Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 41
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Danida
DECEMBER 2018
EVALUERING
RESUMÉ
Evaluering af Afrika
Fredsprogrammet 2004-2017
Danmarks bistand gennem ”Africa
Programme for Peace” (APP) er
yderst relevant – ikke mindst fordi
Afrika er hjemsted for langt den
største del af verdens væbnede
konflikter. Men det kniber med de
konkrete resultater, og derfor bør
den danske støtte justeres i den
fjerde fase fra 2018 til 2021.
Støtte til knap
en milliard kroner
Afrikanske freds- og sikkerhedsinitia-
tiver støttes af flere donorlande. Dan-
mark er blandt de største bidragydere
og vil, når den nuværende fjerde fase i
bistanden udløber i 2021, have støttet
APP med knap en milliard kroner.
Formålet med APP er at fremme fred,
sikkerhed og god regeringsførelse ved
at styrke kapaciteten i kontinentets
regionale organisationer - såsom Den
Afrikanske Union (AU), der er det store
panafrikanske samarbejdsforum - i
dens medlemslande og hos andre
involverede aktører. Udgangspunktet
for APPs virke er, at det skal være
afrikanske løsninger på Afrikas
problemer, og evalueringen konklude-
rer, at APP har bidraget til at udvikle
AUs generelle kapacitet til at arbejde
med fred og sikkerhed i Afrika.
Også i forhold til de to andre større
regionale samarbejdsorganisationer,
ECOWAS (for landene i Vestafrika)
samt IGAD (for landene i Østafrika),
har den danske bistand gjort en
positiv forskel. Støtten har betydet, at
ECOWAS og IGAD på den ene side har
kunnet fortsætte det vigtige arbejde
og på den anden side har kunnet
udvide deres virke. Samlet set har den
langsigtede og fleksible bistand været
afgørende for, at organisationerne
OM EVALUERINGEN
Evalueringen af APP er
foretaget af den hollandske
konsulentvirksomhed ECORYS
i samarbejde med Clingendael
Instituttet og dækker perioden
fra 2004 til 2017. Den er bestilt
af Udenrigsministeriet med
henblik på en vurdering af
resultaterne af den danske
bistand til afrikanske regionale
organisationer, der medvirker i
bestræbelserne for at fremme
fred, sikkerhed og god rege-
ringsførelse på kontinentet.
Der er tale om støtte til Den
Afrikanske Union (AU) samt til
den vestafrikanske organisa-
tion ECOWAS, og til IGAD som
er en udviklingsorganisation på
Afrikas Horn.
Evalueringen er baseret på en
kritisk gennemgang af APP-
rapporter og andre relevante
dokumenter, samt interviews
og besøg hos samarbejdsorga-
nisationer i Abuja, Accra, Addis
Ababa og Nairobi. I alt blev
over 100 personer involveret i
APP-interviews.
Danmark fortjener ros for at hjælpe
de afrikanske lande med at fremme
fred og sikkerhed og forebygge kon-
flikter, for det er der i høj grad brug
for. Ikke bare fordi væbnede konflikter
er gift for politisk stabilitet og økono-
misk udvikling, men også fordi Afrika
er hjemsted for en betydelig del af
denne verdens voldelige konflikter. I
årene mellem 1990 og 2015 udspil-
lede over 75 procent af alle krige og
konflikter sig i Afrika.
I evalueringen roses også Danmarks
vedholdende og forudsigelige støtte
til APP - på dansk: Afrika Fredspro-
grammet. De fleksible betingelser i
den danske bistand har givet mulig-
hed for planlægning og skiftende
prioriteter, konstaterer evalueringen.