FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Til Europaudvalget og Finansudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

12. december 2018

Kontaktperson:

Morten Knudsen (3695)

Samråd om det europæiske semester for 2019

Sammenfatning

Kommissionens vækstanalyse for 2019 anbefaler EU-landene at sætte

skub i investeringerne, gennemføre strukturreformer og føre en ansvarlig

finanspolitik. Kommissionen udpeger i varslingsrapporten 13 lande, som er

i fare for at udvikle makroøkonomiske ubalancer. Danmark er ikke blandt

de 13 lande, selv om overskuddet på betalingsbalancen og gældsniveauet

for de private husholdninger overskrider

EU’s tærskelværdier.

Anbefalin-

gerne til gruppen af eurolande omfatter bl.a. at flytte skatten væk fra ar-

bejde, styrke uddannelsessystemerne samt færdiggøre bankunionen og

ØMU'en. Eurolande med underskud på betalingsbalancens løbende poster

anbefales at reducere udlandsgælden, mens eurolande med stort beta-

lingsbalanceoverskud bør fremme investeringer og skabe bedre betingelser

for lønvækst. Endelig anbefales eurolande med stor offentlig gæld at op-

bygge finanspolitiske stødpuder.

Indledning

Europaudvalget og Finansudvalget afholder den 14. december 2018 et fælles

samråd med finansministeren om regeringens input til den samordning af den

økonomiske politik, som finder sted i EU inden for rammerne af det europæi-

ske semester i 2019. På dagsordenen vil være Kommissionens samlede

pakke for det europæiske semester 2019:

1/8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

Kommissionens årlige vækstundersøgelse

for 2019, som blev of-

fentliggjorde den 21. november 2018

. Vækstundersøgesen skitserer

bl.a. det kommende års overordnede økonomisk-politiske udfordrin-

ger i EU med henblik på at sikre sunde offentlige finanser. Den opstil-

ler samtidig en række prioriteter og generelle anbefalinger til EU-lan-

denes offentlige finanser.

Kommissionens særlige varslingsrapport

for 2019, som identifice-

rer en række andre typer af makroøkonomiske ubalancer i de enkelte

EU-lande, der kan kræve politiske indgreb. Det kan dreje sig om uba-

lancer på betalingsbalancens løbende poster, huspriser, konkurrence-

evne, lønomkostninger mv.

Kommissionens anbefalinger til euroområdet som helhed,

som

skal sikre koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene.

II.

III.

Samrådet med finansministeren er et af i alt tre årlige samråd

, som Euro-

paudvalget og Finansudvalget afholder sammen om det europæiske seme-

ster.

Det europæiske semester sætter rammerne for den koordination, som EU-

landene siden 2010 har foretaget af deres økonomiske politik i årets første

halvår. Formålet med semesteret er at overvåge, samordne og understøtte

EU-landenes finanspolitikker, strukturreformer og andre vigtige økonomiske

politikker.

Vækstundersøgelsen

Kommissionen konkluderer i sin vækstundersøgelse for 2019, at den økono-

miske og finansielle krise i det store hele er et afsluttet kapitel i Europa. Euro-

pæisk økonomi er på vej ind i sit sjette år med uafbrudt vækst. Men selv om

stabiliteten i europæisk økonomi er genskabt og velstanden er øget, er der

ifølge Kommissionen stadig udfordringer. De består bl.a. i en lav produktivi-

Se Kom(2018)0770 af 21. november 2018.

Folketinget afholder i alt tre fælles samråd med regeringen om regeringens input til det europæ-

iske semester. Det sker i december, april og juni i forbindelse med henholdsvis 1) Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten om mulige makroøkonomiske ubalancer,

2) Regeringens konvergensrapport og det nationale reformprogram og 3) Kommissionens lande-

specifikke anbefalinger.

2/8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

tetsvækst, vedvarende indkomstulighed og langsom nedbringelse af fattig-

dom, stor offentlig og privat gæld og andre makroøkonomiske ubalancer især

inden for euroområdet. Der er fortsat betydelige regionale forskelle i vækstud-

viklingen i EU-landene. Arbejdsløsheden er stadig høj i flere lande, ligesom

flere lande har høje offentlige underskud og gæld. Kommissionen peger desu-

den på, at ustabile globale markeder og stigende protektionisme kan påvirke

EU’s handelsforbindelser med tredjelande.

Kommissionens foreslår på den baggrund følgende overordnede prioriteter for

den økonomiske politik i EU:

Fremme af investeringer:

Produktiviteten skal styrkes ved bl.a. inve-

steringer i strategisk infrastruktur, uddannelse og erhvervsuddan-

nelse, forskning og udvikling, digital innovation og cirkulær lavemissi-

onsøkonomi.

Gennemførelse af strukturreformer:

De skal øge produktiviteten og

styrke vækstpotentialet samt forbedre sociale forhold og sikre velfun-

gerende offentlige institutioner (f.eks.

velfungerende offentlig forvalt-

ning, gennemsigtighed og grad af digitalisering af offentlige tjenester).

Ansvarlig finanspolitik:

Nogle lande, som har nået deres mellemfri-

stede budgetmålsætninger, har mulighed for større offentlige investe-

ringer, mens andre lande fortsat har behov for at nedbringe den of-

fentlige gæld og benytte opsvinget til at opbygge finanspolitiske stød-

puder. Den finanspolitiske kurs i euroområdet vil ifølge Kommissio-

nens prognose blive en anelse ekspansiv.

Indkomstuligheden i EU ligger ifølge Kommissionen stadig over niveauet før

finanskrisen. Kommissionen opfordrer derfor til, at EU-landene arbejder for

øget social konvergens bl.a. med udgangspunkt i den europæiske søjle for

sociale rettigheder.

II.

Varslingsrapporten

Kommissionen peger i sin varslingsrapport for 2019 på, at flere EU-lande fort-

sat har en høj privat gæld og en udfordret banksektor med mange mislige-

holdte lån (Grækenland, Italien, Cypern og Portugal). Nogle EU-lande har fort-

sat høje offentlige gældsniveauer, og andre lande har store betalingsbalance-

overskud (Tyskland, Holland, Danmark og Malta). Endvidere oplever nogle

lande høje boligprisstigninger.

Kommissionen identificerer i varslingsrapporten 13 EU-lande, som kan være i

fare for at have makroøkonomiske ubalancer og derfor skal være genstand for

3/8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

en såkaldt dybdegående analyse, hvor landets situation undersøges nær-

mere. Det sker på baggrund af 14 økonomiske indikatorer.

Der er tale om 11

lande, som også havde makroøkonomiske ubalancer sidste år. De 11 lande

er: Tyskland, Irland, Spanien, Holland, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien,

Italien, Portugal og Cypern. Hertil kommer Grækenland, som ikke længere er

underlagt et finansielt hjælpeprogram og derfor igen indgår i overvågningen

under det europæiske semester, og Rumænien. Danmark er således ikke

blandt de lande, hvor der skal foretages en dybdegående analyse.

Danmark slår dog ud på et par af de 14 indikatorer, da betalingsbalanceover-

skuddet fortsat overstiger tærskelværdien (8,1 pct. af BNP mod maksimalt 6

pct. af BNP) og det samme gør sig gældende for det private gældsniveau

(204,0 pct. af BNP mod maksimalt 133 pct. af BNP).

Kommissionen vurderer dog, at der trods disse udfordringer ikke er grund til at

foretage en yderligere dybdegående undersøgelse i Danmark. Gælden i hus-

holdningerne i Danmark er fortsat blandt de største i EU målt i forhold til BNP,

men husholdningerne øger deres opsparing. Der er dog ifølge Kommissionen

grund til at følge udviklingen i huspriserne nøje, da de fortsat stiger kraftigt i

de største byområder. Gældsniveauet hos de danske virksomheder er til gen-

gæld moderat. Endelig bemærker Kommissionen, at situationen på det dan-

ske arbejdsmarked er god, der er solid fremgang i beskæftigelsen, om end

der er mangel på arbejdskraft i nogle sektorer.

III.

Anbefalinger til euroområdet som helhed 2019-20

Kommissionen foreslår i en henstilling følgende prioriteter for perioden 2019-

2020 for eurolandene som helhed:

1. Eurolandene anbefales at udbygge det indre marked for at skabe bedre be-

tingelser for erhvervslivet og reformere markederne for produkter- og tjeneste-

ydelser. Eurolande med underskud på betalingsbalancens løbende poster an-

befales at reducere udlandsgælden og gennemføre reformer, som kan øge

produktiviteten. Eurolande med stort betalingsbalanceoverskud bør fremme

investeringer og skabe bedre betingelser for lønvækst under hensyntagen til

arbejdsmarkedets parter.

Kommissionen benytter 14 indikatorer i ubalanceproceduren, som bl.a. viser udviklingen i beta-

lingsbalancens løbende poster, huspriser, eksportmarkedsandele, de nominelle lønomkostnin-

ger, erhvervsfrekvens, ungdomsarbejdsløshed mv. Indikatorerne skal være med til at vise, om

der er lande, hvor det er nødvendigt med en såkaldt dybdegående analyse. En sådan analyse

ser på, hvorvidt der foreligger en uforholdsmæssig stor makroøkonomiske ubalance, som kan

føre til yderligere tiltag og udløse en henstilling. Danmark havde ingen ubalancer i 2017.

4/8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

2. Styrkelse af finanspolitiske holdbarhed i eurolandene kræver differentierede

nationale politikker, som er i overensstemmelse med stabilitets og vækstpag-

ten. Eurolande med finanspolitiske råderum anbefales at forøge de offentlig

investeringer for at understøtte vækst, mens eurolande med stor offentlig

gæld anbefales at opbygge finanspolitiske stødpuder.

3. Eurolandene anbefales at omlægge skatten fra arbejde til f.eks. ejendoms,

forbrugs eller miljøafgifter, styrke uddannelsessystemerne, øge investerin-

gerne i at opkvalificere arbejdskraften samt forbedre effektiviteten af arbejds-

markedspolitikken. Eurolandene anbefales desuden at bekæmpe opsplitnin-

gen af arbejdsmarkedet og sikre passende socialsikringssystemer i hele euro-

området.

4. Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunio-

nen, herunder at indføre en fælles indskydergarantiordning, gøre den fælles

bagstopper for bankunionens fælles afviklingsfond driftsklar og styrke de eu-

ropæiske tilsynsrammer. Eurolandene bør desuden reducere private gælds-

beholdninger og hurtigt nedbringe beholdningerne af misligholdte lån i euro-

området ved bl.a. at fjerne skatteincitamenter for gæld.

5. Eurolandene anbefales at gøre hurtige fremskridt med at færdiggøre

ØMU’en under hensyntagen til det indre marked og på en åben og

gennem-

sigtig måde i forhold til ikkeeurolande.

Hvad angår anbefalingen om

færdiggørelsen af ØMU’en

fremlagde Kommissi-

onen den 6. december 2017 en pakke af tiltag til

færdiggørelse af ØMU’en,

som bl.a. indeholdt forslag om at:

indskrive finanspagten i EU-retten

omdanne eurolandenes mellemstatslige krisefond (ESM) til en fælles

valutafond (EMF) inden for EU-rettens rammer

indføre en særlig eurobudgetlinje i EU’s budget, som skal kunne an-

vendes ved store økonomiske chok i et euroland

EU skruer op for EU-støtten til strukturreformer i landene, som bl.a.

skal være med til at gøre ikkeeurolande klar til at komme med i eu-

roen

oprette en stilling som europæisk økonomi- og finansminister.

Landespecifik henstilling til Danmark

5/8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

Rådet vedtog i juli 2018 en landespecifik henstilling til Danmark, som anbefa-

lede at

”Øge

konkurrencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjem-

memarkedet, f.eks. i distributionen af forsyningstjenester og i finanssektoren”.

Anbefalingen om at styrke konkurrencen i servicesektoren har også tidligere

været at finde blandt henstillingerne til Danmark, men i 2018 nævnes forsy-

ningstjenester og finanssektoren specifikt. Danmark befinder sig i den så-

kaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og vil ifølge Kommissi-

onens vurdering overholde pagtens bestemmelser i 2018 og 2019.

Henstillingen begrundes bl.a. med den svage produktivitetsudvikling i de dele

af servicesektoren, som er rettet mod hjemmemarkedet. Ifølge regeringen har

der været fokus på at øge produktiviteten inden for hjemmemarkedsoriente-

rede erhverv

–

herunder detailsektoren og transportsektoren.

Yderligere danske udfordringer

Landerapporten for Danmark fra marts 2018 pegede desuden på en række

strukturelle aspekter, som synes at udgøre en særlig udfordring for dansk

økonomi. Det drejer sig bl.a. om følgende udfordringer:



Produktivitetsvæksten er faldende (men fra et højt udgangspunkt).

Svag konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede dele af service-

sektoren.

Tegn på overvurderede boligpriser, særlig i de større byområder.

Høj gæld blandt de danske husholdninger, herunder realkreditlån

med høj gældsfaktor og variabel rente.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft i visse sektorer.

Dele af befolkningen befinder sig fortsat på kanten af arbejdsmarke-

det.

Investeringer blandt de mindre virksomheder er stadig afdæmpede.

Det videre forløb

Kom(2018)0404 af 25. maj 2018.

6/8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

På økofinrådsmødet den 4. december 2018 præsenterede Kommissionen sin

årlige vækstanalyse for EU i 2019, varslingsrapporten og udkastet til anbefa-

linger til euroområdet som helhed. Vedtagelsen af rapporterne og anbefalin-

gerne til euroområdet forventes at ske på økofinrådsmødet den 22. januar

2019.

Til marts offentliggør Kommissionen de såkaldte landerapporter om de en-

kelte EU-lande, som gør rede for deres respektive økonomiske udfordringer.

Det europæiske semester afsluttes i juli måned med vedtagelsen af de så-

kaldte landespecifikke henstillinger. Kommissionens forslag til landespecifikke

henstillinger udarbejdes bl.a. på baggrund af de stabilitets- og vækstprogram-

mer eller konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som

EU-landene sender til Kommissionen i april måned.

Andet halvår bruger EU-landene til at vedtage deres nationale økonomisk po-

litik og de nationale finanslove. Det sker på baggrund af henstillingerne fra EU

og i dialog med Kommissionen og de øvrige EU-lande, som det f.eks. sker i

øjeblikket mellem eurolandene og Italien om Italiens finanslov for 2019

. Euro-

landene kan i sidste ende pålægges sanktioner, hvis de ikke retter op på ufor-

holdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer.

Tidslinje for europæisk semester

•

November 2018: Kommissionen offentliggør den årlige vækstunder-

søgelse, varslingsrapporten om mulige makroøkonomiske ubalancer i

EU-landene samt udkast til Rådets økonomiske-politiske anbefalinger

til euroområdet som helhed.

1. samråd i Europa- og Finansudvalget

(nationale semester)

Februar/marts 2019: Kommissionen offentliggør en økonomisk ana-

lyse for hvert EU-land (landerapport). Analyserne kan give anledning

til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til enkelte lande

om at korrigere makroøkonomiske ubalancer.

Marts 2019: DER vedtager anbefalinger til EU-landenes som helhed

om den makroøkonomiske politik

–

herunder finanspolitik og struktur-

politik.

2. samråd i Europa- og Finansudvalget

(nationale semester)

April 2019: EU-landene sender deres stabilitets- eller konvergenspro-

grammer samt nationale reformprogrammer til Kommissionen, som

bl.a. udgør svar på Kommissionens landespecifikke rapporter fra det

foregående år (i juli).

•

Italiens finanslov for 2019 blev bl.a. drøftet på økofinrådsmødet den 4. december 2019.

7/8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: EU-note om det europæiske semester for 2019

•

April-juni 2019: Kommissionen præsenterer sin vurdering af hvert en-

kelt EU-lands program og kan henstille til Rådet at vedtage landespe-

cifikke anbefalinger.

3. samråd i Europa- og Finansudvalget

(nationale semester)

Juni-juli 2019: Økofinrådet vedtager rådsudtalelse om landenes pro-

grammer og landespecifikke anbefalinger (TEUF art. 121 og 136)

samt for makroøkonomiske ubalancer.

Juni-juli 2019: DER godkender de landespecifikke anbefalinger.

Efterår 2019: Bruges til vedtagelse af national økonomisk politik, re-

former og nationale finanslove på baggrund af de landespecifikke

henstillinger.

8/8