FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Notat

7. december 2018

Sagsnr. 18-1428432

Offentlige restancer

–

status pr. juni 2018

Redegørelsen for 2. kvartal 2018 indeholder som de foregående redegørelser en orientering om

status vedrørende aktiviteter på gældsinddrivelsesområdet, herunder genopretningen af områ-

det og udvalgte driftsresultater. Der redegøres også for udviklingen i de samlede offentlige re-

stancer, som de fremgik af restancestatistikkerne pr. 30. juni 2018.

Grundet omstruktureringen af skatteforvaltningen er redegørelsen den sidste, som dækker om-

rådet, da det var underlagt det tidligere SKAT.

Det bemærkes, at der er foretaget ændringer i nogle af de opgørelser, der indgår i restancerede-

gørelsen. De hidtidige detaljerede beholdningsopgørelser fordelt på fordringshavere og for-

dringstyper er erstattet med oplysninger om de bagvedliggende bevægelser i restancemassen i

form af tilgang og afgang samt årsagerne hertil.

Udviklingen i de samlede restancer opdelt på hovedkategorier og med angivelse af nominel

værdi og kursværdi indgår fortsat i redegørelsen. Opgørelserne i inddrivelige og ikke-inddrive-

lige restancer er udfaset i opgørelserne for 2018 til fordel for kursværdiopgørelsen. Det skyldes,

at kursværdimodellen giver et mere retvisende billede af gældens reelle værdi end opgørelsen i

inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer. Opgørelsen af inddrivelige og ikke-inddrivelige re-

stancer tenderer til at overvurdere den reelle værdi af den samlede gæld, fordi restancer, der ka-

tegoriseres som inddrivelige, medregnes med den fulde nominelle værdi. Det er imidlertid ikke

retvisende, og det er baggrunden for, at denne opgørelse er erstattet af kursværdiopgørelsen.

Ny organisering af skatteforvaltningen

SKAT er den 1. juli 2018 erstattet af syv nye styrelser. Gældsstyrelsen har fremadrettet ansvaret

for at inddrive borgeres og virksomheders gæld til det offentlige, herunder at etablere en ny or-

ganisation til gældsinddrivelse og at rydde op efter nedlukningen af den automatiserede inddri-

velse i det tidligere inddrivelsessystem, EFI.

Derudover er ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI), som bl.a. forestår udviklingen af et

nyt inddrivelsessystem og store dele af den datamæssige oprydning efter EFI/DMI, blevet en

del af den nyoprettede Udviklings- og Forenklingsstyrelse.

Side 1 / 8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet

Status på det nye inddrivelsessystem

Som led i genopretningen af inddrivelsesindsatsen er et nyt it-system til inddrivelse af offentlige

restancer under udvikling. For at understøtte muligheden for hurtig ibrugtagning af funktiona-

liteter udvikles it-systemet som en række selvstændige dele (releases), der løbende tages i brug.

Release 3 af det nye inddrivelsessystem blev færdiggjort i august 2018 og indeholder blandt an-

det fuldt automatiseret lønindeholdelse og funktionalitet til håndtering af selskaber og PEF-

skyldnere (personligt ejede virksomheder). Release 3 indeholder derudover første version af

den nye Modregningskomponent. Den første modregning i overskydende skatter via den nye

Modregningskomponent blev gennemført i september.

Udviklingen af fjerde og sidste release blev planmæssigt påbegyndt i august. Dermed forløber

udviklingen af de resterende grundfunktionaliteter i inddrivelsessystemet indtil videre som

planlagt og forventes afsluttet omkring årsskiftet 2018/2019. Dette forudsætter, at der beslut-

tes yderligere lovforenklinger på forældelsesområdet, jf. afsnit om lovforenklinger neden for.

Onboarding og dataoprydning

Tilslutningen af fordringshaverne forventes afsluttet medio 2019 med enkelte undtagelser,

blandt andet på grund af langvarige systemudviklingsaktiviteter hos fordringshaverne. Således

forventes langt de fleste fordringshavere fra udgangen af 2019 at kunne sende alle nye fordrin-

ger til inddrivelse i det nye inddrivelsessystem og derved give mulighed for, at nye fordringer

kan inddrives gennem fx lønindeholdelse, der har været suspenderet siden 2015.

Det er forventningen, at oprydningen af størstedelen af gældsposterne i EFI/DMI, målt på

kursværdi, vil pågå i 2018 og 2019, og at der løbende vil blive ryddet op og konverteret fordrin-

ger til det nye inddrivelsessystem frem til 2021 i takt med, at den manuelle retskraftvalidering af

gældsposter i EFI/DMI gennemføres. Retskraftvurderingen i første halvdel af 2018 er sket på

baggrund af henvendelser, som led i modregning eller som følge af screening af selskaber. Op-

rydningen er en opgave, der er forbundet med stor kompleksitet, og der pågår fortsat et udred-

ningsarbejde, førend der kan tages stilling til håndteringen af den resterende del af oprydnings-

opgaven.

I juni blev den første konverteringsbølge på ca. 352.000 fordringer til en nominel værdi af ca.

174 mio. kr. (inkl. inddrivelsesrenter) gennemført. Det forventes, at den næste konvertering

sker inden årets udgang. Gældsstyrelsen fortsætter den manuelle oprydning med retskraftvur-

dering af ca. 2 mio. gældsposter.

Endelig har Gældsstyrelsen igangsat arbejdet med de genoptagelsesager, hvor der formodes at

være sket ulovlig inddrivelse i EFI/DMIs driftsperiode. Genoptagelsesarbejdet er tilrettelagt i

overensstemmelse med

Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse,

hvor aftalepartierne er

enige om en række lovgivningstiltag, der dels reducerer skattemyndighedernes pligt til af egen

drift at foretage genoptagelse af sager og dels begrænser sagsbehandlingstiden i forbindelse

med en genoptagelsessag. Forenklingerne af genoptagelsesarbejdet er gennemført ved lov nr.

258 af 10. april 2018.

Det var med udgangspunkt i de oprindelige forudsætninger og estimater skønnet, at Gældssty-

relsen ville kunne afslutte genoptagelsesopgaven medio 2019, hvor de sidste afgørelser kunne

Side 2 / 8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

træffes og sendes. Efter at have påbegyndt sagsbehandlingen har det vist sig, at forudsætnin-

gerne for gennemførelse af genoptagelsesarbejdet ikke er fuldt ud opfyldt, ligesom sagernes

kompleksitet har været undervurderet. Gældsstyrelsen er i gang med at kvalificere en revideret

tidsplan for arbejdet.

Lovforenklinger på inddrivelsesområdet

Med henblik på at forenkle inddrivelseslovgivningen vedtog Folketinget enstemmigt anden

runde af de planlagte lovforenklinger på inddrivelsesområdet. Loven trådte i kraft den 1. juni

2018. Det tredje lovforslag til forenkling er under forberedelse med henblik på fremsættelse i

foråret 2019. Lovforslaget forventes blandt andet at indeholde forslag til yderligere forenkling

af forældelsesreglerne, som sikrer systemunderstøttet og automatiseret forældelseshåndtering,

herunder ved at reducere antallet af forældelsesdatoer.

Etableringsplan for Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen har udarbejdet en omfattende etableringsplan for Gældsstyrelsen, som forhol-

der sig til opgaveudviklingen (herunder på genoptagelsessagsområdet samt den manuelle op-

rydningsopgave med retskraftvurdering), rekrutteringen og den overordnede flytteplan. Planen

indeholder blandt andet detaljerede drejebøger for etableringen af styrelsens driftscentre, der

skal være en støtte for de enkelte driftscentre i etableringen.

Den 1. juli 2018, hvor Gældsstyrelsen blev etableret, trådte driftscenterorganiseringen i kraft.

Det vil sige, at alle medarbejdere fra den 1. juli har referencelinjer, der afspejler den fremtidige

organisering

–

uanset om det enkelte driftscenter er fuldt etableret.

Gældsstyrelsen arbejder fortsat efter den rekrutteringsplan, der skal sikre, at det aftalte målbil-

lede om 1.500 medarbejdere i 2020 bliver opfyldt. For at indfri den ambitiøse rekrutteringsplan

arbejder Gældsstyrelsen tæt sammen med de kommuner, hvor de kommende driftscentre er

placeret. Der er blandt andet skabt kontakt til jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner

for at sikre det bedst mulige rekrutteringsgrundlag.

Driftscentrene er på nuværende tidspunkt etableret med nye driftsenheder, specialistenheder

og stabsenheder.

Indsats rettet mod kapitalselskaber og PEF-skyldnere

I 2018 har Gældsstyrelsen fortsat den screeningsindsats mod kapitalselskaber, der er beskrevet

i restanceredegørelsen for 4. kvartal 2017. Indsatsen retter sig pt. mod selskaber med en re-

stance på mindst 150.000 kr. Der er desuden igangsat en yderligere indsats rettet mod PEF-

skyldnere (personligt ejede virksomheder). Indsatsen er i første omgang målrettet de skyldnere,

der har en restance på mindst 500.000 kr.

Screeningsindsatsen mod de to virksomhedstyper er fortsat et prioriteret område, idet det er

Gældsstyrelsens opfattelse, at det er en effektiv inddrivelsesproces, der samtidig begrænser re-

stancetilvæksten.

Den 30. juni 2018 var der i alt behandlet 4.313 sager, der samlet set har resulteret i et provenu

på 1.255 mio. kr.,

jf. tabel 1 og 2.

Der er endvidere 1.767 sager, hvor inddrivelsesmyndigheden er

Side 3 / 8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

afskåret fra at foretage konkursbegæring og udlæg, fx fordi skyldneren har opnået henstand

med betalingen, eller sagen allerede er i proces.

Tabel 1. Behandling af kapitalselskaber pr. 30. juni 2018.

Antal

Kapitalselskaber sendt til behandling med henblik på konkurs

Kapitalselskaber sendt til behandling med henblik på udlæg

I alt

693

2.966

3.659

Provenu pr. 30. juni

2018 (mio. kr.)

500

597

1.097

Anm.: Konkurssager dækker både over sager, der er sendt direkte til konkursbehandling, og sager sendt til konkursbehandling efter forgæves

forsøg på at gøre udlæg.

Der er pr. 30. juni 2018 indbetalt ca. 500 mio. kr. på de kapitalselskabssager, der er behandlet

med henblik på konkurs,

jf. tabel 1.

Provenuet på de 2.966 udlægssager er pr. 30. juni 2018 op-

gjort til godt 597 mio. kr.

Tabel 2. Behandling af PEF-skyldnere pr. 30. juni 2018.

Antal

PEF sendt til behandling med henblik på konkurs

PEF sendt til behandling med henblik på udlæg

I alt

267

397

664

Provenu pr. 30. juni

2018 (mio. kr.)

131

158

Anm.: Konkurssager dækker både over sager, der er sendt direkte til konkursbehandling, og sager sendt til konkursbehandling efter forgæves

forsøg på at gøre udlæg.

Der er pr. 30. juni 2018 indbetalt ca. 27 mio. kr. på de PEF-sager, der er behandlet med hen-

blik på konkurs,

jf. tabel 2.

Provenuet på de 397 udlægssager er pr. 30. juni opgjort til ca. 131

mio. kr.

2. Samlede offentlige restancer

Inddrivelsesprovenu

Der er i tidligere redegørelser orienteret om, at situationen på inddrivelsesområdet indebærer et

reduceret inddrivelsesprovenu i forhold til de gennemsnitligt ca. 450-500 mio. kr. månedligt,

som blev inddrevet, før ophøret med automatisk inddrivelse via EFI/DMI. Det gennemsnit-

lige månedlige inddrivelsesprovenu var ca. 635 mio. kr. fra juli 2017 til juni 2018, hvilket er

over niveauet fra før suspenderingen af EFI/DMI. Provenuet kan primært henføres til den

fulde genetablering af den automatiserede modregning i alle myndighedsudbetalingstyper, samt

at Gældsstyrelsen har gjort det lettere at foretage frivillige indbetalinger på restancerne, eksem-

pelvis gennem frivillige rater, hvilket mange skyldnere benytter sig af.

Fastsættelse af kursværdi

Fra 1. kvartal 2018 opgøres den skønnede reelle værdi af de offentlige restancer efter den nye

kursværdimodel, som erstatter den tidligere grovmaskede opdeling i inddrivelige og ikke-ind-

drivelige restancer.

Disse sager indgik som en del af beskrivelsen af indsatsen i restanceredegørelsen for 4. kvartal 2017 som øvrige sager. Sagerne

fremgår ikke af denne redegørelse, da de ikke har indvirkning på provenuet.

Side 4 / 8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

Kursværdien er et øjebliksbillede og kan variere mellem opgørelsestidspunkter som følge af ud-

sving i den enkelte skyldners betalingsevne samt modellens grundopbygning, blandt andet fordi

der tages højde for den enkelte fordrings dækningsrækkefølge. Kursværdien er baseret på en

20-årig inddrivelsesperiode med et aldersloft svarende til pensionsalderen, en diskonterings-

rente på 4,5 pct. og en inddrivelsesrente på 8 pct. Kursværdimodellen antager, at alle fordringer

er retskraftige. Skatteministeriet benytter en særskilt model til håndtering af retskraftighed i for-

bindelse med Skatteforvaltningens regnskabsaflæggelse.

Kursværdimodellen vil i 2018 og 2019 løbende blive justeret og datagrundlaget yderligere kon-

solideret med henblik på at sikre, at modellen beregner den reelle værdi af de offentlige restan-

cer så retvisende som muligt. Kursværdien pr. 2. kvartal 2018 er baseret på de gamle regler for

beregning af betalingsevne. Den nye betalingsevneberegning, som trådte i kraft 1. november

2017, implementeres i kursværdimodellen i løbet af 2018 og forventes isoleret set at medføre et

fald i kursværdi. Det skyldes to forhold. For det første udvides forsørgerbegrebet, således at en

større andel af skyldnerne vil blive tildelt en lavere betalingsevne. For det andet giver den nye

betalingsevneberegning mulighed for at nuancere beregningsgrundlaget for betalingsevnen.

Dermed bliver det muligt at skelne mellem skyldnere, der kan indgå i en lønindeholdelse, og

skyldnere, der kun kan indgå i en afdragsordning. Pt. antager modellen, at alle med betalings-

evne kan sættes i en lønindeholdelse uanset beregningsgrundlaget.

Det bemærkes, at restanceopgørelserne tager forbehold for usikkerhed relateret til fordringer-

nes retskraft, ekstraordinære afskrivninger af et stort antal inddrivelsesfordringer, samt yderli-

gere udfordringer med fejlbehæftede fordringer under inddrivelse.

Udviklingen i de offentlige restancer

Ved udgangen af december 2017 blev restancemassen opgjort til ca. 108,6 mia. kr. inkl. inddri-

velsesrenter. Pr. 30. juni 2018 udgjorde restancemassen ca. 116,1 mia. kr., hvilket er en stigning

på ca. 7,5 mia. kr. i 1. halvår 2018,

jf. tabel 3 og 4.

Den samlede kursværdi udgør ca. 27,3 mia. kr.

svarende til en kurs på 23,5 pct.

Forskellen mellem gældens nominelle værdi og kursværdien er et udtryk for, at størstedelen af

gælden til det offentlige generelt ikke vil kunne inddrives, primært fordi mange skyldnere er

uden betalingsevne. Kursværdien giver som nævnt et øjebliksbillede af gældens reelle værdi, og

den er derfor ikke udtryk for, at Gældsstyrelsen afskriver og opgiver at inddrive gælden, men at

denne søges inddrevet, når og såfremt der hos skyldneren på ny opstår betalingsevne. Kursvær-

diansættelsen af gæld under inddrivelse (restancer) er derfor ikke et udtryk for hverken et reali-

seret eller fremtidigt tab eller afskrivning.

I 1. halvår 2018 er den samlede

tilgang

i gælden til det offentlige ca. 19,2 mia. kr.

Afgangen

i re-

stancer for 1. halvår 2018 er på ca. 11,6 mia. kr.

Tilgangen kan primært henføres til nye restancer, der er oversendt til inddrivelse svarende til ca.

15,3 mia. kr. Tilskrivning af renter udgør ca. 3 mia. kr., og korrektioner fra fordringshaverne

udgør ca. 0,9 mia. kr. Korrektioner kan fx være ændringer i fordringernes størrelse fra fordrings-

havernes side.

Side 5 / 8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

Tabel 3. Samlede til- og afgange for de offentlige restancer (mio. kr.)

Kursværdi inkl.

Dec. 17

Beholdning

Netto tilgang

Tilgang

heraf Nye fordringer

heraf Renter

heraf Korrektioner

Afgang

heraf Provenu

heraf Korrektioner

heraf Afskrivninger

108.606

Mar. 18

111.352

2.782*

7.744

5.784

1.489

471

4.962

1.576

2.399

986

Juni 18

116.122

7.554*

19.179

15.271

3.033

875

11.625

4.323

5.694

1.607

inddrivelsesrenter juni 18

27.287

Anm.:Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer.

*Tal opgjort før 2018 bygger på data fra det tidligere SKAT, mens tal for 2018 opgøres på baggrund af nye data sammenstillet som led i genop-

rettelsen af inddrivelsesområdet. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Der kan være mindre differencer mellem tal fra de to datasæt

som følge af de metoder, som ligger til grund for opbygningen af datasættene. Der er foretaget afstemningsrapporter, som kortlægger de

metodiske forskelle og implikationer. Opgørelsen indeholder ikke restancer fra det nye inddrivelsessystem. Pr. 30. juni 2018 udgjorde restancer

i det nye inddrivelsessystem ca. 370 mio. kr. i nominel værdi fordelt på ca. 1,6 mio. fordringer.

Afgangen fordeler sig på tre hovedgrupper, henholdsvis provenu, korrektioner fra fordringsha-

verne og afskrivninger:



Provenuet i 1. halvår 2018 på ca. 4,3 mia. kr. kan primært henføres til indbetalinger fra

skyldnere, hvor den pågældende har indgået en afdragsordning med Gældsstyrelsen eller

vælger at indbetale et frivilligt beløb til inddrivelsesmyndigheden. Dette gør sig eksempel-

vis gældende i forbindelse med den screeningsindsats overfor kapitalselskaber og PEF

skyldnere, der er nævnt ovenfor, som beløber sig til ca. 1,3 mia. kr. i 1. halvår 2018. Derud-

over kan ca. 1,9 mia. kr. tilskrives den modregning i overskydende skatter, der fandt sted i

forbindelse med årsopgørelsen for 2017.

Korrektioner er nedskrivninger af fordringers værdi fra fordringshavernes side og afgangen

herfra i 1. halvår 2018 beløb sig til ca. 5,7 mia. kr. Det udgør dermed en væsentlig andel af

den samlede afgang. Heraf kan korrektioner for ca. 3,4 mia. kr. henføres til, at skyldneren

har indbetalt sin restance direkte til fordringshaveren frem for til inddrivelsesmyndigheden.

Der er således tale om gæld, der er afviklet. Derudover er der korrektioner for 1,3 mia. kr.

som følge af, at fordringshaverne har korrigeret den tidligere indberettede restance til det

korrekte beløb samt givet henstand med betalingen. De resterende korrektioner skyldes di-

verse øvrige korrektioner hos fordringshaver.

Der er samlet set afskrevet i alt 1,6 mia. kr. af den samlede gæld i 1. halvår 2018. Løbende

afskrivning af fordringer er en integreret og lovbestemt del af det almindelige inddrivelses-

arbejde. Der gennemføres således ordinære afskrivninger som led i den løbende drift på

bobehandlingsområdet i forbindelse med konkurser, tvangsopløsninger, rekonstruktioner

og behandling af dødsboer. Det gælder også i forbindelse med behandling af gældssanerings-

sager og ansøgninger om eftergivelse. Afskrivning af de 1,4 mia. kr. er sket på baggrund af

skyldners konkurs. I forbindelse med, at fordringer gennemgås manuelt som led i den al-



Side 6 / 8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

mindelige drift, og det ved gennemgangen konstateres, at fordringen ikke er retskraftig, ek-

sempelvis forældet, afskrives den i henhold til gældende regler. Der er i 1. halvår 2018 af-

skrevet 0,2 mia. kr. grundet forældelse.

Tabel 4 viser udviklingen i de offentlige restancer fordelt på de fire hovedgrupper for 1. halvår

2018 inklusiv inddrivelsesrenter, der samlet set udgør 2,3 mia. kr.

Tabel 4. Samlede offentlige restancer, inklusive inddrivelsesrenter

io. kr.)

Dec. 17

Juni 18

Ændring fra dec.

2017 til juni 2018

Skatte- og afgiftsrestancer

Kommunale restancer

Statslige restancer inkl. underholdsbidrag

Andre offentlige restancer

Samlede offentlige restancer*

Anm.: Jf. anmærkninger til

Tabel 3.

Kursværdi

juni 2018

15.097

1.589

8.975

1.626

27.287

72.281

4.198

29.138

2.988

108.606

77.835

4.357

31.168

2.762

116.122

5.554

159

2.030

-226

7.516



Skatte- og afgiftsrestancer har den største nominelle og procentvise stigning blandt de fire

hovedgrupper med en samlet stigning på 5,6 mia. kr. Stigningen kan særligt henføres til ind-

drivelsesrenter på 1,5 mia. kr., selskabs- og fondsskat på 1,2 mia. kr., momsrestancer på 0,9

mia. kr. og vægtafgift på 0,6 mia. kr. Stigningen på selskabs- og fondsskatte restancerne kan

tilskrives en helt ekstraordinær tilgang på op imod en milliard fra en enkelt skyldner. Det

bemærkes, at stigningen i restancer vedrørende vægtafgift er på 84 pct., således at disse udgør

ca. 1,3 mia. kr. ved udgangen af 1. halvår 2018. Det skyldes en ekstraordinær oprydning og

efterfølgende oversendelse af ophobede fordringer fra fordringshaver til Gældsstyrelsen.

Oprydningen forventes at være tilendebragt med udgangen af 2018, hvorefter stigningen

forventes at aftage og situationen normaliseret.

De kommunale restancer er samlet set steget med 0,2 mia. kr. i 1. halvår 2018, hvoraf 0,1

mia. kr. kan tilskrives inddrivelsesrenter. Samtidig er gælden vedrørende ejendomsskat og

daginstitutioner blevet nedbragt i perioden.

Statslige restancer inkl. underholdsbidrag er steget med 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2018. Dette

kan særligt tilskrives en stigning i inddrivelsesrenterne på 0,6 mia. kr., studielån på 0,6 mia.

kr. og politibøder på 0,2 mia. kr.

Øvrige offentlige restancer er samlet set faldet med ca. 0,2 mia. kr. Det kan særligt fremhæ-

ves, at DR licens er faldet med 0,2 mia. kr., hvilket primært kan tilskrives Gældsstyrelsens

brug af blandt andet modregning i overskydende skatter samt den konvertering af fordringer

til det nye inddrivelsessystem, som er nævnt ovenfor. Det betyder konkret, at restancerne er

flyttet fra DMI til det nye inddrivelsessystem, der ikke indgår i restancestatistikken,

jf. note til

tabel 3.

Det samlede fald er dermed ikke udtryk for en afvikling af restancerne, ligesom der

ikke tilgår nye fordringer til DMI.



Side 7 / 8

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Status på offentlige restancer 2. kvartal 2018, fra skatteministeren

3. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent

På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven. Måltal-

let for 2018 udgør 110 pct. for øvrige restancer beregnet som et simpelt gennemsnit for årets

måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre fordringshavere end det tidligere

SKAT.

Inddrivelsesprocenten for januar til juni er beregnet til 38,98 pct. Måltallet for 2018 er derfor

som forventet,

jf. anmærkning på finansloven for 2018,

ikke realiseret. Målet er ikke videreført på

finanslovforslaget for 2019, men som led i genopbygningen af inddrivelsesområdet udarbejdes

nye mål for Gældsstyrelsen.

Side 8 / 8