FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 111: Skatteforvaltningens, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2018 samt Skatteministeriets departements finansielle årsregnskab for 2018, fra skatteministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 111
Offentligt

2018

ÅRSRAPPORT

1. Indhold

1. Påtegning af det samlede regnskab ....................................................................................................................................... 3

2. Beretning ......................................................................................................................................................................................... 4

2.1 Præsentation af Skatteankestyrelsen ........................................................................................................................................ 4

2.2 Ledelsesberetning ............................................................................................................................................................................... 5

2.3 Kerneopgaver og ressourcer .......................................................................................................................................................... 7

2.4 Målrapportering ..................................................................................................................................................................................... 7

2.5 Forventninger til det kommende år ......................................................................................................................................... 13

3. Regnskab ...................................................................................................................................................................................... 15

3.1 Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................................................................................... 15

3.2 Resultatopgørelse mv. .................................................................................................................................................................... 16

3.3 Balancen ................................................................................................................................................................................................ 19

3.4 Egenkapitalforvaltning ..................................................................................................................................................................... 22

3.5 Likviditet og låneramme................................................................................................................................................................. 22

3.6 Opfølgning på lønsumsloft............................................................................................................................................................ 23

3.7 Bevillingsregnskabet ........................................................................................................................................................................ 23

4. Bilag ................................................................................................................................................................................................ 24

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance .................................................................................................................................... 24

4.2 Indtægtsdækket virksomhed ...................................................................................................................................................... 26

4.3 Gebyrfinansieret virksomhed ...................................................................................................................................................... 26

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning ...................................................................................................................... 26

4.5 Forelagte investeringer ................................................................................................................................................................... 26

4.6 It-omkostninger .................................................................................................................................................................................. 26

Side 2 af 27

Side

1. Påtegning af det samlede regn-

skab

Standardpåtegning

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Skatteankestyrelsen, CVR-nummer

10242894, er ansvarlig for: § 09.11.02

–

Skatteankestyrelsen samt § 09.11.21

–

Klagegebyr, herun-

der de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillings-

kontrollen for 2018.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller

udeladelser, herunder at målopstillingen, og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgø-

rende

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med

meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis

at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de

midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrappor ten.

Skatteministeriet,

Skatteankestyrelsen, 28. februar 2019

Jens Brøchner

Departementschef

Side 3 af 27

Side

2. Beretning

2.1 Præsentation af Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsens hovedformål er at sikre kompetent og uafhængig klagebehandling på skatte-

området.

Skatteankestyrelsen har til opgave at sikre korrekte og forståelige afgørelser inden for rimelig sags-

behandlingstid gennem forberedelse af sager til en række uafhængige afgørelsesmyndigheder.

Skatteankestyrelsen skal sikre en ensartet, gennemskuelig og uafhængig klagesagsbehandling, så

borgere og virksomheder kan have tillid til, at deres klager behandles retfærdigt. Styrelsen bestræber

sig på altid at levere korrekte og velfunderede afgørelser inden for rimelig tid. Skatteankestyrelsen

behandler hver enkelt klagesag grundigt og ansvarligt, og styrelsen kommunikerer klart og tydeligt,

hvad der ligger til grund for afgørelsen.

Medarbejderne i Skatteankestyrelsen er højt specialiserede og håndterer dagligt komplekse opgaver.

Den høje faglighed og det stærke samarbejde giver styrelsens medarbejdere mod og kompetence til

at træffe de nødvendige beslutninger. Skatteankestyrelsens medarbejdere er åbne og servicemin-

dede, når de er i kontakt med borgere, virksomheder og de afgørelsesmyndigheder, der samarbejdes

med.

Skatteankestyrelsen tager ansvar, og styrelsen samarbejder om den samlede opgave og i de daglige

beslutninger. Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet sikrer Skatteankestyrelsen

fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

2.1.1 Kerneopgaver

Skatteankestyrelsens kerneopgaver er sammenfattet i nedenstående overordnede inddeling.

Administrative afgørelser

•

At træffe korrekte afgørelser, som formidles på en sådan måde, at skatteydere, professio-

nelle repræsentanter og myndigheder har forståelse for afgørelsen.

At optræde effektivt og sagligt samt yde en god service til brugerne.

Side 4 af 27

Side

•

At brugerne oplever, at de får en god behandling

dem imod.

også i de tilfælde, hvor afgørelsen går

Informationsvirksomhed

•

At formidle administrativ praksis gennem offentliggørelse af afgørelser på effektiv og dæk-

kende vis.

2.2 Ledelsesberetning

I 2018 har Skatteankestyrelsens resultater udviklet sig positivt på flere væsentlige områder. Styrelsen

har i særlig grad haft et ledelsesmæssigt fokus på at reducere antal sager i sagsbeholdningen, sikre

at styrelsen står bedst muligt rustet til at håndtere klager ifm. med de nye ejendomsvurderinger samt

Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej

gennem klagesystemet

Retssikkerhedspakke IV

Sagsbeholdningen er i løbet af året nedbragt betydeligt og er på sit laveste niveau, siden Skatteanke-

styrelsen blev etableret som selvstændig myndighed i 2014. Beholdningen er ved udgangen af 2018

på i alt 17.350 sager mod 24.677 sager ved udgangen af 2017. Det skyldes et kontinuerligt fokus

gennem hele året på at afslutte sager. Samtidig har antallet af indkomne sager været betydeligt lavere

end antal afsluttede.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fortsat høj. Det skyldes, at sagsbeholdningen i høj grad

består af gamle sager. I 2018 var sagsbehandlingstiden for sager om fradrag for forbedringer i grund-

værdien (FFF-sager) på 36,1 måneder. For øvrige sager var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

på 24,8 måneder i 2018.

I 2018 har Skatteankestyrelsen løbende forberedt sig på indførelsen af det nye ejendomsvurderings-

system. Forlængelsen af udsendelsesperioden for de nye ejendomsvurderinger betyder, at styrel-

sen har revideret sin planlægning.

Det indebærer blandt andet en længere indfasning i rekrutteringen af nye medarbejdere. Desuden

er der siden slutningen af 2018 arbejdet med omfordeling af sager, hvor hovedprincippet er, at en

række vurderingskontorer i en overgangsfase skal arbejde med skattesager i stedet for vurderings-

sager. Sagsomfordelingerne implementeres fra 2019. Styrelsen vurderer, at omfordelingen vil be-

tyde, at styrelsen bliver mere fleksibel og vil stå et bedre sted i 2021, når man skal begynde at be-

handle klager over de nye ejendomsvurderinger.

Skatteankestyrelsen har i både 2017 og 2018 arbejdet med implementering af de administrative til-

tag som har udmøntet sig i Retssikkerhedspakke IV. Retssikkerhedspakke IV er bl.a. en opfølgning

på kritikken af sagsbehandlingstiderne i Skatteankestyrelsen, som Statsrevisorerne udtalte i slutnin-

gen af 2016. Der er konkret udmøntet fire delmål for styrelsen i 2018: Automatisk screening af sags-

beholdning, konsolideret tidsplan for de administrative tiltag, afprøvning af konceptet

ning samt delvis implementering af konceptet

yderligere i afsnit 2.1. Arbejdet med initiativerne fortsætter i 2019.

ktiv vejled-

Målene er nået i 2018 og beskrives

Side 5 af 27

Side

2.2.1 Økonomiske hoved- og nøgletal

I tabel 1 nedenfor fremgår de økonomiske hoved- og nøgletal for Skatteankestyrelsen.

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal

(mio. kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

-246,8

277,1

30,2

30,3

-397,4

363,8

-33,6

-32,8

-496,3

384,7

-111,6

-110,0

2017

2018

2019

Balance

Anlægsaktiver i alt (materielle og immaterielle)

Omsætningsaktiver (ekskl. likvider)

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

9,7

7,0

3,6

3,8

52,0

16,7

5,6

-36,4

15,0

62,0

30,0

4,7

-146,4

30,0

61,1

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.)

87,7

85,5

100

Bevillingsandel (pct.)

100

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris

371

607.591

482,4

618.923

464

629.000

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2018 er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt 0,9

mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering under kortfristet gæld til omsætningsaktiverne jf. Moderniseringsstyrelsens

Krav-

specifikation med regnskabsrapporter til årsrapporten 2018.

Regnskabsresultatet for 2018 er sammenfattet i tabel 1 ovenfor, der viser, at Skatteankestyrelsen i

2018 har haft et samlet mindreforbrug på 32,8 mio. kr. i forhold til bevillingen på 397,4 mio. kr., heraf

319,6 mio. kr. til løn og 77,8 mio. kr. på øvrig drift. I ovennævnte årsværkspris indgår honorar til nævns-

medlemmer. Den faktiske årsværkspris i Skatteankestyrelsen er i 2017 ca. 553.000 kr. og i 2018 ca.

576.000 kr. Honorarer til 316 nævnsmedlemmer har i 2017 og 2018 udgjort henholdsvis 20,3 og 20,8

mio. kr.

Mindreforbruget skyldes primært, at forlængelsen af udsendelsesperioden for de nye ejendomsvur-

deringer har reduceret rekrutteringsbehovet i 2018, og at flere af de projekter og aktiviteter, der var

planlagt i forbindelse med håndtering af de nye ejendomsvurderingsklager, er blevet udsat.

2.2.2 Skatteankestyrelsens drift og administrerede ordninger

Skatteankestyrelsen er ansvarlig for de ordninger, som samlet fremgår af tabel 2. Forklaringer til for-

bruget på hovedkontiene indgår under de øvrige afsnit.

Side 6 af 27

Side

Tabel 2. Virksomhedens hovedkonti

(Mio. kr.)

Udgifter

Drift

Indtægter

Administrerede

ordninger

Udgifter

Indtægter

-0,2

0,0

-1,8

0,0

-0,9

Bevilling

(FL + TB)

397,6

Regnskab

364,6

Overført over-

skud ultimo

33,3

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

Skatteankestyrelsen har to overordnede opgaver: At forberede og/ eller træffe administrative afgø-

relser (afgørelsesvirksomhed), og at formidle den administrative praksis ved at offentliggøre afgø-

relser af almen interesse og stille ressourcer til rådighed for Landsskatterettens offentliggørelse af

afgørelser af principiel eller almen karakter (informationsvirksomhed).

I tabel 3 fremgår bevillingen for 2018 fordelt på hovedopgaver på baggrund af fordelingen på finans-

loven for 2018 samt de realiserede regnskabstal.

Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Opgave

(mio. kr.)

0. Generelle fælles-

omkostninger

1. Administrative af-

gørelser

2. Informationsvirk-

somhed

I alt

Bevilling

(FL+TB)

-79,2

-316,7

-1,5

-397,4

Øvrige

indtægter

Omkostninger

104,2

259,3

1,1

364,6

Andel af årets

overskud

25,0

-57,4

-0,4

-32,8

Anmærkning: Der er foretaget en ændret fordeling i forhold til tal fra SKS, idet hele beløbet til hensættelse af feriepengefor-

pligtelse og lønpulje indgik under generelle fællesomkostninger.

Ud fra principperne fra Moderniseringsstyrelsen er der for 2018 foretaget en regnskabsmæssig regi-

strering af generelle fællesomkostninger under hovedopgave 0.

Ressourceforbruget til generelle fællesomkostninger har været stigende og større end budgetteret.

Dette skyldes, at Skatteankestyrelsen i 2018 har anvendt ressourcer på at forberede det nye ejen-

domsvurderingssystem og implementere anbefalingerne fra den tidligere analyse af Skatteankesty-

relsen, og der er blandt andet registreret omkostninger til løn til ledere og medarbejdere i stabsafde-

lingen, udgifter til husleje, varme, el, rengøring m.m., og indkøb af møbler m.m. til nye lokationer.

2.4 Målrapportering

I det følgende beskrives først den generelle udvikling for Skatteankestyrelsens sagsbeholdning,

produktion og sagsbehandlingstider.

Dernæst fremgår oversigt samt uddybning af Skatteankestyrelsens resultatopfyldelse på Skattean-

kestyrelsens mål- og resultatplan for 2018. Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan er aftalt mel-

lem Skatteministeriets departement og Skatteankestyrelsen.

Side 7 af 27

Side

Sagsbeholdning, produktion og sagsbehandlingstider

Styrelsens sagsbeholdning var ved udgangen af 2018 på 17.350 sager, jf. figur 1. Det er et fald på

7.327 sager svarende til 30 procent siden 2017. Der er afgjort mere end dobbelt så mange sager, som

der er kommet ind i løbet af året. Sagsbeholdningen er ikke faldet med hele forskellen mellem sags-

afgang og sagstilgang, fordi visse typer klager (som oprindeligt er registreret som én sag) viser sig at

skulle opdeles på to eller flere klager, når sagsbehandlingen er i gang.

Figur 1. Samlet sagsbeholdning (antal i beholdningen ultimo året)

Skatteankestyrelsen har de seneste år haft en faldende sagsindgang. Den samlede sagsindgang var

således på 6.886 sager i 2018 mod 8.072 sager i 2017 og 12.909 sager i 2016. Der er i 2018 kun

indkommet 151 nye FFF-sager (sager om fradrag for grundforbedringer), og der vil snart ikke komme

flere af denne type sager.

Styrelsens sagsafgang har ikke ændret sig så meget som sagsindgangen. Den samlede sagsafgang i

2018 var på 14.745 sager mod 15.783 sager i 2017 og 12.964 sager i 2016.

Af figur 2 fremgår det, hvordan sagsindgangen og -afgangen fordeler sig på afgørelsesmyndighed.

Der ses den største indgang og afgang af sager i Landsskatteretten, mens der er færrest sager til

afgørelse i Skatteankenævnene.

Side 8 af 27

Side

Figur 2. Sagsindgang og afgang fordelt på afgørelsesmyndighed (antal sager indkommet og

afgjort i 2018)

Anmærkning: SAN (Skatteankenævn), MAN (Motorankenævn), VAN (Vurderingsankenævn), LSR (Landsskatteretten),

SANST (Skatteankestyrelsen).

Af figur 3 fremgår det, hvordan sagsbehandlingstiderne har udviklet sig fra 2014 til 2018 fordelt på

afgørelsesmyndighed. Sagsbehandlingstiderne er fra 2017 til 2018 steget for alle afgørelsesmyndig-

heder bortset fra Skatteankestyrelsen. Det skyldes, at der fortsat er en betydelig beholdning af gamle

sager, som kommer til afgørelse.

Figur 3. Sagsbehandlingstiden for afgørelsesmyndigheder (mdr.)

Anmærkning: SAN (Skatteankenævn), MAN (Motorankenævn), VAN (Vurderingsankenævn), LSR (Landsskatteretten),

SANST (Skatteankestyrelsen). Sager, som Skatteankestyrelsen har været nødt til at berostille i forbindelse med skattestraf-

feretssager, syn og skøn mv., er ikke medregnet. For inddrivelsessager regnes sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt,

hvor sagen er fuldt oplyst.

Side 9 af 27

Side

2.4.1 Oversigt over årets resultatopfyldelse

Skatteankestyrelsen har ti mål på mål- og resultatplanen 2018. Målsætningerne er delvist opfyldt. Af

tabel 4 nedenfor fremgår årets resultatopfyldelse. Styrelsen har i alt scoret 20 af 48 mulige point i

forhold til driftsmålene for 2018.

Tabel 4. Årets resultatopfyldelse

Mål:

Drift af kerneopgaver

Q1: 1.350

–

1.500 sager

1.1 Samlet sagsafgang

for FFF sager

Q2: 1.400

–

1.550 sager

Q3: 1.150

–

1.250 sager

Q4: 1.600

–

1.750 sager

Q1: 1.600

–

1.750 sager

1.2 Samlet sagsafgang

for Øvrige sager

Q2: 2.100

–

2.350 sager

Q3: 2.250

–

2.700 sager

Q4: 2.550

–

3.150 sager

Q1: 33-36 mdr.

1.3 Samlede, gennem-

snitlige sagsbehandlings-

tid for alle FFF-sager un-

der ét (ekskl. berostillede

sager)

Q2: 35-39 mdr.

Q3: 37-41 mdr.

Q4: 40-43 mdr.

Q1: 20-22 mdr.

1.4 Samlede, gennem-

snitlige sagsbehandlings-

tid for alle Øvrige sager

under ét (ekskl. berostil-

lede sager)

Udviklingsområder:

2.1 Implementering af for-

retningsanalysens admi-

nistrative tiltag

2.2 Systemmæssig forbe-

redelse til obligatorisk an-

vendelse af klageportal

2.3 Digital understøttelse

af klager over ejendoms-

vurderinger

Administration:

3.1 Prognosepræcision

3.2 Nettosygefravær

3.3 Fratrædelser af an-

satte med under 1 års an-

ciennitet

Maks. 5 pct. afvigelse

6,5 sygedage pr.

medarbejder

Maks. 7 pct. fratrædelser

5,3 pct.

7,4 sygedage pr.

medarbejder

6,9 pct.

Ikke opfyldt

Opfyldt

Se nedenfor

Opfyldt

Q2: 20-22 mdr.

Q3: 20-22 mdr.

Q4: 22-25 mdr.

1.726 sager

1.748 sager

1.265 sager

1.430 sager

1.662 sager

2.084 sager

2.129 sager

2.701 sager

33,2 mdr.

36,7 mdr.

38,9 mdr.

36,6 mdr.

25,1 mdr.

26,1 mdr.

22,2 mdr.

25,6 mdr.

Opfyldt

(3 af 3 point)

Opfyldt

(3 af 3 point)

Opfyldt

(3 af 3 point)

Ikke opfyldt

(0 af 3 point)

Opfyldt

(1 af 3 point)

Ikke opfyldt

(0 af 3 point)

Ikke opfyldt

(0 af 3 point)

Opfyldt

(1 af 3 point)

Opfyldt

(2 af 3 point)

Opfyldt

(2 af 3 point)

Opfyldt

(2 af 3 point)

Opfyldt

(3 af 3 point)

Ikke opfyldt

(0 af 3 point)

Ikke opfyldt

(0 af 3 point)

Ikke opfyldt

(0 af 3 point)

Ikke opfyldt

(0 af 3 point)

Succeskriterium:

Opnåede

resultater:

Målopfyldelse:

Se nedenfor

Opfyldt

Se nedenfor

Ikke opfyldt

Kilde: Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan for 2018.

2.4.2 Uddybende analyser og vurderinger

I det følgende fremgår uddybning af resultatopfyldelsen på Skatteankestyrelsens mål- og resultat-

plan 2018.

Side 10 af 27

Side

Drift af kerneopgaver

Mål 1.1 Samlet sagsafgang for FFF sager

Målet er opfyldt i tre ud af fire kvartaler. Især i starten af året er der afgjort mange FFF-sager. I 1., 2. og

3. kvartal var resultatet over det øvre målspænd, mens målet ikke blev nået i 4. kvartal. Der er i 2018

afgjort i alt 6.169 FFF-sager, hvilket er lidt færre end i 2017, hvor der blev afgjort 6.517 FFF-sager. Det

samlede resultat i 2018 på 6.169 sager er over det øvre mål i de fire kvartalers målspænd samlet set,

som var på 5.500

6.050 sager.

Mål 1.2 Samlet sagsafgang for Øvrige sager

Målet er opfyldt i to ud af fire kvartaler. I 1. og 4. kvartal ligger resultatet således inden for målspændet.

I 2. kvartal er resultatet kun 16 sager fra at komme inden for målspændet, mens der i 3. kvartal mang-

ler 121 sager, for at målspændet bliver nået. Antallet af afgjorte øvrige sager har været stigende i løbet

af året. For året som helhed blev der afgjort i alt 8.576 sager, hvilket er lidt færre end i 2017, hvor der

blev afgjort 9.266 øvrige sager.

Øvrige sager dækker over mange forskellige sagstyper. I 2019 vil øvrige sager blive opdelt på flere

separate områder med egne mål for både afgjorte sager og sagsbehandlingstider.

Mål 1.3 Samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle FFF-sager under ét (ekskl. berostillede

sager)

Målet er opfyldt i fire ud af fire kvartaler. I 1., 2. og 3. kvartal ligger sagsbehandlingstiden inden for det

forventede målspænd, mens den i 4. kvartal er under nedre målspænd (det vil sige bedre). Den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for FFF-sager i hele 2018 er på 36,1 måneder. I 2017 var sagsbe-

handlingstiden 24,3 måneder. Det var forventet, at sagsbehandlingstiden ville stige væsentligt i 2018,

da beholdningen af FFF-sager er gammel, og der kommer meget få nye sager ind. Stigningen har dog

været lidt lavere end forventet.

I 2019 vil de gennemsnitlige sagsbehandlingstider stige yderligere, da der er tale om gamle sager, og

der ikke kommer nye ind. Til gengæld bliver sagsbeholdningen reduceret, jf. ovenfor.

Mål 1.4 Samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle Øvrige sager under ét (ekskl. berostil-

lede sager)

Målet er ikke opfyldt i nogen kvartaler. I 3. og 4. kvartal er sagsbehandlingstiden dog meget tæt på at

være inden for målspændet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for øvrige sager var for hele

2018 på 24,8 måneder. I 2017 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for øvrige sager på 21,7

måneder. I 2019 vil mål for sagsbehandlingstiderne blive opdelt på flere forskellige områder.

Udviklingsområder

Mål 2.1 Implementering af forretningsanalysens administrative tiltag

Fire ud af fire kvartalsmål er opfyldt. Målet er opfyldt ved implementering af følgende tiltag fra forret-

ningsanalysen:

Delmål 1 (1. kvartal):

Kriterium for målopfyldelse: Automatisk screening af bunker i beholdningen er afsluttet, og koncept

for bunkeafvikling er igangsat.

Målet er opfyldt. Screeningsprojektet er afsluttet og evalueret (januar 2018). Der er udarbejdet over-

blik over beholdning i styrelsens skatte- og vurderingsafdelinger og en plan for sagsafvikling for skat-

teområdet (marts 2018). Konceptet er tilpasset til små beholdninger

eholdningsafvikling med interne projektledere

Side 11 af 27

Side

fra kontorerne. Der er udviklet og afprøvet et uddannelsesforløb for interne projektledere (marts

2018). Finvisitering af sagerne forud for beholdningsafvikling er påbegyndt.

Delmål 2 (2. kvartal):

Kriterium for målopfyldelse: Der foreligger en konsolideret tidsplan for implementering af forretnings-

analysens administrative tiltag.

Målet er opfyldt. Der er udarbejdet en konsolideret tidsplan, som tager højde for forlængelsen af ud-

sendelsesperioden for de nye ejendomsvurderinger.

Delmål 3 (4. kvartal):

Kriterium for målopfyldelse: Aktiv vejledning er afprøvet i tre kontorer, og konceptet er klar til imple-

mentering.

Målet er opfyldt. Aktiv vejledning er afprøvet i et kontor i vurdering og to kontorer i skatteområdet.

Konceptet er klar, og der er en implementeringsplan for 2019.

Delmål 4 (4. kvartal):

Kriterium for målopfyldelse:

jektet betyder, at anden del først gennemføres i 2019.

-på-

forløb (to måneder). Alle chefer i vurderings- og skatteområdet har gennemført forløbet. Nye chefer

vil få tilbudt et lignende forløb.

-på-

af konceptet vedrører brug af bedre styrings- og driftsdata, og afhængigheden til datakoblingspro-

Mål 2.2 Systemmæssig forberedelse til obligatorisk anvendelse af klageportal

Kriterium for målopfyldelse: Systemerne er klargjort til, at det gøres obligatorisk at indsende klager

digitalt til Skatteankestyrelsen via klageportalen i 2. kvartal 2018. Obligatorisk anvendelse af klage-

portalen er et afgørende element i styrelsens forberedelse på at modtage klager over ejendomsvur-

deringer i 2019.

Målet er opfyldt. Den systemmæssige understøttelse er nu etableret, og det har været obligatorisk at

indsende klager digitalt til Skatteankestyrelsen via klageportalen siden 2. kvartal 2018.

Mål 2.3 Implementering af digitaliseringsprojekter

Kriterium for målopfyldelse: Implementering af følgende digitaliseringsprojekter med udgangen af

2018:

•

Ny klageportal til nye ejendomsvurderinger

Understøttelse af sagsbehandlingen i WorkZoneClient

Digital understøttelse af nævn

Målet er ikke opfyldt, idet forlængelsen af udsendelsesperioden for de nye ejendomsvurderinger,

som Skatteankestyrelsens digitaliseringsprojekter er afhængig af, er blevet forlænget. Tidsplanen for

projekterne i Skatteankestyrelsen er blevet konsolideret i forhold til forlængelsen og projekterne le-

veres inden udgangen af 2020.

Side 12 af 27

Side

Administration

Mål 3.1 Prognosepræcision

Kriterium for målopfyldelse: Afvigelser mellem faktisk forbrug og budget må ikke overstige 5 procent.

Målet er ikke opfyldt. Det samlede regnskabsmæssige resultat udgør 364,6 mio. kr. Opgørelsen af

prognosepræcisionen er foretaget ved at udregne procentsatsen for det enkelte kvartal og tage gen-

nemsnittet heraf, hvilket giver en prognosepræcision på 5,3 procent.

Mål 3.2 Nettosygefravær

Kriterium for målopfyldelse: Nettosygefravær måler det gennem snitlige antal sygedage pr. medar-

bejder, eksklusive længerevarende sygefravær. Målet er opfyldt, hvis nettosygefraværet maksimalt

er 6,5 sygedage i gennemsnit pr. medarbejder i 2018.

Målet er ikke opfyldt, idet nettosygefraværet pr. medarbejder i 2018 var på 7,4 dage, jf. tabel 4a.

Tabel 4a. Nettosygefravær pr. medarbejder

–

antal dage

2018

–

2,3

2018

–

1,5

2018

–

1,6

2018

–

2,1

2018 i alt

7,4

Mål 3.3 Fratrædelser af ansatte med under 1 års anciennitet

Kriterium for målopfyldelse: Målet angiver andelen af ansatte, der har opsagt deres stilling inden for

12 måneder af deres ansættelse. Målet er opfyldt, hvis maksimalt 7 procent opsiger deres job inden

for 12 måneder. Der har i 2018 været afholdt introforløb og seks ugers basisforløb for alle nyansatte

sagsbehandlere med henblik på at forbedre fastholdelsen.

Målet er opfyldt, idet 6,9 procent af medarbejderne har opsagt deres stilling inden for 12 måneder af

deres ansættelse.

2.5 Forventninger til det kommende år

Skatteankestyrelsens fokus i 2019 er fortsat at sikre retssikkerheden for borgerne, hvilket betyder, at

sagsproduktion og dermed nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlingstider prioriteres højt.

Der vil være særligt fokus på borgernære sager, som omfatter personskattesager, motorsager og

visse erhvervsskattesager. For disse særlige sagsområder indføres der fra 1. januar 2019 mål for

sagsbehandlingstiden

som herefter maksimalt må være 12 måneder for de borgernære sager, der

indgår fra den 1. januar 2019. Sagsbehandlingsmålene er en del af

Aftale om en ny ankenævnsstruk-

tur og en hurtigere vej gennem klagesystemet

Retssikkerheds-pakke IV

af december 2018.

En anden del af Retssikkerhedspakke IV er en ny ankenævnsstruktur fra 1. januar 2020. Skatteanke-

styrelsen vil i 2019 inddrage Foreningen af Danske Skatteankenævn og Vurderingsankenævnsfor-

eningen i arbejdet med at implementere den nye struktur, ligesom Skatteankestyrelsen i det hele

taget vil have fokus på at forberede og implementere Retssikkerhedspakke IV.

Forberedelse og planlægning af det nye ejendomsvurderingssystem har ændret sig som følge af den

forlængede udsendelsesperiode. Forlængelsen betyder, at styrelsen i 2019 ikke skal rekruttere nye

medarbejdere som oprindeligt forudsat, da behovet først kommer senere. I stedet er der planlagt og

igangsat omfordeling af sager, således at en række vurderingskontorer i en overgangsperiode skal

arbejde med skattesager. Det vil være et gennemgående tema for styrelsen i 2019 at implementere

Side

Side 13 af 27

sagsomfordelingerne, således at ressourcerne anvendes på den mest hensigtsmæssige måde.

Dette skal balanceres op imod, at de første klager over det nye ejendomsvurderingssystem forventes

at indkomme i 2. halvår 2020, og at styrelsen forventer at begynde behandling af klagesagerne primo

2021.

Hertil kommer det videre arbejde med at implementere forretningsanalysens administrative tiltag.

Implementeringen er forlænget til ultimo 2019 på nær automatisering (understøttelse af digitaliseret

sagsbehandling via software-robotter og tekst-analysemodeller), som vil fortsætte.

Resultatet for 2018 og bevillingen for 2019 fremgår af tabel 5. Skatteankestyrelsen forventer ikke, at

anvende hele den afsatte bevilling i 2019, idet der forventes et mindreforbrug på 110 mio. kr. Årsagen

til mindreforbruget i 2019 er forlængelsen af udsendelsesperioden for de nye ejendomsvurderinger

samt forlængelse af nuværende nævnsstruktur.

Af tabel 5 fremgår Skatteankestyrelsens regnskabsmæssige forventninger til 2019.

Tabel 5. Forventninger til det kommende år

(mio. kr.)

Bevilling og øvrige indtægter

Udgifter

Resultat

Regnskab 2018

-397,4

364,6

-32,8

Grundbudget 2019

-496,3

496,3

0,0

Side 14 af 27

Side

3. Regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Skatteankestyrelsen følger Bekendtgørelse nr. 70 om statens regnskabsvæsen af 27. januar 2011 og

retningslinjerne i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV).

Den anvendte regnskabspraksis er baseret på omkostningsprincippet for aktiviteter finansieret un-

der bevillingstypen driftsbevilling. Hvor intet andet er angivet, er de finansielle data baseret på oplys-

ningerne i Statens Koncern System (SKS). [ Finansielle data til resultatdisponering og egenkapitalfor-

klaring er afstemt med oplysninger fra Statens Budgetsystem (SB).] Ved budgetter er der taget ud-

gangspunkt i de af departementet godkendte beløb. Beløb angives som udgangspunkt i mio. kr. med

én decimal, og der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Årsrapporten for 2018 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsprincipper mv., som

fremgår af Moderniseringsstyrelsens

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

af december

2018.

3.1.1 Skøn og dispensationer for omkostningsbaseret regnskab

Ved fastsættelse af en række hensatte forpligtelser er anvendt skøn. Skønnene er baseret på føl-

gende forudsætninger:

•

Feriepenge:

Ved opgørelsen af hensættelsen til feriepengeforpligtelsen er Moderniseringsstyrel-

sens model 1 og vejledning for opgørelse anvendt. Ved opgørelsen af udgift pr. feriedag er der

anvendt oplysninger fra LDV, og skyldige feriedage er beregnet til 34,5 dage ud fra en gennem-

snitsbetragtning. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år før 2017. i 2017 blev anvendt

de faktiske skyldige feriedage, og opgørelsen fulgte ikke samme metode som tidligere år.

•

Fleksforpligtelse og over-/ merarbejde:

Der er hensat beløb til forpligtelsen vedrørende flekstid,

afspadsering og ATN. Den er beregnet ud fra de opgjorte timer og en gennemsnitlig udgift pr. skyl-

dig feriedag eksklusiv særlig feriegodtgørelse og standardopgørelsesmetoden. Opgørelsen følger

samme metode som tidligere år.

Side 15 af 27

Side

•

Lønforhandling:

Der er hensat beløb til lønforhandlingspuljen vedrørende 2018, og den fordeles

med beløb til engangsvederlag og resultatløn, samt en andel af de faste tillæg og udnævnelser,

som kan relateres til den bagudrettede opgavevaretagelse. Opgørelsen følger samme metode

som tidligere år før 2017. I 2017 blev der kun hensat til engangsvederlag og resultatløn, og opgø-

relsen fulgte ikke samme metode som tidligere år.

•

Kontraktkrav:

Der er hensat beløb til indgåede resultatkontrakter for medarbejderne vedrørende

merproduktion i 2018. 2018 er første år, at der er hensat til resultatkontrakter.

•

Åremål:

Der er hensat beløb til 1 medarbejder, og beløbet er opgjort til 1 måneds åremålsløn pr. år

i stillingen. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år.

•

Reetablering:

Der er hensat beløb til reetableringsforpligtelsen vedrørende Skatteankestyrelsens

lejemål, og værdien er opgjort med 500 kr. pr. kvadratmeter, som er optaget henover lejemålets

uopsigelighedsperiode. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år.

3.1.2 Udgiftsbaseret hovedkonto

Tilbagebetaling af klagegebyr er vurderet til at udgøre 20 pct. af Skatteankestyrelsens sagsbehold-

ning pr. 31.12.2018, som udgjorde ca. 17.350 sager. Det er forudsat, at der er indbetalt et gebyr på

400 kr. i alle klager. Der vurderes således at være en eventualforpligtelse på 1,4 mio. kr.

Den anvendte regnskabspraksis for klagegebyrkontoen hører til under aktiviteter under bevillingsty-

pen anden bevilling, og er baseret på udgiftsprincippet. Indtægterne indgår i statens indtægtsregn-

skab i 2018. For 2019 vil indtægten fra klagegebyr indgå i Skatteankestyrelsens ordinære bevilling.

Klagegebyret bliver indtægtsført på det tidspunkt, hvor betalingen modtages, og en eventuel tilbage-

betaling udgiftsføres på udbetalingstidspunktet.

3.2 Resultatopgørelse mv.

Af tabel 6 fremgår Skatteankestyrelsens resultatopgørelse for 2018 for den omkostningsbaserede

bevilling.

Side 16 af 27

Side

Tabel 6. Resultatopgørelse

(mio. kr.)

Note

Ordinære driftsindtægter

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenester

Internt statsligt salg af varer og tjenester

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

-246,7

0,0

-0,1

-246,8

-397,4

0,0

-397,4

-495,0

-1,3

-496,3

2017

2018

2019

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

202,9

27,8

-5,6

0,8

225,9

0,4

4,8

34,8

277,0

262,2

37,3

-6,8

3,0

295,7

2,0

6,5

43,7

363,8

274,5

44,9

-5,6

1,9

315,7

3,9

6,5

40,8

384,7

11,1

15,9

17,8

Resultat af ordinær drift

30,2

-33,6

-111,6

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

0,0

30,2

0,0

-33,6

-111,6

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

0,1

30,3

0,8

-32,8

1,6

-110,0

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

30,3

-32,8

-110,0

Anmærkning: Fra 2019 bliver indtægterne for klagegebyr en del af Skatteankestyrelsens driftsbevilling, idet den selvstændige

konto for klagegebyr § 09.11.21 er nedlagt pr. 1.1.2019.

Side 17 af 27

Side

Fra 2017 til 2018 har der være væsentlig flere personaleomkostninger, idet der er ansat 114 nye års-

værk i løbet af året, hvor de sidste årsværk blev ansat den 1. september og 1. november 2018. Des-

uden har der været yderligere omkostninger til husleje, idet der er indgået nyt lejemål i Odense samt

indflytning i det nye lejemål fra slutningen af 2017 i Aalborg. I den forbindelse har der været relate-

rede udgifter. Desuden har der været flere udgifter til rekruttering og oplæring af nye medarbejdere.

Fra 2018 til 2019 forventes yderligere udgifter til personaleomkostninger, idet der i hele 2019 er flere

årsværk, end der var ved årets start i 2018. Øvrige driftsomkostninger forventes at være på samme

niveau som i 2018.

3.2.1 Resultatdisponering

Af tabel 7 fremgår resultatdisponeringen 2018 for Skatteankestyrelsen.

Tabel 7. Resultatdisponering af årets overskud

(mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

0,0

32,8

Kilde: SKS og SB

3.2.2 Forklaringer til tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter

Der er i maj 2018 tilbageført en lønhensættelse 2,5 mio. kr. fra 2017 vedrørende lønforhandlinger for

2017 svarende til det realiserede forbrug.

Til posten skyldige omkostninger er der i januar 2018 tilbageført det skyldige beløb på 0,1 mio. kr.,

som blandt andet vedrørte manglende fakturaer fra leverandører til annonceudgifter og en arbejds-

miljøgennemgang, samt beløb som blev reklassificeret fra kontoen tilgodehavende rejsebetalings-

kort.

Vedrørende periodeafgrænsningskontoen

tilgodehavender

er der i 2018 udgiftsført 1,6 mio. kr., som

vedrørte samarbejdsaftalen med Karnov på 1,4 mio. kr. og 0,2 mio. kr. til kursusudgifter.

Side 18 af 27

Side

3.3 Balancen

Af tabel 8a og 8b fremgår Skatteankestyrelsens balance fordelt på hhv. aktiver og passiver ultimo

2018.

Tabel 8a. Balancen - Aktiver

Note

Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncessioner, patenter m.v.

Udviklingsprojekter under opførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maskiner

Inventar og IT-udstyr

Igangværende arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

38,9

8,8

0,0

47,7

55,2

67,9

83,7

15,3

0,0

99,0

104,6

124,4

5,3

2,1

3,9

1,7

3,1

12,8

3,1

3,3

0,2

0,6

4,1

4,6

0,3

0,8

5,7

1,4

0,1

4,0

5,5

4,2

0,7

6,0

11,0

2017

2018

3,1

19,8

Anmærkning:

Regnskabsposten ”anden kortfristet gæld” i passiverne er forøget med 0,9 mio. kr. vedrørende forudbetalt løn

til tjenestemænd. Beløbet er reklassificeret

og flyttet til ”Periodeafgrænsningsposter" i aktiverne jf. Moderniseringsstyrel-

sens vejledning. Aktiver og passiver balancerer derfor 0,9 mio. kr. højere end SKS balancen for 2018. I 2017 udgjorde be-

løbet 0,5 mio. kr. Differencer skyldes afrunding.

Stigningen i immaterielle anlægsaktiver fra 5,5 mio. kr. til 11,0 mio. kr. skyldes blandt andet ibrugtag-

ning af sags- og journalsystemet Workzone Client, samt udviklingsomkostninger til Digital understøt-

telse af klager over ejendomsvurderinger (DUKE) Systemet skal anvendes i forbindelse med klager

over de nye ejendomsvurderinger.

Side 19 af 27

Side

Stigningen på FF5 kontoen skyldes, at årets resultat fra 2017 har påvirket kontoen.

Side 20 af 27

Side

Tabel 8b. Balancen

–

Passiver

Note

Passiver (mio. kr.)

Egenkapital

Reguleret egenkapital (Startkapital)

Opskrivninger

Reserveret egenkapital

Bortfald

Udbytte til staten

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

-3,1

-0,0

-0,5

-3,6

-8,0

-3,1

0,0

-33,3

-36,4

-11,1

2017

2018

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld

Donationer

Prioritets gæld

Anden langfristet gæld

Langfristet gæld i alt

-3,8

-15,0

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

Igangværende arbejder for fremmed regning

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

Passiver i alt

-16,9

-3,5

-32,1

-0,0

-52,5

-56,3

-67,9

-16,1

-4,7

-41,2

-0,0

-62,0

-76,9

-124,4

Anmærkning:

Regnskabsposten ”anden kortfristet gæld” i passiverne er forøget med 0,9 mio.kr.

vedrørende forudbetalt løn

til tjenestemænd. Beløbet er reklassificeret og flyttet til ”Periodeafgrænsningsposter" i aktiverne jf. Moderniseringsstyrel-

sens vejledning. Aktiver og passiver balancerer derfor 0,9 mio. kr. højere end SKS balancen for 2018. I 2017 udgjorde be-

løbet 0,5 mio. kr. Differencer skyldes afrunding.

Langfristet gæld er steget i forhold til 2017, idet der er afholdt flere udgifter til projekter under udvik-

ling og indretning af lejede lokaler.

Der er sket en stigning i skyldige feriepenge på 9,1 mio. kr., som skyldes flere ansatte ved årets ud-

gang. Ved opgørelsen af skyldige feriedage er anvendt det gennemsnitlige antal på 34,5 dage. I 2017

blev det faktiske antal dage anvendt, hvilket var 31,1. Stigningen i 2018 ville have været 1,0 mio. kr.

mindre, hvis de faktiske antal havde været anvendt.

Side 21 af 27

Side

3.4 Egenkapitalforvaltning

Af tabel 9 nedenfor fremgår ændringerne Skatteankestyrelsens egenkapital.

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo R-året (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændring i opskrivninger

Opskrivninger

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

-Bortfald

-Udbytte til staten

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo R-året

Egenkapital ultimo jf. balancen (tabel 8)

2017

-3,1

0,0

-3,1

0,0

-30,7

0,0

30,3

0,0

-0,5

-3,6

2018

-3,1

0,0

-3,1

0,0

-0,5

0,0

-32,8

0,0

-33,3

-36,4

Kilde: SKS og SB

Skatteankestyrelsens egenkapital udgør ultimo 2018 36,4 mio. kr., hvoraf 33,3 mio. kr. er overført

overskud. Det overførte overskud er i 2018 forøget med 32,8 mio. kr. svarende til årets resultat.

3.5 Likviditet og låneramme

Af tabel 10 fremgår udnyttelsesgraden af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelsesgrad af låneramme

(mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

2018

16,7

19,5

85,5

Side 22 af 27

Side

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

Af tabel 11 fremgår en opgørelse af forbrug på lønsumsloft opgjort på de hovedkonti af typen drifts-

bevilling, som hører under Skatteankestyrelsen.

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

Hovedkonto (mio. kr.)

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (mindreforbrug)

Akk. opsparing ult. forrige år

Akk. opsparing ult. indeværende år

§ 09.11.02

305,5

319,6

298,6

21,0

1,2

22,2

3.7 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet fremgår af tabel 12 indeholdende indtægter og udgifter på hovedkontoniveau

som opgjort ved bevillingsafregningen for Skatteankestyrelsen.

Tabel 12. Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

Drift

09.11.02

Skattean-

kestyrel-

sen

Driftsbe-

villing

Udgifter

Indtægter

397,6

-0,2

364,6

0,0

33,0

-0,2

0,0

Bevil-

lingstype

Regn-

skab

Afvi-

gelse

Videre-

førsel

ultimo

Navn

(Mio. kr.)

Bevilling

Administrerede ordninger

09.11.21

Klagege-

byr

Indtægts-

bevilling

Udgifter

Indtægter

0,0

-1,8

0,0

-0,9

0,0

-0,9

0,0

For forklaring på afvigelse mellem bevilling og regnskab for driftsbevillingen henvises til årsrappor-

tens øvrige afsnit. Nedenfor gives forklaring på afvigelsen på bevillingen klagegebyr 09.11.21.

Nettoprovenuet fra klageafgiften afhænger af flere forhold:

•

Antallet af indgåede sager, med klagegebyr.

•

Antallet af afsluttede sager.

•

Sagsudfaldet i de afsluttede sager, idet klageafgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller

delvis medhold.

Side 23 af 27

Side

4. Bilag

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

I det følgende fremgår noterne 1-3 til balancen.

4.1.1 Note 1:

Af tabel 13 fremgår de immaterielle anlægsaktiver.

Tabel 13. Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte

udviklings-

projekter

3,3

0,0

3,8

1,7

5,4

-1,7

0,0

1,2

4,2

Erhvervede

koncessioner,

patenter,

licenser mv.

0,6

0,0

0,3

0,5

0,9

-0,5

0,0

0,1

0,7

(mio. kr.)

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml. bogførings-

kredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2018

Akkumulerede afskrivninger afgang

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af-og nedskrivninger

31.12.2018

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2018

I alt

3,9

0,0

4,5

2,2

6,3

-2,2

0,0

1,3

5,0

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

1,0

0,0

1,0

0,1

0,0

0,1

1,1

0,0

1,1

Forsættes på næste side…

Side 24 af 27

Side

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2018

Tilgang

Afgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2018

Udviklingsprojekter

under udførelse

4,0

6,0

0,6

0,0

3,4

6,0

Anmærkning: Differencer skyldes afrundinger Rapporten anlægsformueskema fra SAP er anvendt ved opgørelsen af an-

lægsværdierne

Kilde: SAP

4.1.2 Note 2:

Af tabel 14 fremgår de materielle anlægsaktiver.

Tabel 14. Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og

bygninger

Infrastruktur

Produktionsanlæg og

maskiner

Transportmateriel

Inventar og IT-udstyr

I alt

(mio. kr.)

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml.

Bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2018

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2018

6,4

0,0

1,8

0,0

8,3

-3,6

0,0

-3,6

4,6

0,2

0,0

0,1

0,0

0,3

-0,1

0,0

-0,1

0,3

2,2

0,0

0,5

1,5

1,2

-1,5

0,0

-0,4

0,8

8,8

0,0

2,4

1,5

9,8

-5,2

0,0

-4,1

5,7

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

-0,5

0,0

-0,5

-0,1

-0,3

-0,9

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1 januar 2018

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2018

Igangværende arbejder

for egen regning

Kilde: SAP

Side 25 af 27

Side

4.1.3 Note 3:

Af tabel 4.1.3 fremgår hensatte forpligtelser pr. 31.12.2018.

Tabel 4.1.3. Hensatte forpligtelser

(mio. kr.)

Forpligtelse til lønpulje og resultatkontrakt

Forpligtelse til reetablering

Forpligtelse til åremål

I alt

Kilde: SAP

6,6

4,3

0,2

11,1

4.2 Indtægtsdækket virksomhed

Skatteankestyrelsen udfører ikke indtægtsdækket virksomhed.

4.3 Gebyrfinansieret virksomhed

Skatteankestyrelsen udfører ikke gebyrfinansieret virksomhed.

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning

Skatteankestyrelsen udfører ikke tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning.

4.5 Forelagte investeringer

Skatteankestyrelsen har ikke forelagt investeringer for Finansudvalget i 2018.

4.6 It-omkostninger

Af tabel 21 fremgår en opgørelse af Skatteankestyrelsens it-omkostninger fordelt på lønomkostnin-

ger, driftsomkostninger og investeringsomkostninger. Tabellen indeholder de systemrettede it-om-

kostninger til fagsystemer, it-omkostninger til ikke-fagspecifikke systemer og ydelser, herunder ned-

og afskrivninger, samt it til kontorhold mv.

Side 26 af 27

Side

Tabel 21. It-omkostninger

Sammensætning

Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/-udvikling)

It-systemdrift

It-vedligehold

It-udviklingsomkostninger

Heraf af- og nedskrivninger

Udgifter til it-varer til forbrug

I alt

(mio. kr.)

9,3

2,1

0,3

9,0

1,4

0,4

21,1

Kilde: SAP konto 2265 og indkøbskategori 1680,6100 (it-systemdrift) og 6210,6250 (it-vedligehold) og 6220,6260 (it-udvik-

lingsomkostninger og beløb der er aktiveret vedr. projekter under udvikling. Udgifter til it-varer til forbrug inkl. licenser, der

er bogført på konto 2260.

Der er indregnet lønudgifter til kontoret Digitalisering under interne personaleomkostninger til it.

Side 27 af 27

Side