Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1949147_0001.png
Mellemfristede planer og
afledte virkninger af
infrastrukturinvesteringer
20. september 2018
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0002.png
Offentlige investeringer i de mellemfristede planer
I de mellemfristede planer er der:
(1) taget politisk stilling til den samlede ramme for offentlige investeringer frem til 2025.
•
Offentlige investeringer i nationalregnskabsforstand (der er også andet).
•
Stat, kommuner og regioner
•
Stat: transport, men også andet (offentlig IT, forsvar, bygninger, selvejende mv.)
•
Infrastruktur har historisk udgjort ca. 30 pct. af investeringerne.
(2) efter 2025 anvendes et beregningsteknisk princip om, at det offentlige
kapitalapparat ”holder trit med økonomien” –
dvs. med den generelle beskæftigelses-
og produktivitetsfremgang.
Budskab: I fremskrivningerne er der overordnet taget højde for effekten af offentlige
investeringer på BNP og produktivitet. Ikke ”bottom-up” men ”top-down”.
2
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0003.png
Fremskrivning af de offentlige investeringer
Offentlige investeringer
Pct. af BNP
5,0
4,5
4,0
Pct. af BNP
5,0
4,5
4,0
Offentlige investeringer
Mia. kr. (2019-priser)
70
60
50
40
30
20
10
0
07
09
11
13
15
17
19
21
23
25
Mia. kr. (2019-priser)
70
60
50
40
30
20
10
0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
90
00
10
20
30
40
50
60
70
80
90
00
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Inkl. forskning og udvikling
Ekskl. forskning og udvikling
Investeringsløft
2025-grundforløb
•
De offentlige investeringer fremskrives efter udgangen af planlægningshorisonten således, at K/Y-
forholdet holdes konstant (korrigeret for ADAMs effektivitetstrends for bygninger/maskiner).
3
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0004.png
Planerne tager overordnet højde for effekter af
offentlige investeringer på BNP og produktivitet
•
Makroøkonomiske fremskrivninger: befolkningen, beskæftigelsen og den
økonomiske aktivitet vokser
–
baseret på Danmarks Statistiks og DREAMs
befolkningsprognoser, besluttede reformer og fortsat produktivitetsfremgang.
•
I den makroøkonomiske planlægning forudsættes grundlæggende, at det offentlige
kapitalapparat følger med udviklingen i den økonomiske aktivitet.
• ”Top-down”: Det antages i praksis, at denne opbygning af kapitalapparatet er det,
der skal til for at realisere udviklingen i arbejdsudbud og produktivitet.
•
De løbende investeringer antages altså i praksis at ophæve den tendens, der ellers
ville være til øget trængsel mv.
4
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0005.png
Prioritering af enkeltprojekter
–
udfyldning af rammen
•
Enkeltprojekter: samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, der i princippet
omfatter alle fordele og ulemper ved et projekt. Herunder arbejdsudbud og
produktivitet.
•
Den samfundsøkonomiske rentabilitet er det vigtigste økonomiske kriterium i
prioriteringen af projekter.
•
Øvrige politiske hensyn og mål: fx bosætningsmønstre, klima, energi og miljø samt
fordelingsvirkninger. Investeringsbeslutninger i sagens natur politiske.
•
De dynamiske virkninger på arbejdsudbud og produktivitet er som udgangspunkt
allerede talt med i projektets nutidsværdi/interne rente.
5
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0006.png
Illustrative eksempler: Mulige kilder til selvfinansierings-
grader, usikkerhed og mikro vs. makro
•
AE har vist nogle skøn for mulige
selvfinansieringsgrader ved tre
vejprojekter.
•
En stor del (eller hele) selvfinansierings-
graden ved projekterne kommer fra øget
kørsel => øget brændstofforbrug og
afgiftsindtægter.
•
Makro: samspil med andre mål. I 2025-
fremskrivningen skal energiforbruget svare
til basisfremskrivning inkl. energi- og
klimaaftaler.
•
De konkrete forudsætninger for
beregningerne har stor betydning for
selvfinansieringsgraden.
6
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0007.png
Mellemfristet forløb afspejler ”bedst mulige” antagelse
•
Investeringsrammen udfyldes med konkrete projekter. Positive virkninger af
enkeltprojekter på BNP mv. medgår til at realisere det forudsatte i fremskrivningen.
• På sin vis udtryk for ”det muliges kunst”. I praksis ikke muligt at skønne over:
•
(1) hvordan trængsel, arbejdsudbud og produktivitet ville udvikle sig i fravær af
nyinvesteringer; og
•
(2) hvordan de konkrete investeringer skønnes at modgå dette, herunder fordi det
ikke vides, hvilke (mange mange) projekter, der måtte blive gennemført med
virkninger 5, 10, 20 og 50 år frem.
•
Kampfly, daginstitutioner og hospitaler har anden virkning end infrastruktur, og
forskellige infrastrukturprojekter har forskellige virkninger.
•
I praksis er den bedst mulige antagelse således, at projekterne samlet set
opretholder den produktivitet og det arbejdsudbud, der indgår i fremskrivningen.
7
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0008.png
Effekter af ændringer i investeringsrammen (1)
Ved ændringer i investeringsrammen
–
både i op- og nedadgående retning:
•
Det vides generelt ikke, hvordan investeringsrammen er udfyldt 5-10-20-50 år frem,
og derfor heller ikke hvilke konkrete projekter, der måtte blive muliggjort (eller
droppet) ved en forøgelse (reduktion) af rammen.
•
Hvis der fx ved en øget ramme måtte blive peget på et konkret projekt med en høj
intern rente er en rimelig forudsætning, at dette gode projekt under alle
omstændigheder ville blive gennemført inden for en overskuelig årrække.
• Nye projekter ”på marginalen” må generelt antages at være mindre gode end dem,
der allerede implicit er forudsat. Men vi ved ikke, hvor meget dårligere.
•
Omvendt må det forventes, at forøgelser af investeringsrammen generelt har en
positiv virkning på BNP. Finansministeriet har derfor fastlagt et overordnet princip for
beregning af BNP-virkninger af ændringer i den samlede investeringsramme.
8
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0009.png
Effekter af ændringer i investeringsrammen (2)
•
Ved løft i investeringsrammen indregnes der et vækstbidrag af offentlige
investeringer, som afspejler en forøgelse af produktionskapaciteten.
•
I beregningen af vækstbidraget forudsættes afkastet af offentlige investeringer i form
af en forøgelse af strukturelt BNP konceptuelt at svare til afkastet af private
investeringer (svarende til afskrivninger plus den langsigtede markedsrente).
•
Konkret vil øgede investeringer resultere i øgede afskrivninger, som indgår i BNP og
i det offentlige forbrug inkl. afskrivninger i de mellemfristede fremskrivninger.
Afkastet herudover indregnes som en produktivitetseffekt i den private sektor.
9
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0010.png
Afrunding
•
Rekapitulering: der er allerede i praksis forudsat dynamiske virkninger af offentlige
investeringer i grundforløbet. Men samlet, ikke fordelt på enkeltprojekter.
•
Ved ændringer i den samlede investeringsramme indregnes en samlet BNP-effekt.
• Det antages implicit, at fremtidige projekter vælges fornuftigt og har ”gennemsnitlige”
effekter. Det giver i princippet lidt usikkerhed i fremskrivningen i forhold til, at der kan
vælges ”gode” eller ”dårlige” projekter
ift arbejdsudbud mv.
•
Det gælder på en række områder, at der ikke kan skønnes på forhånd over mulige
arbejdsudbudsvirkninger
–
fx de gennemførte
to- og trepartsaftaler vedr. flygtninges
beskæftigelse
og dele af aftalen om
Flere år på arbejdsmarkedet.
•
Det gælder i sådanne tilfælde at eventuelle virkninger heraf vil blive konstateret, når
de opstår, og løbende samlet op i de mellemfristede fremskrivninger.
10
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Opsummering af lukket ekspertmøde om dynamiske effekter af infrastrukturinvesteringer
1949147_0011.png
Mellemfristede planer og
afledte virkninger af
infrastrukturinvesteringer
20. september 2018