FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 30
Offentligt

22. november 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

2018

1) Forslag om skat på omsætning af visse digitale tjenester

Generel indstilling

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Styrkelse af bankunionen - Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR)

Generel godkendelse af resultaterne fra trilogforhandlingerne

KOM(2016)850, KOM(2016)854, KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Styrkelse af bankunionen - Forslag til en fælles indskydergarantiordning (EDIS)

Fremskridtsrapport

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og udkast til anbefalinger til euro-

området som helhed

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2018)758, KOM(2018)759, KOM(2018)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Forslag vedr. regulering af tilsyn med, tilladelser og tredjelandsbestemmelser for centra-

le modparter (CCP’er)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017)331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Forslag til ændring af strukturdirektivet for alkohol

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)801, KOM(2018)802, KOM(2018)803, KOM(2018)804,

KOM(2018)805, KOM(2018)806, KOM(2018)809

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Rådskonklusioner om bekæmpelse af hvidvask

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrap-

port og udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed

KOM(2018)758, KOM(2018)759, KOM(2018)770

1. Resume

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester 2019 af 21. november 2018 indeholder

bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, Kommissionens varslingsrapport under proceduren

for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2019.

Vækstundersøgelsen fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2019,

der igen i år overordnet fokuserer på fremme af investeringer, strukturreformer og ansvarlig fi-

nanspolitik. Varslingsrapporten udpeger EU-lande, der har eller er i fare for at udvikle makro-

økonomiske ubalancer. 13 lande udpeges til nærmere analyse i 2019. Anbefalingerne til euro-

området som helhed, der bl.a. fokuserer på behovet for at sikre robuste økonomier i euroområdet,

vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes offent-

liggjort i maj 2019 (som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

Der ventes på ECOFIN 4. december 2018 en præsentation og indledende drøftelse af den årlige

vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet som helhed. ECOFIN

vil først vedtage rådskonklusioner om vækstundersøgelsen og varslingsrapporten på et senere

ECOFIN, forventeligt 22. januar 2019, hvor også anbefalingerne til euroområdet som helhed

ventes vedtaget.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i første halvår hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse

af national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det

efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med ved-

tagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 13. juli 2018.

Det europæiske semester 2019 indledes med

Kommissionens årlige vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’,

AGS)

af 21. november 2018. Vækstundersøgelsen skit-

serer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-

landene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen danne grundlag for

horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN og

Det Europæiske Råd (DER). På DER 21.-22. marts 2019 forventes stats- og rege-

ringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a.

ECOFIN 22. januar 2019 at vedtage generelle retningslinjer for EU-landenes

økonomiske politik.

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet

som helhed

af 21. november har til formål at sikre koordination af den økonomiske

politik i eurolandene. Eurolandene skal således tage højde for euroområdeanbefa-

lingerne i deres reform- og stabilitetsprogrammer, som fremlægges senest i april

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

2019, ligesom anbefalingerne danner baggrund for Kommissionens udkast til lan-

despecifikke anbefalinger til eurolandene i maj 2019. Anbefalingerne til euroom-

rådet vil blive drøftet på ECOFIN 4. december 2018 og forventes godkendt på

ECOFIN 22. januar 2019. Herefter tiltrædes de af DER 21.-22. marts 2019, før de

formelt ventes vedtaget af Rådet.

Kommissionen ventes i februar 2019 at offentliggøre en samlet økonomisk analy-

se for hvert EU-land, de såkaldte landerapporter. Landerapporterne vil omfatte

dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-

ke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-

ceduren. EU-landene fremlægger deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer

samt nationale reformprogrammer senest i april 2019. Kommissionen ventes i maj

2019 med udgangspunkt i DER’s retningslinjer, EU-landenes

programmer og

anbefalingerne til euroområdet som helhed, at fremlægge udkast til rådsudtalelser

om EU-landenes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den

baggrund skal ECOFIN på rådsmødet 14. juni 2019 opnå enighed om rådsudta-

lelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om de landespeci-

fikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger 20.-21.

juni 2019. Efterfølgende skal ECOFIN på rådsmødet i juli 2019 formelt vedtage

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke

anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP)

udgør ram-

men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-

lancer. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-

tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over

for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på

at korrigere dem. MIP’en

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’ bestående af et antal

økonomiske indikatorer, som skal give en indle-

dende indikation på ubalancer.

Kommissionens

varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR)

for 2019 af

21. november 2018 indeholder værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det. Rapporten vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande, og identificerer

de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-

porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller

være i fare for at opbygge ubalancer. De dybdegående analyser offentliggøres som

del af Kommissionens landerapporter ultimo februar 2019. I kraft af disse dybde-

gående analyser gennemføres efterfølgende en grundigere vurdering af, om det

pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-

lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-

gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes

at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure,

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det på-

gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på en henstilling

skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage

stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion

af ubalancerne.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 4. december 2018 ventes en første præsentation og drøftelse af

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og forslag til anbefalinger til

euroområdet som helhed. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette råds-

møde, men ventes at gøre dette på ECOFIN 22. januar 2019.

Den årlige vækstundersøgelse

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-

anbefalinger for EU-landene.

I vækstundersøgelsen for 2019 fremhæver Kommissionen, at det går fremad med

den økonomiske genopretning i EU. EU27 ventes som helhed at opleve en BNP-

vækst på 2,2 pct. i 2018, og arbejdsløsheden ventes at falde fra 8,2 pct. i 2017 til

7,4 pct. i 2018 og falde yderligere til 7,0 pct. i 2019. Det samlede underskud på

den offentlige saldo i EU27 som helhed ventes nogenlunde konstant på mellem

0,6 og 0,8 pct. af BNP i årene 2018 til 2020.

Kommissionen understreger dog, at der fortsat er udfordringer. Flere EU-lande

oplever fortsat makroøkonomiske ubalancer og reformindsatsen er aftagende. Der

er fortsat forskel i vækstudviklingen mellem EU-landene, og der ventes kun en

moderat vækst på mellemlang sigt. Arbejdsløsheden er fortsat høj i flere lande, og

flere lande har fortsat høj offentlig og privat gæld. I andre lande ses begyndende

flaskehalse på arbejdsmarkederne, og flere lande oplever kun svag produktivitets-

vækst. Endvidere peger Kommissionen på risici relateret til usikkerhed på de glo-

bale markeder som følge af bl.a. handelskonflikter og geopolitisk uro.

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sit fokus i prioriteterne for

den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2) gen-

nemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.

Kommissionen nævner, at der er behov for at

fremme investeringer

for at styrke

potentialet for vækst og jobskabelse. EU-landene skal sikre gode rammer for

vækstfremmende private og offentlige investeringer. Kommissionen peger på, at

der er behov for at fremme investeringer i forskning og udvikling og i digital in-

frastruktur. EU-landene bør endvidere prioritere investeringer i uddannelse og

arbejdsstyrkens egenskaber mhp. at fremme produktivitet og omstille arbejdsstyr-

ken i lyset af den teknologiske udvikling. Indsatsen skal endvidere bl.a. fokusere

på at fremme grønne investeringer.

Kommissionen anbefaler, at EU-landene

gennemfører strukturreformer

mhp.

at styrke produktivitet, social inklusion og kvaliteten i offentlige institutioner. For

at fremme

produktivitet

skal EU-landene gennemføre reformer, der nedbringer

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

barrierer for det indre marked, fremmer konkurrence, understøtter investeringer i

ny teknologi og sikre arbejdsstyrkens omstillingsevne. EU-landene skal sikre både

fleksibilitet og social sikring på arbejdsmarkederne for at fremme

social inklusion.

EU-landene bør bl.a. fokusere på at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik, lette

overgangen mellem job, øge incitamenterne til at arbejde og sikre tilstrækkelighed

i sociale sikringssystemer. EU-landene skal endvidere gennemføre reformer for at

effektivisere den offentlige sektor, nedbringe korruption, effektivisere juridiske

systemer, øge digitalisering, samt generelt styrke reguleringen for at øge

kvaliteten i

offentlige institutioner.

EU-landene skal føre en

ansvarlig finanspolitik

og sikre makroøkonomisk stabi-

litet. Kommissionen fremhæver, at EU-landene skal sikre en troværdig indsats

mhp. efterlevelse af aftalte målsætninger for finanspolitikken i overensstemmelse

med de fælles finanspolitiske regler. Kommissionen understeger, at EU-lande med

høj offentlig gæld skal reducere denne og opbygge finanspolitiske buffere. EU-

landene skal generelt sikre langsigtet holdbarhed i finanspolitikken. Kommissio-

nen fremhæver, at EU-landene skal sikre en passende sammensætning og kvalitet i

de offentlige finanser. Endvidere fremhæver Kommissionen, at der er behov for

at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder i banksektoren, for sikre

makroøkonomisk stabilitet.

Varslingsrapporten

Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer. Rappor-

ten bygger på 2017-værdier for de respektive lande og indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande. Overordnet konkluderer varslingsrapporten, at der i

flere lande fortsat er høj privat gæld og at banksektoren i nogle lande fortsat står

overfor betydelige udfordringer, herunder udfordringer relateret til misligholdte

lån. En række lande har fortsat høje offentlige gældsniveauer, og andre lande har

store betalingsbalanceoverskud. Endvidere oplever nogle lande høje boligprisstig-

ninger og i nogle lande ses tiltagende vækst i enhedslønomkostningerne.

Kommissionen udpeger 13 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2019. Der er tale om de 11 lande, der også havde ubalancer i de dybdegående ana-

lyser under makroubalanceproceduren for 2018 (Tyskland, Irland, Spanien, Ne-

derlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal og Cypern).

Rumænien udpeges også til videre analyse, samt Grækenland, der nu ikke længere

er underlagt et finansielt hjælpeprogram og derfor indgår i overvågningen under

det europæiske semester

Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på beta-

lingsbalancen fortsat er højt. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Dan-

mark har medvirket til opbygningen af store tilgodehavender i udlandet, hvilket

Grækenland har som programland i de seneste år ikke været underlagt processerne under det europæiske semester.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

genererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsbalan-

ceoverskud. Kommissionen peger på, at væksten i enhedslønomkostningerne ikke

er alarmende på trods af, at situationen på arbejdsmarkedet presser lønningerne

op, og udviklingen i produktiviteten er afdæmpet. Udviklingen i eksportmarkeds-

andele er overordnet neutral. Kommissionen bemærker, at boligprisvæksten er

aftagende på nationalt niveau, men fortsat er høj i byområderne, hvilket bør over-

våges. Kommissionen peger desuden på, at det private gældsniveau er et af de

højeste i EU og kun reduceres langsomt. Kommissionen bemærker dog, at hus-

holdningerne fortsætter med at øge opsparingen, hvilket afspejler gældsreduktion,

samt at der er indført makroprudentielle tiltag mhp. at reducere risikofuld låntag-

ning. Kommissionen bemærker endvidere, at gældsniveauet blandt de danske virk-

somheder er moderat. Kommissionen konkluderer desuden, at situationen på

arbejdsmarkedet fortsat forbedres, væksten i beskæftigelsen er solid, men også at

der viser sig mangel på arbejdskraft i nogle sektorer.

Kommissionen vurderer, at der ikke skal udarbejdes en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at udviklingen i betalingsba-

lancen, den private gæld og husprisudviklingen indikerer risici, men vurderer sam-

tidig, at en samlet vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en

dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makrouba-

lanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af

Danmark de seneste fem år.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2019

I Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for perioden

2019-2020, lægges der bl.a. vægt på følgende:

Eurolandene anbefales at uddybe det indre marked, forbedre erhvervskli-

maet og gennemføre reformer af produkt- og servicemarkeder, der styrker

økonomiernes robusthed. Eurolande med betalingsbalanceunderskud anbe-

fales at reducere udenlandsgæld og gennemføre reformer, der fremmer pro-

duktivitet, og eurolande med betalingsbalanceoverskud anbefales at fremme

investeringer samt sikre bedre rammer for lønvækst under hensyntagen til

de sociale parters rolle i løndannelsesprocesserne.

Eurolandene anbefales at understøtte offentlige og private investeringer,

samt forbedre kvaliteten og sammensætningen af det offentlige forbrug og

investeringer. Eurolande med høje offentlige gældsniveauer anbefales at op-

bygge finanspolitiske buffere.

Eurolandene anbefales at reducere skatten på arbejde, styrke uddannelsessy-

stemerne, fremme investeringer i arbejdsstyrkens kvalifikationer samt øge

effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Eurolandene anbefales at

nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne samt sikre tilstrækkelighed i

systemerne for social sikring.

Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunio-

nen, herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bagstopper for

bankunionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsynsrammer. Eu-

rolandene bør reducere private gældsniveauer og nedbringe beholdninger af

misligholdte lån, herunder ved at fjerne skatteincitamenter for gæld.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære Union (ØMU’en), herunder i lyset af Kommissio-

nens forslag til et reformleveringsinstrument, en investeringsstabiliserings-

funktion samt Kommissions forslag vedrørende den finansielle sektor.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområ-

det som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning

bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet

og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i EU-landene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, men sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til Kommissionens vækstundersøgelse, varslings-

rapport og udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at byde Kommissionens vækstundersøgelse og vars-

lingsrapport velkommen.

Der ventes endvidere generel støtte til hovedelementerne i anbefalingerne til eu-

roområdet som helhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækstundersø-

gelse og konklusionerne i varslingsrapporten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Regeringen støtter generelt, at EU-landene sikrer en ambitiøs reform- og konsoli-

deringsdagsorden. Det er særligt vigtigt at fastholde sigtet mod sunde og holdbare

offentlige finanser i takt med konjunkturfremgangen, således at der i højere grad

end i tidligere opsving kan opbygges finanspolitiske buffere til fremtidige tilbage-

slag og konjunkturmedløbende finanspolitik undgås.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 13 lande har eller er i fare for at have makroøko-

nomiske ubalancer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2018)801, KOM(2018)802, KOM(2018)803, KOM(2018)804, KOM(2018)805,

KOM(2018)806, KOM(2018)809

1. Resume

Kommissionen har 21. november offentliggjort en pakke med vurderinger og forslag under Stabi-

litets- og Vækstpagten. Sagerne ventes behandlet i Rådet i den nærmeste fremtid.

Kommissionen har udarbejdet en rapport om Italien, som er på kant med Stabilitets- og Vækst-

pagtens gældsregel. Kommissionen finder i rapporten, at Italien ikke har nedbragt gælden til-

strækkeligt hurtigt i henhold til reglerne. Afvigelsen fra kravene opvejes desuden ikke

–

som det

ellers har været tilfældet hidtil - af de relevante faktorer, som undersøges ifølge reglerne. Herunder

er den økonomiske situation relativt gunstig, MTO-reglerne (dvs. reglerne om efterlevelse af og

tilpasning hen imod mellemfristede mål for struktursaldoen

–

MTO) er ikke efterlevet, og vigtige

strukturreformer tilbagerulles. Kommissionen lægger derfor op til, at Italien tildeles en EDP-

henstilling under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler. Det konkrete forslag til en

henstilling foreligger dog endnu ikke.

Ungarn og Rumænien har i forvejen MTO-henstillinger pga. væsentlige afvigelser fra Stabilitets-

og Vækstpagtens forebyggende regler. Kommissionen vurderer ikke, at de to lande har levet op til

disse henstillinger og stiller derfor forslag til Rådet om beslutninger om, at hhv. Ungarn og Ru-

mænien ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag. Kommissionen stiller også forslag til Rådet om

reviderede MTO-henstillinger til de to lande. Begge de foreslåede henstillinger indebærer krav om

en forbedring af den strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i både 2019.

Der ventes at være støtte til Kommissionens vurdering af Italien og de konkrete forslag om Un-

garn og Rumænien.

Regeringen støtter de konkrete forslag om MTO-henstillinger til Ungarn og Rumænien og kon-

klusionen om, at Italien bør tildeles en EDP-henstilling.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018, som led i den løbende over-

vågning af landenes finanspolitik, en pakke med vurderinger og forslag til skridt

under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Sagerne ventes behandlet i Rådet i den

nærmeste fremtid. Pakken indeholder en rapport om Italiens efterlevelse af Stabi-

litets- og Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen fremsætter i pakken også føl-

gende 4 konkrete forslag:



rådsbeslutning om, at

Rumænien

ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag

til efterlevelse af sin aktuelle MTO-henstilling

tildeling af en revideret MTO-henstilling til

Rumænien

rådsbeslutning om, at

Ungarn

ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag til

efterlevelse af sin aktuelle MTO-henstilling

tildeling af en revideret MTO-henstilling til

Ungarn.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske

underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, og at den offentlige bruttogæld ikke

må overstige 60 pct. af BNP. Er gælden kommet over 60 pct. af BNP skal landet

sikre, at den nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden

årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den andel af gælden, der

ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode.

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,

laver Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal

tildeles en EDP-henstilling, under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder

særligt økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for

struktursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af

strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en

henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

og excepti-

onel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).

Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande som ikke har EDP-henstillinger er underlagt Stabilitets og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således sikre tilpasning hen imod deres individuelt fast-

satte mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en offentlig

nettoudgiftsvækst

(målt ved EU’s udgiftsregel

), som er i overensstemmelse med

den pågældende tilpasning af struktursaldoen.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der

er tale om en helhedsvurdering, som både omfatter struktursaldoen og udgiftsreg-

len samt evt. andre relevante forhold. Med styrkelsen af EU’s finanspolitiske reg-

ler i 2011 (”six-packen”) blev det muligt for Rådet at åbne en procedure for væ-

sentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP) og tildele særlige

forebyggende henstillinger (”MTO-henstillinger”) til lande, som vurderes at have

en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

. Sådanne henstillinger kan

kun tildeles "ex post", dvs. på baggrund af observerede overskridelser i de to se-

nest afsluttede år.

Sanktionsmuligheder

Kommissionen har under Stabilitets- og Vækstpagten mulighed for at foreslå gra-

duerede sanktioner overfor eurolande,

jf. nedenstående tabel.

Kommissionen kan

derudover foreslå suspendering af midler fra EU-fonde til både euro- og ikke-

eurolande, hvis et land ikke lever op til kravene i en EDP-henstilling.

I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor ét eller to år

Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter

og konjunkturbetingede ledighedsudgifter) som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land

gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med

tilpasningen i struktursaldoen.

Der foreligger en "væsentlig afvigelse" (”significant deviation")”,

hvis der afviges mindst �½ pct. af BNP i et enkelt år eller

sammenlagt over to år fra MTO, fra tilpasningen hen imod MTO eller fra udgiftsbenchmarket.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Tabel 1

Sanktionsmuligheder overfor eurolande

Korrigerende del af reglerne

Tildeling af EDP-henstilling

ikke-rentebærende deponering

på 0,2 pct. af BNP, hvis over-

skridelsen af reglerne er alvorlig, eller hvis der allerede har været en

optrapning af proceduren under de forebyggende regler.

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

bøde

på 0,2 pct. af BNP.

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

Hel eller delvis

suspendering af midler fra EU-fonde*

(kan benyttes

overfor alle EU-lande, også ikke-eurolande).

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

ikke-rentebærende deponering

Stemmeregel: Kvalificeret flertal

Utilstrækkelig efterlevelse af et pålæg

bøde

med en fast del på i udgangspunktet 0,2 pct. af BNP samt en

variabel del svarende til 1/10 af overskridelsen af det nominelle saldo-

krav i pålægget. Maks. 0,5 pct. af BNP

Stemmeregel: Kvalificeret flertal

Utilstrækkelig efterlevelse af en EDP-henstilling

Tildeling af et pålæg (skærpet EDP-henstilling)

Forebyggende del af reglerne

Tildeling af MTO-henstilling

Utilstrækkelig efterlevelse af en MTO-henstilling

rentebærende deponering

på 0,2 pct. af BNP

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

Anm.: * Sanktionsmulighederne, med undtagelse af suspendering af midler fra EU-fonde, gælder kun for eurolande.

Sanktionerne har i udgangspunktet den i tabellen angivne størrelse, men kan nedsættes af Kommissionen

eller Rådet i begrundede tilfælde.

Kilde: EU-traktens artikel 126.11 samt EU-forordningerne 1166/97, 1167/97, 1055/2005, 1056/2005, 1173/2011,

1177/2011 og 1303/2013

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag

vedr. MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrække-

lige tiltag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-

henstillinger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af

henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om ufor-

holdsmæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer

Rådet afgørelse med kvalificeret flertal

I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer lan-

dene ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager,

som vedrører eurolande. Danmark har således stemmeret i sagerne om Rumænien

og Ungarn, men ikke i sagen om Italien.

Sanktionsmulighederne overfor eurolande har hjemmel i Traktatens artikel 121 og

126. Stemmereglerne er angivet i figur 1. Kun eurolande stemmer om sanktioner,

der har hjemmel i artikel 121 og 126.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

3. Indhold

Italien

Italiens gæld er ca. 131 pct. af BNP. Da den er over 60 pct. af BNP, skal Italien

sikre gældsreduktion i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagtens gælds-

regel.

Italiens gæld er dog de senere år ikke faldet tilstrækkeligt ift. gældsreglens krav.

Kommissionen har derfor udarbejdet rapporter for brud på gældsreglen. Rappor-

terne har hidtil vist, at forskellige relevante faktorer (navnlig svag økonomisk ud-

vikling, fremskridt med strukturreformer og tilstrækkelige fremskridt med at nå

MTO) gjorde, at Italien samlet set ikke skulle tildeles en EDP-henstilling. Styrken

af de formildende relevante faktorer har dog været aftagende, og Kommissionen

understregede i sin rapport om Italien fra maj 2018, at der ville være behov for

yderligere strukturel tilpasning i 2018, hvis fremskridt hen imod MTO fortsat

skulle udgøre en formildende faktor.

Kommissionen har nu udarbejdet en opdateret rapport, som viser, at Italien fort-

sat ikke nedbringer gælden tilstrækkeligt. Gælden vurderes fra 2015 til 2019 kun at

falde 0,6 pct. af BNP. Gabet til gældsreglens krav var 5,2 pct. af BNP i 2016, 6,6

pct. af BNP i 2017 og 2018, og i 2019 ventes der et gab på 6,7 pct. af BNP. Italien

har heller ikke gennemført tilstrækkelige strukturelle budgetforbedringer i 2018 i

henhold til MTO-reglerne, og Italien ventes med budgetudspillet for næste år des-

uden at svække struktursaldoen betydeligt fra -1,8 pct. af BNP i 2018 til -3,0 pct.

af BNP i 2019. Italien bevæger sig således betydeligt væk fra sit MTO på 0,0 pct.

af BNP

–

modsat reglernes krav, om at Italiens struktursaldo skal nærme sig MTO

med 0,6 pct. af BNP i både 2018 og 2019. Italiens faktiske saldo skønnes i 2019 til

-2,9 pct. af BNP

–

lige netop indenfor Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.-grænse

–

og -3,1 pct. af BNP i 2020 (som dog er en teknisk fremskrivning, da finansloven

for 2020 først laves i efteråret 2019). Rapporten peger samtidig på, at den økono-

miske situation har været relativt gunstig de senere år og på, at Italiens planer om

tilbagerulning af vigtige strukturreformer, særligt på pensionsområdet, udgør en

forværrende omstændighed.

Tabel 2

Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Strukturel budgetforbedring

Bruttogæld

Underefterlevelse af

gældsreduktionskravet

2016

-2,5

-1,5

-1,0

131,4

5,2

2017

-2,4

-1,8

-0,3

131,2

6,6

2018

-1,9

-1,8

0,0

131,1

6,6

2019

-2,9

-3,0

-1,2

131,0

6,7

2020

-3,1

-3,5

-0,5

131,1

ikke angivet

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

* Inkl. akkumuleret underefterlevelse.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Italien, COM(2018)809

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Kommissionens konkluderer i sin rapport, at Italien ikke længere kan siges at ef-

terleve gældsreglen - heller ikke når alle relevante faktorer tages med i vurderin-

gen. Kommissionen finder derfor, at Italien bør tildeles en henstilling om ned-

bringelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen.

Rådets Økonomiske og Finansielle Komité skal nu indenfor 14 dage af offentlig-

gørelsen af Kommissionens rapport om Italien afgive en udtalelse om sagen. På

basis af denne rapport ventes Kommissionen derefter at stille forslag til Rådet om

en rådsbeslutning, om at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud

Italien, samt om tildeling af en EDP-henstilling til Italien. De konkrete forslag

ventes i udgangspunktet først behandlet på ECOFIN i starten af 2019.

Kommissionen kan vælge samtidig at stille forslag om, at Italien pålægges at ind-

betale et ikke-rentebærende depositum til EU svarende til 0,2 pct. af BNP (ca. 3,5

mia. euro), hvis der vurderes at være tale om en alvorlig overtrædelse af reglerne.

Rumænien

Rådet tildelte 16. juni 2017 Rumænien en MTO-henstilling om at forbedre den

strukturelle saldo mhp. at sikre hurtig tilbagevenden til Rumæniens mellemfristede

mål for struktursaldoen (MTO), som er på -1 pct. af BNP. Rådet har sidenhen

revideret henstillingen to gange, hhv. 5. december 2017 og igen 22. juni 2018,

hvor Rumænien begge gange vurderedes ikke at have levet op til kravene i de da-

værende henstillinger.

Rumæniens aktuelle henstilling indebærer krav om en forbedring af den struktu-

relle saldo på mindst 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019. Det indebærer, at den

maksimale udgiftsvækst ikke må overstige 3,3 pct. i 2018 og 5,1 pct. i 2019.

Kommissionen vurderer imidlertid, at Rumænien heller ikke har gjort nok for at

efterleve denne reviderede MTO-henstilling, idet ingen af målene er nået,

jf. tabel

Kommissionen stiller derfor forslag om en rådsbeslutning om utilstrækkelige

tiltag til efterlevelse af henstillingen.

Kommissionen stiller også forslag om tildeling af en ny revideret MTO-

henstilling. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav om en forbedring af

den strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019, hvilket svarer til, at nettoudgifts-

væksten ikke må overstige 4,5 pct. i 2019. Rumænien planlægger aktuelt at

forværre

struktursaldoen med 1,0 pct. af BNP i 2019 og øge nettoudgifterne med 7,5 pct. af

BNP.

Det bemærkes, at Kommissionens prognose peger på en risiko for, at Rumænien

overskrider 3 pct.-grænsen for den faktiske saldo i år og næste år. Kommissionen

har dog ikke udarbejdet nogen rapport om dette, idet det vurderes, at den foreslå-

ede reviderede MTO-henstilling vil sikre, at underskuddet bringes under 3 pct. af

BNP i 2019. Det er muligt, at Kommissionen senere vil revurdere behovet for en

EDP-henstilling.

Beslutningen vedrører en overskridelse af gældsreglen, men den relevante rådsbeslutning tager navn efter underskuddet,

uanset om underskuds- eller gældsreglen brydes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Tabel 3

Rumæniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling af juni 2017

- Krav i henstilling af december 2017

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til ny revideret henstilling

Nominel nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i henstilling af juni 2017

- Krav i henstilling af december 2017

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til ny revideret henstilling

Bruttogæld

2017

-2,9

-3,4

-1,2

min. 0,5

15,5

maks. 3,3

35,1

2018

-3,3

0,04

min. 0,8

11,3

maks. 3,3

35,1

2019

-3,4

-0,1

min 0,8

min. 1,0

7,5

maks. 5,1

maks. 4,5

35,9

38,2

2020

-4,7

-4,6

-1,2

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Rumænien (SWD(2018)503)

Ungarn

Ungarn blev tildelt en første MTO-henstilling 22. juni 2018, idet Ungarn vurdere-

des at afvige væsentligt fra kravene under de forebyggende regler. Det var Un-

garns første MTO-henstilling. Indstillingen indebærer krav om en

forbedring

af den

strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2018, hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæk-

sten ikke må overstige 2,8 pct. i 2018.

Kommissionens efterårsprognose viser imidlertid, at struktursaldoen ventes

forvær-

ret

med 0,4 pct. af BNP i 2018. Udgiftsvæksten i 2018 skønnes til 7,0 pct. Ungarn

er således langt fra at leve op til kravene i henstillingen.

Kommissionen stiller derfor forslag om, at Ungarn tildeles en revideret MTO-

henstilling. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav en forbedring af den

strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019, hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæk-

sten ikke må overstige 3,3 pct. i 2019. Rumænien planlægger aktuelt at forbedre

struktursaldoen med 0,5 pct. af BNP i 2019 og øge nettoudgifterne med 5,3 pct. af

BNP.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

Tabel 4

Ungarns offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til revideret henstilling

Nominel nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til revideret henstilling

Bruttogæld

2017

-2,2

-3,4

-1,7

11,8

73,3

2018

-2,4

-3,8

-0,4

min. 1,0

7,0

maks. 2,8

72,9

2019

-1,9

-3,3

0,5

min. 1,0

5,3

maks. 3,3

70,3

68,6

2020

-1,8

-3,0

0,3

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Ungarn (SWD(2018)504)

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således po-

sitive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Dan-

mark, herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel støtte til beslutningerne vedr. Italien, Rumænien og Ungarn.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at

der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed,

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 30: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4/12-18, fra finansministeren

mhp. at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser. Det er særligt afgøren-

de, at der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider (som

landene generelt aktuelt oplever), således at man ikke medvirker til overophedning

af økonomien og samtidig sikrer råderum til at modgå fremtidige økonomiske

tilbageslag. Regeringen ser således med stor alvor på de overlagte overskridelser af

reglerne, herunder de manglende efterlevelse af tidligere MTO-henstillinger, som

de pågældende sager vedrører.

Regeringen støtter, at Italien tildeles en EDP-henstilling, idet Italien klart over-

skrider reglerne. Det er vigtigt, at Italien får nedbragt sin gæld og sit underskud i

overensstemmelse med reglerne mhp. at sikre tillid fra markederne og undgå nye

kriser og derigennem skabe rammerne for fornyet vækst og jobskabelse. Regerin-

gen vil tage nærmere stilling til de konkrete forslag, når disse foreligger.

Regeringen støtter forslagene om Rumænien og Ungarn, som overskrider MTO-

reglerne betydeligt. Regeringen havde desuden gerne set, at Kommissionen havde

udarbejdet en rapport om, hvorvidt Rumænien bør tildeles en EDP-henstilling på

baggrund af den skønnede overskridelse af 3 pct.-grænsen for det faktiske under-

skud både i år og de kommende år.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løben-

de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De konkrete

sager om Rumæniens og Ungarns eksisterende MTO-henstillinger er forelagt i

perioden 2017-2018.