FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 47
Offentligt

Økonomisk Analyse nr. 36

Status på Danmarks

produktivitetsudfordring

Produktivitetsudviklingen er afgørende for økonomisk vækst og dermed udviklingen i

velstand på længere sigt. Det gælder også for dansk økonomi, hvor stigende velstand

over tid i overvejende grad kan tilskrives produktivitetsfremskridt. Dette temakapital

genbesøger emnet blandt andet på baggrund af nationalregnskabstal og detaljerede

virksomhedsdata og ser på mulige veje til en højere produktivitetsvækst.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

Den danske produktivitetsudvikling

Produktivitet siger noget om, hvor effektivt produktionsressourcerne anvendes. Dan-

mark har generelt et højt produktivitetsniveau og dermed også et højt velstandsniveau.

Det skal ses i sammenhæng med en veluddannet arbejdsstyrke, velfungerende marke-

der, herunder adgang til risikovillig kapital, effektiv konkurrence, en høj grad af globali-

sering, gode incitamenter, veludbygget infrastruktur samt gode institutionelle forhold.

Mens produktivitetsniveauet er højt, er produktivitetsvæksten aftaget markant. Time-

produktiviteten voksede frem til 1995 med knap 4 pct. om året. Herefter faldt vækstra-

ten til ca. 1,3 pct. i gennemsnit om året frem til 2007. De seneste ti år har produktivi-

tetsvæksten i gennemsnit været knap 1 pct. om året,

jf. figur 1.

Figur 1

Vækst i timeproduktiviteten

Pct.

Gns. 1970-1994

Gns. 1995-2007

Gns. 2008-2017

Anm.: Timeproduktiviteten er målt ved real værditilvækst i private erhverv pr. arbejdstime. Der er anvendt et femårigt

glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den svage produktivitetsudvikling er ikke et isoleret dansk fænomen. Både herhjemme

og i udlandet har der været en nedgang i produktivitetsvæksten. Nedgangen i Danmark

var imidlertid allerede udpræget fra midten af 1990’erne, mens den for en

række andre

lande først er blevet mere tydelig i forbindelse med den globale finansielle krise,

jf. figur

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Figur 2

Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten for udvalgte lande

Pct.

Danmark

Finland

1970-1994

Frankrig

Tyskland

Holland

Sverige

Storbritannien

2008-2017

USA

1995-2007

Anm.: Timeproduktiviteten er her målt ved realt BNP pr. arbejdstime.

Kilde: OECD og egne beregninger.

En svag produktivitetsudvikling i de seneste årtier modsvares i et vist omfang af, at

Danmark har opnået betydelige bytteforholdsgevinster i samhandlen med udlandet.

Derved har Danmark populært sagt importeret produktivitetsfremgang, der er skabt i

udlandet, men er givet videre i form af lavere priser på fx elektronik som følge af kon-

kurrence på markederne. Det indebærer sammen med en betydelig formueindkomst fra

udlandet, at Danmark over tid har kunnet bevare sin position som et af verdens mest

velstående lande.

Bytteforholdsgevinster er knyttet til sammensætningen af udenrigshandlen og prisud-

viklingen på de handlede varer og er dermed ikke direkte et resultat af den økonomiske

politik. I modsætning til Danmark har mange af vores nabolande ikke haft byttefor-

holdsgevinster

–

og nogle har ligefrem oplevet tab. Det er ikke givet, at Danmark vedva-

rende vil kunne opnå bytteforholdsgevinster i samme størrelsesorden som historisk. Hø-

jere produktivitet er derimod en mere sikker kilde til øget velstand.

Danmark er i disse år inde i et solidt vækstforløb. Fremgangen er båret af en historisk

stor stigning i arbejdsstyrken, mens produktivitetsvæksten er lav. Ser man lidt længere

frem, er det højere produktivitet, der skal bære hovedparten af den danske vækst- og

velstandsfremgang. Aktuelt er dansk økonomi begunstiget af betydelige bidrag fra ar-

bejdsmarkedsreformer, men i en årrække efter 2022 aftager denne effekt igen i fravær af

nye tiltag. Vækst på lidt længere sigt er således betinget af, at produktivitetsvæksten igen

kommer op, eller at der gennemføres nye reformer, som øger beskæftigelsen,

jf. figur 3

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

Figur 3

Bidrag fra beskæftigelse til strukturel BNP-

vækst

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1990-

2000

2001-

2014

2015-

2017

2018-

2019

2020-

2022

2023-

2025

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur 4

Bidrag fra produktivitet til strukturel BNP-

vækst

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1990-

2000

2001-

2014

2015-

2017

2018-

2019

2020-

2022

2023-

2025

0,5

0,0

Anm.: Udviklingen efter 2020 er baseret på de beregningstekniske forudsætninger i den seneste mellemfristede

fremskrivning. I bidraget fra beskæftigelse er der indregnet vedtagne reformer. Bidraget fra produktivitet i figur

3 er residualt beregnet, dvs. ændringer i potentielt BNP, som ikke kan forklares ved stigning i den strukturelle

beskæftigelse målt i timer.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet:

Opdateret 2025-forløb: Grundlaget for 2022-lofter og egne beregnin-

ger.

Produktivitetsudviklingen skal ses i sammenhæng med konkurrence, virksomhedsdy-

namik og internationalisering, der har betydning for, hvor nemt ressourcerne flyttes til

mere produktive anvendelser. Veje til øget produktivitet kan fx være implementering af

ny og bedre teknologi eller bedre organisering og tilrettelæggelse af produktionsproces-

ser.

Politisk kan man påvirke produktivitetsudviklingen blandt andet gennem en mere hen-

sigtsmæssig regulering, konkurrencelovgivning og skattereformer, der giver incitamen-

ter til større investeringer i kapitalapparatet. I modsætning til fx arbejdsmarkedsrefor-

mer, der har en mere direkte betydning for arbejdsudbuddet, kan produktiviteten typisk

ikke løftes direkte ved politiske beslutninger, men indirekte gennem fx rammevilkår for

erhvervslivet. Produktivitetsudviklingen er i sidste ende resultatet af lang række beslut-

ninger, herunder i private virksomheder, der påvirker værditilvækst og ressourceforbru-

get.

Den danske produktivitetsudvikling er blevet undersøgt i talrige analyser, og der er på

baggrund heraf fremlagt en række anbefalinger.

Denne analyse kigger nærmere på ve-

jene til højere produktivitetsvækst, herunder ved brug af virksomhedsoplysninger på et

detaljeret niveau. Analysen viser blandt andet:



Danmark har længe haft en svag produktivitetsudvikling, men produktivitets-

udfordringen har ændret karakter i og med, at den ikke længere er et isoleret

Se fx Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009):

Den danske produktivitetsudvikling.

Økonomisk Tema nr. 8, De Økonomiske Råds

formandskab (2013):

Dansk Økonomi, efterår 2013,

Produktivitetskommissionen (2014):

Slutrapport: Det handler om velstand og velfærd,

Kraka (2017): Danmarks produktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst pr. arbejdstime. Nationalbanken (2017):

Spredning af ny

viden gavner virksomhedernes produktivitet.

Analyse nr. 18. Produktivitetsrådet (2017):

Produktivitet 2017.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

dansk fænomen. Hvis produktivitetsvæksten ikke kommer højere op, holdes

vækstpotentialet i dansk økonomi også nede i de kommende år.



Der synes ikke at være nogen enkeltstående årsag til den svage danske produk-

tivitetsudvikling, men bidraget til produktivitetsvæksten fra investeringer i nyt

kapitalapparat er faldet markant både herhjemme og i udlandet.

Tidligere har fokus især været rettet mod hjemmemarkedsorienterede service-

erhverv, der samlet set har en svag produktivitetsvækst. Det peger umiddelbart

på mangel på konkurrence som en væsentlig forklaring. Store forskelle på tværs

af virksomheder i disse erhverv tyder dog på, at der også er andre årsager.

En forskydning mod service, hvor der typisk sker en mindre omfordeling af

ressourcer til mere produktive virksomheder, har reduceret den samlede virk-

somhedsdynamik. Serviceerhvervene er desuden kendetegnet ved ofte at have

et mindre potentiale for produktivitetsfremgang ved indførelse af ny teknologi

og produktionsudstyr.

Stigningen i beskæftigelsen har været koncentreret i brancher med relativt lav

produktivitet pr. ansat, hvilket også holder produktivitetsfremgangen nede. Til

gengæld sker beskæftigelsesstigningen i de mest produktive virksomheder in-

den for hver branche.

De forskelligartede forklaringer på den svage produktivitetsudvikling taler for

en mere generel indsats for at løfte produktiviteten gennem gode rammevilkår

og udbedring af markedsfejl fremfor en selektiv erhvervspolitik, der søger at

målrette indsatsen mod specifikke brancher.



Hvor skal årsager til nedgang i produktivitetsvæksten findes?

Der er stor debat om, hvad der har fremkaldt de seneste års nedgang i produktivitets-

væksten på tværs af lande, og hvorvidt der er tale om et permanent fald, der i årene

fremover vil sætte grænser for vækst.

Udgangspunktet for en nærmere forståelse af de bagvedliggende årsager til produktivi-

tetsnedgangen er ofte et vækstregnskab. Vækstregnskabet opdeler udviklingen i den

samlede timeproduktivitet i bidrag fra forhold, som vedrører kvaliteten af arbejdskraf-

ten (altså uddannelsesniveauet) samt den kapital, som er til rådighed for produktionen.

Hertil kommer et bidrag fra den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorprodukti-

viteten er udtryk for effektiviteten i den samlede ressourceudnyttelse og fanger produk-

tivitetsfremskridt, som ligger ud over, at de enkelte produktionsfaktorer enkeltvis bliver

mere effektive

jf. boks 1.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

Boks 1

Opgørelse af produktivitet og vækstregnskab

Produktivitet opgøres ofte som værdiskabelse pr. beskæftiget (mandeproduktivitet) eller pr. arbejdstime

(timeproduktivitet). Værdiskabelsen måles normalt realt, sådan at der korrigeres for den del af prisudviklin-

gen, der ikke knytter sig til effektivitets- eller kvalitetsforbedringer.

Timeproduktiviteten kan øges gennem mere fysisk kapital (maskiner, bygninger, software mv.) pr. arbejds-

time, gennem mere produktiv fysisk kapital, fx hurtigere computere, gennem mere produktive medarbejdere,

fx som følge af et højere uddannelsesniveau, og endelig ved en større totalfaktorproduktivitet. Totalfaktor-

produktiviteten er udtryk for effektiviteten i den samlede ressourceudnyttelse og fanger produktivitetsfrem-

skridt, som ligger ud over, at de enkelte produktionsfaktorer enkeltvis bliver mere effektive. Det er afsættet

for det såkaldte vækstregnskab, som opgør væksten i timeproduktiviteten i bidrag fra stigning i kapitalinten-

sitet (størrelse af kapitalapparat pr. time), udvikling i uddannelsesniveauet samt vækst i totalfaktorprodukti-

viteten.

I Danmarks Statistiks vækstregnskab (nogle gange kaldt produktivitetsregnskab) opgøres bidraget fra udvik-

lingen i uddannelsesniveauet på baggrund af antal arbejdstimer fordelt på fem uddannelsesgrupper: grund-

skoleuddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående ud-

dannelse og lang videregående uddannelse.

Bidraget fra uddannelse er kvalitetskorrigeret i den forstand, at

det indregner en sammensætningseffekt, som afspejler et stigende uddannelsesniveau i de forskellige uddan-

nelsesgrupper. Det fanger imidlertid ikke forbedringer knyttet til kvaliteten af uddannelse inden for de enkel-

te grupper.

I praksis kan det være vanskeligt at adskille en stigning i totalfaktorproduktiviteten fra effekten af, at produk-

tionsfaktorer enkeltvis bliver mere effektive. Eksempelvis vil hurtigere computere og en bedre uddannet ar-

bejdsstyrke både øge produktiviteten, fordi produktionsfaktorerne bliver mere produktive, og via en sam-

spilseffekt, der slår ud i højere totalfaktorproduktivitet. De Økonomiske Råd har fundet belæg for, at virk-

somheder, som har høj totalfaktorproduktivitet, også har en høj andel af højtuddannet arbejdskraft. Sam-

menhængen kan både skyldes, at en høj andel af personer med videregående uddannelse giver høj totalfak-

torproduktivitet, og at virksomheder med høj totalfaktorproduktivitet er mere tilbøjelige til at ansætte perso-

ner med videregående uddannelse.

I statistiske opgørelser af produktivitetsudviklingen indgår den fulde effekt af teknologiske fremskridt nor-

malt i totalfaktorproduktiviteten, selv om effekten delvist skyldes forbedringer af de enkelte produktionsfak-

torer (såkaldte indbyggede teknologiske fremskridt). Det gælder blandt andet i Danmarks Statistiks opgørel-

se af totalfaktorproduktiviteten. Uddannelse og kapital kan dermed også påvirke totalfaktorproduktiviteten i

det omfang, at produktivitetsforbedringer knyttet til produktionsfaktorerne ikke indregnes i opgørelsen af

dem, fx hvis kvaliteten af erhvervsuddannelser løftes.

I modsætning til indsamlet statistik beror opgørelsen af totalfaktorproduktiviteten på nogle metodemæssige

antagelser. Der findes også andre opgørelser, som kan afvige i metode. Eksempelvis inddrager KLEMS-

opgørelsen samspillet mellem flere produktionsfaktorer: kapital, arbejdskraft og forbrug i produktionen af

energi, materialer og tjenester. Det giver et mere nuanceret, men ikke nødvendigvis mere præcist mål.

Totalfaktorproduktiviteten kan ikke måles direkte, men den kan påvirkes gennem flere kanaler, herunder en

veluddannet arbejdsstyrke, velfungerende markeder og effektiv konkurrence, veludbygget infrastruktur og

gode institutionelle rammer, gode rammevilkår for innovation i fx iværksættervirksomheder samt forskning

og udvikling og åbenhed over for udlandet, der giver mulighed for at udnytte komparative fordele og kan væ-

re med til at sprede ny teknologi. Det drejer sig også om mere diffuse områder som innovationsevne og orga-

nisatoriske forhold (ledelse og tilrettelæggelse af arbejde).

Se Danmarks Statistik (2017):

Statistikdokumentation for produktivitetsudviklingen 2017.

Se De Økonomiske Råds formandskab (2013):

Dansk Økonomi, efterår 2010.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Opdelingen på bidrag fra disse tre forhold kan i bedste fald kun blive tentativ. I praksis

er det forbundet med betydelige vanskeligheder ikke alene at måle de enkelte faktorers

bidrag, men også at adskille samspilseffekter fra det ene bidrag til det andet. Eksempel-

vis er der fundet belæg for, at virksomheder, der har mange højtuddannede medarbejde-

re ansat, også har en høj totalfaktorproduktivitet.

Disse forbehold understreger, at vækstregnskabet skal fortolkes med varsomhed, ikke

mindst i forhold til størrelsesordenen af de enkelte bidrag. Deres udvikling over en læn-

gere periode peger imidlertid i retning af, hvor man skal lede efter årsagerne til de sene-

re års afdæmpede produktivitetsvækst.

Aftagende bidrag fra højere uddannelse?

En første konklusion fra vækstregnskabet er, at et højere uddannelsesniveau i befolk-

ningen fortsat trækker i retning af større produktivitet. Bidraget fra arbejdsstyrkens ud-

dannelsesniveau er stabilt positivt og omtrent på samme niveau som i 1970’erne,

jf. fi-

gur 5.

Figur 5

Bidrag til væksten i timeproduktiviteten

Pct.-point

Pct.

-2

Kapitalintensitet

Uddannelsesniveau

Totalfaktorproduktivitet

Arbejdsproduktivitet (h. akse)

-2

Anm.: Figuren viser bidrag til real bruttoværditilvækst pr. time (den markedsmæssige del af økonomien) som rullen-

de femårs gennemsnit. Totalfaktorproduktiviteten er korrigeret i 2015 og 2016, så summen af bidragene til ar-

bejdsproduktiviteten er i overensstemmelse med de reviderede nationalregnskabstal af 7. november 2018.

Korrektionen tager ikke højde for fordelingen på de enkelte bidrag. Derved overvurderes væksten i totalfak-

torproduktiviteten potentielt i 2015 og 2016, mens bidraget fra kapitalintensiteten potentielt undervurderes.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Uddannelse synes altså ikke at være en god forklaring på, at produktiviteten ikke vokser

så hurtigt som tidligere. Dog kan en del af bidraget fra uddannelse være gemt i totalfak-

torproduktiviteten, som fanger de kvalitetsforbedringer, der ligger ud over et stigende

uddannelsesniveau.

På et tidspunkt vil det blive vanskeligere at fortsætte den samme fremgangstakt i ud-

dannelsesniveauet, efterhånden som en stadig større andel af ungdomsårgange gennem-

fører længere videregående uddannelser, og den andel af en årgang, der ikke gennemfø-

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

rer en ungdomsuddannelse, skrumper. Derved aftager effekten af, at mere højtuddan-

nede generationer afløser mindre højtuddannede. Der vil dog fortsat være mulighed for

at forbedre kvaliteten af uddannelse og herigennem løfte produktiviteten.

Bidraget fra uddannelse til produktivitetsvæksten har i mange lande været omtrent

uændret over tid. I lyset af det stadigt stigende uddannelsesniveau i Danmark ventes bi-

draget fra uddannelse til produktivitetsvæksten først at bøje af efter 2030.

Afdæmpet investeringslyst?

Modsat uddannelsesniveauet er bidraget fra kapitalintensiteten derimod dalet betragte-

ligt, især siden midten af 1990’erne,

jf. figur 5.

I de seneste år har bidraget været be-

grænset. Kapitalintensiteten måler forholdet mellem kapital og arbejdskraft. Timepro-

duktiviteten afhænger blandt andet af, hvor meget kapital i form af bygninger, maskiner

og software mv. den enkelte ansatte har til rådighed. Populært sagt er det et udtryk for,

at en arbejder med en gravko kan grave huller hurtigere end en medarbejder med en

skovl.

Vækstregnskabet peger på, at afdæmpet investeringslyst er en central årsag til produkti-

vitetsafmatningen, og at flere investeringer vil kunne bidrage til at få tempoet op frem-

over. Over tid er kapitalintensiteten vokset i takt med den teknologiske udvikling og in-

vesteringer i nyt kapitalapparatet. I kølvandet på den globale finansielle krise er den

trendmæssige vækst i kapitalintensiteten bøjet af både herhjemme og i udlandet,

jf. fi-

gur 6.

Figur 6

Kapitalniveauet pr. arbejdstime i udvalgte lande

Indeks (1995=100)

180

Indeks (1995=100)

180

160

140

120

100

USA

Danmark

Tyskland

Sverige

Storbritannien

Anm.: Figuren viser kapitalintensiteten målt ved kapitalmængde pr. arbejdstime.

Kilde: OECD Productivity Database og egne beregninger.

Se Finansministeriet (2014):

Finansredegørelsen 2014.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Lave investeringer er således ikke et særskilt dansk fænomen. Udviklingen kan til dels

tilskrives en markant kapitalopbygning frem mod tilbageslaget i den globale økonomi i

2008 og den efterfølgende globale finansielle krise, der førte til stor ledig produktions-

kapacitet og et mindre investeringsbehov. Samtidig har en fortsat stigende tendens i an-

tallet af arbejdstimer inden for tjenesteerhverv bidraget til at holde det samlede kapital-

niveau pr. arbejdstime nede, da mange serviceydelser ikke kræver et stort kapitalappa-

rat.

Bedringen af konjunkturerne i de seneste år har øget investeringsomfanget. Beskæftigel-

sen er imidlertid steget i omtrent samme takt. Derved er størrelsen på kapitalapparatet

set i forhold til beskæftigelsen forblevet på et omtrent uændret niveau, sådan at bidraget

fra kapitalintensiteten til vækst i timeproduktiviteten fortsat er beskedent. I det omfang

at den historiske trendmæssige vækst i kapitalintensiteten ikke skulle vende tilbage, vil

væksten i timeproduktiviteten mere vedvarende blive holdt nede.

Manglende konkurrenceudsættelse?

En anden central årsag til lavere produktivitetsvækst både i Danmark og i andre lande

skal

–

ifølge vækstregnskabet

–

findes i totalfaktorproduktiviteten (TFP). Fra starten af

1970’erne frem til midten af 1990’erne blev TFP-væksten

halveret fra omkring 4 pct. til

omkring 2 pct., og i perioden frem til i dag er TFP-væksten yderligere halveret til om-

kring 1 pct.

TFP-udviklingen drives blandt andet af innovation og fornyelse i de enkelte virksomhe-

der samt velfungerende markeder og en tilstrækkelig dynamisk økonomi, der sikrer, at

ressourcer kan omfordeles til mere produktive virksomheder.

Manglende konkurrence kan være en forklaring på, hvad der hæmmer TFP-udviklingen

og herigennem også give anledning til en svagere timeproduktivitet.

Således ses en sva-

gere produktivitetsudvikling i serviceerhvervene, der generelt ikke er udsat for samme

grad af konkurrence som industrien, da varer og tjenester i højere grad afsættes lokalt og

ofte heller ikke har samme grad af ensartethed, som er del af forudsætningerne for fuld-

kommen konkurrence.

Opdeles serviceerhvervene efter, om de primært er rettet mod hjemmemarkedet eller

mod det internationale marked, fås også et klart indtryk af, at produktivitetsvæksten er

svagest i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Til gengæld er produktivitets-

væksten noget højere i de internationalt orienterede serviceerhverv og i en størrelsesor-

den, der omtrent kan måle sig med industrien,

jf. figur 7.

Se fx Finansministeriet (2016):

Økonomisk Analyse: Produktivitet og konkurrence.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

Figur 7

Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst fordelt på brancher, 2001-2016

Pct.

2,5

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Industri

Bygge og anlæg

Service (Hjemmemarked)

Service (Internationalt)

0,0

Anm.: Opdelingen på hjemmemarkedsorienterede og internationale serviceerhverv følger Produktivitetskommissio-

nens opdeling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Den generelt svage udvikling i serviceerhvervene dækker over ganske betydelige forskel-

le, når man ser på underbrancher. Forskellene skal blandt andet ses i sammenhæng

med, at underbrancherne består af vidt forskellige erhverv

–

fra sø-, fly- og landtrans-

port, rengørings-, hotel- og restaurationsydelser til advokater, arkitekter, ingeniører og

it-specialister.

Den store forskelligartethed gør det relevant at anskue produktivitetsudviklingen i ser-

viceerhverv ud fra andre kriterier end konkurrence. For eksempel kan viden og evne til

at håndtere ny teknologi tænkes at gøre en forskel. De vidensintensive servicebrancher,

som overvejende tilvejebringer ydelser på baggrund af viden, fx i form af rådgivning, har

generelt en bedre produktivitetsudvikling end de mindre vidensintensive brancher. Der

er imidlertid også forskel på, om de er internationalt orienterede eller hjemmemarkeds-

orienterede,

jf. figur 8.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Figur 8

Årlig produktivitetsvækst i servicebrancher, 2001-2016

Pct.

-2

Hjemmemarked

Vidensintensiv

Alle brancher

Internationalt

Hjemmemarked

Internationalt

Mindre vidensintensiv

Heraf luftfart og telekommunikation

-2

Anm.: Opdelingen på vidensintensive og mindre vidensintensive serviceerhverv følger EU-Kommissionens opdeling,

og opdelingen på hjemmemarkedsorienterede og internationale serviceerhverv følger Produktivitetskommis-

sionens opdeling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Opdelingen viser, at det ikke kun er et spørgsmål om at være internationalt orienteret el-

ler om at være vidensintensiv. Inden for de vidensintensive serviceerhverv har it-

konsulentvirksomheder (internationalt orienteret) fx haft en bedre udvikling end arki-

tekt- og ingeniørvirksomhed (hjemmemarkedsorienteret). Inden for de mindre videns-

intensive serviceerhverv har fx detailhandel (hjemmemarkedsorienteret) haft en bedre

udvikling end engroshandel (internationalt orienteret). Således kan andre forhold end

international konkurrence også være af betydning for produktivitetsudviklingen.

Servicebrancherne telekommunikation og luftfart skiller sig helt ud i positiv retning.

Disse brancher er kendetegnet ved at have et stort kapitalapparat, som i sig selv under-

støtter en mere produktiv anvendelse af arbejdskraften. Samtidig er både telekommuni-

kation og luftfart blevet liberaliseret, hvilket har givet adgang for flere aktører, øget kon-

kurrencen og reduceret priserne for forbrugerne. Desuden har telekommunikation gen-

nemgået en enorm teknologisk udvikling i de seneste årtier, og det kan for den branche

være særskilt vanskeligt at måle den reale værdiskabelse.

Selv om andre forhold også er af betydning, ændrer det ikke ved den væsentlige konklu-

sion, at international konkurrence fremmer produktivitetsudviklingen. På baggrund af

virksomhedsdata genfindes således en tendens til, at inden for de enkelte underbrancher

har virksomheder med størst produktivitetsfremgang også et vist eksportomfang. Ten-

densen er mest udpræget i industrien og i bygge- og anlægserhvervene, men gælder også

for eksporterende virksomheder inden for serviceerhverv,

jf. figur 9.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

Figur 9

Gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten fordelt på omfanget af eksport siden starten af

2000’erne

Pct.

-2

-4

Industri

Bygge og anlæg

Ingen eksport

Handel

Transport

Hoteller og

restauranter

Information og

kommunikation

Videnservice

Rejsebureauer,

rengøring mv.

-4

Under 25 pct. eksport

Over 25 pct. eksport

Anm.: Eksportomfanget er opgjort som den andel af en virksomheds samlede omsætning, der eksporteres. For at

øge robustheden er der taget et gennemsnit over perioden 2000-2002 til 2014-2016.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Utilstrækkelig virksomhedsdynamik?

Afgørende for produktivitetsudviklingen er, at ressourcerne anvendes mest produktivt.

Det stiller krav om, at der foregår en løbende omfordeling på tværs af virksomheder.

Tidligere analyser har vist, at omfordeling af ressourcer fra lavproduktive til højproduk-

tive virksomheder har givet et begrænset bidrag til fremgangen i produktivitet fra år til

år. Dermed skal ændringer i produktivitetsvæksten især tilskrives en ændret ressource-

anvendelse inden for de enkelte virksomheder (dvs. intern vækst).

Den begrænsede omfordeling på tværs af virksomheder kan være tegn på, at den virk-

somhedsdynamik, der skal være med til at sikre en produktiv ressourceanvendelse, er

utilstrækkelig. Imidlertid kan der på kort sigt være en vis træghed i tilpasning af ar-

bejdskraft som følge af usikkerhed og tilpasningsomkostninger, og det er endvidere ikke

nemt at variere virksomhedernes kapitalapparat fra et år til et andet.

Ses der på omfanget af omfordelinger på tværs af virksomheder over flere år, er der en

rimelig grad af omfordeling på tværs af virksomheder,

jf. figur 10

11.

Det er et vigtigt

tegn på, at ressourcer ikke fastholdes i lavproduktive virksomheder på længere sigt.

Se fx De Økonomiske Råds formandskab (2013):

Dansk Økonomi, efterår 2013,

Produktivitetskommissionen (2014):

Konkurrence,

internationalisering og regulering,

Finansministeriet (2016):

Økonomisk analyse: Produktivitet og konkurrence.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Figur 10

Dekomponering af timeproduktivitetsvækst,

industrien

Pct.

Figur 11

Dekomponering af timeproduktivitetsvækst,

service

Pct.

-5

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Virksomhedsintern

Omfordeling

Vækst

-5

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Virksomhedsintern

Omfordeling

Vækst

-5

Anm.: Figurerne viser omfordeling over tre år. Den anvendte metode tager udgangspunkt i Dansk Økonomi, efterår

2013, hvor den aggregerede produktivitetsvækst består af bidrag fra virksomhedsintern produktivitetsstigning

og bidrag fra omfordeling mellem virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik, De Økonomiske Råds formandskab:

Dansk Økonomi, efterår 2013

og egne beregninger

på detaljerede virksomhedsdata.

Omfordelinger har et større omfang inden for industrien end for serviceerhverv. Den

større omfordeling inden for industrien understøtter konklusionen, at konkurrencen er

stærkere i industrien end i serviceerhvervene generelt. For både industrien og serviceer-

hvervene er der ikke systematiske tegn på, at omfanget af omfordelinger er faldet over

tid, og at virksomhedsdynamikken derved skulle være svækket.

Virksomhedsdynamikken er derimod blevet svækket på den måde, at serviceerhverv, der

har et mindre omfang af omfordeling, fylder mere i økonomien, hvilket samlet set træk-

ker i retning af mindre dynamik.

Der har over tid og især i perioden fra midten af 1990’erne været en brancheforskydning

mod service. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større efterspørgsel efter varer og

tjenester fra disse brancher. Forskydningen er i sig selv ikke problematisk, men den la-

vere produktivitetsvækst i serviceerhvervene er et problem i det omfang, at det skyldes

mangel på konkurrence i de primært hjemmemarkedsorienterede erhverv eller util-

strækkelig virksomhedsdynamik.

Modstykket til en svag produktivitetsudvikling er i nogen grad en større stigning i ar-

bejdstimer og beskæftigelsen, som er steget mere i serviceerhvervene end i industrien,

jf.

figur 12.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

Figur 12

Gennemsnitlig årlig stigning i arbejdstimer siden 2000

Pct.

-1

-2

Pct.

-1

-2

-3

Industri

Transport

Bygge og anlæg

Handel

Information og

kommunikation

Hoteller og

restauranter

Videnservice

Rejsebureauer,

rengøring mv.

-3

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Til gengæld sker beskæftigelsesstigningen inden for hver branche i de mest produktive

virksomheder. Over tid har de mest produktive virksomheder inden for hver branche bi-

draget mest til beskæftigelsesfremgangen, mens de mindst produktive virksomheder

samlet set slet ikke har bidraget til en fremgang i beskæftigelsen,

jf. figur 13.

Derved

sker væksten i de virksomheder, der bidrager mest til produktivitetsvæksten.

Figur 13

Akkumuleret stigning i beskæftigelsen fordelt på virksomhedernes produktivitetsniveau

1.000 årsværk

150

100

-50

1.000 årsværk

150

100

-50

-100

-150

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

3. kvartil

2013

2014

2015

2016

Samlet ændring

1. kvartil

2. kvartil

4. kvartil

-100

-150

Anm.: De mindst produktive virksomheder er i

1. kvartil,

og de mest produktive virksomheder er i

4. kvartil.

Datasæt-

tet indeholder i 2000 ca. 890.000 beskæftigede i de private byerhverv. Beskæftigelsesændringerne i 1.-4.

kvartil ser bort fra de virksomheder, som indtræder eller udgår fra data i et givent år. De fire kvartiler summe-

rer derfor ikke til den samlede ændring.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Andre forklaringer?

Nedgangen i produktivitetsvæksten kan virke kontraintuitiv, fordi den er sket i en tid

med hurtig teknologisk forandring, øget deltagelse af virksomheder og lande i globale

værdikæder og stigende uddannelsesniveau i arbejdsstyrken, som alle generelt er for-

bundet med højere produktivitetsvækst.

De gængse forklaringer på det lavere tempo i TFP-væksten og timeproduktivitetsvæk-

sten herhjemme og i udlandet knytter sig til, at lave investeringer i kølvandet på den fi-

nansielle krise har holdt kapitalapparatet nede, og at servicebrancher fylder mere end

tidligere. Men der har også været fremsat andre mulige forklaringer på den svagere pro-

duktivitetsudvikling.

En stor del af nedgangen i timeproduktiviteten hænger sammen med udviklingen i TFP,

der er den del af produktivitetsudviklingen, som ikke kan forklares ved stigende anven-

delse af arbejdskraft eller kapital. Det er naturligt med betydelig variation i TFP over tid,

og der har historisk set været adskillige episoder i flere lande, hvor TFP-væksten er

bremset op i en årrække for at tiltage igen. Eksempelvis oplevede mange lande, herun-

der Danmark, ligefrem fald i TFP i forbindelse med finanskrisen.

En pessimistisk fortolkning af opbremsningen i produktivitetsvæksten er, at opfindel-

serne i det 19. århundrede og første del af det 20. århundrede har haft større reel betyd-

ning for produktiviteten og levestandarden (fx elektricitet og biler) end dem, der er fulgt

siden (fx sociale medier og smartphones). Ifølge denne fortolkning vil produktivitets-

væksten forblive lavere fremover. Der har dog også været tegn på faldende produktivi-

tetsvækst siden finanskrisen i de nye vækstøkonomier, som må antages stadig at have et

betydeligt uudnyttet potentiale for anvendelse af ny teknologi. Derfor er mindre betyd-

ning af IT-relaterede fremskridt næppe den eneste forklaring på opbremsningen i TFP-

væksten.

Vækstopbremsningen kan også være relateret til måleproblemer i forbindelse med ud-

arbejdelsen af økonomiske statistikker som nationalregnskabet. Måleproblemer opstår

blandt andet, fordi det kan være svært at korrigere for kvalitetsforbedringer i den op-

gjorte produktivitetsudvikling.

En anden årsag til måleproblemer er, at det målte BNP ikke afspejler den reelle frem-

gang i levestandarden, som ny teknologi har medført. Således er en række ydelser som

informationssøgning og -håndtering, samt adgang til musik, film og tv nu tilgængelige i

så betydeligt et omfang, at forbrugsmulighederne er øget markant, uden at denne frem-

gang bliver fanget i BNP, da priserne ofte er meget lave. BNP er således ikke et mål for

den gevinst, som forbrugere opnår ved at købe til en lavere pris end deres marginale be-

talingsvillighed (consumers’ surplus), men derimod den registrerede markedsmæssige

aktivitet.

Se fx OECD (2016):

Compendium of Productivity Indicators 2016,

Chad Syverson (2016): Challenges to Mismeasurement Explana-

tions for the US Productivity Slowdown, NBER Working Paper 21974, OECD (2016):

Economic Outlook 100,

November 2016 og

Andrews et al. (2016): The Global Productivity Slowdown, Technology Divergence and Public Policy: A Firm Level Perspective,

Brooking Institution Hutchins Center Working Paper No. 24.

Økonomisk Analyse december 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Økonomisk Analyse nr. 36

Samtidig er software og computere blevet bedre i en grad, der ikke nødvendigvis afspej-

les fuldt ud i BNP (og kapitalapparatet), selv om nationalregnskabet indregner en kor-

rektion for kvalitetsforbedringer.

Overordnet set vurderes måleproblemer dog kun at kunne forklare en mindre del af

nedgangen i produktivitetsvæksten. De sektorer, der anvender ny teknologi, udgør for

lille en andel af økonomien til at forklare mere end en begrænset del af det observerede

fald. Dertil kommer, at måleproblemer også udgjorde et problem i 1990’erne, hvor pro-

duktivitetsvæksten var højere.

Globaliseringen kan også spille en rolle i forhold til den målte produktivitet. Ved out-

sourcing af produktion af fx underkomponenter opnås en besparelse, der registreres

som TFP-stigning og ikke i lavere importpriser, da den tæller som en ny vare i stedet for,

at det registreres, at samme input er blevet billigere. Det indebærer, at væksten i en pe-

riode, hvor outsourcing og handelsliberaliseringer tog fart, var overvurderet og i stedet

burde have været opgjort som bytteforholdsgevinster. Det kan indebære, at nedgangen i

TFP-væksten ikke er så stor som målt, men koblet til ændringer i outsourcing og stigen-

de international handel.

Hvad er mulighederne for at øge produktivitetsvæksten?

Den danske produktivitetsudvikling er ikke entydig svag, men den store variation i pro-

duktivitetsudviklingen på tværs af underbrancher peger på et vist potentiale for en bedre

udvikling. Variationen gælder både de internationalt orienterede serviceerhverv og de

hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, så det er givetvis ikke alene et spørgsmål

om manglende konkurrence.

Figur 14

Danske rammevilkår er generelt gode

Pct.

KOR

ISL

OECD

AUS

POL

AUT

PRT

JPN

MEX

ISR

USA

TUR

FIN

NOR

SWE

Anm.: Verdensbankens Ease of doing business-indeks for 2018. Indekset måler blandt andet landene på virksom-

hedernes skattebetaling, adgang til kredit, toldregler og bureaukrati ved opstart af ny virksomhed. Indekset

kan antage værdier fra 0 til 100, hvor 100 angiver den bedste præstation på tværs af alle lande og over tid.

Kilde: Verdensbanken.

Økonomisk Analyse december 2018

GRC

CZE

FRA

NLD

IRL

CAN

DEU

NZL

ITA

HUN

CHE

SVN

ESP

SVK

CHL

EST

LVA

BEL

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 47: Økonomisk Redegørelse - Temakapitel: Status på Danmarks produktivitetsudvikling

Produktivitet handler i sidste ende om, at ressourcerne anvendes bedst muligt. Det vil

sige, at produktiviteten fremmes bedst muligt ved at fjerne barrierer for en effektiv res-

sourceallokering. Det sikres blandt andet gennem gode rammevilkår.

Generelt vurderes de danske rammevilkår som gode i en international sammenligning.

Det gælder fx i forhold til Verdensbankens Ease of Doing Business-indeks, der måler,

hvor nemt det er at drive virksomhed,

jf. figur 14.

Selv om Danmark er et af de nemme-

ste lande at drive virksomhed i, udelukker det ikke muligheder for at forbedre virksom-

hedsvilkårene.

Nogle overordnede veje til at styrke produktiviteten er skitseret i figur 15. Styrket kon-

kurrence er én af vejene, men der er også andre muligheder i fx at styrke incitamenter til

at investere, fjerne unødvendig bureaukrati og reducere byrder for erhvervslivet, herun-

der beskatning. Det kan fx dreje sig om lavere skat på kapital, som fremmer investerin-

ger, og andre tiltag, som forbedrer investeringsvilkårene og blandt andet gør det mere

attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark. Hertil kommer initiati-

ver, som understøtter innovation og virksomhedernes muligheder for at skabe fornyelse

og et sundt konkurrencepres. Det kan eksempelvis også være tiltag, som styrker uddan-

nelsernes relevans for det private arbejdsmarked, eller højner kvaliteten af de videregå-

ende uddannelser.

Figur 15

Højere produktivitet kan fx skabes ved:

Bedre ledelse

Den nødvendige

infrastruktur

Mindre unødvendigt

bureaukrati

Innovation og

effektivisering af

produktionen

Produktivitet

Højere konkurrence

sikrer bedre udnyttelse

af ressourcerne

En anden vigtig kilde til produktivitetsforbedringer er gennem international handel,

åbenhed over for investeringer på tværs af lande, herunder virksomhedernes deltagelse i

globale værdikæder, og en bevægelig arbejdskraft på tværs af grænser. Produktivitetsge-

vinsterne opstår i den sammenhæng blandt andet gennem muligheder for specialisering

og spredning af teknologi og viden.

Økonomisk Analyse december 2018