Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 28
Offentligt
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Kære Rasmus Jarlov
Finansudvalget tiltrådte på mødet den 21. juni 2018 aktstykke 147 om dispo-
nering af overskuddet fra salget af erindringsmønten i anledning af Regent-
parrets guldbryllup.
Efter at aktstykket var tiltrådt af et enigt Finansudvalg, kom det frem i pres-
sen, at virksomheden der stod bag afholdelse af e-sportseventen BLAST Pro
Series i Københavns Royal Arena den 3. november 2018, var delvist ejet af
den nytiltrådte uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
På den baggrund udbad Finansudvalget sig en redegørelse for det forløb
mht. sagsbehandling mv. der lå forud for fremsendelsen af aktstykket den 13.
juni 2018. I forlængelse heraf blev der stillet en række opfølgende spørgs-
mål.
Finansudvalget har drøftet redegørelsen og svarene, og udvalget ønsker på
den baggrund at understrege, at Finansudvalget finder det utilfredsstillende,
at udvalget ikke blev orienteret om, at selskabet RFRSH, der stod bag Turne-
ringen BLAST Pro Series var delvist ejet af uddannelses- og forskningsmini-
steren. Herudover ville Finansudvalget have sat pris på, om de overvejelser i
ministeriet, der lå til grund for dialogen med RFRSH om at støtte til BLAST
Pro Series var betinget af, at ministeren afhændede sine anparter, var kom-
met til Finansudvalgets kundskab forud for, at aktstykket blev tiltrådt.
Finansudvalget har noteret sig, at ministeriet ikke vurderede, at oplysningen
om uddannelses- og forskningsministerens afvikling af sit engagement i
RFRSH var aktuel i forhold til behandlingen af aktstykket, fordi ministeren
havde givet tilsagn om og var i proces med at afhænde sit engagement i
RFRSH snarest muligt. Finansudvalget deler ikke denne vurdering.
15. november 2018
J.nr.: 18-000953-2
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 2