FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 140
Offentligt

6. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

momssvig

KOM(2018)812, KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Internationale møder

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er)

KOM(2016)856

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

KOM(2018)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

følger

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Rådskonklusioner vedr. landerapporterne for 2019

ECOFIN ventes 17. maj 2019 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter

for 2019. I landerapporterne redegøres for den økonomiske situation i de respektive lande samt

Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger siden oprettelsen

af det europæiske semester i 2011 samt sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 13. juli

2018). Rapporterne indeholder også dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalan-

cer for de 13 lande udpeget i varslingsrapporten 2019 (fra november 2018). Landerapporterne

har sammenlignet med tidligere år et styrket fokus investeringsudfordringer i EU-landene.

Rådskonklusionerne ventes overordnet at støtte Kommissionens analyser og vurderinger i landrap-

porterne, herunder vurderingerne af EU-landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger fra

2018 samt vurderingen af, at der eksisterer makroøkonomiske ubalancer i 13 EU-lande.

Konklusionerne ventes endvidere at notere sig den ventede afmatning i europæisk økonomi og i den

forbindelse understrege behovet for forsatte reformer mhp. at følge op på de landespecifikke anbefa-

linger. I konklusionerne ventes Rådet også at notere sig Kommissionens styrkede fokus på investe-

ringsudfordringer i EU-landene og i den forbindelse understrege, at semesteret fortsat bør have sit

primære fokus på strukturreformer, der styrker vækstpotentialet og robusthed i EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 27. februar 2019 sine landerapporter for 2019. De

enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-poli-

tiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølg-

ning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 13. juli 2018), dels de dyb-

degående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande udpe-

get i varslingsrapporten 2019 (fra november 2018)

. Landerapporterne indeholder

som noget nyt også en oversigt over investeringsudfordringer i de respektive EU-

lande.

27. februar offentliggjorde Kommissionen ligeledes en horisontal meddelelse vedr.

landenes opfølgning på anbefalingerne fra 2018 og opfølgningen på de landespeci-

fikke anbefalinger generelt siden introduktionen af det europæiske semester i 2011,

samt resultaterne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren på

tværs af de pågældende lande.

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden 2011, hvor det

europæiske semester blev oprettet, er fulgt helt eller delvist op på to tredjedele af

de landespecifikke anbefalinger. Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2018 vur-

derer Kommissionen, at der som minimum er gjort nogle fremskridt ift. at adressere

39 pct. af anbefalingerne. Kommissionen konkluderer, at indsatsen med implemen-

Danmark er igen i år ikke udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for Danmark fokuserer derfor primært på

de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer, opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2018 samt Kommissio-

nens vurdering af investeringsudfordringer i Danmark.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

tering af reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 over-

ordnet er omtrent den samme som opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger

fra 2017. Kommissionen vurderer, at der generelt er gjort størst fremskridt med at

følge op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor. Der har generelt været færrest

fremskridt ift. at følge op på anbefalinger om konkurrenceforbedrende tiltag, bedre

erhvervsregulering, udvidelse af skattebasen og bedre forvaltning af statsejede sel-

skaber.

Bilag 1

giver et overblik over indsatsen med at følge op på landespecifikke anbefa-

linger fra 2018 i udvalgte EU-lande.

Kommissionen bemærker i sin horisontale meddelelse, at der generelt er gjort frem-

skridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer som følge af den pæne BNP-

vækst og politiktiltag. Kommissionen bemærker samtidig, at der fortsat eksisterer

en række risici i flere EU-lande, og vurderer at 13 lande har makroøkonomiske uba-

lancer, jf.

bilag 2.

Grækenland er for første gang med i overvågningen af ubalancer under det euro-

pæiske semester efter at have afsluttet sit låneprogram. Kommissionen konkluderer,

at Grækenland har alvorlige ubalancer, herunder som følge af høj offentlig gæld, en

høj andel af misligholdte lån og svag potentiel vækst. Foruden Grækenland vurderes

Italien og Cypern, ligesom sidste år, også til at have alvorlige ubalancer. Italien er

særligt udfordret af høj offentlig gæld, svag udvikling i produktiviteten og mislig-

holdte lån. Cypern er udfordret af høj offentlig og privat gæld og misligholdte lån.

For Kroatien, der sidste år havde

alvorlige

ubalancer, er proceduren blevet nedtrap-

pet, så Kroatien nu kun vurderes at have ubalancer. Begrundelsen er, at landet har

opnået en vis reduktion i både offentlig og privat gæld. Proceduren er omvendt

blevet optrappet for Rumænien, der ikke havde ubalancer sidste år, men nu er til-

bage i gruppen af lande, der vurderes at have ubalancer. Det skyldes en negativt

udvikling i konkurrenceevnen og et voksende betalingsbalanceunderskud.

Bulgarien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland

vurderes som sidste år til at opleve ubalancer.

3. Formål og indhold

På baggrund af landerapporterne for 2019 ventes ECOFIN 17. maj 2019 at vedtage

rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser af de udvalgte lande

under makroubalanceproceduren samt den overordnede status for EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 og generelt siden introduk-

tionen af det europæiske semester i 2011.

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på følgende:

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

De dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer



Rådet finder, at de dybdegående analyser er af høj kvalitet og giver et omfat-

tende indblik i den økonomiske situation i EU-landene. Rådet finder, at der i

de dybdegående analyser er benyttet relevante analyseværktøjer.



Råder er enig i, at alle 13 lande, for hvilke der er udført dybdegående analyser

(Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Ita-

lien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige), oplever

makroøkonomiske ubalancer.



Rådet er enig i Kommissionens vurdering af, at tre lande oplever alvorlige

makroøkonomiske ubalancer (Cypern, Grækenland og Italien).



Rådet noterer sig Kommissionens intention om at fortsætte med at vurdere

udviklingen og politiktiltag i EU-lande, der oplever ubalancer, inden for ram-

merne af makroubalanceprocedurens særlige overvågning.



Rådet bekræfter, at makroubalanceproceduren bør implementeres på trans-

parent og konsistent vis, der sikrer ejerskab til proceduren i EU-landene, og

at proceduren benyttes til sit fulde potentiale, herunder med brug af proce-

duren for alvorlige ubalancer (henstillinger om ubalancer), når det er relevant.

Rådet bekræfter, at Kommissionen offentligt bør begrunde og forklare, hvis

den ikke beslutter at bruge henstillinger i proceduren for EU-lande med al-

vorlige ubalancer.



Rådet bifalder, at der er gjort fremskridt ift. reduktion af makroøkonomiske

ubalancer i EU takket være økonomisk vækst og politiktiltag. Rådet under-

streger, at der fortsat eksisterer sårbarheder i nogle EU-lande, herunder sær-

ligt som følge af historisk høje niveauer af offentlig og privat gæld, som i

nogle tilfælde ikke nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Rådet understreger, at de

høje gældsniveauer reducerer muligheden for at absorbere negative stød til

økonomierne. Rådet understreger behovet for fortsat at overvåge bekym-

rende udviklinger, der kan indikere opbygning af nye ubalancer, herunder re-

lateret til husprisudviklingen og enhedslønomkostningerne.



Rådet noterer sig, at de fleste EU-lande med netto gæld generelt har gjort

meget for at reducere betalingsbalanceunderskud. En række EU-lande er dog

fortsat udfordret af store beholdninger af udlandsgæld. Rådet noterer sig sam-

tidig, at nogle EU-lande oplever høje betalingsbalanceoverskud, der er ved-

varende, og der ses kun beskedne tegn på, at disse reduceres. Rådet bekræfter,

at EU-lande med betalingsbalanceunderskud eller høj udlandsgæld bør for-

bedre konkurrenceevnen og undgå for store stigninger i enhedslønomkost-

ningerne. EU-lande med høje betalingsbalanceoverskud bør styrke betingel-

serne for lønvækst yderligere under hensyntagen til de sociale parters rolle,

og fortsætte med at prioritere tiltag, der fremmer investeringer og understøt-

ter indenlandsk efterspørgsel og vækstpotentialet.



Rådet understreger, at der er behov for politiktiltag og forpligtelse til struk-

turreformer i alle EU-lande, herunder i lande der er udfordret af ubalancer,

der har

negative konsekvenser for ØMU’en. EU-landene

bør adressere

makroøkonomiske ubalancer mhp. at styrke økonomiernes robusthed og re-

ducere risici for at forbedre betingelserne for vækst og jobskabelse.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018



Rådet minder om, at Kommissionens vurdering af den flerårige implemente-

ring af landespecifikke anbefalinger illustrerer, at nogle af de landespecifikke

anbefalinger omhandler langsigtede udfordringer, som tager tid at adressere,

hvorfor det også kan tage tid at måle effekten af reformer mhp. at adressere

disse udfordringer. Rådet bifalder Kommissionens flerårige vurdering af im-

plementeringen af landespecifikke anbefalinger, der viser, at der er gjort nogle

fremskridt med mere end to tredjedele af anbefalingerne siden det europæiske

semester blev oprettet i 2011.



Rådet noterer sig, at implementeringen af landespecifikke anbefalinger over-

ordnet er langt fra færdig, samt at reformimplementeringen fortsat varierer

politikområder og EU-lande imellem. Rådet understreger, at yderligere re-

formfremskridt kræver fokus og nationalt ejerskab.



Rådet fremhæver, at det i lyset af de tiltagende globale risici og aftagende

vækst er vigtigt med en styrket reformindsats. Finanspolitik skal føres i fuld

overensstemmelse med reglerne ii Stabilitets- og Vækstpagten med passende

differentiering af finanspolitikken EU-landene imellem, så der tages højde for

behov for hhv. stabilisering og holdbarhed. I den forbindelse understreger

Rådet, at tilbagerulning af strukturreformer skal undgås. Rådet bekræfter, at

Europa fortsat er udfordret af svag produktivitetsvækst, der halter efter pro-

duktivitetsvæksten i andre udviklede økonomier. Rådet finder, at EU-landene

bør styrke produktivitet og beskæftigelse ved at implementere strukturrefor-

mer og investere, herunder i uddannelse og opkvalificering mhp. at fremme

innovation, digitalisering og lette udbredelsen af nye teknologier.



Rådet noterer sig det styrkede fokus på investeringsbehov i Kommissionens

landerapporter for 2019, samt Kommissionens intention om også at fokusere

på investeringsbehov i de landespecifikke anbefalinger for 2019. Rådet bifal-

der, at EU-landene har gjort nogle fremskridt ift. at forbedre erhvervsklimaet,

forbedre finansieringsmulighederne for særligt små og mellemstore virksom-

heder, reducere administrative byrder og skabe et mere retfærdigt og vækst-

venligt skattesystem. Rådet fremhæver dog også, at indsatsen med at reducere

flaskehalse ift. investeringer og dermed styrke vækstpotentialet har været util-

strækkelig. Rådet bekræfter, at EU-landene bør prioritere strukturreformer

mhp. at fjerne flaskehalse ift. investeringer, styrke vækstpotentialet, forbedre

institutionerne, erhvervsklimaet og reguleringen generelt samt effektivisere

den offentlige sektor. Rådet noterer sig, at der er behov for at styrke det indre

marked vha. strukturreformer på produkt- og servicemarkeder og reformer

af rammerne for insolvens. Dette vil styrke økonomiernes robusthed og gøre

dem i bedre stand til at håndtere økonomiske stød.



Rådet bifalder den fortsatte forbedring af situationen i banksektoren, og at

andelen af misligholdte lån er blevet nedbragt eller stabiliseret i næsten alle

påvirkede eurolande, men fremhæver, at fremgangen fortsat er ulige på tværs

af landene og banker, og at situationen i nogle tilfælde kræver yderligere frem-

skridt på linje med Rådets handlingsplan. Rådet understreger også behovet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren



for fortsat at sikre finansiel stabilitet og fastholde pengepolitikkens uaf-

hængighed.

Rådet bifalder den fortsatte forbedring på arbejdsmarkederne, men bemærker

også, at der fortsat er udfordringer. I nogle EU-lande er arbejdsløsheden for

høj og uligheden er højere end før krisen. Der er behov for yderligere tiltag

mhp. at reducere ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden, samt

styrke erhvervsdeltagelsen blandt kvinder. Arbejdsmarkederne samt uddan-

nelses- og socialsystemerne skal reformeres, så de i højere grad er omstillings-

parate ift. globalisering, teknologiske fremskridt og demografiske ændringer.

I den forbindelse fremhæver Rådet behovet for lønforhandlingsrammer, der

under hensyntagen til de sociale parter understøtter lønfastsættelse i overens-

stemmelse med udviklingen i produktivitet og arbejdsløshed på tværs af sek-

torer og regioner, samt behovet for en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik

samt tiltag, der fremmer opkvalificering og efteruddannelse.

Rådet bifalder måden, hvorpå Kommissionen har inddraget den europæiske

søjle for sociale rettigheder i landerapporterne, hvilket har sikret fortsat fokus

på makroøkonomiske ubalancer og de vigtigste reformprioriteter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om Kommissionens dybdegående analyser og EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 vil ikke i sig selv have øko-

nomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse af det europæiske semester ven-

tes at have positive statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering af anbefalinger bidrager

til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og service-

markeder samt styrkelse af potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

Regeringen er enig i, at der generelt burde gøres mere ift. at implementere struktur-

reformer og at de økonomiske risici skærper behovet for reformer og ansvarlig fi-

nanspolitik mhp. at styrke de europæiske økonomiers robusthed ift. økonomiske

tilbageslag. Regeringen noterer sig Kommissionen styrkede fokus på investeringer,

men fastholder, at det europæiske semester og de landespecifikke anbefalinger fort-

sat skal fokusere på de vigtigste udfordringer og reformer ift. at styrke robusthed

og vækstpotentialet, hvilket ikke nødvendigvis er relateret til investeringer i EU-

landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter

2019, herunder de dybdegående analyser, forud for ECOFIN 12. marts 2019.

Kommissionens landerapporter 2019 har endvidere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 11. marts

2019 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

Bilag 1 - EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på landespecifikke anbe-

falinger fra 2018

–

udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Nogle fremskridt ift. at øge private og offentlige investeringer, herunder i forskning og

udvikling. Nogle fremskridt med at reducere skattekilen for lavtlønnede. Nogle frem-

skridt med at fremme lønvækst.

Begrænsede fremskridt ift. at øge tilgængelighed af højhastighedsbredbånd. Be-

grænsede fremskridt mht. at gøre skattesystemet mere effektivt og investeringsven-

ligt. Begrænsede fremskridt ift. af styrke konkurrencen i regulerede erhverv. Begræn-

sede fremskridt ift. at styrke incitamenter for at blive flere år på arbejdsmarkedet.

Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige jobformidling. Begrænsede frem-

skridt med at styrke de finanspolitiske rammer. Begrænsede fremskridt med imple-

menteringen af loven om markedsenhed /integration af regionale markeder. Begræn-

sede fremskridt ift. at fremme finansiering og styrke forvaltning af forskning, udvikling

og innovation. Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen

af videregående uddannelser og adressere regionale forskelle i udbytte af uddan-

nelse. Begrænsede fremskridt mht. at mindske regionale forskelle i arbejdsløsheds-

understøttelse.

Nogle fremskrift ift. at fremme investeringer i nye boliger samt styrke konkurrencen i

byggesektoren.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre mere fleksible regler for fastansættelse af husleje.

Ingen fremskrift ift. at reformere den skattemæssigt fordelagtige behandling af bolig-

gæld, herunder rentefradrag.

Betydelige fremskridt med at reformere erhvervsuddannelserne. Nogle fremskridt

med at sikre mere afdæmpet udvikling i minimumslønnen. Nogle fremskridt med at

simplificere skattesystemet. Nogle fremskridt med reducere administrative byrder for

erhvervslivet. Begrænsede fremskridt med at reformere pensionssystemet. Begræn-

sede fremskridt med at fremme lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet. Be-

grænsede fremskridt med at øge konkurrencen i servicesektoren. Begrænsede frem-

skridt med at forbedre effektiviteten i offentlige støtteordninger mhp. innovations-

fremme. Ingen fremskridt med at udvikle og implementere budgetanalyser i forvalt-

ningen i den offentlige sektor.

Nogle fremskridt mht. at bekæmpe korruption. Nogle fremskridt med at rydde op i

banksektoren, herunder reduktion af misligholdte lån, styrket tilsyn og forbedre be-

handlingen af insolvens.

Nogle fremskridt med at forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik. Begrænsede

fremskridt med at bekæmpe skatteundgåelse. Begrænsede fremskridt ift. at styrke

adgangen til finansiering. Begrænsede fremskridt ift. forvaltning af offentligejede sel-

skaber.

Begrænsede fremskridt med at fremme erhvervsdeltagelse blandt kvinder. Begræn-

sede fremskridt med at fremme forskning, udvikling og innovation. Ingen fremskridt

med at flytte skattebyrden væk fra arbejdskraft. Ingen fremskridt med at reducere

sagsbehandlingstid ved civile strafferetssager. Ingen fremskridt med at mindske bar-

rierer for konkurrence.

Betydelige fremskridt mht. at fremme investeringer i forskning og udvikling. Nogle

fremskridt mht. at mindske forvridninger på boligmarkedet, herunder reduktion af ren-

tefradrag. Nogle fremskridt med at fremme reallønsvækst. Begrænsede fremskridt

mht. at fjerne barriere for benyttelse af fastansættelseskontrakter. Begrænsede frem-

skridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre det mere robust, transparent

og fair.

Begrænsede fremskridt med at styrke omkostningseffektivitet og lige adgang til so-

cial- og sundhedsydelser.

Begrænsede fremskridt ift. at øge incitamentet til at tage arbejde. Begrænsede frem-

skridt mht. at sikre en tilstrækkelig og sammenhængende beskæftigelsesindsats.

Begrænsede fremskridt med at styrke overvågning af udviklingen i husholdningernes

gæld.

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Begrænsede fremskridt

Sverige

Begrænsede fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Begrænsede fremskridt

Nederlandene

Nogle fremskridt

Finland

Begrænsede fremskridt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Følgebrev til samlenotat vedr. ECOFIN 17. maj 2019, fra finansministeren

Bilag 2

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån. Re-

lativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed

og lav potentiel økonomisk vækst.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Er nu ikke længere underlagt et finansielt hjælpepro-

gram og indgår derfor i overvågningen under det euro-

pæiske semester.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav poten-

tiel vækst.

Kroatien

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til reduktion af offentlig og privat gæld.

Bulgarien

Ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mislig-

holdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Frankrig

Ubalancer

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Proceduren er optrappet

ift. sidste år bl.a. med henvis-

ning til forværret konkurrenceevne i lyset af lempelig fi-

nanspolitik.