FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 24
Offentligt

November 2018

— 3/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Udredningsretten

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

3/2018

Beretning om

udredningsretten

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i maj 2019.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-584-8

ISBN pdf 978-87-7434-585-5

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om udredningsretten

Udredningsretten er en lovbunden patientrettighed, som sikrer en læge-

faglig vurdering af, hvad en patient fejler, og hvilken behandling der

eventuelt skal igangsættes. Udredningsretten forpligter regionerne til at

udrede patienterne inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor sygehuset

modtager henvisningen. Udredningsretten blev indført i 2013.

Folketinget styrkede udredningsretten i 2016 for at sikre, at flere patien-

ter hurtigere fik afklaret deres behov for behandling. Sundheds- og Æl-

dreministeriets monitorering af udredningsretten viser, at overholdelsen

ikke er blevet forbedret siden, da udredningsretten fortsat ikke overhol-

des for 10-20 % af patienterne.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i man-

ge tilfælde ikke følger lovgivningen, når patienter udredes. Dette skyl-

des bl.a., at regionerne ikke har en ensartet forståelse af, hvornår ud-

redningsretten er overholdt.

Konsekvensen er, at ikke alle patienter, der har ret til det, får et til-

bud om hurtigere udredning et andet sted.

Statsrevisorerne bemærker:

•

At regionerne efterspørger mere vejledning fra Sundheds- og Ældre-

ministeriet om, hvornår udredningsretten er overholdt, men at mini-

steriet vurderer, at det nuværende regelsæt er tilstrækkeligt.

•

At vejledning og information til patienter kan styrkes, så patienterne

i højere grad forstår deres rettigheder, og så patienterne kan udredes

hurtigere. Rigsrevisionens brugerundersøgelse viser, at Region Midt-

jyllands indkaldelsesbreve fremhæves af patienterne som overskueli-

ge, bl.a. fordi den første side indeholder alle nødvendige oplysninger.

•

At Rigsrevisionens stikprøvegennemgang af 322 udredningsforløb in-

dikerer, at overholdelsen af udredningsretten reelt kan være lavere,

end Sundheds- og Ældreministeriets monitorering viser.

14. november 2018

Henrik Thorup*

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

* Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne støtter Rigsrevisionens anbefaling om, at regionerne og

Sundheds- og Ældreministeriet sammen bør tilrettelægge den fortsatte

implementering af udredningsretten, så patienter inden for alle specia-

ler tilbydes hurtig udredning i overensstemmelse med lovgivningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Regionernes overholdelse af udredningsretten ................................................................. 8

2�½1. Identifikation og registrering af udredningspatienter ....................................................... 9

2�½2. Hurtig udredning ............................................................................................................................. 13

2�½3. Færdigudredning ............................................................................................................................ 17

2�½4. Udredningsplaner ........................................................................................................................... 22

3. Vejledning og information til udredningspatienter ........................................................ 26

3�½1. Informationskrav ved indkaldelsen ........................................................................................ 27

3�½2. Patienternes forståelse af indkaldelsesbrevet ................................................................. 31

Bilag 1. Metodisk tilgang ........................................................................................................................ 37

Bilag 2. Sundhedsdatastyrelsens monitorering .......................................................................... 43

Bilag 3. Hjemmesiden mitsygehusvalg.dk ..................................................................................... 45

Bilag 4. Regionernes indkaldelsesbreve......................................................................................... 46

Bilag 5. Ordliste .......................................................................................................................................... 60

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1,

jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Sundheds- og Ældremini-

steriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Astrid Krag: oktober 2011 - februar 2014

Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015

Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016

Ellen Trane Nørby: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældremini-

steriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Udretningsretten

1. Denne beretning handler om retten til hurtig udredning (herefter udredningsretten),

som er en lovbunden patientrettighed. Udredning er en lægefaglig vurdering af, hvad

en patient fejler, og hvilken behandling der eventuelt skal igangsættes. Formålet med

udredningsretten er, at alle patienter skal tilbydes udredning inden for 30 dage, hvis

det er fagligt muligt, så de undgår unødig ventetid. For patienten betyder et hurtigt

udredningsforløb, at patienten hurtigt får klarhed over, hvad patienten i givet fald fej-

ler, så behandling kan påbegyndes hurtigst muligt.

Udredningsretten forpligter regionerne til at udrede patienterne inden for 30 dage fra

det tidspunkt, hvor sygehuset modtager henvisningen. Hvis regionen ikke selv kan til-

byde udredning inden for 30 dage, skal patienten tilbydes at få hele eller dele af sin

udredning foretaget på et andet offentligt sygehus eller på et privathospital. Hvis re-

gionen på grund af manglende kapacitet ikke kan tilbyde udredning inden for 30 da-

ge på hverken egne eller andre offentlige sygehuse eller privathospitaler, får patien-

ten ret til udvidet frit sygehusvalg og dermed ret til at vælge et privathospital, der kan

udrede patienten hurtigere.

2. Siden udredningsretten blev indført i 2013, har den hvert år indgået i økonomiafta-

len mellem regeringen og regionerne. I 2015 evaluerede Sundheds- og Ældreministe-

riet og Danske Regioner udredningsretten. Evalueringen viste bl.a., at andelen af pa-

tienter, som regionerne udredte inden for 30 dage, var konstant og ikke var blevet for-

bedret. Folketinget ønskede, at flere patienter blev udredt hurtigt, og styrkede derfor

udredningsretten i 2016, så patienterne fik udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen på

grund af manglende kapacitet ikke kunne tilbyde udredning inden for 30 dage.

3. Sundheds- og Ældreministeriet har i 2016 med inddragelse af regionerne revideret

vejledningen om, hvornår udredningsretten er overholdt. Derudover har ministeriet

sammen med regionerne opstillet 5 principper for god information om patientrettig-

heder, som skal bidrage til, at regionernes information til patienterne bliver mere ens-

artet og lettere at forstå. Det fremgår af økonomiaftalen for 2019, at hurtig udredning

og behandling af patienterne er centralt i sundhedsindsatsen. Hurtig udredning kom-

mer sammen med behandling af høj, ensartet kvalitet og sammenhæng på tværs af

aktører til at være én af de fremadrettede målsætninger i styringen af sundhedsom-

rådet. Parterne er enige om, at regionernes pligt til at sikre patienterne en ensartet og

tydelig information om rettighederne er centralt for overholdelsen af patientrettighe-

derne.

Alle patienter, der er henvist

og visiteret til udredning, er

omfattet af udredningsretten.

For patienter med mistanke

om livstruende kræft- eller

hjertesygdomme er der dog

fastsat særlige bestemmelser.

Akutte patienter, der ankom-

mer til sygehuset uden forud-

gående henvisning, er ikke

omfattet af udredningsretten.

Evaluering af udred-

ningsretten

Det fremgår af økonomiafta-

len for 2013, at resultaterne af

udredningsretten skal evalue-

res 1 år efter ikrafttræden med

henblik på at vurdere behovet

for justeringer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Introduktion og konklusion

4. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2017. Baggrun-

den for undersøgelsen er, at antallet af udredningspatienter har været stigende, siden

udredningsretten blev indført, men udredningsretten overholdes ifølge Sundheds- og

Ældreministeriets monitorering stadig ikke i 10-20 % af de 500.000-600.000 udred-

ningsforløb, som regionerne registrerer hvert år. Overholdelsen af udredningsretten

har vist større regionale udsving, men på trods af et ønske om at sikre flere patienter

hurtigere udredning viser monitoreringen, at andelen af patienter på landsplan, hvor

udredningsretten er overholdt, har været uændret, siden rettigheden blev styrket i

2016.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne sikrer, og Sundheds- og

Ældreministeriet understøtter, at patienter har lige adgang til hurtig udredning. Vi be-

svarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Følger regionerne lovgivningen, når patienter udredes?

Bidrager vejledning og information til, at patienter udredes hurtigst muligt?

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at patienter har

lige adgang til hurtig udredning, og at Sundheds- og Ældreministeriet i højere grad

kan understøtte regionerne i at implementere udredningsretten korrekt. Regionerne

har ikke implementeret lovgivningen om ret til hurtig udredning ens. Konsekvensen

er, at det er usikkert, i hvilket omfang patienter får de rettigheder, de har krav på, og

om de kan gøre brug af dem.

Folketinget styrkede i 2016 udredningsretten for at sikre, at flere patienter hurtigt får

afklaret deres behov for behandling. Sundheds- og Ældreministeriets monitorering af

udredningsretten viser, at overholdelsen ikke er blevet forbedret siden, idet udred-

ningsretten fortsat ikke overholdes for 10-20 % af patienterne. Rigsrevisionens under-

søgelse viser, at overholdelsen reelt kan være lavere, end monitoreringen viser.

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i mange tilfælde ikke følger lovgivningen, når

patienter udredes. Undersøgelsen viser, at regionerne ikke har den samme forståelse

af, hvornår udredningsretten er overholdt, og derfor har implementeret udrednings-

retten forskelligt. Flere afdelinger fortsætter patienternes udredning efter, at patien-

ten er registreret færdigudredt. Undersøgelsen viser, at det særligt inden for nogle

specialer er vanskeligt for afdelingerne at vurdere, hvornår en patient er færdigud-

redt. Konsekvensen er, at det er usikkert, i hvilket omfang patienterne får opfyldt ud-

redningsretten. Samtidig viser undersøgelsen, at regionerne i mange tilfælde kun for-

holder sig til, om patientens første tid ligger inden for 30 dage, og ikke, om det samle-

de udredningsforløb forventes at overstige 30 dage. Konsekvensen er, at ikke alle pa-

tienter, der har ret til det, får et tilbud om hurtigere udredning et andet sted. Under-

søgelsen viser, at regionerne efterspørger mere vejledning fra Sundheds- og Ældremi-

nisteriet om, hvornår udredningsretten er overholdt, mens ministeriet vurderer, at

det nuværende regelsæt er tilstrækkeligt til, at regionerne kan implementere udred-

ningsretten korrekt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Introduktion og konklusion |

Rigsrevisionen vurderer, at vejledning og information til patienter i endnu højere grad

kan bidrage til, at patienterne udredes hurtigt. Det er væsentligt, at patienterne forstår

deres rettigheder, og hvordan de skal gøre brug af dem. Undersøgelsen viser, at alle

regionerne oplyser generelt om patientrettigheder i et indkaldelsesbrev. Derudover

lever regionernes indkaldelsesbreve i overvejende grad op til Sundheds- og Ældremi-

nisteriets informationskrav om fx oplysninger om tid og sted, men 2 regioner oplyser

ikke, hvor patienten kan blive udredt hurtigere, hvis det sygehus, patienten er henvist

til, ikke kan overholde udredningsretten. Undersøgelsen viser videre, at indkaldelses-

brevene i højere grad kan opfylde ministeriets principper for god information om pati-

entrettigheder. Rigsrevisionens brugerundersøgelse viser, at de fleste patienter ud fra

indkaldelsesbrevet forstår, at de har mulighed for at blive udredt hurtigere, men at de

ofte forveksler de forskellige patientrettigheder. Konsekvensen er, at det ikke i alle til-

fælde er tydeligt for patienten, hvilke konkrete muligheder patienten kan gøre brug af

for at blive udredt hurtigere.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet

sammen bør tilrettelægge den fortsatte implementering af udredningsretten, så regio-

nerne kan sikre, at patienter i alle regioner og inden for alle specialer tilbydes hurtig

udredning i overensstemmelse med lovgivningen.

1.2. Baggrund

6. Udretningsretten blev vedtaget af Folketinget i 2012 og trådte i kraft i september

2013 for somatikken og i 2014 i psykiatrien. Da rettigheden blev styrket i 2016, blev

der samtidig med finansloven for 2016 afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt

fra 2017 til opbygning af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre patienterne

rettidig udredning og behandling. Regionerne har i forbindelse med implementerin-

gen af udredningsretten arbejdet med at tilpasse kapaciteten, så patienterne kan ud-

redes hurtigt.

7. Sundhedsloven giver i dag patienter ret til hurtig udredning, frit sygehusvalg og ud-

videt frit sygehusvalg. Formålet med udredningsretten er at sikre, at patienterne ud-

redes hurtigt, og at regionerne bruger andre regioners sygehuse og privathospitaler,

når de ikke selv har kapacitet til at udrede patienten hurtigt. For patienterne betyder

det, at de hurtigere får afklaret, om de har behov for behandling, og dermed også hur-

tigere kan modtage den relevante behandling, når det er nødvendigt. For regionerne

betyder det, at kapaciteten bruges bedre på tværs af sygehusene.

Det frie sygehusvalg skal sikre patienterne valgfrihed til selv at vælge, hvilket syge-

hus, hvilken klinik mv. de gerne vil udredes eller behandles på. Når patienten benytter

det frie sygehusvalg til at komme på et sygehus i en anden region end den region, pa-

tienten bor i, skal dette sygehus udrede patienten inden for 30 dage. Hvis sygehuset

ikke kan nå det inden for 30 dage, skal patienten oplyses om, at patientens ret til hur-

tig udredning forudsætter, at patienten henvises tilbage til den region, patienten bor i.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Introduktion og konklusion

Aftalesygehus

Et aftalesygehus er et privat-

hospital eller en klinik, som

har en aftale med regionerne.

For at benytte det udvidede

frie sygehusvalg til at komme

på et aftalesygehus kræves

det, at der er mindst ét syge-

hus, der har indgået aftale

med regionerne om den un-

dersøgelse eller behandling,

patienten skal have foretaget.

Der er ikke aftalesygehuse på

alle udrednings- og behand-

lingsområder.

Det udvidede frie sygehusvalg træder først i kraft, når regionen af kapacitetsmæssi-

ge årsager ikke kan udrede patienten inden for 30 dage. I disse tilfælde får patienten

ret til at vælge et privathospital, som Danske Regioner har indgået aftale med – et så-

kaldt aftalesygehus.

8. Sundheds- og Ældreministeriet har beskrevet, hvordan rettighederne skal fortol-

kes og håndteres i

Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling mv.,

Vejledning om

frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til

henviste patienter

(herefter vejledning om frit sygehusvalg m.m.) og i pjecen

Når du

er henvist til sygehus.

Regionerne har ansvaret for, at rettighederne overholdes i

praksis.

Udredning

9. Et udredningsforløb begynder, når en patient henvises til udredning på et sygehus,

og afsluttes, når patienten enten får afkræftet, at der er behov for behandling, eller

tilbydes behandling. Figur 1 illustrerer dette.

Figur 1

Udredningsforløb

Henvisning

Indkaldelse

Praktiserende læge e.l.

henviser patienten til

sygehuset

Sygehuset visiterer

patienten til udredning

og indkalder patienten

Patienten udredes, og

mistanke om sygdom

bekræftes eller afkræftes

Patientens eventuelle

behandling påbegyndes

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af vejledningen om frit sygehusvalg m.m.

Udredning

Udredning er et undersøgel-

sesforløb, der har til formål

enten at afkræfte mistanke

om sygdom eller afdække pa-

tientens tilstand eller sygdom-

mens karakter og på den bag-

grund vurdere, om og i givet

fald hvilken behandling patien-

ten skal tilbydes.

Figur 1 viser, at et udredningsforløb i sygehusregi begynder med en henvisning. Patien-

ten bliver ofte henvist fra egen læge, men det kan også være andre enheder, fx en an-

den afdeling på sygehuset, der henviser patienten. Når sygehuset har modtaget hen-

visningen, vurderer sygehuset, om der er tale om en udredningspatient, og visiterer i

så tilfælde patienten til udredning. Sygehuset sender et indkaldelsesbrev til patienten

senest 8 hverdage efter, at sygehuset har modtaget henvisningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Introduktion og konklusion |

I indkaldelsesbrevet skal patienten informeres om, hvor og hvornår patienten kan til-

bydes udredning, og hvilke rettigheder patienten har og betingelserne herfor. Syge-

huset skal udrede patienten inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. De 30 dage

tæller fra den dag, sygehuset modtager henvisningen, til patienten er færdigudredt.

Hvis patienten ikke forventes udredt inden for 30 dage på det oprindelige sygehus,

skal patienten informeres om, hvor patienten ellers kan udredes inden for 30 dage,

eller alternativt oplyses om, at patienten har ret til udvidet frit sygehusvalg. I de tilfæl-

de, hvor patienten ikke kan udredes inden for 30 dage, skal patienten have en udred-

ningsplan, som er en plan for det videre forløb. Det gælder uanset årsagen til, at pa-

tienten ikke kan udredes inden for 30 dage.

Udredningen er afsluttet, når patienten enten har fået afkræftet mistanke om sygdom

eller kan informeres om sygdommens karakter og behandlingsmuligheder. Regionen

skal tilbyde patienten at påbegynde behandling inden for 30 dage. Kan regionen ikke

det, har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg til behandling.

Registrering af udredningsforløb

10. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har siden 2014 fulgt overholdelsen

af udredningsretten på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens monitorering af områ-

det. Monitoreringen er Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes redskab til at

vurdere, om udredningsretten overholdes. Monitoreringen er baseret på regionernes

registreringer. Det er derfor en forudsætning, at regionerne registrerer ensartet, hvis

monitoreringen skal være retvisende.

11. I økonomiaftalen for 2016 blev Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne enige

om at tilpasse Sundhedsdatastyrelsens monitoreringsmodel. Baggrunden var, at mo-

nitoreringen indtil da kun havde vist andelen af patienter, der ikke blev udredt inden

for 30 dage, og ikke årsagerne hertil. Den nye monitoreringsmodel trådte i kraft den

1. oktober 2016.

Tilpasningen af monitoreringsmodellen betød, at regionerne nu skal registrere årsa-

gen til, at udredningen overstiger 30 dage. I vejledningen om frit sygehusvalg m.m.

skelnes der mellem gyldige årsager til, at udredningsforløbet strækker sig over mere

end 30 dage, fx at patienten selv har ønsket at flytte sin tid, og årsager, hvor udred-

ningsretten ikke er overholdt, fx manglende kapacitet. I den nuværende monitorering

fremgår der forskellige årsager til, at udredningsretten er henholdsvis overholdt og

ikke overholdt. Sundhedsdatastyrelsen har med input fra regionerne udarbejdet en

registreringsvejledning, der angiver, hvordan regionerne skal registrere årsagen i de

forskellige situationer.

Opfølgning på regionernes overholdelse af udredningsretten

Årsager, hvor udrednings-

retten er overholdt, selv

om udredningen oversti-

ger 30 dage

•

Faglige årsager

•

Patientens ønske om sene-

re udredning

•

Patientens afslag på tilbud

om hurtigere udredning et

andet sted.

Årsager, hvor udrednings-

retten ikke er overholdt,

og udredningen oversti-

ger 30 dage

•

Manglende kapacitet

•

Udredningsplan givet efter

30 dage

•

Ingen udredningsplan

•

Andre årsager.

12. Udredningsretten gælder som udgangspunkt for alle patienter, der er henvist til

udredning, men det kan være vanskeligt at nå en overholdelse på 100 %. Det skyldes

bl.a., at der er tilfælde, hvor regionen ikke kan finde et hurtigere udredningstilbud, og

patienten i praksis ikke kan bruge det udvidede frie sygehusvalg, fordi der ikke er et

aftalesygehus på området.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Introduktion og konklusion

Nationale mål for kvalite-

ten i sundhedsvæsenet

I 2016 blev regeringen, Dan-

ske Regioner og KL enige om

8 nye nationale mål for kvali-

teten i sundhedsvæsenet.

13. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet generelt har stort fokus

på regionernes overholdelse af udredningsretten og løbende følger udviklingen. Hur-

tig udredning indgår sammen med hurtig behandling som ét af 8 nationale mål for

kvaliteten i sundhedsvæsenet. Målopfyldelsen vurderes ud fra, om den enkelte regi-

ons udvikling er positiv eller negativ, og hvordan regionens niveau ligger i forhold til

landsgennemsnittet. Der er således ikke sat specifikke mål for, hvor høj regionernes

målopfyldelse bør være, og der lægges med de nationale mål op til, at det er de en-

kelte regioners ansvar at forankre målene til lokalt definerede mål og indsatser. Sam-

tidig har ministeriet dog oplyst, at udredningsretten er en lovbunden rettighed, som

regionerne har pligt til at overholde. Alle regionerne følger ligeledes deres egen over-

holdelse af udredningsretten.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

14. Undersøgelsens revisionskriterier tager udgangspunkt i sundhedslovens bestem-

melser om ret til hurtig udredning, ret til frit sygehusvalg og ret til udvidet frit syge-

husvalg, bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling mv.

og vejledning nr. 9955 af 22. september 2016 om frit sygehusvalg, udvidet frit syge-

husvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter. Endelig tager re-

visionskriterierne udgangspunkt i Sundhedsdatastyrelsens registreringsvejledning af

8. marts 2017 vedrørende monitorering af udredningsretten.

kapitel 2

undersøger vi, om regionerne følger lovgivningen, når patienter udredes.

Det gør vi ud fra beskrivelsen af, hvornår udredningsretten er overholdt, som det er

beskrevet i loven, bekendtgørelsen og vejledningen. Derudover har vi i en stikprøve

af udredningsforløb gennemgået, om regionernes vurdering af, hvornår en patient er

færdigudredt, er i overensstemmelse med lovgivningen, og om registreringen følger

Sundhedsdatastyrelsens registreringsvejledning vedrørende monitorering af udred-

ningsretten.

kapitel 3

undersøger vi, om regionernes vejledning og information bidrager til, at pa-

tienter udredes hurtigst muligt. Revisionskriterierne er i denne sammenhæng baseret

på 7 informationskrav, som Sundheds- og Ældreministeriet i bekendtgørelsen om ret

til sygehusbehandling mv. har opstillet for sygehusenes indkaldelsesbreve. Derudover

er revisionskriterierne baseret på 5 principper for god information om patientrettig-

heder, som fremgår af vejledningen om frit sygehusvalg m.m.

Metode

15. I undersøgelsen indgår de 5 regioner og Sundheds- og Ældreministeriet, herunder

Sundhedsdatastyrelsen. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter

og en stikprøvegennemgang af 322 udredningsforløb. Vi har desuden holdt møder

med alle regionerne og ministeriet. Endelig har vi fået udarbejdet en brugerundersø-

gelse af forsknings- og analyseenheden DEFACTUM, som via interviews har under-

søgt patienternes forståelse af deres indkaldelse til udredning. DEFACTUM har inter-

viewet 62 personer, som har været indkaldt til udredning inden for det kardiologiske

speciale.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Introduktion og konklusion |

I undersøgelsen indgår en kardiologisk afdeling, en ortopædkirurgisk afdeling og en

børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling fra hver af de 5 regioner. Det svarer til i alt 15

afdelinger. Vi har indhentet materiale fra disse afdelinger samt besøgt og interviewet

dem. Vores stikprøve, der består af 322 udredningsforløb, er udtrukket på de afdelin-

ger, som indgår i undersøgelsen.

De 3 specialer er valgt i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet og regioner-

ne med henblik på at afspejle forskellige aspekter ved udredningsretten. De 2 soma-

tiske specialer – ortopædkirurgi og kardiologi – er valgt, fordi vi i undersøgelsen vil af-

spejle de forskelle, der kan være i forståelsen af udredningsretten i både et kirurgisk

og et medicinsk speciale. Derudover giver kapaciteten inden for netop disse 2 specia-

ler patienterne en reel mulighed for at blive udredt på et andet sygehus. Vi har derfor

afgrænset os yderligere til patienter, der kan udredes på sygehusenes hovedfunk-

tionsniveau, for dermed at undgå de meget specialiserede områder, hvor muligheder-

ne for hurtig udredning er mere begrænsede. Endelig er de 2 somatiske specialer

valgt, da der er registreret mange udredningsplaner på disse specialer. Ortopædki-

rurgien er det speciale, hvor der registreres flest udredningsplaner. Børne- og ung-

domspsykiatrien er valgt for at få et psykiatrisk speciale repræsenteret, da regioner-

ne fremhæver psykiatrien som et speciale, hvor det kan være vanskeligt at skelne

mellem udredning og behandling.

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

Sygehusvæsenets funk-

tionsniveauer

Sygehusvæsenets funktions-

niveauer kan opdeles i special-

funktioner og hovedfunktioner.

Specialfunktioner er de opga-

ver, som er særligt vanskelige

på grund af sjældenhed eller

kompleksitet, eller som er me-

get omkostningstunge. Hoved-

funktioner udgør hovedparten

af sygehusvæsenets funktio-

ner.

17. Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2018. I 2016 trådte nye regler om ret til

hurtig udredning i kraft. Vi har gennemgået en stikprøve af udredningsforløb, der pri-

mært er afsluttet i 2017, men nogle forløb er først afsluttet i 2018. DEFACTUMs bru-

gerundersøgelse er foretaget i sommeren 2018.

Undersøgelsen omhandler patienter, der har ret til hurtig udredning, men vi har af-

grænset undersøgelsen, så den ikke omfatter patienter, der er i et kræftpakkeforløb.

Det skyldes, at der gælder særlige regler for disse patienter. Stikprøven er trukket på

offentlige sygehuse og omfatter derfor heller ikke patienter, der har benyttet deres

ret til at blive udredt hurtigere på et privathospital (aftalesygehus).

I kapitel 3 indgår resultaterne fra brugerundersøgelsen om patienternes forståelse af

informationen i indkaldelsesbrevene. Brugerundersøgelsen er afgrænset til patienter,

der er henvist til udredning inden for det kardiologiske speciale. Region Sjælland ind-

går ikke i denne del af undersøgelsen.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. I bilag 2 fremgår den se-

neste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen over regionernes overholdelse af udred-

ningsretten. I bilag 3 er vist et indkaldelsesbrev fra hver region til patienter, der ikke

kan udredes inden for 30 dage. I bilag 4 er vist et udsnit fra hjemmesiden mitsygehus-

valg.dk, hvor de oplysninger om ventetid til udredning, der er tilgængelige for patien-

terne, fremgår. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

2. Regionernes overhol-

delse af udredningsretten

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i mange tilfælde ikke følger lovgivningen, når

patienter udredes.

Undersøgelsen viser, at det er usikkert, om alle patienter, der har ret til hurtig udred-

ning, får tilbud herom. Det skyldes for det første, at der på tværs af regionerne er væ-

sentlig forskel på antallet af registrerede udredningspatienter. Fx har Region Sjælland

– modsat de øvrige regioner – stort set ingen udredningspatienter inden for ortopæd-

kirurgien. Det indikerer, at regionerne ikke identificerer og registrerer alle udrednings-

patienter. Det skyldes for det andet, at regionerne ikke i alle tilfælde oplyser patienter-

ne korrekt om deres rettigheder, når de indkaldes til udredning, fordi de ved indkal-

delsen som regel kun forholder sig til, om den første tid ligger inden for 30 dage, og

ikke, om det samlede udredningsforløb forventes at overstige 30 dage. Derudover vi-

ser undersøgelsen, at der særligt på Region Sjællands kardiologiske område er udfor-

dringer med at sikre patienternes udredningsret.

Undersøgelsen viser samtidig, at regionerne har en forskellig forståelse af, hvornår en

patient er færdigudredt. Det påvirker regionens indledende vurdering af, om patien-

ten har ret til et tilbud om hurtigere udredning et andet sted. Konsekvensen er, at

nogle patienter, der har ret til hurtigere udredning, fordi deres samlede udrednings-

forløb strækker sig ud over 30 dage, ikke tilbydes det. Rigsrevisionens stikprøve viser,

at den forskellige forståelse betyder, at 9 ud af 14 afdelinger i mange tilfælde registre-

rer patienter som færdigudredt, selv om udredningen fortsætter efterfølgende. Rigsre-

visionens gennemgang af 322 udredningsforløb viser således, at 151 af patienterne gik

videre til et behandlingsforløb. I 61 ud af de 151 tilfælde, svarende til 40 %, fortsatte

udredningen af patienten, selv om udredningsforløbet var registreret som afsluttet.

Det betyder, at udredningsforløbene fremstår kortere, end de egentlig er, og at over-

holdelsen af udredningsretten reelt kan være lavere, end monitoreringen viser.

Undersøgelsen viser, at regionerne har vanskeligt ved at vurdere årsagen til, at udred-

ningsretten ikke er overholdt. Denne vurdering er vigtig, da det har betydning for, om

patienterne skal tilbydes hurtigere udredning et andet sted. Endvidere har det betyd-

ning for, om udredningsretten betragtes som overholdt eller ej. Det er på baggrund

heraf Rigsrevisionens vurdering, at Sundheds- og Ældreministeriets monitorering ikke

giver et reelt billede af regionernes overholdelse af udredningsretten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

Undersøgelsen viser, at regionerne efterspørger mere vejledning fra Sundheds- og Æl-

dreministeriet om, hvornår udredningsretten er overholdt, mens ministeriet vurderer,

at det nuværende regelsæt er tilstrækkeligt til, at regionerne kan implementere udred-

ningsretten korrekt.

Regionerne har pligt til at afsøge alternative udredningstilbud, hvis de ikke kan tilbyde

patienterne udredning inden for 30 dage på grund af manglende kapacitet. Hvis det

ikke er muligt at finde et alternativt udredningstilbud, skal patienten tilbydes udvidet

frit sygehusvalg. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvordan regionerne afsøger

alternative udredningstilbud, og hvor mange de afsøger, før de tilbyder patienterne

udvidet frit sygehusvalg. Konsekvensen er, at patienter stilles forskelligt på tværs af

regionerne. Når regionen finder et alternativt udredningstilbud, skal patienten oplyses

om navnet på dette i indkaldelsesbrevet. Undersøgelsen viser, at Region Nordjylland,

Region Midtjylland og Region Syddanmark som hovedregel oplyser et navngivent til-

bud i indkaldelsesbrevet. Region Hovedstaden og Region Sjælland oplyser ikke et

navngivent tilbud til patienten.

19. Dette kapitel handler om regionernes overholdelse af udredningsretten. Overhol-

delse af udredningsretten forudsætter, at udredningspatienter identificeres, så de

kan oplyses korrekt om deres rettigheder. Kapitlet handler også om regionernes regi-

strering af udredningsforløb, når udredning ikke kan tilbydes inden for 30 dage.

2.1. Identifikation og registrering af udredningspatienter

20. Vi har undersøgt, hvordan regionerne identificerer og registrerer udredningspa-

tienter, da det er en forudsætning for, at de i givet fald kan oplyse patienterne om de-

res ret til hurtig udredning.

21. Når regionen modtager en henvisning, er det den visiterende enhed i regionen, der

vurderer, om patienten er en udredningspatient. Ud fra informationerne i henvisnin-

gen vurderes det, om patienten skal indkaldes til udredning, behandling eller diagno-

stisk undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at alle regionerne har retningslinjer for, hvad en henvisning skal

indeholde, men ifølge de besøgte afdelinger er der alligevel stor forskel på kvaliteten i

de henvisninger, afdelingerne modtager. Fx har den børne- og ungdomspsykiatriske

afdeling på Odense Universitetshospital foretaget en audit i efteråret 2017, der viser,

at henvisninger i 70 % af tilfældene enten slet ikke eller kun i mindre grad lever til-

fredsstillende op til kravene i retningslinjerne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

Patienter, der henvises til

sygehuset, kan inddeles i

følgende kategorier:

•

Udredningspatient:

Det er ukendt, hvad patien-

ten fejler, og patienten kan

derfor ikke informeres om

behandlingsmuligheder.

•

Behandlingspatient:

Det er kendt, hvilken type

behandlingen patienten

skal tilbydes.

•

Kontrolpatient:

Patienten har en kendt li-

delse, der skal følges op på.

•

Diagnostisk undersøgelse:

Patientens egen læge hen-

viser patienten til en under-

søgelse, som lægen skal

bruge i forbindelse med

egen udredning af patien-

ten.

22. Alle regionerne arbejder med at forbedre kvaliteten i henvisningerne fra de prak-

tiserende læger. Flere afdelinger i undersøgelsen har arbejdet på at højne kvaliteten

af henvisningerne ved at sende dem retur med anmodning om yderligere oplysnin-

ger. Afdelingerne oplever, at det på den ene side kan forbedre henvisningerne, idet

den henvisende læge bliver opmærksom på, hvilke oplysninger der er nødvendige

for, at sygehuset kan behandle henvisningen tilfredsstillende. Omvendt kan det for

patienten betyde, at der går længere tid end nødvendigt, før udredning kan påbegyn-

des. De kardiologiske afdelinger på tværs af regionerne har oplyst, at de af den årsag

generelt indkalder patienterne, selv om de vurderer, at henvisningen ikke er fyldest-

gørende. Det skyldes, at personer, der har henvendt sig med hjerteproblemer, poten-

tielt kan være alvorligt syge. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på tværs

af regionerne oplever, at de afslutter en større andel af patienterne efter første sam-

tale, fordi de ikke hører til i hospitalspsykiatrien.

Afdelingerne i Region Nordjylland har oplyst, at de sjældent sender henvisninger re-

tur, da deres praktiserende læger generelt har mange patienter, og der er stor ud-

skiftning blandt lægerne. Frem for at belaste de praktiserende læger yderligere ind-

kalder afdelingerne patienterne for at vurdere dem.

23. Undersøgelsen viser, at det kan være svært at vurdere, hvornår udviklingen i en

kontrolpatients sygdom betyder, at patienten skal overgå til enten at være udred-

ningspatient eller behandlingspatient. Regionerne har oplyst, at det særligt skyldes,

at der ikke er en national definition af kontrolpatienter, hvilket giver risiko for fortolk-

ningsforskelle på tværs af specialer, sygehuse og regioner. Kontrolpatienter har –

modsat udredningspatienter og behandlingspatienter – ingen rettigheder, der sikrer,

at de kan komme hurtigt til. Vurderingen af, om en patient er en udrednings-, kontrol-

eller behandlingspatient, kan dermed have væsentlig betydning for patientens mulig-

heder for at undgå ventetid. Det skyldes, at regionerne har pligt til at søge patienter-

ne hurtigt udredt, mens regionerne ikke er forpligtet til at hjælpe behandlingspatien-

ter med at finde et sted, der kan behandle dem hurtigere.

Vores stikprøve viser flere tilfælde, hvor patienten er registreret som en udrednings-

patient, men hvor regionen selv har påpeget, at der ved nærmere eftersyn er tale om

en kontrolpatient.

24. Antallet af registrerede udredningsforløb er siden 2016 steget fra ca. 124.000 i

4. kvartal 2016 til ca. 178.000 i 2. kvartal 2018. Tabel 1 viser antallet af udredningsfor-

løb i denne periode.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

Tabel 1

Registrerede udredningsforløb i perioden 4. kvartal 2016 - 2. kvartal 2018

4. kvartal

2016

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Landsplan

11�½192

40�½031

38�½176

14�½527

19�½833

123�½759

1. kvartal

2017

17�½968

44�½543

50�½657

17�½834

23�½816

154�½818

2. kvartal

2017

19�½357

43�½927

51�½033

16�½655

19�½541

150�½513

3. kvartal

2017

18�½731

41�½458

50�½143

17�½151

25�½840

153�½323

4. kvartal

2017

22�½691

47�½584

59�½102

16�½061

38�½282

183�½720

1. kvartal

2018

21�½687

44�½657

54�½582

14�½731

39�½246

174�½903

2. kvartal

2018

21�½970

45�½470

53�½902

16�½175

40�½069

177�½586

Note: Ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 og i Region Sjælland

fra ultimo november 2017 have indflydelse på data.

Data er trukket den 28. september 2018. Der kan forekomme bagudrettede ændringer på grund af efterregistreringer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens monitorering af udredningsretten.

Det fremgår af tabel 1, at særligt Region Nordjylland og Region Hovedstaden har regi-

streret flere forløb i perioden. Region Nordjylland har således næsten fordoblet og Re-

gion Hovedstaden har mere end fordoblet antallet af registrerede udredningsforløb.

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har oplyst, at stigningen i antallet af re-

gistrerede forløb er forventelig, da det erfaringsmæssigt tager tid at implementere

nye registreringsordninger.

25. Undersøgelsen viser, at der ikke foreligger en kvalificeret forventning til, hvor man-

ge patienter der bør være registreret som udredningspatienter. Forholdsmæssigt er

der dog stor forskel på, hvor mange patienter der registreres i de enkelte regioner. Fx

registrerer Region Syddanmark flere udredningsforløb end Region Midtjylland, selv

om regionerne i forhold til indbyggertal er næsten lige store. Region Nordjylland har i

størstedelen af perioden også registreret flere udredningsforløb end Region Sjælland,

selv om Region Nordjylland målt på indbyggertal er 25 % mindre.

26. Der er flere forhold, som har betydning for, hvor mange udredningsforløb der er i

de enkelte regioner. Fx har adgangen til privatpraktiserende læger betydning for,

hvor mange patienter der udredes i sygehusregi. Udviklingen i og antallet af registre-

rede udredningsforløb på tværs af regionerne indikerer dog, at ikke alle udrednings-

patienter identificeres og registreres. Det kan – foruden varierende registrerings-

praksis – indikere, at der ikke er en ensartet forståelse af, hvornår en patient er en

udredningspatient og dermed har ret til hurtig udredning.

27. Den enkelte afdelings forståelse af, hvornår en patient er en udredningspatient,

har betydning for, hvor mange udredningspatienter der identificeres og registreres

på afdelingerne. Det har stor betydning for patienterne, om de kategoriseres som ud-

redningspatient eller behandlingspatient. For patienter, der er omfattet af udrednings-

retten, har regionerne pligt til at søge patienterne hurtigt udredt, mens regionerne ik-

ke er forpligtet til at hjælpe behandlingspatienter med at finde et sted, der kan be-

handle hurtigere.

Regionernes indbyggertal

•

Region Nordjylland:

ca. 600.000

•

Region Midtjylland:

ca. 1,3 mio.

•

Region Syddanmark:

ca. 1,2 mio.

•

Region Sjælland:

ca. 800.000

•

Region Hovedstaden:

ca. 1,8 mio.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

I Region Sjælland har den ortopædkirurgiske afdeling som den eneste af de 15 afde-

linger i undersøgelsen ikke identificeret og registreret nogen udredningspatienter. I

de øvrige 4 regioner vurderer de, at størstedelen af de henviste patienter er udred-

ningspatienter. Region Sjælland har oplyst, at årsagen til, at regionen adskiller sig fra

de andre regioner, er, at afdelingen gennem længere tid ikke har indkaldt patienter

under udredningsretten, da det var afdelingens opfattelse, at det ville forkorte det

samlede forløb for patienten.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Region Sjællands praksis på det ortopædkirurgi-

ske område betyder, at regionen ikke har forholdt sig til, om de henviste patienter var

omfattet af udredningsretten. Patienterne får derfor ikke samme hjælp til at finde et

hurtigere udredningstilbud som patienter i de øvrige regioner.

Region Sjælland har oplyst, at regionen i forbindelse med Rigsrevisionens undersø-

gelse er blevet opmærksom på, at regionen ikke har efterlevet Sundheds- og Ældre-

ministeriets vejledning korrekt. Regionen har igangsat en proces, der skal sikre, at

flere patienter omfattes af udredningsretten.

28. I Region Syddanmark er den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i forbindel-

se med Rigsrevisionens undersøgelse blevet opmærksom på, at børn og unge, der er

henvist fra den psykiatriske akutmodtagelse, har ret til hurtig udredning.

29. Forskellene i afdelingernes forståelse af, hvornår en patient er en udredningspa-

tient, betyder, at ikke alle udredningspatienter identificeres og derfor ikke oplyses

om deres ret til at blive hurtigt udredt. Samtidig giver monitoreringen ikke et reelt

overblik over overholdelsen af udredningsretten.

Resultater

Undersøgelsen viser, at det er usikkert, om regionerne identificerer og registrerer alle

udredningspatienter.

Der er væsentlig forskel på antallet af registrerede udredningspatienter på tværs af

regionerne, herunder den ortopædkirurgiske afdeling i Region Sjælland, der som den

eneste i undersøgelsen ikke forholder sig til, om henviste patienter er omfattet af ud-

redningsretten.

Henvisningerne, der er regionernes indledende mulighed for at vurdere, om en patient

har behov for udredning i sygehusregi, opfylder ofte ikke regionernes retningslinjer for,

hvad en henvisning bør indeholde.

Regionerne påpeger, at der mangler en tydelig national definition af, hvordan der skal

skelnes mellem udredningspatienter, behandlingspatienter og kontrolpatienter.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

2.2. Hurtig udredning

30. Vi har undersøgt, om regionerne tilbyder patienterne hurtig udredning i overens-

stemmelse med vejledningen om frit sygehusvalg m.m.

Regionernes vurdering af, om patienten kan udredes inden for 30 dage

31. Når sygehuset har modtaget en henvisning og vurderet, at der er tale om en udred-

ningspatient, skal sygehuset vurdere, om patienten kan udredes inden for fristen på

30 dage. Vurderes det, at patienten ikke kan udredes inden for 30 dage af kapacitets-

mæssige årsager, er regionen forpligtet til at afsøge, om patienten kan udredes et an-

det sted inden for 30 dage. Figur 2 viser, hvordan en patients udredning kan forløbe.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

Figur 2

Mulige udredningsforløb

Sygehuset modtager henvisning og visiterer patienten til

udredning

Sygehuset sender indkaldelse til patienten inden for 8 hverdage

Sygehuset tilbyder udredning

inden for 30 dage

Sygehuset kan ikke tilbyde udredning

inden for 30 dage

Patienten ud-

redes inden

for 30 dage

Patienten øn-

sker selv sene-

re udredning

Sygehuset tilbyder patienten

udredning et andet sted inden

for 30 dage

Patienten gør

brug af mulig-

heden for hur-

tigere udred-

ning et andet

sted

Patienten gør

ikke brug af

muligheden

for hurtigere

udredning et

andet sted og

venter dermed

over 30 dage

på udredning

Sygehuset kan

af faglige årsa-

ger ikke tilbyde

patienten ud-

redning inden

for 30 dage

Sygehuset kan

ikke tilbyde

patienten ud-

redning inden

for 30 dage på

grund af mang-

lende kapaci-

tet. Patienten

tilbydes derfor

udvidet frit

sygehusvalg

Sygehuset

hverken udre-

der eller giver

patienten en

udrednings-

plan inden for

30 dage

Patienten modtager en udredningsplan

Udredningsretten er overholdt

Udredningsretten

er ikke overholdt

Patienten er færdigudredt, når patienten kan informeres om, at mistanke om sygdom er afkræftet,

eller

om tilstanden

eller sygdommens karakter,

at der anbefales observation, behandling eller ingen behandling

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af vejledningen om frit sygehusvalg m.m.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

I figur 2 fremgår de forskellige muligheder for en patient, der henvises til udredning.

Figuren viser, hvornår udredningsretten i et udredningsforløb kan betragtes som

overholdt, og hvornår den ikke kan betragtes som overholdt. Som det fremgår, er det

i de tilfælde, hvor sygehuset af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde hurtig ud-

redning, at udredningsretten ikke er overholdt. Derudover er udredningsretten ikke

overholdt, hvis regionen hverken tilbyder udredning eller giver patienten en udred-

ningsplan inden for 30 dage.

32. Undersøgelsen viser, at mange afdelinger i undersøgelsen ved indkaldelse af en

patient kun forholder sig til, om den første tid, patienten tilbydes, ligger inden for 30

dage, fra regionen har modtaget henvisningen. Det betyder, at ikke alle afdelinger på

forhånd tager stilling til, om udredningen eventuelt kræver flere og længerevarende

undersøgelser. I praksis betyder det, at regionerne i nogle tilfælde – og uden at oplyse

patienten om retten til at blive udredt hurtigere – lægger det første besøg så sent, at

flere og længerevarende undersøgelser ikke gør det muligt at overholde udrednings-

retten på 30 dage, hvilket er tilfældet i eksemplet i boks 1.

Boks 1

Eksempel, hvor udredningsretten ikke kan overholdes

Gennemgangen af stikprøven viser et eksempel på et udredningsforløb, hvor en patient

er indkaldt til første tid til udredning på dag 28, uden at patienten oplyses om at kunne

blive udredt hurtigere et andet sted.

Patienten er indkaldt til en hjertemonitorering, der tager 1 uge. Det er således et tilfælde,

hvor regionen på forhånd godt kunne vide, at udredning ikke ville kunne nås inden for

30 dage, når patientens første tid ligger på dag 28. Regionen burde derfor have oplyst

patienten om, at patienten havde ret til at blive udredt hurtigere et andet sted.

Regionernes afsøgning af alternative muligheder for hurtigere udred-

ning

33. Vi har undersøgt, hvordan regionerne afsøger mulighederne for at tilbyde patien-

terne hurtigere udredning.

Patienter skal have tilbud om hurtigere udredning et andet sted, når den afdeling,

som patienten er henvist til, ikke har kapacitet til at tilbyde udredning inden for 30

dage. Regionen har i den forbindelse pligt til at søge patienten udredt et andet sted,

fx på et af de andre regioners sygehuse eller på et privathospital eller en klinik. Hvis

regionen ikke kan finde andre muligheder for patienten, skal regionen tilbyde patien-

ten udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at patienten får ret til frit at vælge et aftale-

sygehus.

34. Undersøgelsen viser, at det er forskelligt, hvordan regionerne afsøger alternative

muligheder for patienterne, og hvor mange de afsøger, inden de i stedet tilbyder pa-

tienterne udvidet frit sygehusvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

Garantiklinikker

Garantiklinikker er afdelinger

på regionernes egne sygehu-

se, som er udvalgt til at kunne

tage imod de patienter, som

regionens andre sygehuse ik-

ke kan nå at udrede inden for

30 dage. Garantiklinikkerne

dækker fx både kardiologi og

ortopædkirurgi.

Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden

har afgrænset deres afsøgning af hurtigere udredningstilbud geografisk. Det betyder,

at de kun finder tilbud til patienten, som enten ligger i regionen eller i umiddelbar nær-

hed heraf. Det varierer dog mellem de 4 regioner, hvor mange tilbud de afsøger, inden

de tilbyder patienten udvidet frit sygehusvalg. Fx afsøger Region Syddanmark kun

egne garantiklinikker.

Region Nordjylland har ikke afgrænset sin afsøgning geografisk og kan derfor næsten

altid finde et alternativt udredningstilbud. Patienter i Region Nordjylland tilbydes som

konsekvens heraf sjældent udvidet frit sygehusvalg. Sundheds- og Ældreministeriet

henviser i denne sammenhæng til vejledningen om frit sygehusvalg m.m., hvor det

fremgår, at udredning ikke må tilbydes i urimelig lang afstand fra patientens bopæl,

medmindre der er tale om en speciel ydelse, der kun leveres få steder i landet.

35. I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark oplyses patien-

ten i indkaldelsesbrevet om tid og sted for udredning på den afdeling, som patienten

er henvist til. Hvis tiden ikke ligger inden for 30 dage, oplyser de 3 regioner i indkal-

delsesbrevet navnet på et alternativt udredningstilbud, som kan udrede patienten

hurtigere. Hvis patienten ønsker at tage imod tilbuddet, skal patienten henvende sig

til regionen.

Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke angiver et

navngivent alternativ i indkaldelsesbrevet, men oplyser patienten om, at patienten

kan ringe til regionen, hvis patienten ønsker et alternativt udredningstilbud. Det er

Rigsrevisionens opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med vejledningen om

frit sygehusvalg m.m., når de 2 regioner ikke oplyser et navngivent alternativt udred-

ningstilbud.

Region Hovedstaden har oplyst, at Sundhedsplatformen på nuværende tidspunkt ik-

ke gør det muligt at angive et konkret udredningstilbud i indkaldelsesbrevet. Regio-

nen arbejder på at finde en løsning. Region Sjælland har oplyst, at regionen vil ændre

praksis, så snart Sundhedsplatformen gør det muligt.

Region Hovedstaden har oplyst, at regionen afsøger, om der er et alternativt udred-

ningstilbud til patienten, inden indkaldelsesbrevet sendes. Region Sjælland afsøger

først patientens muligheder for at blive hurtigere udredt, når patienten henvender sig

for at gøre brug af sin rettighed.

Undersøgelsen viser, at den kardiologiske afdeling i Region Sjælland adskiller sig fra

de andre afdelinger i undersøgelsen. Afdelingen sender ikke indkaldelsesbrev til de

patienter, der ikke kan tilbydes en tid inden for 30 dage. Patienterne får dermed ikke

den information om udredningsmuligheder, de ifølge vejledningen om frit sygehus-

valg m.m. har krav på. I stedet kontakter afdelingen patienterne telefonisk med tilbud

om at blive udredt på et privathospital. Hvis en patient ikke er interesseret i at blive

sendt på privathospital, kan afdelingen ikke oplyse, hvornår patienten så kan få en

tid. Afdelingen noterer i stedet, at patienten er på venteliste, indtil afdelingen har fået

overblik over næste ledige tid.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne ikke i alle tilfælde tilbyder patienterne at blive

hurtigt udredt i overensstemmelse med vejledningen om frit sygehusvalg m.m.

Når afdelingerne indledningsvis skal vurdere, om de kan overholde udredningsretten,

tager de fleste stilling til, om patientens første tid ligger inden for 30 dage. En række

patienter tilbydes således ikke retten til at vælge et andet sygehus, på trods af at ud-

redningsforløbet ender med at overstige 30 dage. Konsekvensen i begge tilfælde er,

at patienten ikke gøres bekendt med – og dermed heller ikke kan benytte – sin ret til

at blive hurtigt udredt.

Regionernes praksis for, hvor mange alternative udredningstilbud der afsøges for pa-

tienten, hvis afdelingen ikke kan udrede patienten inden for 30 dage, varierer. Det be-

tyder, at udredningspatienter er forskelligt stillet på tværs af regionerne. Region Nord-

jylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark giver så vidt muligt et navngivent

alternativ i indkaldelsesbrevet til patienter, der ikke kan tilbydes en tid inden for 30

dage. Det varierer dog, hvor meget de 3 regioner afsøger, og dermed hvor ofte patien-

ter i disse regioner tilbydes udvidet frit sygehusvalg.

Region Sjælland og Region Hovedstaden oplyser ikke patienterne om et navngivent

alternativ i indkaldelsesbrevet. Regionerne oplyser først et konkret navngivent alter-

nativ, når patienten selv henvender sig om det. Dette er ikke i overensstemmelse

med vejledningen om frit sygehusvalg m.m. Derudover modtager patienter på den

kardiologiske afdeling i Region Sjælland ikke et indkaldelsesbrev og får dermed ikke

den information om udredningsmuligheder, som de har krav på.

2.3. Færdigudredning

36. Vi har undersøgt, om regionerne vurderer patienter som færdigudredt i overens-

stemmelse med vejledningen om frit sygehusvalg m.m. Vi har ligeledes undersøgt, om

overholdelsen af udredningsretten er registreret i overensstemmelse med registre-

ringsvejledningen.

37. Ifølge vejledningen om frit sygehusvalg m.m. skal regionerne udrede patienterne

inden for 30 dage, når det er fagligt muligt. En patient betragtes som færdigudredt,

når patienten har gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt klinisk prak-

sis, og som har afklaret de indikationer, patienten er henvist med, i en sådan grad, at

patienten kan informeres om:

•

at mistanke om sygdom er afkræftet

eller

tilstanden eller sygdommens karakter

at der anbefales observation, behandling eller ingen behandling.

Hvis udredningsforløbet afsluttes med en anbefaling om behandling, kan patienten

først betragtes som færdigudredt, når patienten kan informeres om behandlingsmu-

lighederne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

Overgang fra udredning til behandling

38. Det fremgår af vejledningen om frit sygehusvalg m.m., at det kan være fagligt vel-

begrundet at iværksætte en vis behandling, samtidig med at patienten udredes, men

at patienten først er færdigudredt, når patienten kan oplyses om, hvorvidt patienten

skal tilbydes behandling og i så fald hvilken behandling.

39. Vi har undersøgt, om patienterne i stikprøven er færdigudredt, når afdelingerne

vurderer og registrerer dem færdigudredt. Vi har undersøgt det ved først at identifi-

cere de udredningsforløb i stikprøven, hvor afdelingerne har vurderet, at patienterne

gik fra at være i et udredningsforløb til at være i et behandlingsforløb. Det drejer sig

om 151 patienter ud af 322 patienter i stikprøven. Tabel 2 viser de tilfælde, hvor afde-

lingerne har vurderet og registreret patienterne færdigudredt, men hvor vores gen-

nemgang viser, at udredningen er fortsat efterfølgende.

Tabel 2

Udredningsforløb, hvor patienterne er vurderet og registreret færdigudredt, men hvor udred-

ningen er fortsat efterfølgende

Speciale

Udredningspatienter,

der er registreret

færdigudredt og

overgået til behandling

Ikke relevant

151

Heraf patienter, hvor

udredningen er fortsat

efter, at de er registreret

færdigudredt

Ikke relevant

Region Nordjylland

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Region Midtjylland

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Region Syddanmark

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Region Sjælland

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Region Hovedstaden

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Landsplan

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en stikprøve på 322 udredningsforløb, svarende til 20-25 forløb pr. afdeling.

Det fremgår af tabel 2, at i alt 61 patienter ikke var færdigudredt, da afdelingerne regi-

strerede dem som overgået til behandling og dermed vurderede patienterne som

færdigudredt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

På 9 af de 14 afdelinger fortsatte udredningen under behandlingen. Det er særligt in-

den for børne- og ungdomspsykiatrien og til dels inden for kardiologien, at udrednin-

gen fortsætter efter, at patienten er registreret færdigudredt. Den videre udredning

under behandlingen er fx tests, der skal være med til at afklare patientens eventuelle

sygdom og behandlingsbehov. Undersøgelsen viser således, at der på tværs af afde-

lingerne er stor forskel på, hvornår en patient betragtes som færdigudredt. Den for-

skellige forståelse har betydning for afdelingernes forventning til et udredningsfor-

løbs varighed og dermed også, hvordan de forholder sig til, om patienterne har ret til

hurtigere udredning et andet sted. Når forståelsen er, at de fleste patienter kan regi-

streres færdigudredt ved første besøg, tages der ved den indledende vurdering kun

stilling til, om den første tid ligger inden for 30 dage.

40. Ud over de 61 tilfælde, der fremgår af tabel 2, har vi i stikprøven konstateret 7 til-

fælde, hvor udredningen er fortsat efter, at patienten er registreret færdigudredt uden

at være overgået til behandling. I disse tilfælde har patienten enten fået foretaget fle-

re undersøgelser eller er først på et senere tidspunkt blevet informeret om, at udred-

ningen er afsluttet, på trods af at udredningen er registreret som afsluttet. Konsekven-

sen er, at udredningsforløbene fremstår kortere, end de egentlig er.

Ortopædkirurgi

41. Stikprøven viser, at de ortopædkirurgiske afdelinger – med ganske få undtagelser

– følger vejledningen om frit sygehusvalg m.m., når de registrerer patienterne færdig-

udredt. Region Sjællands ortopædkirurgiske afdeling indgår dog ikke i denne vurde-

ring, da afdelingen generelt betragter henviste patienter som behandlingspatienter.

Undersøgelsen viser, at det generelt er enklere at vurdere, hvornår en patient er fær-

digudredt inden for de kirurgiske specialer, da udredningen typisk afsluttes med en

konkret vurdering af, om patienten skal tilbydes operation eller ej. De ortopædkirur-

giske afdelinger kan som regel allerede ved første besøg vurdere, om patienten skal

tilbydes operation, konservativ behandling i form af træning eller ikke har behov for

behandling i sygehusregi.

Psykiatri

42. Stikprøven viser, at der særligt i børne- og ungdomspsykiatrien er mange tilfælde,

hvor patienterne registreres færdigudredt, selv om udredningen fortsætter. Dette

gælder i overvejende grad i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjæl-

land. Afdelingerne i Region Nordjylland og Region Midtjylland har oplyst, at de ved

den første samtale med patienten tager stilling til, om patienten hører til i psykiatrien,

og eventuelt hvilken diagnosegruppe patienten tilhører, men den endelige diagnose

stilles først i løbet af behandlingsforløbet. Tilsvarende har afdelingen i Region Sjæl-

land oplyst, at afdelingen opfatter udredningen som afsluttet, når der ikke længere er

berettiget tvivl om, at patienten bør have et tilbud i psykiatrien. Det kan afdelingen

som regel tage stilling til ved patientens første besøg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

I Region Syddanmark og Region Hovedstaden registreres patienterne i stikprøven

generelt først som færdigudredt, når de enten vurderes ikke at skulle have behand-

ling i sygehusregi eller kan tilbydes reel behandling. I disse 2 regioner betyder dette,

at patienternes udredning kommer til at strække sig over mere end 30 dage. I Region

Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland opfattes de samtaler, tests mv.,

der følger efter patientens første tid, som en del af et behandlingsforløb. Patienter i

disse 3 regioner vil derfor være registreret færdigudredt inden for 30 dage, hvis den

første tid ligger inden for 30 dage. Patienternes udredningsforløb fortsætter imidler-

tid efterfølgende.

Alle de besøgte børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i undersøgelsen har påpe-

get, at det kan være svært for et barn eller en ung at kapere alt for mange samtaler,

tests m.m. på samme dag eller inden for et kort tidsinterval. Derfor kan patienter in-

den for børne- og ungdomspsykiatrien ofte ikke udredes inden for 30 dage.

Kardiologi

43. Stikprøven viser, at 3 af de kardiologiske afdelinger vurderer og registrerer patien-

terne som færdigudredt, før udredningen er afsluttet. Alle de besøgte kardiologiske

afdelinger har oplyst, at der inden for de medicinske specialer er en glidende over-

gang mellem udredning og behandling, idet behandling ofte påbegyndes, samtidig

med at udredning pågår. Afdelingerne har imidlertid oplyst, at de vurderer og registre-

rer en patient som færdigudredt, når de igangsætter den første behandling. I boks 2

fremgår et eksempel, hvor en patient er registreret færdigudredt, selv om det frem-

går, at udredningen fortsat pågår.

Boks 2

Eksempel, hvor patienten er registreret færdigudredt, men

hvor udredningen er fortsat efterfølgende

I stikprøven indgår en patient, som henvises til kardiologisk afdeling på grund af bryst-

smerter. Patienten indkaldes til første tid den 1. november 2017, som er inden for 30 da-

ge efter, at sygehuset har modtaget henvisningen. Patienten registreres færdigudredt

den 1. november, men får samtidig tilbudt CT-skanning af hjertet den 23. november. CT-

skanningen viser ikke noget, og patienten henvises videre til lungemedicinsk afdeling.

Regionernes forståelse af, hvornår en patient er færdigudredt

44. Undersøgelsen viser, at alle regionerne har arbejdet med at videreformidle vej-

ledningen om frit sygehusvalg m.m. og registreringsvejledningen, så afdelingerne får

den samme forståelse af, hvornår en patient må vurderes og registreres som færdig-

udredt. Alle regionerne har holdt informationsmøder, stormøder e.l. i forbindelse

med, at den nye monitoreringsmodel trådte i kraft i 2016. Derudover har regionerne

haft forskellige indsatser i form af fx undervisning, netværksmøder, arbejdsgrupper

og nyhedsbreve med henblik på at sikre en ensartet implementering af udrednings-

retten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

Region Nordjylland og Region Midtjylland har oplyst, at de har haft en forståelse af, at

de måtte registrere patienterne færdigudredt, når der blev igangsat indledende be-

handling, hvilket de har undervist afdelingerne i. De har fået forståelsen ved møder

mellem Sundheds- og Ældreministeriet og repræsentanter fra regionerne i forbindel-

se med udarbejdelsen af vejledningen om frit sygehusvalg m.m., og de har efterfølgen-

de foreslået det uddybet i selve vejledningen. Sundheds- og Ældreministeriet bemær-

ker, at ministeriet ikke medtog ændringsforslaget, da det netop var intentionen, at pa-

tienterne skulle være færdigudredt, og at igangsættelse af indledende behandling så-

ledes ikke var tilstrækkeligt til at registrere en patient som færdigudredt.

Undersøgelsen viser, at kommunikationen mellem Sundheds- og Ældreministeriet og

regionerne ikke har sikret, at alle regionerne har fået den samme forståelse af, hvornår

en patient er færdigudredt. Regionerne har derfor undervist deres afdelinger ud fra

forskellige definitioner. Regionerne har dog generelt oplyst, at der i praksis er tilfælde,

hvor det er vanskeligt at håndtere udredningsretten ud fra ministeriets bekendtgørel-

se og vejledning, så den passer ind i de enkelte afdelingers kliniske virkelighed. Sær-

ligt inden for nogle specialer er det vanskeligt at vurdere, hvornår en patient kan be-

tragtes som færdigudredt, hvilket stikprøven også afspejler. Regionerne efterspørger

på den baggrund mere specialespecifik vejledning, som de kender det fra kræftpak-

kerne. Ministeriet anerkender, at regelsættet for udredningsretten er komplekst, men

vurderer, at det er et tilstrækkeligt grundlag til at sikre korrekt og ensartet implemen-

tering af udredningsretten i regionerne.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne i mange tilfælde ikke vurderer og registrerer pa-

tienter som færdigudredt i overensstemmelse med vejledningen om frit sygehusvalg

m.m. og registreringsvejledningen.

Rigsrevisionens gennemgang af 322 udredningsforløb viser, at 151 af patienterne gik

videre til et behandlingsforløb. I 61 ud af de 151 tilfælde, svarende til 40 %, fortsatte

udredningen af patienten, selv om udredningsforløbet var registreret som afsluttet.

Gennemgangen viser, at der på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er man-

ge tilfælde, hvor patienten registreres færdigudredt ved første besøg, selv om patien-

tens udredning fortsætter efterfølgende. På de kardiologiske afdelinger er der tilfæl-

de, hvor patienten registreres færdigudredt ved den indledende behandling, selv om

patientens udredning fortsætter efterfølgende.

Det er Region Nordjyllands og Region Midtjyllands opfattelse, at en patient kan be-

tragtes og registreres som færdigudredt, så snart den indledende behandling igang-

sættes. Dette er ifølge Sundheds- og Ældreministeriet ikke korrekt. Forståelsen af,

hvornår en patient er færdigudredt, har indflydelse på, hvordan regionen indlednings-

vis vurderer, hvor lang tid regionen forventer, at udredningsforløbet tager, og dermed

også for, hvordan regionen forholder sig til, om patienten har ret til hurtigere udred-

ning et andet sted.

Regionerne efterspørger mere vejledning fra Sundheds- og Ældreministeriet om,

hvornår udredningsretten er overholdt, mens ministeriet vurderer, at det nuværende

regelsæt er tilstrækkeligt til, at regionerne kan implementere udredningsretten kor-

rekt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

2.4. Udredningsplaner

45. Vi har undersøgt, om regionerne udleverer en udredningsplan for det videre for-

løb til patienterne, når udredningsforløbet varer mere end 30 dage, og om regionerne

vurderer årsagen til, at en plan udleveres, korrekt.

Udredningsplan for det videre forløb

46. Vi har undersøgt, om regionerne giver patienterne en udredningsplan, der opfyl-

der kravene i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling mv. og vejledningen om

frit sygehusvalg m.m., hvis de ikke kan udredes inden for 30 dage.

47. Det fremgår af vejledningen om frit sygehusvalg m.m., at patienten skal have en

plan for det videre udredningsforløb i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at udrede

patienten inden for 30 dage. Dette gælder uanset årsagen til, at udredningen ikke kan

afsluttes inden for fristen. Udredningsplanen skal udleveres til patienten inden for 30

dage efter, at sygehuset har modtaget henvisningen. Udredningsplanen skal redegø-

re for den eller de kommende undersøgelser, som patienten forventes at skulle gen-

nemgå, og skal som minimum indeholde oplysninger om tid og sted for de forventede

kommende undersøgelser.

Vores stikprøve viser, at størstedelen af udredningsplanerne enten er det første ind-

kaldelsesbrev med tid og sted for første undersøgelse eller et nyt indkaldelsesbrev,

hvis tiden er blevet ændret som følge af, at enten sygehuset eller patienten selv afly-

ser tiden, eller patienten udebliver. Regionernes udredningsplaner lever således op til

minimumskravet om en plan i form af tid og sted for næstkommende undersøgelse.

48. Det fremgår endvidere af vejledningen om frit sygehusvalg m.m., at det i mange

tilfælde vil være muligt at give patienten en fyldestgørende plan for det videre under-

søgelsesforløb. I en fyldestgørende plan får patienten så vidt muligt overblik over det

samlede udredningsforløb. I andre tilfælde kan usikkerheden om patientens sympto-

mer og sygdom medføre, at det ikke er muligt at udarbejde en plan længere end én

undersøgelse frem.

Stikprøven viser videre, at der sjældent udarbejdes fyldestgørende udredningsplaner

inden for kardiologien og ortopædkirurgien. Inden for børne- og ungdomspsykiatrien

er planerne, der indgår i stikprøven, generelt udarbejdet fyldestgørende.

I boks 3 fremgår et eksempel på en plan, hvor det fremgår, hvilke undersøgelser, sam-

taler mv. patienten og patientens forældre skal gennemgå i løbet af udredningsforlø-

bet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

Boks 3

Eksempel på en plan fra en børne- og ungdomspsykiatrisk

afdeling

Dato og tid

8. september 2017

20. september 2017

21. september 2017

28. september 2017

4. oktober 2017

5. oktober 2017

13. oktober 2017

kl. 08�½45

kl. 13�½00

kl. 08�½45

kl. 08�½30

kl. 08�½45

kl. 13�½00

kl. 10�½30

kl. 10�½45

Undersøgelse

WAIS testing (1. del)

ADI-R (1. del) (kun forældre)

WAIS testning (2. del)

ADOS undersøgelse

Forældresamtale

Kiddie-SADS interview (1. del) (kun patienten)

Kiddie-SADS interview (2. del) (kun patienten)

ADI-R (2. del) (kun forældre)

Somatisk undersøgelse – endnu uvist

Skoleudtalelse

SAS-spørgeskema

Tilbagemeldingssamtale (patient og forældre)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en konkret udredningsplan fra stikprøven.

Som det fremgår af boks 3, giver den fyldestgørende plan et tydeligt overblik over

indholdet i udredningen og tilbagemelding om resultatet.

På de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden og Region

Syddanmark betegnes disse planer som udredningsplaner. De øvrige 3 regioners

børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger udarbejder tilsvarende planer til patien-

terne, men da afdelingerne typisk betragter patienten som færdigudredt ved første

besøg, betegnes planerne som behandlingsplaner, selv om indholdet i planerne er vi-

dere udredning.

Vores gennemgang af de fyldestgørende udredningsplaner viser, at de typisk regi-

streres udleveret, når patienten orienteres mundtligt ved det første besøg. Først ved

det næste besøg udleveres udredningsplanen skriftligt, efter den er gennemgået og

eventuelt tilpasset på en lægekonference. Patienten modtager som følge heraf typisk

ikke sin udredningsplan inden for 30 dage, hvilket ikke er i overensstemmelse med

udredningsretten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes overholdelse af udredningsretten

Vurdering og registrering af årsag til udredningsplan

49. Når regionerne udleverer en udredningsplan til en patient, fordi patienten ikke

kan udredes inden for 30 dage, skal regionen tage stilling til, hvad den primære årsag

er til, at udredningsplanen udleveres, og registrere årsagen. Ved registreringen kan

regionerne vælge mellem 5 forskellige årsager, der skal afspejle deres vurdering. Re-

gistreringen har betydning for, hvordan regionernes overholdelse af udredningsret-

ten fremstår. Årsagerne fremgår af boks 4.

Boks 4

Årsager til udlevering af udredningsplan, når udredningen

overstiger 30 dage

Årsager, hvor udredningsretten er overholdt

•

Faglige årsager

•

Patientens ønske om senere udredning

•

Patientens afslag på tilbud om udredning på et andet sygehus.

Årsager, hvor udredningsretten ikke er overholdt

•

Manglende kapacitet

•

Andre årsager.

50. Undersøgelsen viser, at det særligt er sondringen mellem de 2 årsager ”faglige år-

sager” og ”manglende kapacitet”, der kan være vanskelig for regionerne. Samtidig er

vurderingen afgørende i forhold til patientens muligheder for hurtig udredning, da pa-

tienten ved manglende kapacitet skal tilbydes udvidet frit sygehusvalg, mens det ik-

ke er tilfældet ved faglige årsager. Faglige årsager kan fx være undersøgelser, analy-

ser og prøver, der overstiger 30 dage.

51. Den primære årsag til, at udredningsforløbet overstiger 30 dage, kan ændre sig

under et udredningsforløb. Regionernes vurdering af den primære årsag har væsent-

lig betydning for, hvordan regionens målopfyldelse fremstår.

Vi har i forbindelse med gennemgangen af stikprøven konstateret, at 70 ud af 322

udredningsforløb, svarende til ca. 22 %, var fejlvurderede eller fejlregistrerede. I nogle

tilfælde var det ikke blevet registreret, at der var udleveret en udredningsplan, mens

regionen i andre tilfælde ved en nærmere gennemgang selv har vurderet, at planen fx

var udleveret på grund af afbud fra patienten og ikke af kapacitetsmæssige årsager.

Vi har endvidere i tilknytning til de udredningsforløb, som var korrekt registreret, er-

faret, at det har været kompliceret og tidskrævende for afdelingerne at beregne den

primære årsag til, at udredningen oversteg 30 dage.

52. Undersøgelsen viser videre, at regionerne kontinuerligt har haft et udtalt ønske om

at få uddybet registreringsvejledningen med flere eksempler. Dette har Sundheds- og

Ældreministeriet imidlertid ikke ønsket at efterkomme. Regionerne har i stedet selv

udarbejdet en oversigt med svar på forskellige fortolkningsspørgsmål af udrednings-

retten, som regionerne har bedt ministeriet om at godkende.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes overholdelse af udredningsretten |

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det hverken er hensigtsmæssigt eller i

overensstemmelse med lovens intention, at ministeriet skal godkende oversigten,

men at ministeriet står til rådighed for at understøtte regionerne i mere korrekt imple-

mentering af udredningsretten og løbende besvarer de regionale henvendelser om

fortolkningsspørgsmål, som ministeriet modtager. Regionerne har i den forbindelse

oplyst, at de oplever, at ministeriet er længe om at besvare deres spørgsmål.

Rigsrevisionen kan konstatere, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet er

uenige om, hvorvidt vejledningen om frit sygehusvalg m.m. imødekommer regioner-

nes behov for at implementere udredningsretten fyldestgørende. Samtidig er det

Rigsrevisionens opfattelse, at regionerne har behov for mere generel vejledning til at

implementere udredningsretten ensartet, og at det således ikke er tilstrækkeligt, at

regionerne kan få afklaret enkeltstående fortolkningsproblemer.

53. Undersøgelsen viser, at den kardiologiske afdeling i Region Sjælland har fortolket

årsagerne ”faglige årsager” og ”manglende kapacitet” forkert. Konsekvensen er, at

patienter i Region Sjælland, der havde ret til hurtigere udredning et andet sted, ikke

er blevet tilbudt det. Stikprøven viser videre, at mange udredningspatienter inden for

kardiologien i Region Sjælland tilbydes udredning på et privathospital. Når disse ud-

redningspatienter sendes tilbage til regionens egne sygehuse, registreres dette som

et nyt udredningsforløb, selv om der er tale om videre udredning. Patientens ret til at

blive udredt inden for 30 dage begynder således forfra. Dette er efter Rigsrevisionens

opfattelse ikke i overensstemmelse med lovgivningen.

Region Sjælland har oplyst, at undersøgelsens resultater giver anledning til en fornyet

indsats og fokus på at håndtere patientrettighederne korrekt.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne udleverer en udredningsplan for det videre forløb

til patienten, når udredningsforløbet varer mere end 30 dage, men udredningsplanen

er sjældent fyldestgørende, og det er ofte vanskeligt for regionerne at vurdere, hvil-

ken årsag de skal registrere som baggrund for at udlevere planen.

Udredningsplanen er i størstedelen af tilfældene et indkaldelsesbrev med en tid til

det første besøg, hvilket ikke giver et overblik over indholdet i udredningsforløbet.

I stikprøven var 70 ud af 322 udredningsforløb, svarende til ca. 22 %, fejlvurderede

eller fejlregistrerede. I nogle tilfælde var det ikke blevet registreret, at der var udleve-

ret en udredningsplan, mens der i andre tilfælde var registreret den forkerte årsag til

udleveringen af planen. Rigsrevisionen har ved gennemgangen af stikprøven erfaret,

at det kan være kompliceret og tidskrævende at beregne den primære årsag til, at

udredningen overstiger 30 dage.

Stikprøven viser, at Region Sjællands kardiologiske afdeling har fortolket udrednings-

retten forkert, og derfor har ikke alle patienter, der har ret til det, fået et tilbud om hur-

tigere udredning.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Vejledning og information til udredningspatienter

3. Vejledning og informa-

tion til udredningspatien-

ter

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at vejledningen og informationen til udredningspatienterne i

endnu højere grad kan bidrage til, at patienterne udredes hurtigt.

Undersøgelsen viser, at patienterne i de fleste tilfælde forstår, at de har ret til at blive

hurtigt udredt. Indkaldelsesbrevene kan dog forbedres, så de i højere grad understøt-

ter, at patienterne bruger muligheden for at blive hurtigt udredt.

Regionerne har hver især udarbejdet en skabelon til indkaldelsesbreve ud fra en ræk-

ke krav og principper, som Sundheds- og Ældreministeriet har opstillet i samarbejde

med regionerne. Undersøgelsen viser, at regionernes indkaldelsesbreve til udred-

ningspatienter i næsten alle tilfælde lever op til de krav, som ministeriet har fastsat.

Rigsrevisionens stikprøve viser dog, at patienten i ca. 10 % af de udredningsforløb,

hvor regionen ikke kunne tilbyde udredning inden for 30 dage, ikke var blevet oplyst

korrekt om sine rettigheder i indkaldelsesbrevet, da regionen ikke havde sendt den

rette version af brevet.

Undersøgelsen viser videre, at regionerne i varierende grad lever op til Sundheds- og

Ældreministeriets principper for god information om patientrettigheder. Rigsrevisio-

nen har fået foretaget en brugerundersøgelse, der viser, at patienterne generelt for-

står deres indkaldelsesbrev, men at ca. ⅓ af patienterne oplever brevet som overvæl-

dende eller uoverskueligt. Endvidere viser brugerundersøgelsen, at mange patienter

forveksler de forskellige rettigheder, fx ret til frit sygehusvalg og ret til hurtig udred-

ning. Patienterne oplever dog ikke, at det er et problem, da de forstår, at de kan ringe,

hvis de ville vide mere. Brugerundersøgelsen og Region Sjællands patientvejlederrap-

port viser imidlertid eksempler på, at patienter i 2 regioner har fået forkerte oplysnin-

ger ved henvendelse til regionen.

Brugerundersøgelsen viser, at halvdelen af patienterne primært forholder sig til ind-

kaldelsesbrevets første side, hvilket betyder, at det er væsentligt, at de vigtige infor-

mationer fremgår her. Flere patienter fra Region Midtjylland fremhæver regionens

indkaldelsesbrev, fordi alle relevante informationer, inkl. et alternativt sygehus, tyde-

ligt fremgår af den første side. Rigsrevisionens gennemgang af regionernes skabeloner

til indkaldelsesbreve viser, at flere regioner ikke har samlet alle vigtige informationer

på den første side.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Vejledning og information til udredningspatienter |

Sundheds- og Ældreministeriet har oprettet hjemmesiden mitsygehusvalg.dk, der skal

hjælpe patienter og patientvejledere med at finde retvisende ventetidsoplysninger. Un-

dersøgelsen viser dog, at oplysningerne på hjemmesiden hverken er dækkende eller

opdaterede. Det betyder, at patienterne i praksis ikke kan få et fuldstændigt overblik

over, hvor de kan udredes hurtigst muligt, men må henvende sig til regionen for at få

oplysninger herom. Sygehusene bruger som følge heraf resurser på at skabe overblik

over andre sygehuses ventetider.

54. Dette kapitel handler om, hvorvidt vejledningen og informationen til udrednings-

patienter bidrager til, at de i videst muligt omfang kan udredes hurtigt.

For at patienter kan benytte sig af deres ret til hurtig udredning og ret til udvidet sy-

gehusvalg, forudsætter det, at patienterne forstår, at de har disse rettigheder, og

hvordan de skal gøre brug af dem. Vi har derfor undersøgt, om regionernes indkaldel-

sesbreve følger Sundheds- og Ældreministeriets informationskrav og principper for

god information om patientrettigheder. De handler om, hvorvidt patienterne forstår

deres indkaldelsesbrev, og om patienterne har adgang til retvisende oplysninger om

ventetider på udredning.

3.1. Informationskrav ved indkaldelsen

55. Vi har undersøgt, om regionernes indkaldelsesbreve til udredningspatienter lever

op til Sundheds- og Ældreministeriets informationskrav. Regionerne skal leve op til

informationskravene, men det er op til den enkelte region, hvordan indkaldelsesbreve-

ne udformes, og hvordan de layoutmæssigt sættes op. Hver region har sin egen stan-

dardskabelon, som alle afdelinger i den pågældende region skal bruge. Vi har gennem-

gået de enkelte regioners standardskabeloner. Et eksempel på et indkaldelsesbrev

fra hver region er vist i bilag 4.

Vi har endvidere undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriets informationskrav

om, at ventetid til udredning skal oplyses, understøttes tilstrækkeligt af hjemmesiden

mitsygehusvalg.dk. Her kan man undersøge, hvor der på tværs af landet er kortest

ventetid.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Vejledning og information til udredningspatienter

Krav til indkaldelsesbreve

56. Sundheds- og Ældreministeriet har i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehand-

ling mv. opstillet 7 krav til information til patienter, der indkaldes til udredning. Infor-

mationskravene fremgår af boks 5.

Boks 5

Sundheds- og Ældreministeriets 7 informationskrav

Indkaldelsesbrevet skal sendes senest 8 hverdage efter, at sygehuset har modtaget

henvisningen, og skal oplyse patienten om:

Dato og sted for undersøgelse eller behandling.

Retten til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg.

Ventetiden på den diagnostiske undersøgelse, udredning eller behandling, som

patienten er henvist til (ifølge vejledningen om frit sygehusvalg m.m. er det normalt

tilstrækkeligt at henvise til mitsygehusvalg.dk).

At patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal diagnostiske

undersøgelser, udredninger og behandlinger, der foretages på de enkelte sygehuse.

At sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus.

Hvorvidt patienten kan tilbydes udredning inden for 30 dage.

Kilde:

Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling mv.

Krav 1: Afsendelse af indkaldelsesbrev inden for 8 hverdage

57. Vi har gennemgået de indkaldelsesbreve, der indgår i vores stikprøve af udred-

ningsforløb. Vi har sammenholdt indkaldelsesbrevets afsendelsesdato med datoen

for, hvornår regionen har modtaget henvisningen. Stikprøven viser, at der i 305 ud af

de 322 udredningsforløb blev sendt et indkaldelsesbrev. I 287 af de 305 udrednings-

forløb er brevet sendt inden for 8 hverdage, fra regionen har modtaget henvisningen.

58. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger sender indkaldelsesbrevene med

posten, fordi patienter under 15 år ikke har e-Boks. De afdelinger, vi har besøgt, har

oplyst, at brevene ofte kommer sent frem med posten, selv om de betaler for hurtig

udbringning. Regionerne har i nogle tilfælde oplevet, at indkaldelsesbrevet kan være

op til 2 uger undervejs. Det betyder, at afdelingerne bliver nødt til at give patienter un-

der 15 år en tid, der ligger unødigt langt ude i fremtiden, og at afdelingerne så efterføl-

gende har tilsvarende kortere tid til at udrede patienten for at kunne overholde fristen

om udredning inden for 30 dage.

Krav 2-7: Oplysninger i indkaldelsesbrevet

59. Regionerne sender forskellige indkaldelsesbreve, alt efter om de vurderer, at en

patient kan udredes inden for 30 dage eller ej. Vi har gennemgået regionernes stan-

dardskabeloner til de indkaldelsesbreve, som regionerne sender til patienterne, når

de ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage. Det har vi gjort, fordi det i disse til-

fælde er væsentligt, at patienterne informeres om, hvilke muligheder de har, hvis de

gerne vil udredes hurtigere. Informationskravene gælder dog alle indkaldelsesbreve,

dvs. uanset om udredning kan nås inden for 30 dage eller ej.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Vejledning og information til udredningspatienter |

60. Vores gennemgang viser, at Region Syddanmarks indkaldelsesbreve lever op til

alle informationskravene i bekendtgørelsen. Region Nordjyllands, Region Midtjyllands,

Region Sjællands og Region Hovedstadens indkaldelsesbreve lever op til næsten alle

kravene. Det eneste krav, de ikke lever op til, er kravet om, hvorvidt antallet af under-

søgelser, der foretages på de enkelte sygehuse, kan oplyses, jf. krav 5 i boks 5.

Derudover viser vores stikprøve dog, at regionerne ikke har sendt den rette version

af indkaldelsesbrevet til 16 ud af 175 patienter, svarende til ca. 10 %. Disse patienter

har derfor ikke været korrekt oplyst om deres ret til at blive udredt hurtigere, på trods

af at den første tilbudte tid lå efter 30 dage. Konsekvensen for disse patienter er, at

de ikke har haft mulighed for at benytte retten til at blive hurtigt udredt.

Information om ventetid på udredning

61. Det 4. krav til indkaldelsesbrevene er, at patienten oplyses om ventetiden på ud-

redning. Det fremgår af vejledningen om frit sygehusvalg m.m., at det normalt vil være

tilstrækkeligt at give de oplysninger, som kan findes på mitsygehusvalg.dk. Det frem-

går videre, at det som hovedregel vil være tilstrækkeligt at henvise hertil i indkaldel-

sesbrevet, forudsat at det tydeligt fremgår, hvor patienten kan henvende sig, hvis pa-

tienten ikke ønsker at søge information på mitsygehusvalg.dk.

Vi har undersøgt, om patienterne har adgang til retvisende oplysninger om, hvor de

kan blive hurtigt udredt. Særligt patienter, der bliver tilbudt udvidet frit sygehusvalg,

er afhængige af at have adgang til opdaterede og korrekte oplysninger om sygehuse-

nes ventetid til udredning, da de ikke tilbydes et navngivent alternativ i indkaldelses-

brevet.

62. Gennemgangen viser, at alle regionerne har enheder, som patienterne kan kon-

takte for at få oplysninger om ventetid på udredning. Herudover har Sundheds- og

Ældreministeriet oprettet hjemmesiden mitsygehusvalg.dk med henblik på, at patien-

ter og sygehuspersonale kan undersøge, hvor der på tværs af landet er kortest ven-

tetid til den undersøgelse (både udredning og behandling), patienten er indkaldt til.

Ifølge vejledningen om frit sygehusvalg m.m. er det normalt tilstrækkeligt, at regioner-

ne i indkaldelsesbrevene henviser til mitsygehusvalg.dk i stedet for at oplyse om ven-

tetider i selve brevet.

63. På mitsygehusvalg.dk guides brugeren gennem en række trin, der fører til en

oversigt over ventetider på forskellige offentlige og private sygehuse. Af oversigten

fremgår også, hvilke sygehuse der tilbyder udredning, men som ikke har indberettet

ventetider inden for den seneste måned. Det er ikke obligatorisk for sygehusene at

indberette ventetider til mitsygehusvalg.dk. Et eksempel på søgeresultater fremgår

af bilag 3.

Vi bad i august 2018 Sundhedsdatastyrelsen om at lave et udtræk på en tilfældig da-

to for at kortlægge omfanget af manglende oplysninger på mitsygehusvalg.dk. Ud-

trækket viste, at ca. 900 ud af ca. 6.500 ventetidsoplysninger var over 1 måned gam-

le og derfor ikke nødvendigvis retvisende. Det svarer til 14 % af de tilgængelige oplys-

ninger. Herudover har Sundhedsdatastyrelsen oplyst, at styrelsen ikke har tal på de

sygehuse, som ikke indberetter ventetider. Patienter og patientvejledere, der benyt-

ter mitsygehusvalg.dk, kan derfor ikke være sikre på, at alle muligheder for hurtigere

udredning fremgår af hjemmesiden.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Vejledning og information til udredningspatienter

Herudover har patientvejledere i flere regioner oplyst, at oplysningerne på mitsyge-

husvalg.dk ofte ikke er brugbare, og at ventetidsoplysningerne ikke er reelle. Endvide-

re opleves hjemmesiden som ustabil og ikke brugervenlig, ligesom der er behov for at

tilpasse de undersøgelser og behandlinger, der kan søges på. I alle regionerne har en-

ten regionen, sygehusene eller afdelingerne derfor egne – ofte tidskrævende – pro-

cedurer, hvor de fx ringer rundt og udarbejder lister over, hvor der er ledig kapacitet.

Kapaciteten på tværs af regioner og sygehuse kan således kun bruges optimalt, hvis

patienten eller regionen aktivt ringer rundt til afdelinger og hører, hvor der er plads.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at mitsygehusvalg.dk er et væsentligt værktøj for

patienternes mulighed for at finde afdelinger, der kan udrede dem hurtigere. Hjem-

mesiden kan også bidrage til at forbedre brugen af kapaciteten på tværs af sygehu-

sene. Hjemmesidens brugbarhed begrænses dog væsentligt af, at oplysningerne ikke

dækker alle sygehuse, kun er vejledende og ikke i alle tilfælde er opdaterede. Konse-

kvensen er, at patienterne ikke selv kan finde de nødvendige oplysninger om venteti-

der, men må kontakte regionen herom. For regionerne betyder det, at de må bruge

resurser på at holde sig opdaterede om ventetider, fx ved at ringe eller skrive rundt til

andre sygehuse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionernes indkaldelsesbreve til udredningspatienter i over-

vejende grad lever op til Sundheds- og Ældreministeriets informationskrav. Region

Syddanmarks indkaldelsesbreve lever op til alle 7 informationskrav. De 4 øvrige regi-

oner lever op til alle kravene undtagen kravet om, at antallet af undersøgelser, som

sygehuset foretager, skal oplyses. Samtidig viser Rigsrevisionens stikprøve dog, at

regionerne i ca. 10 % af 175 udredningsforløb ikke har sendt den rette version af ind-

kaldelsesbrevet til patienterne. Disse patienter har derfor ikke været oplyst korrekt

om deres ret til at blive hurtigere udredt et andet sted.

Sundheds- og Ældreministeriets informationskrav om, at ventetid til udredning skal

oplyses, er ikke understøttet tilstrækkeligt via hjemmesiden mitsygehusvalg.dk. Det

skyldes, at brugbarheden begrænses væsentligt af, at oplysningerne på mitsygehus-

valg.dk ikke dækker alle sygehuse, kun er vejledende og ikke i alle tilfælde er opdate-

rede. Fx var 14 % af ca. 6.500 ventetidsoplysninger på en tilfældig dag i august 2018

mere end 1 måned gamle.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Vejledning og information til udredningspatienter |

3.2. Patienternes forståelse af indkaldelsesbrevet

64. Vi har undersøgt, om regionernes information til patienter bidrager til, at patienter-

ne forstår – og kan bruge – deres muligheder for hurtigere udredning. Det har vi gjort

ved at undersøge, om regionernes indkaldelsesbreve følger Sundheds- og Ældremi-

nisteriets principper for god information om patientrettigheder. Derudover har vi via

en brugerundersøgelse undersøgt patienternes forståelse af indkaldelsesbrevet.

65. Regionerne har oplyst, at det er en vanskelig opgave at informere patienter om de-

res rettigheder på en letforståelig måde. Der er rigtig mange – og indimellem modsat-

rettede – hensyn, som regionerne skal tage, når de formulerer indkaldelsesbrevene.

Det kan være svært at finde en balance mellem at oplyse patienten om alle patient-

rettigheder og samtidig sikre, at patienten er opmærksom på væsentlige forhold i for-

bindelse med undersøgelsen, fx om patienten skal have taget en blodprøve inden un-

dersøgelsen, eller om patienten skal faste inden undersøgelsen.

66. For at sikre, at patienterne forstår deres indkaldelsesbrev, har Sundheds- og Æl-

dreministeriet i vejledningen om frit sygehusvalg m.m. opstillet 5 principper for god

information om patientrettigheder. Principperne er udarbejdet på baggrund af anbe-

falinger fra en arbejdsgruppe, der bestod af repræsentanter fra Sundheds- og Æl-

dreministeriet, Danske Patienter, Danske Regioner og Sundhed Danmark. De 5 prin-

cipper for god information om patientrettigheder fremgår af boks 6.

Boks 6

Sundheds- og Ældreministeriets 5 principper for god informa-

tion om patientrettigheder

Informationen skal være letforståelig og tage udgangspunkt i patientens perspektiv.

Informationen skal være ensartet.

Informationen skal være tilstrækkelig og relevant.

Informationen skal være handleanvisende.

Den vigtigste information skal stå først.

Kilde:

Vejledningen om frit sygehusvalg m.m.

67. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har evalueret de 5

principper for god information om patientrettigheder. Det samme er tilfældet for de

standardformuleringer, der også fremgår af vejledningen. Det er således ikke blevet

afprøvet, hvordan patienterne forstår informationen ud fra de principper og de ek-

sempler på formuleringer, som ministeriet har udarbejdet for at understøtte regio-

nerne i at formidle forståeligt til patienterne.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Vejledning og information til udredningspatienter

Regionernes efterlevelse af de 5 principper for god information om

patientrettigheder

68. Vi har gennemgået regionernes indkaldelsesbreve for at vurdere, om de følger de

5 principper for god information om patientrettigheder. Det har vi gjort med udgangs-

punkt i de indkaldelsesbreve, som regionerne har sendt til patienterne i vores stikprø-

ve, omfattende alle 3 specialer, hvor patienten ikke kunne tilbydes udredning inden

for 30 dage.

Vi har endvidere fået foretaget en brugerundersøgelse af patienternes forståelse af

indkaldelsesbrevet. Brugerundersøgelsen omfatter patienter, der har været indkaldt

til udredning på en kardiologisk afdeling, og som ikke har kunnet tilbydes en tid inden

for 30 dage.

Princip 1: Letforståelig information med udgangspunkt i patientens perspektiv

69. Informationen i indkaldelsesbrevet skal være letforståelig og tage udgangspunkt

i patientens perspektiv. I vejledningen om frit sygehusvalg m.m. uddybes informations-

princippet, hvoraf det fremgår, at sproget skal være letforståeligt i form af hverdags-

dansk. Begreberne skal dog også være letgenkendeligt og gøre patienten i stand til

at søge videre efter mere information. Det er således væsentligt, at patienterne er op-

mærksomme på, at de er udredningspatienter og derfor er omfattet af udrednings-

retten. Vi har derfor undersøgt, om ordet ”udredning” optræder tydeligt i indkaldel-

sesbrevene.

Vores gennemgang viser, at alle regionerne nævner udredning eller udredt i indkal-

delsesbrevene, men at der mellem regionerne er forskel på, hvor informationen om

udredning er placeret. I flere regioner nævnes ordet udredning under overskrifter,

som ikke nødvendigvis læses af alle patienter, fx i Region Sjælland og Region Hoved-

staden, hvor overskriften hedder ”Vil du aflyse eller ændre tiden?”. Det er Rigsrevisio-

nens opfattelse, at det ikke kan forventes, at patienterne bliver opmærksomme på

deres rettigheder, hvis de nævnes under en overskrift, som ikke synes at have en lo-

gisk sammenhæng til rettighederne.

I brugerundersøgelsen oplyser størstedelen af patienterne, at de ikke oplever van-

skeligheder i forhold til at forstå indkaldelsesbrevet, hverken med hensyn til det an-

vendte sprog eller informationsmængden. De giver således udtryk for at forstå, at de

har mulighed for at blive udredt hurtigere. Dog oplyser ca. ⅓ af patienterne, at brevet

kan virke overvældende, og at layoutet og rækkefølgen af informationerne kan med-

føre, at brevet opleves uoverskueligt, ligesom visse ord og sætninger besværliggør

læsningen og skaber tvivl.

Princip 2: Ensartet information

70. Det fremgår af vejledningen om frit sygehusvalg m.m., at informationen både in-

den for den enkelte region og på tværs af regionerne skal være ensartet.

Vores gennemgang viser, at regionerne i varierende grad gør brug af Sundheds-og

Ældreministeriets standardformuleringer, og informationen om patientrettigheder

er således ikke ensartet på tværs af regionerne. Herudover er indkaldelsesbrevene

i Region Sjælland ikke ens på tværs af de udvalgte specialer. Regionerne følger såle-

des ikke princippet fuldstændigt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Vejledning og information til udredningspatienter |

Princip 3: Tilstrækkelig og relevant information

71. Informationen om patientrettigheder skal være så kort, klar og præcis som muligt.

Samtidig skal informationen i videst muligt omfang målrettes den enkelte patient.

Brugerundersøgelsen viser, at det primære for patienterne er information om tid og

sted for deres undersøgelse. Undersøgelsen viser videre, at der ofte forekommer en

forveksling af de forskellige former for patientrettigheder. Patienterne nævner såle-

des i flæng ret til hurtig udredning, ret til frit sygehusvalg og ret til udvidet frit syge-

husvalg. Flere patienter er endvidere i tvivl om, hvorvidt man stadig har ret til at blive

udredt inden for 30 dage, hvis man vælger at blive omvisiteret. Dette tyder på en

sammenblanding af ret til hurtig udredning og ret til frit sygehusvalg. Derfor kan ind-

kaldelsesbrevene forbedres i forhold til at sikre, at patienterne tydeligt forstår, hvilke

rettigheder de er omfattet af.

Princip 4: Handleanvisende information

72. Informationen skal give patienten forudsætning for så nemt som muligt at handle

på sit valg. Det betyder fx, at der skal være et telefonnummer, som patienten kan rin-

ge til for at gøre brug af sin ret til hurtigere udredning.

Brugerundersøgelsen viser, at flere patienter har været forvirrede over de forskellige

telefonnumre, der nævnes i indkaldelsesbrevet. I brevet fremgår typisk op til 3 telefon-

numre: nummeret til afdelingen, der har indkaldt patienten, nummeret til en patient-

vejleder og nummeret til den enhed, der kan omvisitere patienten til en hurtigere ud-

redning. Det er ikke altid klart for patienterne, hvilket telefonnummer de skal benytte.

De ringer derfor blot til et tilfældigt nummer og bliver herefter vejledt eller viderestil-

let. Undersøgelsen viser, at 2 patienter i Region Hovedstaden er blevet fejlinformeret,

fordi de kontaktede afdelingen, der oplyste, at de kom bag i køen, hvis de valgte at

benytte deres ret til at blive omvisiteret.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hvis patienten skal kunne handle på sit valg, er

det afgørende, at patienten informeres korrekt, når patienten kontakter regionen.

Det bør således tydeligt fremgå i indkaldelsesbrevet, hvilket telefonnummer patien-

ten skal ringe til for at bruge retten til hurtigere udredning.

73. Patientvejledningen i Region Sjælland har oplyst, at de oplever en stigning i antal-

let af henvendelser fra patienter, hvor vejlederne kan konstatere, at patienten er ble-

vet fejlinformeret om sine rettigheder. Fx har en afdeling oplyst, at udredningsretten

er suspenderet på grund af implementeringen af Sundhedsplatformen. I Region Sjæl-

land udarbejder Patientvejledningen en årsberetning, hvor de i 2017 har beskrevet

det stigende problem med fejlinformation. Et uddrag heraf fremgår af boks 7.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Vejledning og information til udredningspatienter

Boks 7

Uddrag fra Patientvejledningens årsberetning for 2017 i Region

Sjælland

”Patientvejledningen oplever et stigende antal henvendelser fra patienter, hvor det kan

fastslås, at grundlæggende patientrettigheder ikke er overholdt. Personalet oplyser, at

sygehusene generelt er presset på at kunne levere undersøgelse og behandling inden

for de frister, der følger af udrednings- og behandlingsretten. Mangel på speciallæger

på udvalgte områder, kravet om hjemtag fra private og hertil Sundhedsplatformen be-

tyder, at mange patienter får tider til undersøgelse og behandling, som ligger mange

måneder frem i tiden. De fleste patienter accepterer ventetiden, men Patientvejlednin-

gen oplever, at de patienter, der ønsker at gøre brug af deres rettigheder, nu i stigende

grad mødes med afvisning og fortolkninger af regler, som er på kanten eller i strid med

gældende lov”.

Princip 5: Det vigtigste først

74. Den vigtigste information skal stå først. Det betyder ifølge vejledningen om frit sy-

gehusvalg m.m., at informationen om retten til hurtig udredning og udvidet frit syge-

husvalg bør anføres i sammenhæng med information om tid og sted og så vidt muligt i

starten af indkaldelsesbrevet.

Brugerundersøgelsen viser i overensstemmelse med vejledningen om frit sygehus-

valg m.m., at patienterne vurderer, at information om tid og sted for deres undersø-

gelse er det vigtigste. Ca. halvdelen af patienterne forholder sig primært til den side i

indkaldelsesbrevet, hvor disse informationer fremgår, og orienterer sig i mindre grad i

bilagene. Det kan derfor ikke forventes, at patienterne bliver opmærksomme på de-

res rettigheder, hvis de ikke står på den første side.

Vores gennemgang af indkaldelsesbrevene viser, at brevene i alle 5 regioner består

af en side med informationer om tid, sted mv. samt en række bilag, der bl.a. uddyber

de forskellige patientrettigheder, som gælder for alle patienter, og giver en række

praktiske informationer om parkering mv. Region Sjællands og Region Hovedstadens

indkaldelsesbreve indeholder endvidere en forside inden selve indkaldelsen, hvor der

bl.a. står, at det er vigtigt at læse brevet grundigt.

Gennemgangen viser, at alle regionerne nævner patientrettighederne på samme side

som teksten om tid og sted, men rettighederne fremgår mere eller mindre tydeligt, da

de nævnes under forskellige overskrifter.

Alternativt tilbud

75. Region Midtjylland og Region Syddanmark oplyser et alternativt tilbud i umiddel-

bar nærhed af tid og sted for undersøgelsen. Region Midtjylland har informationen i

en sideboks, mens Region Syddanmark oplyser alternative tilbud lige under oplysnin-

gen om tid og sted. Flere patienter i Region Midtjylland fremhæver specifikt boksen

med oplysninger om et alternativt sygehus som en hensigtsmæssig markering, der

gør det overskueligt og nemt at bruge muligheden for at blive hurtigere udredt. I Re-

gion Sjælland og Region Hovedstaden oplyses ikke, på hvilket sygehus det alterna-

tive tilbud er, men at patienten kan henvende sig, hvis patienten ønsker at få under-

søgt muligheden for at blive hurtigere udredt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Vejledning og information til udredningspatienter |

I Region Nordjyllands indkaldelsesbreve fremgår det alternative tilbud først i et efter-

følgende bilag og er således ikke i forlængelse af tid og sted for undersøgelsen. Regi-

onen har oplyst, at regionen af tekniske årsager ikke har kunnet nævne det alterna-

tive tilbud på den første side. Det skyldes, at regionen har et brevkoncept, der består

af en række brevskabeloner, som skal redigeres manuelt på den enkelte afdeling.

Ved ændringer i indkaldelsesbrevets første side skal regionen rette de ca. 8.000 ver-

sioner af brevet, der findes, individuelt. Regionen estimerer, at det kræver ca. 1 års-

værk. Regionen forsøger derfor i videst muligt omfang at undgå at tilpasse brevska-

belonerne. Ud over at alle væsentlige informationer ikke fremgår på den første side,

betyder de mange brevversioner også, at der er risiko for, at patienterne ikke får den

rette version af indkaldelsesbrevet. Vores stikprøve viser således, at 7 ud af de 43

patienter, som var indkaldt efter 30 dage, ikke fik et brev med tilbud om at blive ud-

redt hurtigere et andet sted, på trods af at de var berettiget til det.

Patienternes strategi for valg af brug eller ikke brug af ret til hurtigere udredning

76. Sundheds- og Ældreministeriets monitorering af udredningsretten viser, at man-

ge patienter ikke benytter regionernes tilbud om at blive udredt hurtigere et andet

sted.

Brugerundersøgelsen viser, at særligt 2 forhold har betydning for patienternes valg.

Det første er ventetiden. Fx nævner de patienter, der kun skulle vente 2 uger ud over

de 30 dage, at de valgte ikke at bruge tilbuddet, når ventetiden ikke var længere, mens

de patienter, der havde en ventetid på flere måneder, syntes, at det var for længe at

vente.

Det andet er patienternes oplevelse af sygdommens karakter. Nogle er fx blevet di-

rekte opfordret af deres praktiserende læge til at bruge muligheden for hurtig udred-

ning. Andre er ikke blevet oplyst direkte om, hvorvidt lægen vurderer, at de har behov

for hurtig udredning, men har selv ud fra samtalen med lægen konkluderet, at det ik-

ke er alvorligt, og de derfor sagtens kan vente, mens andre er blevet bekymret og

derfor gerne vil udredes hurtigt. Det er således ikke kun regionens vejledning og in-

formation, der har betydning for, om patienten bruger muligheden for hurtigere ud-

redning, men også bl.a. patientens tolkning af informationen fra den praktiserende

læge.

Resultater

Undersøgelsen viser, at regionerne i varierende grad lever op til Sundheds- og Æl-

dreministeriets 5 principper for god information om patientrettigheder.

Brugerundersøgelsen viser, at patienterne på tværs af regionerne overordnet set for-

står deres indkaldelsesbrev. Ca. ⅓ af patienterne oplever dog informationen som

uoverskuelig, og mange patienter oplyser, at de som følge heraf primært forholder sig

til den første side. Imidlertid fremgår alle væsentlige oplysninger ikke af den første si-

de i alle regionernes indkaldelsesbreve. Region Midtjyllands indkaldelsesbreve frem-

hæves af patienterne som overskuelige, hvor den første side indeholder alle de nød-

vendige oplysninger, og hvor det alternative tilbud tydeligt fremgår i nærheden af op-

lysningerne om tid og sted.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Vejledning og information til udredningspatienter

Brugerundersøgelsen viser også, at mange patienter forveksler de forskellige ret-

tigheder, fx ret til frit sygehusvalg og ret til hurtig udredning. Patienterne oplever dog

ikke, at det er et problem, da de ved, at de kan ringe til regionen, hvis de vil vide mere.

Vi er imidlertid stødt på eksempler fra 2 regioner fra henholdsvis brugerundersøgel-

sen og fra Region Sjællands patientvejlederrapport, hvor patienterne har ringet til re-

gionen og fået forkert vejledning om ret til hurtig udredning.

Brugerundersøgelsen viser videre, at patienternes eventuelle brug af muligheden for

at blive hurtigere udredt ikke kun påvirkes af deres forståelse af indkaldelsesbrevet.

Patienternes valg influeres bl.a. af ventetiden og den praktiserende læges anbefaling.

Rigsrevisionen, den 7. november 2018

Lone Strøm

/Claus Vejlø Thomsen

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne sikrer, og Sundheds- og

Ældreministeriet understøtter, at patienter har lige adgang til hurtig udredning. Der-

for har vi undersøgt følgende:

•

Følger regionerne lovgivningen, når patienter udredes?

Bidrager vejledning og information til, at patienter udredes hurtigst muligt?

I undersøgelsen indgår de 5 regioner og Sundheds- og Ældreministeriet, herunder

Sundhedsdatastyrelsen.

Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2018. I 2016 trådte nye regler om ret til hur-

tig udredning i kraft. Vi har foretaget en stikprøvegennemgang af udredningsforløb,

som er afsluttet i 2. halvår 2017 og 1. halvår 2018.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og en stikprøvegennem-

gang af 322 udredningsforløb. Vi har desuden holdt møder med Sundheds- og Æl-

dreministeriet og alle regionerne. Endelig har vi fået udarbejdet en brugerundersøgel-

se af DEFACTUM, som har undersøgt patienternes forståelse af regionernes indkal-

delsesbreve til udredning.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lovgivningen om retten til hurtig udredning og retten til udvidet frit sygehusvalg,

herunder bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling mv.

vejledningen om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning

og information til henviste patienter

regionernes høringssvar til lovgivningen, bekendtgørelsen og vejledningen

Sundhedsdatastyrelsens registreringsvejledning

regionernes retningslinjer og vejledninger om registrering af udredningspatienter

og om, hvilke rettigheder udredningspatienten har

korrespondance mellem Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne

regionernes indkaldelsesbreve til udredningspatienter.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at afdække regionernes

rammer for at implementere udredningsretten. Vi har på den baggrund udledt revi-

sionskriterier for og undersøgt regionernes implementering af udredningsretten, her-

under samspillet med Sundheds- og Ældreministeriet.

Formålet med gennemgangen af indkaldelsesbrevene har været at undersøge, om

brevene lever op til Sundheds- og Ældreministeriets informationskrav og principper

for god information om patientrettigheder. Vi har valgt kun at gennemgå regionernes

indkaldelsesbreve til patienter, som regionerne af kapacitetsmæssige årsager ikke

kunne udrede inden for 30 dage på den afdeling, patienten først var henvist til. Det

har vi gjort, fordi det er disse breve, hvor patienterne selv skal handle ved at kontakte

regionen for eventuelt at gøre brug af deres muligheder for at blive hurtigere udredt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Metodisk tilgang

Møder

Vi har holdt møder med:

•

Sundheds- og Ældreministeriet

Sundhedsdatastyrelsen

de 5 regioner, herunder 3 sygehusafdelinger i hver region, patientvejledere og

visitationsenheder samt administrativt personale.

Formålet med møderne med Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsdatasty-

relsen har været at forstå lovgivningen og arbejdet med monitoreringen af overhol-

delsen af udredningsretten.

Formålet med møderne med regionerne har været at få en forståelse af regionernes

forvaltningsramme, og hvordan den omsættes i praksis på sygehusafdelingerne. For-

målet med møderne på sygehusafdelingerne har derudover været at forstå baggrun-

den for udredningsforløbene i stikprøven. Vi har i samarbejde med regionerne udvalgt

de sygehusafdelinger, som vi besøgte, og som indgår i stikprøven, jf. tabellen neden-

for.

Sygehusafdelinger, som Rigsrevisionen har holdt møder med om udredningsretten

Sygehus

Region Nordjylland

Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn

Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Psykiatrien, Region Nordjylland

Region Midtjylland

Regionshospitalet Silkeborg

Regionshospitalet Viborg

Aarhus Universitetshospital

Region Syddanmark

Sygehus Lillebælt

Odense Universitetshospital

Region Sjælland

Næstved Sygehus

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Psykiatrien, Region Sjælland

Region Hovedstaden

Nordsjællands Hospital

Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Afdeling

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Center for Planlagt Kirurgi

Hjertesygdomme

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle

Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle

Børne- og ungdomspsykiatri, Odense

Center for Planlagt Ortopædkirurgi

Kardiologisk Afdeling

Afdeling for børne- og ungdomspsykiatri, Roskilde

Ortopædkirurgisk afdeling, ambulatorium, Hillerød

Kardiologisk ambulatorium, Frederiksberg

Ambulatorium for børn

Ambulatorium for unge

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Metodisk tilgang |

Stikprøve af udredningsforløb

Formålet med stikprøven har været at undersøge, om udredningspatienterne er ble-

vet oplyst korrekt om deres rettigheder, og om udredningsforløbene er registreret

korrekt. Formålet har endvidere været at afdække, hvornår patienterne ifølge regio-

nerne er færdigudredt.

Vi har udtaget en stikprøve på 322 udredningsforløb. Udgangspunktet har været 25

udredningsforløb pr. afdeling for hver af de 2 somatiske specialer og 20 udrednings-

forløb fra hver afdeling i børne- og ungdomspsykiatrien. På nogle afdelinger var der

tilfælde, hvor der ikke var nogen udredningsforløb i alle monitoreringskategorierne.

Dette afspejler, at afdelingerne ikke bruger kategorierne særligt ofte, og i disse tilfæl-

de udtog vi flere udredningsforløb fra de øvrige monitoreringskategorier. Der er der-

for ikke lige mange udredningsforløb fra hver monitoreringskategori pr. afdeling.

Hvert udredningsforløb omfatter alt materiale og alle registreringer, der er relevante

i forhold til udredningsretten og eventuelt tilbud om behandling. Det betyder, at et ud-

redningsforløb strækker sig fra, at patienten henvises til sygehuset, til patienten er

færdigudredt og eventuelt tilbydes behandling. Et udredningsforløb indeholder såle-

des dokumenter såsom henvisning, patientjournal, registrering til monitorering af ud-

redningsretten, indkaldelsesbrev, udredningsplan og registrering af brug af retten til

frit sygehusvalg eller udvidet frit sygehusvalg.

Stikprøven af udredningsforløb er i udgangspunktet udtrukket på de afdelinger, som

vi har holdt møder med. Stikprøven er udtrukket ved, at Sundhedsdatastyrelsen på

de pågældende afdelinger har identificeret udredningsforløb, der er registreret som

afsluttet den 1. november 2017 eller derefter. For Region Sjælland var datoen 15. sep-

tember 2017 for at undgå udredningsforløb, der var afsluttet de dage, hvor Sund-

hedsplatformen blev implementeret i regionen. Hvis der ikke var det efterspurgte an-

tal udredningsforløb den 1. november 2017, fortsatte Sundhedsdatastyrelsen til den

næstfølgende dag, indtil det ønskede antal udredningsforløb var opnået. Stikprøven

blev udtrukket i februar 2018, og de fleste udredningsforløb i stikprøven er afsluttet i

2017. De udredningsforløb, som Sundhedsdatastyrelsen havde udtrukket, blev heref-

ter kvalificeret af regionerne for at sikre, at der var tale om den rigtige afdeling. I Re-

gion Nordjylland foregik processen omvendt, idet regionen først selv udtrak udred-

ningsforløbene, som herefter blev kvalificeret af Sundhedsdatastyrelsen.

Patienter, der har benyttet udvidet frit sygehusvalg under deres udredning, indgår

som udgangspunkt ikke i stikprøven. Det skyldes, at stikprøven er udtrukket på of-

fentlige sygehuse. I stikprøven af udredningsforløb fra den kardiologiske afdeling i

Region Sjælland indgår dog nogle udredningspatienter, der har benyttet muligheden

for at blive hurtigere udredt på et privathospital. På den ortopædkirurgiske afdeling i

Region Sjælland var der i alt kun registreret 6 udredningsforløb. Vi har gennemgået

dem, men de indgår ikke i den samlede sagsgennemgang, da Region Sjælland havde

sendt patienterne til behandling i Region Hovedstaden, som efterfølgende vurderede,

at der var tale om udredningspatienter. Udredningsforløbene giver således ikke ud-

tryk for afdelingens registreringspraksis.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Metodisk tilgang

Vi har anmodet Sundhedsdatastyrelsen om at finde udredningsforløb inden for alle

monitoreringskategorierne på baggrund af regionernes registreringer af udrednings-

forløb. Stikprøven er dermed formålsbestemt og ikke repræsentativ. Vi har udvalgt

udredningsforløb med udgangspunkt i de registreringer, som den enkelte region har

indberettet til Sundhedsdatastyrelsen. Monitoreringskategorier med få udrednings-

forløb vil imidlertid være repræsenteret i større omfang i vores stikprøve, end de ville

have været, hvis vi havde udvalgt en tilfældig stikprøve. Årsagen til vores valg er, at vi

gerne vil kunne udtale os om alle monitoreringskategorierne, som dækker over for-

skellige årsager til, at udredning ikke kan nås inden for 30 dage. Fordelingen af ud-

redningsforløbene på de forskellige monitoreringskategorier i vores stikprøve frem-

går af nedenstående tabel.

Stikprøvens udredningsforløb fordelt på monitoreringskategorier

Udrednings-

forløb i

stikprøven

Region Nordjylland

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdoms-

psykiatri

Region Midtjylland

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdoms-

psykiatri

Region Syddanmark

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdoms-

psykiatri

Region Sjælland

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdoms-

psykiatri

Region Hovedstaden

Ortopædkirurgi

Kardiologi

Børne- og ungdoms-

psykiatri

Kilde:

Rigsrevisionen.

Udredt

inden for

30 dage

Faglige

årsager

Afslag på

tilbud

Ønske om Manglende

senere

kapacitet

udredning

Udred-

ningsplan

givet efter

30 dage

Ingen ud-

rednings-

plan

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Metodisk tilgang |

Stikprøverne er gennemgået med udgangspunkt i patientens indkaldelsesbrev(e) og

oplysninger i patientjournalen. I vores gennemgang af de enkelte udredningsforløb

har vi sammenholdt registreringerne om patientens forløb med de oplysninger, der

fremgår af patientjournalen. Endvidere har vi haft fokus på, om patientens udredning

er fortsat efter, at sygehuset har vurderet og registreret patienten som færdigudredt.

Denne del af gennemgangen er foretaget ud fra den definition af færdigudredt, som

fremgår af

Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig ud-

redning og information til henviste patienter.

Dvs. at patienten kan registreres fær-

digudredt, når patienten kan informeres om, at mistanke om sygdom er afkræftet,

el-

ler

patienten kan informeres om tilstanden eller sygdommens karakter,

patienten

kan informeres om, at der anbefales observation, behandling eller ingen behandling.

Hvis forløbet afsluttes med en anbefaling om behandling, kan patienten først betrag-

tes som færdigudredt, når patientens tilstand er afklaret i en sådan grad, at patienten

kan informeres om behandlingsmuligheder, jf. vejledningens afsnit 2.1.1. Hvis der i pa-

tientjournalen stod ”udredning”, ”videre udredning” eller formuleringer om, at videre

undersøgelser bør foretages for at afklare symptomer efter, at patienten er registre-

ret færdigudredt, har vi vurderet, at udredning er fortsat efterfølgende. Vi har ved

gennemgangen endvidere lagt vægt på, at igangsættelse af indledende behandling

ikke er tilstrækkelig til, at patienten kan vurderes færdigudredt, jf. vejledningens af-

snit 2.1.3, hvor det fremgår:

”Behandling kan også iværksættes som led i udredning,

for eksempel ved vurdering af behandlingsrespons på given specifik behandling i

forbindelse med diagnostisk afklaring. Selvom der i sådanne tilfælde er iværksat en

vis behandling, er udredningen uafsluttet, og patienten vil derfor fortsat være under

udredning og derfor omfattet af reglerne efter sundhedslovens § 82 b og § 87, stk. 1.”

Resultaterne af stikprøven er forelagt den enkelte region og afdeling, der har haft mu-

lighed for at kommentere på vores resultater og fremlægge yderligere dokumenta-

tion i de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har fremgået, hvordan patientens udred-

ningsforløb har udviklet sig.

Ekstern konsulent

Vi har til en del af undersøgelsen gjort brug af DEFACTUM, der er en uafhængig forsk-

nings- og analyseenhed i Region Midtjylland. DEFACTUM har foretaget en kvalitativ

brugerundersøgelse af patienters forståelse af sygehusenes indkaldelsesbreve med

fokus på ret til hurtig udredning. Undersøgelsen er foretaget blandt udredningspati-

enter inden for det kardiologiske speciale og omfatter patienter fra 4 af de 5 regioner.

Region Hovedstaden og Region Sjælland bruger begge Sundhedsplatformen, hvilket

betyder, at de 2 regioners indkaldelsesbreve overordnet set er ens. Vi har på den bag-

grund valgt kun at medtage én af de 2 regioner i brugerundersøgelsen. Da den kardio-

logiske afdeling i Region Sjælland i undersøgelsesperioden ikke har sendt indkaldel-

sesbreve, der følger regionens egne retningslinjer for indkaldelse af udredningspatien-

ter, er det Region Hovedstaden, der indgår i brugerundersøgelsen.

DEFACTUMs undersøgelse består af en gennemgang af de 4 regioners skabeloner til

indkaldelsesbreve og gennemførelse af 62 telefoninterviews med udredningspatien-

ter, hvoraf 25 har gjort brug af retten til at blive hurtigere udredt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Metodisk tilgang

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Sundhedsdatastyrelsens monitorering |

Bilag 2. Sundhedsdatastyrelsens monitorering

Overholdelse af udredningsretten i 2. kvartal 2018 fordelt på årsager og regioner (somatik)

Region

Nordjylland

Udredningsforløb i alt

Udredt inden for 30 dage

Udredt efter 30 dage:

- Faglige årsager

- Afslag på tilbud

- Ønske om senere udredning

20�½734

Region

Midtjylland

43�½069

Region

Syddanmark

51�½418

Region

Sjælland

15�½210

Region

Hovedstaden

38�½306

Landsplan

168�½737

Udredningsret overholdt

- Manglende kapacitet

- Andre årsager

- Udredningsplan givet efter

30 dage

- Ingen udredningsplan

94 %

84 %

81 %

66 %

71 %

80 %

Udredningsret ikke overholdt

16 %

19 %

34 %

30 %

20 %

Note: Ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 og i Region Sjælland

fra ultimo november 2017 have indflydelse på data. Derudover kan regionale forskelle i registreringspraksis have indflydelse på de opgjorte

indikatorer. Det gælder særligt indikatorer for overholdelse af udredningsretten, som er nye fra 4. kvartal 2016 og derfor under indfasning.

Tallene i tabellen summerer ikke i alle tilfælde til 100 % på grund af afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens monitorering af udredningsretten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Sundhedsdatastyrelsens monitorering

Overholdelse af udredningsretten i 2. kvartal 2018 fordelt på årsager og regioner (psykiatri)

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Sjælland

Region

Hovedstaden

Landsplan

Børn

Voksne

Børn

Voksne

Børn

Voksne

Børn

Voksne

Børn

Voksne

Børn

Voksne

og unge

Udrednings-

forløb i alt

Udredt inden for

30 dage

Udredt efter

30 dage:

- Faglige årsager

- Afslag på tilbud

- Ønske om senere

udredning

Udredningsret

overholdt

- Manglende

kapacitet

- Andre årsager

- Udredningsplan

givet efter

30 dage

- Ingen udred-

ningsplan

Udredningsret

ikke overholdt

46 %

94 %

13 %

95 %

97 %

90 %

11 %

97 %

12 %

96 %

67 %

19 %

91 %

10 %

42 %

46 %

85 %

79 %

12 %

92 %

359

43 %

876

74 %

1�½115

88 %

1�½286

77 %

948

83 %

1�½536

79 %

540

62 %

425

64 %

1�½013

27 %

750

75 %

3�½975

64 %

4�½873

76 %

10 %

29 %

32 %

10 %

59 %

14 %

21 %

Note: Ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 og i Region Sjælland

fra ultimo november 2017 have indflydelse på data. Derudover kan regionale forskelle i registreringspraksis have indflydelse på de opgjorte

indikatorer. Det gælder særligt indikatorer for overholdelse af udredningsretten, som er nye fra 4. kvartal 2016 og derfor under indfasning.

Tallene i tabellen summerer ikke i alle tilfælde til 100 % på grund af afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens monitorering af udredningsretten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Hjemmesiden mitsygehusvalg.dk |

Bilag 3. Hjemmesiden mitsygehusvalg.dk

Udsnit fra hjemmesiden mitsygehusvalg.dk for CT-skanning af hjertet i

Region Hovedstaden, august 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes indkaldelsesbreve

Bilag 4. Regionernes indkaldelsesbreve

Region Nordjyllands indkaldelsesbrev

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes indkaldelsesbreve |

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes indkaldelsesbreve

Region Midtjyllands indkaldelsesbrev

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes indkaldelsesbreve |

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes indkaldelsesbreve

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes indkaldelsesbreve |

Region Syddanmarks indkaldelsesbrev

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes indkaldelsesbreve

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes indkaldelsesbreve |

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes indkaldelsesbreve

Region Sjællands indkaldelsesbrev

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes indkaldelsesbreve |

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes indkaldelsesbreve

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes indkaldelsesbreve |

Region Hovedstadens indkaldelsesbrev

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Regionernes indkaldelsesbreve

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

Regionernes indkaldelsesbreve |

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Beretning nr. 3/2018 om udredningsretten

| Ordliste

Bilag 5. Ordliste

Akutmodtagelse

Audit

En fysisk lokalitet, der behandler patienter med akut opståede mindre skader.

En metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser

vurderes på grundlag af konkrete patientforløb. Audit gennemføres som en stikprøvekontrol og er

en proces, hvor data analyseres og vurderes, kvaliteten belyses, og der fremsættes forslag til even-

tuelle forbedringstiltag.

Patienten kan ved udredning og behandling frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og enkelte

private specialsygehuse i Danmark.

Betegnelse for speciale, der omfatter undersøgelse og behandling af hjertesygdomme.

Patient, der har eller har haft en kendt sygdom, indkaldes med mellemrum til kontrol for at sikre, at

sygdommen ikke forværres, og eventuelt at den rette behandling gives.

Sundhedsdatastyrelsen monitorerer regionernes overholdelse af udredningsretten for Sundheds-

og Ældreministeriet. Monitoreringen er baseret på regionernes registreringer i de enkelte patient-

forløb. Resultatet offentliggøres kvartalsvis på eSundhed.dk.

Betegnelse for speciale, der omfatter den kirurgiske og ikke-kirurgiske behandling af skader samt

medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet.

Journal, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling mv., herunder

hvilken information der er givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet. Journalen

føres for at sikre patientsikkerheden, idet den danner baggrund for information og behandling af

patienten. Journalen fungerer som internt kommunikationsmiddel mellem sundhedspersonalet og

sikrer kontinuitet i behandlingen.

Betegnelse for speciale, der beskæftiger sig med at forebygge, diagnosticere og helbrede psykiske

sygdomme.

Betegnelse for speciale, der beskæftiger sig med fysiske sygdomme.

Et fælles it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Formålet med Sundhedsplatformen

er at erstatte en række gamle it-systemer med ét it-system, der samler tidstro informationer om

patienterne for at sikre højere kvalitet i behandlingen.

Patienters ret til at blive udredt inden for 30 dage, fra sygehuset har modtaget henvisningen, hvis

det er fagligt muligt.

Patientrettighed, der træder i kraft, når regionen ikke kan udrede/påbegynde behandling inden for

30 dage. Det udvidede frie sygehusvalg giver mulighed for at få udredning/behandling hurtigere, fx

på et privathospital.

En vurdering af, hvilken behandling og hvilke ydelser en patient har behov for, og hvem der skal ud-

føre behandlingen.

Frit sygehusvalg

Kardiologi

Kontrolpatient

Monitorering af

udredningsretten

Ortopædkirurgi

Patientjournal

Psykiatri

Somatik

Sundhedsplatformen

Udredningsret

Udvidet frit sygehusvalg

Visitation