Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2037896_0001.png
29. marts 2019
J.nr. 2019 -2908
Til Finansudvalget
Jeg skal hermed orientere om, at Skatteministeriet har indgået forlig med it-leverandøren
KMD om leveringen af it-systemet EFI. Med forliget afsluttes den retssag mellem par-
terne, som har verseret siden september 2016.
I forlængelse af beslutningen om at suspendere al automatisk inddrivelse i EFI/DMI
konkluderede Kammeradvokaten i foråret 2016, at der var kontraktlige begrundelser for
at rejse erstatningskrav mod KMD.
Skatteministeriet og KMD er efter konstruktive drøftelser blevet enige om en forligsmæs-
sig løsning på retssagen. Konkret indebærer forliget, at staten kompenseres med et beløb
svarende til 200 mio. kr. inkl. moms. Heraf betaler KMD 100 mio. kr. kontant til Skatte-
ministeriet. Derudover giver KMD rabatter på eksisterende kontrakter til skatteforvalt-
ningen. Skatteministeriet har konsulteret Kammeradvokaten, der har anbefalet ministeriet
at indgå forlig.
Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at lande et fornuftigt forlig med KMD, hvor staten
får en tilfredsstillende kompensation. Sagen har på mange måder været kompleks, og med
forliget kan der nu lukkes endnu et kapitel i sagen om EFI.
Med idriftsættelsen af det nye inddrivelsessystem kan vi nu se fremad, komme videre med
oprydningen i de gamle gældsposter og koncentrere os om at inddrive danskernes gæld til
det offentlige.
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt