FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

December 2018

— 7/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Rettidigheden i

indsatsen over for

kræftpatienter

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

7/2018

Beretning om

rettidigheden i indsatsen

over for kræftpatienter

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2019.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-592-3

ISBN pdf 978-87-7434-593-0

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter

Overlevelsen blandt kræftpatienter i Danmark er steget de senere år og

nærmer sig niveauet for overlevelse i Norge og Sverige. Det skyldes bl.a.,

at Folketinget i 2000 ved lov fastsatte maksimale ventetider til udredning

og behandling af kræft, og at man fra 2008 har indført kræftpakkeforløb.

Et kræftpakkeforløb er faglige anbefalinger af et optimalt standardforløb

for udredning og eventuel behandling af en patient.

Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne og Sundheds- og Ældremini-

steriet løbende overvåger og arbejder for, at flest mulige patienter bliver

udredt og behandlet inden for standardforløbstiderne. Statsrevisorerne

konstaterer dog, at nogle regioner har forbedringspotentiale.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne og Sund-

heds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret tidlig op-

sporing og behandling af patienter, hvor der er mistanke om eller er

konstateret kræft. Særligt bør overvågningen af den tidlige indsats i

almen praksis og overholdelsen af de maksimale ventetider styrkes.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et betydeligt

antal patienter, som – i strid med lovgivningen – ikke får tilbudt ud-

redning og behandling af kræft i overensstemmelse med de maksima-

le ventetider.

Statsrevisorerne bemærker:

•

At hverken regionerne eller Sundheds- og Ældreministeriet har viden

om, hvorvidt kræftplaner og

Jo før – jo bedre

har virket efter hensigten

om at forbedre tidlig opsporing i almen praksis. Undersøgelsen viser,

at der er store regionale forskelle på, hvor mange patienter der hen-

vises til diagnostiske pakkeforløb på sygehusene. Fx har Region Midt-

jylland henvist knap 5 gange så mange patienter til diagnostisk pakke

som Region Sjælland.

19. december 2018

Henrik Thorup*

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

* Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Statsrevisorernes bemærkning

•

At der er forskelle i regionernes opsporing, udredning, behandling og

opfølgning af kræftpatienter. Patienter behandles således forskelligt,

afhængigt af hvilken region de bor i. Fx har Region Syddanmark i pe-

rioden 2013-2017 haft den højeste andel af forløb inden for standard-

forløbstiderne, mens Region Sjælland har haft den laveste i 2013, 2016

og 2017 og Region Nordjylland i 2014 og 2015.

At regionerne siden 2014 har haft et mål om, at 90 % af kræftpakker-

ne skulle gennemføres inden for standardforløbstiderne, men det er

ikke besluttet, hvornår målet skal nås. Modermærkekræft har som

den eneste kræftpakke haft en gennemførelsesprocent på over 90 %,

mens kræftpakkerne for blærekraft og prostatakræft har haft den la-

veste.

At Sundheds- og Ældreministeriets overvågning af overholdelsen af

de maksimale ventetider er baseret på oplysninger fra regionerne,

som er mangelfulde. Undersøgelsen indikerer, at der er en del flere

patienter end dem, som regionerne har indberettet til Sundhedssty-

relsen, der har ventet længere end de maksimale ventetider.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Tidlig opsporing i almen praksis ............................................................................................. 9

2�½1. Tilgængelighed og fælles dokumentationspraksis .......................................................... 10

2�½2. Politiske initiativer i forhold til almen praksis ..................................................................... 12

2�½3. Brugen af diagnostisk pakke ..................................................................................................... 14

3. Maksimale ventetider .............................................................................................................. 17

3�½1. Regionernes overvågning af de maksimale ventetider ................................................. 18

3�½2. Indberetninger til Sundhedsstyrelsen ................................................................................... 22

3�½3. Udvalgte patientforløb ................................................................................................................. 25

4. Forløbstider ................................................................................................................................ 29

4�½1. Rammer for den nationale monitorering .............................................................................. 30

4�½2. Opfølgning på forløbstider.......................................................................................................... 37

4�½3. Årsager og initiativer ..................................................................................................................... 41

4�½4. Individuelle opfølgningsplaner .................................................................................................. 44

Bilag 1. Metodisk tilgang ........................................................................................................................ 46

Bilag 2. Nationale kræftplaner ............................................................................................................ 51

Bilag 3. Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for

3 udvalgte kræftformer i perioden 2013-2017........................................................................ 52

Bilag 4. Årsagsbeskrivelser og initiativer i regionernes redegørelser............................... 56

Bilag 5. Ordliste .......................................................................................................................................... 58

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1,

jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Sundheds- og Ældremini-

steriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Astrid Krag: oktober 2011 - februar 2014

Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015

Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016

Ellen Trane Nørby: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældremini-

steriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om regionernes og Sundheds- og Ældreministeriets ind-

sats over for kræftpatienter i perioden 2013-2017. Rigsrevisionen har selv taget initia-

tiv til undersøgelsen i november 2017.

2. Behandlingen af kræft har udviklet sig positivt de seneste 15-20 år, hvilket bl.a. har

betydet, at overlevelsen blandt kræftpatienter er steget markant. Kræft er dog fort-

sat den hyppigste dødsårsag i Danmark. Ca. 30

af alle dødsfald skyldes kræft. Det

svarer til, at ca. 16.000 personer dør af kræft om året. Hvis kræftsygdommen opda-

ges tidligt og behandles hurtigt, forbedres patientens mulighed for at overleve kræft-

sygdommen. Derfor er det væsentligt, at kræftpatienter tilbydes udredning og be-

handling så tidligt som muligt.

Sundheds- og Ældreministeriet følger kræftområdet via de lovfastsatte maksimale

ventetider og via fagligt anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. De maksi-

male ventetider er en patientrettighed, som med enkelte undtagelser er ens for alle

kræftpatienter og uafhængige af standardforløbstiderne. Standardforløbstiderne,

som er sygdomsspecifikke, er fastsat ud fra en faglig vurdering af, hvordan en stan-

dardpatient inden for de enkelte kræftpakker kan få det hurtigst mulige forløb uden

unødig ventetid.

3. De maksimale ventetider til udredning og behandling blev indført i 2000 i forbin-

delse med den første nationale kræftplan. Kræftplan I blev efterfulgt af 3 yderligere

nationale kræftplaner i 2005, 2010 og 2016.

Kræftpakkeforløbene blev indført i 2008, og forløbstiderne er blevet monitoreret na-

tionalt siden 4. kvartal 2012. Med kræftplanerne er der blevet igangsat en række initi-

ativer og tilført ekstra midler til kræftområdet ud over de midler, der tilføres regioner-

ne på de årlige finanslove. Desuden blev der med det politiske udspil

Jo før – jo bedre

i 2014 tilført 1,1 mia. kr. i perioden 2015-2018.

Initiativerne i kræftplanerne og

Jo før – jo bedre

har også haft fokus på de dele af

kræftforløbene, som ikke er omfattet af de maksimale ventetider eller standardfor-

løbstiderne. Det drejer sig om perioden før, patienten bliver henvist til udredning på

et sygehus (tidlig opsporing), og perioden efter, patienten er blevet behandlet (op-

følgning).

Udredning

Udredning er et undersøgel-

sesforløb, der har til formål at

stille en diagnose, beskrive

sygdommens omfang og på

den baggrund tilbyde en spe-

cifik behandling.

Maksimale ventetider

De maksimale ventetider er

lovbundne og med enkelte

undtagelser ens for alle kræft-

patienter. De består af en ræk-

ke maksimale ventetider for

forskellige dele af et udred-

nings- og behandlingsforløb.

Dertil kommer, at patienten

skal have en række tilbud, hvis

de maksimale ventetider ikke

kan overholdes.

Kræftpakkeforløb

Et kræftpakkeforløb er en

plan, der angiver de enkelte

trin for udredning og eventuel

behandling. Formålet er at

ensrette forløbene og undgå

unødig ventetid. Forløbene er

forskellige, alt efter hvilken

kræftsygdom der er mistanke

om. Der er i alt 32 sygdoms-

specifikke kræftpakker.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Introduktion og konklusion

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne sikrer, og om Sundheds-

og Ældreministeriet understøtter en rettidig indsats over for patienter, hvor der er

mistanke om eller er konstateret kræft. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Understøtter regionerne, og følger Sundheds- og Ældreministeriet op på tidlig op-

sporing af kræftpatienter i almen praksis?

•

Sikrer regionerne, og understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, at bekendtgø-

relsen om maksimale ventetider bliver overholdt?

•

Sikrer regionerne, og understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, at flest mulige

patienter får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstider-

ne i kræftpakkerne, og at alle kræftpatienter får udarbejdet en opfølgningsplan,

når det er relevant?

•

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, og at Sundheds-

og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at patienter med mistanke

om eller konstateret kræft får en rettidig indsats. Overlevelsen blandt kræftpatienter i

Danmark er steget og har de seneste år nærmet sig overlevelsen i Norge og Sverige. Re-

gionerne og ministeriet har dog ikke tilstrækkeligt fokus på tidlig opsporing af kræftpa-

tienter i almen praksis. Der er endvidere patienter, som ikke får tilbudt udredning og

behandling i overensstemmelse med de lovfastsatte maksimale ventetider. Regionerne

og ministeriet har et stort fokus på standardforløbstiderne i kræftpakkerne, men de

personlige opfølgningsplaner er ikke fuldt implementeret endnu. Der er regionale for-

skelle i forhold til tidlig opsporing, udredning, behandling og opfølgning af kræftpati-

enter, hvilket betyder, at patienter ikke stilles ens på tværs af regionerne. Konsekven-

sen af regionernes og ministeriets samlede indsats er, at der er risiko for, at kræftsyg-

domme ikke opdages og behandles så tidligt som muligt, og at kræftsygdomme der-

med bliver mere fremskredne og sværere at behandle.

Diagnostiske undersøgel-

ser

Hvis en patient har uspecifik-

ke symptomer, fx træthed,

vægttab, smerter eller blod-

mangel, og lægen har mistan-

ke om alvorlig sygdom, kan

patienten sendes til yderligere

diagnostiske undersøgelser

på sygehuset, fx i form af rønt-

genundersøgelser, CT-scan-

ninger eller ultralydsundersø-

gelser.

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter, og at

Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad følger op på tidlig opsporing i

almen praksis. Undersøgelsen viser, at Folketinget gennem kræftplaner og

Jo før – jo

bedre

har finansieret flere initiativer for at forbedre tidlig opsporing af kræftpatienter i

almen praksis, fx efteruddannelse og adgang for almen praksis til at henvise til diagno-

stiske undersøgelser. Regionerne har igangsat indsatser, der understøtter initiativerne,

men der er regionale forskelle i omfanget af indsatserne i relation til fx efteruddannel-

se og opfølgning på tilgængelighed i almen praksis. Ministeriet har ikke fulgt tilstræk-

keligt op på, om regionerne har iværksat de aktiviteter, som skal understøtte initiati-

verne. Konsekvensen er, at regionerne og ministeriet ikke har tilstrækkelig viden om,

hvorvidt almen praksis bevæger sig i den rigtige retning i forhold til at sikre tidlig op-

sporing af kræftpatienter.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Introduktion og konklusion |

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, og at Sundheds-

og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at reglerne om maksimale

ventetider bliver overholdt. Undersøgelsen viser, at regionerne har indberettet ca.

3.000 patienter til Sundhedsstyrelsen i perioden 2013-2017, som enten ikke har fået

udredning eller behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale venteti-

der. Størstedelen af indberetningerne skyldtes systematiske fejl, fx fejltolkninger af

reglerne i forbindelse med screeningsprogrammet for brystkræft. Rigsrevisionens gen-

nemgang af 356 udvalgte patientforløb fra 2017 indikerer, at der er betydeligt flere pa-

tienter, end regionerne indberettede, der venter længere, end reglerne om maksimale

ventetider foreskriver. Konsekvensen er, at der sandsynligvis er betydeligt flere patien-

ter end de indberettede, som ikke fik opfyldt deres patientrettighed i 2017. Ministeri-

ets overvågning af de maksimale ventetider baserer sig således på oplysninger, som

ikke er fyldestgørende. Ministeriet vil gå i dialog med regionerne om regionernes pro-

cedurer på området, hvilket Rigsrevisionen finder positivt og nødvendigt.

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i overvejende grad sikrer, og at Sundheds- og

Ældreministeriet i overvejende grad understøtter, at flest mulige patienter får udred-

ning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstiderne. Undersøgelsen viser,

at andelen af patienter, der får udredning og påbegyndt behandling inden for standard-

forløbstiderne, i en årrække har været stigende. Andelen er dog faldet fra 2016 til 2017

til et niveau, hvor godt 20 % af patientforløbene er længere end standardforløbstider-

ne. En del af disse forløb er længere end standardforløbstiderne som følge af lægefag-

lige hensyn eller patientønsker. De regionale forskelle indikerer dog, at der kan være

et forbedringspotentiale for de regioner, hvor andelen af forløb inden for standardfor-

løbstiderne for de enkelte kræftformer er relativt lav. Undersøgelsen viser, at ministe-

riet og regionerne med udgangspunkt i en omfattende og detaljeret monitorering kon-

tinuerligt har fokus på at optimere kræftpatienternes forløb ved at sikre, at udfordrin-

ger identificeres, årsager afdækkes, og korrigerende initiativer iværksættes. Undersø-

gelsen viser dog, at det vil være muligt for ministeriet at gøre opfølgningen på forløbs-

tiderne mere nuanceret. Det er ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om regioner-

ne sikrer, og om Sundheds- og Ældreministeriet understøtter, at alle kræftpatienter

får udarbejdet en opfølgningsplan, når det er relevant, fordi den nationale monitore-

ring endnu ikke er iværksat.

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har udviklet en omfattende og detaljeret

registrerings- og monitoreringsmodel for at følge forløbstiderne. Der er ikke et tilsva-

rende fokus på tidlig opsporing af kræft i almen praksis og den lovfastsatte patientret-

tighed om maksimale ventetider. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet i dialog med

regionerne overvejer, hvordan fokus på tidlig opsporing og de maksimale ventetider

yderligere kan styrkes, så der skabes en bedre balance mellem de forskellige dele af

patientforløbet, uden at sygehusene pålægges yderligere administration.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

5. Denne beretning handler om regionernes og Sundheds- og Ældreministeriets ind-

sats over for kræftpatienter i perioden 2013-2017. Rigsrevisionen har tidligere under-

søgt kræftområdet. Vi afgav i november 2007 en beretning om Cancerregisteret. I

december 2007 afgav vi en beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling,

og i januar 2012 afgav vi en beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbe-

handlingen.

Organspecifikke kræft-

pakkeforløb

Organspecifikke kræftpakke-

forløb retter sig mod organ-

specifikke kræftformer, fx

brystkræft og bugspytkirtel-

kræft. Hovedparten af kræft-

pakkeforløbene er organspe-

cifikke.

Ud over de organspecifikke

kræftpakkeforløb findes der

et kræftpakkeforløb, der ret-

ter sig mod patienter med

uspecifikke symptomer på al-

vorlig sygdom, som kan være

kræft, men hvor der ikke er

begrundet mistanke om en

specifik kræftform. Der er des-

uden et kræftpakkeforløb, der

er rettet mod patienter med

metastaser, hvor den primære

kræftsvulsts lokalisation ikke

er klinisk oplagt, dvs. at det ik-

ke er muligt at fastslå den or-

ganspecifikke kræftform.

6. Ca. 41.000 danskere fik hvert år i perioden 2013-2016 konstateret kræft. I 2017 be-

gyndte ca. 128.000 patienter udredning i et organspecifikt kræftpakkeforløb, fordi de

havde kræft, eller der var begrundet mistanke om kræft. For hovedparten af disse pa-

tienter blev mistanken om kræft afvist. Ca. 23.000 patienter gennemførte i 2017 et

kræftpakkeforløb. Det er langt fra alle kræftpatienter, der bliver omfattet af en kræft-

pakke eller kan følge et kræftpakkeforløb fra start til slut, fx på grund af helbredsmæs-

sige eller sociale forhold. Der findes ingen tal for, hvor mange patienter der er omfat-

tet af reglerne om maksimale ventetider, som er en rettighed, der omfatter patienter,

hvor der er mistanke om kræft.

Kræftområdet har udviklet sig positivt gennem de sidste 15-20 år, bl.a. som følge af

indførelsen af kræftpakker og investeringer i området. Kræftoverlevelsen efter 5 år

er steget fra 48 % i perioden 2000-2002 til 63 % i perioden 2014-2016. Men selv om

dødeligheden af kræft er faldende, er kræft stadig den mest udbredte dødsårsag i

Danmark.

Det er afgørende, at en kræftpatient udredes og behandles rettidigt, for at patienten

får det bedst mulige forløb og de bedst mulige chancer for at overleve sin kræftsyg-

dom. Derfor er der gennem årene bl.a. blevet iværksat 4 kræftplaner for at sikre det-

te. Kræftplanerne er opsummeret i bilag 2.

7. Sundheds- og Ældreministeriet fastsætter rammerne for rettidighed på kræftom-

rådet, idet ministeriet har det overordnede ansvar for at implementere kræftplaner

og politiske udspil, bekendtgørelsen om maksimale ventetider og standardforløbsti-

derne. Det er regionerne og sygehusene, der i det daglige skal efterleve bekendtgø-

relsen om maksimale ventetider og sikre, at flest mulige kræftpatienter opspores så

tidligt som muligt og efter en faglig vurdering får påbegyndt behandling inden for stan-

dardforløbstiderne.

Sundheds- og Ældreministeriet følger hovedsageligt området gennem en overvåg-

ning af regionernes indsats i forhold til de maksimale ventetider og monitorering af

forløbstider samt gennem Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet

(herefter Task Force for Kræft) og Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft (herefter

Kræftudvalget). Ministeriet har oplyst, at kræftområdet drøftes i regi af Task Force

for Kræft, som har til opgave at følge udviklingen på kræftområdet generelt, herunder

at tage initiativer til at imødegå identificerede udfordringer i sundhedsvæsenet pri-

mært af organisatorisk og kapacitetsmæssig karakter.

8. Et patientforløb for en kræftpatient kan opdeles i en række tidsintervaller, der går

fra patientens første symptom, over udredning og behandling af kræftsygdommen til

efterbehandling og opfølgningsplan. Figur 1 viser tidsintervallerne i et eksempel på et

forløb for en kræftpatient.

Task Force for Kræft

Taskforcen består af repræ-

sentanter fra regionerne, Dan-

ske Regioner, Kommunernes

Landsforening og Sundheds-

og Ældreministeriet.

Kræftudvalget

Kræftudvalget er et rådgiven-

de forum med deltagelse af de

vigtigste parter og aktører in-

den for kræftområdet. Udval-

gets formål er at drøfte og føl-

ge aktuelle og væsentlige em-

ner inden for området og på

den baggrund rådgive Sund-

hedsstyrelsen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Introduktion og konklusion |

Figur 1

Tidsintervaller i et eksempel på et forløb for en kræftpatient

Tidlig opsporing (egen læge)

TIDLIG OPSPORING I ALMEN PRAKSIS

KAPITEL 2

Oplevelse af

symptomer

2. MARTS

Kontakt med

egen læge

28. MARTS

Udredning og behandling (sygehus)

MAKSIMALE VENTETIDER

KAPITEL 3

FORLØBSTIDER I KRÆFTPAKKER

Henvisning

modtaget

1. APRIL

KAPITEL 4

Henvisning

modtaget

Maks.

14 dage

Tilbudt dato for

udredning

5. APRIL

Maks.

8 dage

Første fremmøde

på sygehus

Maks.

32 dage

Henvisning til

behandling

26. APRIL

Afslutning

på udredning

Maks.

50 dage

Maks.

28 dage

Maks.

14 dage

Samtykke til

behandling

30. APRIL

Maks.

10 dage

Tilbudt dato for

behandling

5. MAJ

Start på initial

behandling

Efterbehandling (sygehus)

Henvisning til

efterbehandling

2. JUNI

Maks.

28 dage

Maks.

14 dage

Samtykke til

efterbehandling

3. JUNI

Tilbudt dato for

efterbehandling

13. JUNI

Opfølgning (egen læge/sygehus)

Udarbejdelse af

opfølgningsplan

Note: Standardforløbstiderne varierer i de enkelte kræftpakker.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Sundhedsstyrelsens pakkeforløbsbeskrivelser for kræft og bekendtgørelsen om maksimaleventetider.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Introduktion og konklusion

Screeningsprogram

I et screeningsprogram under-

søger man befolkningen – el-

ler grupper af befolkningen –

for en bestemt sygdom.

I Danmark er der nationale

screeningsprogrammer for

brystkræft, livmoderhalskræft

og tarmkræft.

Undtagelser for de maksi-

male ventetider

Det fremgår af figur 1, at det første tidsinterval omhandler tidlig opsporing af kræftpa-

tienten. Denne fase begynder typisk med, at patienten oplever symptomer og opsø-

ger egen læge. Lægen skal herefter iværksætte de rette undersøgelser og eventuelt

henvise patienten til videre udredning på sygehuset. Patientforløbet kan også starte

med, at patienten indgår i et screeningsprogram, som det fx er tilfældet for brystkræft.

Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes indsats i forhold til at understøtte

tid-

lig opsporing

af kræftpatienter i almen praksis behandles i kapitel 2.

Når den alment praktiserende læge har henvist patienten til sygehuset med begrun-

det mistanke om kræft, og patienten opfylder kriterierne for at indgå i en kræftpakke,

begynder kræftpakkeforløbet. Der er i enkelte kræftpakker indbygget en filterfunk-

tion, hvor patienten skal tilses af en specialist på sygehuset, som vurderer, om der er

begrundet mistanke om kræft, hvorefter kræftpakkeforløbet begynder, hvis det er

tilfældet. Det gør sig fx gældende i forhold til prostatakræft. De maksimale ventetider

gælder med enkelte undtagelser for alle patienter, som henvises til sygehuset med

mistanke om kræft. Det er sygehuset, der har ansvaret for at håndtere henvisningen

fra egen læge og tilbyde en tid til udredning. Udredningen afsluttes med en be- eller

afkræftelse af mistanken om kræft, og en eventuel behandling kan påbegyndes. Den-

ne del af patientforløbet behandler vi i kapitel 3 om

maksimale ventetider

og i kapitel

4 om

forløbstider.

Efter behandlingen følger et opfølgningsforløb.

Opfølgningsforlø-

bene

behandles ligeledes i kapitel 4.

9. Der findes 2 tidsforløb med forskellige målepunkter for kræftforløb. For det første

er kræftpatienter omfattet af de lovbundne maksimale ventetider. For det andet er

der fastsat fagligt anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Ifølge de maksi-

male ventetider må kræftpatienter maksimalt vente 14 dage, fra henvisning fra egen

læge er modtaget på sygehuset til den dato, hvor patienten får tilbudt start på udred-

ning, samt 14 dage, fra patienten har afgivet samtykke til specifik behandling, til patien-

ten får tilbudt en dato for behandlingsstart. Derudover må der maksimalt gå 28 dage

fra henvisning til behandling til tilbudt tid til behandling. De maksimale ventetider kan

afviges, hvis patienten selv vælger at vente længere eller ved fagligt begrundet vente-

tid, fx hvis patientens helbred nødvendiggør en afvigelse.

Hvis patienten behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne, er de

maksimale ventetider i de fleste tilfælde automatisk overholdt.

Patienter med kræftsygdom-

me, som kræver knoglemarvs-

transplantation, patienter med

hudkræft, som ikke er moder-

mærkekræft, og patienter, der

modtager forskningsmæssig

eller eksperimentel behand-

ling, er ikke omfattet af be-

kendtgørelsen om maksimale

ventetider.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har sikret, og om Sund-

heds- og Ældreministeriet har understøttet en rettidig indsats for patienter, hvor der

er mistanke om eller er konstateret kræft.

Med rettidig indsats mener vi, at kræftpatienter opspores så tidligt som muligt i almen

praksis, og at de får tilbudt udredning og behandling inden for de maksimale venteti-

der og i videst muligt omfang i overensstemmelse med standardforløbstiderne. Der-

udover bør der efter endt behandling udarbejdes en personlig opfølgningsplan for de

patienter, hvor det er relevant.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Introduktion og konklusion |

Det er regionerne, der har driftsansvaret for kræftområdet, hvorfor vi i undersøgelsen

har fokus på, om de sikrer hurtig udredning, behandling og opfølgning af kræft. Regio-

nerne har også driftsansvaret for de 3 nationale screeningsprogrammer, der skal

medvirke til at sikre tidlig opsporing af brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft.

De alment praktiserende læger har driftsansvaret for tidlig opsporing af kræftpatien-

ter i almen praksis. Det er dog regionernes ansvar at understøtte de alment praktise-

rende læger, ligesom regionerne har ansvaret for overenskomsten med de alment

praktiserende læger. Derfor har vi undersøgt, om regionerne understøtter tidlig op-

sporing i almen praksis. Sundheds- og Ældreministeriet har ansvaret for de overord-

nede rammer på kræftområdet, fx bekendtgørelsen om maksimale ventetider og

fastsættelsen af standardforløbstiderne. Undersøgelsen tager på den baggrund ud-

gangspunkt i, om ministeriet følger op på tidlig opsporing i almen praksis og under-

støtter udredning, behandling og opfølgning af kræft.

11. I

kapitel 2

undersøger vi regionernes og Sundheds- og Ældreministeriets initiativer

for at understøtte tidlig opsporing af kræftpatienter i almen praksis. Denne del af un-

dersøgelsen tager udgangspunkt i de anbefalinger mv. vedrørende tidlig opsporing,

der blev opstillet i Kræftplan II og III samt i regeringens initiativ

Jo før – jo bedre.

Det

drejer sig om, hvorvidt almen praksis har fået øget adgang til efteruddannelse og råd-

givning vedrørende kræft, om der er sikret fælles dokumentationspraksis i almen

praksis, og om almen praksis har let adgang til at henvise direkte til diagnostiske un-

dersøgelser på sygehusene. Da den første kontakt mellem patient og sundhedsvæ-

sen primært finder sted hos egen læge, har vi desuden taget udgangspunkt i de krav

om let tilgængelighed, der fremgår af overenskomsten mellem regionerne og de al-

ment praktiserende læger. Kravene omhandler, at patienterne skal have let adgang til

almen praksis via telefon og hurtig konsultation. Dermed underbygger kravene i over-

enskomsten patienternes mulighed for hurtigt at blive undersøgt og henvist til yderli-

gere udredning og behandling på sygehusene.

kapitel 3

undersøger vi, om regionerne sikrer, og om Sundheds- og Ældreministeriet

understøtter, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider bliver overholdt. Denne

del af undersøgelsen tager udgangspunkt i bekendtgørelsens krav til tidsfrister i be-

handlingen og de dertilhørende proceskrav. Da de maksimale ventetider er en lov-

fastsat patientrettighed, er det vigtigt, at regionerne overholder reglerne om maksi-

male ventetider for alle patienter.

kapitel 4

undersøger vi, om regionerne sikrer, og om Sundheds- og Ældreministeriet

understøtter, at flest mulige patienter får udredning og påbegyndt behandling inden

for standardforløbstiderne. Denne del af undersøgelsen tager udgangspunkt i stan-

dardforløbstiderne, der fremgår af de sygdomsspecifikke kræftpakker. Vi undersø-

ger derudover, om regionerne sikrer, og om ministeriet understøtter, at der udarbej-

des personlige opfølgningsplaner for alle kræftpatienter, når det er relevant, i over-

ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Introduktion og konklusion

Metode

12. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af materiale fra Sundheds- og Ældre-

ministeriet og alle 5 regioner. Vi har holdt møder med Sundheds- og Ældreministe-

riet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, regionerne og 7 sygehuse.

Vi har indhentet data fra Sundhedsstyrelsen om regionernes indberetninger af mang-

lende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider. Desuden har vi udtaget en

repræsentativ stikprøve af patientforløb i kræftpakkerne i 2017, hvor perioden fra af-

slutning på udredning til start på initial behandling er længere end 14 dage. Det har vi

gjort for at undersøge, om patienten ved en eventuel forsinkelse, der går ud over de

maksimale ventetider, er blevet informeret om sine rettigheder, og om forsinkelsen er

initieret af patienten selv eller skyldes patientens helbredstilstand. Stikprøveudtagel-

sen er nærmere beskrevet i bilag 1.

Vi har indhentet data om forløbstiderne i kræftpakkerne for perioden 2013-2017 fra

Sundhedsdatastyrelsen. Data er opdelt i kræftformer på nationalt niveau, regionalt

niveau og sygehusniveau.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

14. Undersøgelsen omhandler primært perioden 2013-2017. I kapitlet om tidlig opspo-

ring i almen praksis tager vi desuden udgangspunkt i Kræftplan II og III fra henholdsvis

2005 og 2010.

15. I kapitel 2 om tidlig opsporing har vi undersøgt Sundheds- og Ældreministeriets og

regionernes initiativer i forhold til at understøtte tidlig opsporing i almen praksis. Al-

men praksis har ikke direkte indgået i undersøgelsen, da der ikke foreligger valide da-

ta på området, der kan vise graden af tidlig opsporing i almen praksis. Tidlig opsporing

af kræftpatienter omfatter en række andre initiativer, fx de nationale screeningspro-

grammer og oplysningskampagner. Disse elementer indgår ikke i undersøgelsen.

16. I kapitel 4 om forløbstider behandler vi bl.a. regionernes tiltag for at afdække årsa-

gerne til lange forløbstider og regionernes initiativer for at forbedre forløbstiderne. For

at belyse dette har vi taget udgangspunkt i 3 kræftformer – brystkræft, prostatakræft

og bugspytkirtelkræft. De 3 udvalgte kræftformer omfattede tilsammen 22 % af alle

de kræftpakkeforløb fra 2017, der var færdigregistrerede og afsluttet i Landspatient-

registeret pr. 10. maj 2018. De øvrige 29 kræftpakker indgår ikke i denne del af under-

søgelsen. Brystkræft og prostatakræft er valgt, fordi disse kræftformer rammer man-

ge patienter. Prostatakræft er desuden en kræftform, hvor regionerne har svært ved

at overholde standardforløbstiderne. Bugspytkirtelkræft er valgt, fordi det er en me-

get tidskritisk kræftsygdom.

17. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en over-

sigt over de nationale kræftplaner. Andelen af kræftpakkeforløb inden for standard-

forløbstiderne for 3 udvalgte kræftformer fordelt på regioner er vist i bilag 3. Bilag 4

indeholder eksempler på årsagsbeskrivelser og initiativer i regionernes redegørelser

vedrørende forløbstiderne. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord

og begreber.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Tidlig opsporing i almen praksis |

2. Tidlig opsporing i

almen praksis

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter, og at Sund-

heds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad følger op på tidlig opsporing i almen

praksis. Folketinget har gennem kræftplaner og

Jo før – jo bedre

finansieret en række

initiativer, der skal forbedre tidlig opsporing i almen praksis. Ministeriet har ikke fulgt

tilstrækkeligt op på, om regionerne har iværksat de aktiviteter, som skal understøtte

initiativerne. Alle regionerne har igangsat indsatser, der understøtter initiativerne, men

der er regionale forskelle i omfanget af indsatserne i relation til fx efteruddannelse og

opfølgning på tilgængelighed i almen praksis. Regionerne har desuden ikke opsamlet

viden om, hvilke forbedringer der er opnået, bl.a. fordi der mangler data på området.

Konsekvensen er, at der er risiko for, at kræftsygdomme ikke opdages så tidligt som

muligt, og at kræftsygdomme dermed bliver mere fremskredne og sværere at behandle.

Undersøgelsen viser, at regionerne i mindre omfang har fulgt op på de krav, der stilles

i de alment praktiserende lægers overenskomst om let tilgængelighed i almen praksis.

3 af regionerne har gennemført undersøgelser af telefonisk tilgængelighed i almen prak-

sis. Ingen af regionerne har gennemført undersøgelser af, hvor hurtigt patienterne kan

blive undersøgt i almen praksis. Undersøgelsen viser videre, at der ikke findes en fælles

dokumentationspraksis i almen praksis. Det gør det vanskeligt for regionerne at opnå

viden om patientforløb på tværs af sektorer, så muligheder for forbedring kan udpeges.

Undersøgelsen viser, at der er regionale forskelle i omfanget af efteruddannelseskur-

ser, som regionerne har holdt for almen praksis. Fx har Region Syddanmark løbende

holdt kurser, mens Region Sjælland ikke har holdt kurser i perioden 2014-2017. Delta-

gelsen fra almen praksis er begrænset og svinger fra region til region. Det er frivilligt

for almen praksis at deltage i kurserne, hvilket gør det vanskeligt for regionerne at sik-

re en høj deltagelse.

Undersøgelsen viser, at almen praksis i alle regionerne kan få rådgivning om kræft på

sygehusene, herunder de diagnostiske centre. Almen praksis har desuden fået direkte

adgang til diagnostiske undersøgelser på sygehusene. Brugen af diagnostiske undersø-

gelser er steget markant fra 2014 til 2017, efter at regionerne med

Jo før – jo bedre

fik

tilført midler til at øge kapaciteten til diagnostiske undersøgelser. Det er dog uvist, hvor

meget af stigningen der vedrører kræftpatienter, og hvor meget af stigningen der stam-

mer fra almen praksis. Derfor er det ikke muligt at opnå viden om, hvad midlerne fra

Jo før – jo bedre

har ført til af meraktivitet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Tidlig opsporing i almen praksis

Diagnostisk pakke

Patienter med uspecifikke

symptomer kan henvises til

diagnostisk pakke, hvis lægen

efter indledende diagnostiske

undersøgelser stadig har mis-

tanke om, at patienten er al-

vorligt syg.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle i regionernes brug af den diagnostiske

pakke. Der bliver således henvist knap 5 gange så mange patienter pr. 100.000 ind-

byggere til diagnostisk pakke i Region Midtjylland som i Region Sjælland.

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet følger sparsomt op på både re-

gionernes indsatser og de ønskede virkninger inden for tidlig opsporing i almen prak-

sis.

18. Chancen for at overleve en kræftsygdom øges, hvis sygdommen opdages tidligt.

Dette kapitel handler om, hvorvidt regionerne understøtter, og Sundheds- og Ældre-

ministeriet følger op på tidlig opsporing i almen praksis.

Der er i de senere år igangsat en række initiativer på området for tidlig opsporing, her-

under også nationale initiativer, fx i form af screeningsprogrammer, som regionerne

har driftsansvaret for. Vi har dog i denne undersøgelse fokus på initiativer, som regio-

nerne og Sundheds- og Ældreministeriet har iværksat i relation til almen praksis. Mi-

nisteriet har opstillet lovkrav i forhold til maksimale ventetider og fastlagt standard-

forløbstider for patienter i forhold til udredning og behandling af kræft på sygehuse-

ne. Ministeriet har ikke på samme måde opstillet krav til den del af tidlig opsporing,

som foregår hos de alment praktiserende læger forud for et eventuelt forløb på syge-

huset. Folketinget har dog i kræftplanerne og i de politiske udspil opstillet nogle an-

befalinger og målsætninger vedrørende tidlig opsporing i almen praksis. Det er disse

anbefalinger og målsætninger sammen med udvalgte krav i de alment praktiserende

lægers overenskomst, der har været udgangspunktet for vores undersøgelse i dette

kapitel.

Udvalgte krav til almen

praksis i overenskomsten

fra 2014 om tilgængelig-

hed

2.1. Tilgængelighed og fælles dokumentationspraksis

19. Vi har undersøgt, om regionerne har fulgt op på de krav, der stilles i de alment prak-

tiserende lægers overenskomst om let tilgængelighed, og om der er etableret en fæl-

les dokumentationspraksis i almen praksis.

Let tilgængelighed i almen praksis

Lægen eller dennes personale

skal kunne træffes telefonisk i

dagtiden, eller der skal gives

henvisning til eller omstilling til

et telefonnummer, hvor lægen

eller en stedfortræder, som

lægen har indgået aftale med,

kan træffes.

Lægen skal tilrettelægge sin

konsultation og tidsbestilling,

så patienter sædvanligvis kan

få konsultation senest den 5.

hverdag efter tidsbestilling.

Ved akut opstået behov for

lægehjælp i dagtiden skal pa-

tienten have adgang til læge-

hjælp telefonisk eller på anden

måde inden kl. 16.00 samme

dag.

20. Da den første kontakt mellem patient og sundhedsvæsen primært finder sted hos

egen læge, har vi undersøgt, om regionerne har fulgt op på de krav, som stilles i over-

enskomsten fra 2014 om let tilgængelighed for patienter til almen praksis i form af te-

lefonisk tilgængelighed og første ledige tid til konsultation i almen praksis.

21. Undersøgelsen viser, at Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syd-

danmark hver har gennemført én eller flere undersøgelser af telefonisk tilgængelig-

hed i almen praksis i egen region. Region Nordjylland og Region Sjælland har ikke

gennemført undersøgelser af telefonisk tilgængelighed i almen praksis. Undersøgel-

sen viser desuden, at ingen af regionerne har foretaget undersøgelser af, hvor lang

ventetid der er til første ledige tid til konsultation i almen praksis.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Tidlig opsporing i almen praksis |

Regionerne har oplyst, at de kan følge tilgængeligheden i almen praksis via patient-

klager over lange ventetider. Derudover er tilgængelighed én af de parametre, som

akkrediteringen af almen praksis, der afsluttes ultimo 2018, stiller krav til, ligesom

bl.a. oplysninger om lægernes tilgængelighed kan følges på sundhed.dk.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionerne bør følge tilgængeligheden i almen

praksis på eget initiativ, bl.a. fordi akkrediteringen af almen praksis primært er base-

ret på interviews med almen praksis og gennemgang af procedurebeskrivelser og

ikke egentlige tests af den faktiske tilgængelighed.

Fælles dokumentationspraksis i almen praksis

Akkreditering af almen

praksis

Formålet med akkrediterin-

gen, der blev igangsat i 2016,

er:

•

at fremme kvaliteten i pa-

tientbesøg

•

at fremme udviklingen af

den kliniske organisatoriske

og patientoplevede kvalitet

•

at synliggøre kvaliteten i

sundhedsvæsenet.

22. Patientforløbene i praksissektoren dokumenteres ikke på samme måde som i sy-

gehussektoren i kliniske kvalitetsdatabaser eller patientadministrative systemer. Det

fremgår af Kræftplan II fra 2005, at der var et behov for at aftale en fælles dokumen-

tationspraksis af fx nøgletidspunkter i form af tidspunktet for første symptom, tids-

punktet for første konsultation hos egen læge og tidspunktet for henvisning til syge-

hus. Gennem denne dokumentation kan der opnås viden om patientforløbene, så der

kan udpeges forbedringsmuligheder.

23. Vi har undersøgt, om regionerne har sikret fælles dokumentationspraksis i almen

praksis.

Undersøgelsen viser, at regionerne ikke har implementeret anbefalingen i Kræftplan

II om at udvikle indikatorer og fælles dokumentation for almen praksis. Dermed er det

ikke muligt for regionerne at opnå viden om patientforløbene på tværs af sektorer, så

muligheder for forbedring kan udpeges.

24. Danske Regioner har på vegne af regionerne oplyst, at det ikke er muligt at træk-

ke data for første symptom, konsultation mv. i almen praksis i forhold til kræftdiagno-

se, og at det ikke er meningsfuldt at se på første symptom, da der er en række ind-

gangskriterier til de enkelte kræftpakkeforløb. Dermed er det stadig vanskeligt at op-

nå viden om patientforløb fra almen praksis og udpege eventuelle forbedringsmulig-

heder på tværs af sektorer.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet i

samarbejde bør arbejde på at indfri anbefalingen i Kræftplan II om behovet for at af-

tale en fælles dokumentationspraksis i almen praksis, så der fremadrettet kan opnås

viden om patientforløbene og forbedringsmulighederne i forhold til tidlig opsporing i

almen praksis.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne i mindre omfang har fulgt op på de krav, som stil-

les i de alment praktiserende lægers overenskomst fra 2014 om let tilgængelighed i

almen praksis. 3 af regionerne har gennemført undersøgelser af telefonisk tilgænge-

lighed i almen praksis. Ingen af regionerne har gennemført undersøgelser om første

ledige tid i almen praksis.

Undersøgelsen viser desuden, at der ikke er etableret en fælles dokumentationsprak-

sis i almen praksis.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Tidlig opsporing i almen praksis

2.2. Politiske initiativer i forhold til almen praksis

25. Vi har undersøgt, om regionerne har udmøntet, og om Sundheds- og Ældremini-

steriet har fulgt op på de midler, der blev givet gennem regeringens sundhedsstrategi

Jo før – jo bedre

fra 2014. Midlerne skulle give almen praksis bedre redskaber til at

opdage kræft gennem efteruddannelse og rådgivning samt give alment praktiseren-

de læger direkte adgang til henvisning til diagnostiske undersøgelser på sygehuset.

Adgang til efteruddannelse og rådgivning

Kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer er evi-

densbaserede anbefalinger,

som bruges af fagpersonale,

der skal træffe beslutning om

passende og korrekt sund-

hedsfaglig ydelse i specifikke

kliniske situationer.

26. Det fremgår af Kræftplan II fra 2005, at løbende efteruddannelse af lægerne i al-

men praksis vil understøtte implementeringen af de kliniske retningslinjer i den dag-

lige praksis. Ved udmøntningen af

Jo før – jo bedre

blev der på finansloven for 2015

afsat midler til efteruddannelse af alment praktiserende læger med henblik på at bli-

ve bedre til at opfange alarmsymptomer hurtigere. Vi har undersøgt, om regionerne

har sikret, at almen praksis har fået øget adgang til efteruddannelse og rådgivning i

kræftsymptomer, bl.a. via regionernes udmøntning af

Jo før – jo bedre.

27. Undersøgelsen viser, at alle regionerne har holdt kurser, som almen praksis har

kunnet tilmelde sig. Det er frivilligt for almen praksis at deltage i kurserne. Der er stor

variation i omfanget af efteruddannelsen. Region Sjælland har i undersøgelsesperio-

den kun holdt efteruddannelsesmøder om tidlig opsporing i 2013. Derudover har regi-

onen med start i august 2018 iværksat kompetenceudviklingskurser for praksisper-

sonale. Region Syddanmark udbyder løbende kurser i kræftdiagnostik og kurser i vi-

sitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft. Re-

gion Syddanmark har derudover givet almen praksis tilbud om frivillig auditering,

hvor udvalgte patientforløb i almen praksis gennemgås.

Deltagelsen i efteruddannelse varierer fra region til region, hvor Region Sjælland har

haft den laveste deltagelse med ca. 20 % af almen praksis, mens ca. halvdelen har

deltaget i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det er regi-

onernes opfattelse, at en deltagelsesprocent på 50 % er acceptabel, når det tages i

betragtning, at efteruddannelse for almen praksis ikke er obligatorisk, og at regioner-

nes efteruddannelsestilbud skal konkurrere med andre udbydere af efteruddannelse

til almen praksis.

I alle regionerne har almen praksis mulighed for at få rådgivning fra hospitalerne. Re-

gion Hovedstaden har oprettet en rådgiverfunktion bestående af 10 telefonnumre til

rådgivning inden for 10 forskellige kræftformer samt 4 telefonnumre til diagnostiske

enheder, som almen praksis kan kontakte. I de øvrige regioner kan almen praksis ta-

ge kontakt til den relevante afdeling eller de diagnostiske centre på sygehusene, hvis

de har behov for rådgivning.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Tidlig opsporing i almen praksis |

Adgang til diagnostiske undersøgelser

28. Vi har undersøgt, hvordan Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har fulgt

op på de midler, der blev givet til almen praksis’ adgang til at henvise direkte og bestil-

le tid til diagnostiske undersøgelser på sygehuset. Det har vi gjort ved at undersøge,

om regionerne har viden om, hvorvidt almen praksis bruger de undersøgelsesformer,

der er givet midler til, og om der dermed har været en stigning i brugen af disse.

29. Folketinget afsatte i forbindelse med den politiske aftale

Jo før – jo bedre

690 mio.

kr. i perioden 2015-2018 til at øge kapaciteten til udredning af kræft på sygehusene.

Midlerne udmøntes via de regionale bloktilskud. Det fremgår af udmøntningsplanen

for

Jo før – jo bedre,

at de tilførte midler ved fuld indfasning vil svare til en stigning i

kapaciteten til udredning af kræft på ca. 15-20 % i forhold til niveauet i 2014. Det var

forudsat, at kapaciteten til udredning skulle øges med op til 10 % fra 2. halvår 2015 til

2016 og yderligere med 10 % i 2017.

30. Danske Regioner har oplyst, at det er vanskeligt at fastsætte en baseline, som

meraktiviteten kan beregnes ud fra, og at isolere effekten af de midler, der blev afsat

i forbindelse med

Jo før – jo bedre.

Det er derfor aftalt mellem Danske Regioner og

Sundheds- og Ældreministeriet, at udvalgte parametre vil danne grundlag for opfølg-

ningen, fx antallet af CT-scanninger og ultralydsundersøgelser.

Danske Regioner har videre oplyst, at de diagnostiske undersøgelser, der er valgt som

baseline, ikke udelukkende bruges til udredning ved mistanke om kræft. Det kan der-

for ikke forudsættes, at hele aktivitetsstigningen skyldes patienter, der skal udredes

for mistanke om kræft, da der ikke er foretaget særskilte opgørelser for denne grup-

pe af patienter.

31. Undersøgelsen viser, at der har været en stigning i CT-scanninger fra 2014 til 2017

på ca. 17 %. De valgte parametre for opfølgningen på

Jo før – jo bedre

viser en aktivi-

tetsstigning, men denne kan ikke isoleres til kræftpatienter eller til aktivitet fra almen

praksis.

32. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet har fulgt implementerin-

gen af

Jo før – jo bedre

i Task Force for Kræft. Rigsrevisionens gennemgang af refe-

raterne viser dog, at ministeriet udelukkende har fået information om brugen af diag-

nostiske undersøgelser. Ministeriet har ikke indhentet information om status på de

efteruddannelses- og rådgivningstiltag i forhold til almen praksis, der blev igangsat

med

Jo før – jo bedre.

33. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det er regionerne, der har myndig-

hedsansvaret for almen praksis. Rigsrevisionen er enig med ministeriet i, at det er re-

gionerne, der har myndighedsansvaret i forhold til almen praksis. Det er dog samtidig

Rigsrevisionens opfattelse, at det er ministeriets ansvar at følge de initiativer, der fi-

nansieres af Folketinget, fx

Jo før –jo bedre,

og dermed om de politiske hensigter i af-

talen indfries. Rigsrevisionen er opmærksom på, at midlerne ikke kan følges krone for

krone, da udmøntningen er sket via bloktilskud, men ministeriet har mulighed for i til-

knytning til de politiske aftaler at følge regionernes aktiviteter og dermed følge op på,

om intentionerne om bl.a. at opdage kræft tidligere bliver indfriet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Tidlig opsporing i almen praksis

Resultater

Undersøgelsen viser, at alle regionerne i forskellig grad har udmøntet midler fra

Jo før

– jo bedre

til at øge adgangen til efteruddannelse og rådgivning i kræftsymptomer for

almen praksis. Alle regionerne har holdt kurser, som almen praksis har kunnet tilmel-

de sig. Omfanget af uddannelsestilbuddene er dog meget varierende blandt regioner-

ne. Region Sjælland har fx ikke arrangeret efteruddannelse i perioden 2014-2017. Del-

tagelsen fra almen praksis er begrænset og varierer fra region til region, hvor Region

Sjælland har haft den laveste deltagelse med ca. 20 %, mens ca. halvdelen har delta-

get i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Midtjylland. Regionerne er

udfordret af, at det er frivilligt for almen praksis, om de vil deltage i kurserne. I alle re-

gionerne har almen praksis desuden mulighed for at få rådgivning i kræftsymptomer.

Undersøgelsen viser desuden, at regionerne har fået tildelt midler og har givet almen

praksis direkte adgang til diagnostiske undersøgelser på sygehusene. Antallet af CT-

scanninger er steget med ca. 17 % fra 2014 til 2017. De måleparametre, som Danske

Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet bruger som opfølgning, kan dog ikke iso-

leret set sige noget om, hvor meget af meraktiviteten der vedrører kræftpatienter, el-

ler hvor meget der er genereret fra almen praksis.

Endelig viser undersøgelsen, at Sundheds- og Ældreministeriet har fulgt op på imple-

menteringen af

Jo før – jo bedre

fra 2014 i Task Force for Kræft. Ministeriet har ikke

fulgt tilstrækkeligt op på regionernes aktiviteter, og dermed om intentionerne med

Jo før – jo bedre

bliver indfriet.

2.3. Brugen af diagnostisk pakke

34. Vi har undersøgt regionernes brug af diagnostisk pakke, der var en del af Kræft-

plan III og blev implementeret i 2012. Formålet var at sikre hurtigere udredning og be-

handling af de kræftpatienter, som henvender sig til almen praksis med uspecifikke

symptomer, og som på henvendelsestidspunktet ikke kan henvises til et specifikt

kræftpakkeforløb.

35. Tabel 1 viser udviklingen i antal diagnostiske pakkeforløb pr. 100.000 indbyggere

i regionerne og på landsplan i perioden 2013-2017.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Tidlig opsporing i almen praksis |

Tabel 1

Antal gennemførte diagnostiske pakkeforløb pr. 100.000 indbyggere i

perioden 2013-2017

2013

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Landsplan

112

175

151

106

2014

147

230

188

138

2015

171

274

212

165

2016

192

125

263

234

178

2017

187

138

267

241

181

Ændring

67 %

65 %

160 %

53 %

60 %

71 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Data for 2013-2016: Sundhedsdatastyrelsens ”Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom” fra

1. december 2017.

Data for 2017: Landspatientregisteret pr. 10. maj 2018 og CPR-registret 2017.

Ændring i antal forløb er Rigsrevisionens beregning.

Det fremgår af tabel 1, at der i 2017 på tværs af alle regioner var ca. 71 % flere diagno-

stiske pakkeforløb pr. 100.000 indbyggere end i 2013. Det fremgår også, at der er

store regionale forskelle i antallet af forløb. I 2017 blev der iværksat 267 forløb og 241

forløb pr. 100.000 indbyggere i henholdsvis Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Samme år var der i Region Hovedstaden 187 forløb pr. 100.000 indbyggere, mens der

i Region Syddanmark var 138 forløb pr. 100.000 indbyggere. Region Sjælland havde

færrest forløb med 56 forløb pr. 100.000 indbyggere. Rigsrevisionen kan konstatere,

at der blev henvist knap 5 gange så mange patienter pr. 100.000 indbyggere til diag-

nostisk pakke i Region Midtjylland som i Region Sjælland.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes henvisningspraksis til diagnostisk

pakke indikerer, at der er forskelle i udredningen af patienter, afhængigt af hvor i lan-

det de bor. Disse forskelle kan have betydning for, hvor hurtigt en patient udredes.

36. Sundhedsstyrelsen henstillede i november 2017 på baggrund af ovenstående, at

Region Sjælland nærmere analyserede de organisatoriske forhold og patientstrøm-

mene for den diagnostiske pakke og nogle af de store kræftsygdomme for at se, om

det eventuelt kunne give en forklaring på de observerede forskelle, og om det havde

patientmæssig betydning.

Region Sjælland har i sin redegørelse til Sundhedsstyrelsen oplyst, at der kan være

flere årsager til det lave antal. Det kan muligvis skyldes, at regionens borgere er læn-

ge om at søge læge eller i højere grad kommer med specifikke symptomer. Desuden

henvises patienterne muligvis for sent, fordi almen praksis ikke har nok opmærksom-

hed på uspecifikke symptomer og hurtig henvisning til diagnostisk pakke.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Tidlig opsporing i almen praksis

Region Sjælland har desuden oplyst i redegørelsen, at regionen løbende har været op-

mærksom på det lave antal i forhold til antallet i de andre regioner. Regionen har gen-

nemført flere analyser med henblik på at forklare forskellen til de andre regioner, men

disse giver ikke en entydig forklaring. Regionen har oplyst, at der i sidste kvartal af

2018 vil blive igangsat et ph.d.-projekt, der nærmere skal undersøge årsagerne til det

lave antal henvisninger til diagnostisk pakke.

Resultater

Undersøgelsen viser, at alle regionerne i perioden 2013-2017 har øget brugen af diag-

nostisk pakke. Der er store forskelle i regionernes brug af diagnostisk pakke, og der-

med er patienternes udredning forskellig, afhængigt af hvor i landet de bor. Der blev

således henvist knap 5 gange så mange patienter til diagnostisk pakke i Region Midt-

jylland som i Region Sjælland. Sundhedsstyrelsen har bedt Region Sjælland redegøre

for årsagen til, at regionen ligger så lavt sammenlignet med de øvrige regioner, men

regionen mangler fortsat at foretage de nødvendige analyser for at kunne belyse år-

sagen tilstrækkeligt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Maksimale ventetider |

3. Maksimale ventetider

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at reglerne om

maksimale ventetider bliver overholdt, idet nogle patienter venter længere på enten

udredning eller behandling, end reglerne foreskriver. Det er desuden Rigsrevisionens

vurdering, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at

reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt, fordi ministeriets overvågning af

de maksimale ventetider baserer sig på oplysninger, som ikke er fyldestgørende. Det

betyder, at ministeriet ikke får dækkende oplysninger om overholdelsen af reglerne.

Ministeriet vil gå i dialog med regionerne om deres procedurer på området, hvilket

Rigsrevisionen finder positivt og nødvendigt.

Undersøgelsen viser, at regionerne har systemer, der skal sikre proaktiv overvågning af

overholdelsen af reglerne om maksimale ventetider. Region Midtjylland har i hele un-

dersøgelsesperioden, og Region Sjælland har i størstedelen af perioden haft systemer

til overvågning af de maksimale ventetider, der automatisk varsler om patientforløb,

hvor reglerne om maksimale ventetider er tæt på ikke at blive overholdt. Region Ho-

vedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland bruger lokalt forankrede over-

vågningssystemer, som kræver manuel gennemgang af patientforløb. Undersøgelsen

viser desuden, at regionerne i et begrænset omfang auditerer afsluttede patientforløb

for at identificere forløb, hvor de maksimale ventetider ikke er overholdt. Det er Rigs-

revisionens opfattelse, at audit generelt kan være et nyttigt redskab til at identificere

eventuelle fejl i arbejdsgange og manglende overholdelse af de maksimale ventetider.

Undersøgelsen viser, at regionerne i perioden 2014-2017 indberettede ca. 3.000 patient-

forløb til Sundhedsstyrelsen, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke var overholdt.

Størstedelen af indberetningerne skyldtes systemfejl, fx kapacitetsudfordringer i forbin-

delse med indførelsen af den nationale screening for tarmkræft, og fejltolkninger af reg-

lerne i forbindelse med screeningsprogrammet for brystkræft. Når reglerne om maksi-

male ventetider ikke er overholdt, følger alle regionerne systematisk op, afdækker år-

sager og iværksætter initiativer til forbedringer.

Undersøgelsen viser, at der var 63 patientforløb ud af undersøgelsens stikprøve på 356

forløb fra 2017, der ikke overholdt reglerne om maksimale ventetider. Det indikerer,

at der i 2017 var godt 700 flere patientforløb end de 137 indberettede forløb på lands-

plan, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke var overholdt, når efterindberetnin-

gerne som følge af Rigsrevisionens undersøgelse er fratrukket. Undersøgelsen indike-

rer dermed, at der er betydeligt flere patienter, som ikke får opfyldt deres patientret-

tighed.

Audit

Audit er en metode til kvali-

tetsvurdering i sundhedsvæ-

senet, hvor kvaliteten af sund-

hedsvæsenets ydelser vurde-

res på grundlag af en bagud-

rettet gennemgang af kon-

krete patientforløb.

Audit gennemføres som en

stikprøvekontrol og er en pro-

ces, hvor data analyseres og

vurderes, kvaliteten belyses,

og der fremsættes forslag til

eventuelle forbedringstiltag.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Maksimale ventetider

37. De maksimale ventetider er en lovfastsat patientrettighed, som indeholder frister

for, hvor lang tid en kræftpatient højst må vente på udredning, behandling og efterbe-

handling. Dette kapitel handler om, hvorvidt regionerne sikrer, og Sundheds- og Æl-

dreministeriet understøtter, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider bliver over-

holdt.

3.1. Regionernes overvågning af de maksimale vente-

tider

38. Vi har undersøgt, om regionerne har systemer, der sikrer fyldestgørende overvåg-

ning af, om reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt. Vi har derudover un-

dersøgt, om regionerne følger op på, om reglerne bliver overholdt, og afdækker årsa-

gerne til eventuel manglende overholdelse. Endelig har vi undersøgt, om regionerne

iværksætter initiativer, hvis der er kontinuerlige problemer, og følger virkningen af ini-

tiativerne.

39. De maksimale ventetider er en patientrettighed, som med enkelte undtagelser

gælder for alle kræftpatienter og er en forbedret ventetidsbeskyttelse i forhold til an-

dre patientgrupper. Regionerne er ikke forpligtede til at registrere centrale datoer for

de maksimale ventetider, og der er ikke et nationalt it-baseret monitoreringssystem

af fristerne i de maksimale ventetider. Regionerne skal dog hver måned indberette

forløb, som ikke overholder reglerne om maksimale ventetider.

40. Figur 2 viser ventetidsfristerne fra bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Maksimale ventetider |

Figur 2

Ventetidsfrister fra bekendtgørelsen om maksimale ventetider

Udredning og behandling (sygehus)

Henvisning

modtaget

Maks.

14 dage

Tilbudt dato for

udredning

5. APRIL

1. APRIL

Henvisning til

behandling

26. APRIL

Maks.

28 dage

Maks.

14 dage

Samtykke til

behandling

30. APRIL

Tilbudt dato for

behandling

5. MAJ

Efterbehandling (sygehus)

Henvisning til

efterbehandling

2. JUNI

Maks.

28 dage

Maks.

14 dage

Samtykke til

efterbehandling

3. JUNI

Tilbudt dato for

efterbehandling

13. JUNI

Note: De angivne datoer er et eksempel på et fiktivt forløb for en kræftpatient.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

Det fremgår af figur 2, at patienten højst må vente:

14 dage på start på udredning

28 dage, fra sygehuset modtager henvisning vedrørende patientens behandling til

start på behandling, og 14 dage fra samtykke til specifik behandling til start på be-

handling

•

28 dage, fra sygehuset modtager henvisning vedrørende patientens behandling til

start på efterbehandling, og 14 dage fra samtykke til efterbehandling til start på

efterbehandling.

De maksimale ventetider indeholder ikke krav om, hvor længe udredningen, behand-

lingen og efterbehandlingen må vare.

•

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Maksimale ventetider

41. Det er regionernes ansvar at sikre, at reglerne om maksimale ventetider bliver

overholdt. Kan patientens bopælsregion ikke tilbyde udredning, behandling eller ef-

terbehandling på sine egne sygehuse inden for de maksimale ventetider, har regio-

nen pligt til at tilbyde patienten henvisning til et andet sygehus her i landet eller i ud-

landet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

42. Regionerne skal ifølge bekendtgørelsen om maksimale ventetider dokumentere

overholdelsen af reglerne i patientjournalen. Reglerne kan godt være overholdt, selv

om fristerne på 14 eller 28 dage tidsmæssigt ikke er overholdt. Det gør sig gældende,

hvis enten hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller hvis patienten ik-

ke ønsker udredning eller behandling på en tilbudt tid, som ligger inden for de maksi-

male ventetider. Hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes af enten helbreds-

mæssige årsager eller som følge af patientens eget ønske, har regionerne pligt til at

dokumentere dette i patientjournalen.

Retningslinjer og ledelsesfokus

43. Undersøgelsen viser, at alle regionerne har udarbejdet regionale retningslinjer,

der beskriver regionens forståelse af reglerne om maksimale ventetider, herunder

regionens fortolkning af, hvornår de maksimale ventetider er overholdt. Retningslin-

jerne beskriver herudover sygehusafdelingernes procedurer for journalføring og for

indberetning af patientforløb til sygehusets administration, regionens administration

og Sundhedsstyrelsen, når reglerne om maksimale ventetider ikke overholdes.

Undersøgelsen viser, at regionsledelserne har fokus på at sikre overholdelse af reg-

lerne om maksimale ventetider, idet ledelserne løbende bliver orienteret om og for-

holder sig til patientforløb, hvor der er udfordringer med at overholde reglerne. Regio-

nerne har desuden et omfattende setup af sundhedspersonale, patientvejledere, for-

løbskoordinatorer og administrativt personale, som i det daglige arbejder med at sik-

re overholdelsen af de maksimale ventetider.

Varsling af de maksimale ventetider

44. Undersøgelsen viser, at alle regionerne har systemer, der proaktivt overvåger, om

reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt. Det varierer dog, om det er vars-

lingssystemer, der automatisk varsler om potentielle patientforløb, hvor reglerne er

tæt på ikke at blive overholdt, eller om det er systemer, der kræver manuel gennem-

gang af forløbene for at kontrollere overholdelsen.

Region Midtjylland har i hele undersøgelsesperioden, og Region Sjælland har i største-

delen af perioden anvendt automatiske varslingssystemer. Systemerne indeholder

bruttolister over patienternes estimerede antal ventedage frem til den fundne boo-

king, og systemerne kan derfor anvendes til at identificere patientforløb, hvor der er

risiko for, at de maksimale ventetider ikke overholdes. Regionerne kan med denne

overvågning af patientforløb nå at rette op på forløbene, så reglerne om maksimale

ventetider overholdes. Sygehusafdelingerne trækker flere gange ugentligt lister over

patientforløb, som manuelt og enkeltvis gennemgås for at kunne vurdere, om det er

muligt at imødegå risikoen for, at reglerne om maksimale ventetider ikke overholdes.

I Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland er overvågningen

baseret på manuelle og lokale systemer på den enkelte sygehusafdeling.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Maksimale ventetider |

Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden har oplyst, at de er i

gang med at udvikle automatiske varslingssystemer til overvågning af de maksimale

ventetider. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen har mulighed for at overvåge

overholdelsen af de maksimale ventetider i Sundhedsplatformen, men da der stadig

opstår fejlregistreringer, er sygehusene forpligtede til at sikre en lokal opfølgning og

overvågning af ventetiderne, indtil denne funktion kan tilgås i Sundhedsplatformen.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at regionerne med indførelsen af den tred-

je version af Landspatientregisteret, som forventes implementeret i foråret 2019, på

frivillig basis kan registrere centrale datoer for de maksimale ventetider. Dette kan

understøtte regionernes mulighed for at foretage elektronisk registrering og give mu-

lighed for tidligt varsel af patientforløb, hvor reglerne om maksimale ventetider poten-

tielt ikke overholdes.

Audit af patientforløb

Landspatientregisteret

45. Undersøgelsen viser, at regionerne kun i meget begrænset omfang anvender au-

dit af afsluttede patientforløb som supplement til den proaktive overvågning.

Region Hovedstaden har oplyst, at Rigshospitalet gennemgik patientjournaler for maj

2017 som følge af, at hospitalet i denne måned havde mange patientforløb, hvor reg-

lerne ikke blev overholdt. På baggrund af gennemgangen fandt Rigshospitalet yderli-

gere 13 forløb for maj, som blev indberettet til Sundhedsstyrelsen. Region Syddan-

mark har tidligere 2 gange årligt gennemgået udvalgte forløb, men har afsluttet den-

ne praksis. Hverken Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Sjælland au-

diterer patientforløb med henblik på at afdække overholdelsen af de maksimale ven-

tetider. Region Nordjylland har dog oplyst, at regionen fremadrettet planlægger at fo-

retage audit af udvalgte patientforløb.

Det er på baggrund af erfaringerne fra Region Hovedstadens gennemgang af patient-

journaler Rigsrevisionens opfattelse, at audit generelt kan være et nyttigt redskab til

at identificere eventuelle fejl i arbejdsgange og manglende overholdelse af de maksi-

male ventetider.

Opfølgning

Landspatientregisteret inde-

holder oplysninger om dan-

skernes kontakter med sund-

hedsvæsenet og er sundheds-

væsenets mest centrale regis-

ter. Oplysningerne kan fx være,

hvornår og hvor patienten er

blevet indlagt eller en beskri-

velse af patientens diagnoser

og undersøgelser.

46. Vores gennemgang af regionernes retningslinjer viser, at alle regionerne har en

fast procedure for at identificere årsager og iværksætte handleplaner, når regionerne

bliver bekendt med, at reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt.

På tværs af regionerne er det proceduren, at sygehusledelsen bliver orienteret om pa-

tientforløb, når der er risiko for, at reglerne om maksimale ventetider ikke overholdes.

Sygehusledelsen drøfter forløbene med det relevante personale i afdelingen for at af-

klare, om reglerne er overholdt, og for at kortlægge, hvilke arbejdsgange der kan ha-

ve forårsaget et potentielt regelbrud. Alle regionerne har desuden procedurer for at

orientere regionsledelsen om overholdelsen af reglerne om maksimale ventetider.

47. Region Midtjylland orienterer løbende regionsrådet om patientforløb, hvor regler-

ne om maksimale ventetider ikke er overholdt De øvrige 4 regioner har ikke en fast

praksis for dette, men orienterer regionen ved større og systematiske udfordringer

med at overholde reglerne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Maksimale ventetider

48. Når årsagen til manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider er

identificeret og drøftet mellem regionens ledelse og den relevante afdeling, er det på

tværs af regionerne fast procedure at iværksætte handleplaner. Handleplanerne vil

typiske indeholde konkrete initiativer, som skal sikre mod lignende tilfælde. Regioner-

ne orienterer Sundhedsstyrelsen om de iværksatte tiltag.

Resultater

Undersøgelsen viser, at alle regionerne har systemer, der skal sikre proaktiv overvåg-

ning af overholdelsen af reglerne om maksimale ventetider. Der er dog forskel på, hvor

automatiserede systemerne er. Region Midtjylland har i hele undersøgelsesperioden,

og Region Sjælland har i størstedelen af perioden anvendt automatiske varslingssy-

stemer, mens de øvrige regioner har lokalt forankrede systemer.

Undersøgelsen viser desuden, at alle regionerne i et begrænset omfang auditerer af-

sluttede patientforløb.

Endelig viser undersøgelsen, at alle regionerne følger systematisk op og afdækker år-

sager, hvis reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. På baggrund heraf

udarbejder regionerne handleplaner og iværksætter initiativer.

3.2. Indberetninger til Sundhedsstyrelsen

49. Vi har undersøgt, hvor mange patientforløb der ikke har overholdt reglerne om

maksimale ventetider, som regionerne selv har indberettet til Sundhedsstyrelsen i

perioden 2014-2017. Vi har derudover undersøgt, hvilke kræftformer der har været

de dominerende i indberetningerne, og hvilke årsager regionerne har angivet som

forklaring.

50. Regionerne er forpligtede til hver måned at indberette til Sundhedsstyrelsen, om

de har patientforløb, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. Regio-

nerne skal i indberetningerne angive kræftformen og årsagen samt beskrive fremad-

rettede initiativer, som skal forhindre lignende tilfælde.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Maksimale ventetider |

51. Tabel 2 viser antallet af patientforløb, hvor regionerne ikke har overholdt reglerne

om maksimale ventetider i perioden 2014-2017.

Tabel 2

Antal patientforløb, der ikke overholder reglerne om maksimale ventetider i perioden 2014-2017

2014

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Landsplan

2015

2016

130

2017

200

Ekstra ind-

beretninger

811

519

1�½330

I alt

1�½006

206

854

200

743

3�½009

853

172

133

121

1�½296

Region Syddanmark og Region Nordjylland har begge patientforløb, som ikke kan henføres til et specifikt år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Sundhedsstyrelsen (opgjort i november 2018).

Det fremgår af tabel 2, at 3.009 patienter i perioden 2014-2017 ikke har fået udred-

ning eller behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider.

Region Hovedstaden havde i perioden flest patientforløb (1.006), hvor reglerne ikke

blev overholdt. Herefter følger Region Syddanmark og Region Nordjylland med hen-

holdsvis 854 og 743 forløb. I Region Midtjylland blev reglerne ikke overholdt i 200

forløb og i Region Sjælland i 206 forløb. Antallet af kræftpatienter varierer fra region

til region. Det er ikke muligt at beregne, hvor stor en andel de indberettede forløb ud-

gør af det samlede antal forløb, da der ikke findes opgørelser af, hvor mange patien-

ter der årligt er omfattet af reglerne om maksimale ventetider i hver region. Regio-

nerne har indberettet 200 forløb for 2017, hvor reglerne ikke blev overholdt. Tallet er

inkl. 63 forløb, der er blevet efterindberettet som følge af Rigsrevisionens undersø-

gelse. Fratrukket de 63 forløb ville regionerne have indberettet 137 forløb for 2017.

Regionerne har oplyst, at antallet af indberetninger bør ses i relation til den samlede

aktivitet på kræftområdet. Regionerne påpeger, at det fremgår af Sundhedsdatasty-

relsens årsopgørelse, at godt 500.000 patienter begyndte udredning i et kræftpak-

keforløb i perioden 2014-2017.

I undersøgelsesperioden var der i 2014 flest kræftpatienter, som ikke fik udredning og

behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider. Den mang-

lende overholdelse i 2014 skyldtes primært det landsdækkende screeningsprogram

for tyktarmskræft og endetarmskræft, som blev iværksat pr. 1. marts 2014. I den for-

bindelse havde regionerne ikke tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre alle de på-

krævede screeninger.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Maksimale ventetider

Både de 811 patientforløb, som Region Syddanmark havde indberettet ekstra til Sund-

hedsstyrelsen, og de 519 forløb, som Region Nordjylland havde indberettet ekstra,

skyldtes en systematisk fejlfortolkning af reglerne om maksimale ventetider i perio-

den 2014-2016 for kvinder, der blev indkaldt til yderligere udredning efter brystkræft-

screening i regionen.

52. Vi har gennemgået regionernes månedlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen i

perioden 2014-2017, hvor der har været indberetninger af mere end 10 patientforløb

for hver region, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. Det drejer

sig om i alt 17 indberetninger. 10 af de 17 indberetninger omhandler patienter med

tarmkræft. Alle regionerne med undtagelse af Region Syddanmark har haft vanske-

ligheder med at sikre tilstrækkelig kapacitet til screeningsprogrammet for tarmkræft.

3 af de 17 indberetninger omhandler patienter med brystkræft, og 4 af indberetninger-

ne er fordelt på en blandet gruppe af kræftdiagnoser.

53. Figur 3 viser de årsager, som regionerne i indberetningerne har angivet som forkla-

ring på, at reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. Vi har på baggrund af

indberetningerne opdelt årsagerne i 5 kategorier: kapacitet (både fysisk og persona-

lemæssig), registreringsfejl, komplekse forløb, eksternt samarbejde og fortolknings-

vanskeligheder af bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

Figur 3

Årsagsforklaringer i indberetningerne til Sundhedsstyrelsen i perioden

2014-2017

Kapacitet

Registreringsfejl

Komplekse forløb

Eksternt samarbejde

Fortolkningsvanskeligheder

9 10 11

12 13 14 15 16 17

Note: Samme indberetning kan indeholde flere årsager.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af figur 3, at kapacitet bliver angivet som årsag til manglende overholdel-

se af de maksimale ventetider i 12 af de 17 indberetninger. Registreringsfejl bliver an-

givet som årsag i 10 af indberetningerne. Derudover bliver komplekse patientforløb

som følge af, at patienten har andre sygdomme, eksternt samarbejde og fortolknings-

vanskeligheder af bekendtgørelsen om maksimale ventetider hver angivet som årsag

én gang.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Maksimale ventetider |

Vi har ikke gennemgået indberetninger til Sundhedsstyrelsen, som har indeholdt min-

dre end 10 patientforløb. Regionerne har dog oplyst, at manglende overholdelse i en-

keltstående forløb som oftest skyldes menneskelige fejl, fx forglemmelse eller fejlre-

gistrering.

54. Vores gennemgang af regionernes indberetninger viser, at regionerne kun indbe-

retter ganske få enkeltstående patientforløb, hvor reglerne ikke er overholdt. De fle-

ste forløb, hvor reglerne ikke er overholdt, kan inddeles i klynger, der har samme år-

sag som forklaring på den manglende overholdelse. Det er fx i forbindelse med fejl-

tolkninger af bekendtgørelsen, kapacitetsudfordringer ved indførelsen af det nationa-

le screeningsprogram for tarmkræft eller systematiske menneskelige fejl. Den mang-

lende overholdelse af reglerne opdages i nogle tilfælde først sent i forhold til, hvornår

de fandt sted.

Fejlregistrering

Et eksempel på fejlregistre-

ring er, at sygehuset ved en

fejl registrerer en forkert dato

for henvisning til behandling,

der ligger senere end den rig-

tige dato for henvisningen. Sy-

gehuset har derfor reelt færre

dage til at give patienten tilbud

om behandling, end hvad der

fremgår af registreringen.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne i perioden 2014-2017 indberettede 3.009 tilfælde,

hvor de maksimale ventetider ikke var overholdt. Region Hovedstaden havde flest

indberetninger, og regionerne indberettede samlet flest patientforløb i 2014. Hoved-

parten af indberetningerne skyldtes systemfejl, fx kapacitetsudfordringer som følge

af indførelsen af det nationale screeningsprogram for tarmkræft.

Undersøgelsen viser desuden, at mangel på kapacitet og registreringsfejl var de pri-

mære årsager i indberetningerne. Tarmkræft er den kræftform, som forekommer hyp-

pigst i indberetningerne.

3.3. Udvalgte patientforløb

55. Vi har gennemgået udvalgte kræftpatienters forløb for at undersøge regionernes

overholdelse af reglerne om maksimale ventetider i 2017 og dermed få en indikation

af, om omfanget af regionernes indberetninger har været fyldestgørende.

Det er et lovkrav, at behandlingstilbud, patientinformation, samtykke mv. i relation til

de maksimale ventetider skal dokumenteres i patientjournalen. Regionerne er som

følge heraf forpligtede til at dokumentere forsinkelser, som er længere end de maksi-

male ventetider, herunder også tilfælde, hvor patienten accepterer en tid ud over den

maksimale ventetid, eller hvis patientens helbredstilstand påkræver det.

56. Vi har udtrukket en stikprøve på 356 patientforløb, der er repræsentativ på lands-

plan, men ikke for de enkelte regioner. Stikprøven er fordelt med 128 forløb fra Region

Hovedstaden, 77 fra Region Syddanmark, 66 fra Region Sjælland, 47 fra Region Nord-

jylland og 38 fra Region Midtjylland.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Maksimale ventetider

Forberedelse til behand-

ling

”Forberedelse til behandling”

udgør forløbstiden, fra der er

truffet beslutning om den ini-

tiale behandling, til behandlin-

gen starter. Hvor lang forløbs-

tiden maksimalt bør være af-

hænger af kræftformen.

Der findes ikke nationale data for overholdelsen af reglerne om maksimale venteti-

der. Vi har derfor udtrukket stikprøven med udgangspunkt i målepunkter fra forløbs-

tiderne i kræftpakkerne. Vi har udtrukket forløb, hvor ”forberedelse til behandling” er

længere end 14 dage, dvs. patientforløb, hvor der er gået mere end 14 dage, fra der er

truffet beslutning om den initiale behandling, til behandlingen starter. Det drejer sig

om i alt 4.819 forløb. Der var i 2017 i alt 23.105 gennemførte kræftpakkeforløb. Stik-

prøven er udtaget på denne måde, fordi længden på ”forberedelse til behandling” in-

dikerer, at den maksimale ventetid, der vedrører tid til behandling, potentielt ikke er

overholdt.

57. Vi har undersøgt, i hvor mange af de 356 forløb patienten har ventet 14 dage eller

mindre på henholdsvis udredning, behandling og eventuel efterbehandling. Vores gen-

nemgang viser, at dette gør sig gældende i 128 af de 356 forløb. I disse forløb er de

maksimale ventetider overholdt, da de holder sig inden for de maksimale ventetider

på 14 og 28 dage.

Af de resterende 228 patientforløb, hvor ”forberedelse til behandling” er længere end

14 dage, har vi frasorteret 36 forløb, som enten har været tværgående på tværs af re-

gionerne, eller hvor forløbene har været fejloprettet. Det efterlader 192 forløb, hvor vi

ud fra regionernes materiale har undersøgt, om reglerne om maksimale ventetider er

overholdt. Kan regionerne ikke dokumentere, at manglende overholdelse af de mak-

simale ventetider er enten patientinitieret, skyldes, at patienten er blevet informeret

om sine rettigheder og vælger en tid ud over de maksimale ventetider, eller skyldes

patientens helbredstilstand, er reglerne om maksimale ventetider ikke overholdt.

58. Tabel 3 viser resultaterne af vores stikprøvegennemgang.

Tabel 3

Rigsrevisionens vurdering af udvalgte patientforløb

Forløb i alt

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Landsplan

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

Forløb over

14 dage

192

Overholdt

129

Ikke

overholdt

128

356

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Maksimale ventetider |

Det fremgår af tabel 3, at der i stikprøven i alt er 356 patientforløb, og at patienten i

192 af disse har ventet 14 dage eller længere på enten udredning, behandling eller ef-

terbehandling. Rigsrevisionen har ved gennemgangen af forløbene vurderet, at 129 af

de 192 sager er dokumenteret tilstrækkeligt, dvs. at det er dokumenteret, at det enten

er patientens eget valg eller helbred, der begrunder, at forløbet er længere end 14 da-

ge, eller at det alternativt fremgår af journalen, at patienten ved forsinkelser af kapa-

citetsmæssige årsager er informeret om forsinkelsen og sine rettigheder. De 129 for-

løb vurderes som overholdt.

I 63 patientforløb har Rigsrevisionen vurderet, at dokumentationen ikke er tilstrække-

lig, hvorfor Rigsrevisionen på dette grundlag vurderer, at reglerne om maksimale ven-

tetider ikke er overholdt. Ingen af de 63 forløb var indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår desuden af tabellen, at der er betydelige regionale forskelle på antallet

af patientforløb, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. Region

Hovedstaden, Region Sjælland, og Region Nordjylland er med henholdsvis 28, 20 og

12 forløb de regioner, hvor Rigsrevisionen har fundet flest forløb, hvor dokumentatio-

nen ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Det svarer

til, at reglerne ikke er overholdt for henholdsvis 22 %, 30 % og 26 % af de udtrukne

forløb i de 3 regioner. Reglerne om maksimale ventetider er ikke overholdt i 2 forløb i

Region Midtjylland og i ét forløb i Region Syddanmark. Det svarer til henholdsvis 5 %

og 1 % af de udtrukne forløb i de 2 regioner. På landsplan er det 17,7 % af forløbene i

den samlede stikprøve, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt.

59. Hvis andelen af patientforløb, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er over-

holdt, i den samlede stikprøve korrigeres, så der tages højde for tilfældige regionale

skævheder i stikprøven, indikerer det, at der er 842 forløb i 2017, som ikke overholdt

reglerne om maksimale ventetider. Det indikerer, at der er 705 flere forløb end de 137

indberettede forløb på landsplan, som ikke overholdt reglerne om maksimale venteti-

der i 2017, når efterindberetningerne som følge af Rigsrevisionens undersøgelse er fra-

trukket. De bagvedliggende beregninger fremgår af bilag 1.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at stikprøven indikerer, at der kan være betydeligt

flere tilfælde, hvor de maksimale ventetider ikke er overholdt, end dem, som regioner-

ne har indberettet til Sundhedsstyrelsen i 2017.

60. Regionerne har oplyst, at de 63 patientforløb, hvor Rigsrevisionen har vurderet, at

reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt, nu er efterindberettet til Sund-

hedsstyrelsen.

61. Regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at manglende dokumen-

tation i patientjournalen ikke automatisk er ensbetydende med, at patienten ikke er

informeret om sine rettigheder og har accepteret, at de maksimale ventetider ikke

overholdes.

Tilfældige regionale

skævheder

De tilfældige regionale skæv-

heder i stikprøven skyldes, at

vi har valgt at udtrække stik-

prøven simpelt tilfældigt med

henblik på at gøre stikprøven

repræsentativ på landsplan.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Maksimale ventetider

Rigsrevisionen kan konstatere, at regionerne i de 63 patientforløb, som vi har gen-

nemgået, ikke har dokumenteret i patientjournalen, at forsinkelsen enten er patient-

initieret, skyldes, at patienten er blevet informeret om sine rettigheder og vælger en

tid ud over de maksimale ventetider, eller skyldes patientens helbredstilstand. Derfor

er bekendtgørelsens dokumentationskrav ikke overholdt. Det er Rigsrevisionens op-

fattelse, at dokumentationskravet sikrer, at sygehusene kun samler dokumentation

om overholdelsen af de maksimale ventetider ét sted, så der ikke kan opstå tvivl om,

hvorvidt patienten er informeret om sine rettigheder og har accepteret, at de maksi-

male ventetider ikke overholdes.

Sundheds- og Ældreministeriets overvågning af de maksimale vente-

tider

62. Sundheds- og Ældreministeriets overvågning af de maksimale ventetider er ba-

seret på regionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Indberetningerne er ba-

seret på tro- og loveerklæringer. Ministeriet har oplyst, at den nuværende overvåg-

ningsmodel placerer ledelsesansvaret hos regionerne. Det er regionens ansvar gen-

nem løbende forbedringsindsatser at optimere modellen, så den effektivt opfanger

alle patientforløb, hvor reglerne ikke er overholdt.

Rigsrevisionen er enig med Sundheds- og Ældreministeriet i, at regionerne har ledel-

sesansvaret for overholdelsen af de maksimale ventetider, men det er Rigsrevisionens

opfattelse, at ministeriets overvågning baserer sig på oplysninger, som er behæftet

med betydelig usikkerhed.

Regionerne har som følge af Rigsrevisionens stikprøve foretaget ekstra indberetnin-

ger af patientforløb, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. Sund-

hedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen vil gå i dialog med regionerne

om deres procedure på området. Rigsrevisionen finder en sådan dialog positiv og

nødvendig.

Resultater

Undersøgelsen viser, at 63 af de 356 patientforløb, som Rigsrevisionen har gennem-

gået i en stikprøve, ikke overholdt reglerne om maksimale ventetider. Region Hoved-

staden, Region Sjælland og Region Nordjylland er med henholdsvis 28 (22 %), 20

(30 %) og 12 (26 %) forløb de regioner med flest forløb, hvor dokumentationen ikke

lever op til reglerne. Ingen af de 63 forløb var indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Rigsrevisionens beregning af andelen af patientforløb, hvor reglerne om maksimale

ventetider ikke er overholdt, indikerer, at der er 705 flere forløb end de 137 indberet-

tede forløb på landsplan, som ikke overholdt reglerne om maksimale ventetider i 2017,

når efterindberetningerne som følge af Rigsrevisionens undersøgelse er fratrukket.

Der kan dermed være betydeligt flere tilfælde, hvor reglerne om maksimale ventetider

ikke er overholdt, end dem, som regionerne har indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Det er dermed Rigsrevisionens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriets over-

vågning af de maksimale ventetider baserer sig på oplysninger, som er behæftet med

betydelig usikkerhed.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

4. Forløbstider

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i overvejende grad sikrer, og at Sundheds- og

Ældreministeriet i overvejende grad understøtter, at flest mulige patienter får udred-

ning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstiderne, ved løbende at moni-

torere forløbstiderne, identificere udfordringer og iværksætte initiativer. Det er dog

samtidig Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet kan gøre opfølgningen på forløbsti-

derne mere nuanceret.

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet generelt understøtter en retvi-

sende monitorering ved hjælp af en detaljeret registreringsramme for forløbstiderne.

Undersøgelsen viser dog også, at der har været eksempler på systematisk afvigende

registreringspraksis i relation til brystkræftforløb i Region Midtjylland og i Region Syd-

danmark på bestemte sygehuse. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at registreringsafvi-

gelserne betyder, at monitoreringen bliver mindre retvisende.

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet anmoder regionerne om at gen-

nemgå kræftpakkeforløb, der er længere end standardforløbstiderne som følge af for-

hold, som regionerne har vanskeligt ved at påvirke, fx at patienten selv ønsker at ven-

te. Det skyldes, at ministeriet ikke har anvendt indberetningerne om ventetid i relation

til patientens ønsker eller anden komplicerende tilstand i opfølgningen på forløbstider-

ne, selv om det kunne have gjort ministeriets opfølgning mere nuanceret.

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har fastsat et mål for, hvor

stor en andel af patienterne der skal have påbegyndt behandling inden for standard-

forløbstiderne, fordi ministeriet ikke har fundet det fagligt hensigtsmæssigt. Regioner-

ne har fastsat et driftsmål om, at 90 % af kræftpakkeforløbene skal gennemføres inden

for standardforløbstiderne. Det er dog ikke fastsat, hvornår målet skal nås. Andelen af

forløb, der blev gennemført inden for standardforløbstiderne, er steget fra 71 % i 2013

til 79 % i 2016. Herefter er andelen faldet til 77 % i 2017. Udviklingen dækker over væ-

sentlige forskelle mellem regionerne og på tværs af de enkelte kræftpakker. De regiona-

le forskelle er dog blevet mindre over tid.

Undersøgelsen viser, at regionerne afdækker årsagerne, når patienter har forløbstider,

der ligger ud over standardforløbstiderne, og iværksætter initiativer for at forbedre for-

løbstiderne.

Patientens ønske

Ventetiden skal kategoriseres

som patientens ønske, hvis

patienten melder afbud eller

udebliver fra undersøgelse el-

ler behandling, og hvis patien-

ten afslår tilbud om udredning

eller behandling i anden en-

hed inden for gældende tids-

frist.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at vurdere, om regionerne sikrer, at alle pa-

tienter får udarbejdet en opfølgningsplan, når det er relevant, fordi der endnu ikke fo-

religger valide data. Implementeringen af de personlige behovsvurderinger og opfølg-

ningsplaner, som regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet i 2011 besluttede at ind-

føre, er endnu ikke færdig. Hovedparten af opfølgningsprogrammerne er implemente-

ret i regionerne, men enkelte udestår i nogle regioner. På nuværende tidspunkt forven-

tes de resterende opfølgningsprogrammer og monitoreringen først at være færdigim-

plementeret i 2019. Det er 8 år efter, at der blev truffet beslutning om at indføre per-

sonlige behovsvurderinger og opfølgningsplaner.

63. Kræftpakkerne indeholder standardforløbstider for, hvor lang tid der må gå, før en

standardpatient får udredning og påbegyndt behandling. Dette kapitel handler om,

hvorvidt regionerne sikrer, og Sundheds- og Ældreministeriet understøtter, at flest

mulige kræftpatienter får udredning og påbegyndt behandling inden for standardfor-

løbstiderne. Kapitlet handler desuden om, hvorvidt regionerne sikrer, og Sundheds- og

Ældreministeriet understøtter, at alle kræftpatienter får udarbejdet en opfølgnings-

plan, når det er relevant.

4.1. Rammer for den nationale monitorering

64. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet sikrer rammer, der under-

støtter en retvisende monitorering af forløbstiderne.

Sundheds- og Ældreministeriet er ansvarlig for rammerne i den nationale monitore-

ring, herunder at understøtte retvisende registreringer via de nationale beskrivelser

af kræftpakkeforløbene og via de nationale registreringsvejledninger, som er udarbej-

det af henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Nationale data og opgørelser

65. Sundhedsdatastyrelsen følger forløbstiderne og opgør kvartalsvis og på årsbasis,

hvor stor en andel af kræftpakkeforløbene der gennemføres inden for standardfor-

løbstiderne, fordelt på regioner, kræftformer og behandlingstyper. Sundhedsdatasty-

relsens opgørelser om forløbstiderne danner grundlag for Sundhedsstyrelsens opfølg-

ning på regionernes arbejde med kræftpakkerne.

66. Konkrete forhold som fx anden komplicerende tilstand eller patientens egne øn-

sker kan medføre, at forløbstiderne for den enkelte patient kan afvige fra standard-

forløbstiderne. Sygehusene registrerer i deres egne systemer og indberetter til Lands-

patientregisteret, hvis patienten ønsker at vente, eller hvis patienten venter, fordi pa-

tienten skal behandles eller reguleres for anden komplicerende tilstand, inden be-

handlingen af kræft kan foretages. Disse registreringer af ventetid er dog ikke direk-

te koblet til registreringerne af forløbstiderne, men er gældende for alle patienter.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

67. På baggrund af de kvartalsvise og årlige opgørelser beder Sundhedsstyrelsen ud-

valgte regioner om enten mundtligt eller skriftligt at redegøre for årsager og fremad-

rettede initiativer for udvalgte kræftpakker og behandlingstyper. Disse redegørelser

drøftes sammen med den samlede monitoreringsopgørelse i Task Force for Kræft,

hvor både Sundhedsstyrelsen og regionerne er repræsenteret.

Sundhedsstyrelsen besluttede ved indførelsen af den nuværende monitoreringsmo-

del at fokusere sin løbende overvågning og indhentning af redegørelser med udgangs-

punkt i den del af kræftpakkeforløbene, der i det enkelte kvartal eller på årsbasis lig-

ger under den nedre 1. kvartil. I 3. kvartal 2013 udgjorde den nedre 1. kvartil de regio-

ner, kræftformer og behandlingstyper, hvor under 60 % af forløbene blev gennemført

inden for standardforløbstiderne, mens det i 2. kvartal 2018 var dem, der havde en

gennemførelsesandel på under 66 %.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsen dermed anvender

en benchmarkingtilgang. Sundhedsstyrelsen har gennem årene fortsat fundet, at

denne tilgang var den mest hensigtsmæssige i forhold til at sikre hovedsigtet med

monitoreringen af kræftpakkerne, som er at sikre en løbende kvalitetsforbedring af

kræftbehandlingen.

Sundhedsstyrelsen vurderer fra kvartal til kvartal, hvilke regioner, kræftformer og be-

handlingstyper der skal udvælges fra den nedre 1. kvartil til nærmere redegørelse. Sty-

relsen baserer bl.a. udvælgelsen på en vurdering af den mellemregionale variation,

specialer med kontinuerlige udfordringer og igangværende processer i andet regi,

fx i relation til maksimale ventetider eller allerede igangsatte initiativer. Dermed har

Sundhedsstyrelsen ikke opstillet faste kriterier for, hvilke regioner, kræftformer og

behandlingstyper styrelsen anmoder om redegørelser for.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsens arbejdsform sikrer

et løbende fokus på, at udfordringer løses regionalt, men at der også kan være udfor-

dringer, som er udbredte eller vedvarende, selv om regionerne har fokus på dem og

har iværksat indsatser. Dette kan foranledige, at Sundhedsstyrelsen søger at hjælpe

regionerne gennem strukturelle ændringer. Dette kan fx være gennem ændringer i

kræftpakkeforløbene på grund af udvikling i udredningen og behandlingen af den på-

gældende kræftsygdom. Styrelsen har også mulighed for at udføre overordnede

strukturelle ændringer ved fx at justere specialeplanen.

68. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriet ved at samle

forløbstidsdata, udarbejde monitoreringsopgørelser, indhente redegørelser og drøfte

disse i Task Force for Kræft generelt understøtter en retvisende monitorering. Det er

desuden efter Rigsrevisionens opfattelse hensigtsmæssigt, at ministeriet tager ud-

gangspunkt i de områder, hvor udfordringerne ser ud til at være størst ud fra opgørel-

serne af forløbstiderne. Det er dog imidlertid ikke nødvendigvis de områder, hvor re-

gionerne har bedst mulighed for at forbedre forløbstiderne, da en lav andel af kræft-

pakkeforløb inden for standardforløbstiderne fx kan skyldes, at patienter i nogle

kræftpakker eller behandlingstyper hyppigere vælger at vente.

Specialeplan

Den nationale 1. kvartil

Den nationale 1. kvartil afgræn-

ser den fjerdedel af kræftpak-

keforløbene, der har den lave-

ste andel af patientforløb, som

er gennemført inden for stan-

dardforløbstiderne. Kvartiler-

ne er beregnet på basis af alle

gennemførte forløb, hvor der

er anbefalet en standardfor-

løbstid for behandlingsformen.

Sundhedsstyrelsens speciale-

plan beskriver, hvilke sygehu-

se der må varetage de speci-

fikke specialfunktioner. Sund-

hedsstyrelsen opstiller desu-

den en række principper, krav

og anbefalinger for hver af de

36 lægelige specialer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland frasorterer ventetider i

relation til patientens ønsker og anden komplicerende tilstand i deres egne opgørel-

ser, da det ifølge deres udsagn giver et mere reelt billede af forløbstiderne og dermed

et bedre grundlag til at beslutte, hvilke tiltag regionen skal iværksætte for at forbedre

forløbstiderne.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Region Syddanmark, Region Midtjylland og Re-

gion Sjælland ved at frasortere disse ventetider fokuserer deres opfølgning på de om-

råder, hvor de har mulighed for at forbedre forløbstiderne. Det giver desuden regio-

nerne indsigt i omfanget af ventetid inden for de forskellige kræftpakker og behand-

lingstyper, der skyldes patientens ønsker, eller at patienten skal behandles for anden

komplicerende tilstand.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Sundhedsdatastyrelsen og Sundheds-

styrelsen ikke har anvendt indberetningerne om ventetid i relation til patientens øn-

sker eller anden komplicerende tilstand i opfølgningen på forløbstiderne, fordi mini-

steriet aktivt har besluttet at udarbejde en så simpel monitoreringsmodel som muligt.

Ifølge ministeriet er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at frasortere ventetid i

relation til patientens ønsker og anden komplicerende tilstand i den nationale moni-

torering, da det ikke er muligt at inddrage alle relevante forhold, som har indflydelse

på forløbstiderne.

Region Nordjylland har oplyst, at regionen ikke finder de nuværende registreringer af

ventetider i relation til anden komplicerende tilstand sammenlignelige på tværs af re-

gionerne, da definitionen ikke er entydig.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at regionerne i redegørelserne blot kan

oplyse, at der ikke er udfordringer eller problemer i relation til monitoreringen, hvis

dette er tilfældet. Sundhedsstyrelsen har desuden oplyst, at det i nogle tilfælde kan

være vigtigt også at følge forløbstiderne for de patienter, hvor ventetiden skyldes pa-

tientens ønsker og anden betydende sygdom. Udviklingen i og omfanget af anden be-

tydende sygdom inden for en kræftpakke kan bidrage til at belyse, om et kræftpak-

keforløb skal revideres. Ligeledes kan mellemregionale forskelle i forløbstider, der er

længere end standardforløbstiderne på baggrund af anden betydende sygdom, indi-

kere forskelle i patientpopulationer eller utilstrækkelig kapacitet eller styring af forløb

i en region.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en analyse af indberetningerne om ventetid i re-

lation til patientens ønsker eller anden komplicerende tilstand potentielt kunne bidra-

ge til et mere nuanceret billede af forløbstiderne, selv om en sådan analyse ville være

forbundet med datamæssige udfordringer og forbehold.

Uoverensstemmelser i registreringspraksis

69. For at den nationale monitorering kan være retvisende, er det en forudsætning, at

registreringerne af forløbstiderne ikke afviger systematisk fra pakkeforløbsbeskrivel-

serne for kræft og Sundhedsdatastyrelsens registreringsvejledninger. Derfor har vi

undersøgt, om der er systematiske afvigelser i sygehusenes registreringer af måle-

punkterne i kræftpakkeforløbene.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

70. Den samlede forløbstid i den nationale monitorering er opdelt i forskellige måle-

punkter, som regionerne skal registrere. Standardforløbstiderne mellem målepunk-

terne varierer fra kræftpakke til kræftpakke. Figur 4 viser de centrale målepunkter

(fælles for alle kræftpakker) eksemplificeret ved de sygdomsspecifikke standardfor-

løbstider i et fiktivt kræftpakkeforløb.

Figur 4

Centrale målepunkter i registrering af kræftpakkeforløb og eksempel

på standardforløbstider

Udredning og behandling (sygehus)

Henvisning

modtaget

1. APRIL

Maks.

8 dage

Første fremmøde

på sygehus

5. APRIL

Maks.

32 dage

Afslutning

på udredning

26. APRIL

Maks.

50 dage

Maks.

10 dage

Start på initial

behandling

5. MAJ

Note: Standardforløbstiderne varierer i de enkelte kræftpakker.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Sundhedsstyrelsens pakkeforløbsbeskrivelser for kræft.

Det fremgår af figur 4, at der er 4 centrale målepunkter i kræftpakkeforløbene, som

sygehusene skal registrere. Den samlede forløbstid opgøres ud fra, hvor lang tid der

er gået mellem registreringen af begyndelsespunktet ”Henvisning modtaget” og slut-

punktet ”Start på initial behandling”. Derfor er det afgørende, at særligt disse måle-

punkter registreres korrekt, hvis data skal give et retvisende billede af, hvor hurtigt

patienterne kommer i gang med den primære behandling.

71. Vores analyse af forløbstidsdata fra Landspatientregisteret for de 3 udvalgte

kræftformer (brystkræft, bugspytkirtelkræft og prostatakræft) viser, at der har væ-

ret systematiske forskelle i registreringerne af begyndelsespunktet ”Henvisning

modtaget” for brystkræftforløb, som efter vores opfattelse betyder, at nogle syge-

huse har fulgt en afvigende registreringspraksis. Det drejer sig om:

•

Alle sygehuse i Region Midtjylland undtagen Hospitalsenhed Midt (og fra 2017

Hospitalsenheden Vest) har systematisk registreret ”Henvisning modtaget” og

”Første fremmøde på sygehus” samtidig for brystkræftforløb i perioden 2014-

2017.

•

Sygehus Sønderjylland har systematisk registreret ”Henvisning modtaget” og

”Første fremmøde på sygehus” samtidig for brystkræftforløb i perioden 2014-

2016.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

Disse systematiske afvigelser i registreringspraksis betyder, at kræftpakkeforløbene

kommer til at fremstå kortere, end de reelt er, og at andelen af forløb inden for stan-

dardforløbstiderne vil fremstå kunstigt høj. Det betyder, at data bliver mindre sam-

menlignelige, og at forløbstiderne i den nationale monitorering ikke bliver helt retvi-

sende. Monitoreringen vil dermed ikke i alle tilfælde give et reelt billede af, hvor stor

en andel af kræftpatienterne der har ventet længere på behandling, end Sundheds-

styrelsen anbefaler.

Region Midtjylland har oplyst, at det ikke er alle sygehuse i regionen, der kan registre-

re ”Henvisning modtaget” korrekt i forhold til brystkræft. De fleste af regionens syge-

huse registrerer ”Henvisning modtaget” samtidig med ”Første fremmøde på sygehus”,

fordi det ikke er teknisk muligt at registrere korrekt. Det skyldes, at de pågældende

sygehuse mangler integration mellem 2 it-systemer.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsen i 2012 blev gjort op-

mærksom på registreringsudfordringerne i forhold til brystkræft i Region Midtjylland,

og at styrelsen har fulgt op på problematikken på et møde i Task Force for Kræft i

april 2014, hvor styrelsen har presset på for, at der skulle gennemføres en it-system-

integration, som skal bidrage til korrekt indberetning. Styrelsen har desuden oplyst,

at Task Force for Kræft efterfølgende har drøftet datakomplethed i monitoreringen i

november 2014. Her blev der sat fokus på generelle udfordringer med registrerings-

praksis, herunder manglende registreringer.

Cancerregisteret

Cancerregisteret indeholder

informationer om kræfttilfæl-

de og andre anmeldelsesplig-

tige sygdomme i Danmark.

Cancerregisteret rummer bl.a.

oplysninger om:

•

diagnosetidspunktet for

sygdommen

•

den anatomiske lokalisation

•

kræftform

•

udbredelse af kræftsyg-

dommen inden for de første

4 måneder efter diagnose-

tidspunktet.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det er regionernes ansvar at sikre ens-

artet registrering og ministeriets ansvar at sikre relevant vejledning om registrering.

Dette sikrer ministeriet via registreringsvejledninger og vejledning af regionerne efter

behov. Sundhedsdatastyrelsen leverer desuden bl.a. ugentlige opmærksomhedslis-

ter til regionerne med mulige udfordringer i regionernes egne registreringer og sam-

menholder data for forløbstider med data fra Cancerregisteret for at belyse data-

kompletheden. Ministeriet har desuden oplyst, at udfordringer vedrørende registre-

ring bliver drøftet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens løbende arbejde med at re-

videre pakkeforløbsbeskrivelser og vejledninger.

Rigsrevisionen er enig i, at det er regionernes ansvar, at registreringerne er retvisen-

de. Det er dog samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriet

har et ansvar for at sikre rammer, der understøtter retvisende informationer om for-

løbstiderne i regionerne, herunder at følge op på systematiske afvigelser i registre-

ringspraksis. Ministeriet har efter Rigsrevisionens opfattelse ikke haft tilstrækkeligt

fokus på at følge op på Region Midtjyllands udfordringer med at registrere forløbsti-

derne for brystkræftpatienter korrekt, da ministeriet ikke har fulgt op siden 2014, på

trods af at problemet ikke er blevet løst.

Region Syddanmark har oplyst, at registreringspraksis for brystkræftforløb har været

drøftet i regionen i 2016, fordi der var forskel på, hvornår sygehusene registrerede må-

lepunkterne. Derfor udarbejdede regionen en fælles registreringsvejledning for bryst-

kræft. Regionen har desuden i 2016 udarbejdet en ny retningslinje for kræftpakkefor-

løb for kræft i øvre mave-tarm, som omfatter bugspytkirtelkræft. Baggrunden var bl.a.,

at der var uens registreringspraksis. Ifølge regionen er stort set alle registreringsafvi-

gelser blevet fjernet eller identificeret med henblik på at blive løst.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

Region Syddanmark har desuden oplyst, at komplekset af regler og registreringspro-

cedurer i relation til de maksimale ventetider og standardforløbstiderne kan være ind-

viklet at navigere i for det kliniske personale, der ikke har dette som deres primære

arbejdsområde. Det kan risikere at give anledning til misforståelser eller fejltolkninger.

Desuden er der løbende en stor opgave i at uddanne og vedligeholde kendskabet til

regelsættene, særligt for nyt personale.

Det er – på baggrund af møderne med sygehusafdelingerne – Rigsrevisionens opfat-

telse, at det er en udbredt opfattelse, at regler og registreringsprocedurer i relation til

de maksimale ventetider og standardforløbstiderne er komplekse og indviklede at na-

vigere i.

72. Ud over uoverensstemmelserne i relation til registrering af brystkræftforløb viser

vores analyse af forløbstidsdata desuden, at regionerne ikke har helt samme registre-

ringspraksis i forhold til, hvor og hvornår begyndelsespunktet for bugspytkirtelkræft

registreres.

Vi har konstateret, at Region Midtjylland fra og med 2017 først begynder registrerin-

gen af kræftpakkeforløbet på den højtspecialiserede afdeling på Aarhus Universitets-

hospital. Dermed følger regionen en anden registreringspraksis end de øvrige regio-

ner, hvor flere sygehuse begynder registreringen af forløbet, før patienten er sendt til

den højtspecialiserede afdeling.

Region Midtjylland har oplyst, at regionens praksis er i overensstemmelse med regio-

nens fortolkning af Sundhedsstyrelsens pakkeforløbsbeskrivelse for bugspytkirtel-

kræft.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at registreringen af begyndelsespunktet i

kræftpakkeforløbet for bugspytkirtelkræft skal foretages, når der ved henvisning til

forløbet eller i sygehusregi er fundet begrundet mistanke om eller er påvist kræft i

bugspytkirtlen. Ministeret har desuden oplyst, at kræftpakkeforløbet godt kan starte

på en kirurgisk afdeling, som ikke er højtspecialiseret. Det kan fx være, hvis en kirur-

gisk afdeling har begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen på grund af gulsot

uden oplagt forklaring.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der kan være behov for, at Sundheds- og Ældre-

ministeriet og Region Midtjylland drøfter regionens fortolkning af pakkeforløbsbeskri-

velsen og registreringspraksis i relation til bugspytkirtelkræft.

73. Vores analyse af forløbstidsdata for prostatakræft har ikke vist tegn på uoverens-

stemmelser i registreringspraksis.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

74. Regionerne har oplyst, at monitoreringen af de i alt 32 kræftpakker som hovedre-

gel er retvisende og sammenlignelig på tværs af regionerne.

De 3 udvalgte kræftformer omfattede tilsammen 22 % af alle kræftpakkeforløbene,

der var færdigregistrerede og afsluttet i Landspatientregisteret pr. 10. maj 2018. Det

er ikke muligt ud fra vores analyse af forløbstidsdata for de 3 udvalgte kræftformer at

vurdere det samlede omfang af forskelle i registreringspraksis i alle kræftpakker, og

dermed hvor stor indflydelse det har på forløbstiderne i monitoreringen. Det er dog

Rigsrevisionens opfattelse, at der er risiko for, at der kan være andre systematiske

afvigelser for andre kræftformer, som kan påvirke den samlede forløbstid. Det bety-

der, at det ikke nødvendigvis er de regioner eller kræftformer, der reelt har den lave-

ste gennemførelsesandel, som Sundheds- og Ældreministeriet har fokus på i sin op-

følgning.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriets rammer generelt understøt-

ter en retvisende monitorering af forløbstiderne, men at ministeriet ikke har tilstræk-

keligt fokus på at sikre ensartet registrering på tværs af regionerne.

Undersøgelsen viser desuden, at monitoreringen er baseret på en omfattende og de-

taljeret registrering af centrale datoer i kræftpakkerne. Denne registrering gør det mu-

ligt for både Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne løbende at følge udviklin-

gen i overholdelsen af standardforløbstiderne. Ministeriet samler forløbsdata, udar-

bejder monitoreringsopgørelser, indhenter redegørelser og drøfter opgørelser og re-

degørelser i Task Force for Kræft.

Endelig viser undersøgelsen, at der har været en systematisk afvigende registrerings-

praksis i relation til brystkræft i Region Midtjylland og i Region Syddanmark på be-

stemte sygehuse. Regionerne har oplyst, at monitoreringen som hovedregel er retvi-

sende og sammenlignelig på tværs af regionerne. Det er dog Rigsrevisionens opfat-

telse, at registreringsafvigelserne betyder, at monitoreringen bliver mindre retvisen-

de. Undersøgelsen viser videre, at Sundheds- og Ældreministeriet anmoder regioner-

ne om at gennemgå kræftpakkeforløb, som regionerne har vanskeligt ved at påvirke.

Det skyldes, at ministeriet ikke har anvendt indberetningerne om ventetid i relation til

patientens ønsker eller anden komplicerende tilstand i opfølgningen på forløbstider-

ne, selv om det kunne have gjort opfølgningen mere nuanceret.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

4.2. Opfølgning på forløbstider

75. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har fastsat

mål for, hvor stor en andel af patienterne der skal have udredning og påbegyndt be-

handling inden for standardforløbstiderne.

Mål for forløbstider

76. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det ikke er forventeligt, at standard-

forløbstiderne kan opfyldes for alle patienter i alle kræftpakkeforløb, fordi forhold som

fx patientens ønsker eller anden komplicerende tilstand kan betyde, at forløbstiden

for den enkelte patient vil afvige fra standardforløbstiden. Det er dog ifølge ministeri-

et hverken muligt eller hensigtsmæssigt at frasortere ventetid i relation til disse for-

hold i monitoreringen. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet har

gjort sig mange overvejelser om problemstillingen, men at overvejelserne har resulte-

ret i, at ministeriet ikke har fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte en national tær-

skelværdi for, hvor stor en andel af forløbene der bør være gennemført inden for stan-

dardforløbstiderne.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at intentionen bag monitoreringen er at sikre, at for-

løbstiderne så vidt muligt ligger inden for standardforløbstiderne, medmindre der er

forhold som fx patientens ønsker eller anden komplicerende tilstand, som taler imod

det. For at Sundheds- og Ældreministeriet kan sikre sig dette, er det efter Rigsrevisio-

nens opfattelse hensigtsmæssigt, at ministeriet gør sig overvejelser om, hvor stor en

andel af patienterne der skal have påbegyndt behandling inden for standardforløbsti-

derne.

77. Regionerne har taget stilling til, hvor stor en andel af patienterne der skal have på-

begyndt behandling inden for standardforløbstiderne, ved at fastsætte et fælles regio-

nalt driftsmål.

Danske Regioner har på vegne af regionerne oplyst, at Danske Regioners bestyrelse

den 26. september 2014 vedtog en fælles målsætning om at bringe andelen af regi-

strerede kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne op på 90 %. Ifølge Dan-

ske Regioner var formålet at styrke den ønskede lighed i behandlingen for alle og

nærme sig samme ensartede niveau for patienter, der gennemgår et kræftpakkefor-

løb inden for standardforløbstiderne. Danske Regioner har videre oplyst, at der ikke

er tale om et formelt fastsat mål, der skal overholdes, eller en patientrettighed. Dan-

ske Regioner har desuden oplyst, at det ikke er besluttet, hvornår målet skal realise-

res.

Opfølgning på udviklingen i forløbstider

78. Alle regionerne følger bagudrettet op på, hvor stor en andel af kræftpakkeforløbe-

ne der gennemføres inden for standardforløbstiderne, og alle regionerne gennemgår

de forløb, hvor standardforløbstiden er overskredet. Alle regionerne har fremlagt le-

delsesinformation, der angiver status for, hvor stor en del af forløbene der er gennem-

ført inden for standardforløbstiderne. Ledelsesinformationen indeholder desuden op-

lysninger om, hvordan forløbsandele inden for standardforløbstiderne er fordelt på

forskellige kræftområder (enten for alle eller for særligt udvalgte kræftpakker).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

Regionerne adskiller sig i forhold til hinanden ved, hvordan de arbejder med tidligt at

identificere kræftpakkeforløb, hvor der er risiko for, at forløbstiden vil blive overskre-

det. Region Midtjylland har i hele undersøgelsesperioden, og Region Sjælland har i

størstedelen af perioden anvendt et fælles varslingssystem (som også anvendes til

de maksimale ventetider) til at give afdelingerne overblik over forløbstiderne. Som

tidligere beskrevet (i relation til de maksimale ventetider) har de øvrige regioner ikke

fælles regionale varslingssystemer, men hver afdeling eller hvert sygehus har typisk

et regneark e.l., hvor forløbskoordinatorerne eller sekretærerne følger kræftpatien-

terne. De øvrige regioner er i gang med at udvikle tilsvarende fælles varslingssyste-

mer.

Udvikling i forløbstider

79. Figur 5 viser udviklingen i, hvor stor en andel af alle kræftpakkeforløb der er ble-

vet gennemført inden for standardforløbstiderne i perioden 2013-2017 fordelt på re-

gioner.

Figur 5

Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne i

perioden 2013-2017

100%

95%

90%

85%

80%

75%

70%

65%

60%

55%

50%

2013

2014

2015

2016

2017

Landsplan

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Note: Der indgår kun kræftpakkeforløb, som er færdigregistrerede for ”Samlet tid til behandling”, dvs. at der

skal være en start- og en slutregistrering. Derfor er det kun forløb, hvor der på behandlingstidspunktet

er diagnosticeret kræft eller for nogle kræftformer er begrundet mistanke om kræft.

Det er det sygehus, hvor kræftpakkeforløbet begynder, der bliver tilskrevet hele patientens forløb.

Datagrundlaget er det samme som i Sundheds- og Ældreministeriets monitorering, men tallene adskil-

ler sig på grund af opgørelsesdatoen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket

den 10. maj 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

Det fremgår af figur 5, at der var en svagt stigende tendens på landsplan i andelen af

kræftpakkeforløb, der blev gennemført inden for standardforløbstiderne (fra 71 % i

2013 til 79 % i 2016). Herefter faldt andelen til 77 % i 2017. Regionerne har endnu ikke

nået den fælles målsætning om på et uspecificeret tidspunkt at bringe andelen af re-

gistrerede kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne op på 90 %.

Der er betydelige variationer mellem regionerne – særligt i 2013 og 2014. Region Syd-

danmark har i hele perioden haft den højeste andel kræftpakkeforløb, der blev gen-

nemført inden for standardforløbstiderne, på mellem 79 % og 83 %. I 2013 var der en

forskel på 16 procentpoint fra den højeste andel på 79 % i Region Syddanmark til den

laveste andel på 63 % i Region Sjælland. I 2017 var der en forskel på 9 procentpoint

fra den højeste andel på 82 % i Region Syddanmark til den laveste andel på 73 % i

Region Sjælland. Dermed er de regionale forskelle blevet mindre over tid.

Udvikling og variationer i forløbstider på tværs af regioner og kræftformer

80. Figur 6 viser udviklingen på tværs af regionerne i andelen af kræftpakkeforløb,

der er gennemført inden for standardforløbstiderne, for de 2 kræftformer, der har

henholdsvis den laveste (blærekræft) og den højeste (modermærkekræft) gennem-

førelsesandel, og for de 3 udvalgte kræftformer (brystkræft, bugspytkirtelkræft og

prostatakræft).

Figur 6

Andelen af kræftpakkeforløb inden for anbefalet forløbstid fordelt på

udvalgte kræftformer i perioden 2013-2017

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

2013

2014

2015

2016

2017

Antallet af kræftpakkeforløb

fra 2017, der var færdigregi-

strerede og afsluttet i Lands-

patientregisteret pr. 10. maj

2018, fordelte sig således for

de viste kræftformer:

•

modermærkekræft: 2.795

brystkræft: 3.705

prostatakræft: 925

bugspytkirtelkræft: 470

blærekræft: 550.

Landsplan

Bugspytkirtelkræft

Modermærkekræft

Blærekræft

Brystkræft

Prostatakræft

Note: Der indgår kun kræftpakkeforløb, som er færdigregistrerede for ”Samlet tid til behandling”, dvs. at der

skal være en start- og en slutregistrering. Derfor er det kun forløb, hvor der på behandlingstidspunktet

er diagnosticeret kræft eller for nogle kræftformer er begrundet mistanke om kræft.

Det er det sygehus, hvor kræftpakkeforløbet begynder, der bliver tilskrevet hele patientens forløb.

Datagrundlaget er det samme som i Sundheds- og Ældreministeriets monitorering, men tallene adskil-

ler sig på grund af opgørelsesdatoen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket

den 10. maj 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

Det fremgår af figur 6, at der er stor variation i forhold til, hvor stor en andel af kræft-

pakkeforløbene der gennemføres inden for standardforløbstiderne. Den eneste af de

i alt 32 kræftpakker, som i hele perioden ligger over 90 %, er modermærkekræft. I den

laveste del af spektret ligger blærekræft og prostatakræft.

Det fremgår desuden af figuren, at andelen af brystkræftforløb inden for standardfor-

løbstiderne steg fra 69 % i 2013 til 82 % i 2015, hvorefter andelen faldt til 77 % i 2017.

For bugspytkirtelkræft har andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbsti-

derne været relativt stabil fra 2013 til 2016 (ca. 74-77 %), hvorefter den faldt til 71 % i

2017. Andelen af prostatakræftforløb inden for standardforløbstiderne har været støt

stigende fra 34 % i 2013 til 66 % i 2017.

81. Udfordringerne i forhold til at gennemføre kræftpakkeforløb inden for standardfor-

løbstiderne varierer fra kræftform til kræftform. Region Midtjylland har fx oplyst, at

det ifølge Sundhedsstyrelsens pakkeforløbsbeskrivelse for kræft i urinvejene kun er

75 % af alle blærekræftpatienter, der kan forventes at blive udredt og behandlet inden

for standardforløbstiderne. Der er desuden stor variation i antallet af forløb inden for

de forskellige kræftformer. Region Hovedstaden har oplyst, at små variationer i antal-

let af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne kan medvirke til store ud-

sving i gennemførelsesandelene for kræftpakker med relativt få forløb.

82. Undersøgelsen viser desuden, at der for de enkelte kræftpakker er væsentlige re-

gionale variationer i forhold til andelen af kræftpakkeforløb, som er gennemført inden

for standardforløbstiderne. Variationerne i de 3 udvalgte kræftformer (brystkræft,

bugspytkirtelkræft og prostatakræft) fremgår af bilag 3.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har fundet det hensigts-

mæssigt at fastsætte en national tærskelværdi for, hvor stor en andel af kræftpakke-

forløbene der bør være gennemført inden for standardforløbstiderne. Regionerne har

i 2014 opstillet mål om at bringe andelen af registrerede forløb inden for standardfor-

løbstiderne op på 90 %, men det er ikke besluttet, hvornår målet skal realiseres.

Undersøgelsen viser desuden, at der på landsplan har været en stigning i andelen af

kræftpakkeforløb, der blev gennemført inden for standardforløbstiderne (fra 71 % i

2013 til 79 % i 2016), hvorefter andelen faldt til 77 % i 2017. Region Syddanmark har

i hele perioden 2013-2017 haft den højeste andel forløb inden for standardforløbsti-

derne. Region Sjælland har haft den laveste andel i 2013, 2016 og 2017 og Region

Nordjylland i 2014 og 2015.

Endelig viser undersøgelsen, at der er stor variation i forhold til, hvor stor en andel af

kræftpakkeforløbene der gennemføres inden for standardforløbstiderne fordelt på

de enkelte kræftpakker. For nogle kræftformer er andelen høj, mens den for andre

er meget lav. Kun én kræftpakke (modermærkekræft) har i hele perioden 2013-2017

haft en andel af forløb, der er gennemført inden for standardforløbstiden, på over

90 %. Der er desuden væsentlige regionale forskelle inden for de forskellige kræft-

pakker. De regionale forskelle er dog blevet mindre over tid.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

4.3. Årsager og initiativer

83. Vi har undersøgt, om regionerne afdækker årsagerne, når patienterne har forløbs-

tider, der ligger ud over standardforløbstiderne. Derudover har vi undersøgt, om regio-

nerne iværksætter korrigerende initiativer.

Redegørelser til Sundhedsstyrelsen

84. Vores gennemgang af regionernes redegørelser til Sundhedsstyrelsen viser, at

nogle kræftformer hyppigt går igen i redegørelserne, mens andre sjældent eller aldrig

indgår. I perioden 2013-2017 er brystkræft omtalt i 8 redegørelser og prostatakræft i

34 redegørelser. Styrelsen har ikke anmodet om redegørelser for bugspytkirtelkræft.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at der er forholdsvis få kræftpakkeforløb

for bugspytkirtelkræft, og at Sundhedsstyrelsen kun medtager forløbstider for de re-

gioner, som i det pågældende kvartal har mere end 10 forløb. Ministeriet har desuden

oplyst, at det ikke er unaturligt, at der forholdsmæssigt anmodes om flere redegørel-

ser for de store kræftformer.

Afdækning af årsager

85. Vi har undersøgt, om regionerne afdækker årsagerne, når patienter har forløbsti-

der, der ligger ud over standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

86. Undersøgelsen viser, at afdelingerne dagligt følger forløbstiderne for de kræftpa-

tienter, som er i kræftpakkeforløb. Sygehusledelserne følger op på forløbstiderne

ugentligt eller månedligt. Årsager til forløb, der er længere end standardforløbstiderne,

og initiativer på afdelingsniveau drøftes på møder med sygehusledelsen, i tværfaglige

grupper på og mellem sygehusene samt på møder mellem sygehusledelsen og regio-

nen.

87. Vores gennemgang af regionernes redegørelser viser, at regionerne angiver man-

ge forskellige årsagsforklaringer. De hyppigste årsagsforklaringer på tværs af regio-

ner og kræftområder falder inden for følgende årsagskategorier:

kapacitet og personaleresurser (herunder begrænsninger på operationsstuer,

scannerne og andet udstyr, lægemangel, andre bemandingsproblemer mv.)

•

patientinitieret ventetid (herunder at patienten ønsker betænkningstid, at afholde

ferie, at vente på en bestemt læge e.l.)

•

komplekse forløb (herunder lægefaglige vurderinger og anden komplicerende til-

stand)

•

registreringsfejl (herunder manglende eller fejlagtig registrering af registrerings-

punkterne, forkerte diagnose- eller behandlingskoder mv.).

Hyppigheden af årsager inden for de forskellige årsagskategorier varierer på tværs

af kræftformer.

88. Figur 7 viser, hvor hyppigt regionernes årsagsforklaringer i henholdsvis de 9 rede-

gørelser om brystkræft og de 34 redegørelser om prostatakræft efter Rigsrevisionens

vurdering falder inden for de 4 hyppigste årsagskategorier.

•

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

Figur 7

Hyppighed af årsagskategorier i regionernes redegørelser om brystkræft

og prostatakræft

Kapacitet og personaleresurser

Patientinitieret ventetid

Komplekse forløb

Registreringsfejl

20%

Brystkræft

40%

60%

80%

100%

Prostatakræft

Note: Procenterne angiver, hvor stor en andel af de 9 redegørelser om brystkræft og de 34 redegørelser om

prostatakræft der efter Rigsrevisionens vurdering falder inden for de 4 kategorier. Mange af redegørel-

serne indeholder flere årsagsforklaringer, hvorfor de 4 forklaringer summerer til mere end 100 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regionernes redegørelser til Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af figur 7, at størstedelen af regionernes redegørelser om brystkræft in-

deholder årsagsforklaringer, der kan kategoriseres som kapacitet og personaleresur-

ser, mens en mindre andel kan kategoriseres som patientinitieret ventetid, komplek-

se forløb og registreringsfejl. Regionernes årsagsforklaringer vedrørende prostata-

kræft falder hyppigst inden for kategorierne kapacitet og personaleresurser samt pa-

tientinitieret ventetid. Der er også en del årsagsforklaringer inden for henholdsvis re-

gistreringsfejl og komplekse forløb. Konkrete eksempler på beskrivelser af årsagsfor-

klaringerne fremgår af bilag 4.

89. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at redegørelserne generelt giver et overblik over

de største udfordringer for de udvalgte regioner, perioder og kræftformer.

Robotoperation

Prostata kan enten fjernes ved

en almindelig åben operation

eller ved en robotoperation,

hvor indgrebet foretages gen-

nem flere små huller og ved

hjælp af kikkert. Det er læger-

ne, der vurderer, hvilke patien-

ter der skal tilbydes en robot-

operation.

Vores gennemgang af redegørelser og handleplaner samt interviews med udvalgte

sygehuse viser, at mangel på mammakirurger og mammaradiologer er den mest do-

minerende årsagsforklaring i forhold til brystkræft på tværs af sygehuse og regioner. I

forhold til prostatakræft er de mest dominerende årsagsforklaringer, at mange patien-

ter vælger at vente længere tid på en robotoperation frem for en mere indgribende

åben operation, og at regionerne mangler udstyr til robotoperationerne og speciallæ-

ger i urologi. For bugspytkirtelkræft er den gennemgående primære årsagsforklaring,

at der er begrænset operationskapacitet, som på grund af populationens lille størrel-

se er meget følsom over for udsving i patienttilgang, personaleudskiftning mv. Dertil

kommer, at det er vanskeligt at fordele patienterne optimalt mellem de 4 universitets-

hospitaler, som er højtspecialiserede inden for bugspytkirtelkræft. Det skyldes bl.a.,

at sygehusene har vanskeligt ved at få patienterne til at tage imod tilbud om at blive

sendt til et andet sygehus, fordi de typisk er meget syge.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

90. Det fremgår af redegørelserne, at flere årsager går igen over tid. Det kan efter

Rigsrevisionens opfattelse skyldes, at årsagerne til dels kan henføres til forhold, som

er vanskelige at løse. I forhold til brystkræft gælder det især mangel på mammakirur-

ger og mammaradiologer. Tilsvarende er manglen på urologiske speciallæger en na-

tional udfordring i forhold til prostatakræft.

Region Nordjylland har oplyst, at det er en generel udfordring, at der er speciallæge-

mangel, særligt i forhold til radiologer og patologer.

Regionernes initiativer

91. Vi har undersøgt, om regionerne iværksætter initiativer med henblik på at forbedre

standardforløbstiderne, hvis behovet opstår.

92. Vores gennemgang af regionernes redegørelser viser, at der er stor variation i re-

gionernes beskrivelser af de fremadrettede initiativer. Vi har dog identificeret, at de

initiativer, som regionerne hyppigst beskriver, relaterer sig til 3 overordnede temaer:

•

kapacitet og personaleresurser (herunder diverse initiativer til mere effektiv for-

deling af patienter mellem afdelinger/sygehuse, indkøb af apparatur, optimering

af brug af lokaler, rekruttering mv.)

•

forbedret registreringspraksis

•

organisatoriske tiltag (herunder ændringer af arbejdsgange, diverse undersøgel-

ser, øget ledelsesmæssigt fokus, diverse koordineringsinitiativer mv.).

Multidisciplinær team-

konference

Hyppigheden af initiativerne inden for de overordnede temaer varierer fra kræftform

til kræftform. I forhold til brystkræft er kapacitet og personaleresurser det hyppigst

anvendte tema. Organisatoriske tiltag er det hyppigste tema inden for initiativerne i

relation til prostatakræft. Dernæst kommer kapacitet og personaleresurser. Regioner-

ne nævner også initiativer inden for bl.a. registreringspraksis og personaleresurser i

relation til prostatakræft. Initiativerne omhandler ikke patientinitieret ventetid og kom-

plekse forløb. Konkrete eksempler på beskrivelser af initiativer fremgår af bilag 4.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der i redegørelserne generelt er sammenhæng

mellem de identificerede årsager og regionernes initiativer.

Regionerne og sygehusene har i redegørelser og handleplaner samt i interviews be-

skrevet en bred vifte af initiativer. Initiativerne har fokus på de forhold, som sygehu-

sene og regionerne har størst mulighed for at påvirke. Initiativerne omfatter bl.a. til-

førsel af midler til kapacitetsudvidelser og rekruttering af kirurger mv., udvidede åb-

ningstider på operationsstuer, omlægning af arbejdsgange og effektivisering af pro-

cesser. Regionerne har desuden oplyst, at der i relation til bugspytkirtelkræft er eta-

bleret et tværregionalt netværk, hvor der arbejdes med udfordringerne på tværs af

regionerne. I relation til dette netværk er der fx etableret fælles multidisciplinære

teamkonferencer og ensrettet informationsmateriale til patienterne.

Formålet med en multidisci-

plinær teamkonference er,

at beslutninger i kræftpakke-

forløbet bliver truffet på det

bedst mulige grundlag med

deltagelse af de nødvendige

fagprofessionelle. Dermed

kan alle relevante aspekter

blive inddraget i beslutninger

om fx udredning og tilbud om

initial behandling eller skift af

behandlingsstrategi.

Der kan både være tale om et

fysisk møde, en telefon- eller

videokonference eller et mø-

de med uddelegerede beslut-

ningskompetencer, der følger

faste retningslinjer, som er af-

talt mellem de relevante spe-

cialer/afdelinger/fagprofessio-

nelle.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne dels afdækker årsagerne, når patienter har for-

løbstider, der ligger ud over standardforløbstiderne, dels iværksætter korrigerende

initiativer på regionsniveau, sygehusniveau og afdelingsniveau.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Forløbstider

4.4. Individuelle opfølgningsplaner

93. Vi har undersøgt, om regionerne sikrer, at alle patienter får foretaget en behovs-

vurdering og udarbejdet personlige opfølgningsplaner, når det er relevant. Derudover

har vi undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet følger de initiativer, som skal

sikre personlige opfølgningsplaner for alle kræftpatienter.

94. I 2011 blev Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne enige om, at der skulle

udarbejdes individuelle opfølgningsplaner for kræftpatienter. Baggrunden var, at

kræftpatienter førhen blev omfattet af rutinemæssige kontroller, fx scanninger med

faste intervaller efter endt behandling. Der er imidlertid ikke evidens for, at disse ruti-

nemæssige kontroller forlænger overlevelsen. De nye opfølgningsplaner tager i ste-

det udgangspunkt i den enkelte patients behov og medfører, at patienten efter endt

behandling skal have lagt en individuel opfølgningsplan, når det er relevant. Opfølg-

ningsplanen kan godt indeholde en række fastlagte undersøgelser, fx blodprøver og

scanninger, men kan også indeholde andre emner, fx mere støtte til egenomsorg. Der

kan også være patienter, der vurderes ikke at have behov for fastlagte kontroller på

sygehuset, men som fx vil få mulighed for hurtig adgang til sygehuset, hvis de får

symptomer på tilbagefald.

På den baggrund udarbejdede Sundhedsstyrelsen 19 opfølgningsprogrammer, som

er knyttet til forskellige kræftformer. De fleste opfølgningsprogrammer blev offentlig-

gjort i 2015, mens enkelte først blev offentliggjort i 2016. Regionerne tilrettelagde en

plan for en gradvis udrulning af opfølgningsprogrammerne, som skulle implemente-

res i 2015 og 2016.

95. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at implementeringen af opfølgnings-

programmerne følges i Task Force for Kræft. Implementeringen har været drøftet i

Task Force for Kræft i juni 2016 og i juni 2017. Drøftelserne har taget udgangspunkt i

en skriftlig statusredegørelse fra Danske Regioner. En statusredegørelse fra april 2018

om implementeringen af opfølgningsprogrammerne, som er udarbejdet af Danske Re-

gioner til Task Force for Kræft, viser, at hovedparten af programmerne var implemen-

teret, men at enkelte programmer kun var delvist implementeret i nogle regioner.

96. Vores interviews med udvalgte sygehusafdelinger viser, at det generelt er meget

forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor stor en ændring af praksis implementeringen

af opfølgningsprogrammerne har medført. For nogle afdelinger er ændringerne be-

grænset i forhold til tidligere, da afdelingerne også før den formelle indførelse af op-

følgningsprogrammer har udarbejdet opfølgningsplaner for den enkelte patient. Her

har der primært været tale om at gennemgå eksisterende materiale og arbejdsgange

for at sikre, at det er i overensstemmelse med kravene i opfølgningsprogrammerne.

For andre afdelinger har implementeringen af opfølgningsprogrammerne medført en

større ændring. Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet har fx oprettet

et sygeplejeambulatorium med åben telefon, som er ansvarlig for opfølgningspro-

grammerne. Klinikken er i gang med at afdække, hvad de skal tilbyde af opfølgning

i forhold til de kræftformer, hvor de skal udarbejde opfølgningsplaner.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Forløbstider |

97. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet i 2019 vil igangsætte en

national monitorering, hvor regionerne kan registrere, når der er udarbejdet en per-

sonlig opfølgningsplan. På nuværende tidspunkt er det dog usikkert, hvornår monito-

reringen træder i kraft, da der ifølge ministeriet er behov for yderligere præcisering af

forholdene omkring registrering af opfølgningsplanerne.

98. Undersøgelsen viser, at der ikke findes brugbare opgørelser over, hvor mange be-

hovsvurderinger regionerne har foretaget, fordi regionerne afventer en registrerings-

vejledning fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Resultater

Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at vurdere, om regionerne sikrer, at alle pa-

tienter får foretaget en behovsvurdering, og udarbejder personlige opfølgningsplaner

til alle relevante kræftpatienter.

Undersøgelsen viser desuden, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet i 2011

blev enige om, at der skulle udarbejdes individuelle opfølgningsplaner for kræftpatien-

ter. Hovedparten af opfølgningsprogrammerne er implementeret i regionerne, men

enkelte programmer udestår i nogle regioner. Den tilhørende monitorering er endnu

ikke implementeret, og regionerne afventer en registreringsvejledning fra Sundheds-

styrelsen. Det er 8 år efter, at der blev truffet beslutning om at indføre personlige be-

hovsvurderinger og opfølgningsplaner.

Endelig viser undersøgelsen, at Sundheds- og Ældreministeriet har fulgt regionernes

implementering af opfølgningsprogrammerne i Task Force for Kræft.

Rigsrevisionen, den 12. december 2018

Lone Strøm

/Claus Vejlø Thomsen

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne sikrer, og om Sundheds-

og Ældreministeriet understøtter en rettidig indsats for patienter, hvor der er mistan-

ke om eller er konstateret kræft. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Understøtter regionerne, og følger Sundheds- og Ældreministeriet op på tidlig op-

sporing af kræftpatienter i almen praksis?

•

Sikrer regionerne, og understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, at bekendtgø-

relsen om maksimale ventetider bliver overholdt?

•

Sikrer regionerne, og understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, at flest mulige

patienter får udredning og påbegyndt behandling inden for standardforløbstider-

ne i kræftpakkerne, og at alle kræftpatienter får udarbejdet en opfølgningsplan,

når det er relevant?

I undersøgelsen indgår Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen

og Sundhedsdatastyrelsen, og de 5 regioner, herunder 7 sygehuse i Region Sjælland,

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaten.

Undersøgelsen omhandler primært perioden 2013-2017. Dog har vi i forbindelse med

vores behandling af tidlig opsporing også medtaget kræftplaner, der ligger forud for

2013.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lovgivning om maksimale ventetider, herunder bekendtgørelse om maksimale

ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesyg-

domme

beskrivelser og vejledninger vedrørende kræftpakker og standardforløbstider

redegørelser og notater udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet, Sundheds-

styrelsen og Sundhedsdatastyrelsen

datasæt over forløbstider udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen

Kræftplan II-IV og regionernes udmøntningsplaner af midlerne fra kræftplanerne

regeringens ”Jo før – jo bedre: Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode le-

veår for alle”

regionernes redegørelser for og notater om almen praksis, maksimale ventetider

og forløbstider

korrespondance mellem Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne

referater fra Task Force for Kræft og Kræftudvalget i perioden 2013-2018

overenskomst om almen praksis fra 2014.

Møder

Vi har holdt møder med:

•

Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdata-

styrelsen

•

alle 5 regioner, herunder 2 sygehuse i Region Sjælland, i Region Syddanmark og i

Region Midtjylland og ét sygehus i Region Hovedstaden.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Metodisk tilgang |

Formålet med møderne med Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og

Sundhedsdatastyrelsen har været at forstå lovgivningen og arbejdet med overvågnin-

gen af de maksimale ventetider, forløbstiderne og den tidlige opsporing i almen prak-

sis.

Formålet med møderne med regionerne har været at få en forståelse af regionernes

forvaltningsramme, og hvordan den omsættes i praksis på sygehusafdelingerne. Vi

har på møderne talt med repræsentanter fra regionernes administration og ledelse

samt sundhedsfagligt personale, der udreder og behandler brystkræft, bugspytkirtel-

kræft og prostatakræft. Vi har udvalgt sygehusene på baggrund af forløbstidsdata fra

Sundhedsdatastyrelsen, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Sygehusafdelinger, som Rigsrevisionen har holdt møder med om rettidighed i kræftindsatsen

Sygehus

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Rigshospitalet

Sjællands Universitetshospital

Afdeling

Urologisk Klinik

Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik

Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling

Kirurgisk Afdeling

Urologisk Afdeling

Administrativ Stab

Radiologisk Afdeling

Mave-tarm og karkirurgisk Afdeling

Administrativ Stab

Direktionen

Kirurgisk Afdeling

Plastikkirurgisk Afdeling

Urinvejskirurgisk Afdeling

Onkologisk Afdeling

Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Urinvejskirurgi

Onkologisk Afdeling

Røntgenafdelingen

Røntgen og skanning

Kræftafdelingen

Urinvejskirurgi

Plastik- og brystkirurgi

Sundheds-It

Økonomi & planlægning

Hospitalsledelsen

Røntgen og skanning

Mave-, Tarm- og Brystkirurgi

Urinvejskirurgi

Kvalitet

Sundheds-It

Hospitalsledelsen

Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Region Syddanmark

Odense Universitetshospital

Sygehus Lillebælt

Region Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenhed Midt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Metodisk tilgang

Stikprøvegennemgang af de maksimale ventetider

Formålet med stikprøven har været at belyse overholdelsen af reglerne om maksima-

le ventetider for kræftpatienter. Det har vi gjort ved at undersøge, om det er dokumen-

teret i patientjournalen, at patienten er blevet informeret om sine rettigheder ved en

eventuel forsinkelse, der går ud over de maksimale ventetider. Vi har desuden under-

søgt, om det er dokumenteret, om forsinkelsen er initieret af patienten selv eller skyl-

des patientens helbredstilstand.

Vi har indsamlet en stikprøve på 356 patientforløb. Det er ikke muligt på baggrund af

Landspatientregisteret at indhente oplysninger om, hvorvidt de maksimale ventetider

overholdes. Derfor har vi brugt data for overholdelse af standardforløbstiderne i

kræftpakkerne til at udtage stikprøven. Vi har for hver region modtaget en liste over

alle forløb fra 2017, hvor ”forberedelse til behandling” er længere end 14 dage, dvs.

forløb, hvor der er gået mere end 14 dage, fra patienten har afsluttet sin udredning, til

behandlingen er påbegyndt. Det var i alt 4.819 forløb på landsplan, som fordelte sig

på 1.768 forløb i region Hovedstaden, 1.005 i Region Syddanmark, 832 i Region Sjæl-

land, 591 i Region Midtjylland og 623 i Region Nordjylland.

Stikprøven er udtaget på denne måde, fordi længden på ”forberedelse til behandling”

indikerer, at den maksimale ventetid, der vedrører tid til behandling, potentielt ikke er

overholdt. At ”forberedelse til behandling” er længere end 14 dage, er dog ikke nød-

vendigvis udtryk for, at de maksimale ventetider for behandling ikke er overholdt. Det

skyldes, at der er forskellige målepunkter i henholdsvis kræftpakkerne og bekendtgø-

relsen om maksimale ventetider.

Antallet af patientforløb, vi har gennemgået pr. region, afhænger af regionens samle-

de andel af kræftpakkeforløb på landsplan i 2017, hvor ”forberedelse til behandling”

var længere end 14 dage.

Vi har udtrukket en stikprøve fra den samlede population simpelt tilfældigt. Derfor er

stikprøven repræsentativ på landsplan, men ikke for de enkelte regioner. Den statisti-

ske usikkerhed er større, hvis patientforløb opgøres på regionalt niveau. Den simpelt

tilfældige udvælgelse har resulteret i mindre skævheder i andelen af forløb i de enkel-

te regioner, idet fordelingen i stikprøven ikke svarer fuldstændigt til fordelingen i popu-

lationen (de 4.819 forløb på landsplan).

Med den anvendte udvælgelses- og beregningsmetode kan vi slutte, at andelen af pa-

tientforløb i stikprøven, som ikke overholder reglerne om maksimale ventetider, med

95 % sikkerhed ikke afviger med mere end 5 % fra andelen i den samlede population af

patientforløb. Tabel 2 nedenfor viser stikprøvens fordeling mellem regionerne.

Tabel 2

Fordeling af patientforløb i Rigsrevisionens stikprøve

Region

Hovedstaden

128 forløb

Region

Sjælland

77 forløb

Region

Syddanmark

66 forløb

Region

Midtjylland

38 forløb

Region

Nordjylland

47 forløb

Landsplan

356 forløb

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Metodisk tilgang |

Kriterier for vurdering af patientforløbene

Vi har fået tilsendt dokumentation for patientforløbene i stikprøven fra regionerne.

Regionerne har for hvert udtrukket forløb skullet anføre datoen for følgende milepæle,

der alle fremgår af bekendtgørelsen om maksimale ventetider:

•

henvisning modtaget fra praktiserende læge

sygehusets meddelelse om, hvorvidt behandling kan tilbydes inden for de maksi-

male ventetider

tilbud om at påbegynde udredning

henvisning til behandling

patientsamtykke til behandling

tilbud om at påbegynde behandling

patientsamtykke til eventuel efterbehandling

tilbud om at påbegynde eventuel efterbehandling.

Vi har dermed indhentet dokumentation for alle de centrale datoer for maksimale

ventetider for henholdsvis udredning, behandling og efterbehandling. Stikprøven

dækker således alle ventetidsfrister i bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

Vi har for hvert patientforløb bedt regionerne vurdere, om reglerne om maksimale

ventetider er overholdt eller ej. Hvis reglerne er overholdt, har regionen skullet angi-

ve årsagen til dette. Årsagerne kunne angives som ”Selvinitieret af patienten”, ”Hen-

syn til patientens helbredstilstand” eller ”Andet”. Derudover er regionen blevet bedt

om at vedlægge dokumentation for årsagerne til, at forløb ikke overholder reglerne.

Vi har på den baggrund gennemgået stikprøven med henblik på at undersøge, om der

i de enkelte forløb:

•

er tider til udredning, behandling og/eller efterbehandling, der overskrider 14 dage,

og hvor bekendtgørelsen om maksimale ventetider

potentielt

ikke er overholdt

•

om det øgede tidsforbrug i de tilfælde er dokumenteret som enten:

•

patientinitieret

•

under hensynstagen til patientens helbredstilstand

•

at patienten ved tilbud/fastsættelsen af en dato for henholdsvis udredning, be-

handling og efterbehandling, der ligger ud over de 14 dage, er informeret om og

har accepteret, at de maksimale ventetider er overskredet.

Foreligger der ikke dokumentation for dette, regnes bekendtgørelsen om maksimale

ventetider for ikke at være overholdt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Metodisk tilgang

Omregning af stikprøvens resultater til den samlede population

For at estimere det samlede antal patientforløb på landsplan i 2017, hvor reglerne om

maksimale ventetider ikke er overholdt, har vi taget udgangspunkt i andelen af forløb

med manglende overholdelse i hver region. Vi har vægtet andelen af forløb i stikprø-

ven, hvor reglerne ikke er overholdt, med de regionale andele af forløb i stikprøven.

Dermed har vi taget højde for de små variationer, der er mellem den regionale sam-

mensætning i henholdsvis stikprøven og populationen. Resultaterne af den vægtede

estimering fremgår af tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Vægtet opregning af stikprøvens resultater til den samlede population

Antal forløb i

populationen

Andelen af forløb i

stikprøven, hvor

reglerne ikke er

overholdt

21�½88 %

30�½30 %

1�½30 %

5�½26 %

25�½53 %

Vægtet antal forløb

i populationen, hvor

reglerne ikke er

overholdt

387

252

159

842

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Landsplan

1�½768

832

1�½005

591

623

4�½819

Vores beregning indikerer, at der er 842 patientforløb på landsplan i 2017, hvor reg-

lerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. Hvis vi havde foretaget en simpel

beregning uden vægtning, ville det til sammenligning indikere, at der ville være 852

forløb på landsplan i 2017, hvor reglerne ikke er overholdt (17,7 % af 4.819). Vægtnin-

gen har således begrænset betydning for vores resultat.

Vi har valgt at anvende den vægtede opregning, fordi resultatet af stikprøvegennem-

gangen indikerer, at der er regionale forskelle i andelene af patientforløb, hvor regler-

ne om maksimale ventetider ikke er overholdt.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Nationale kræftplaner |

Bilag 2. Nationale kræftplaner

Kræftplan I

(2000) havde fokus på at løfte alle dele af sundhedsvæsenets indsats

over for kræftsygdomme. Kræftplanen fokuserede på strålebehandling, øget kapaci-

tet til scanning og uddannelse af personale.

Kræftplan II

(2005) havde fokus på at forebygge rygning og på bedre organisering af

patientforløbet. I forlængelse af kræftplanen blev kræftpakkerne indført i 2007. Regio-

nerne fik i perioden 2007-2010 tilført ca. 6,8 mia. kr. til kræftområdet.

Kræftplan III

(2010) havde fokus på tidlig opsporing, hurtig udredning, forebyggelse,

rehabilitering og palliation af kræftpatienter. Kræftplanen medførte et løft til kræft-

området på 810 mio. kr. over en 4-årig periode (2011-2014).

Kræftplan IV

(2016) havde fokus på at styrke forebyggelsesindsatsen, at forbedre

udredning og behandling, så flere overlever kræft, at alle patienter skulle opleve, at

deres forløb var veltilrettelagt, og at de blev inddraget undervejs. Kræftplanen havde

således bl.a. fokus på sammenhæng for patienten i hele forløbet. Derudover var der

fokus på rehabilitering og opfølgning for dem, der havde fået kræft. Der blev med

kræftplanen tilført ca. 1,5 mia. kr. i perioden 2017-2020, bl.a. til et løft i kapaciteten.

Palliation

Palliation betyder lindring og

anvendes i dag om den pro-

fessionelle indsats med hen-

blik på at forebygge lidelse og

lindre mennesker med en livs-

truende sygdom. Gennem pal-

liation kan man fremme livs-

kvaliteten hos den syge, de

pårørende og senere de efter-

ladte.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for 3 udvalgte kræftformer i perioden 2013-2017

Bilag 3. Andelen af kræftpakkeforløb inden for standard-

forløbstiderne for 3 udvalgte kræftformer i perioden

2013-2017

Figur 1-3 nedenfor viser de regionale variationer på de 3 udvalgte kræftformer (bryst-

kræft, bugspytkirtelkræft og prostatakræft).

Figur 1

Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for

brystkræft i perioden 2013-2017

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

2013

2014

2015

2016

2017

Landsplan

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Note: Der indgår kun kræftpakkeforløb, som er færdigregistrerede for ”Samlet tid til behandling”, dvs. at der

skal være en start- og en slutregistrering. Derfor er det kun forløb, hvor der på behandlingstidspunktet

er diagnosticeret kræft eller for nogle kræftformer er begrundet mistanke om kræft.

Det er det sygehus, hvor kræftpakkeforløbet begynder, der bliver tilskrevet hele patientens forløb.

Datagrundlaget er det samme som i Sundheds- og Ældreministeriets monitorering, men tallene adskil-

ler sig på grund af opgørelsesdatoen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket

den 10. maj 2018.

Det fremgår af figur 1, at andelen af brystkræftforløbene, der blev gennemført inden

for standardforløbstiderne, på landsplan steg fra 2013 til 2015. Fra 2015 til 2017 faldt

andelen af brystkræftpatienter, der blev opereret inden for standardforløbstiderne

fra 82 % til 77 %. Særligt Region Syddanmark skiller sig ud ved gennem hele perioden

at have gennemført en betydeligt større andel brystkræftforløb inden for standard-

forløbstiderne. Der har dog også i Region Syddanmark været en svagt faldende ten-

dens siden 2015.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for 3 udvalgte kræftformer i perioden 2013-2017 |

Det fremgår også af figuren, at der har været forskellige tendenser og udsving på re-

gionsniveau. I 2013 var der en forskel på 38 procentpoint fra den højeste gennemfø-

relsesandel på 87 % i Region Midtjylland til den laveste gennemførelsesandel på 49 %

i Region Hovedstaden. I 2017 var der en forskel på 18 procentpoint fra den højeste

gennemførelsesandel på 87 % i Region Syddanmark til den laveste gennemførelses-

andel på 69 % i Region Hovedstaden. Dermed er de regionale forskelle blevet bety-

deligt mindre over tid.

Figur 2

Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for

bugspytkirtelkræft i perioden 2013-2017

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

2013

2014

2015

2016

2017

Landsplan

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Note: Der indgår kun kræftpakkeforløb, som er færdigregistrerede for ”Samlet tid til behandling”, dvs. at der

skal være en start- og en slutregistrering. Derfor er det kun forløb, hvor der på behandlingstidspunktet

er diagnosticeret kræft eller for nogle kræftformer er begrundet mistanke om kræft.

Det er det sygehus, hvor kræftpakkeforløbet begynder, der bliver tilskrevet hele patientens forløb.

Datagrundlaget er det samme som i Sundheds- og Ældreministeriets monitorering, men tallene adskil-

ler sig på grund af opgørelsesdatoen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket

den 10. maj 2018.

Det fremgår af figur 2, at den samlede andel af forløb for patienter med bugspytkirtel-

kræft, der afsluttes inden for standardforløbstiderne, er relativt stabil på landsplan

fra 2013 til 2016. Dog faldt andelen fra 76 % i 2016 til 71 % i 2017.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for 3 udvalgte kræftformer i perioden 2013-2017

Region Nordjylland lå i hele perioden med den højeste andel af kræftpakkeforløb, som

var gennemført inden for standardforløbstiderne, og i 2017 var denne andel 89 %. Re-

gion Hovedstaden og Region Sjælland havde forholdsvis store udsving i gennemførel-

sesandele specielt i perioden 2015-2017. I 2013 var der en forskel på 21 procentpoint

fra den højeste gennemførelsesandel på 85 % i Region Nordjylland til den laveste gen-

nemførelsesandel på 64 % i Region Sjælland. I 2017 var der en forskel på 34 procent-

point fra den højeste gennemførelsesandel på 89 % i Region Nordjylland til den lave-

ste gennemførelsesandel på 55 % i Region Hovedstaden. Dermed er de regionale for-

skelle blevet større gennem perioden.

Figur 3

Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for

prostatakræft i perioden 2013-2017

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2013

2014

2015

2016

2017

Landsplan

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Note: Der indgår kun kræftpakkeforløb, som er færdigregistrerede for ”Samlet tid til behandling”, dvs. at der

skal være en start- og en slutregistrering. Derfor er det kun forløb, hvor der på behandlingstidspunktet

er diagnosticeret kræft eller for nogle kræftformer er begrundet mistanke om kræft.

Det er det sygehus, hvor kræftpakkeforløbet begynder, der bliver tilskrevet hele patientens forløb.

Datagrundlaget er det samme som i Sundheds- og Ældreministeriets monitorering, men tallene adskil-

ler sig på grund af opgørelsesdatoen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket

den 10. maj 2018.

Det fremgår af figur 3, at andelen af forløb for patienter med prostatakræft, der gen-

nemføres inden for standardforløbstiderne, er steget på landsplan fra 34 % i 2013 til

66 % i 2017. Region Hovedstaden lå i perioden 2014-2015 med den højeste andel af

forløb, som var gennemført inden for standardforløbstiderne, indtil andelen faldt fra

75 % i 2015 til 69 % i 2016. I 2013 og i perioden 2016-2017 lå Region Midtjylland med

den højeste andel. Region Nordjylland lå i hele perioden lavest.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Andelen af kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne for 3 udvalgte kræftformer i perioden 2013-2017 |

I 2013 var der en forskel på 28 procentpoint fra den højeste gennemførelsesandel på

45 % i Region Midtjylland til den laveste gennemførelsesandel på 17 % i Region Nord-

jylland. I 2017 var der en forskel på 30 procentpoint fra den højeste gennemførelses-

andel på 76 % i Region Midtjylland til den laveste gennemførelsesandel på 46 % i Re-

gion Nordjylland. Dermed har de regionale forskelle ikke ændret sig betydeligt fra

2013 til 2017. I 2015 var der dog en forskel på 52 procentpoint mellem den højeste og

den laveste gennemførelsesandel i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Nord-

jylland.

Set i forhold til andre kræftformer har målopfyldelsen for prostatakræftforløb været

relativt lav.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Årsagsbeskrivelser og initiativer i regionernes redegørelser

Bilag 4. Årsagsbeskrivelser og initiativer i regionernes

redegørelser

I boks 1 og boks 2 fremgår konkrete eksempler på årsagsbeskrivelser og fremadret-

tede initiativer i regionernes redegørelser til Sundhedsstyrelsen, der indsendes som

opfølgning på monitoreringen af standardforløbstiderne.

Boks 1

Eksempler på årsagsbeskrivelser i regionernes redegørelser

Kapacitet og personaleresurser

•

Der er aktuelt et generelt behov for større operationsmæssig kapacitet inden for uro-

logi, men især til robotassisterende indgreb.

(Prostatakræft, Region Hovedstaden, 3. kvartal 2016)

•

Udfordringer med at rekruttere patologer og mangel på mammaradiologer.

(Brystkræft, Region Midtjylland, 2. kvartal 2017)

Patientinitieret ventetid

•

Mange patienter vælger at vente på at kunne få tilbudt en robotoperation – selv om

patienten kan tilbydes åben operation inden for tidsfristen.

(Prostatakræft, Region Nordjylland, 2. kvartal 2013)

•

For nogle af patientforløbene og deraf manglende målopfyldelse skyldes det primært,

at patienterne ønskede en bestemt operatør eller udbad sig betænkningstid inden

det kirurgiske indgreb.

(Prostatakræft, Region Hovedstaden 3. kvartal 2016)

Komplekse forløb

•

Udsættelse som følge af lægefaglig vurdering.

(Prostatakræft, Region Sjælland, 2. kvartal 2013)

•

Komorbiditet og særligt komplicerede forløb.

(Brystkræft, Region Nordjylland, 2. kvartal 2013)

Registreringsfejl

•

Kompleksiteten i kræftpakkeforløbene på det urologiske område afspejler sig også i

registreringen, idet der således fortsat er en opgave med at få indarbejdet korrekt og

komplet registrering.

(Region Syddanmark, årsrapport 2013)

•

Gennemgang af de relevante patientsager fra Rigshospitalet i 2. kvartal 2014 viste, at

årsagen til, at forløbstiden for nogle kræftpakker ikke er efterlevet, var fejlkodninger.

(Prostatakræft, Region Hovedstaden, 2. kvartal 2014)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regionernes redegørelser til Sundhedsstyrelsen i perioden

2013-2017.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Årsagsbeskrivelser og initiativer i regionernes redegørelser |

Boks 2

Eksempler på beskrivelser af initiativer i regionernes

redegørelser

Kapacitet og personaleresurser

•

Øget åbningstid på operationslejer.

(Brystkræft, Region Sjælland, 2. kvartal 2013)

•

Der er tilført midler til rekruttering af urologiske speciallæger, men rekruttering har

vist sig at være en udfordring, der kan forsinke tidspunktet for, hvornår der opnås

målopfyldelse.

(Prostatakræft, Region Midtjylland, 4. kvartal 2015)

•

I starten af 2017 er der opsat en ny robot på Odense Universitetshospital til nedbrin-

gelse af ventetiden til operationer inden for bl.a. prostatakræft. Der er indkøbt nyt ud-

styr til MR-vejledt biopsi, som betyder, at kirurgerne selv vil kunne foretage undersø-

gelsen, uden at der skal være en radiolog til stede.

(Prostatakræft, Region Syddanmark, 4. kvartal 2016)

•

Rekruttering af kirurger fra beslægtede kirurgiske specialer til uddannelse i mamma-

kirurgi.

(Brystkræft, Region Nordjylland, 2. kvartal 2017)

Forbedret registreringspraksis

•

Intensiv indsats for at sikre korrekt registrering.

(Prostatakræft, Region Sjælland, 2. kvartal 2013)

•

Der er i Hospitalenheden Vest gennemført audit vedrørende pakkeforløbene for

1. kvartal med henblik på at forbedre registreringspraksis.

(Prostatakræft, Region Midtjylland, 1. kvartal 2015)

Organisatoriske tiltag

•

Omlægning af booking til første besøg og bedre flow ved at foretage undersøgelser

og biopsier samme dag.

(Brystkræft, Region Hovedstaden, 2. kvartal 2013)

•

Oprettelse af en booking- og registreringsenhed på urologisk afdeling på Aalborg

Universitetshospital, hvor forløbskoordinatorer indgår.

(Prostatakræft, Region Nordjylland, 2. kvartal 2017)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regionernes redegørelser til Sundhedsstyrelsen i perioden

2013-2017.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

| Ordliste

Bilag 5. Ordliste

Akkreditering af

almen praksis

Det er fastsat i de alment praktiserende lægers overenskomst, at de skal akkrediteres efter særlige

akkrediteringsstandarder udviklet til almen lægepraksis. Akkrediteringen gælder for en 3-årig perio-

de, og alle almene praksis skal være akkrediteret første gang inden udgangen af 2018.

En metode til kvalitetsvurdering. I sundhedsvæsenet anvendes metoden til at vurdere kvaliteten af

sundhedsvæsenets ydelser på grundlag af en bagudrettet gennemgang af konkrete patientforløb.

Audit gennemføres som en stikprøvekontrol og er en proces, hvor data analyseres og vurderes, kva-

liteten belyses, og der fremsættes forslag til eventuelle forbedringstiltag.

som bl.a. rummer oplysninger om diagnosetidspunktet for sygdommen, den anatomiske lokalisation,

kræftform og udbredelse af sygdommen inden for de første 4 måneder efter diagnosetidspunktet.

Afgrænser den fjerdedel af kræftpakkeforløbene, der har den laveste andel af patientforløb, som er

gennemført inden for standardforløbstiderne. Kvartilerne er beregnet på basis af alle gennemførte

patientforløb, hvor der er anbefalet en standardforløbstid for behandlingsformen.

Kræftpakke målrettet patienter med uspecifikke symptomer. Patienterne kan henvises til diagno-

stisk pakke, hvis lægen efter indledende diagnostiske undersøgelser stadig har mistanke om, at pa-

tienten er alvorligt syg.

Undersøgelser på sygehuset, fx i form af røntgenundersøgelser, CT-scanninger eller ultralydsunder-

søgelser, som gennemføres, hvis en patient har uspecifikke symptomer, fx træthed, vægttab, smer-

ter eller blodmangel, og lægen har mistanke om alvorlig sygdom.

Den først forekommende behandling, som patienten får i kræftforløbet. Det kan enten være kirur-

gisk behandling, medicinsk behandling eller strålebehandling.

Evidensbaserede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersona-

le. Formålet er at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

En plan for undersøgelser og eventuel behandling, der skal forkorte unødig ventetid. De enkelte trin

i udredningen og den eventuelle behandling er tilrettelagt på forhånd, både hvad angår tid og ind-

hold. Kræftpakkeforløbene er forskellige, alt efter hvilken kræftsygdom der er mistanke om. Ret-

ningslinjerne og tidsfristerne i kræftpakkeforløbene gælder i hele landet.

sundhedsvæsenets mest centrale register. Oplysningerne kan fx være, hvornår og hvor patienten

er blevet indlagt og en beskrivelse af patientens diagnoser og undersøgelser.

Opstår, når kræftceller fra en kræftknude bliver ført rundt til andre steder i kroppen med blodet el-

ler lymfen. Kræftcellerne kan derved sprede sig ved at danne nye kræftknuder (metastaser) andre

steder i kroppen.

Kræftpakkeforløb, der retter sig mod organspecifikke kræftformer, fx brystkræft og bugspytkirtel-

kræft. Hovedparten af kræftpakkeforløbene er organspecifikke.

Audit

Cancerregisteret

Den nationale 1. kvartil

Diagnostisk pakke

Diagnostiske

undersøgelser

Initial behandling

Kliniske retningslinjer

Kræftpakkeforløb

Landspatientregisteret

Metastaser

Organspecifikt

kræftpakkeforløb

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Beretning nr. 7/2018 om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Ordliste |

Palliation

Betyder lindring og anvendes i dag om den professionelle indsats med henblik på at forebygge lidel-

se og lindre mennesker med en livstruende sygdom. Gennem palliation kan man fremme livskvali-

teten hos den syge, de pårørende og senere de efterladte.

I et screeningsprogram undersøger man befolkningen – eller grupper af befolkningen – for en be-

stemt sygdom. I Danmark er der screeningsprogrammer for brystkræft, livmoderhalskræft og tarm-

kræft.

En plan udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, der beskriver, hvilke sygehuse der må varetage de spe-

cifikke specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen opstiller desuden en række principper, krav og anbe-

falinger for hver af de 36 lægelige specialer.

Et undersøgelsesforløb, der har til formål at stille en diagnose, beskrive sygdommens omfang og på

den baggrund tilbyde en specifik behandling.

Screeningsprogram

Specialeplan

Udredning