FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 114
Offentligt

Statsrevisorerne 2018-19

Beretning nr. 12 Beretning om åbne data

Offentligt

Marts 2019

— 12/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Åbne data

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

12/2018

Beretning om

åbne data

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre (undtagen statsministeren) afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2019.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-604-3

ISBN pdf 978-87-7434-605-0

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om åbne data

Alle ministerier indsamler data, fx statistik, geodata og klimadata. Data

kan have værdi som åbne data, dvs. når de er frit tilgængelige og kan an-

vendes af alle. Folketinget vedtog i 2005 loven om videreanvendelse af

den offentlige sektors informationer (PSI-loven). Formålet med loven var

især at skabe regler og rammer for, at borgere og virksomheder kommer-

cielt og ikke-kommercielt kunne videreanvende data indsamlet af offent-

lige myndigheder.

Danmark er på verdensplan førende i offentlig digitalisering, men Dan-

mark klarer sig dårligere end tidligere i internationale sammenligninger

med hensyn til at åbne de offentlige data.

Statsrevisorerne bemærker, at statslige myndigheder kan bidrage til

at øge økonomisk vækst i samfundet og transparens i forvaltningen,

hvis de i højere grad åbner deres data.

En barriere for at indfri dette potentiale er, at der ikke findes en fyldest-

gørende og lettilgængelig oversigt over statens åbne data. Rigsrevisionen

har kortlagt, at der findes 921 åbne datasæt, der vises 88 forskellige ste-

der.

Statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet udnytter

den bemyndigelse, som ministeriet har haft siden 2014, til at forplig-

te alle ministerier til løbende at indmelde deres åbne datasæt i én be-

stemt oversigt.

Statsrevisorerne skal pege på, at denne undersøgelse har fokus på

læring og eksempler på, hvordan statslige myndigheder kan arbejde

systematisk med at åbne data.

15. marts 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

•

11 ministerier har arbejdet meget systematisk med at åbne data og har

åbnet en række datasæt. Fx er der gode eksempler i Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet og i Beskæftigelsesministeriet, mens 7 mini-

sterier har arbejdet mindre systematisk med at åbne data.

En række tværministerielle initiativer har positivt understøttet åbnin-

gen af statslige data, fx Erhvervsministeriets initiativer i regi af Part-

nerskabet for åbne offentlige data, men staten mangler at placere et

entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med at åbne data.

Ministerierne oplever barrierer af teknisk, økonomisk, juridisk og

organisatorisk art i forhold til at åbne data.

•

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Opbygning, metode og afgrænsning ......................................................................................... 7

2. Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data ................................................. 12

2�½1. Oversigt over åbne data, og hvor de udstilles .................................................................... 13

2�½2. Viden om værdi af statslige data ............................................................................................. 19

2�½3. Barrierer for at åbne statslige data......................................................................................... 23

3. Ministeriernes indsats for at åbne statslige data ............................................................ 27

3�½1. Ministeriernes systematiske arbejde med åbne data .................................................... 28

3�½2. Ministeriernes åbne datasæt, og hvor de udstilles .......................................................... 36

Bilag 1. Ministeriespecifikke bilag ..................................................................................................... 43

Bilag 2. Metodisk tilgang ........................................................................................................................ 80

Bilag 3. Ordliste .......................................................................................................................................... 86

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører alle ministerområder på finanslovens §§ 6-29.

På alle ministerområder er der foretaget udskiftning af ministerpo-

ster i undersøgelsesperioden 2005-2019. Rigsrevisionen har derfor

valgt ikke at opliste alle ministre.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Data er det nye råstof. Mantraet har med stigende kraft spredt sig blandt virksom-

heder, internationale organisationer og offentlige myndigheder verden over. Det skyl-

des, at en voksende samling af studier og konkrete cases demonstrerer den store

samfundsøkonomiske værdi, som kan udspringe af stigende og nytænkende brug af

data, ikke mindst statslige data.

2. Danmark er ifølge en FN-sammenligning fra 2018 verdensmestre i offentlig digitali-

sering. Vi er dog ikke førende i at åbne de omfattende offentlige data, som myndighe-

derne indsamler. En række internationale sammenligninger af nationale indsatser for

at åbne offentlige data viser, at Danmark klarer sig dårligere end tidligere sammenlig-

net med øvrige lande. I EU’s seneste måling fra 2016 og i OECD’s nyeste måling fra

2017 er Danmark blandt de lavest rangerede lande, når det kommer til åbne data.

3. Statslige myndigheder kan medvirke til økonomisk vækst og til at opnå en højere

grad af gennemsigtighed i den statslige forvaltning ved at åbne deres data. Det er da-

ta, som myndighederne allerede har indsamlet for at udføre deres opgaver, og som

kan skabe yderligere værdi, når de videreanvendes af borgere og virksomheder. I 2017

kom Europa-Kommissionen på baggrund af tidligere studier frem til, at de europæiske

lande kan forvente en værdistigning svarende til mellem 0,4

% og

1,58

af landets

BNP frem mod 2020 som et resultat af åbne offentlige data.

4. Statslige myndigheder kan også øge gennemsigtigheden i deres forvaltning ved at

åbne data om deres arbejde. Det kan fx være detaljerede oplysninger om statslige ud-

bud eller om de enkelte myndigheders udgifter. Øget gennemsigtighed i statslige myn-

digheders arbejde kan medvirke til at øge borgernes tillid til myndighederne, ligesom

åbenheden udgør et incitament til at sikre en effektiv forvaltning.

5. Det samfundsøkonomiske potentiale ved åbne data kan indfries ved, at data bruges

i udviklingen af applikationer, tjenester og services eller som afsæt for analyser, ten-

densvurderinger, forskning mv. I en dansk sammenhæng findes der fx en virksomhed,

som bruger højdedata og adressedata til at udvikle værktøjer til klimasikring, og en an-

den virksomhed, der sammenkører data om et specifikt område, fx arbejdspladser,

uddannelsesinstitutioner, beboernes alder, indkomstniveau og indkøbsvaner, for at

vurdere potentialet i at åbne en butik i området. Åbningen af geodata har også været

en forudsætning for, at alle nye mobiltelefoner har kort med informationer om fx det

danske vejnet, bynavne og bebyggelse. Det er et godt eksempel på, at åbne data kan

gøre hverdagen lettere for mange borgere.

BNP

BNP er en forkortelse for brut-

tonationalproduktet, som er

et mål for værdien af et lands

samlede produktion af varer

og tjenester minus de varer,

der bliver brugt i produktionen.

Danmarks BNP var i 2017 på

2.178 mia. kr. En værdistigning

på mellem 0,4

% og

1,58

vil

svare til et beløb på mellem

8,7 mia. kr. og 34,4 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Introduktion og konklusion

PSI-loven

Lov om videreanvendelse af

den offentlige sektors infor-

mationer (PSI-loven) blev ved-

taget i 2005 (lov nr. 596 af

24. juni 2005) på baggrund af

PSI-direktivet fra 2003. PSI-

loven fastsætter minimums-

standarder for videreanven-

delsen af offentlig information.

Finansministeriet har oplyst,

at PSI-direktivet er under revi-

sion i EU. Ministeriet forventer,

at revisionen er gennemført i

2019. PSI-loven skal på den

baggrund tages op til revision.

Anonymisering af data

6. Ønsket om at indfri et samfundsøkonomisk potentiale er også afspejlet i bemærk-

ningerne til forslaget om den danske PSI-lov fra 2005. Det fremgår af afsnittet om

baggrunden for lovforslaget, at det primære formål med loven er at nyttiggøre offent-

lige data til udarbejdelse af kommercielle produkter, der skaber rammerne for vækst

og velstand.

PSI-loven indførte i 2005 minimumsstandarder for videreanvendelse af offentlige da-

ta. Loven giver myndighederne mulighed for at åbne data, men kræver ikke, at de gør

det. Ifølge OECD’s seneste måling fra 2017 har 21 ud af 31 lande fastsat yderligere krav

og uddelegeret ansvaret for, at den offentlige forvaltning skal åbne data. Danmark er

ikke blandt disse lande.

7. Der er forskel på, hvor meget og hvilken type af data de enkelte ministerier indsam-

ler. Det kan fx være en del af visse ministeriers kerneopgave at indsamle og offentlig-

gøre data, som det gør sig gældende for Danmarks Statistik under Økonomi- og In-

denrigsministeriet. Andre ministerier er kendetegnet ved, at en stor del af deres ind-

samlede data pr. definition ikke kan være åbne data. Det gør sig gældende for fortro-

lige data, klassificerede data og følsomme personoplysninger. Følsomme personop-

lysninger kan dog ligge til grund for åbne data. I sådanne tilfælde skal oplysningerne

anonymiseres forud for åbning.

Alle ministerierne indsamler data, der kan have værdi som åbne data. Rigsrevisionen

undersøger derfor, om ministerierne arbejder systematisk med åbne data. Der kan

være administrative udgifter forbundet med at åbne nye data, som ministerierne lige-

som for deres øvrige udgifter skal have hjemmel til at afholde. En systematisk indsats

kan hjælpe ministerierne til at tage stilling til, hvilke af deres datasæt, hvor den poten-

tielle værdi af en åbning samlet set kan overstige de udgifter, der følger med åbningen.

8. Denne undersøgelse handler om, hvordan staten har arbejdet med åbne data. Un-

dersøgelsen har fokus på læring og gør det muligt for de enkelte ministerier at lære af

hinanden. Rigsrevisionen har desuden offentliggjort interaktive visualiseringer af ud-

valgte dele af undersøgelsens resultater. De interaktive visualiseringer vil være tilgæn-

gelige på Rigsrevisionens hjemmeside indtil udgangen af 2019.

9. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2017.

Det er muligt at anonymisere

data med følsomme person-

oplysninger. Ved anonymise-

ring fjerner man muligheden

for at henføre oplysninger i et

datasæt til de specifikke per-

soner, som datasættet omfat-

ter. Det kan man fx gøre ved at

aggregere eller randomisere

data. Aggregering kan fx ske

ved at samle individer i større

grupper, så man ikke kan gen-

finde enkeltpersoner. Rando-

misering består af en gruppe

forskellige teknikker, som æn-

drer nøjagtigheden af dataene

i et datasæt, så forbindelsen

mellem data og en person

fjernes.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Introduktion og konklusion |

Konklusion

Ministerierne indsamler store mængder data, når de løser deres opgaver. Når disse da-

ta åbnes, bliver de frit tilgængelige for alle.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke findes en fyldestgørende oversigt over

statens åbne data. Rigsrevisionen har derfor gennemført en kortlægning, som viser, at

der findes 921 åbne statslige datasæt, som udstilles 88 forskellige steder. Den manglen-

de oversigt betyder, at borgere og virksomheder kan have svært ved at finde frem til de

data, som de ønsker at bruge, og at der dermed er risiko for, at staten ikke indfrier po-

tentialet ved de data, som er blevet åbnet.

Det blev i bemærkningerne til PSI-loven forudsat, at først Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet og siden Finansministeriet har haft ansvaret for at opretholde en oversigt,

hvor offentlige myndigheder kunne vælge at indmelde deres åbne datasæt. Det var fri-

villigt at benytte oversigten, hvilket var medvirkende til, at oversigten aldrig blev fyl-

destgørende. Finansministeriet har siden 2014 haft bemyndigelse til at forpligte de øv-

rige ministerier til at benytte én bestemt oversigt over åbne data. Finansministeriet har

ikke udnyttet bemyndigelsen.

En række ministerier har arbejdet meget systematisk med åbne data og har åbnet man-

ge datasæt, mens andre har et potentiale for at lære af disse ministerier. Undersøgel-

sen viser således, at 11 ministerier i høj grad arbejder systematisk med åbne data, mens

de resterende 7 ministerier har arbejdet mindre systematisk. Rigsrevisionen har iden-

tificeret en række gode eksempler på, hvordan ministerierne arbejder med åbne data.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har fx arbejdet systematisk på tværs af depar-

tement og underliggende styrelser med samlet strategi, dataoverblik og projektgruppe.

Beskæftigelsesministeriet har bl.a. arbejdet med at anonymisere persondata, så mini-

steriet har kunnet åbne flere data.

Undersøgelsen viser, at Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet har iværksat en række tværministerielle initiativer, der skal un-

derstøtte åbningen af statslige data. Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet har i den forbindelse identificeret barrierer af henholdsvis teknisk, juridisk,

organisatorisk og økonomisk karakter for de enkelte ministeriers indsats for at åbne

data. Rigsrevisionens kortlægning bekræfter, at ministerierne oplever disse barrierer i

arbejdet med at åbne nye data. Den hyppigste barriere for åbning af nye data er tekni-

ske udfordringer. Denne barriere kan Finansministeriet fx søge at håndtere ved at op-

fylde sin tidligere målsætning om at opdatere den tekniske vejledning til åbning af data

fra 2010. For at håndtere udvalgte barrierer har Erhvervsministeriet i januar 2019 lan-

ceret en digital startpakke. Den indeholder bl.a. værktøjer, som skal hjælpe ministeri-

erne med at løse juridiske udfordringer og estimere værdien ved en åbning af nye da-

tasæt. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er behov for yderligere initiativer, hvis

de resterende barrierer skal håndteres.

Ministerierne

Begrebet anvendes som en

samlebetegnelse for såvel de-

partement som underliggende

styrelser.

Udstillingssted

Åbne statslige datasæt udstil-

les på internettet. Nogle data-

sæt udstilles på portaler, der

er udviklet til det primære for-

mål at udstille data, mens an-

dre udstilles på ministeriernes

”almindelige” hjemmesider.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Introduktion og konklusion

En række tværministerielle initiativer har skabt betydelig viden om værdien af udvalg-

te statslige data. Denne viden har ført til, at der er blevet iværksat initiativer for at åbne

konkrete datasæt på tværs af de enkelte ministerier. Særligt Erhvervsministeriet har i

de seneste år i regi af Partnerskabet for åbne offentlige data spillet en central rolle i at

gennemføre potentiale- og værdiestimater af statslige datasæt. Det finder Rigsrevisio-

nen positivt.

Finansministeriet vil med sit kommende Datasætkatalog bidrage til at skabe en over-

sigt over statens åbne data. Finansministeriet har oplyst, at Datasætkataloget som mi-

nimum skal indeholde oplysninger om 75 af statens 921 åbne datasæt, men at der ikke

er truffet endelig beslutning om antallet. Kataloget vil ikke indeholde oplysninger om,

hvor datasættene udstilles, og ministerierne er ikke forpligtede til at opdatere oplys-

ningerne om deres datasæt i kataloget. Finansministeriet har endnu ikke taget stilling

til, om ministeriet vil bruge en bemyndigelse fra PSI-loven til at forpligte ministerierne

til at benytte Datasætkataloget og opdatere oplysningerne i kataloget. Hvis Finansmini-

steriet ikke benytter bemyndigelsen fra PSI-loven, er det Rigsrevisionens vurdering, at

Datasætkataloget kan blive mangelfuldt, og at der er risiko for, at kataloget hurtigt vil

blive forældet.

Rigsrevisionen anbefaler:

•

At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne da-

ta, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der i tråd med den internationa-

le udvikling er mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data.

Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode

grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.

At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde

med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugere en

fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.

At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven,

til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger

om egne datasæt i Datasætkataloget. Det vil sikre, at Datasætkataloget forbliver re-

levant og tidssvarende.

Open by default

Princippet indebærer, at sta-

ten som udgangspunkt åbner

sine data. Princippet vender

derved tilgangen til at arbejde

med åbne data på hovedet, så

man som ministerium ikke skal

have gode grunde til at åbne et

konkret datasæt, men snarere

skal have gode grunde til ikke

at gøre det. Gode grunde til ik-

ke at åbne data kan fx være,

at data ikke har tilstrækkelig

værdi, at data har dårlig kvali-

tet, eller at data er klassifice-

rede.

Princippet fremgår bl.a. af G8

Open Data Charter, som i 2013

blev underskrevet af G8-lan-

dene, og som EU også har til-

sluttet sig.

Ifølge en OECD-måling af 35

OECD- og partnerlande fra

2018 har 27 lande opstillet

krav om at følge open by de-

fault-princippet på tværs af

ministerier. Det gælder ikke

Danmark.

•

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

10. I de seneste år er Danmarks indsats for at åbne offentlige data blevet vurderet i en

række internationale indekser. De internationale vurderinger foregår både i regi af in-

ternationale institutioner og NGO’er. Tabel 1 giver et overblik over Danmarks placering

i de mest toneangivende internationale indekser.

Tabel 1

Danmarks placering i internationale indekser for åbne data

Indeks

European Data Portal

OURdata Index

Global Open Data Index

Open Data Barometer

Institution

OECD

Open Knowledge

Network

World Wide Web

Foundation

Metode

Kombination af selvvurdering og

EU’s egne undersøgelser

Kombination af selvvurdering og

OECD’s egne undersøgelser

Struktureret ekspertvurdering

Kombination af selvvurdering,

ekspertvurdering og detaljerede

datasætvurderinger

Seneste placering

Nr. 26 ud af 32

Nr. 30 ud af 32

Nr. 11 ud af 94

Nr. 13 ud af 115

Udvikling fra

forrige måling



▼11

▼

Note: Global Open Data Index ændrede sin metode fra 2015 til 2016. Den nye metode lægger mere vægt på tilgængelighed af data og mindre vægt på

karakteristika ved data, herunder om der er en åben licens, og om data er i et maskinlæsbart format.

Kilde:

Rigsrevisionen.

11. OECD’s og EU’s indekser måler på nationale politikker og initiativer for at åbne of-

fentlige data, herunder om der eksisterer en national dataportal. Finansministeriet har

oplyst, at Danmark har en anden tradition for at arbejde med åbne data, og at Dan-

mark har valgt ikke at have en national dataportal. I Danmark udstiller offentlige myn-

digheder deres data på forskellige decentrale dataportaler. Det er medvirkende til, at

Danmark rangerer lavt i både EU’s og OECD’s indeks.

Global Open Data Index og Open Data Barometer har fokus på specifikke datakate-

gorier og vurderer, om data inden for disse kategorier er åbne. I de seneste år har Dan-

mark i begge indekser været blandt de 5 bedst rangerede lande, men seneste måling

viser, at Danmark er faldet til henholdsvis en 11.- og en 13.-plads. I begge indekser ran-

gerer Danmark særligt lavt på områder som offentlige udbud og offentligt forbrug, da

vi fx ikke har åbnet detaljerede data om offentlige udbud. Det kan fx være data om de

indgåede kontrakter, fx vinder af udbuddet og endelig pris.

Den statslige indsats for at åbne data

12. Den statslige indsats for at åbne data har siden PSI-lovens vedtagelse i 2005 væ-

ret drevet af en række fællesoffentlige strategier og handleplaner, som Finansministe-

riet, Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har været helt el-

ler delvist ansvarlige for. Derudover har først Uddannelses- og Forskningsministeriet

og senere Finansministeriet haft ressortansvaret for PSI-loven.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Introduktion og konklusion

13. Figur 1 giver et overblik over lovgivningen og de relevante fællesoffentlige strategier

og handleplaner siden 2005, og hvilke ministerier der har haft ansvaret.

Figur 1

Oversigt over lovgivning og fællesoffentlige strategier og handleplaner siden 2005

PSI-LOVEN

• Formålet med PSI-loven er at nyttig--

gøre offentlige data til udarbejdelse

af kommercielle indholdstjenester.

• Uddannelses- og Forskningsministe--

riet starter med ressortansvaret for

loven ved vedtagelsen i 2005.

• Finansministeriet overtager ressort-

ansvaret for loven i 2011.

• Lovændring i 2014 gør det muligt for

Finansministeriet at forpligte alle

ministerier til at melde deres åbne

data ind i ét bestemt datakatalog.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

OFFENTLIGE DATA I SPIL

• Formålet med handleplanen er bl.a.

at gøre adgangen til åbne offentlige

data lettere, fx ved at samle offentlige

data i Datakataloget.

• Uddannelses- og Forskningsministe-

riet igangsætter handleplanen i 2009.

• Finansministeriet overtager ansvaret

for og arbejdet med handleplanen i

2011.

FÆLLESOFFENTLIGE

DIGITALISERINGSSTRATEGIER

• Formålet med strategierne er bl.a.

at åbne offentlige data.

• Finansministeriet er ansvarlig

for at udarbejde strategierne.

OPEN GOVERNMENT

PARTNERSHIP

• Formålet med Open Government

Partnership er bl.a. at øge gennemsig-

tigheden i den offentlige forvaltning.

• Finansministeriet er ansvarlig for at

udarbejde de danske Open Govern-

ment Partnership-handlingsplaner.

• Danmark tilslutter sig det internatio-

nale initiativ Open Government Part-

nership i 2011.

• Erhvervsministeriet er tovholder for

Partnerskabet for åbne offentlige

data, som udspringer af den seneste

strategi for 2016-2020.

GRUNDDATAPROGRAMMET

• Formålet med grunddataprogrammet

er at standardisere grunddata, så det

bliver muligt at kombinere data på

tværs af registre, at kvalitetssikre

data og at distribuere data på den

fælles platform Datafordeleren.

• Finansministeriet har det overord-

nede ansvar for grunddataprogram-

met og er formand for den fælles-

offentlige bestyrelse.

2016

2017

2018

2019

STRATEGI FOR DANMARKS

DIGITALE VÆKST

• Formålet med strategien er at frem-

me den digitale vækst i Danmark,

bl.a. gennem brug af offentlige data.

• Erhvervsministeriet var på vegne af

regeringen ansvarlig for udarbejdel-

sen af strategien.

• Regeringen offentliggør strategien

i januar 2018.

De fællesoffentlige digitaliseringsstrategier har eksisteret siden 2001. Strategierne for 2001-2011 indeholdt dog ikke initiativer målrettet åbning af

statslig data.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Introduktion og konklusion |

Figur 1 viser, at det nuværende Uddannelses- og Forskningsministerium havde res-

sortansvaret for PSI-loven fra 2005 til 2011. I 2011 overtog Finansministeriet ressort-

ansvaret for PSI-loven. Begge ministerier har i kraft af PSI-loven haft et ansvar for at

opretholde en oversigt over åbne statslige datasæt, som de enkelte ministerier frivil-

ligt kunne indmelde datasæt til. Med lovændringen af PSI-loven i 2014 fik Finansmini-

steriet i tillæg til ressortansvaret en beføjelse til at fastsætte nærmere regler om de

øvrige ministeriers brug af ét bestemt datakatalog.

Figuren viser også, at Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet har haft ansvaret for hele eller dele af de fællesoffentlige stra-

tegier og handleplaner. Uddannelses- og Forskningsministeriet havde ansvaret for

handleplanen

Offentlige Data I Spil,

som havde til formål at gøre adgangen til offent-

lige data lettere. Finansministeriet overtog arbejdet med handleplanen i 2011. Siden

har Finansministeriet haft ansvaret for de

fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

og for initiativer om åbne data i

Open Government Partnership-handlingsplanerne

(herefter OGP-handlingsplaner). Finansministeriet har desuden igangsat og gennem-

ført

grunddataprogrammet

i samarbejde med de fællesoffentlige parter siden 2012.

Erhvervsministeriet er tovholder for

Partnerskabet for åbne offentlige data,

som ud-

springer af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Endelig har Er-

hvervsministeriet på vegne af regeringen været ansvarlig for udarbejdelsen af

Stra-

tegi for Danmarks digitale vækst,

som også indeholder initiativer, der sigter mod at

åbne statslige data.

Partnerskabet for åbne

offentlige data

Partnerskabet for åbne of-

fentlige data er et samarbej-

de, som består af medlemmer

fra Erhvervsstyrelsen, Open

Data DK, KL og Danske Regio-

ner. Erhvervsministeriet er

formand for samarbejdet. For-

målet med partnerskabet er

at fremme udbredelse og er-

hvervsmæssig udnyttelse af

åbne offentlige data.

1.3. Opbygning, metode og afgrænsning

Opbygning

14. Undersøgelsen handler om, hvordan staten har arbejdet med åbne data, og har til

formål at bidrage med læring. Undersøgelsen består af 2 dele, som afrapporteres i

hvert sit kapitel.

15.

Kapitel 2

handler om, hvordan staten har arbejdet med tværministerielle initiativer,

som kan skabe en oversigt over og understøtte åbningen af statslige data. De tvær-

ministerielle initiativer udspringer af de fællesoffentlige strategier og handleplaner og

har fokus på 3 forskellige områder i forhold til åbne data.

For det første handler kapitlet om, hvordan Finansministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet har arbejdet for at skabe en

fyldestgørende oversigt

over åbne

statslige data, og hvor de udstilles. Finansministeriet og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet har i kraft af PSI-loven haft et ansvar for at opretholde en oversigt over åb-

ne statslige data, som ministerierne frivilligt melder ind til. PSI-loven stiller dog ikke

krav om, at oversigten skal være fyldestgørende. Det er Rigsrevisionens vurdering, at

en fyldestgørende oversigt over alle åbne statslige data er vigtig, fordi det vil gør det

lettere for borgere og virksomheder at finde frem til statens åbne data, hvilket er en

forudsætning for at indfri det fulde potentiale af de statslige data, som ministerierne

allerede har åbnet.

For det andet handler kapitlet om, hvordan staten har arbejdet for at skabe

viden

værdien af statslige data, som kan danne grundlag for at indfri potentialet ved at åbne

statslige data.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Introduktion og konklusion

For det tredje handler kapitlet om, hvordan staten har arbejdet for at identificere og

modvirke

barrierer,

der hindrer ministerierne i at åbne data.

16.

Kapitel 3

handler om de enkelte ministeriers indsats for at åbne statslige data.

Ministeriernes indsats består af 2 elementer:

•

Systematisk arbejde med åbne data

Dette element handler om,

hvordan

ministerierne arbejder med åbne data. For at

arbejde systematisk skal ministeriet fx have gjort sig strategiske overvejelser, have

skabt et overblik over sine data og have placeret et formelt ansvar for arbejdet.

•

Åbning af data

Dette element handler om,

hvor mange

data ministerierne allerede har åbnet. Vi

undersøger også, hvor og hvordan de åbne data udstilles.

17. Figur 2 illustrerer opdelingen mellem de 2 kapitler.

Figur 2

Beretningens kapitelstruktur

TVÆRMINISTERIELLE INITIATIVER

2.1

Overblik over data

2.2

Viden om værdi af data

2.3

Identificere og modvirke barrierer

MINISTERIERNES INDSATS

3.1

Systematisk arbejde

med åbne data

3.2

Åbning af data

KAPITEL 2

KAPITEL 3

18. For at bidrage med viden om åbne data i staten har vi som supplement til kapitel 3

udarbejdet et bilag for hvert enkelt ministerium, hvor vi går i dybden med ministeriets

indsats og åbne datasæt. I de enkelte bilag beskriver vi:

•

ministeriets systematiske arbejde med åbne data fordelt på indikatorer

hvor mange datasæt ministeriet har åbnet fordelt på styrelser

hvor ministeriets datasæt udstilles

karakteristika ved ministeriets åbne datasæt

ministeriespecifikke eksempler relateret til ministeriets arbejde med åbne data,

fx data på ministerområdet, der er åbnet i andre lande, men ikke i Danmark.

De enkelte ministerier er beskrevet i bilag 1, som også indeholder en forklaring på,

hvordan bilaget skal læses.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Introduktion og konklusion |

Metode

19. Denne undersøgelse handler om åbne data. For at data kan karakteriseres som

åbne,

skal de leve op til 4 kriterier. I udviklingen af Rigsrevisionens 4 kriterier for åbne

data er vi blevet inspireret af bl.a. Verdensbankens definition af åbne data, OECD’s

definition af åbne data og den hollandske rigsrevisions definition af åbne data, som

rigsrevisionen anvender i sine årlige trend reports om åbne data. Åbne data skal leve

op til følgende 4 kriterier:

Offentligt tilgængelige

Data skal være offentligt tilgængelige, så borgere og virksomheder kan finde data

på internettet.

Uden adgangsrestriktioner

Alle, der ønsker at tilgå data, skal have mulighed for frit at tilgå dem, dvs. at der ik-

ke må være diskriminerende restriktioner i form af fx betaling eller krav om CVR-

nummer for at tilgå data. Derimod vurderer vi, at krav om brugeroprettelse og lo-

gin ikke står i vejen for, at data er åbne, så længe alle frit kan oprette en bruger.

Maskinlæsbare

Data skal være tilgængelige i et maskinlæsbart format, dvs. at data skal kunne be-

arbejdes af gængse databehandlingsprogrammer. Det kan fx være regneark i da-

taformatet csv. Vi anser derimod ikke dataformater som fx pdf og docx som ma-

skinlæsbare.

Uden restriktioner på videreanvendelse

Data skal frit kunne videreanvendes uden copyright eller rettigheder for tredjepart.

Vi anser ikke krav om kildehenvisning eller overholdelse af dansk lovgivning som

restriktioner for videreanvendelsen af data.

20. Fortrolige data, klassificerede data og følsomme personoplysninger kan pr. defi-

nition ikke være åbne data. Følsomme personoplysninger kan dog ligge til grund for

åbne datasæt. I sådanne tilfælde skal oplysningerne anonymiseres forud for åbning.

Vi anser ikke betalingspålagte data for at være åbne data, som det fremgår af krite-

rium 2 (Uden adgangsrestriktioner). Undersøgelsen er dermed mere snæver end PSI-

lovens rammer, som også indbefatter betalingspålagte data, hvor gebyret ikke over-

stiger myndighedernes omkostninger ved at stille data til rådighed. Det skyldes, at

selv små gebyrer kan udgøre en barriere for, om borgere og virksomheder vælger at

benytte data.

21. Undersøgelsen er baseret på forskellige metoder, som er uddybet i bilag 2. Under-

søgelsens kapitel 2 bygger på:

redegørelser fra Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

•

gennemgang af skriftligt materiale

•

interviews

•

Rigsrevisionens kortlægning af barrierer, som ministerierne oplever i forbindelse

med arbejdet for at åbne nye data.

•

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Introduktion og konklusion

Undersøgelsens kapitel 3 er baseret på:

•

Sammenlignende undersøgelse af de enkelte ministeriers systematiske arbejde

Med inspiration i indikatorer udviklet af Verdensbanken har vi vurderet alle mini-

sterierne i forhold til hver enkelt indikator og summeret scoren for de 5 indikato-

rer til en samlet score på mellem 0 og 100. Den samlede score angiver, hvor syste-

matisk hvert enkelt ministerium arbejder med åbne data.

•

Kortlægning af ministeriernes åbne datasæt

Vi har bedt de enkelte ministerier om at oplyse om alle åbne datasæt, som mini-

steriet er dataansvarlig for. Vi har efterfølgende efterprøvet, om de enkelte data-

sæt lever op til definitionen af åbne data.

22. Rigsrevisionen har i forbindelse med opstart af denne undersøgelse aftalt med Fi-

nansministeriet, at kortlægningen af de åbne data kan overleveres til ministeriet. Fi-

nansministeriet kan anvende disse data i forbindelse med ministeriets fremtidige ar-

bejde med at skabe en oversigt over statslige data.

23. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Afgrænsning

24. Undersøgelsen omfatter alle ministerierne med undtagelse af Statsministeriet.

Statsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke indsamler data som led i sin myndig-

hedsudøvelse. Statsministeriet er derfor ikke dataansvarlig for data, som kan åbnes.

Statsministeriet drifter portalen åbenhedsordning.dk, hvor de enkelte ministerier ud-

stiller data om bl.a. repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser og modtagne

gaver. Data på portalen findes dog ikke i et maskinlæsbart format og er derfor ikke

åbne data.

25. Undersøgelsen omfatter perioden 2005-2019. Vi tager udgangspunkt i 2005, da

PSI-loven blev vedtaget dette år.

26. Vi har i undersøgelsen afgrænset os til data i form af

datasæt.

På baggrund af Digi-

taliseringsstyrelsens definition forstår vi et datasæt som ”strukturerede data, der er

lagret i et vilkårligt format”. Dermed indgår ustrukturerede data, fx fri prosa eller lyd,

ikke i undersøgelsen. I bilag 2 har vi nærmere beskrevet, hvad vi forstår ved et data-

sæt.

27. Vi undersøger statens indsats for at åbne egne data. Vi har dermed kun fokus på

data, hvor ministerier og underliggende styrelser er dataansvarlige. Undersøgelsen

omfatter derfor hverken regionale eller kommunale data eller data fra statsligt finan-

sierede virksomheder, hvor ministeren ikke har direkte instruktionsbeføjelser. Dan-

marks Statistik indgår dog i undersøgelsen, selv om det ikke er en styrelse, men en in-

stitution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det skyldes, at Danmarks Statistik

spiller en særlig rolle i forhold til at offentliggøre statslige data på Statistikbanken.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Introduktion og konklusion |

28. Undersøgelsen kortlægger

antallet

af åbne datasæt i staten. Det er ikke muligt at

opgøre, hvor stor en

andel

af alle statens datasæt der er åbne, da undersøgelsen har

vist, at en række ministerier ikke har et samlet overblik over alle datasæt i ministeriet.

Dette uddybes i kapitel 3.

29. Vi undersøger kun, om tværministerielle initiativer bidrager til at åbne statslige da-

ta. Det ligger derfor uden for undersøgelsens formål at vurdere økonomi og projekt-

styring for de enkelte initiativer såsom grunddataprogrammet, herunder Dataforde-

leren.

30. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

2. Tværministerielle

initiativer for at åbne

statslige data

Delkonklusion

PSI-loven stillede krav om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2005 til 2011

skulle opretholde en oversigt over åbne statslige data, som ministerierne frivilligt kun-

ne melde ind til. Undersøgelsen viser, at der ikke findes dokumentation for, at Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet i perioden 2005-2009 har levet op til lovens krav om

at opretholde en sådan oversigt. Ministeriet oprettede i 2009 Datakataloget, som skul-

le bidrage til en oversigt over åbne data på tværs af staten. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet vurderede selv i 2010, at Datakataloget havde en tvivlsom kvalitet.

Finansministeriet overtog i 2011 ressortansvaret for PSI-loven og dermed ansvaret for

at opretholde oversigten over statens åbne data. Undersøgelsen viser, at data i Dataka-

taloget ikke er blevet opdateret, og kun meget få nye data er blevet tilføjet de seneste

5 år. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet derfor har valgt at lukke Datakataloget

fra februar 2019 og i stedet lancere Datasætkataloget.

Finansministeriet har oplyst, at der ikke er truffet en endelig beslutning om omfanget

af Datasætkataloget, men at det som minimum skal omfatte 75 åbne datasæt. Finans-

ministeriet har ikke benyttet en bemyndigelse, som ministeriet fik med en ændring af

PSI-loven i 2014, til at forpligte de øvrige ministerier til at benytte Datasætkataloget og

opdatere oplysningerne i kataloget. Finansministeriet har endnu ikke besluttet, om mi-

nisteriet vil benytte bemyndigelsen fremadrettet. Hvis ikke bemyndigelsen benyttes, er

det Rigsrevisionens vurdering, at Datasætkataloget kan blive mangelfuldt, og at der er

risiko for, at kataloget hurtigt vil blive forældet. En mangelfuld oversigt kan betyde, at

det er svært for borgere og virksomheder at finde frem til de åbne data, som er relevan-

te for dem. Det kan bl.a. betyde, at det samfundsøkonomiske potentiale ved de data,

som ministerierne allerede har åbnet, ikke indfries.

Undersøgelsen viser også, at de tværministerielle initiativer har skabt betydelig viden

om den samfundsøkonomiske værdi forbundet med at åbne udvalgte datasæt. Dette

arbejde har også ført til åbning af konkrete datasæt. Særligt Erhvervsministeriet har de

senere år i regi af Partnerskabet for åbne offentlige data arbejdet på at skabe denne vi-

den. Rigsrevisionen finder det positivt, og at det er vigtigt, at denne indsats bliver op-

retholdt. Rigsrevisionen vurderer samtidig, at det ud over de samfundsøkonomiske

gevinster forbundet med åbningen af data også er relevant at have blik for at øge gen-

nemsigtigheden i den statslige forvaltning gennem åbne data.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data |

Endelig viser undersøgelsen, at Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet har identificeret 6 barrierer for ministeriernes arbejde med åbne data. Rigsre-

visionens kortlægning bekræfter, at de øvrige ministerier oplever disse 6 barrierer i for-

bindelse med data, som de ønsker at åbne. Undersøgelsen viser også, at Erhvervsmini-

steriets digitale startpakke fra januar 2019 forventeligt vil kunne håndtere 2 af de 6 bar-

rierer. Den digitale startpakke indeholder bl.a. et værktøj, der kan hjælpe ministerier-

ne til at estimere værdien af et datasæt, som de overvejer at åbne. Rigsrevisionens kort-

lægning viser, at den hyppigste barriere, som flest ministerier oplever, er af teknisk ka-

rakter. Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejdede i 2010 en teknisk vejled-

ning til åbning af data, som ikke siden er blevet opdateret, selv om Finansministeriet

havde en målsætning om det. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet anser vejled-

ningen som dækkende og gældende. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at vejlednin-

gen indeholder en række forældede oplysninger, fx links, der ikke virker, herunder til

nedlagte myndigheders hjemmesider.

31. Dette kapitel handler om, hvordan staten har arbejdet med tværministerielle initia-

tiver, som kan skabe en oversigt over og understøtte åbningen af statslige data.

Første del handler om, hvordan Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet har arbejdet for at skabe en fyldestgørende oversigt over statslige data, og

hvor de udstilles. Anden del handler om, hvordan staten har skabt viden om værdien

af statslige data, mens tredje del handler om, hvordan staten har skabt viden om bar-

rierer for at åbne statslige data, og hvordan staten har arbejdet for at modvirke disse.

2.1. Oversigt over åbne data, og hvor de udstilles

32. Vi har undersøgt, hvordan Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet har skabt en

fyldestgørende oversigt

over alle åbne statslige data, og hvor de

udstilles. Dette er ikke et krav i PSI-loven, da den blot har forpligtet ministerierne til at

opretholde en

oversigt

over åbne data, hvor de øvrige ministerier frivilligt kan indmel-

de åbne data. Finansministeren fik imidlertid med en ændring af PSI-loven i 2014 be-

myndigelse til at forpligte de øvrige ministerier til at registrere alle deres åbne datasæt

i ét bestemt katalog. Rigsrevisionen vurderer, at en fyldestgørende oversigt over alle

åbne statslige data er vigtig, fordi det gør det muligt at tilbyde et samlet overblik til

borgere, virksomheder og andre myndigheder, hvilket øger tilgængeligheden og an-

vendeligheden af de statslige data, som ministerierne allerede har åbnet. Oversigten

kan derved bl.a. bidrage til at opnå den størst mulige samfundsøkonomiske værdi af

statens allerede åbne data.

33. Ministerierne har arbejdet på at skabe en oversigt over åbne statslige data. Figur 3

viser en tidslinje over udviklingen i de lovgivningsmæssige rammer i forhold til at ska-

be en oversigt over åbne data og de dataoversigter, som ministerierne har udviklet.

Ændring af PSI-loven i

2014

Det fremgår af bemærkninger-

ne til lovændringen, at finans-

ministeren kan fastsætte reg-

ler om anvendelse af et data-

katalog over offentlige myn-

digheders dokumenter og da-

tasamlinger. Finansministeren

kan herunder bestemme, at

kravet til en offentlig myndig-

heds offentliggørelse i medfør

af bestemmelserne i § 11, stk.

1 og 2, kun kan opfyldes ved at

anvende ét bestemt datakata-

log.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

Figur 3

Tidslinje for arbejdet med at skabe en oversigt over åbne data

LOVGIVNING OG ANSVAR

DATAOVERSIGTER

2005

2006

PSI-LOVEN

Det nuværende Uddannelses- og Forsk-

ningsministerium skal ifølge bemærk-

ningerne til lovforslaget opretholde en

fælles oversigt over åbne data på

Infostrukturbasen på adgangtildata.dk.

PSI-LOVEN ÆNDRES

Det nuværende Uddannelses- og Forsk-

ningsministerium skal ifølge bemærk-

ningerne til lovforslaget opretholde en

fælles oversigt over åbne data på IT- og

Telestyrelsens hjemmeside itst.dk.

FINANSMINISTERIET

OVERTAGER ANSVARET

FOR PSI-LOVEN

IT- og Telestyrelsen nedlægges.

Dele af styrelsens opgaver overføres

til Digitaliseringsstyrelsen under

Finansministeriet, herunder ansvaret

for PSI-loven og Datakataloget.

2007

2008

DATAKATALOGET

SÆTTES I DRIFT

Der oprettes 614 datasæt i løbet af

2009.

2009

2010

2011

DATAKATALOGET

SANDER TIL

Der oprettes 3 nye datasæt i løbet af

2012. Frem til 2018 oprettes der højst

7 nye datasæt på et år.

2012

2013

2014

PSI-LOVEN ÆNDRES

Finansministeriet skal ifølge bemærk-

ningerne til lovforslaget etablere en

søgbar oversigt over åbne data.

Finansministeriet kan desuden fast-

sætte krav om, at øvrige ministerier

skal anvende ét bestemt datakatalog

over offentlige myndigheders åbne

data.

2015

DATAKATALOGET LUKKER

Finansministeriet lukker Data-

kataloget i februar 2019.

2016

2017

DATASÆTKATALOGET

SKAL ÅBNES

Finansministeriet forventer, at Data-

sætkataloget vil være i drift i løbet af

2019. Ministeriet har oplyst, at der

ikke er truffet endelig beslutning om

omfanget af Datasætkataloget.

2018

2019

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data |

Figur 3 viser, at det tidlige arbejde med at skabe en oversigt over åbne statslige data

var forankret hos det nuværende Uddannelses- og Forskningsministerium, hvor res-

sortansvaret for PSI-loven var placeret frem til 2011. Det fremgår af bemærkningerne

til § 11 i PSI-loven fra 2005, at oversigten var etableret på den såkaldte Infostrukturba-

se, som Uddannelses- og Forskningsministeriet var ansvarlig for. I forbindelse med en

justering af PSI-loven i 2008 fremgik det under pkt. 5 i bemærkningerne, at Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet havde etableret en fælles dataoversigt på IT- og Tele-

styrelsens hjemmeside itst.dk.

34. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har materia-

le vedrørende IT- og Telestyrelsens arbejde med at opretholde en oversigt over data

fra 2005 til 2011. IT- og Telestyrelsen var i denne periode en styrelse under det nuvæ-

rende Uddannelses- og Forskningsministerium. Finansministeriet overtog i 2011 res-

sortansvaret for PSI-loven og ansvaret for Datakataloget, da IT- og Telestyrelsen blev

nedlagt, og dele af styrelsens opgaver overgik til Finansministeriet. Finansministeriet

har ligeledes oplyst, at ministeriet ikke har materiale om arbejdet. Rigsrevisionen kan

konstatere, at der ikke findes dokumentation for arbejdet med at opretholde en over-

sigt over åbne data, skønt det fremgår af lovbemærkningerne, at Uddannelses- og

Forskningsministeriet skulle løse denne opgave. Rigsrevisionens undersøgelse viser

dog, at Datakataloget fik tilføjet datasæt i perioden 2009-2011, hvor Uddannelses- og

Forskningsministeriet var ansvarlig for ressortområdet. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet har heller ikke kunnet fremskaffe dokumenter om dette arbejde til Rigsre-

visionen. IT- og Telestyrelsen meddelte dog i november 2010 brugerne af Datakata-

loget, at kataloget indeholdt

”mange hundrede datakilder af tvivlsom kvalitet”.

35. Finansministeriet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer en fyl-

destgørende oversigt over åbne statslige data. En ændring af PSI-loven fra 2014 gav

finansministeren mulighed for at forpligte ministerierne til at benytte ét bestemt data-

katalog til deres åbne data. Denne mulighed har Finansministeriet endnu ikke benyt-

tet. Finansministeriets arbejde med at skabe en oversigt over åbne statslige data har

siden 2011 været forankret i arbejdet med Datakataloget. Formålet med Datakatalo-

get har netop været at give en samlet oversigt over åbne offentlige data, herunder og-

så kommunale data.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

36. Vi har undersøgt brugen af Datakataloget siden 2009, hvor det blev oprettet. Fi-

gur 4 viser en oversigt over antallet af nye datasæt pr. år i perioden 2009-2018.

Figur 4

Antal nye datasæt i Datakataloget pr. år i perioden 2009-2018

700

614

600

500

400

300

200

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

103

Note: Data er hentet den 14. januar 2019.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Datakataloget på digitaliser.dk.

Figur 4 viser, at der de seneste 7 år højst er tilføjet 7 datasæt til Datakataloget om året.

I 2009 og 2010 blev der tilføjet henholdsvis 614 og 103 datasæt. Som nævnt vurdere-

de IT- og Telestyrelsen dog i november 2010, at Datakataloget indeholdt mange hund-

rede datakilder af tvivlsom kvalitet. IT- og Telestyrelsen oplyste, at styrelsen derfor

ville påbegynde en oprydning. Styrelsen har ikke siden oplyst yderligere om afslutning

eller resultat af oprydningen.

37. Rigsrevisionen har gennemført en stikprøvegennemgang af de 50 senest oprette-

de datasæt i Datakataloget fra 2009 for at undersøge, hvor mange datasæt der sta-

dig opdateres. Gennemgangen viser, at linket til 41 af de 50 datasæt ikke virkede. For

2 af de 50 datasæt virkede linket, men datasættet var forældet. For de resterende 7

datasæt førte linket til et opdateret datasæt. Det betyder samlet set, at Datakatalo-

get ikke udgør en tidssvarende oversigt over åbne statslige data.

38. Finansministeriet har undervejs i undersøgelsen oplyst, at ministeriet – bl.a. som

følge af den lave kvalitet af data – har truffet beslutning om at lukke Datakataloget

fra februar 2019. Finansministeriet har også oplyst, at ministeriets nuværende arbej-

de med at skabe en oversigt over åbne offentlige data primært er forankret i et nyt

katalog – Datasætkataloget. Etableringen af Datasætkataloget er aftalt i forbindelse

med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, og Finansministeriet for-

venter på sigt, at det nye Datasætkatalog kan erstatte Datakataloget.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data |

39. Finansministeriet har oplyst, at formålet med Datasætkataloget er at skabe en

oversigt over væsentlige åbne offentlige data og dermed understøtte genbrug og vi-

dereanvendelse af åbne data. Kataloget skal indeholde information om de åbne da-

tasæt, men ikke udstille selve datasættene. Finansministeriet har oplyst, at offentlige

myndigheder som udgangspunkt kun er forpligtede til at registrere datasæt i Data-

sætkataloget, som er relateret til initiativer fra den fællesoffentlige digitaliseringsstra-

tegi 2016-2020. Finansministeriet har oplyst, at der som minimum vil blive udstillet 75

åbne datasæt i Datasætkataloget, men at der ikke er truffet en endelig beslutning om

katalogets omfang. Rigsrevisionen har til sammenligning i forbindelse med kortlægnin-

gen af ministeriernes åbne datasæt identificeret 921 åbne statslige datasæt.

40. Finansministeriet har også oplyst, at Datasætkataloget ikke vil skabe en oversigt

over, hvor data udstilles. Når offentlige myndigheder registrerer datasæt i kataloget,

skal de udfylde en række stamoplysninger om datasættet, fx navn, nøgleord og data-

ansvarlig myndighed, men de skal ikke registrere oplysninger om, hvor og i hvilke for-

mater datasættet udstilles. Det er heller ikke obligatorisk for ministerierne at opdate-

re de registrerede oplysninger.

Hvis Datasætkataloget skal give Finansministeriet en fyldestgørende og tidssvaren-

de oversigt over statslige data, og hvor de udstilles, skal 3 forudsætninger derfor op-

fyldes. For det første skal myndighederne frivilligt vælge at registrere alle deres data-

sæt i Datasætkataloget. For det andet skal myndighederne vælge at oplyse, hvilke

steder datasættet er udstillet, selv om det ikke er en del af de oplysninger, som myn-

digheden bliver bedt om at angive. For det tredje skal myndighederne frivilligt vælge

at opdatere de registrerede oplysninger, når der sker ændringer.

41. Ud over Datasætkataloget har Finansministeriet i forbindelse med grunddatapro-

grammet siden 2012 arbejdet på at skabe overblik over og sammenhænge mellem

særligt væsentlige åbne statslige data. Grunddataprogrammet er et fællesoffentligt

samarbejde, som har til formål at gøre en række grundlæggende data fra forskellige

ministerier – såkaldte grunddata – om fx virksomheder, ejendomme, bygninger, veje

og kort digitalt tilgængelige for øvrige myndigheder, borgere og virksomheder. Det er

planen, at alle grunddata skal gøres tilgængelige på en fælles portal – Datafordeleren.

Figur 5 viser en oversigt over de forskellige typer af grunddata.

Datafordeleren

Datafordeleren er en portal,

hvor grunddata udstilles. Data-

fordeleren er en del af grund-

dataprogrammet. Styrelsen

for Dataforsyning og Effektivi-

sering står for den tekniske

udvikling af portalen.

Figur 5

Typer af grunddata

Ejendoms-

data

Adressedata

Vand- og

klimadata

Persondata

Geodata

Virksomheds-

data

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

42. Grunddataprogrammet er blevet forsinket og fordyret, siden arbejdet blev igang-

sat i 2012. Forventningen var dengang, at grunddata ville være tilgængelige på Data-

fordeleren i 2015. På nuværende tidspunkt giver Datafordeleren adgang til 8 ud af 12

planlagte datasæt af høj værdi. Den nuværende plan er, at de resterende grunddata

bliver tilgængelige på Datafordeleren i 2019. Folketinget bevilgede 546 mio. kr. i 2012

til grunddataprogrammet og har siden bevilget yderligere 146,2 mio. kr.

43. Regeringen har i forbindelse med Strategi for Danmarks digitale vækst besluttet

at frikøbe DMI’s meteorologiske data. Der er i perioden 2018-2025 afsat 82 mio. kr. til

projektet. DMI’s data kan ikke udstilles via Datafordeleren, idet Datafordeleren ikke

har tilstrækkelig opdateringsfrekvens og kapacitet til at udstille disse data. Det skyldes,

at Datafordeleren er udviklet for at udstille de fællesoffentlige grunddata og ikke for

at distribuere DMI’s data. Der bliver derfor udviklet en ny separat portal til DMI’s data.

Resultater

I bemærkningerne til PSI-loven var der allerede i 2005 en forudsætning om, at IT- og

Telestyrelsen under det nuværende Uddannelses- og Forskningsministerium skulle

opretholde en oversigt over åbne statslige data, som de øvrige ministerier kunne mel-

de ind til. Der findes dog ikke dokumentation for et sådant arbejde. Rigsrevisionens

undersøgelse viser dog, at Datakataloget har været aktivt siden 2009.

Finansministeriet overtog ressortansvaret for PSI-loven og ansvaret for Datakataloget

i 2011. Rigsrevisionen kan konstatere, at Datakataloget ikke udgør en fyldestgørende

oversigt over åbne statslige data. Det skyldes, at datasættene ikke bliver opdateret,

at der har været meget lidt aktivitet i kataloget siden 2010, og at data har en tvivlsom

kvalitet. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet har besluttet at lukke Datakatalo-

get fra februar 2019.

Finansministeriet vil i stedet arbejde videre med at udvikle et nyt katalog i form af Da-

tasætkataloget. Finansministeriet har oplyst, at der ikke er truffet endelig beslutning

om omfanget af Datasætkataloget, men at ministeriet forventer, at kataloget mindst

skal omfatte 75 statslige datasæt. Rigsrevisionens kortlægning viser til sammenlig-

ning, at der findes 921 åbne datasæt på tværs af staten.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Datasætkataloget som udgangspunkt ikke forplig-

ter ministerierne til at registrere andre datasæt end dem, der indgår i den fællesof-

fentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Når en myndighed registrerer et datasæt i

Datasætkataloget, er myndigheden ikke forpligtet til at oplyse, hvor datasættet udstil-

les, eller at opdatere oplysningerne om de indmeldte datasæt. Finansministeren fik

med en ændring af PSI-loven i 2014 mulighed for at forpligte ministerierne til at regi-

strere alle deres åbne datasæt i ét bestemt katalog, fx Datasætkataloget. Bemyndi-

gelsen kan også bruges til at forpligte ministerierne til løbende at opdatere oplysnin-

gerne om deres datasæt i kataloget. Denne bemyndigelse har finansministeren end-

nu ikke benyttet. Medmindre Finansministeriet vælger at benytte bemyndigelsen, kan

Rigsrevisionen konstatere, at Datasætkataloget hverken vil udgøre en fyldestgøren-

de oversigt over åbne statslige data, eller hvor de udstilles. Rigsrevisionen kan også

konstatere, at der er risiko for, at Datasætkataloget hurtigt vil blive forældet. Det be-

tyder samlet set, at der er risiko for, at de allerede åbne datas potentiale ikke udnyt-

tes til fulde.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data |

Endelig viser undersøgelsen, at Finansministeriet i regi af grunddataprogrammet har

etableret en fællesoffentlig dataportal i form af Datafordeleren, hvor en række væ-

sentlige åbne statslige data udstilles. Projektet er blevet forsinket og fordyret siden

2012.

2.2. Viden om værdi af statslige data

44. Vi har undersøgt, hvordan staten har skabt viden om værdien af statslige data.

Erhvervsministeriet har siden 2016 som formand for Partnerskabet for åbne offentli-

ge data haft til opgave at afdække relevante data med samfundsøkonomisk potentia-

le. Konkret har vi undersøgt, hvilken viden ministerierne har tilvejebragt, som enten

vurderer efterspørgslen af eller estimerer værdien forbundet med at åbne statslige

data, som borgere og virksomheder endnu ikke har haft fri adgang til. Vi har desuden

undersøgt, hvordan ministerierne har estimeret værdien af de data, som myndighe-

derne allerede har åbnet.

45. Det er vigtigt at udarbejde estimater af værdien forbundet med åbning af data. De

gør det muligt at prioritere den statslige indsats mod de typer af data, som kan føre til

den største samfundsøkonomiske værdi. Viden om, hvilke datasæt der har et særligt

stort potentiale, kan således være udgangspunkt for at iværksætte tværministerielle

initiativer som en del af de fællesoffentlige strategier og handleplaner, der sigter mod

åbning af netop disse datasæt. Estimater af fremtidige gevinster ved åbne data er al-

tid behæftet med betydelig usikkerhed. Dette gør sig i særdeleshed gældende for åb-

ne data. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligt præcist at forudsige, hvem der vil benyt-

te data og til hvilke formål, når data endnu ikke er åbne. Der er ligeledes metodiske ud-

fordringer ved at isolere den værdi, som åbne data skaber. Skønt disse estimater i høj

grad er kvalificerede gæt, er de velegnede til at identificere data med værdi.

46. Figur 6 giver et overblik over de rapporter fra 2009 til 2018, som enten estimerer

efterspørgslen efter eller værdien af endnu uåbnede data eller beregner værdien af

allerede åbne data. Fra 2005 til 2009 blev der ikke udarbejdet denne type rapporter.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

Figur 6

Rapporter om værdien af data

ESTIMATER AF VÆRDIEN

AF ÅBNEDE DATA

VURDERING AF EFTERSPØRGSLEN EFTER

ELLER VÆRDIEN AF UÅBNEDE DATA

2009

Erhvervsministeriet

COWI

Værdiberegning af adressedata:

471 mio. kr. over 5 år

Udgifter for 15 mio. kr.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Gartner Group

Potentiale ved videreanvendelse af

offentlige data bredt set: 600 mio. kr. pr. år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Zangenberg & Company

Potentialeberegning af:

• sundhedsdata: > 1 mia. kr.

• energidata: 4-20 mia. kr.

• data om løn og skat: > 500 mio. kr.

Finansministeriet

Digitaliseringsstyrelsen

Gevinstestimat af grunddata

Offentlig gevinst: 250 mio. kr. i 2020

Privat sektor gevinst: 500 mio. kr. i 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet

Efterspørgselsvurdering af ca. 470 konkrete miljødatasæt.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Deloitte

Gevinstestimat for udvalgte vejrdata fra DMI: 50-135 mio. kr. pr. år.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Rambøll

Potentialevurdering af data om energiforbrug

uden konkret estimat.

Erhvervsministeriet

Deloitte

Efterspørgselsvurdering af offentlige data fra forskellige

sektorer: størst potentiale ved transport-/mobilitets-, vejr-,

energi- og sundhedsdata.

Erhvervsministeriet

Deloitte

Potentialevurdering af rejsekortdata uden konkret estimat.

Erhvervsministeriet

Deloitte

Potentialevurdering af

synsdata uden konkret

estimat.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Deloitte

Gevinstberegning af åbning af

kvadratnetsdata

Gevinst: ca. 185 mio. kr.

Udgifter: ca. 26 mio. kr.

2010

2011

2012

2013

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Deloitte

Værdiberegning af frie

geodata inden frikøb: 1,6 mia. kr.

FØR-/

EFTER-

MÅLING

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

PWC

Værdiberegning af frie

geodata efter frikøb: 3,5 mia. kr.

2014

2015

2016

2017

Erhvervsministeriet

Damvad

Gevinstberegning af CVR- og regnskabsdata

Offentlig gevinst: 67-229 mio. kr.

Privat sektor gevinst: 2,15 mia. kr.

2018

2019

Frikøbet af adressedata skete med udgangspunkt i en aftale mellem Finansministeriet og kommunerne fra 2002. Rapporten fra COWI, som esti-

merer værdien af danske adressedata, udspringer derfor ikke direkte af de nævnte tværministerielle strategier og handleplaner.

Erhvervsministeriet fremgår som bestiller af de rapporter, som Partnerskabet for åbne offentlige data har taget initiativ til, da ministeriet er for-

mand for partnerskabet.

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af rapporter, som udspringer af fællesoffentlige strategier og handleplaner.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data |

Figur 6 viser, at initiativer fra de fællesoffentlige strategier og handleplaner gennem de

sidste 10 år har ført til en række rapporter, der estimerer efterspørgslen eller værdien

forbundet med potentielt eller reelt åbne data.

Figuren viser, at der både er gennemført vurderinger af:

•

potentialet ved åbning af data bredt set

hvilke sektorer der er særligt forbundet med efterspurgte data, som endnu ikke er

åbnet

•

efterspørgsel eller værdi forbundet med åbning af konkrete datasæt

•

værdien af allerede åbnede data.

Figuren viser også, at Erhvervsministeriet i de seneste år har udarbejdet særligt man-

ge efterspørgsels- og potentialevurderinger. Det hænger sammen med, at Erhvervs-

ministeriet i kraft af sit formandskab for Partnerskabet for åbne offentlige data har be-

gyndt et ambitiøst arbejde med at identificere områder og data med særlig høj sam-

fundsøkonomisk værdi.

47. De udarbejdede rapporter kan udgøre en vigtig del af beslutningsgrundlaget for

en potentiel åbning af statslige data. I 2012 estimerede Digitaliseringsstyrelsen gevin-

sten ved at åbne grunddata til 250 mio. kr. og 500 mio. kr. i henholdsvis den offentlige

og private sektor. Disse estimater var medvirkende til, at der som en del af en fælles-

offentlig handleplan blev iværksat et initiativ for at åbne grunddata fra en række mini-

sterier. Endvidere er initiativet om at åbne DMI’s vejr-, klima- og havdata iværksat på

baggrund af en rapport fra 2016, som estimerede den årlige værdi af åbning af udvalg-

te vejrdata til 50-135 mio. kr.

48. Rigsrevisionen konstaterer, at ovennævnte rapporter i høj grad fokuserer på den

samfundsøkonomiske værdi af åbne data. Dette skyldes bl.a., at Partnerskabet for

åbne offentlige data har til opgave at skabe adgang til værdifulde data, som kan ud-

nyttes af private virksomheder.

Vi har også set et eksempel på et initiativ, som har til hensigt at øge gennemsigtighe-

den i den statslige forvaltning gennem åbne data. Finansministeriet har således som

en del af den tidligere OGP-handlingsplan for 2013-2016 iværksat et arbejde med at

åbne detaljerede data om statens udgifter. Det fremgår af handleplanen og af Finans-

ministeriets selvevaluering af handleplanen, at målet var at understøtte åbning af

statslige data, bl.a. ved at fremme Global Open Data Index’ kriterier for åbenhed, så

offentlige udgifter ville blive vurderet som fuldstændigt åbnet. Initiativet blev afsluttet

i 2016, og Finansministeriet har oplyst, at ministeriet har åbnet aggregerede data om

offentlige lønudgifter og data om statens udgifter. Data er imidlertid ikke åbnet for de

enkelte udgifter, fx konkrete indkøb af konsulentydelser og udgifter til husleje. Selv-

evalueringen af handlingsplanen vurderede initiativet til at være

begrænset

gennem-

ført. I den seneste måling fra Global Open Data Index bliver data om offentlige udgif-

ter vurderet som 0 % åbnet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

49. Boks 1 beskriver et eksempel på, hvordan åbne data om offentligt forbrug er blevet

brugt til at skabe samfundsøkonomisk værdi og øge gennemsigtigheden i den statsli-

ge forvaltning i England.

Boks 1

Eksempel på brugen af åbne data om offentligt forbrug

I England førte åbningen af detaljerede data om offentligt forbrug til såvel øget gennem-

sigtighed som sparsommelig forvaltning. En NGO udviklede på baggrund af de åbne data

en portal, hvor alle kunne få indsigt i udgifterne på tværs af ministerierne. Portalen brug-

te den engelske centraladministration fx til at finde ud af, at mange ministerier hvert år

hver især bestilte den samme dyre it-rapport fra virksomheden Gartner. De valgte på

baggrund af den nye viden fremover at bestille rapporten centralt i ét departement og

herefter dele den med de øvrige ministerier. Derved opnåede den engelske stat en årlig

besparelse på 4 mio. pund, svarende til godt 33 mio. kr. Åbningen af data har dermed bå-

de ført til øget gennemsigtighed i den offentlige forvaltning og økonomisk værdi i form af

offentlige besparelser.

I Danmark indeholder Finansministeriets BI-IA database data om statens indkøb og fak-

turaer. Disse data er endnu ikke åbne. En åbning af denne database kan give fx forskere

og borgere indsigt i forbruget af offentlige midler.

Kilde:

Rigsrevisionen og Open Knowledge International.

Resultater

Undersøgelsen viser, at staten har skabt betydelig viden om efterspørgsel og værdi

forbundet med data, som de enkelte ministerier enten har overvejet at åbne eller alle-

rede har åbnet. Rigsrevisionen vurderer, at de mange rapporter tyder på, at udvalgte

ministerier har opbygget kompetence i at vurdere efterspørgslen eller den samfunds-

økonomiske værdi af åbne data. Det øger sandsynligheden for, at staten arbejder for

at åbne data, som kan tilføre samfundet værdi.

Undersøgelsen viser også, at oprettelsen af Partnerskabet for åbne offentlige data,

som er forankret i Erhvervsministeriet, har ført til et intensiveret arbejde med at iden-

tificere områder og data med særlig stor samfundsøkonomisk værdi.

Rigsrevisionen bemærker, at de udarbejdede rapporter primært har fokus på den

samfundsøkonomiske værdi og ikke på at øge gennemsigtigheden i den statslige for-

valtning gennem åbne data. Detaljerede oplysninger om offentlige udgifter er et godt

eksempel på, hvordan data, som endnu ikke er fuldt åbnet i Danmark, kan føre til øget

gennemsigtighed. Rigsrevisionen finder, at det også er relevant at understøtte, at åb-

ne data kan føre til øget gennemsigtighed i forvaltningen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data |

2.3. Barrierer for at åbne statslige data

50. Vi har undersøgt, hvordan staten har skabt viden om, hvilke barrierer der forhin-

drer statslige myndigheder i at åbne data, og hvilke tværministerielle initiativer der er

blevet iværksat for at modvirke de identificerede barrierer. Det er vigtigt, at de identi-

ficerede barrierer bliver modvirket, fordi hovedparten af indsatsen for at åbne stats-

lige data sker i de enkelte ministerier. Det kan hindre dette arbejde, hvis ikke de barri-

erer, som går på tværs af ministerierne, bliver identificeret og modvirket.

51. Viden om barrierer er typisk tilvejebragt gennem forskellige rapporter, som Er-

hvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået udarbejdet af

eksterne konsulenter. På baggrund af disse rapporter har vi i tabel 2 oplistet identifi-

cerede barrierer for åbning af data fordelt på økonomiske, juridiske, tekniske og orga-

nisatoriske barrierer. Tabellen oplister også initiativer, som Finansministeriet og Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet har iværksat med det formål at fjerne barrierer,

og en vurdering af, om barrieren er

helt, delvist

eller

ikke

håndteret.

Tabel 2

Identificerede barrierer og initiativer til at modvirke dem

TYPE

IDENTIFICEREDE BARRIERER

Frikøb af data:

Ministerierne kan miste en ind-

tægtskilde ved at gøre tidligere

betalingspålagte data gratis og

kan have udgifter til udvikling af

tekniske løsninger til distribution

af data.

Manglende værktøj til at

estimere værdien af data:

Det kan være svært at estimere

værdien af at åbne data og der-

med vanskeligt

at vurdere, om

værdien overstiger de udgifter, der

er forbundet med at åbne data.

Viden om juridiske begræns-

ninger:

Det kan være uklart for ministeri-

erne, hvilke juridiske problemstil-

linger der er forbundet med at

åbne data. Det kan fx være pro-

blemstillinger vedrørende udstil-

ling af persondata eller sammen-

køring af flere datakilder.

IVÆRKSATTE INITIATIVER

Finansministeriet har gennemført frikøb af

grunddata og udviklet Datafordeleren.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har

igangsat et arbejde med at frikøbe DMI’s meteo-

rologiske data, som også indebærer udviklingen

af en distributionsløsning.

Erhvervsministeriet

har som en del af sin digita-

le startpakke i januar 2019 lanceret et værktøj,

der kan benyttes til at beregne værdien ved at

udstille data.

BARRIEREN I DAG

Barrieren er delvist håndteret.

De iværksatte initiativer har ført til

frikøb af konkrete datasæt. Frikøb af

data kan dog fortsat være en barriere

for de ministerier, der ønsker at åbne

nye datasæt.

Barrieren forventes håndteret.

Værktøjet blev lanceret i januar 2019

og forventes at håndtere barrieren.

Det er dog for tidligt at vurdere, om

værktøjet i praksis håndterer barrieren.

Økonomisk

Juridisk

Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbej-

dede i 2010 en juridisk vejledning til åbning af

data, som Finansministeriet ifølge OGP-hand-

lingsplanen for 2013-2016 skulle opdatere.

Finansministeriet har ikke opdateret vejlednin-

gen. Ministeriet har derimod oplyst, at ministe-

riet anser vejledningen fra 2010 som dækkende

og gældende. Rigsrevisionen kan konstatere, at

vejledningen bl.a. henviser til hjemmesiden for

en nedlagt myndighed og til lovgivning, som

siden er ændret.

Erhvervsministeriet har som en del af sin digita-

le startpakke i januar 2019 lanceret en juridisk

guide. Guiden kan hjælpe myndighederne til at

vurdere, om de ønskede data lovligt kan ud-

stilles.

Barrieren forventes håndteret.

Guiden blev lanceret i januar 2019 og

forventes at håndtere barrieren.

Det er dog for tidligt at vurdere, om

guiden i praksis håndterer barrieren.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

Tabel 2 (fortsat)

Identificerede barrierer og initiativer til at modvirke dem

TYPE

IDENTIFICEREDE BARRIERER

Manglende teknisk kompetence:

Ministerierne kan mangle teknisk

kompetence til i praksis at åbne

data. Det kan fx vedrøre, hvilke

formater man kan lægge data

ud i, så det bliver let at bruge for

andre.

stilles.

IVÆRKSATTE INITIATIVER

BARRIEREN I DAG

Barrieren er delvist håndteret.

Der findes en teknisk vejledning til åb-

ning af data fra 2010, som ikke siden er

blevet opdateret.

Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbej-

dede i 2010 en teknisk vejledning, som Finans-

ministeriet ifølge OGP-handlingsplanen for

2013-2016 skulle opdatere. Finansministeriet

har ikke opdateret vejledningen. Ministeriet har

derimod oplyst, at ministeriet anser vejlednin-

gen fra 2010 som dækkende og gældende.

Rigsrevisionen konstaterer, at vejledningen inde-

holder en række links, der ikke virker, herunder

til hjemmesider for nedlagte myndigheder.

Teknisk

Manglende fælles standarder og

ensretning på tværs af staten:

Der er risiko for, at data ikke vil

blive anvendt tilstrækkeligt, hvis

ikke fælles standarder sikrer, at

data kan bruges på tværs af myn-

digheder og frit kan anvendes af

borgere og virksomheder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbej-

dede i 2010 en offentlig standardlicens for åbne

offentlige data. Finansministeriet opdaterede

standardlicensen i 2013 og skulle ifølge OGP-

handlingsplanen for 2013-2016 opdatere stan-

dardlicensen i 2015. Det er dog endnu ikke sket.

Der er i regi af grunddataprogrammet udviklet

fælles datastandarder (datamodellering) for

grunddata, som andre myndigheder også kan

vælge at bruge.

Erhvervsministeriet har som en del af sin digi-

tale startpakke i januar 2019 lanceret et orga-

nisatorisk redskab, som kan benyttes til at vur-

dere, hvor parate myndigheden er til at udstille

et ønsket datasæt.

Barrieren er delvist håndteret.

Ministerierne kan tage udgangspunkt i

standardlicensen, når de skal udarbej-

de en åben licens for egne åbne data.

Der er udviklet fælles datastandarder

for grunddata, som kan bruges af andre

myndigheder.

Manglende ledelsesopbakning:

Opbakning fra ledelsen er en

grundlæggende forudsætning

for at åbne data, da ministerierne

ikke er underlagt en lov, som stiller

håndfaste krav om åbning af data.

Organisatorisk

Barrieren er delvist håndteret.

Redskabet blev lanceret i januar 2019.

Rigsrevisionen vurderer, at der er tale

om et brugbart værktøj til at vurdere

egen organisation og skabe en struk-

tureret dialog. Værktøjet kan dog ikke i

sig selv forventes at håndtere barrieren

med manglende ledelsesopbakning.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af følgende rapporter bestilt af Erhvervsministeriet: Deloitte (2018):

Synsdata. Foranalyse til udstilling af datasæt,

Deloitte (2018):

Rejsekortdata, Foranalyse til udstilling af datasæt,

Deloitte (2017):

Analyse af efterspørgsel og markedstendenser inden for of-

fentlige data,

Seismonaut (2017):

Når myndigheder udstiller offentlige data,

Højbjerre Brauer Schultz (2017):

Barrierer for virksomheders data-

anvendelse

og IRIS Group (2013):

Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser

samt

følgende rapport bestilt af Uddannelses- og Forskningsministeriet: Zangenberg & Company (2011):

Kvantificering af værdien af offentlige data.

Tabel 2 viser, at Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet samlet

set har identificeret 6 barrierer. Af disse forventes den digitale startpakke fra januar

2019 at håndtere henholdsvis barrieren om et manglende værktøj til at estimere vær-

dien af data og barrieren om viden vedrørende juridiske begrænsninger ved åbning af

data. Den digitale startpakke er udarbejdet af Partnerskabet for åbne offentlige data

under Erhvervsministeriet. Det er endnu for tidligt at vurdere, om den digitale start-

pakke i praksis håndterer de 2 barrierer. De resterende 4 barrierer er delvist håndte-

ret.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data |

52. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen også identificeret barrierer for

åbning af konkrete datasæt. Dette har vi gjort i forbindelse med vores kortlægning af

åbne datasæt. Her har vi bedt de enkelte ministerier om at angive barrierer for at åb-

ne konkrete datasæt, som de ønsker at åbne. På undersøgelsestidspunktet var den

digitale startpakke endnu ikke offentliggjort, og ministerierne havde derfor ikke disse

værktøjer til rådighed. Tabel 3 viser, hvor mange ministerier der på undersøgelsestids-

punktet oplevede bestemte barrierer for at åbne data, og hvor mange datasæt det er

gældende for.

Tabel 3

Barrierer for ministeriernes åbning af konkrete datasæt

Barriere

Antal

ministerier

Antal

datasæt

Teknisk

– fx udfordringer med kompetence

Juridisk

– fx usikkerhed om behov for anonymisering

eller mulighed for at etablere indberetningspligt

Organisatorisk

– fx ledelsesopbakning eller behov for

justering af sagsgange

Økonomisk

– finansiering af frikøb

Kilde:

Rigsrevisionens kategorisering af ministeriernes fritekstbesvarelser i kortlægningen fra juni 2018.

Tabel 3 viser, at ministerierne selv peger på tekniske, juridiske, organisatoriske og

økonomiske barrierer. Disse barrierer blev også identificeret af de 3 ministerier og

eksisterer således endnu. Flest ministerier peger på, at de oplever tekniske barrierer,

mens færrest ministerier oplever økonomiske barrierer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

Resultater

Undersøgelsen viser, at Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe-

riet har identificeret 6 barrierer for, at de enkelte ministerier kan åbne data. Barrierer-

ne har økonomisk, juridisk, teknisk eller organisatorisk karakter. Undersøgelsen viser

også, at ministerierne oplever disse typer af barrierer i forbindelse med datasæt, som

de ønsker at åbne.

Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har

forsøgt at modvirke flere af barriererne ved at iværksætte konkrete initiativer under

de fællesoffentlige strategier og handleplaner. Erhvervsministeriet har fx lanceret den

digitale startpakke i januar 2019, som forventes at håndtere 2 af barriererne. De reste-

rende 4 barrierer er delvist håndteret. Det betyder, at der har været iværksat initiati-

ver for at håndtere dem, men Rigsrevisionen vurderer, at initiativerne ikke er tilstræk-

kelige. De 4 delvist håndterede barrierer omfatter frikøb af data, manglende ledelses-

opbakning, manglende fælles standarder og ensretning på tværs af staten og mang-

lende teknisk kompetence.

Rigsrevisionen har kortlagt, hvilke udfordringer ministerierne på tværs af staten ople-

ver i forbindelse med datasæt, som de ønsker at åbne. Den hyppigste barriere er af

teknisk karakter. Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejdede i 2010 en tek-

nisk vejledning til åbning af data, men vejledningen er ikke siden blevet opdateret,

selv om Finansministeriet ifølge en OPG-handlingsplan havde en målsætning om det.

Finansministeriet har oplyst, at ministeriet anser vejledningen som dækkende og gæl-

dende. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at vejledningen indeholder en række for-

ældede oplysninger, fx links, der ikke virker, herunder til hjemmesider for myndighe-

der, som er blevet nedlagt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

3. Ministeriernes indsats

for at åbne statslige data

Delkonklusion

Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvor systematisk de forskellige ministerier

har arbejdet med åbne data. Der er derfor potentiale for læring mellem ministerierne.

Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem de ministerier, der arbej-

der mest systematisk med åbne data, og antallet af datasæt, de har åbnet. Således har

de 11 ministerier, der arbejder mest systematisk, i gennemsnit åbnet 77 datasæt hver,

mens de 7 ministerier, der arbejder mindst systematisk, i gennemsnit har åbnet 10 da-

tasæt hver. Rigsrevisionen skal i den forbindelse bemærke, at nogle ministerier har

bedre forudsætninger for at åbne mange datasæt, da de fx indsamler flere data, eller

det er en del af deres kerneopgave.

Åben licens

Rigsrevisionens kortlægning viser, at ministerierne til sammen har åbnet 921 datasæt,

som udstilles 88 forskellige steder. De mange udstillingssteder kan gøre det vanskeligt

for potentielle brugere at finde deres ønskede data, da der ikke er etableret en fyldest-

gørende oversigt over åbne data på tværs af staten, og hvor de udstilles. Derved bliver

det fulde potentiale ved de data, der allerede er åbne, ikke indfriet.

Kun 5 af de 12 største udstillingssteder er omfattet af en åben licens. Tilsvarende har

blot 4 af de 12 største udstillingssteder en API. Både åbne licenser og API’er gør bruger-

nes videreanvendelse af data lettere, og mangel på samme kan betyde, at borgere og

virksomheder med interesse for udvalgte datasæt afholder sig fra at hente og bruge

data.

Rigsrevisionen har identificeret en række gode eksempler på, hvordan ministerierne

arbejder med åbne data. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udmærker sig fx ved

at arbejde systematisk med åbne data på tværs af departement og underliggende styrel-

ser med samlet strategi, dataoverblik og projektgruppe. Beskæftigelsesministeriet ud-

mærker sig fx ved at åbne en lang række datasæt, der som udgangspunkt indeholder

personoplysninger, som anonymiserede data. Rigsrevisionen vurderer derfor, at mini-

sterierne kan lære af hinanden i forhold til, hvordan arbejdet med åbne data kan gri-

bes an.

En åben licens giver brugere

juridisk tilladelse til frit at an-

vende data. Ministerierne kan

både knytte åbne licenser til

specifikke datasæt og til ud-

stillingssteder, som indehol-

der flere datasæt. Fordelen

ved åbne licenser er, at poten-

tielle brugere har absolut sik-

kerhed for, at de ikke bryder

nogen rettigheder ved at be-

nytte data.

API (Application Pro-

gramming Interface)

En softwaregrænseflade, som

giver mulighed for at opsætte

automatiseret, løbende down-

load af data. Det gør det lette-

re for udviklere at anvende da-

ta, da det kan gøre det muligt

at integrere åbne data i deres

løsning, der automatisk opda-

teres.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

53. Dette kapitel handler om, hvordan de enkelte ministerier på tværs af staten har

arbejdet med at åbne statslige data. For at vurdere de enkelte ministeriers indsats

for at åbne deres data er det vigtigt både at undersøge, hvordan de generelt arbejder

med at åbne deres data, og hvor langt de i praksis er kommet med at åbne konkrete

datasæt. Vi har derfor for det første undersøgt, om de enkelte ministerier arbejder sy-

stematisk for at åbne deres væsentlige datasæt. Vi har for det andet undersøgt, hvor

mange datasæt de enkelte ministerier har åbnet, hvor ministerierne udstiller dem, og

hvad der karakteriserer udstillingsstederne.

54. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kortlægningen viser

antallet

af datasæt,

som de enkelte ministerier har åbnet, men ikke hvor stor en

andel

dette udgør af mini-

steriets samlede antal datasæt, der kan åbnes. Dette har ikke været muligt at under-

søge, da en række ministerier ikke har et samlet overblik over alle datasæt i ministe-

riet, jf. afsnit 3.1.

55. Ministerierne har forskellige forudsætninger for at åbne deres data. Der er både

forskel på, hvor mange datasæt ministerierne er ansvarlige for og karakteren af de

datasæt, ministerierne indsamler i forbindelse med deres myndighedsudøvelse. For-

svarsministeriet har fx mange datasæt, som indeholder klassificerede oplysninger.

Andre ministerier har mange datasæt med følsomme personoplysninger, som skal

anonymiseres, før de kan åbnes. Både Beskæftigelsesministeriet og Sundheds- og

Ældreministeriet har en høj andel af datasæt med følsomme personoplysninger.

Begge ministerier åbner datasæt på henholdsvis Jobindsats og eSundhed ved at

anonymisere data, så disse ikke kan henføres til enkeltpersoner. Alle ministerierne

indsamler data, der kan have værdi som åbne data. Skønt der er forskelle ministeri-

erne imellem, kan alle ministerierne arbejde systematisk med åbne data.

3.1. Ministeriernes systematiske arbejde med åbne data

56. Vi har undersøgt, om ministerierne arbejder systematisk for at åbne væsentlige

statslige data. Det har vi gjort ved at bede ministerierne redegøre for og dokumente-

re deres arbejde i forhold til 5 indikatorer:

Strategiske overvejelser

handler om, hvorvidt ministeriet har dokumenteret stra-

tegiske overvejelser om sit arbejde med åbne data. Dette kan fx være som en del

af konkrete strategier eller i referater fra ledelsesmøder. Strategiske overvejelser

om åbne data er vigtige, da de bl.a. viser ledelsesopbakning og kan medvirke til at

opstille mål eller principper for ministeriets samlede arbejde med åbne data.

Dataoverblik

handler om, hvorvidt ministeriet har overblik over egne væsentlige

åbne og lukkede data. Dette er en forudsætning for, at ministeriet kan udvælge og

prioritere, hvilke data der skal åbnes.

Konkrete initiativer

handler om, hvorvidt ministeriets arbejde med data er udmøn-

tet i initiativer, som sigter mod at åbne nye data. Dette er væsentligt, for at ministe-

riet kan realisere sine strategiske hensigter. Initiativerne skal enten være afsluttet

fra og med 2016 eller være igangværende.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

Vejledninger

handler om, hvorvidt ministeriet har vejledninger e.l. for, hvordan mi-

nisteriet åbner data. Ministeriet kan herigennem understøtte et vedvarende og

ensartet arbejde med at åbne data.

Ansvarsplacering

handler om, hvorvidt ministeriet har placeret et ansvar for sit ar-

bejde med åbne data hos én eller flere personer, kontorer, arbejdsgrupper e.l. Pla-

cering af ansvar sikrer, at konkrete enheder eller personer har som arbejdsopgave

at arbejde med åbne data, og at resten af organisationen ved, hvor de kan henven-

de sig, hvis de ønsker viden om arbejdet med åbne data eller har forslag til data-

sæt, som med fordel kan åbnes.

Hver indikator har 3 mulige udfald:

opfyldt, delvist opfyldt

ikke opfyldt.

Vi har vur-

deret alle ministerierne i forhold til hver enkelt indikator og summeret scoren for de

5 indikatorer til en samlet score på mellem 0 og 100. Den samlede score angiver, hvor

systematisk hvert enkelt ministerium arbejder for at åbne statslige data på sit områ-

de. Metoden er nærmere beskrevet i bilag 2.

57. Vi har sammenlignet de enkelte ministeriers systematiske arbejde med åbne data.

Figur 7 viser ministeriernes samlede score.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Figur 7

Ministeriernes systematiske arbejde med åbne data

100

Sundheds- og

Ældreministeriet

Kulturministeriet

Energi-,

Forsynings- og

Klimaministeriet

Erhvervs-

ministeriet

Undervisnings-

ministeriet

Miljø- og

Fødevare-

ministeriet

Økonomi-

og Indenrigs-

ministeriet

Udlændinge-

og Integrations-

ministeriet

Uddannelses-

og Forsknings-

ministeriet

Kirke-

ministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Gennemsnit

Justits-

ministeriet

Finans-

ministeriet

Udenrigs-

ministeriet

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Skatte-

ministeriet

Kilde:

Rigsrevisionen.

Børne- og

Socialministeriet

Forsvars-

ministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

Figur 7 viser, at ministerierne fordeler sig i 2 grupper, som arbejder mere eller mindre

systematisk med at åbne deres data. 11 ud af 18 ministerier placerer sig over gennem-

snittet og har en samlet score på 80-100, mens de resterende 7 ministerier placerer

sig under gennemsnittet med en samlet score på 30-50.

Figuren viser også, at indsatsen varierer på tværs af ministerierne. Sundheds- og Æl-

dreministeriet, Kulturministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Erhvervs-

ministeriet opfylder alle 5 indikatorer og arbejder derfor i højeste grad systematisk

med at åbne deres data, mens Børne- og Socialministeriet og Forsvarsministeriet i

laveste grad opfylder indikatorerne for at arbejde systematisk med åbne data.

58. Vi har sammenlignet de enkelte ministeriers arbejde med at åbne data for hver af

de 5 indikatorer, jf. figur 8.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Figur 8

Ministeriernes systematiske arbejde med at åbne data fordelt på indikatorer

Strategiske

overvejelser

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Dataoverblik

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Konkrete

initiativer

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Vejledninger

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Ansvars-

placering

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

BM BSM EFKM EM

FMN

KM KUM MFVM SKM SUM TRM UFM UIM

UM UVM ØIM

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Socialministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Kilde:

Rigsrevisionen.

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Figur 8 viser, at flest ministerier opfylder indikatoren for at have sikret en ansvarspla-

cering for arbejdet med åbne data. Det gør sig gældende for 13 ud af 18 ministerier.

Omvendt er der færrest ministerier, som opfylder indikatoren om at have iværksat

konkrete initiativer, der sigter mod at åbne ny data. Dette gør sig gældende for 8 ud

af 18 ministerier. I det følgende gennemgår vi ministeriernes arbejde for hver af de

5 indikatorer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

Strategiske overvejelser

59. Det fremgår af figur 8, at 12 af de 18 ministerier har gjort sig strategiske overvejel-

ser på tværs af deres ressortområde om deres arbejde med at åbne data. Ministerier-

nes strategiske overvejelser er typisk forankret i enten specifikke strategier om åb-

ning af data eller som dele af mere overordnede datastrategier. Strategiske overvejel-

ser gør det tydeligt, at arbejdet med åbne data har ledelsesmæssig opbakning. Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet har

forankret deres strategiske overvejelser om at åbne data i én samlet koncernstrategi

på tværs af koncernen. Undervisningsministeriets strategiske overvejelser er nærme-

re beskrevet i boks 2.

Boks 2

Strategiske overvejelser, der går på tværs af ministeriets data

Undervisningsministeriets datastrategi blev lanceret i 2017. Det fremgår af datastrate-

gien, at datavarehuset skal være den centrale platform for ministeriets åbne data. Data-

varehuset skal i den forbindelse udbygges med data på tværs af hele ministeriets om-

råde.

Kilde:

Undervisningsministeriet.

Der er også eksempler på, at ministeriernes strategiske overvejelser om at åbne data

på tværs af koncernen er forankret i en særskilt styrelse, som har en særlig rolle i mi-

nisteriets arbejde med data. I Sundheds- og Ældreministeriet er ministeriets arbejde

med data fx forankret i Sundhedsdatastyrelsen. Ministeriets strategiske overvejelser

er derfor forankret i Sundhedsdatastyrelsens strategi.

Dataoverblik

60. Det fremgår af figur 8, at 11 af de 18 ministerier har et overblik over både deres væ-

sentlige åbne og lukkede data. Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministe-

riet, Skatteministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet

og Undervisningsministeriet har kun et fyldestgørende overblik over deres åbne data.

Dette udgør en barriere for de 7 ministerier, da et overblik over egne væsentlige lukke-

de data i høj grad er en forudsætning for at vurdere, hvilke data der kan have værdi for

andre.

Af de 7 ministerier, som ikke har et overblik over deres væsentlige data, er det kun Un-

dervisningsministeriet, der ligger over gennemsnittet for systematisk arbejde. De øv-

rige 6 ministerier ligger alle under gennemsnittet. Det tyder på, at de ministerier, der

har et samlet og opdateret dataoverblik, også arbejder mere systematisk med åbne

data.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Boks 3 beskriver, hvordan Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har kortlagt sine

væsentlige data på tværs af koncernen.

Boks 3

Dataoverblik, som tager stilling til åbne data

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har kortlagt datasæt på tværs af koncernen.

Ministeriets oversigt indeholder bl.a. følgende oplysninger om de enkelte datasæt:

•

Betegnelse for gruppe af data

Beskrivelse af data

Er data frit tilgængelige?

Eventuel sti (link) til dataudtræk.

Det fremgår således af dataoversigten, hvilke datasæt ministeriet allerede har gjort frit

tilgængelige som åbne data.

Kilde:

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Konkrete initiativer

61. Det fremgår af figur 8, at der på tværs af ministerierne er væsentlige forskelle på,

hvordan de arbejder med at udarbejde konkrete initiativer for at åbne data. 9 af de 18

ministerier har udarbejdet konkrete initiativer, som sigter mod at åbne data. For 7 af

de 9 ministerier udspringer de konkrete initiativer af deres strategiske overvejelser.

De 2 undtagelser er Kulturministeriet, hvor der ikke er en direkte sammenhæng mel-

lem ministeriets strategiske overvejelser og iværksatte initiativer for at åbne data, og

Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ikke har dokumenteret strategiske over-

vejelser. Boks 4 beskriver, hvordan Undervisningsministeriets strategiske overvejel-

ser om at udvide datavarehuset med data på tværs af ministeriet fører til konkrete

mål om åbning af udvalgte datasæt.

Boks 4

Konkrete initiativer, der udspringer af ministeriets strategi

Undervisningsministeriet har med udgangspunkt i sin datastrategi opstillet mål om at

åbne nye data. Det fremgår af Styrelsen for IT og Lærings mål- og resultatplan for 2018,

at ministeriets datavarehus skal udvides med de første tilgængelige og kvalitetssikrede

data for voksen- og efteruddannelse (VEU).

Kilde:

Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

Vejledninger

62. Det fremgår af figur 8, at 9 af de 18 ministerier har vejledninger, retningslinjer e.l.

for, hvordan deres data åbnes. Af de resterende ministerier er der 8 ministerier, som

ikke har vejledninger e.l., og ét ministerium, hvor der findes vejledninger i en enkelt

blandt adskillige styrelser. Boks 5 beskriver, hvordan Danmarks Statistik har udarbej-

det grundige vejledninger til, hvordan deres data udstilles på Statistikbanken.

Boks 5

Vejledninger, der understøtter ensartethed

Danmarks Statistik udstiller data i Statistikbanken, som bliver indsamlet på tværs af mi-

nisterier, organisationer, private virksomheder og borgere. For at kunne lægge data i Sta-

tistikbanken skal en medarbejder fra Danmarks Statistik danne et aggregeret datasæt,

som lægges i Sumdatabasen, da data dagligt automatisk kopieres fra Sumdatabasen til

Statistikbanken.

Danmarks Statistik har udarbejdet en vejledning til medarbejderne, der udgør en trinvis

beskrivelse af, hvordan data korrekt oprettes og vedligeholdes i Sumdatabasen. Vejled-

ningen beskriver også, hvilke typer af metadata der skal knyttes til datasættet. Vejled-

ningen bidrager således til en ensartet tilgang til arbejdet med at åbne data i Statistik-

banken.

Kilde:

Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ansvarsplacering

63. Det fremgår af figur 8, at alle ministerierne med undtagelse af Finansministeriet

enten formelt (13) eller uformelt (4) har placeret et ansvar for ministeriets arbejde

med åbne data. 11 af de 13 ministerier, der har placeret et formelt ansvar, ligger også

samlet set over gennemsnittet for systematisk arbejde med åbne data. Det tyder på,

at de ministerier, der har placeret et formelt ansvar for at åbne data, også arbejder

mere systematisk med at åbne deres data. Boks 6 beskriver, at Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet har nedsat en arbejdsgruppe på tværs af koncernen, som skal

øge den værdi, som ministeriets data skaber i samfundet.

Boks 6

Ansvarsplacering i tværgående projektgruppe

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål

at arbejde for at øge den værdi, som ministeriets data skaber i samfundet. Dette formål

søges indfriet ved at øge kendskabet til data, lette tilgængeligheden af data og sikre, at

data har den bedst mulige kvalitet og anvendelse. I projektgruppen sidder repræsentan-

ter fra både departementet og alle underliggende styrelser.

Kilde:

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Resultater

Undersøgelsen viser, at de enkelte ministerier arbejder forholdsvis systematisk med

åbne data. Undersøgelsen viser dog også, at nogle ministerier arbejder mere systema-

tisk end andre. 11 ministerier arbejder således i høj grad systematisk med åbne data,

mens de resterende 7 ministerier i mindre grad arbejder systematisk med åbne data.

Undersøgelsen viser, at gruppen på de 11 ministerier, som arbejder mest systematisk,

er kendetegnet ved næsten alle at opfylde 3 af indikatorerne. De har gjort sig strate-

giske overvejelser, har overblik over deres væsentlige data og har placeret et formelt

ansvar for arbejdet med åbne data.

Resultaterne viser videre, at strategiske overvejelser ofte er en forudsætning for, at

der bliver iværksat konkrete initiativer, der sigter mod at åbne data. Konkrete initiati-

ver udspringer således af strategiske overvejelser for 7 af de 9 ministerier, som har

iværksat initiativer.

3.2. Ministeriernes åbne datasæt, og hvor de udstilles

64. Vi har på baggrund af indmeldinger fra alle ministerier kortlagt, i hvilket omfang

ministerierne har åbnet datasæt, som de har indsamlet som en del af deres myndig-

hedsudøvelse.

Vi har også undersøgt, hvor de statslige åbne datasæt udstilles. Det er vigtigt, at det

er let for brugere at finde frem til ministeriernes åbne datasæt, da der, som det frem-

gik af kapitel 2, ikke eksisterer et fællesoffentligt udstillingssted eller et samlet kata-

log over åbne datasæt på tværs af staten.

Endelig har vi undersøgt, hvad der kendetegner udstillingsstederne. Vi har bl.a. kigget

på, hvor mange datasæt de enkelte steder udstiller, og om udstillingsstederne benyt-

ter åbne licenser og API’er for at øge anvendeligheden af de åbne datasæt.

Åbne datasæt

65. Vi har bedt ministerierne om at indmelde alle åbne datasæt, som de er ansvarlige

for. Herefter har vi gennemgået hvert enkelt datasæt for at undersøge, om datasætte-

ne lever op til vores krav til at være åbne, som vi har beskrevet i pkt. 21. De datasæt,

som ikke levede op til kravene, er sorteret fra i kortlægningen.

66. Figur 9 viser, hvor mange datasæt de enkelte ministerier har åbnet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

Figur 9

Ministeriernes åbne datasæt

ØIM

327

UVM

UIM

KUM

MFVM

147

FMN

EFKM

SKM

250

BSM

SUM

UFM

TRM

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Socialministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Kilde:

Rigsrevisionens kortlægning af åbne datasæt.

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Dataansvarlig

Den myndighed, der alene el-

ler sammen med andre afgør,

til hvilke formål og med hvilke

hjælpemidler der må foretages

behandling af data.

I forbindelse med kortlægnin-

gen tager vi udgangspunkt i,

hvilken myndighed der er an-

svarlig for det åbne datasæt.

Det behøver derfor ikke være

den myndighed, som indsam-

ler data, der er ansvarlig for

de udstillede data. Et eksem-

pel på dette er Danmarks Sta-

tistik, som overtager det for-

melle dataansvar, når fx mini-

sterier overdrager data, som

skal udstilles på Statistikban-

ken.

Figur 9 viser, at ministerierne tilsammen er ansvarlige for 921 åbne datasæt. Økono-

mi- og Indenrigsministeriet er ansvarlig for 327 af datasættene. Det skyldes, at Dan-

marks Statistik er en del af ministeriets ressort. Ministeriet er derfor ansvarlig for at

udstille 325 datasæt på Statistikbanken, hvilket svarer til 36 % af statens åbne data-

sæt. Mange af de datasæt, som udstilles i Statistikbanken, er datasæt, som andre mi-

nisterier indsamler data til. Når datasættene udstilles på Statistikbanken, er det imid-

lertid Danmarks Statistik, som overtager det formelle dataansvar for de udstillede da-

ta. Kulturministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet og Børne- og Socialministe-

riet er nogle af de ministerier, som bruger Statistikbanken til at formidle deres data.

Beskæftigelsesministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet er de ministerier, som er

ansvarlige for næstflest datasæt med henholdsvis 250 og 147 ud af de 921 åbne data-

sæt. Samlet set har de 3 ministerier ansvaret for 79 % af de åbne statslige datasæt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Undervisningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet er alle ansvarlige for

20-35 åbne datasæt. De resterende ministerier er hver især ansvarlige for mindre

end 20 åbne datasæt.

Ministeriernes udstilling af åbne datasæt

67. Vi har undersøgt, hvor de åbne statslige datasæt udstilles, og dermed hvor bruger-

ne kan få adgang til de 921 åbne statslige datasæt. De åbne datasæt kan både udstil-

les på hjemmesider, som indeholder et enkelt eller få datasæt, og på deciderede por-

taler, som er bygget til det primære formål at indeholde en lang række datasæt.

68. Figur 10 viser et overblik over alle de steder, hvor åbne statslige datasæt udstilles.

I figuren indikerer farverne på boblerne hvilket ministerium der udstiller datasæt på

udstillingsstedet. Fx har Sundheds- og Ældreministeriet en lilla farve. Alle de steder,

som Sundheds- og Ældreministeriet udstiller datasæt, er derfor også lilla. Størrelser-

ne på boblerne indikerer, hvor mange datasæt der udstilles.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

Figur 10

Overblik over, hvor åbne statslige datasæt udstilles

MiljøGIS

Miljøportalen

eSundhed

Virk

Statistikbanken

325

Jobindsats

247

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Socialministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Note: Der er kun sat navn på udvalgte udstillingssteder med mange datasæt. Det gælder for Erhvervsministeriets udstillingssted

Virk,

Energi-, For-

synings- og Klimaministeriets udstillingssted

Kortforsyningen,

Undervisningsministeriets udstillingssted

Uddannelsesstatistik

og Økonomi-

og Indenrigsministeriets udstillingssted

Kommunale Nøgletal.

De 4 udstillingssteder fremgår kun én gang i figuren under de ministerier, som

er ansvarlige for udstillingsstedet.

Kilde:

Rigsrevisionens kortlægning af åbne datasæt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Aggregerede data

Når myndigheder indsamler

data, er der tale om rå data.

Det kan fx være data om indi-

vider og virksomheder eller

data, der knytter sig til et fy-

sisk sted, fx placering af veje.

Myndigheder aggregerer dog

ofte data op til større enheder,

fx grupper af mennesker, ty-

per af virksomheder eller stør-

re geografiske områder. Dette

kan bl.a. have til formål at over-

holde reglerne for beskyttelse

af personoplysninger eller gø-

re data mere overskuelige.

69. Samlet set udstilles statens åbne datasæt 88 forskellige steder. Det mest anvend-

te udstillingssted er Danmarks Statistiks statistikbank, som rummer 325 datasæt ud

af de i alt 921 åbne statslige datasæt. Disse datasæt bliver bl.a. indsamlet på tværs af

ministerierne og rummer generelt relativt aggregerede data. Aggregerede data læg-

ger op til en anden type anvendelse end rå data og giver typisk begrænsninger i for-

hold til detaljeringsgrad. Boks 7 beskriver et eksempel på aggregerede data på Stati-

stikbanken.

Boks 7

Statistikbanken udstiller aggregerede data

Statistikbanken indeholder en stor mængde af frit tilgængelige aggregerede statistikker.

Alle datasæt i Statistikbanken er underlagt en åben licens. Det manglende detaljeniveau

i data kan dog udgøre en hindring i forhold til fx at benytte data i udviklingen af apps.

Et eksempel på et datasæt er ”Vejnet efter landsdel og vejtype”. Datasættet giver indblik

i mængden af forskellige vejtyper, fx motorvej, fordelt på 11 landsdele. Datasættet kan så-

ledes ikke bruges til at få viden om den præcise placering af vejene.

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af udstillingssteder.

70. Figur 10 viser også, at der er stor forskel på, hvor mange udstillingssteder de enkel-

te ministerier gør brug af. Miljø- og Fødevareministeriet er det ministerium, som udstil-

ler sine datasæt flest steder. Ministeriet udstiller sine datasæt 23 forskellige steder.

Herefter følger Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet, som udstiller deres datasæt henholdsvis 11 og 10 forskellige steder.

Til sammenligning bruger de øvrige ministerier 2-6 udstillingssteder.

Karakteristika ved udstilling af åbne datasæt

71. Der er stor forskel på, hvor mange datasæt de forskellige udstillingssteder indehol-

der. 56 af de 88 udstillingssteder udstiller 1-2 datasæt, mens 20 udstillingssteder ud-

stiller 3-10 datasæt. De 12 største udstillingssteder udstiller mere end 10 datasæt. Dis-

se udstillingssteder er typisk egentlige dataportaler, der er bygget med det primære

formål at udstille data. Disse udstillingssteder er særligt velegnede til at tilknytte en

åben licens og en såkaldt API, fordi de indeholder mange datasæt.

En åben licens giver offentligheden juridisk tilladelse til frit at bruge data. Ministerier-

ne kan både knytte åbne licenser til specifikke datasæt og til udstillingssteder, som

indeholder flere datasæt. Fordelen ved åbne licenser er, at potentielle brugere har

absolut sikkerhed for, at de ikke bryder nogen rettigheder ved at benytte data.

En API er en applikation på et udstillingssted, som gør det muligt løbende og automa-

tisk at hente data. Boks 8 beskriver, hvilke muligheder en API giver.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriernes indsats for at åbne statslige data |

Boks 8

Fordelen ved en API

Application Programming Interface (API) er en softwaregrænseflade. Det gør det lettere

for udviklere at anvende data fra en portal. Det kan fx gøre det muligt for brugere at lave

et lokalt datavarehus, hvor de løbende henter opdateret data fra forskellige dataportaler.

Det kan på samme måde bruges til at udvikle apps, som systematisk anvender opdateret

data fra én eller flere dataportaler.

Private virksomheder har over for Rigsrevisionen peget på, at API’er i høj grad øger vær-

dien af åbne statslige data. En virksomhed gav udtryk for, at virksomheden udelukkende

benytter statslige data, når de er gjort tilgængelige gennem en API.

Kilde:

Rigsrevisionens interviews med virksomheder.

72. Tabel 4 viser, hvor mange af de 12 udstillingssteder der udstiller mere end 10 data-

sæt, som har tilknyttet henholdsvis en åben licens og en API.

Tabel 4

Oversigt over, hvilke større udstillingssteder der har tilknyttet åben licens og API

Ansvarligt ministerium

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Undervisningsministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Kilde:

Rigsrevisionens kortlægning af åbne datasæt.

Udstillingssted (antal datasæt)

Statistikbanken (325)

Jobindsats (247)

MiljøGIS (51)

Miljøportalen (35)

eSundhed (25)

Uddannelsesstatistik (21)

Banedanmarks Open Data (17)

Digital MiljøAdministration (14)

Geodata-info (13)

ufm.dk (12)

Kortforsyningen (11)

lbst.dk (11)

Åben licens

API



Tabel 4 viser, at 5 af de 12 største udstillingssteder har tilknyttet en åben licens til por-

talen. På tværs af alle 921 åbne statslige datasæt er 44 % omfattet af en åben licens.

80 % af de åbne datasæt med åben licens udstilles gennem Statistikbanken.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Tabellen viser også, at 4 af de 12 portaler tilbyder brugerne at hente data gennem en

API. Statistikbanken, Miljøportalen og Kortforsyningen er de eneste udstillingssteder,

som både har tilknyttet en åben licens og en API. På tværs af alle 88 udstillingssteder

har ca. 24 % af udstillingsstederne tilknyttet en API. Det fremgår af bilag 1, hvilke af de

enkelte ministeriers udstillingssteder der tilbyder en API.

Resultater

Undersøgelsen viser, at der findes 921 åbne statslige datasæt, som er udstillet 88 for-

skellige steder. De mange udstillingssteder kan gøre det svært for brugere at danne

sig et overblik over, hvilke datasæt der er åbne, og hvor de kan tilgås. Det gælder sær-

ligt, når der ikke findes en oversigt over åbne data på tværs af staten, som det fremgik

af kapitel 2.

Der er stor forskel på, hvor mange datasæt ministerierne har åbnet, og hvor mange

steder deres datasæt udstilles. Danmarks Statistik under Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet, Beskæftigelsesministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet står for udstillingen

af 79 % af de åbne datasæt.

Undersøgelsen viser også, at 5 af de 12 største udstillingssteder har tilknyttet en åben

licens. På tværs af alle 921 åbne statslige datasæt er 44 % omfattet af en åben licens.

En manglende åben licens kan betyde, at potentielle brugere bliver i tvivl om, hvorvidt

og hvordan de må videreanvende data. Det kan fx afholde virksomheder fra at benyt-

te åbne datasæt til udviklingen af en ny app af frygt for at forbryde sig mod ophavsret-

tigheder.

Endelig viser undersøgelsen, at relativt få udstillingssteder har tilknyttet en API. Bru-

gerne kan bruge en API på 4 af de 12 største udstillingssteder. Fordelen ved en API er,

at den gør det muligt at udvikle nye digitale løsninger, hvor data automatisk bliver op-

dateret. Fraværet af en API kan derfor udgøre en barriere for virksomheder, der øn-

sker at bruge åbne data til at udvikle nye løsninger.

Rigsrevisionen, den 8. marts 2019

Lone Strøm

/Michala Krakauer

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

Bilag 1. Ministeriespecifikke bilag

Rigsrevisionen har til denne beretning valgt at udarbejde et bilag til hvert ministerium,

som indgår i undersøgelsen. I de ministeriespecifikke bilag fremgår de enkelte mini-

steriers væsentligste resultater samt tekstbokse med eksempler, som relaterer sig til

det specifikke ministerområde.

Denne side forklarer, hvordan de ministeriespecifikke bilag skal læses.

Departementet

Antal åbne datasæt

Cirklerne viser a) antallet

af åbne datasæt, som mini-

steriet er ansvarlig for, og

b) hvor stor en andel af

ministeriets åbne datasæt

der har tilknyttet en åben

licens.

Styrelse Z

Ingen åbne datasæt

100%

20 %

ÅBNE

DATASÆT

ÅBNE

LICENSER

Styrelse X

Antal åbne datasæt

Styrelse Y

Antal åbne datasæt

Udstil-

lingssted

Antal åbne

datasæt

API

80%

Stjernen viser, at der er knyttet en

API til udstillingsstedet.

60%

20 %

Diagrammet viser, hvor stor en

andel af ministeriets åbne data-

sæt der har en given størrelse,

fordelt på 5 kategorier. Diagram-

met summerer ikke i alle tilfælde

til 100 %. Det skyldes afrunding.

20 %

Figuren viser, hvor mange datasæt

ministeriet har åbnet, hvilke dele af

ministeriet der har åbnet datasæt-

tene, og hvor datasættene udstilles.

Det samme datasæt kan udstilles

flere steder. Derfor er det summe-

rede antal åbne datasæt i ministe-

rieboksene og det summerede an-

tal datasæt i udstillingscirklerne i

nogle tilfælde ikke det samme.

40%

20 %

20%

20 %

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

31-60 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

XX/100

Eksempelbokse

Godt

eksempel

Kommende

åbning af data

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Tabellen viser både, hvordan

vi har vurderet ministeriets

samlede systematiske indsats

for at åbne data, og hvordan

vi har vurderet ministeriets

score på hver af de 5 indika-

torer.

Hver af de 5 indikatorer kan

enten være opfyldt (

), delvist

opfyldt (

(+)

) eller ikke opfyldt

(

Generel

information

Internationalt

eksempel

Konkrete initiativer

( )

Forbedrings-

potentiale

Vejledninger

Ansvarsplacering

Ikonerne illustrerer, hvilke

forskellige typer af eksem-

pelbokse vi har tilknyttet de

enkelte ministeriers bilag.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Beskæftigelsesministeriet

Departementet

0 datasæt

Arbejdstilsynet

3 datasæt

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

247 datasæt

arbejdstilsynet.dk

3 datasæt

Jobindsats

247 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

250

Åbning af datasæt med

følsomme personoplysninger

Beskæftigelsesministeriet har en høj andel af

datasæt med følsomme personoplysninger.

Ministeriet åbner mange datasæt på Jobind-

sats ved at anonymisere data, så disse ikke

kan henføres til enkeltpersoner.

Beskæftigelsesministeriet har derudover i

2018 fået udarbejdet en rapport, der analyse-

rer efterspørgslen og mulighederne for at åbne

data på beskæftigelsesområdet. Analysen af-

dækker bl.a. muligheden for at åbne flere af

ministeriets datasæt gennem brug af anony-

miseringsteknikker.

80%

ÅBNE

DATASÆT

60%

99 %

40%

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

6-15 variable

Systematisk arbejde

80/100

Den engelske API til beskæftigelsesdata

Den statsfinansierede engelske portal ”LMI for all” (LMI står for

Labour Market Information) samler en række forskellige data-

sæt om beskæftigelse. Portalen benytter en API til at gøre data

lette at videreanvende til udvikling af nye digitale løsninger, fx

apps. En rapport fra 2018 oplister 16 eksempler på digitale løs-

ninger, som benytter data fra portalen.

Beskæftigelsesministeriets dataportal Jobindsats har p.t. ikke

tilknyttet en API. Ministeriet har oplyst, at ministeriet er i gang

med et pilotprojekt om at tilknytte en API til portalen. API’en vil

kunne øge potentialet for videreanvendelse af beskæftigelses-

data.

Kilde:

www.lmiforall.uk

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Børne- og Socialministeriet

Departementet

2 datasæt

Statsforvaltningen

0 datasæt

Socialstyrelsen

3 datasæt

Kommunale

Nøgletal

1 datasæt

Tilskuds-

portalen

1 datasæt

venteliste-

lukning.dk

1 datasæt

Uddannelses-

statistik

1 datasæt

Hjælpemiddel-

basen

1 datasæt

API

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Samarbejde med Danmarks

Statistik

Børne- og Socialministeriet har valgt at offent-

liggøre 11 af sine datasæt gennem Danmarks

Statistiks statistikbank. Det betyder, at Dan-

marks Statistik overtager ansvaret for at ud-

stille disse datasæt som åbne data. Datasæt-

tene fremgår derfor under Økonomi- og Inden-

rigsministeriet og ikke under Børne- og Social-

ministeriet.

20 %

80%

20 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

40 %

ÅBNE

LICENSER

20%

20 %

0-5 variable

6-15 variable

31-60 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

30/100

Potentiale ved åbning af data om tilskud

På Tilskudsportalen er det muligt at få overblik over aktuelle

ansøgningspuljer, puljer under behandling og fordelte ansøg-

ningspuljer.

Det er også muligt at se, hvilke projekter der har fået støtte fra

puljerne og de enkelte tilskudsbeløb. Denne information er dog

kun tilgængelig i et ikke-maskinlæsbart format. Det kan øge

gennemsigtigheden i Socialstyrelsens tilskudsadministration,

hvis data gøres tilgængelige som åbne data.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

( )

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Departementet

0 datasæt

Styrelsen for

Dataforsyning og

Effektivisering

8 datasæt

GEUS

0 datasæt

DMI

3 datasæt

Geodatastyrelsen

2 datasæt

Danmarks

Adresser

3 datasæt

API

Energistyrelsen

12 datasæt

dmi.dk

3 datasæt

Kortforsyningen

10 datasæt

API

ens.dk

8 datasæt

Datafordeleren

5 datasæt

API

Mastedatabasen

1 datasæt

API

sdfe.dk

1 datasæt

frekvens-

1 datasæt

Virk

1 datasæt

API

digitaliser.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Kortforsyningen

Kortforsyningen er en dataportal, som gør det

muligt for borgere og virksomheder at hente en

lang række kort- og geodata gennem API’er el-

ler via download. Data omfatter fx landkortind-

delinger med grænser mellem kommuner, re-

gioner, sogne mv. og matrikeldata med regi-

strerede ejendomsgrænser, fredskovsarealer,

strandbeskyttelse mv. Kortforsyningen giver

desuden brugerne mulighed for at lave visua-

liseringer i form af forskellige kort direkte i

internetbrowseren.

Kortforsyningen har tilknyttet en åben licens,

hvormed brugerne frit kan anvende data.

20 %

80%

20 %

60%

12 %

40%

ÅBNE

DATASÆT

32 %

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

36 %

12 %

31-60 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

100/100

Systematisk arbejde på tværs af koncernen

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at åbne

sine data er forankret på tværs af hele koncernen. Ministeriet

har bl.a. udarbejdet:

• En

koncernfælles strategi

med fokus på data som vækst-

driver

• En

data- og digitaliseringsstrategi,

der har fokus på, at alle

ministeriets data skal være frie. Alle styrelser og institutioner

deltager med medlemmer fra direktionen.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er derudover i gang

med at udarbejde:

• Et projekt om

tilgængeliggørelse af ministeriets data,

der

skal skabe højere værdi og mere vækst af ministeriets data

ved at øge kvaliteten og lette tilgængeligheden af data. Pro-

jektgruppen består af medlemmer fra departementet, de

5 styrelser og Energinet.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Erhvervsministeriet

Departementet

0 datasæt

Nævnenes Hus

0 datasæt

Patent- og

Varemærkestyrelsen

0 datasæt

Finanstilsynet

0 datasæt

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

0 datasæt

Sikkerhedsstyrelsen

8 datasæt

Erhvervsstyrelsen

6 datasæt

Søfartsstyrelsen

3 datasæt

sik.dk

6 datasæt

plandata.dk

1 datasæt

API

Virk

6 datasæt

API

boligejer.dk

1 datasæt

e-cigerat-

regler.dk

1 datasæt

erst.dk

2 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

12 %

Åbning af data om offentlige

udbud

OECD påpegede i en rapport fra 2018, at flere

medlemslande kun har åbnet data om annon-

ceringen af offentlige udbud og ikke data om fx

vinderen af udbuddet, de kontraktlige forhold

eller data om de virksomheder, der ikke vandt

udbuddet. Det gælder også for Danmark. OECD

roser dog USA og Tyrkiet, som har gjort det

obligatorisk også at åbne data om den endeli-

ge kontrakt. Der er flere fordele ved åbne data

om offentlige udbud og kontrakter. Virksomhe-

der kan fx bedre vurdere, om de ønsker at af-

give bud. Det kan skabe mere konkurrence og

potentielt mere værdi og kvalitet for pengene.

80%

18 %

ÅBNE

DATASÆT

60%

40%

41 %

29 %

ÅBNE

LICENSER

20%

24 %

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

31-60 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

100/100

Principper for arbejdet med åbne data

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet 5 principper for sin interne

datapolitik. Styrelsen vil:

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

1. Udstille rådata

2. Stimulere den private sektor til at anvende rådata

3. Udstille rådata med henblik på at skabe vækst og understøtte

erhvervslivet

4. Arbejde på den bedst mulige datakvalitet

5. Have et kritisk øje på eksisterende lovgivning om anvendelse

af data.

De 5 principper kan gøre det lettere for medarbejderne i

Erhvervsstyrelsen at arbejde med at åbne data, da de kender

den retning, som styrelsen ønsker at arbejde hen imod.

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Finansministeriet

Departementet

0 datasæt

Digitaliseringsstyrelsen

1 datasæt

Statens Administration

0 datasæt

Moderniseringsstyrelsen

7 datasæt

Statens IT

0 datasæt

FORM-online

1 datasæt

statenstilskuds-

puljer.dk

1 datasæt

modst.dk

5 datasæt

loenoverblik.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Oversigt af puljer på tværs af

ministerierne

Finansministeriet oprettede i 2017 en fælles-

statslig portal, der giver overblik over alle sta-

tens tilskudspuljer. Det betyder, at potentielle

ansøgere på én side kan få overblik over alle

tilgængelige puljer. Det kan medvirke til at øge

konkurrencen om midler i de enkelte puljer og

dermed bidrage til at øge effekten af pulje-

midlerne.

80%

50 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

ÅBNE

LICENSER

20%

38 %

13 %

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

Systematisk arbejde

50/100

Potentiale ved åbning af indkøbsdata

På Finansministeriets område findes Statens BI-IA, som ikke er

åben. IA står for indkøbsanalyse, og løsningen indeholder op-

lysninger om indkøb og fakturaer. En åbning af databasen vil

gøre det mere gennemsigtigt, hvad staten bruger pengene på.

Detaljerede data om statens udgifter er frit tilgængelige i en

række andre lande, bl.a. i USA, hvor alle kan downloade data

om fx indkøb på www.usaspending.gov. Her er det også muligt

interaktivt at dykke ned i et overblik over offentlige udgifter.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

( )

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Forsvarsministeriet

Departementet

0 datasæt

Værnsfælles

Forsvarskommando

0 datasæt

Hjemmeværns-

kommandoen

0 datasæt

Forsvarets

Efterretningstjeneste

0 datasæt

Forsvarsministeriets

Regnskabsstyrelse

0 datasæt

Forsvarsministeriets

Materiel- og

Indkøbsstyrelse

0 datasæt

Beredskabsstyrelsen

4 datasæt

Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse

0 datasæt

Forsvarsministeriets

Personalestyrelse

2 datasæt

brs.dk

1 datasæt

Beredskabs-

styrelsens

statistikbank

2 datasæt

forpers.dk

2 datasæt

odin.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Manglende overblik over data

Et godt udgangspunkt for at vurdere, hvilke da-

tasæt der kan have værdi for borgere og virk-

somheder, er at skabe et overblik over egne

data. Forsvarsministeriet har ikke i forbindelse

med undersøgelsen dokumenteret et overblik

over væsentlige data hos bl.a. Forsvarets

Regnskabsstyrelse, Forsvarets Materiel- og

Indkøbsstyrelse og Beredskabsstyrelsen.

Forsvarsministeriet har mange fortrolige data,

men der kan også – som nedenstående boks

viser – være eksempler på data, som ikke er

fortrolige og kan have værdi for samfundet at

have adgang til.

17 %

80%

ÅBNE

DATASÆT

60%

40%

83 %

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

16-30 variable

Systematisk arbejde

30/100

Offentlige beskyttelsesrum

Det norske svar på Beredskabsstyrelsen har åbnet et datasæt

med placeringen af offentlige beskyttelsesrum. Disse data er

ikke åbne i Danmark. Forsvarsministeriet kan overveje at ind-

lede en dialog med kommunerne, som ejer de danske data, om

at etablere en lignende løsning. Overblikket over beskyttelses-

rum kan i sig selv være tryghedsskabende, ligesom det kan væ-

re brugbart i forbindelse med en beredskabssituation. En norsk

borger har desuden lavet en løsning, der integrerer de norske

data i OpenStreetMap.

Kilde:

www.offentligetilfluktsrom.no

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

( )

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Justitsministeriet

Departementet

0 datasæt

Rigspolitiet

1 datasæt

Domstolsstyrelsen

0 datasæt

Direktoratet for

Kriminalforsorgen

0 datasæt

Civilstyrelsen

1 datasæt

statistik.

politi.dk

1 datasæt

retsinforma-

tion.dk

1 datasæt

API

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Domsdatabasen

Domstolsstyrelsen er i gang med at udvikle

Domsdatabasen, som vil give offentligheden

mulighed for at tilgå domme i anonymiseret

form. Domsdatabasen skulle have været klar

ved udgangen af 2016, men forsinkelser har

gjort, at den først forventes at gå i luften i løbet

af 2020. Til den tid vil Domsdatabasen kunne

tilgås via domstol.dk.

Domsdatabasen er et eksempel på, hvordan

anonymisering af følsomme personoplysninger

kan muliggøre åbning af værdifulde data til

brug for borgere og virksomheder.

80%

50 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

ÅBNE

LICENSER

20%

50 %

6-15 variable

16-30 variable

Systematisk arbejde

50/100

Strategiske overvejelser

( )

Åbne data om politiets arbejde i England

I England bliver al data om anmeldte forbrydelser offentliggjort

med koordinater, så det er muligt at få et visuelt overblik over,

hvor forskellige typer af kriminalitet er begået . I Danmark er

det kun muligt at se kriminalitetsstatistik på kommunalt niveau.

Justitsministeriet kan overveje at iværksætte en analyse af, om

en lignende løsning vil være relevant i Danmark.

Billedet nedenfor viser det engelske politis løsning.

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

Kilde:

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Kirkeministeriet

Departementet

0 datasæt

km.dk

2 datasæt

sogn.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Vejledning til medarbejdere

Kirkeministeriet udstiller kirkekalenderen som

et åbent datasæt på sogn.dk. Datasættet dan-

nes ved, at præsterne selv opretter begivenhe-

der i kalenderen.

Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning

til medarbejderne, som understøtter, at be-

givenhederne oprettes ensartet, og at alle

medarbejdere kan oprette en begivenhed med

de rette informationer.

Vejledningen er både lavet som en tekstvejled-

ning og som en video.

80%

ÅBNE

DATASÆT

60%

67 %

40%

ÅBNE

LICENSER

20%

33 %

0-5 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

80/100

Potentiale ved åbning af regnskabsdata fra

de danske sogne

Sogn.dk indeholder oplysninger om alle 2.169 sogne i Danmark.

Hvert sogn har sin egen underside, hvor bl.a. sognets budgetter

og regnskaber udstilles i pdf-format. Budget- og regnskabsdata

for de danske sogne er dermed spredt ud på mere end 2.000

undersider i et ikke-maskinlæsbart format. Det er derfor hver-

ken muligt at hente data eller skabe et samlet overblik, hvilket

gør data uhensigtsmæssige at videreanvende for borgere og

virksomheder.

Til inspiration har Undervisningsministeriet udviklet en regn-

skabsportal, som udstiller regnskaber for 1.200 tilskudsberet-

tigede institutioner for perioden 2011-2017 som åbne data på én

samlet hjemmeside.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Kulturministeriet

Departementet

0 datasæt

Slots- og Kulturstyrelsen

5 datasæt

slks.dk

3 datasæt

kulturarv.dk

2 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Samarbejde med Danmarks

Statistik

Kulturministeriet har i sin strategi for data og

analyse beskrevet, at ministeriets samarbejde

med Danmarks Statistik er ét af 4 strategiske

mål. Kulturministeriet og Danmarks Statistik

samarbejder på den baggrund om indsamling

og udstilling af data på Kulturministeriets om-

råde. Danmarks Statistik foretager fx løbende

undersøgelser af danskernes kulturvaner på

vegne af Kulturministeriet. Samarbejdet be-

tyder også, at Kulturministeriet er dataansvar-

lig for få åbne datasæt, da mange af ministe-

riets datasæt udstilles på Statistikbanken.

80%

40 %

ÅBNE

DATASÆT

60%

20 %

40%

40 %

ÅBNE

LICENSER

20%

40 %

6-15 variable

16-30 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

100/100

Kulturel information ved hånden i Frankrig

I Frankrig er informationer om historiske bygninger, museer og

andre kulturelle tilbud udstillet som åbne data. Informationerne

er bl.a. geografisk position, åbningstider og entrépris.

På baggrund af de åbne data har et samarbejde mellem offent-

lige institutioner, herunder det franske kulturministerium og na-

tionalbiblioteket, udarbejdet appen CultureClic. Med Culture-

Clic kan turister via ”augmented reality” holde deres telefon op

foran sig og på skærmen få markeret kulturelle tilbud i nær-

heden, hvor langt væk de ligger og en række andre informatio-

ner.

Kilde:

www.cultureclic.fr

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

0 datasæt

Landbrugsstyrelsen

26 datasæt

Naturstyrelsen

6 datasæt

Miljøstyrelsen

103 datasæt

Fødevarestyrelsen

12 datasæt

lbst.dk

11 datasæt

miljoeoplys-

ninger.dk

1 datasæt

food.dtu.dk

1 datasæt

kortdata.

fvm.dk

5 datasæt

Kystatlas

3 datasæt

ads.mst.dk

2 datasæt

ﬁndsmiley.dk

2 datasæt

foedevare-

styrelsen.dk

8 datasæt

asp-plant.

dlbr.dk

1 datasæt

MiljøGIS

51 datasæt

Geodata-info

13 datasæt

mst.dk

3 datasæt

chr.fvst.dk

1 datasæt

fao.org

1 datasæt

Miljøportalen

35 datasæt

API

Jupiter

GEUS

2 datasæt

API

fauna.au.dk

1 datasæt

Kort-

forsyningen

1 datasæt

API

eea.

europe.eu

1 datasæt

Digital

MiljøAdmini-

stration

14 datasæt

Eionet

3 datasæt

API

VandWeb

1 datasæt

dmu.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

10 %

147

Nye datasæt i 2019

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at

ministeriet arbejder for at åbne en række

datasæt i 2019.

De nye datasæt inkluderer data om bl.a. bølge-

målinger, søopmålinger, vandstandsmålinger

og beredskabet for fugleinfluenza.

80%

24 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

21 %

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

48 %

13 %

31-60 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

90/100

Potentiale ved åbning af data om pesticid-

forbrug

Hvert år skal landmænd og gartnere over en vis størrelse ind-

berette deres samlede forbrug af pesticider til Milj østyrelsen.

For hver afgrøde skal landmænd og gartnere indberette navnet

på det anvendte pesticid, det samlede forbrug af pesticidet og

arealet, hvor pesticidet er blevet anvendt.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

( )

I dag er de indberettede data om pesticidforbrug ikke offentligt

tilgængelige, men kan rekvireres ved henvendelse til Miljøsty-

relsen. Data kunne imidlertid have stor værdi for forskere, bor-

gere og virksomheder, som vil kunne følge med i brugen af pe-

sticider. Miljø- og Fødevareministeriet kan overveje at iværk-

sætte en analyse af, om en yderligere åbning af data er ønsk-

værdig og mulig.

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Skatteministeriet

Departementet

5 datasæt

Gældsstyrelsen

0 datasæt

Administrations-

og Servicestyrelsen

0 datasæt

Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen

0 datasæt

Toldstyrelsen

0 datasæt

Spillemyndigheden

0 datasæt

Skattestyrelsen

1 datasæt

Skatteankestyrelsen

0 datasæt

Vurderingsstyrelsen

0 datasæt

Motorstyrelsen

1 datasæt

skm.dk

5 datasæt

skat.dk

1 datasæt

Virk

1 datasæt

API

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Planlagt åbning af nye datasæt i

2019

Skatteministeriet har planer om at åbne nye

datasæt i løbet af 2019. Dels ønsker ministeriet

at udvide motorkøretøjsregistret, så alle tek-

niske oplysninger om køretøjer gøres tilgænge-

lige, dels at åbne et datasæt om udbytteskatte-

procenten for konkrete virksomheder.

80%

ÅBNE

DATASÆT

60%

86 %

40%

14 %

ÅBNE

LICENSER

20%

40 %

14 %

16-30 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

40/100

Strategiske overvejelser

( )

Åbenhed som udgangspunkt i Sverige

Skatteministeriet i Danmark har ikke en samlet strategi eller

koncernfælles principper for arbejdet med åbne data.

Dataoverblik

Det svenske Skatteverket har opstillet 3 principper for arbejdet

med data, som indebærer, at de vil:

1. Tilgængeliggøre al data, de producerer, i så råt et format

som muligt.

2. Stille data gratis til rådighed.

3. Benytte maskinlæsbare formater. På sigt bør al data stilles til

rådighed gennem en API eller som ”linkede data”.

Kilde:

www.skatteverket.se

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Sundheds- og Ældreministeriet

Departementet

0 datasæt

Statens Serum Institut

2 datasæt

Sundhedsstyrelsen

0 datasæt

Styrelsen for

Patientsikkerhed

1 datasæt

Sundhedsdatastyrelsen

24 datasæt

Lægemiddelstyrelsen

6 datasæt

stps.dk

1 datasæt

lmst.dk

6 datasæt

ssi.dk

1 datasæt

eSundhed

25 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Unødigt aggregerede data

Sundhedsdata indeholder ofte følsomme per-

sonoplysninger. Det er dog stadig muligt at åb-

ne data, når de er blevet anonymiseret. Det kan

man fx gøre ved at aggregere data.

Sundheds- og Ældreministeriet aggregerer dog

i visse tilfælde data unødigt meget. Fx er det for

Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) kun muligt

at trække data for hele landet pr. kvartal – og

kun for medicin købt på private apoteker. Mini-

steriet kunne med fordel åbne data på et min-

dre aggregeret niveau, så brugere fx kunne få

indsigt i data for de enkelte regioner (eller syge-

husapoteker) på månedsbasis.

80%

45 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

76 %

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

48 %

Over 60 variable

Systematisk arbejde

100/100

eSundhed: udvikling af en ny brugervenlig

version

Sundheds- og Ældreministeriet arbejder på en ny og mere bru-

gervenlig version af dataportalen eSundhed. Ministeriet forven-

ter at sætte den i drift primo 2019. Portalen vil løbende blive ud-

videt med flere åbne data om bl.a. sygehusmedicin.

Sundheds- og Ældreministeriet kan fremadrettet overveje at

oprette en API, som øger muligheden for fx at benytte data til at

udvikle nye digitale tjenester.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Departementet

0 datasæt

Banedanmark

19 datasæt

Bygningsstyrelsen

0 datasæt

Vejdirektoratet

11 datasæt

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

4 datasæt

Færdselsstyrelsen

0 datasæt

bane.dk

1 datasæt

National

Access Point

6 datasæt

vejdirekto-

ratet.dk

4 datasæt

trafikstyrel-

sen.dk

2 datasæt

Banedanmarks

Open Data

17 datasæt

API

rejseplanen.dk

1 datasæt

API

boligstat.dk

2 datasæt

Vejdirektora-

tets ulykkes-

statistik

1 datasæt

eusupply.com

1 datasæt

uk.bane--

danmark.dk

1 datasæt

cvf.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Manglende strategiske over-

vejelser og dataoverblik

Transportområdet er et område, hvor der lø-

bende produceres og anvendes store mæng-

der data. Mange af datasættene ejes af offent-

lige myndigheder.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har

imidlertid ikke kunnet dokumentere hverken

strategiske overvejelser om at åbne data eller

et overblik over de væsentlige data, der findes

på ministeriets område. Det betyder, at mini-

steriet på nuværende tidspunkt ikke udnytter

det potentiale, som ligger i de data, ministeriet

ejer.

80%

38 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

21 %

ÅBNE

LICENSER

20%

29 %

24 %

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

31-60 variable

Systematisk arbejde

40/100

Strategiske overvejelser

( )

Potentiale ved åbning af rejsekortdata

Dagligt genereres over 1,2 mio. nye datapunkter med rejsekortet,

hver gang brugere tjekker ind eller ud. Rejsekortdata rummer et

stort potentiale for nye og forbedrede løsninger på transport-

området.

Rejsekortdata er i dag ikke offentligt tilgængelige. Deloitte fandt i

en analyse, at rejsekortdata indeholder et væsentligt erhvervs-

mæssigt potentiale. Åbningen vil kræve en høj engangsudgift til

udvikling af en teknisk løsning, der kan udstille rejsekortdata. På

den baggrund har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet p.t.

ikke planer om at åbne rejsekortdata. Med udgangspunkt i det

væsentlige samfundsøkonomiske potentiale kan ministeriet

overveje at indlede en dialog med trafikselskaber og operatører

om åbning af rejsekortdata.

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

( )

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

0 datasæt

Styrelsen for Forskning

og Uddannelse

11 datasæt

Styrelsen for Institutioner

og Uddannelsesstøtte

2 datasæt

ug.dk

1 datasæt

ufm.dk

12 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Åbent eller lukket datavarehus?

Uddannelses- og Forskningsministeriet har

sammen med Danmarks Statistik etableret et

datavarehus, der indeholder

lukkede

data om

uddannelser og institutioner. Data fra ministe-

riet er i datavarehuset koblet med data fra

Danmarks Statistiks registre.

Undervisningsministeriet udstiller i sit d atavare-

hus en række

åbne

data, som derfor kan videre-

anvendes af andre. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet kan med fordel følge Undervisnings-

ministeriets eksempel og åbne data i datavare-

huset.

80%

ÅBNE

DATASÆT

60%

69 %

40%

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

16-30 variable

31-60 variable

15 %

Over 60 variable

Systematisk arbejde

80/100

Uddannelseszoom

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udviklet Uddannel-

seszoom. Med Uddannelseszoom bliver det muligt at sammen-

ligne forskellige erhvervsuddannelser og videregående uddan-

nelser på forskellige parametre, fx omfanget af forskellige typer

af undervisning, de studerendes vurdering af undervisningen og

ledigheden efter endt uddannelse. Det bagvedliggende datasæt

kan hentes i et maskinlæsbart format.

Uddannelses- og Forskningsministeriet kan overveje at oprette

en API og knytte en åben licens til Uddannelseszoom. Begge til-

tag vil øge muligheden for, at virksomheder fx kan benytte data

til at udvikle nye digitale tjenester.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Udenrigsministeriet

Departementet

1 datasæt

Fiskeristyrelsen

9 datasæt

openaid.um.dk

1 datasæt

API

fiskeri-

styrelsen.dk

9 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Data om bistandsmidler med API

Udenrigsministeriet lancerede i 2014 hjemme-

siden openaid.um.dk. Her præsenterer ministe-

riet løbende data om de danske bistandsmidler

på en måde, der gør det muligt at navigere eller

filtrere sig frem til de detaljer, man som bruger

finder mest interessant. Ministeriet har desuden

knyttet en API til hjemmesiden. Det er dog van-

skeligt for brugerne at finde frem til API’en, da

der udelukkende er henvisning til den på hjem-

mesidens “Ordliste”, som forklarer relevante

begreber, der benyttes på openaid.um.dk.

Udenrigsministeriet kan overveje at tydeliggøre

muligheden for at hente data gennem API’en.

80%

50 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

ÅBNE

LICENSER

20%

50 %

0-5 variable

6-15 variable

Systematisk arbejde

40/100

Detaljerede bistandsdata – med rum for

forbedringer

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

( )

Konkrete initiativer

Udenrigsministeriet tiltrådte i 2008 IATI (International Aid Trans-

parency Initiative), som udstikker retningslinjer for, hvordan sta-

ter og mellemstatslige organisationer skal offentliggøre data om

bistandsmidler. Ministeriets åbning af data på openaid.um.dk ta-

ger udgangspunkt i IATI-retningslinjerne. Det bidrager til gen-

nemsigtighed i udmøntningen af midlerne og sammenlignelighed

på tværs af lande. I 2018 rangerede Danmark imidlertid kun som

nr. 29 ud af 45 statslige og mellemstatslige donorer på Publish

What You Fund’s

Aid Transparency Index.

Det skyldtes primært,

at data om formålet med og resultaterne af de danske bistands-

midler ikke var tilgængelige i et maskinlæsbart format. Data om

de danske bistandsmidlers formål og resultater vil kunne bidra-

ge med væsentlig viden til offentligheden.

Udenrigsministeriet kan derfor med fordel arbejde for at åbne de

data om bistandsmidlernes formål og resultater, som ministeriet

allerede er i besiddelse af.

Vejledninger

Ansvarsplacering

( )

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

5 datasæt

Styrelsen for

International Rekruttering

og Integration

0 datasæt

Udlændingestyrelsen

1 datasæt

uim.dk

1 datasæt

nyidanmark.dk

1 datasæt

Integrations-

barometeret

5 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Potentiale ved åbning af data om

asylfasen

Udlændige- og Integrationsministeriet har åb-

net en række data om integrationsindsatsen,

som foregår i kommunerne. Ministeriet har

imidlertid ikke åbnet data om asylfasen, som er

den periode, hvor en asylansøger venter på

behandlingen af sin asylansøgning. Data kunne

fx omfatte data om undervisning, aktivering og

asylfasens udstrækning.

17 %

80%

17 %

60%

ÅBNE

DATASÆT

40%

50 %

ÅBNE

LICENSER

20%

17 %

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

Over 60 variable

Systematisk arbejde

80/100

Det Nationale Integrationsbarometer

Det Nationale Integrationsbarometer samler en række åbne

data om nyankommne flygtninge og familiesammenførte. På

portalen er det bl.a. muligt at følge fremdriften for hver af re-

geringens 9 nationale målsætninger for integrationsindsatsen

på nationalt og kommunalt niveau. Det er også muligt at finde

data om danskuddannelserne for voksne udlændinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan tydeliggøre mulig-

heden for at videreanvende data ved at tilknytte en åben licens

til portalen.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Undervisningsministeriet

Departementet

0 datasæt

Styrelsen for

IT og Læring

23 datasæt

Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet

0 datasæt

uvm.dk

1 datasæt

API

Regnskabs-

portalen

1 datasæt

stil.dk

1 datasæt

API

Uddannel-

sesstatistik

20 datasæt

uddannelses-

administration.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

Central regnskabsportal

Undervisningsministeriet offentliggør årligt

regnskaberne for de ca. 1.200 tilskudsberetti-

gede uddannelsesinstitutioner, der er på mini-

steriets område, på en central regnskabsportal.

Portalen er et dynamisk redskab, hvor brugere

kan finde regnskabsdata og uddannelses-

institutionernes årsrapporter. Data kan hentes

i et maskinlæsbart format (Excel), hvilket gør

det let at videreanvende data til forskellige

formål.

Undervisningsministeriet kan overveje at knyt-

te en åben licens til portalen for at tydeliggøre

muligheden for at videreanvende data.

80%

13 %

ÅBNE

DATASÆT

60%

30 %

40%

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

6-15 variable

16-30 variable

48 %

Over 60 variable

Systematisk arbejde

90/100

Datavarehuset Uddannelsesstatistik

Undervisningsministeriet har samlet en række statistikker om

grundskolen, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser

som åbne data i sit datavarehus Uddannelsesstatistik. Data kan

således hentes i et maskinlæsbart format. Ministeriet har plan-

lagt at udvide datavarehuset med data om voksen efteruddan-

nelse (VEU) og forberedende grunduddannelse (FGU) i løbet af

2019.

Undervisningsministeriet kan fremadrettet overveje dels at

knytte en åben licens til portalen for at tydeliggøre muligheden

for at videreanvende data, dels at oprette en API, som øger mu-

ligheden for fx at benytte data til at udvikle nye digitale tjenester.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

( )

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ministeriespecifikke bilag

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Departementet

1 datasæt

Danmarks Statistik

325 datasæt

Ankestyrelsen

1 datasæt

Kommunale

Nøgletal

1 datasæt

Statistikbanken

325 datasæt

API

ast.dk

1 datasæt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ministeriespecifikke bilag |

100%

<1 %

327

Statistikbanken benytter åben

licens og API

Danmarks Statistik har gjort det lettere for bor-

gere og virksomheder at videreanvende sine

data, bl.a. ved at knytte en åben licens til Sta-

tistikbanken, så det er klart for brugerne, hvilke

formål de må bruge data til. Danmarks Statistik

har også tilknyttet en API til Statistikbanken,

der gør det muligt løbende og automatisk at

hente opdaterede data fra Statistikbanken.

Deloitte har gennemført en analyse for Dan-

marks Statistik, som viser, at en moderniseret

udgave af Statistikbanken med nye funktioner

og øget brugervenlighed vil medføre samfunds-

økonomiske gevinster på 254 mio. kr.

80%

ÅBNE

DATASÆT

60%

99 %

40%

99 %

ÅBNE

LICENSER

20%

0-5 variable

6-15 variable

Over 60 variable

<1 %

Systematisk arbejde

80/100

Kommunale Nøgletal

Kommunale Nøgletal er et webbaseret værktøj, som giver mulig-

hed for at sammenligne kommuner. Det er muligt at sammen-

ligne ca. 200 kommunale nøgletal om fx økonomi, serviceniveau

og demografi fra 1993 frem til i dag. Det er bl.a. muligt at generere

Danmarkskort, der visualiserer de valgte data.

Data kan hentes som åbne data.

Strategiske overvejelser

Dataoverblik

Konkrete initiativer

Vejledninger

Ansvarsplacering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Denne undersøgelse handler om, hvordan staten har arbejdet med åbne data. Under-

søgelsen har fokus på læring og gør det muligt for de enkelte ministerier at lære af hin-

anden.

I undersøgelsen indgår alle ministerier med undtagelse af Statsministeriet. Dette skyl-

des, at Statsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke indsamler data som en del af sin

myndighedsudøvelse. Statsministeriet er derfor – i modsætning til alle andre ministe-

rier – ikke dataansvarlig for statslige data, som kan åbnes. Undersøgelsen omfatter

derfor 18 ministerier.

Vi undersøger statens indsats for at åbne egne data. Vi har dermed kun fokus på data,

hvor ministerier og underliggende styrelser er dataansvarlige. Undersøgelsen omfat-

ter derfor hverken regionale eller kommunale data eller data fra statsligt finansierede

myndigheder, hvor ministeren ikke har direkte instruktionsbeføjelser. Danmarks Stati-

stik indgår dog i undersøgelsen, selv om det ikke er en styrelse, men en institution un-

der Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det skyldes, at Danmarks Statistik spiller en

særlig rolle i forhold til at offentliggøre statslige data på Statistikbanken.

Undersøgelsen omfatter perioden 2005-2019, fordi PSI-loven blev vedtaget i 2005.

Loven etablerede minimumsregler for videreanvendelse af statslige data. Med PSI-lo-

ven blev PSI-direktivet, som EU vedtog i 2003, indarbejdet i dansk lovgivning. Loven

er senere blevet revideret i 2008 og 2014.

Rigsrevisionen har desuden offentliggjort interaktive visualiseringer af udvalgte dele

af undersøgelsens resultater. De interaktive visualiseringer vil være tilgængelige på

Rigsrevisionens hjemmeside indtil udgangen af 2019.

Interviews og møder

Vi har interviewet:

•

Finansministeriet, herunder Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsministeriet, herunder Erhvervsstyrelsen

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Danmarks Statistik.

Formålet med interviewene var at undersøge, hvordan staten har arbejdet med åbne

data.

Vi har desuden holdt møder med alle de ministerier, der indgår i undersøgelsen. For-

målet med møderne var at drøfte undersøgelsens formål, metode og fremdrift.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Metodisk tilgang |

Vi har også interviewet Algemene Rekenkamer (den hollandske rigsrevision), Dansk

Erhverv, Cima, Geomatic, Mapicture, Open Knowledge Denmark, Open Contracting

Partnership, KL og Mads Kæmsgaard Eberholst, der som forsker har været ansvarlig

for at evaluere den danske OGP-handleplan for 2014-2016.

Formålet med interviewet med den hollandske rigsrevision var at hente inspiration fra

3 udgivne

Open Data Trend Reports,

som årligt har vurderet indsatsen for at åbne of-

fentlige data i Holland. Den metode, som vi i denne undersøgelse bruger til at vurdere

de enkelte ministeriers systematiske arbejde med åbne data, er inspireret af hollæn-

dernes arbejde.

Formålet med interviewene med virksomheder fra erhvervslivet har været at få indblik

i, hvordan de aktører, som bruger åbne statslige data, anskuer den danske indsats, og

om der findes statslige data, som endnu ikke er åbnet, men som besidder et stort po-

tentiale.

Formålet med interviewene med organisationer fra civilsamfundet har været at få ind-

blik i, hvordan åbne statslige data kan øge gennemsigtigheden i den statslige forvalt-

ning, og få en vurdering af den danske indsats i denne henseende.

Formålet med interviewet med KL har været at få viden om den kommunale indsats

for at åbne data og få flere vinkler på indsatsen i regi af de fællesoffentlige digitalise-

ringsstrategier.

Formålet med interviewet med Mads Kæmsgaard Eberholst har været at få viden om

de danske OGP-initiativer og hans arbejde med at evaluere den danske OGP-hand-

lingsplan.

Kapitel 2 – Tværministerielle initiativer for at åbne statslige data

Kapitlet handler om de tværministerielle initiativer, der har skullet skabe oversigt over

og understøtte åbningen af statslige data.

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Redegørelser fra Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

•

Fællesoffentlige strategier, handlingsplaner, projektdokumenter m.m.

•

Rapporter om henholdsvis værdien af åbne data og barrierer for at åbne data

•

Kortlægning af barrierer. Vi har i forbindelse med kortlægningen af åbne datasæt

spurgt ministerierne om, hvorvidt de ønsker at åbne flere datasæt, og om de ople-

ver barrierer, der forhindrer dem i at gøre det.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Metodisk tilgang

Kapitel 3 – Ministeriernes indsats for at åbne statslige data

Kapitlet handler om, hvordan de enkelte ministerier på tværs af staten har arbejdet

med åbne data. Vi har dels undersøgt, om ministerierne har arbejdet systematisk

med åbne data, dels kortlagt antallet af datasæt, som ministerierne har åbnet.

Ministeriernes systematiske arbejde med åbne data

Formålet med denne del af undersøgelsen er at vurdere ministeriernes systematiske

arbejde med åbne data.

Vi har i undersøgelsen bedt ministerierne om at redegøre for og dokumentere deres

systematiske arbejde med åbne data ved at forklare, hvordan de lever op til 5 indika-

torer. De 5 indikatorer er inspireret af Verdensbanken og den hollandske rigsrevision.

Verdensbanken har udviklet indikatorer, der kan bruges til at foretage en handlings-

orienteret vurdering af, hvordan lande arbejder med at åbne offentlige data. Verdens-

bankens indikatorer er udviklet til at kunne bruges til at vurdere alle verdens lande.

Den hollandske rigsrevision har i sine årlige trend reports målt, i hvilken grad de hol-

landske ministerier arbejder systematisk med åbne data. Vi har udviklet 5 indikatorer:

Strategiske overvejelser

handler om, hvorvidt ministeriet har dokumenteret stra-

tegiske overvejelser om sit arbejde med åbne data. Dette kan fx være som en del

af konkrete strategier eller i referater fra ledelsesmøder. Strategiske overvejelser

om åbne data er vigtige, da de bl.a. viser ledelsesopbakning og kan medvirke til at

opstille mål eller principper for ministeriets samlede arbejde med åbne data.

Dataoverblik

handler om, hvorvidt ministeriet har overblik over egne væsentlige

åbne og lukkede data. Dette er en forudsætning for, at ministeriet kan udvælge og

prioritere, hvilke datasæt der skal åbnes.

Konkrete initiativer

handler om, hvorvidt ministeriets arbejde med data er udmøn-

tet i initiativer, som sigter mod at åbne nye data. Dette er væsentligt, for at ministe-

riet kan realisere sine strategiske hensigter. Initiativerne skal enten være afsluttet

fra og med 2016 eller være igangværende.

Vejledninger

handler om, hvorvidt ministeriet har vejledninger e.l. for, hvordan mi-

nisteriet åbner data. Ministeriet kan herigennem understøtte et vedvarende og

ensartet arbejde med at åbne data.

Ansvarsplacering

handler om, hvorvidt ministeriet har placeret et ansvar for sit ar-

bejde med åbne data hos én eller flere personer, kontorer, arbejdsgrupper e.l. Pla-

cering af ansvar sikrer, at konkrete enheder eller personer har som arbejdsopgave

at arbejde med åbne data, og at resten af organisationen ved, hvor de kan henven-

de sig, hvis de ønsker viden om arbejdet med åbne data eller har forslag til data-

sæt, som med fordel kan åbnes.

Vi har gennemgået en række dokumenter, der handler om de 5 indikatorer, herunder:

•

redegørelser fra alle ministerierne

dokumentation i form af strategier, dataoverblik, handleplaner, vejledninger m.m.

fra alle ministerierne.

Hver indikator har 3 mulige udfald:

opfyldt

(20 point),

delvist opfyldt

(10 point) og

ikke

opfyldt

(0 point). Vi har vurderet alle ministerierne i forhold til hver enkelt indikator og

summeret scoren for de 5 indikatorer til en samlet score på mellem 0 og 100.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Metodisk tilgang |

Den samlede score angiver, hvor systematisk hvert enkelt ministerium arbejder med

åbne data på sit område. Alle ministerierne har efterfølgende haft mulighed for at kom-

mentere vores scoring af hver enkelt indikator. Kodebogen, som har ligget til grund for

vores scoring af ministerierne, er vist i tabellen nedenfor.

Indikator

Strategiske

overvejelser

Vurdering

Der er strategiske overvejelser om åbne data ét eller flere steder i ministeriet,

som samlet set har en særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde med data.

Der er strategiske overvejelser om åbne data ét eller flere steder i ministeriet,

som samlet set ikke har en særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde med data.

Der er ikke strategiske overvejelser i forhold til at åbne data.

Dataoverblik

Ministeriet har én eller flere opdaterede dataoversigter, som tilsammen giver et

overblik over koncernens væsentlige data.

Ministeriet har én eller flere dataoversigter, som giver et overblik over koncernens

væsentlige data, men som er forældede.

Ministeriet har opdaterede dataoversigter, som ikke giver et overblik over kon-

cernens væsentlige data.

Ministeriet har ingen eller kun ufuldstændige og forældede oversigter over sine

væsentlige data.

Konkrete

aktiviteter

Der er udarbejdet handleplaner eller konkrete projektbeskrivelser, som beskriver

aktiviteter for at åbne nye data ét eller flere steder i ministeriet, som samlet set

har en særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde med data.

Der er udarbejdet handleplaner eller konkrete projektbeskrivelser, som beskriver

aktiviteter for at åbne nye data ét eller flere steder i ministeriet, som samlet set

ikke har en særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde med data.

Der er ikke udarbejdet handleplaner eller konkrete projektbeskrivelser, som be-

skriver aktiviteter for at åbne nye data.

Vejledninger

Der er udarbejdet vejledninger e.l. om, hvordan data kan åbnes ét eller flere ste-

der i ministeriet, som samlet set har en særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde

med data.

Der er udarbejdet vejledninger e.l. om, hvordan data kan åbnes ét eller flere ste-

der i ministeriet, som samlet set ikke har en særlig rolle i forhold til ministeriets

arbejde med data.

Der er udarbejdet vejledninger e.l., som berører, hvordan data åbnes, men som

ikke er fyldestgørende, ét eller flere steder i ministeriet, som samlet set har en

særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde med data.

Der er udarbejdet vejledninger e.l., som berører, hvordan data åbnes, men som

ikke er fyldestgørende, ét eller flere steder i ministeriet, som samlet set ikke har

en særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde med data, eller der er slet ikke ud-

arbejdet vejledninger e.l.

Ansvars-

placering

Der er formelt placeret (kræver dokumentation) et ansvar for at åbne data ved

én eller flere personer og kontorer, som samlet set har en særlig rolle i forhold til

ministeriets arbejde med data.

Der er formelt placeret (kræver dokumentation) et ansvar for ministeriets arbejde

med åbne data ved én eller flere personer og kontorer, som samlet set ikke har en

særlig rolle i forhold til ministeriets arbejde med data.

Der er uformelt placeret et ansvar for ministeriets arbejde med åbne data ved én

eller flere personer og kontorer, som samlet set har en særlig rolle i forhold til mi-

nisteriets arbejde med data.

Der er uformelt placeret et ansvar for ministeriets arbejde med åbne data ved én

eller flere personer og kontorer, som samlet set ikke har en særlig rolle i forhold til

ministeriets arbejde med data, eller der er slet ikke placeret et ansvar for at åbne

data.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Score

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Delvist opfyldt

Ikke opfyldt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Metodisk tilgang

På tværs af de 5 indikatorer er det en forudsætning for en

opfyldt

score, at ministeriet

arbejder med alle sine væsentlige data på tværs af koncernen, dvs. at alle underliggen-

de styrelser, der har en særlig rolle i forhold til ministeriets data, skal inddrages. For

nogle ministerier vil ministeriets arbejde med data være samlet i én central styrelse, fx

Sundhedsdatastyrelsen, og for andre ministerier vil arbejdet være fordelt på forskelli-

ge styrelser, fx Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvis 5 underliggende styrel-

ser alle arbejder med åbne data.

Hvis ministeriets indsats ikke inddrager alle styrelser, der er relevante for ministeriets

arbejde med data, vil ministeriet højst kunne score

delvist opfyldt

på den givne indika-

tor.

Kortlægning af åbne statslige datasæt

Formålet med kortlægningen er at opgøre alle åbne statslige datasæt. Kortlægningen

er baseret på ministeriernes indmeldinger af åbne datasæt. Fuldstændigheden af

kortlægningen afhænger derfor af, at ministerierne har et fuldt overblik over deres eg-

ne åbne datasæt. Området er i konstant udvikling, og ministerierne vil løbende fjerne

og tilføje åbne datasæt. Derfor er det samlede tal på 921 åbne statslige datasæt be-

hæftet med en vis usikkerhed og et udtryk for et øjebliksbillede ved beretningens af-

givelse.

Dataansvarlig

Den myndighed, der alene el-

ler sammen med andre afgør,

til hvilke formål og med hvilke

hjælpemidler der må foretages

behandling af data.

I forbindelse med kortlægnin-

gen tager vi udgangspunkt i,

hvilken myndighed der er an-

svarlig for det åbne datasæt.

Det behøver derfor ikke være

den myndighed, som indsam-

ler data, der er ansvarlig for

de udstillede data. Et eksem-

pel på dette er Danmarks Sta-

tistik, som overtager det for-

melle dataansvar, når fx mini-

sterier overdrager data, som

skal udstilles på Statistikban-

ken.

Vi har i kortlægningen bedt ministerierne om at oplyse alle de åbne datasæt, som mi-

nisterierne er dataansvarlige for, inkl. en række oplysninger om de enkelte datasæt i

form af bl.a. titel, beskrivelse, dataansvarlig, udstillingssted og antal variable. Ministe-

rierne har i forbindelse med kortlægningen også haft mulighed for at oplyse datasæt,

som de ønsker at åbne, men som endnu ikke er åbne for offentligheden. Vi har i beret-

ningens ministeriespecifikke bilag fremhævet eksempler på datasæt, som ministeri-

erne ønsker at åbne.

Vi har gennemgået alle ministeriernes indmeldte datasæt for at vurdere, om de enkel-

te datasæt lever op til vores definition af et åbent datasæt, dvs. at datasættet skal le-

ve op til både vores definition af et datasæt og vores 4 kriterier for et åbent datasæt.

Alle ministerierne har efterfølgende haft mulighed for at kommentere vores vurdering

af de enkelte datasæt. Rigsrevisionen har i forbindelse med opstart af denne under-

søgelse aftalt med Finansministeriet, at kortlægningen af åbne data overleveres til

ministeriet. Finansministeriet kan anvende disse data i forbindelse med ministeriets

fremtidige arbejde med at skabe overblik over statslige data.

Rigsrevisionens definition af datasæt

Vi har taget udgangspunkt i Digitaliseringsstyrelsens definition af et datasæt:

•

Et datasæt består af strukturerede data, som er lagret i et vilkårligt format.

Datasættet skal derudover opfylde følgende betingelser:

•

Datasættet er indsamlet som led i organisationens egen myndighedsudøvelse.

Myndigheden er dataansvarlig for datasættet.

Datasættet vedligeholdes og er væsentligt for udøvelsen af myndighedens op-

gaver.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Metodisk tilgang |

Ved

vedligeholdes

mener vi, at et datasæt fx kan være et register, der løbende bliver

opdateret, et register med faste opdateringer (fx månedligt, kvartalsvist eller årligt)

eller resultaterne af en tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse. Et datasæt kan

derimod ikke være enkeltudtræk fra et register eller historiske datasæt, som ikke læn-

gere opdateres.

Ved

væsentligt

forstår vi såvel myndighedens administrative proces og drift som myn-

dighedens eksternt rettede opgaver. Der kan derfor både være tale om datasæt, som

handler om ministeriets myndighedsopgaver (fx trafikoptællinger), og datasæt, som

fx handler om ministeriets egne udgifter.

Det betyder, at et datasæt kan være alt fra et regneark med få rækker og kolonner til

store registre med oplysningerne om millioner af enheder.

Rigsrevisionens kriterier for et åbent datasæt

Med udgangspunkt i Verdensbankens, OECD’s og den hollandske rigsrevisions defi-

nition af åbne data stiller vi 4 krav til et datasæt, for at det kan karakteriseres som

åbent. Åbne data skal være:

•

Offentligt tilgængelige

Data skal være offentligt tilgængelige, så borgere og virksomheder kan finde data

på internettet.

•

Uden adgangsrestriktioner

Alle, der ønsker at tilgå data, skal have mulighed for frit at tilgå dem, dvs. at der ik-

ke må være diskriminerende restriktioner i form af fx betaling eller krav om CVR-

nummer for at tilgå data. Derimod vurderer vi, at krav om brugeroprettelse og lo-

gin ikke står i vejen for, at data er åbne, så længe alle frit kan oprette en bruger.

•

Maskinlæsbare

Data skal være tilgængelige i et maskinlæsbart format, dvs. at data skal kunne be-

arbejdes af gængse databehandlingsprogrammer. Det kan fx være dataformater-

ne csv, json, WFS, XML e.l. Vi anser derimod ikke dataformater som fx pdf, docx

og WMS som maskinlæsbare.

•

Uden restriktioner på videreanvendelse

Data skal frit kunne videreanvendes uden copyright eller rettigheder for tredje-

part. Vi anser ikke krav om kildehenvisning eller overholdelse af dansk lovgivning

som restriktioner for videreanvendelsen af data.

Karakteristik af udstillingssteder

Vi har desuden undersøgt, om de enkelte udstillingssteder tilbyder, at brugeren kan

hente data gennem en API, og om de har tilknyttet en åben licens.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

| Ordliste

Bilag 3. Ordliste

Aggregerede data

Når myndigheder indsamler data, er der tale om rå data. Det kan fx være data om individer og virk-

somheder eller data, der knytter sig til et fysisk sted, fx placering af veje. Myndigheder aggregerer

dog ofte data op til større enheder, fx grupper af mennesker, typer af virksomheder eller større geo-

grafiske områder. Dette kan bl.a. have til formål at overholde reglerne for beskyttelse af personop-

lysninger eller gøre data mere overskuelige.

Det er muligt at anonymisere data med følsomme personoplysninger. Ved anonymisering fjerner

man muligheden for at henføre oplysninger i et datasæt til de specifikke personer, som datasættet

omfatter. Det kan man fx gøre ved at aggregere eller randomisere data. Aggregering kan fx ske ved

at samle individer i større grupper, så man ikke kan genfinde enkeltpersoner. Randomisering består

af en gruppe forskellige teknikker, som ændrer nøjagtigheden af dataene i et datasæt, så forbindel-

sen mellem data og en person fjernes.

En softwaregrænseflade, som giver mulighed for at opsætte automatiseret, løbende download af

data. Det gør det lettere for udviklere at anvende data, da det kan gøre det muligt at integrere åbne

data i deres løsning, der automatisk opdateres.

En forkortelse for bruttonationalproduktet, som er et mål for værdien af et lands samlede produktion

af varer og tjenester minus de varer, der bliver brugt i produktionen.

Danmarks BNP var i 2017 på 2�½178 mia. kr. En værdistigning på mellem 0�½4

% og

1�½58

vil svare

til et beløb på mellem 8�½7 mia. kr. og 34�½4 mia. kr.

Dataansvarlig

Den myndighed, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemid-

ler der må foretages behandling af data. I forbindelse med kortlægningen tager vi udgangspunkt i,

hvilken myndighed der er ansvarlig for det åbne datasæt. Det behøver derfor ikke være den myndig-

hed, som indsamler data, der er ansvarlig for de udstillede data. Et eksempel på dette er Danmarks

Statistik, som overtager det formelle dataansvar, når fx ministerier overdrager data, som skal udstil-

les på Statistikbanken.

En portal, hvor grunddata udstilles. Datafordeleren er en del af grunddataprogrammet. Styrelsen for

Dataforsyning og Effektivisering står for den tekniske udvikling af portalen.

Finansministeriet har udarbejdet strategier, der siden 2001 har udstukket retningen for offentlig

digitalisering i Danmark gennem konkrete initiativer, der har til hensigt at styrke digitaliseringen af

både stat, regioner og kommuner. Der er udarbejdet strategier for følgende perioder: 2001-2004,

2004-2006, 2007-2010, 2011-2016 og 2016-2020.

Begrebet bruges som en samlebetegnelse for såvel departement som underliggende styrelser.

En initiativsamling iværksat af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2009 med det formål at

gøre adgangen til offentlige data lettere, fx ved at vejlede myndigheder i, hvordan data kan åbnes.

Princippet indebærer, at staten som udgangspunkt åbner sine data. Princippet vender derved til-

gangen til at arbejde med åbne data på hovedet, så man som ministerium ikke skal have gode grun-

de til at åbne et konkret datasæt, men snarere skal have gode grunde til ikke at gøre det.

Princippet fremgår bl.a. af G8 Open Data Charter, som i 2013 blev underskrevet af G8-landene,

og som EU også har tilsluttet sig.

Ifølge en OECD-måling af 35 OECD- og partnerlande fra 2018 har 27 lande opstillet krav om at

følge open by default-princippet på tværs af ministerier. Det gælder ikke Danmark.

Anonymisering af data

API (Application

Programming Interface)

BNP

Datafordeleren

Fællesoffentlige

digitaliseringsstartegier

Ministerierne

Offentlige Data I Spil

Open by default

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 114: Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Ordliste |

Open Government

Partnership

Et internationalt partnerskab, som Danmark tilsluttede sig i 2011 med Finansministeriet som an-

svarligt ministerium. Medlemslandene er forpligtede til at udarbejde handlingsplaner, der beskriver,

hvordan de vil arbejde med at fremme god regeringsførelse og styrke demokratiet ved at promovere

gennemsigtig og inddragende regeringsførelse. Der er udarbejdet handlingsplaner for følgende pe-

rioder: 2012, 2013-2016 og 2017-2019.

Partnerskabet for åbne offentlige data er et samarbejde, som består af medlemmer fra Erhvervs-

styrelsen, Open Data DK, KL og Danske Regioner. Erhvervsministeriet er formand for samarbejdet.

Formålet med partnerskabet er at fremme udbredelse og erhvervsmæssig udnyttelse af åbne of-

fentlige data.

Loven blev vedtaget i 2005 på baggrund af PSI-direktivet fra 2003. PSI-loven fastsætter mini-

mumsstandarder for videreanvendelsen af offentlige data. Loven giver derfor i højere grad myndig-

hederne mulighed for at åbne data snarere end at opstille konkrete krav til dette.

Finansministeriet har oplyst, at PSI-direktivet er under revision. Ministeriet forventer, at revisionen

er gennemført ved årsskiftet 2018/19. PSI-loven skal efterfølgende revideres, og Finansministe-

riet forventer, at dette vil ske i løbet af 2020.

Partnerskabet for åbne

offentlige data

PSI-loven

Strategi for Danmarks

digitale vækst

Strategien blev offentliggjort af regeringen i januar 2018 og indeholder 38 initiativer, som har til

formål at understørre den digitale vækst i Danmark. Erhvervsministeriet er ansvarlig for strategien,

der er gældende til og med 2025.

Åbne statslige datasæt udstilles på internettet. Nogle datasæt udstilles på portaler, der er udviklet

til det primære formål at udstille data, mens andre udstilles på ministiernes ”almindelige” hjemme-

sider.

En åben licens giver brugere juridisk tilladelse til frit at anvende data. Ministerierne kan både knytte

åbne licenser til specifikke datasæt og til udstillingssteder, som indeholder flere datasæt. Fordelen

ved åbne licenser er, at potentielle brugere har absolut sikkerhed for, at de ikke bryder nogen rettig-

heder ved at benytte data.

Udstillingssted

Åben licens