, jf. figur 8. Sammenligningen kan give en indikation af, om bestemte køretøjer, der

står til nummerpladeinddragelse, fx køretøjer, som er mere end 16 år, er over- eller

underrepræsenteret i forhold til de synsindkaldte køretøjer generelt.

Figur 8

Aldersfordeling på synsindkaldte køretøjer og køretøjer, der stod til

nummerpladeinddragelse i perioden 2013-2017

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Indtil 5 år

10%

(553.803)

(273)

35%

(1.958.445)

29%

(1.616.698)

24%

(1.723)

18%

(1.045.837)

10%

(734)

30%

(2.125)

32%

(2.327)

(480.045)

6-10 år

11-15 år

16-20 år

Over 20 år

Synsindkaldte køretøjer

Note: Procenttallene i figuren er afrundet.

Køretøjer til nummerpladeinddragelse

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra Færdselsstyrelsen og det Digitale Motorregister.

Det fremgår af figur 8, at 64 % (35 %+29 %) af de synsindkaldte køretøjer var mellem

6 år og 15 år i perioden 2013-2017. Køretøjer over 16 år udgjorde 26 % (18 %+8 %)af

de synsindkaldte køretøjer. Til sammenligning udgjorde andelen af køretøjer til num-

merpladeinddragelse, som var mellem 6 år og 15 år, kun ca. 34 % (10 %+24 %), mens

hovedparten – ca. 62 % (30 %+32 %) – var over 16 år. De ældre køretøjer er således

overrepræsenteret i gruppen af køretøjer, der står til nummerpladeinddragelse, set i

forhold til aldersfordelingen på de køretøjer, som Færdselsstyrelsen har indkaldt til

syn. Der er således blandt de usynede køretøjer forholdsvis mange ældre køretøjer,

der ikke er blevet synet eller afmeldt og derfor står til nummerpladeinddragelse.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

63. Figur 9 viser fordelingen af køretøjernes alder i forhold til, hvor længe de har stået

til nummerpladeinddragelse. Vi har valgt at se nærmere på de 3 ældste aldersgrup-

per, da yngre køretøjer i sagens natur ikke kan have stået mange år til nummerplade-

inddragelse. Derudover udgør disse 3 aldersgrupper ca. 85 % af alle de køretøjer, der

står til nummerpladeinddragelse.

Figur 9

Køretøjer fordelt efter, hvor længe de har stået til nummerpladeinddragelse

48 måneder og derover (790 køretøjer)

16%

26%

58%

36-47 måneder (796 køretøjer)

24-35 måneder (786 køretøjer)

15%

30%

55%

23%

32%

45%

12-23 måneder (1.103 køretøjer)

26%

39%

35%

0-11 måneder (2.700 køretøjer)

10%

11-15 år

Note: Procenttallene i figuren er afrundet.

37%

26%

20%

30%

16-20 år

40%

50%

Over 20 år

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dataudtræk fra det Digitale Motorregister pr. 15. april 2018.

Der var 6.175 køretøjer ud af 7.182 køretøjer, der stod til nummerpladeinddragelse pr.

15. april 2018, som var over 11 år. Figur 9 viser, at andelen af køretøjer, der er over 20

år, bliver større, jo længere tid køretøjerne har stået til nummerpladeinddragelse. Fi-

guren viser altså, at der er forholdsvis mange ældre køretøjer blandt de køretøjer, der

har stået længst tid til nummerpladeinddragelse.

64. Rigsrevisionen har gennemgået Færdselsstyrelsens statistik over fejlprocenter

for synede køretøjer. Statistikken viser, at der er en sammenhæng mellem køretøjer-

nes alder og fejlprocenter, så fejlprocenten stiger, jo ældre køretøjet er. Det betyder,

at der er en særlig risiko ved, at det primært er de ældre køretøjer, der står til num-

merpladeinddragelse. Det er særligt i forhold til disse køretøjer, at ejerne kan have et

incitament til at spekulere i, om ”det kan betale sig” at køre til syn, da udgifterne til re-

paration af køretøjet kan være høje.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiet har fastsat og overholdt fristerne for opkrævning af

bøder og udstedelse af rykkere, når politiet modtager bøderne fra Færdselsstyrelsen.

Politiet har i perioden 2013-2017 opkrævet en del af bøderne fra Færdselsstyrelsen

(ca. 39 % af de modtagne bøder), mens en stor del af bøderne (ca. halvdelen) er

sendt til inddrivelse hos SKAT. Det høje antal bøder, som videresendes til SKAT, indi-

kerer en lav regelefterlevelse.

Undersøgelsen viser desuden, at politiet kun i beskedent omfang har inddraget num-

merpladerne på de køretøjer, der har stået til nummerpladeinddragelse i perioden

2012-2017 på grund af manglende syn (ca. 8 % af de køretøjer, der har stået til num-

merpladeinddragelse). Politiet inddrager kun nummerplader, når politiet tilfældigt an-

træffer et køretøj, der står til nummerpladeinddragelse. Undersøgelsen viser, at poli-

tiet ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret at inddrage nummerplader set i forhold til

målsætningen med lovændringen.

Godt halvdelen af de køretøjer, der har stået til nummerpladeinddragelse på grund af

manglende syn, har kunnet køre usynede rundt i over 1 år. Ca. 12 % har kunnet køre

usynede rundt i 4 år eller mere. Herudover er ældre køretøjer (over 16 år) overrepræ-

senteret blandt de køretøjer, der står til nummerpladeinddragelse, i forhold til det

samlede antal synsindkaldte køretøjer. Da risikoen for fejl på køretøjerne stiger med

køretøjets alder, er det efter Rigsrevisionens opfattelse uhensigtsmæssigt, at især

ældre køretøjer kan køre usynede rundt i lang tid. Det er særligt i forhold til disse kø-

retøjer, at ejerne kan have et incitament til at spekulere i, om ”det kan betale sig” at

køre til syn, da udgifterne til reparation af køretøjet kan være høje.

2.4. SKATs inddrivelse af restancer

Suspendering af den

automatiske inddrivelse

Skatteministeren suspende-

rede i 2015 den automatiske

inddrivelse i EFI. Suspenderin-

gen skete som følge af ulovlig

inddrivelse.

65. Vi har undersøgt, i hvilket omfang SKAT inddriver de bøder, som Færdselsstyrel-

sen udsteder for manglende syn, og som styrelsen og politiet sender til inddrivelse

hos SKAT, hvis bøden ikke bliver betalt.

SKATs inddrivelse af bøder fra Færdselsstyrelsen og politiet

66. Vi har undersøgt, hvilke midler SKAT anvender til inddrivelse af fordringer vedrø-

rende bilsynsbøder, som SKAT modtager fra Færdselsstyrelsen og politiet.

SKATs muligheder for at inddrive gæld har siden suspenderingen af den automatiske

inddrivelse via SKATs it-system ”Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI)” været begræn-

set af en mangelfuld systemunderstøttelse. Flere af de inddrivelsesredskaber, som

SKAT ville have til rådighed i en normal driftssituation, har derfor ikke været tilgæn-

gelige, herunder lønindeholdelse og tvungne afdragsordninger.

67. SKAT har efter suspenderingen af EFI haft 3 inddrivelsesredskaber til inddrivelse

af alle typer fordringer. Det primære middel til inddrivelse, herunder også af bøder, er

modregning i overskydende skat. Modregning i overskydende skat sker løbende hen

over året, men særligt i forbindelse med årsopgørelsen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

68. Modregning kan dog kun ske, når fordringerne er inddrivelsesparate. Det fremgår

af beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017, at det pr. 1. januar 2018 kun er

ca. 30 % af de fordringer, der samlet ligger til inddrivelse i SKAT, som er inddrivelses-

parate. De resterende 70 % kan ikke inddrives, enten fordi SKAT afventer afklaring

af, om fordringerne er retskraftige, eller på grund af manglende data fra fordringsha-

vere. For de ikke-inddrivelsesparate fordringer sker modregning først efter en manu-

el sagsbehandling i SKAT. Sagsbehandlingen skal tilvejebringe de nødvendige oplys-

ninger for at sikre en lovlig inddrivelse. Sagsbehandlingen sker efter en prioritering ud

fra fordringernes beløbsmæssige størrelse. Nogle af de ikke-inddrivelsesparate for-

dringer vil derfor ikke blive modregnet inden for fristen for udbetaling af det beløb,

der kan modregnes i. Nogle af fordringerne vil komme til at ligge i længere tid, før

SKAT kan inddrive dem.

Herudover gør nogle skyldnere – om end i begrænset omfang – brug af aftaler om fri-

villige indbetalinger til SKAT. Endelig kan der på baggrund af SKATs sagsbehandling i

sager om konkurs, gældssanering og dødsboer indgå beløb til dækning af bødere-

stancer.

69. Rigsrevisionen har specifikt undersøgt SKATs inddrivelse af bilsynsbøder som

følge af manglende syn. Vores undersøgelse af de fordringer og bødebeløb, som

SKAT har modtaget fra Færdselsstyrelsen og politiet, viser, at bøderne fra Færdsels-

styrelsen kun udgør en mindre del af de modtagne sager. Langt størstedelen af bøde-

sagerne kommer fra politiet (ca. 97 %).

Undersøgelsen viser, at SKAT har inddrevet– helt eller delvist – ca. 38 % af de mod-

tagne bøder fra Færdselsstyrelsen i perioden 2014-2017. SKAT har i samme periode

inddrevet ca. 30 % af det samlede bødebeløb. Beholdningen af bøder i SKAT fra

Færdselsstyrelsen og det skyldige beløb er mere end fordoblet i perioden. Der er dog

tale om en begrænset beholdning af bøder fra Færdselsstyrelsen på ca. 2. mio. kr.

ved udgangen af 2017, som SKAT mangler at inddrive.

Retskraftige og inddrivel-

sesparate fordringer

For at en fordring er

retskraf-

tig,

må den ikke være foræl-

det. For at en fordring er

ind-

drivelsesparat,

skal den have

passeret sidste rettidige beta-

lingsfrist, og fordringshaver

skal forgæves have rykket

skyldneren for betaling af for-

dringen. Desuden skal SKAT

have modtaget en række op-

lysninger fra fordringshaver,

herunder om fordringens stif-

telses- og forfaldstidspunkt,

rentesats, hovedstol mv.

Bøders forrang i ind-

drivelsen

Ifølge lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige skal ind-

drivelsen af bøder som ho-

vedregel gå forud for andre

typer fordringer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

70. Tabel 4 viser SKATs inddrivelse af bøder i bødesager på grund af manglende syn,

som SKAT har modtaget fra politiet i perioden 2014-2017.

Tabel 4

SKATs inddrivelse af bøder fra politiet i perioden 2014-2017

Bødesager fra politiet

(Antal)

2014

2015

2016

2017

I alt

4�½403

8�½256

9�½480

5�½763

27�½902

(Kr.)

14�½154�½560

25�½700�½549

31�½045�½436

18�½935�½387

89�½835�½932

Inddrevne bøder

(Antal)

870

2�½511

3�½635

6�½243

13�½259

(Kr.)

1�½939�½203

5�½599�½718

8�½330�½937

12�½824�½541

28�½694�½399

Ultimobeholdning af bøder

(Antal)

3�½851

10�½413

17�½379

19�½030

(Kr.)

12�½186�½654

31�½953�½534

53�½871�½311

58�½345�½953

Note: SKAT har under kolonnen ”Inddrevne bøder” oplyst det antal bøder/bødesager, som SKAT har inddrevet på i det pågældende år, dvs. også

tilfælde, hvor inddrivelsen er påbegyndt, men hvor det inddrevne beløb ikke har været tilstrækkeligt til fuldt ud at dække fordringen. Antal ind-

drevne bøder i bødesager omfatter derfor både helt og delvist inddrevne bøder. Kolonnen ”Ultimobeholdning af bøder” vil derfor også omfatte

antal bøder, som er delvist inddrevet. Dette betyder, at ultimobeholdningen ikke kan afstemmes til det modtagne antal bødesager fratrukket

antal inddrevne bødesager og afskrivninger.

Bøder, som SKAT har inddrevet i ét år, kan vedrøre bøder i bødesager fra tidligere år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet og SKAT.

Det fremgår af tabel 4, at SKAT har inddrevet bøder i ca. 13.000 bødesager fra politi-

et – helt eller delvist – svarende til ca. 47 % af i alt ca. 28.000 bødesager, som SKAT

har modtaget fra politiet i perioden 2014-2017. Det svarer til ca. ⅓ af det tilhørende

bødebeløb. Beholdningen af bødesager hos SKAT, som SKAT har modtaget fra poli-

tiet, og det tilhørende skyldige beløb er mere end firedoblet i perioden 2014-2017.

Ved udgangen af 2017 er der tale om en beholdning på ca. 58 mio. kr., som SKAT

mangler at inddrive.

71. Den stigende beholdning af bilsynsbøder er p.t. ikke i risiko for at forælde. Det

skyldes en lovændring om udskydelse af forældelse af offentlige fordringer, som Fol-

ketinget vedtog i 2015. Ifølge lovændringen regnes forældelsesfristen for offentlige

fordringer først fra den 20. november 2018. Det betyder, at fordringer vedrørende bil-

synsbøder – som er under 10.000 kr. og derfor har en forældelsesfrist på 5 år – tid-

ligst kan forældes fra november 2023.

SKATs initiativer for at forbedre inddrivelsen

72. Efter at skatteministeren suspenderede den automatiske restanceinddrivelse via

EFI i september 2015, har SKAT arbejdet på at udvikle et nyt inddrivelsessystem.

SKAT har oplyst, at inddrivelsesområdet forventes normaliseret i 2019, hvorefter re-

stancerne, herunder også bilsynsbøder, vil kunne inddrives systematisk og konse-

kvent.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

SKAT har videre oplyst, at Færdselsstyrelsens fordringer tidligst kobles på det nye

inddrivelsessystem i 2. halvår 2018 i forbindelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-

sens tilkobling til systemet. Tidspunktet er dog behæftet med usikkerhed. For politi-

ets fordringer er det endnu uvist, hvornår fordringerne kan kobles på det nye inddri-

velsessystem.

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017,

at der efter Rigsrevisionens vurdering er væsentlige risici for forsinkelser, inden ind-

drivelsen kan forventes at være normaliseret. Det er Rigsrevisionens vurdering, at

inddrivelsen først kan betragtes som normaliseret, når alle fordringer er overført til

det nye inddrivelsessystem.

Resultater

Undersøgelsen viser, at SKAT har inddrevet ca. ⅓ af bilsynsbøderne fra Færdselssty-

relsen og politiet i perioden 2014-2017. Beholdningen af bilsynsbøder fra Færdsels-

styrelsen til SKAT er mere end fordoblet i perioden. Beholdningen af bilsynsbøder fra

politiet er mere end firedoblet i perioden og udgør langt hovedparten af beholdningen

af bilsynsbøder.

Lovændringen om udskydelse af forældelse af gæld til det offentlige betyder, at den

stigende beholdning af bilsynsbøder ikke p.t. er i risiko for at forælde, da bøderne tid-

ligst vil kunne forældes fra november 2023.

SKATs inddrivelse af bilsynsbøder er ikke tilstrækkelig, hvis bøderne skal have en

præventiv effekt og bidrage til at sikre, at køretøjsejere kommer til syn. SKATs ind-

sats understøtter ikke tilstrækkeligt målsætningen om at nedbringe antallet af køre-

tøjer, der ikke bliver synet, i overensstemmelse med lovændringen.

2.5. Færdselsstyrelsens evaluering og opfølgning

73. Vi har undersøgt, om Transport-, Bygnings- og Boligministeriet løbende har eva-

lueret og fulgt op på formålene med lovændringen.

74. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har delegeret kompetencen til Færd-

selsstyrelsen, der således i det daglige er ansvarlig for lovændringen. Lovændringens

samlede målopfyldelse forudsætter, at alle myndigheder – fordelt på 3 ministerier –

løser deres opgaver tilstrækkeligt og med samme formål for øje.

Vi gennemgår først, om Færdselsstyrelsen har evalueret, om lovens formål er opfyldt.

Derefter gennemgår vi, hvordan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fulgt

op på evalueringerne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

Færdselsstyrelsens evaluering af lovændringens virkninger

75. Færdselsstyrelsen har siden 2013 evalueret ordningen efter lovændringen.

Færdselsstyrelsen har evalueret sin egen indsats ved at se på udviklingen i antal

synsindkaldte køretøjer, antal erindringsbreve om at få køretøjet synet og det antal

bøder, som styrelsen selv har udstedt og opkrævet. Opgørelserne er kvartalsvise og

indikerer virkningen af bødeinstrumentet i forhold til regelefterlevelsen. Et fald i antal

udsendte erindringsbreve og i antal udstedte bøder indikerer større regelefterlevelse,

mens en stigning indikerer dårligere regelefterlevelse.

Færdselsstyrelsen har i de senere år konstateret, at styrelsen udsteder langt flere

bøder end oprindeligt estimeret. Styrelsen forventede, at det mest sandsynlige var, at

det samlede antal udstedte bøder pr. år ville ligge på ca. 7.500, mens worst case sce-

nario var på 24.800 bøder pr. år. Styrelsens opgørelse viser, at de i 2017 udstedte

34.026 bøder, dvs. over 9.000 mere end worst case scenario.

Rigsrevisionen finder, at det høje antal bøder pr. år indikerer, at det præventive sigte

med bøderne er mindre end forventet, og at truslen om en bøde således har mindre

effekt på køretøjsejerne end forudsat.

Færdselsstyrelsen opgør, hvor mange bøder de selv lykkes med at opkræve, og hvor

mange de må videresende til politiet og SKAT. Styrelsen følger ikke udviklingen i,

hvor mange bøder politiet opkræver, hvor mange bøder politiet må sende til inddri-

velse hos SKAT, eller i hvor høj grad SKAT lykkes med at inddrive bøderne.

76. Færdselsstyrelsen har på forskellige tidspunkter opgjort eget resurseforbrug og

har forhørt sig om det resurseforbrug, politiet har, men uden at spørgsmålet om re-

surser hos alle involverede myndigheder har været genstand for en løbende, syste-

matisk evaluering.

Færdselsstyrelsen har opgjort, at de i 2016 brugte 5-6 årsværk på administration af

bødeordningen mod de i lovændringen forudsatte 2 årsværk. Styrelsen har konstate-

ret, at der alene i de 9 første måneder af 2016 blev afgjort ca. 6 gange så mange sa-

ger om manglende syn ved domstolene (18.300 sager) som i hele 2012 (3.200 sager –

lovændringen slog først igennem i domstolssager fra 2013).

77. Færdselsstyrelsen følger desuden løbende (ca. halvårligt) udviklingen i antal kø-

retøjer, der ikke bliver synet, baseret på udtræk fra DMR, som SKAT på opfordring

udarbejder til styrelsen. Styrelsen har i de seneste interne evalueringer (af 20. april

og 19. juni 2017) opgjort, at antallet er faldet fra ca. 15.000 før lovændringen til nu

7.000-8.000 mod de forventede 2.000-3.000. Det fremgår også af styrelsens evalu-

eringer, at de har kunnet identificere en vigende effekt af lovændringen i de senere år.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

78. Færdselsstyrelsens seneste evalueringsnotater (af 20. april og 19. juni 2017) til di-

rektionen, forankret i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, opsummerer, at:

”Der anven-

des i dag væsentligt flere resurser til administration af bødeforelægsordningen end

forudsat, da den blev indført. Siden de administrative bødeforlæg blev indført, har ef-

terlevelsen af kravet om periodisk syn været vigende, og der udsendes nu flere på-

mindelsesbreve og bødeforlæg, samtidig med at antallet af bødeforelæg, der vedta-

ges, har været faldende. Antallet af sager, der bliver afgjort ved domstolene, er i dag

mere end 6 gange så stort som i 2012”.

Året forinden indstillede Færdselsstyrelsen i et internt evalueringsnotat (af 4. maj

2016) til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

”at den samlede proces for synsindkaldel-

se og bøde gentænkes, med henblik på at der etableres et mindre resursekrævende,

mere simpelt og smidigere system til afvikling af periodisk syn for køretøjer”.

79. Færdselsstyrelsen har ikke evalueret antallet af nummerplader, som politiet fak-

tisk inddrager. Styrelsen har i interne notater peget på og har umiddelbart efter, at

lovændringen trådte i kraft, gjort politiet opmærksom på, at politiet skal følge op med

nummerpladeinddragelse, når Færdselsstyrelsen anmoder om nummerpladeinddra-

gelse, for at lovændringens forventninger skal indfries, og bødeinstrumentet skal ha-

ve en effekt.

Færdselsstyrelsen har heller ikke evalueret, hvilke typer køretøjer der typisk står til

nummerpladeinddragelse – det være sig ud fra alder og type af køretøj – eller hvor

længe de har stået der.

80. Samlet set har Færdselsstyrelsen evalueret udviklingen i regelefterlevelsen med

hensyn til antal bøder, de selv udsteder og opkræver, og med hensyn til niveauet for

det antal køretøjer, der ikke bliver synet. Styrelsen har i et vist omfang fulgt udviklin-

gen i administrative resurser til bødeordningen. Styrelsen har ikke undersøgt, om der

er kritiske målgrupper blandt de køretøjer, der ikke bliver synet. Styrelsen har desu-

den ikke evalueret, hvor mange nummerplader politiet faktisk inddrager, ligesom de

heller ikke har evalueret på politiets bødeopkrævning eller SKATs inddrivelse af bø-

derestancer.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfølgning

Vedtagelse af bøde

En borger, som vedtager et

bødeforelæg, erkender bøden.

81.

har undersøgt, om Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fulgt op på

evalueringerne, og om formålene med lovændringen er indfriet.

82. Undersøgelsen viser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke har iværk-

sat yderligere tiltag eller justeringer på baggrund af evalueringerne.

83. Ordningen hviler efter lovændringen på den arbejdsdeling, der fremgår af lov-

grundlaget og ressortfordelingen samt fx de proceskrav, der er indbygget i lovgivnin-

gen i form af tidsfristerne for udstedelse af bøder og for oplysning til politiet om, hvil-

ke køretøjer der står til nummerpladeinddragelse.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Myndighedernes indsats

Organisatorisk agerer hver myndighed inden for egne rammer, og der er ikke et fæl-

les udgangspunkt, fx i form af en erfa-gruppe, et tværgående kommissorium, en sty-

regruppe eller anden type forum til håndtering af eventuelle udfordringer med at løse

egne opgaver eller indfri lovændringens samlede forventninger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har således inden for ordningen kun be-

grænsede muligheder for at påvirke de andre myndigheders indsatser og dermed

den samlede målopfyldelse.

84. Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsens direktion medio 2012 holdt møder

med politiets direktion om lovændringen, og at styrelsen har holdt et orienteringsmø-

de med politiet om lovændringen umiddelbart efter, at den trådte i kraft. Styrelsen

har desuden forhørt sig om udviklingen i antal domstolssager og politiets resursefor-

brug som anklagemyndighed.

Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har fravalgt at indlede en dialog med politi-

et om, hvorvidt politiet inddrager nok nummerplader. Styrelsen har oplyst, at det

skyldes, at de har bemærket, at politiet de senere år åbenlyst har fået flere nye poli-

tisk højt prioriterede opgaver (fx grænsekontrol og terrorbekæmpelse).

85. Undersøgelsen viser dog også, at Færdselsstyrelsen fra medio 2016 har forhørt

sig hos politiet om et teknisk emne, nemlig udviklingen i antal patruljebiler med auto-

matisk nummerpladegenkendelse (ANPG). I interne evalueringsdokumenter har sty-

relsen udtrykt forventning om, at en udbredelse af ANPG i patruljevogne vil medføre

en hurtig og konsekvent indgriben fra politiets side, dvs. at politiet vil foretage flere

nummerpladeinddragelser. Styrelsen har ikke fulgt op på, om ANPG faktisk har øget

politiets inddragelse af nummerplader.

86. Endelig viser undersøgelsen, at Færdselsstyrelsen har været i løbende og relativt

tæt dialog med SKAT om tekniske spørgsmål, som styrelsens indsatser afhænger af.

Styrelsen har oplyst, at implementeringen af it-systemet i styrelsen til håndtering af

den nye bødeproces var afhængig af en systemintegration til SKATs it-system DMR.

Dialogen om systemintegrationen fandt navnlig sted i opstartsfasen, dvs. i tiden om-

kring lovændringens ikrafttræden, men i øvrigt løbende ved behov. Tilsvarende har

styrelsen et lille halvt års tid efter, at lovændringen trådte i kraft, været i dialog med

SKAT om betingelserne for videresendelse af bøder til inddrivelse hos SKAT.

87. Færdselsstyrelsen har desuden primo 2014 og senest i 2016 kommunikeret med

politiet og SKAT om uoverensstemmelser mellem de tal, politiet har oplyst for antal

køretøjer til nummerpladeinddragelse, og de tal, som styrelsen har modtaget fra

DMR. I begge tilfælde viste det sig delvist at bero på manglende klar information til

politiet om, hvilke synsresultater der var ”godkendt”, og hvilke der ikke var, og delvist,

at politiets systemer undlod at tælle køretøjer med både synssager og forsikringssa-

ger som synssager. Begge forhold blev udredt og korrigeret i de konkrete situationer.

88. Bortset fra dialogen om de nævnte tekniske emner og enkelte møder på direk-

tionsniveau mellem Færdselsstyrelsen og politiet i forbindelse med indførelsen af

lovændringen viser undersøgelsen, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke

har fulgt op på evalueringerne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Myndighedernes indsats |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet delvist har løftet

ansvaret for at evaluere og følge op på evalueringerne. Færdselsstyrelsen har løben-

de evalueret sin egen indsats og udviklingen i antallet af køretøjer, der har stået til

nummerpladeinddragelse, på baggrund af oplysninger fra SKATs it-system DMR. Mi-

nisteriet har imidlertid ikke fulgt op på evalueringerne, herunder taget initiativ til at

ændre ordningen.

Rigsrevisionen, den 3. oktober 2018

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om målsætningen i lovændringen i 2012

er opnået, og om Transport-, Bygnings- og Boligministeriets, Justitsministeriets og

Skatteministeriets indsats for at reducere antallet af køretøjer, der ikke bliver synet,

er tilstrækkelig.

Vi har undersøgt, om målsætningen om at opnå en større regelefterlevelse for køre-

tøjsejere, som skal have synet deres køretøj, er opnået. Af lovændringen fremgik det,

at antallet af køretøjer, der ikke bliver synet, skulle nedbringes fra et konstant niveau

på ca. 15.000 til 2.000-3.000 med henblik på at styrke regelefterlevelsen, miljøet og

trafiksikkerheden. Desuden fremgik det, at politiet skulle have bedre muligheder for

at inddrage nummerpladerne på de køretøjer, der – på trods af bøder og påbud til kø-

retøjsejerne – ikke bliver synet.

I undersøgelsen indgår Færdselsstyrelsen, politiet og SKAT. Færdselsstyrelsen har

ansvaret for forvaltningen af synsloven, jf. lov om godkendelse og syn af køretøjer fra

2004 med senere ændringer, herunder at fastsætte de nærmere regler for syn.

Færdselsstyrelsens opgave er således at indkalde alle de synspligtige køretøjer til

syn, udstede bøder og påbud, opkræve bøder fra køretøjsejere, der ikke får synet de-

res køretøj, og anmode politiet om nummerpladeinddragelser. Politiets opgave er at

inddrage nummerpladerne på de køretøjer, der ikke bliver synet, ligesom de skal op-

kræve de bøder, som Færdselsstyrelsen har videresendt til dem, når bøden erkendes

over for politiet. SKAT har til opgave at inddrive ikke-betalte bøder, der er videre-

sendt fra Færdselsstyrelsen og politiet.

Vi har afgrænset undersøgelsen til perioden 2010 - april 2018. Undersøgelsen bygger

på en registeranalyse af alle de køretøjer, som har stået til nummerpladeinddragelse

siden 2004, en gennemgang af dokumenter og interviews med myndighederne.

Vi har undersøgt lovændringens virkning på køretøjsejernes regelefterlevelse i for-

hold til, om de får synet deres køretøj. Vi har derudover undersøgt data og processer

vedrørende Færdselsstyrelsens indkaldelse til syn, udstedelse og opkrævning af bø-

der, udstedelse af påbud samt anmodninger til politiet om nummerpladeinddragel-

ser. Desuden har vi undersøgt politiets opkrævning af bøder og inddragelse af de

nummerplader, som Færdselsstyrelsen har anmodet politiet om at inddrage, samt

SKATs inddrivelse af bøder.

Endelig har vi ved hjælp af en mindre stikprøve af sager foretaget en systemtest af

synsprocesserne, herunder påbuds- og bødeprocessen i Færdselsstyrelsen og bø-

deprocessen i politiet. Sagsgennemgangen giver en indikation af, om myndighederne

følger regelgrundlaget. Rigsrevisionen gennemførte i marts 2018 en revision af

SKATs inddrivelse af offentlige restancer, herunder bøderestancer. I vores undersø-

gelse baserer vi os på denne revision, og vi har derfor ikke gennemført en selvstæn-

dig gennemgang af sager i SKAT vedrørende inddrivelse af bøderestancer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Metodisk tilgang |

Dokumenter

Vi har gennemgået en række væsentlige dokumenter, herunder:

•

lov om godkendelse og syn af køretøjer fra 2004 med senere ændringer, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012

forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer fremsat den

23. februar 2011 inkl. lovbemærkninger

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fra 2008 med senere ændringer, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015

lov nr. 1253 af 17. november 2015 om lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige

bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer (synsbe-

kendtgørelsen)

bekendtgørelse nr. 1080 af 20. september 2017 om politiets anvendelse af auto-

matisk nummerpladegenkendelse (ANPG)

bekendtgørelse nr. 409 af 9. april 2015 om opkrævning af visse bøder, offerbi-

drag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv. samt afgørelse om udståelse af

forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen)

bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj om inddrivelse af gæld til det offentlige

vejledning om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og

sagsomkostninger og om afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde

(bødevejledningen)

Rigspolitiets vejledning om politiets adgang til det Digitale Motorregister (DMR)

Rigspolitiets udkast til kundgørelse VII nr. 5 om politiets nummerpladeinddragelse

efter anmodning fra SKAT og Færdselsstyrelsen fra 22. juni 2016

Rigspolitiets foreløbige retningslinjer for politiets anvendelse af automatisk num-

merpladegenkendelse

SKATs juridiske vejledning (afsnit G.A.3.7.1) om inddrivelse af bøderestancer

Færdselsstyrelsens materiale om synsprocessen

Færdselsstyrelsens vejledning om administrative bøder

Færdselsstyrelsens it-arkitektur for flowet af synsdata

materiale fra Rigspolitiet om kontrolordningen

Færdselsstyrelsens evalueringsnotater og interne materiale om opfølgning på ef-

fekten af lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer, der blev ved-

taget den 18. maj 2011.

•

Formålet med dokumentgennemgangen har været at undersøge myndighedernes

opgaver og ansvar i forhold til køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj. Vi har

gennemgået myndighedernes retningslinjer for de enkelte opgaver, herunder vurde-

ret, om myndighederne lever op til lovgivningen på området.

Formålet har desuden været at undersøge Færdselsstyrelsens implementering af

lovændringen, som Folketinget vedtog i maj 2011 med ikrafttræden i juli 2012, og som

skulle begrænse antallet af køretøjer, der ikke bliver synet. Vi har desuden haft fokus

på Færdselsstyrelsens løbende evaluering og Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riets opfølgning på formålene med lovændringen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Metodisk tilgang

Interviews

Vi har gennemført en række interviews/møder med:

•

Færdselsstyrelsen, Bilsyn

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Center for ressourcer

Rigspolitiets Færdselscenter

SKAT, Inddrivelse

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement

Skatteministeriets departement.

Formålet med interviewene/møderne har været at belyse myndighedernes praksis i

forhold til deres opgaver vedrørende periodisk syn. Vi har særligt haft fokus på tilret-

telæggelsen af Færdselsstyrelsens indkaldelse af køretøjsejere til syn samt udstedel-

se af bøder og påbud til køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj. Vi har derud-

over haft fokus på Færdselsstyrelsens evaluering og Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriets opfølgning på formålene med lovændringen.

Vi har desuden haft fokus på politiets praksis i forhold til inddragelse af nummerpla-

der og bødeopkrævning samt SKATs inddrivelse af bøderestancer. Interviewene har

bidraget til at kvalificere vores gennemgang af dokumenter og dataanalyser i under-

søgelsen.

Dataanalyser

Formålet med dataanalyserne har været at undersøge køretøjsejernes regelefterle-

velse over tid. Derudover har vi undersøgt, i hvilket omfang Færdselsstyrelsen, politi-

et og SKAT har gjort brug af de sanktionsmuligheder, myndighederne har over for

køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj.

Køretøjsejernes regelefterlevelse

Vi har undersøgt køretøjsejernes regelefterlevelse over tid ved at analysere antallet

af køretøjer, der ikke bliver synet. Denne del af analysen er afgrænset til perioden

2010 - april 2018. Vi har brugt data fra 2 kilder til denne analyse. Data for perioden

2010-2011 er fra CRM, og data for perioden 2012 - april 2018 er fra DMR.

Vi har desuden undersøgt, hvor stor en procentdel af køretøjsejerne der har modta-

get bøder for ikke at overholde fristerne for syn i perioden 2013-2017. Begge analyser

er overordnede indikatorer for køretøjsejernes regelefterlevelse. Desuden har vi op-

gjort andelen af køretøjsejere, der både har modtaget en A-bøde og en B-bøde i peri-

oden 2013-2017. Dermed har vi en indikator for regelefterlevelsen i bødeprocessen.

2015 er udgået af begge analyser vedrørende bøder, da Færdselsstyrelsen har op-

lyst, at 2015 var et atypisk år. Styrelsen begyndte i april 2015 at sende synsindkaldel-

ser til køretøjsejernes e-Boks i stedet for som almindeligt brev. Det overså mange

imidlertid, og udstedelsen af bøder steg betragteligt. Det førte til, at styrelsen siden

november 2015 har sendt et almindeligt brev til de køretøjsejere, der overskrider

synsfristen med 4 uger, og siden er antallet af bøder faldet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Metodisk tilgang |

Brug af sanktioner over for køretøjsejere, der ikke får synet deres køretøj

Vi har undersøgt, i hvilket omfang politiet inddrager nummerpladerne på de køretø-

jer, som Færdselsstyrelsen har anmodet politiet om at inddrage, og som derfor i DMR

er markeret med manglende syn. Der er tale om en registeranalyse gennemført ud

fra data, som SKAT har udtrukket fra DMR den 15. april 2018. Datasættet indeholder

alle køretøjer, som i perioden juni 2004 - april 2018 er blevet oprettet i DMR med

markeringen ”Nummerpladeinddragelse på grund af manglende syn”. Ved at gen-

nemføre en registeranalyse af de køretøjer, som har stået til nummerpladeinddragel-

se, har vi det fulde billede af alle de køretøjer, som har stået til nummerpladeinddra-

gelse i perioden.

Datasættet omfatter hovedsageligt personbiler til privatkørsel og tunge køretøjer,

herunder lastbiler og varevogne. Endvidere indeholder datasættet i begrænset om-

fang køretøjer til ambulancekørsel, sygetransport, taxakørsel, campingvogne, bebo-

elsesvogne, blokvogne, sættevogne og store personbiler. Nogle af disse vogne er ikke

omfattet af reglerne om periodisk syn. Der er tale om ganske få tilfælde, som er inde-

holdt i datasættet, idet de har været omfattet af politiets kontrolsyn.

Vi har fjernet alle dubletter i datasættet, i alt ca. 2.200. Dubletter kan være et udtryk

for, at en køretøjsejer i flere synsperioder får en markering om nummerpladeinddra-

gelse, men det kan også være et udtryk for en fejloprettelse i registret, og vi har der-

for valgt at se bort fra alle dubletter. Vi har desuden fjernet alle de køretøjer, der er

oprettet i DMR, men som endnu ikke er oprettet som en sag hos politiet. Oprettelse i

DMR sker i det øjeblik, køretøjet ikke fremstilles til syn, dvs. på dagen for synsfristen,

men det er først, når køretøjet har overskredet synsfristen med 15 uger, at det bliver

oprettet som en sag hos politiet om nummerpladeinddragelse. Vi har identificeret de

køretøjer, der er oprettet i DMR, men som ikke er oprettet som en sag hos politiet,

ved at beregne den tid, der er gået mellem oprettelse af sagen i DMR og datoen for

sagens ophør. Alle de køretøjer, hvor køretøjsejeren inden 15 uger får bragt forholdet i

orden – og hvor køretøjet derfor ikke bliver oprettet som en sag hos politiet – har vi

derfor fjernet. Det sker fx, hvis køretøjsejeren afmelder køretøjet eller får det synet

og godkendt inden de 15 uger.

Vi har undersøgt, hvor mange køretøjer der stod til nummerpladeinddragelse, og hvor

lang tid køretøjerne har stået til nummerpladeinddragelse. Vi har beregnet den tid, et

køretøj har stået til nummerpladeinddragelse, som differencen mellem den dato, sa-

gen blev oprettet hos politiet, jf. DMR, og den dato, SKAT har udtrukket data fra i

DMR (den 15. april 2018).

Vi har desuden undersøgt køretøjernes alder. Køretøjernes alder er undersøgt ud fra

en antagelse om, at ældre køretøjer udgør en større sikkerheds- og miljømæssig risi-

ko end nye køretøjer. Ældre køretøjer definerer vi i undersøgelsen som køretøjer, der

er 16 år eller derover. Vi har desuden sammenholdt antallet af køretøjer i DMR med

antallet af nummerplader, som politiet har inddraget i perioden 2012-2017.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Metodisk tilgang

Det har ikke været muligt for politiet at opgøre, hvor mange nummerpladeinddragel-

ser der skyldes manglende syn. Dette skyldes, at gerningskoden i politiets sagssty-

ringssystem ”Inddragelse af nummerplader” indeholder alle typer nummerpladeind-

dragelser, og at politiet ikke kan adskille de nummerpladeinddragelser, der skyldes

manglende syn, fra andre årsager. Rigspolitiet har derfor på baggrund af alle num-

merpladeinddragelser i 2016 foretaget et skøn over antallet af nummerpladeinddra-

gelser, der skyldes manglende syn. Rigspolitiet har skønnet, at 1.600-1.900 nummer-

pladeinddragelser ud af i alt 4.637 nummerpladeinddragelser i 2016 skyldes mang-

lende syn. Dette svarer til mellem 35 % og 41 % af alle nummerpladeinddragelser.

Rigsrevisionen har på baggrund af Rigspolitiets skøn beregnet, hvor mange nummer-

plader politiet har inddraget i perioden 2012-2017. Vi har ved beregningen taget af-

sæt i, at 38 % af alle inddragelser skyldes manglende syn, og vi har lagt til grund, at

det angivne skøn gælder for hele perioden.

Vi har gennemført analyser af data for Færdselsstyrelsens og politiets opkrævning af

bøder for manglende syn i perioden 2013-2017, herunder hvor mange bøder styrelsen

har udstedt, opkrævet og videresendt til politiet eller SKAT, og hvor mange bødesa-

ger politiet har modtaget fra Færdselsstyrelsen, opkrævet og sendt til inddrivelse hos

SKAT.

Vi har tilsvarende gennemført analyser af data for SKATs inddrivelse af bøder i bø-

desager for manglende syn, som SKAT har modtaget fra Færdselsstyrelsen og politi-

et i perioden 2014-2017. For at vurdere, hvor stor en andel af bøderne SKAT inddri-

ver, har vi gennemgået antallet af bøder og bødebeløb, som SKAT har modtaget, og

antallet af bøder og bødebeløb, som SKAT har inddrevet. Herudover har vi analyse-

ret udviklingen i primo- og ultimobeholdningen af bøder og bødebeløb.

Analysen af SKATs inddrivelse af bøder er udført ved, at vi fra Færdselsstyrelsen og

politiet har modtaget en liste over de bødesager, som de 2 myndigheder har videre-

sendt til SKAT i perioden 2014-2017. Til hver bødesag er knyttet et særligt id-num-

mer – et såkaldt EFI-fordrings-id. Ud fra dette id-nummer har SKAT kunnet udsøge

bøderne i inddrivelsessystemet. Herved har SKAT kunnet oplyse antallet af bøder,

som SKAT har modtaget og inddrevet, og ultimobeholdningen af bilsynsbøder i

SKAT. SKAT har ligeledes kunnet oplyse de tilsvarende bødebeløb.

Sagsgennemgang af syns- og bødeprocesser

Formålet med sagsgennemgangen har været at foretage en systemtest af myndighe-

dernes interne processer, herunder synsprocessen, og om de angivne tidsfrister for

påbuds- og bødeprocessen i Færdselsstyrelsen og for bødeprocessen i politiet i

praksis bliver udført, så køretøjsejeren oplever at blive sanktioneret inden for de tids-

frister, der følger af lovgrundlag og vejledninger. Vi udvalgte 5 bøder på grund af

manglende syn hos politiet og 10 bøder på grund af manglende syn hos Færdselssty-

relsen. Vi valgte et lavere antal bøder hos politiet, da politiets bødesystem tidligere er

revideret som led i Rigsrevisionens årlige revision af politiet. Den årlige revision viste,

at bødeopkrævningen følger retningslinjer og vejledninger på området, og at der ikke

forekommer væsentlige regelbrud i opkrævningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Metodisk tilgang |

Fra Færdselsstyrelsen udvalgte vi de 10 bødesager på baggrund af en oversigt over

alle A- og B-bøder udsendt i uge 20 i 2017. De 10 bødesager er tilfældigt udvalgt. Hos

politiet bad vi om 5 bødesager, som politiet havde færdigbehandlet i 2017.

Vi har ikke tilsvarende gennemført en selvstændig sagsgennemgang i SKAT vedrø-

rende inddrivelse af bøderestancer. Vi har i stedet baseret os på den del af Rigsrevi-

sionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017, som vedrører SKATs

inddrivelse af offentlige restancer, herunder bøderestancer.

Gennemgangen af bødesagerne fra Færdselsstyrelsen og politiet er ikke repræsen-

tative. Da bødeprocesserne hos begge myndigheder er automatiserede processer,

hvilket minimerer risikoen for sagsbehandlingsfejl, kan sagerne dog give en indikation

af, om de automatiske processer for bødeprocessen fungerer, som de skal.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Administrativt

bødeforelæg

En bødeform, som en offentlig myndighed kan bemyndiges til at udstede ved en lovovertrædelse, hvis

lovovertrædelsen er klar, og sagen kan forventes højst at medføre bødestraf. Når den sigtede erkender

lovovertrædelsen og erklærer sig villig til at betale (dvs. betaler) inden for en given frist, er det i praksis

en måde at afslutte en sag på uden involvering af politiet og domstolene. Vi bruger for formidlingens

skyld det kortere ord bøde.

Under den tidligere gældende kontrolordning foretog politiet målrettede indsatser for at inddrage num-

merplader på køretøjer med en synssag.

Oprindeligt navnet på en instans hos politiet, der bl.a. registrerede, omregistrerede og afmeldte num-

merplader. Desuden navnet på et it-system med oplysninger om køretøjerne og deres nummerplader.

I januar 2008 overgik opgaverne og systemet til SKAT. Tallet efter forkortelsen angiver, hvilken version

af systemet der er tale om. CRM3 er dog politiets system, hvor de også gemmer andre oplysninger end

dem, SKAT har i DMR, fx oplysninger om strafbare forhold såsom stjålne køretøjer.

Videreudvikling af CRM. Det afgørende nye i forhold til CRM er digitaliseringen af registret, som SKAT

ejer, udvikler og vedligeholder.

Hvis en borger/virksomhed erkender et bødeforelæg, men ikke betaler, kan den bødeudstedende

myndighed sende bøden til inddrivelse hos SKAT. Hvis borgeren/virksomheden derimod ikke erkender

bøden, skal den videresendes til politiet (og eventuelt domstolene) til afgørelse, før politiet kan opkræ-

ve bøden eller kan sende den til inddrivelse hos SKAT, hvis bøden fortsat ikke betales.

SKATs udtryk for gæld til det offentlige, som en myndighed har til gode, men ikke selv er lykkedes med

at opkræve og derfor har sendt til inddrivelse hos SKAT.

En aftale mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Justitsministeriet, som var gældende i

perioden januar 1999 - 2013. Aftalen normerede, hvor mange og hvilke typer køretøjers nummerplader

politiet skulle inddrage på grund af manglende syn.

Ved et periodisk syn kan et køretøj få synsresultatet ”kan godkendes efter omsyn”. Det betyder, at kø-

retøjet skal repareres og efterfølgende godkendes ved et omsyn. Fristen herfor er 33 kalenderdage,

uanset antallet af omsyn for at få køretøjet godkendt.

Inddragelse af nummerpladerne på et køretøj, hvis politiet tilfældigt og i anden sammenhæng stopper

køretøjet.

Lovpligtigt for stort set alle køretøjstyper siden januar 1998 som følge af EU-lovgivning. Før 1998 var

personbiler undtaget fra periodisk syn i Danmark. Frekvensen for periodisk syn afhænger af køretøjs-

typen. Andre former for syn er fx omsyn, registreringssyn (bl.a. ved køb af et brugt køretøj, der ikke er

synet i 2 år og ved visse ændringer af køretøjets udstyr og indretning) eller kontrolsyn.

Forfalden og ubetalt gæld, hvor sidste rettidige betalingsdag er overskredet.

Udtryk i politiets system for de køretøjer, der ikke er blevet synet, og som derfor står til nummerplade-

inddragelse.

Aktiv nummerplade-

inddragelse

Centralregistret for

Motorkøretøjer

(CRM, CRM3)

Det Digitale Motorregister

(DMR)

Erkendt versus ikke-

erkendt bødeforelæg

Fordring

Kontrolordningen

Omsyn

Passiv nummerplade-

inddragelse

Periodisk syn

Restance

Synssag