FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 14
Offentligt

25. oktober 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. november

2018

1) Skat på omsætning af visse digitale tjenester

Udveksling af synspunkter

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Revisionsrettens årsberetning for 2017

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådskonklusioner om klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Opfølgning på og IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbankchefer i

Bali, 11.-13. oktober 2018

Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Forslag til fælles EU-ramme for dækkede obligationer (covered bonds)

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)93 og KOM(2018)94

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Minimumsdækning af tab på misligholdte lån

Generel indstilling

KOM(2018)134

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

relsen i 2017

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 6. november 2018 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2017. Præsentationen ventes taget til efterretning af

Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet

på ECOFIN i begyndelsen af 2019.

Revisionserklæringen for 2017 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed for budgettets indtægter samt udgiftsområderne ”naturressourcer (direkte støt-

te)” og ”administration”.

Disse områder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en

estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”,

”økonomisk, social og territorial samhørighed” og ”naturressourcer (markedsordninger, udvik-

ling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”. Den estimerede fejlforekomst på disse

udgiftsområder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne

baserer sig på en statistisk repræsentativ stikprøve fra en række medlemslande, men erklæringen

vurderer ikke fejlrater og forvaltningen i de enkelte medlemslande.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er faldet fra 3,1 pct. i 2016 til 2,4 pct. i 2017. I mere end halvdelen af de reviderede

udgifter lå fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten afgiver derfor for

andet år i træk en erklæring med forbehold i stedet for en afvisende erklæring. Der påpeges igen

en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af alle udgiftskatego-

rier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og strukturfondsprojek-

ter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Regeringen finder det positivt, at der er sket et fald i den overordnede fejlrate fra 2016 til 2017,

og at den overordnede fejlrate nærmer sig væsentlighedstærsklen på 2 pct. Regeringen finder det

dog ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en række udgiftsområder fortsat afgiver en nega-

tiv erklæring Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæ-

ring med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at

sikre en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at de tilgængeli-

ge instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres at fokusere på regelfor-

enkling.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 6. november 2018 at præsentere sin

årsberetning om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2017. Rådet for-

ventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstil-

ling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommis-

sionen for budgetgennemførelsen i 2017. Henstillingen forventes behandlet på

ECOFIN i starten af 2019.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-

nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-

delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed

og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkel-

te medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbe-

vis til, at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-

ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midler-

ne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktio-

nerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og

om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede.

Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodta-

ger.

Som led i sin strategi for 2018-2020 har Revisionsretten i år taget de første skridt i

retning af at justere tilgangen til udarbejdelse af revisionserklæringen. Konkret har

Retten som et pilotprojekt valgt at anvende en attestationstilgang, hvor allerede

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

indsamlet revisionsmateriale gennemgås, og hvor eksisterende kontroller genudfø-

res på ny. Retten vurderer, at den nye tilgang vil kunne give et klarere billede af,

hvor der i Kommissionen såvel som i medlemsstaterne findes vedvarende udfor-

dringer i de forskellige kontrollag. I 2017 er attestionstilgangen anvendt på ud-

giftsområdet ”1b – økonomisk, social og territorial samhørighed”.

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for 11. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-

ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet og ”2 –

natur-

ressourcer (direkte støtte)”, idet den estimerede fejlrate her er under 2 pct.



Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Det drejer sig om ”1a –

konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse”; ”1b –

økonomisk, social og ter-

ritorial samhørighed” og ”2 –

naturressourcer (markedsordninger, udvikling af

landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,4 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år. I

2016 lå den anslåede fejlforekomst på 3,1 pct., mens den i 2015 lå på 3,8 pct.,

jf.

figur 1.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-2017)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde

–

Naturressourcer.

I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig

vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til

OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efter-

forsker og følger op på sagerne.

Det stabile fald i fejlraten de seneste år afspejler en overordnet forbedring i for-

valtningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har været forbedringer

i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenkling. Revisionsretten

konstaterer således også, at Kommissionens og medlemslandenes korrigerende

foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1a

–

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” (4,2 pct.) og udgiftskategori 1b –

”økonomisk, social og territorial samhørighed” (3,0 pct.) og,

jf. figur 2.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2017 (pct.)

Pct.

6,0

5,6

5,7

5,2

5,0

4,4

4,0

3,8

3,1

3,0

2,4

2,0

3,0

4,4

4,1 4,2

3,6

2,9

2,5 2,4

4,8

1,0

0,5 0,6

0,2

0,5

0,0

Total

1a - Konkurrenceevne for 1b - Økonomisk, social

vækst og beskæftigelse

og territorial

samhørighed

2014

2015

2016

2017

2 - Naturressourcer

5 - Administration

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab”, 4

–

”globalt

Europa” og heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Der kan generelt observeres en faldende tendens på tværs af alle udgiftsområder

over de seneste år. Sammenlignet alene med 2016 er der sket et fald inden for

udgiftsområderne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” og 2 –

”naturressourcer”, mens fejlraten

er steget inden for udgiftsområderne 1a

– ”kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse” og 5 – ”administration”.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Retten finder, at fejlforekomsten for

godtgørelsesordninger (3,7 pct.) er signifikant højere end for rettighedsordninger

(under 2 pct.). Retten konstaterer ligeledes, at jo mere komplekse oplysninger der

kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer”, som udgør

EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgif-

ter udgør størstedelen af budgettet (knap 70 pct.) og forklarer sammenlagt 57 pct.

af den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2017

1a - Konkurrenceevne

34%

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

43%

4 - Et globalt Europa

Andet

14%

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab” og

heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Udgiftsområde 2

– ”naturressourcer” er EU-budgettets

største budgetkategori og

leverer også det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgø-

relsesbetalinger (43 pct.). ”Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” er bud-

gettets tredjestørste udgiftsområde og bidrager qua den højeste isolerede fejlrate

(4,2 pct.) ligeledes væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørel-

sesbetalinger (34 pct.).

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten samt angiver

deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2016 og

2017

2016

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

2017

10%

20%

30%

40%

50%

60%

53%

61%

20%

32%

18%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalin-

ger kommer stadig fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkost-

ninger i omkostningsanmeldelser), som udgør 61 pct. af den samlede anslåede

fejlforekomst. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-

støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (32 pct.) og betalinger

uden dokumentation (4 pct.).

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, og forsk-

nings- og innovationsprogrammerne udgjorde med 53 pct. af udgifterne den stør-

ste post under budgetkategorien i 2017.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 79 pct. af udgiftsområdets fejlrate på i alt 4,2 pct. For så vidt angår persona-

leomkostninger omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentati-

on samt omkostninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten af de fejl der blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes,

at støttemodtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller

havde beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,5 pro-

centpoint lavere.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at særligt

reglerne under Horizon 2020 bør tydeliggøres og forenkles yderligere, herunder

bl.a. hvad angår metoden til opgørelse af personaleomkostninger.

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som i 2017 udgjorde 65 pct. af udgifterne, og beskæftigelse og socia-

le anliggender (bl.a. Socialfonden), der tegnede sig for de resterende 35 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er forkert udmøntning af finan-

sielle instrumenter under delt forvaltning (53 pct.) og indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (39 pct.). Heref-

ter følger fejl i forbindelse med momsindberetning (8 pct.). Retten noterer sig, at

særligt SMV-rettede initiativer var fejlbehæftet i 2017.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

At revisionsordningerne for finansielle instrumenter forvaltet af Den Europæiske

Investeringsfond overvejes og tilpasses i tilstrækkeligt omfang, samt at Kommissi-

onen fastsætter en række minimumskrav hertil. Kommissionen opfordres ligeledes

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

til at adressere en række svagheder i den interne revision, som Retten har identifi-

ceret og påtalt.

–

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegnede sig i 2017 for 79 pct. af udgifterne i katego-

rien, mens 19 pct. af udgifterne udmøntes gennem Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2016 anslået til at være

2,4 pct. Det udgør et beskedent fald i forhold til 2016, hvor den lå på 2,5 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem den direkte støtte under Garantifonden og godtgørelsesbetalingerne under

bl.a. Landdistriktsfonden. For så vidt angår førstnævnte har en kontinuerlig for-

bedring af kontrolsystemerne medvirket til at bringe fejlraten ned under væsent-

lighedstærsklen på 2 pct., mens der vedbliver at være en relativt høj og systematisk

fejlforekomst for de øvrige dele af budgetkategorien.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer hovedparten af fejlene. Herefter følger unøjagtig angi-

velse af oplysninger om arealer eller antallet af dyr.

Retten konstaterer, at der i flere tilfælde forelå tilstrækkelige oplysninger til at for-

hindre eller korrigere fejl. Hvis de havde nationale myndigheder havde anvendt

alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den anslåede fejlforekomst

have været 0,9 procentpoint lavere og altså under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå effekten af medlemsstaternes foran-

staltninger til undgåelse af fejl med betalinger til markedsordninger og udvikling af

landdistrikter samt udstede yderligere vejledning hvor nødvendigt.

Kommissionen rådes ligeledes til at foretage en nærmere undersøgelse af kvalite-

ten af certificeringsorganernes test af transaktioner.

–

Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-

ninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var i 2017 på 0,5 pct.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at retningslinjerne vedrørende udvælgelses- og

tildelingskriterier anvendt i forbindelse med udbud forbedres.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2017, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 11. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's

finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne

under ”naturressourcer – direkte støtte” og på admi-

nistrationsområdet.

Regeringen finder det positivt, at fejlraten for 2017 er forbedret sammenlignet

med de seneste år og nærmer sig væsentlighedstærsklen på 2 pct., samt at Revisi-

onsretten for EU's 2017-regnskab for andet år i træk afgiver en erklæring med

forbehold i stedet for en afvisende erklæring for betalingerne som helhed. Det er

en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring

med færre forbehold.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a

– ”konkurrence for

vækst og beskæftigelse”, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer –

markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klima-

indsats og fiskeri”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage de årlige rådskonklusioner om EU-

statistik. Det foreløbige udkast til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. imple-

mentering af målsætninger for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere

rådsmøder i perioden 2013-2017, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige stati-

stikker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt

et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne

prioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde. Det fore-

liggende konklusionsudkasts prioriteringer for det videre arbejde vedrører hoved-

sageligt områder som kvalitetssikring af de europæiske statistikker, informations-

behov i ØMU’en og investering i og vedligeholdelse af statistisk

infrastruktur.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til rådskonklusioner om EU-statistik vedrører følgende:

(1) Den europæiske officielle statistiks nøglerolle

(2) Kvalitetssikring i statistikproduktionen

(3)

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

(4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

(5) Statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(6) Statistik for proceduren for strukturelle og makroøkonomiske ubalancer

(7) Personstatistik

(8) Globalisering

(9)

FN’s Verdensmål (SDG)

(10) Regnskaber for den offentlige sektor

Ad (1)

–

Den europæiske officielle statistiks nøglerolle

Rådet sætter pris på prioriteringen af arbejdet med migrationsstatistikker og udvik-

lingen inden for beskæftigelse, digitalt indre marked, forskning og udvikling, inno-

vation, energi, klima, miljø, uddannelse, sundhed og sociale forhold. Rådet bifal-

der, at Eurostat i kontekst af ØMU’en vil evaluere nye relaterede statistiske behov.

Rådet bifalder fremskridtene med ESS Vision 2020 (den fælles strategiske plan for

det europæiske statistiske system, ESS), især dets fokus på datakvalitet via nye

datakilder, herunder Big Data, samt forbedring af kommunikationen med bruger-

ne. Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer ift. statistisk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

infrastruktur på europæisk og nationalt plan, således at ESS kan opfylde behovet

for regelmæssig officiel statistik af høj kvalitet på nationalt plan og EU-plan ifm.

udfordringerne fra globalisering og teknologiske fremskridt. Rådet minder om

vigtigheden af at mindske indberetningsbyrderne for borgere og virksomheder.

Ad (2)

–

Kvalitetssikring i statistikproduktionen

Rådet anerkender, at Eurostat i forlængelse af arbejdet med overholdelse af kvali-

tetsstandarderne og datavalidering indførte rammer for en forbedret kvalitetsvur-

dering, og at der i det sidste år er opnået betydelige fremskridt. Rådet noterer sig,

at Eurostat bad landene om en årlig rapport om kvaliteten af de fremsendte data.

Ad (3) EFC’s-statusrapport

vedr. informationsbehov

i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2018-udgaven

af EFC’s status-

rapport om informationsbehov i ØMU’en. Ift. rapporten gælder også:



Rådet sætter pris på de betydelige forbedringer i landenes dækning, aktua-

litet, længden af tidsserier og den overordnede kvalitet af de Europæiske

Økonomiske Hovedindikatorer (PEEI’er)

i de sidste 10 år. Rådet aner-

kender de yderligere forbedringer i landedækning af nogle PEEI'er og de

længere tidsserier for kvartalsstatistik for offentlige finanser siden sidste

rapport. Rådet sætter pris på disse forbedringer og ser frem til yderligere

fremskridt for at lukke de resterende huller og opfordrer Eurostat til fort-

sat at arbejde hen imod udviklingen af kvartalsvise boligsalgsindikatorer.



Rådet fremhæver fremskridtene med euroområdets sektorkonti

og offent-

liggørelsen

af øjebliksestimater (”flash estimates”) for beskæftigelsesindi-

katorer for EU og euroområdet. Rådet noterer sig Eurostats mål om at

forbedre de aggregerede europæiske datas aktualitet yderligere og gradvist

gå videre til en konsolideret opgørelse af nationalregnskabernes hovedtal.

Ad (4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

Rådet fremhæver relevansen af prisindekser for kommercielle ejendomme (CPPI).

Rådet bifalder de forskellige initiativer fra både ESS og ESCB vedr. indikatorer

for fast ejendom. Rådet opfordrer både ESS og ESCB til at prioritere området.

Rådet bifalder oprettelsen af en Task Force for videreudvikling af kommercielle

ejendomsindikatorer inden for ESS i nært samarbejde med ESCB. Rådet bifalder

ligeledes ESCB Task Forcens fremskridt med indikatorer vedr. finansiering af fast

ejendom. Rådet anerkender den regelmæssige, frivillige indsamling af årlige og

kvartalsvise boligsalgsindikatorer, og bemærker, at en oversigt over åbne koncep-

tuelle og metodologiske spørgsmål blev udarbejdet af Eurostat og opdateret med

bidrag fra landene. Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte diskussionen i

2019, og opfordrer lande til at sende yderligere tilgængelige oplysninger.

Ad (5) Statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Dvs. konsoliderede statistikker for den økonomiske aktivitet opdelt på sektorer, herunder husholdninger, finansielle

virksomheder, ikke-finansielle virksomheder og den offentlige sektor.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Rådet fremhæver Kommissionens arbejde med at yde en statistisk service af høj

kvalitet fsva. landenes statistikker over uforholdsmæssigt store underskud samt de

underliggende statistikker for offentlige finanser, med henblik på at overvåge,

implementere og videreudvikle de økonomiske politikker og i særdeleshed over-

våge de statistiske konsekvenser af Stabilitets- og vækstpagten samt Kommissio-

nens investeringsplan for Europa. Rådet opfordrer landene til at sikre, at alle stati-

stiske data, der er nødvendige for at gennemføre Stabilitets- og Vækstpagtens reg-

ler om udgiftsvækst, herunder data om offentlige indtægter fra EU-fonde, rappor-

teres til Eurostat. Rådet bifalder fremskridtene med at indføre metodologiske æn-

dringer på en struktureret måde og bifalder de nye procedurer for vejledning til

landene om de statistiske regler. Samtidig opfordrer Rådet Kommissionen (Euro-

stat) til at anvende de nye procedurer på en strengere måde end hidtil. Underko-

mitéen for statistik (SCS) minder endvidere om behovet for at der tages behørigt

hensyn til landenes tids- og ressourcebegrænsninger til gennemførelse af de nye

vejledninger og statistiske anbefalinger.

Ad (6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP)

Rådet anerkender, at det er vigtigt, at de statistikker, der ligger til grund for MIP,

fortsat er egnede til formålet, således at konstatering af ubalancer og overvågning

af landenes fremskridt sker på grundlag af den bedst mulige datakvalitet.

Rådet bifalder fremskridtene med kvalitetssikring af MIP-statistikkerne og aner-

kender de skridt, der er taget i forhold til gennemførelsen af aftalememorandum-

met imellem Eurostat og ECB mhp. at sikre kvaliteten af betalingsbalancestati-

stikken og de finansielle regnskaber, der ligger til grund for MIP.

Ad (7) Personstatistik

Rådet bifalder fremskridtene med moderniseringen af sociale statistikker, især

deres bidrag til den europæiske sociale søjles scoreboard. Rådet noterer sig, at der

er ved at blive lavet en konsolideret plan om modernisering af befolkningsstati-

stikkerne, og at den indeholder en fornyet strategi for befolknings- og boligtællin-

ger efter 2021-folketællingen og for demografiske data.

Rådet anerkender forbedringerne i EU's arbejdskraftundersøgelse, som er den

vigtigste statistiske kilde til strukturelle karakteristika på arbejdsmarkedet, og op-

fordrer Kommissionen til at fortsætte med sin evaluering. Rådet anerkender, at

det også er vigtigt at harmonisere statistikken over ledige stillinger, med henblik på

at forbedre kvaliteten af data om efterspørgsel efter arbejdskraft.

Ad (8) Globalisering

Rådet anerkender arbejdet, der er udført for at imødegå udfordringer ved globali-

sering, herunder for bedre at forstå og måle strukturen og aktiviteterne i multina-

tionale virksomheder (profilering), og bifalder oprettelsen af et varslingssystem for

omstrukturering af multinationale virksomheder. Rådet bakker op om indsatsen

for at lette udvekslingen af relevant information mellem statistiskproducenter.

Ad (9) FN's bæredygtighedsmål (SDG)

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Rådet bifalder det fortsatte arbejde med at forbedre datasættene, der understøtter

Europa 2020-strategien, og forbedre deres aktualitet og formidling. Rådet noterer

sig, at alle hovedindikatorerne for Europa 2020 er blevet medtaget i indikatorsæt-

tet for FN's bæredygtighedsmål (SDG) i en EU-kontekst. Rådet bifalder offentlig-

gørelsen af SDG-overvågningsrapporterne om EU, som Rådet sidste år anmode-

de Eurostat om.

Ad (10) Regnskaber for den offentlige sektor

Rådet noterer sig det igangværende tekniske arbejde i 2018 om udvikling af de

europæiske rammebestemmelser og standarder for regnskaberne for den europæi-

ske offentlige sektor (EPSAS), samt såvel foranstaltningerne til at øge den offent-

lige regnskabsmæssige modenhed i EU-landene. Rådet noterer sig endvidere det

igangværende arbejde med vurdering af EPSAS potentielle effekt og konsekven-

ser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet, strategisk

sigte. Regeringen vil først kunne tage endelig stilling til de forskellige initiativer og

deres betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, hvorfor regeringen generelt

støtter initiativer, der bidrager hertil. Det er også vigtigt, at initiativer vedr. euro-

pæisk statistik på en gang er anvendelige på både nationalt og europæisk niveau.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 7. november 2017. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 26. oktober 2017.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner om klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet 6. november

2018. I konklusionerne forventes det, at EU-landene bekræfter deres støtte til de udviklede

landes kollektive mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 i

klimainvesteringer i udviklingslandene. Finansieringen skal komme fra en række forskellige

kilder (herunder både offentlige

og private). Konklusionerne ventes også at fremhæve EU’s bidrag

til klimafinansiering i 2017. Konklusionerne indeholder derudover EU’s prioriteter for klimafi-

nansiering, bl.a. vigtigheden af privat klimafinansiering og gode rammebetingelser for bæredygtige

investeringer, samt budskabet om, at offentlig klimafinansiering fortsat vil spille en vigtig rolle,

herunder ift. at støtte udviklingslandenes tilpasningsindsatser, særligt i de fattigste lande i verden.

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusionerne. Konklusionerne har ikke umiddelbar rets-

virkning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 24. partskonference (COP24) i Kato-

wice, den 3.

–

14. december 2018. På COP24 vil der bl.a. skulle følges op på den

globale klimaaftale indgået på COP21 i Paris 12. december 2015.

Det forventes, at klimafinansiering vil spille en væsentlig rolle for udviklingslan-

dene, der bl.a. vil holde de udviklede lande op på deres forpligtelse om at mobili-

sere 100 mia. USD årligt til international klimafinansiering fra 2020. Klimafinan-

siering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der mobiliseres for

at understøtte de fattigste landes reduktion af drivhusgasemissioner samt deres

tilpasning til klimaforandringerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge

EU’s prioriteter for dette område forud for COP24.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



EU’s opbakning til

rettidig implementering af Parisaftalen og 2030-

dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder vigtigheden af hurtige og

ambitiøse fremskridt med Parisaftalens mål om at sikre, at finansierings-

strømme er forenelige med omstilling til lav drivhusgasemission og udvik-

ling, der er modstandsdygtighed over for klimaforandringer (den såkaldte

artikel 2.1c af Parisaftalen).

Det fremhæves, at offentlig finansiering alene ikke er tilstrækkeligt til at nå

dette mål, men at der også skal sikres gode rammevilkår for bæredygtige in-

vesteringer, og at det offentlige i den forbindelse spiller en vigtig rolle. Det



FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren



igangværende arbejde, herunder ambitionerne i EU-Kommissionens hand-

lingsplan om bæredygtig finansiering (fra 7. marts 2018), bydes velkommen.

Det bekræftes, at EU står ved de udviklede landes kollektive forpligtelse til

at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 til reduktion-

sindsatser (”mitigation”) og klimatilpasning (”adaptation”). Det fremhæves,

at EU fortsat er den største bidragsyder af offentlig klimafinansiering, og at

EU har bidraget med i alt 20,4 mia. euro i offentlig klimafinansiering i 2017.

Andre udviklede lande opfordres til at leve op til deres forpligtelser og mo-

bilisere klimafinansiering mod det kollektive mål for 2020.

Det bekræftes, at offentlig klimafinansiering fortsat vil spille en vigtig rolle.

Derudover betones vigtigheden af privat klimafinansiering. Det understre-

ges, at offentlig finansiering bør målrettes mhp. at sikre effektiv mobilise-

ring af privat klimafinansiering.

Det bekræftes, at EU står ved aftalen fra COP21 om inden 2025 at beslutte

et nyt kollektivt mål for mobilisering af klimafinansiering til udviklingslan-

dene. Det understreges, at der fremadrettet er behov for at udvide kredsen

af donorlande samt for finansiering fra en række forskellige kilder (herunder

både offentlige og private). Derudover fremhæves vigtigheden af en resulta-

torienteret tilgang til klimafinansiering.

Det nævnes, at EU støtter initiativer, der sætter en pris på CO2-udledning

(”carbon pricing”) og bidrager til udfasning af subsidier, der er skadelige for

miljø/klima og økonomien samt til hurtig nedfasning af projekter med høj

udledningsintensitet.

Det imødekommes, at de multilaterale udviklingsbanker har forpligtet sig til

at afstemme finansieringsstrømme med Parisaftalen. EU opfordrer de mul-

tilaterale udviklingsbanker til fortsat at øge deres klimarelaterede investerin-

ger samt til at vedtage ansvarlige investeringspolitikker og udfase finansie-

ring af kulkraftværker, samtidig med at der tages højde for udviklingslande-

nes energibehov og holdbare udvikling.

Det understreges, at arbejdet med at sikre transparens i opgørelsen af klima-

finansiering er vigtigt for at sikre en succesfuld implementering af Parisafta-

len. EU støtter, at der opnås enighed om en robust rapporteringsramme på

COP24, samt at der arbejdes videre på at forbedre opgørelsen af mobiliseret

privat klimafinansiering.

EU fremhæver indsatsen for at gøre klimafinansieringsstrømme mere for-

udsigelige og understreger at kommunikation herom skal være baseret på

tilgængelig information og i overensstemmelse med nationale budgetregler.

Derudover fremhæves vigtigheden af at bygge på eksisterende processer,

når det gælder deling af kvantitativ og kvalitativ information. EU ser frem til

beslutninger herom på COP24.

EU vil arbejde for en succesfuld proces for nye finansielle bidrag til Den

Grønne Klimafond og opfordrer fondens bestyrelse til at sikre høje stan-

darder i finansieringen af projekter og i fondens interne styring.

Det anerkendes, at offentlig klimafinansiering spiller en vigtig rolle ift. at

støtte udviklingslandenes tilpasningsindsatser, særligt i de fattigste lande i

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

verden, som er hårdest ramt af klimaforandringer og har væsentlige kapaci-

tetsbegrænsninger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger

heller ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafi-

nansiering.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen lægger vægt på, at EU står ved de udviklede landes kollektive forplig-

telse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige, private og alter-

native kilder.

Regeringen lægger vægt på behovet for at få den maksimale effekt ud af den eksi-

sterende klimafinansiering. Mobilisering af privat klimafinansiering vil være afgø-

rende for at løse klimaudfordringerne. Derfor støtter regeringen, at EU fortsat

fokuserer på behovet for at fremme gode rammevilkår, som kan adressere barrie-

rer for at mobilisere privat klimafinansiering.

Derudover støtter regeringen, at en bredere kreds af lande skal bidrage. Klimaud-

fordringerne er globale, og der er derfor behov for, at alle lande bidrager. Flere

lande, som i FN’s Klimakonvention fra 1992 er kategoriseret som ulande, har nået

et velstandsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med finansiering. Regeringen

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

støtter endvidere, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for klima-

venlige investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5: Opfølgning på IMF- og G20-møderne 11.-13. oktober 2018

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen og det østrigske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-

møderne for finansministre og centralbankchefer 11.-13. oktober 2018, som blev afholdt i for-

bindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder på Bali, Indonesien. Ifølge det endelige kom-

muniké fra IMF-møderne var der enighed om, at fokus for den økonomiske politik bør være på

at genopbygge finanspolitiske råderum og gennemføre reformer, der øger vækstpotentialet og gør

væksten mere inklusiv. De globale ubalancer skal søges reduceret, og landene skal styrke dialog

og samarbejde om handel og et styrket WTO-system. Samtidig betonedes vigtigheden af fuld,

rettidig og konsistent implementering af de aftalte finansielle reformer, arbejdet for et globalt fair

og moderne internationalt skattesystem samt sikring af et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret

IMF. Der er ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké fra G20-mødet.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 2. oktober den fælles EU-holdning (Terms of Refe-

rence) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 11.-12. oktober og

EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) 12.-13.

oktober. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lagde bl.a. vægt på føl-

gende:



Fokus for den økonomiske politik bør være på

genopbygning af finanspolitiske

råderum og reduktion af globale ubalancer,

samtidig med at grundlaget for den

langsigtede vækst styrkes og gøres mere inklusiv via bedre sammensætning

og kvalitet af de offentlige udgifter og indtægter, samt via reformer.

EU lægger vægt på

fremme af åbne markeder, bekæmpelse af protektionisme og unfair

handelspraksis

samt sikring af regelbaseret multilateralisme og lige konkurren-

cevilkår for handel, investeringer og intellektuelle rettigheder. Samtidig er

der behov for styrket internationalt samarbejde, og EU betoner vigtigheden

af en modernisering af WTO.

Det er vigtigt, at der findes

globale løsninger til beskatning af den digitale økonomi,

hvorfor EU ser frem til ambitiøse, fair, effektive og fungerende globale løs-

ninger, som kan vedtages senest i 2020. G20-arbejdet til

sikring af skattegen-

nemsigtighed

bør intensiveres.

Reformer af den

finansielle regulering skal forblive en prioritet,

og EU forpligter

sig til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering af

de aftalte reformer.

Der skal sikres fremskridt i arbejdet med at

fremme mulighederne og håndtere

udfordringer og risici ved fintech,

herunder relateret til kryptovalutaer og cyber-

sikkerhed, særligt med henblik på at fastlægge hvilken form for internatio-

nalt samarbejde og multilaterale løsninger, der er nødvendig.

EU-landene støtter et

stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF

i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet, og man er forpligtet til at arbejde for en

rettidig aftale

om IMF’s kvoter og stemmer

senest i oktober 2019. Der læ-



FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren



ges vægt på, at forhandlingerne bliver

forankret i IMF’s egne organer

og at

der i aftalen tages højde for landes frivillige finansielle bidrag til IMF.

EU støtter arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med at

fremme gældshold-

barhed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande,

og man lægger vægt på, at både of-

ficielle og private kreditorer skal tage højde for

IMF’s og Verdensbankens

gældsholdbarhedsvurderinger og respektere de af IMF fastsatte gældslofter,

når der træffes beslutning om udlån til lavindkomstlande.

Særligt i forhold til G20-mødet bød EU endvidere rapporten fra

G20’s særli-

ge højniveaugruppe

for global finansiel governance

velkommen, og lagde vægt på

strukturerede og inklusive drøftelser af forslagene i G20 og i de øvrige rele-

vante globale fora, herunder især IMF og Verdensbanken.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering af Kommissionen og det

østrigske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for fi-

nansministre og centralbankchefer 11.-13. oktober. Møderne blev afholdt i for-

bindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder 12.-14.

oktober 2018 på Bali,

Indonesien.

Ifølge det endelige IMFC-kommuniké af 13. oktober var der bl.a. enighed om, at

den globale vækst er stærk, men i stigende grad præget af negative risici, og at lan-

dene skal fremme politikker og reformer, der håndterer risici, genopbygger fi-

nanspolitisk råderum, styrker økonomiernes modstandsdygtighed og løfter vækst-

potentialet på en måde, der kommer alle til gode. Samtidig forpligtede landene sig

til at afstå fra konkurrerende valutadevalueringer, reducere betydelige globale uba-

lancer samt styrke dialog og samarbejde om at reducere risici og styrke tilliden til

international handel og forbedring af WTO-systemet til at kunne håndtere aktuelle

og fremtidige udfordringer.

Der var i IMFC enighed om vigtigheden af fuld, rettidig og konsistent implemen-

tering og færdiggørelse af den finansielle reformdagsorden samt at arbejde for et

globalt fair og moderne internationalt skattesystem, herunder i lyset af udfordrin-

ger fra digitalisering. Landene vil søge at fremme gældsholdbarhed og

-gennemsigtighed givet stigende gældsudfordringer i mange lavindkomstlande.

Endelig bekræftede IMFC forpligtelsen til at sikre et stærkt, kvotebaseret og velfi-

nansieret IMF og til at færdiggøre tilpasningen af IMF’s kvoter og stemmer senest

i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

årsmøder i oktober 2019.

G20 har ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké fra sit møde i forbindelse med

IMF- og Verdensbanksårsmødet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

G20 Eminent Persons Group on Global Financial Governance

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. november 2018, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets

afrapportering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-

portering fra IMF- og G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-

og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 11.-13. oktober 2018 blev forelagt Europaudvalget til orien-

tering 28. september 2018 forud for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018.