FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 105
Offentligt

Årsrapport 2018

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

_______________________________

Årsrapporten omfatter følgende hovedkonto på finansloven:

§ 19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for

Arkitektur, Design og Konservering.

Marts 2019

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 2

Oversigt over tabeller, noter og bilag ......................................................... 3

1. Påtegning af det samlede regnskab ......................................................... 5

1.1 Bestyrelsens påtegning af det samlede regnskab ................................... 6

2. Beretning ................................................................................................ 7

2.1 Præsentation af virksomheden ................................................................................ 7

2.2 Ledelsesberetning .................................................................................................... 8

2.3 Årets økonomiske resultater ................................................................................. 12

2.3.1 Hovedkonti .......................................................................................................... 12

2.3.2 Kerneopgaver og ressourcer............................................................................... 13

2.3.3 Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger .............................................. 13

2.4 Målrapportering .....................................................................................................17

2.5 Forventninger til det kommende år ...................................................................... 19

3. Regnskab .............................................................................................. 20

3.1 Anvendt regnskabspraksis ..................................................................................... 20

3.2 Resultatopgørelse mv. ........................................................................................... 21

3.3 Balancen ................................................................................................................. 23

3.4 Egenkapitalforklaring ............................................................................................ 24

3.5 Likviditet og låneramme........................................................................................ 25

3.6 Opfølgning på lønsumsloft .................................................................................... 25

3.7 Bevillingsregnskabet .............................................................................................. 25

4. Bilag til årsrapporten ........................................................................... 26

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance .................................................................. 26

4.2 Indtægtsdækket virksomhed ................................................................................. 27

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter ........................................................................... 27

4.6 It-omkostninger ..................................................................................................... 28

4.7 Bilag: Afrapportering fra KADK’s aftagerpaneler ................................................ 29

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 3

Oversigt over tabeller, noter og bilag

Beretning og Målrapportering

Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Tabel 2: Virksomhedens hovedkonti

Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Tabel 3a: Centrale aktivitetsoplysninger

Tabel 3b: Nøgletal for uddannelserne

Tabel 3c: Nøgletal for forskningen

Tabel 5: Forventninger til det kommende år

Regnskabstabeller

Tabel 6: Resultatopgørelse

Tabel 7: Resultatdisponering

Tabel 8: Balancen

Tabel 9: Egenkapitalforklaring

Tabel 10: Udnyttelse af låneramme

Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 12: Bevillingsregnskab

Obligatoriske noter

Tabel 13: Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

Tabel 14: Note 2: Materielle anlægsaktiver

Tabel 15: Indtægtsdækket virksomhed

Tabel 18a: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

Tabel 18b: Tilskudsfinansierede aktiviteter

Tabel 21: It-omkostninger

Bilag

Bilag 4.7: Afrapportering fra KADK’s aftagerpaneler

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 4

Virksomhedsoplysninger

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Hovedadresse

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Tlf. 4170 1500

Fax 4170 1515

Bestyrelse

Formand Mette Lis Andersen

Næstformand Jesper Stub Johnsen

Anders Abraham

Christian Bason

Lone Feifer

Ditte Lysgaard

Thomas Madsen-Mygdal

Ann Merete Ohrt

Louise Preene

Jane Richter

Emil Holck Reimert

Dan Stubbergaard

Ole Sørensen

Rektorat

Rektor Lene Dammand Lund

Prorektor Svend Lawaetz

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 5

1. Påtegning af det samlede regnskab

Årsrapporten omfatter

Årsrapporten omfatter den hovedkonto på finansloven, som Det Kongelige Danske Kunstakade-

mis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, CVR

18975734

er ansvarlig for: § 19.28.08. Det

Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, herunder de

regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskon-

trollen for 2018.

Påtegning

Der tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-

ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er

fyldestgørende.

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med

meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis, og

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning

af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Sted, dato

Underskrift

______________________________

Rektor

Lene Dammand Lund

Sted, dato

Underskrift

_________________________________

Departementschef Agnete Gersing

Uddannelses- og Forskningsministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 6

1.1 Bestyrelsens påtegning af det samlede regnskab

KADK bestyrelsesmøde den 13. marts 2019, Holmen.

Underskriftsblad til godkendelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konserverings årsregnskab for 2018.

Mette Lis Andersen (Formand)

Anders Abraham

Ann Merethe Ohrt

Christian Bason

Dan Stubbergaard

Ditte Lysgaard

Emil Holck Reimert

Jane Richter

Jesper Stub Johnsen

Lone Feifer

Louise Preene

Ole Sørensen

Thomas Madsen-Mygdal

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 7

2. Beretning

2.1 Præsentation af virksomheden

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) er

en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

KADK varetager undervisning, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed samt efter- og vi-

dereuddannelsesaktiviteter inden for Arkitektur, Design og Konservering. Institutionen er foran-

kret på flere lokaliteter: Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole på Hol-

men, Kunstakademiets Designskoles glas- og keramikprogram på Bornholm samt Kunstakademi-

ets Konservatorskole på Esplanaden.

2.1.1 Mission og hovedopgave

I henhold til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lbk. nr. 59 af 26. ja-

nuar 2015, har:

”Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-

vering som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag

at give uddannelse i arkitektur, design, konservering og restaurering indtil det højeste niveau

samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forsk-

ning inden for arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering”.

2.1.2 Vision

KADK ønsker at være internationalt anerkendt som Nordens førende akademi inden for arkitek-

tur, design og konservering. Vi vil skabe kandidater og viden, der former fremtiden, samfundet og

kulturarven og udspringer af en unik kobling mellem videnskab, praksis og kunstnerisk udvik-

ling. Det skal ske i et internationalt campusmiljø med de bedste værksteder, tegnebordsundervis-

ning og projektbaseret uddannelse. KADK’s kandidater skal være kendetegnet ved bevidstheden

om, hvordan en særlig nordisk tilgang til formgivning kan udvikles og omsættes i nye kontekster.

Vi vil bidrage til, at vores kandidater går ud i verden med analytiske, metodiske og kunstneriske

færdigheder, der sætter dem i stand til at skabe, forandre og bevare fremtidens samfund og kul-

tur.

2.1.3 Strategisk rammekontrakt 2018-2021

KADK har i 2018 indgået en strategisk rammekontrakt for perioden 2018-2021 med uddannel-

ses- og forskningsministeren. Målene i rammekontrakten rummer hver for sig og tilsammen en

intention om at styrke KADK’s kerneopgaver, og dermed det kraftcenter, som KADK udgør i vek-

selvirkning med det omgivne samfund. Der er opstillet fire målsætninger, som bl.a. skal styrke de

studerendes teknologiske og erhvervsrettede kompetencer og give mulighed for opbygning af et

professionelt netværk, mens de studerer. Desuden skal forsknings- og KUV-baseringen af uddan-

nelserne styrkes.

Der følges op på de årlige delmål i den strategiske rammekontrakt. Resultatet af opfølgningen

fremgår af afsnit 2.4.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 8

2.2 Ledelsesberetning

2.2.1 Årets resultater samlet

KADK’s økonomiske resultat vurderes som tilfredsstillende. Det skal ses i sammenhæng med, at

KADK kom ud af 2018 med et overskud.

De faglige resultater i den strategiske rammekontrakt 2018-2021 vurderes ligeledes som tilfreds-

stillende, da stort set alle mål er opfyldt. På denne baggrund vurderes det samlede resultat for

2018 som tilfredsstillende.

2.2.2 Årets faglige resultater

Fokus for KADK’s bestyrelse og ledelse har i 2018 været på den overordnede handlingsplan for et

nyt fokuseret KADK, der blev vedtaget i efteråret 2016. Handlingsplanen blev dels udarbejdet

som opfølgning på anbefalinger fra regeringens udvalg til fremtidssikring af de kunstneriske ud-

dannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og dels som svar på de ændrede ram-

mevilkår med 30 % dimensionering af design- og arkitektuddannelserne og det årlige 2% omprio-

riteringsbidrag. Hovedelementerne i handlingsplanen er en tilpasning af institut-og program-

strukturen, som blev igangsat ved starten af studieåret 2016/17 og forventes fuldt indfaset i 2019.

Dertil kommer en lang række strategiske udviklingsprojekter med fokus på bl.a. at styrke de stu-

derendes teknologiske, metodiske og erhvervsrettede kompetencer for derigennem at få flere af

KADK’s kandidater både hurtigere og bredere ud på arbejdsmarkedet.

På kvalitetssikringsområdet har KADK i foråret 2018 implementeret et nyt fælles kvalitetssik-

rings- og udviklingssystem for alle uddannelserne samt et nyt digitalt undervisningsevaluerings-

system, der har til formål at give underviserne bedre evalueringsværkstøjer og styrke de studeren-

des mulighed for at give feedback til undervisningen og uddannelsen.

Treårigt tema: Fokus på FN’s 17 verdensmål om bæredygtighed

Blandt de større udviklingsprojekter, som KADK har arbejdet med i 2018, har særligt den tre-

årige satsning (2017-2019) med FN’s 17 verdensmål, som et fælles tema for uddannelserne været

en succes. Projektet har skabt opmærksomhed om KADK, og om hvordan kandidater fra KADK

kan bidrage med nye og innovative løsninger på aktuelle globale problemstillinger. Formålet med

temaet har været at synliggøre, hvordan arkitektur, design og konservering kan bidrage til at løfte

og realisere de 17 verdensmål for en mere bæredygtig verden. På afgangsudstillingen sommeren

2018 indeholdt mere end 80% af afgangsprojekterne nye og innovative forslag til løsninger på et

eller flere af de 17 verdensmål.

Udvikling af ny strategi

KADK’s bestyrelse har i samarbejde med ledelsen i 2018 igangsat en proces for udvikling af en ny

vision- og strategi for 2019-2021. Den kommende strategi vil have sammenhæng til den strategi-

ske rammekontrakt 2018-2021 og afløser samtidig den eksisterende strategi samt handlingspla-

nen for et nyt fokuseret KADK. Arbejdet, der fortsætter i 2019, involverer også en sideløbende

proces for udvikling af en ny visuel identitet/branding.

I 2018 har bestyrelsen godkendt en ny strategi for efter- og videreuddannelsesområdet. Strate-

gien beskriver, hvordan en ny satsning på efter- og videreuddannelsesområdet skal understøtte

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 9

kompetenceudvikling i erhverv og samfund gennem udvikling af nye master-, diplom- og kursus-

formater. Strategien skal samtidig understøtte og bidrage til at styrke fagligheden på KADK og

understøtte KADK’s økonomiske fundament.

2.2.3 Uddannelserne

Optag til bachelor- og kandidatuddannelserne

KADK optog i 2018 studerende til bacheloruddannelserne i arkitektur og i design. Ansøgertallet

lå med 1444 på niveau med 2017. Samlet optog vi 17,5% af ansøgerne. Ansøgerantallet til kandi-

datuddannelserne var i 2018 lidt højere end i 2017. I alt var der 918 ansøgere. KADK optog samlet

109 ansøgere hvilket er 11,9%.

Kortere gennemførselstid

I 2018 gennemførte 278 studerende en kandidatuddannelse på KADK. Den gennemsnitlige stu-

dietid er for alle tre kandidatuddannelser faldet i forhold til 2017 og er nu nede på 2,0 år for kan-

ndidatuddannelserne i arkitektur og design og 2,2 år for kandidatuddannelsen i konservering.

Også for bacheloruddannelserne er studietiden faldet. I gennemsnit gennemfører en studerende

bacheloruddannelsen på 2,9 år, svarende til normeret studietid.

Ny kunstnerisk professionsbacheloruddannelse

KADK fik i november 2018 en ny uddannelse akkrediteret. Der er tale om landets første kunstne-

riske professionsbacheloruddannelse. Programmerne indenfor glas og keramik har hidtil været

en del af designuddannelsen, men bliver nu altså en selvstændig professionsbacheloruddannel-

sen. Uddannelsen er normeret til 3�½ år, bliver engelsksproget og har første optag i 2019.

Nyt kandidatprogram i samarbejde med CBS

KADK og CBS har i fællesskab udviklet et nyt kandidatprogram; Strategic Design and Entrepre-

neurship. Programmet kombinerer de faglige kompetencer fra kunstneriske design- og arkitekt-

uddannelser med de erhvervsmæssige og økonomiske kompetencer fra en erhvervsøkonomisk

uddannelse. De første studerende blev optaget til programmet med studiestart i september 2018.

Finansårsstuderende

Antallet af finansårsstuderende, altså dem KADK’s bevillinger dækker, er i 2018 i alt på 1437 for-

delt med 860 på arkitektuddannelsen, 514 på designuddannelsen og 63 på konservatoruddannel-

sen. På arkitektuddannelsen ligger antallet af finansårsstuderende på niveau med aktivitetskravet

på 863. På designuddannelsen er antallet lidt lavere end aktivitetskravet på 537 studerende, hvil-

ket skyldes at KADK har valgt at tilpasse antallet af optagne studerende på bacheloruddannelsen i

design til antallet i 2023 hvor dimensioneringen er fuldt indfaset. KADK vil fremadrettet bringe

antallet af finansårsstuderende i balance med aktivitetskravet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 10

2.2.4 Forskning og Kunstnerisk udviklingsvirksomhed

Den nye strategiske rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet har bl.a. har et

særligt fokus på at styrke udviklingen af KADK’s vidensgrundlag.

KADK har via en medarbejderinddragende proces i 2018 arbejdet med at formulere et samlet sy-

stem for kvalitetssikring af forskning og KUV. Der er udarbejdet en række redskaber, der styrker

transparens og systematik. Individuelle planer for forskning og KUV er ét af disse. Projektet mun-

der ud i en kvalitetssikringshåndbog for forskning og KUV, der beskriver hvordan de enkelte ele-

menter af systemet hænger sammen, herunder hvordan ansvar, processer, indikatorer mv. relate-

rer sig til de forskellige elementer i det samlede kvalitetssikringssystem.

Større bevillinger og ærefulde udnævnelser

KADK fik i 2018 en bevilling på ca. fem mio. til forskningsprojektet CollectionCare under EUs

Forsknings- og Innovationsprogram, Horizon 2020, med i alt 16 europæiske partnere. Projektet

starter d. 1. februar 2019 og har et 3-årigt perspektiv og udføres i et samarbejde mellem Institut

for Konservering og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Formålet er at undersøge computer-

simulerede nedbrydningsmodeller og at udvikle et system til forbedret bevaring af kunst- og kul-

tursamlinger.

Realdania bevilligede i 2018 ca. fem mio. til projektet ’Foran - Forandring og Forankring’. Forsk-

ningsprojektet skal se på, hvorledes bygningskulturen, som bærer af konkret viden, kan skabe

identitet og sammenhængskraft i samfundet. Projektet indeholder fem delprojekter, herunder et

postdoc- og et ph.d.-projekt.

Det EU-finansierede ph.d.-netværk INNOCHAIN, der koordineres af Center for IT og Arkitektur

og som udvikler nye metoder og programmer til byggesektoren, blev i 2018 udnævnt som ’Best

Practise’ forskernetværk af EU-kommissionen. Begrundelsen var det stærke industrifokus, opnå-

else af adskillige anerkendelser og priser, og sidst men ikke mindst at netværkets forskere har

publiceret adskillige videnskabelige artikler.

Konferencer og seminarer

D. 8. maj 2018 afholdt KADK sit andet forsknings- og KUV-seminar med ca. 90 deltagere. Årets

tema var ’Impact’, og dagen bød på en række oplæg. Eftermiddagen var centreret omkring drøf-

telser af organisering og håndtering af forskningsprojekter med konkrete eksempler.

KADK afholdt i 2018 et fire-dages møde for ’IPERION CH og E-RIHS’: EU forskningsinfrastruk-

tur i kulturarv, som er i gang med at etablere en unik paneuropæisk forskningsinfrastruktur for

kulturarv (E-RIHS), ved at integrere nationale faciliteter i verdensklasse på forskningscentre,

universiteter og museer. E-RIHS støtter forskning inden for bevarelse, dokumentation og formid-

ling af kulturarv.

Ph.d.-området

I 2018 blev der indskrevet i alt 13 nye ph.d.-studerende ved KADK’s ph.d.-skole – heraf fire nye

ErhvervsPhD’er samt én ph.d.-stipendiat med bevilling fra den særlige pulje under Danmarks

Frie Forskningsfond: Forskeruddannelse uden for universiteterne. Der blev tildelt i alt fire ph.d.-

grader fra KADK’s ph.d.-skole i 2018. To inden for arkitektur og to fra designområdet.

Ph.d.-skolen blev i 2018 forenklet i sin organisering, idet de tre forskeruddannelsesudvalg blev

nedlagt. Ph.d.-udvalget favner således nu alle tre fagligheder: Arkitektur, design og konservering

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 11

og har i alt 17 medlemmer. I juni afholdt ph.d.-skolen for første gang sit årligt tilbagevendende

seminar, ligesom ph.d.-skolen i 2018 igangsatte et obligatorisk ph.d.-kursus.

2.2.5 National biblioteksservice

KADK Bibliotek fungerer som et offentligt forsknings- og uddannelsesbibliotek i Danmark med

speciale i fagområderne arkitektur, design og konservering i tæt samarbejde med det øvrige bibli-

oteksvæsen. Herudover har biblioteket serviceaftaler med Den Danske Scenekunstskole og kon-

serveringsfaglige miljøer på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet.

KADK har i 2018 fået ny IT-portal for dokumentation og eksponering af forskning og KUV

(PURE). Portalen blev implementeret i september i et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus,

Designskolen Kolding og KADK med Biblioteket som systemadministrator. Den nye portal skal

skabe bedre systemunderstøttelse af KADK’s strategiske mål om kvalitetssikring af forskning og

KUV. Biblioteket har desuden reorganiseret og kompetencemæssigt forsøgt at styrke den forsker-

service, Biblioteket yder til de faglige miljøer.

Biblioteksmagasinet på Lærlingeskolen er som led i ny plan for campus blevet ryddet og står nu

nedpakket indtil nyt magasinrum er fundet. Det er lykkedes at minimere magasinsamlingen ca.

25 %, så kun det som ikke er digitaliseret eller som ikke kan lånes andre steder fra står tilbage.

Bibliotekets vision er blandt andet at være et studierelevant samlingssted på KADK. I 2018 udvi-

dedes dette perspektiv i det små og på forsøgsbasis til også at gælde de øvrige kunstskoler på Hol-

men. Fire arrangementer under titlen ”Holmen Now!” blev således gennemført på biblioteket i

form af koncerter og performances af studerende fra hhv. Den Danske Scenekunstskole og Ryt-

misk Musikkonservatorium.

2.2.6 Indkøb

KADK har fokus på, at udbud og indkøb sker efter gældende regler. Indkøb foretages primært på

statens indkøbsaftaler, SKI-aftaler eller alternative leverandører i forbindelse med indkøb af sær-

lige institutionsspecifikke varer/ydelser. Alle aftaler og retningslinjer er tilgængelige for alle med-

arbejdere på Intranettet.

Ved indkøb af anlæg vurderes forvaltningsretlige principper, før indkøbet godkendes af Økonomi-

afdelingen.

De budgetansvarlige forestår indkøb til deres respektive ansvarsområder, mens bygnings- og ser-

viceindkøb, IT og kontorhold er placeret centralt i administrationen.

Hvert kvartal følger regnskabschefen op på compliance-rapporter for overholdelse af indkøbsaf-

taler. Compliance på dette område vurderes for værende tilfredsstillende.

I 2019 vil KADK have fokus på at opdatere interne indkøbspolitikker og interne retningslinjer for

indkøb samt ledelsesrapportering på området.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 12

2.3 Årets økonomiske resultater

Det økonomiske resultat 2018 for § 19.28.08. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for

Arkitektur, Design og Konservering er et overskud på 8,6 mio. kr. Resultatet har baggrund i ordi-

nære indtægter på 298,4 mio. kr. og ordinære udgifter på 288,0 mio. kr. samt andre drifts- og fi-

nansielle poster på samlet 1,8 mio. kr. På trods af mindre aktivitet på ordinær virksomhed, så har

de eksternt finansierede projekter været 5,1 mio. højere end forventet.

Der var budgetteret med et overskud på 2,0 mio. kr. i 2018.

Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Regnskab 2017 Regnskab 2018 Budget 2019

1000 kr., løbende priser

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen

Bevillingsandel

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris

-295.784,8

289.692,6

-6.092,2

-5.839,7

-5.211,2

14.949,1

99.253,1

30.167,9

9.689,1

54.572,1

40,6%

90,8%

319,3

520,0

-298.449,2

287.993,5

-10.455,7

-9.051,8

-8.612,0

12.978,8

106.284,5

38.779,9

7.121,4

56.957,9

40,9%

89,1%

309,3

538,5

-292.800,0

292.800,0

0,0

15.000,0

105.000,0

38.779,9

10.000,0

55.000,0

50,0%

90,0%

300,0

545,0

Note: De budgetterede balancetal, finansielle nøgletal og personaleoplysninger er skønsmæssigt fastsat.

Årsværksforbruget i 2018 er faldet i forhold til 2017 som følge af handlingsplanens reduktion af

lønudgifterne. Udnyttelse af lånerammen og bevillingsandelen (bevillingens andel af de ordinære

driftsindtægter) er begge på niveau med 2017.

2.3.1 Hovedkonti

Tabel 2: Virksomhedens hovedkonti

1000 kr.

Bevilling

Drift

§19.28.08.

Finansårets

bevilling i

alt

-500,0

296.800,0 294.300,5

0,0

-30.900,0 -37.012,6

Regn-

skab

Overført

overskud

ultimo

33.333,9

0,0

Udgifter

297.300,0

Indtæg-

-30.900,0

ter

Bevillingen er ændret på Forslag til lov om tillægsbevilling med følgende:

•

-0,5 mio. kr. vedrørende effektivisering af indkøb.

KADK administrerer ikke bevillinger med tilskudsordninger ud over egen driftsbevilling.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 13

2.3.2 Kerneopgaver og ressourcer

Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt

Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

1000 kr., løbende priser

Bevilling (FL

Øvrige ind-

Omkostnin-

+ TB)

tægter

ger

0. Generel ledelse og administration

1. Færdiguddannelse

2. Forskning og udvikling

3. National biblioteksservice

I alt

-57.171,5

-154.033,3

-44.070,0

-10.625,2

-265.900,0

-5.456,1

-11.589,5

-19.480,5

-479,5

-37.005,6

60.774,5

160.629,9

62.128,9

10.760,3

294.293,6

Andel af

årets

overskud

-1.853,1

-4.992,9

-1.421,6

-344,4

-8.612,0

I 2018 har KADK konteret omkostninger og øvrige indtægter på formålene i finansloven. Generel

ledelse og administration er opgjort efter Moderniseringsstyrelsens krav om regnskabsmæssig

registrering af fællesomkostninger. I 2018 er huslejen og tilhørende service- og bygningsudgifter

fordelt på formål i forhold til bygningens anvendelse. Det vil sige at huslejeudgifter til undervis-

ningslokaler, forskning og udvikling samt national biblioteksservice er konteret på disse formål.

Da bevillingen ikke gives formålsfordelt, er der foretaget en forholdsmæssig fordeling på formå-

lene.

2.3.3 Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger

Tabel 3a: Centrale nøgletal for uddannelsen

Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid

Finansårsstuderende

2013

Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid i alt

- heraf arkitektstuderende

- heraf designstuderende

- heraf konservatorstuderende

Betalingsstuderende (er ikke medregnet i antallet af finansårsstuderende)

Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med rammeaftalen i alt

- heraf arkitektstuderende

- heraf designstuderende

- heraf konservatorstuderende

Afvigelse i alt

1575

922

1571

903

598

2014 2015 2016 2017 2018

1562 1541 1515 1472 1437

892

893

578

878

572

858

544

860

514

576 586,5

1571 1571 1560 1526 1470

903

598

-9

903

598

-30

896

594

-45

876

580

-54

863

537

-33

*Antallet af finansårsstuderende er i 2018 i alt 1437 fordelt på 860 på arkitektuddannelsen, 514 på designud-

dannelsen og 63 på konservatoruddannelsen. Antallet af finansårsstuderende ligger således under aktivitets-

kravet på 1470 studerende med et mindre antal end forudsat på design- og arkitektuddannelsen. KADK vil

bringe antallet af finansårsstuderende i balance i løbet af dimensioneringsperioden. Antallet af studerende

på KADK’s master- og diplomuddannelser er ikke inkluderet i opgørelsen. Antallet af studerende på KADK´s

master- og diplomuddannelser svarer til i alt 26,45 studenterårsværk.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 14

Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede

DESIGN

Antal ansøgere til bacheloruddannelsen i design

Antal optagne pr. 1. oktober

Optagne i % af ansøgere

2013

1637

110

6,7%

2014

1521

110

7,2%

2015

1328

124

9,3%

2016

1364

127

2017

625

2018

577

9,3% 13,9% 16,1%

Færdiguddannede bachelorer

Antal studerende med en bachelor fra KADK som påbegyn-

der kandidatuddannelsen

Antal eksterne ansøgere til kandidatuddannelsen

Antal eksterne optagne pr. 1. oktober

Optagne i % af eksterne ansøgere

301

10,3%

101

356

113

291

129

296

102

246

285

7,3% 13,1% 14,2% 13,4% 18,2%

Færdiguddannede kandidater

ARKITEKTUR

Antal ansøgere til bacheloruddannelsen

Antal optagne pr. 1. oktober

Optagne i % af ansøgere

2013

1096

185

2014

1022

184

108

2015

883

189

123

2016

880

183

2017

807

178

2018

867

160

16,8% 18,0% 21,4% 20,8% 22,1% 18,5%

Færdiguddannede bachelorer

Antal studerende med en BA fra KADK som påbegynder

kandidatuddannelsen

Antal eksterne ansøgere til kandidatuddannelsen

Antal optagne pr. 1. oktober eksterne

Optagne i % af eksterne ansøgere

195

131

556

7,7%

142

119

681

6,7%

132

116

625

9,0%

148

109

697

157

118

626

162

138

632

8,9%

9,6% 11,8%

Færdiguddannede kandidater

KONSERVERING

Antal ansøgere til bacheloruddannelsen i konservering

Antal optagne pr. 1. oktober

Optagne i % af ansøgere

169

2013

183

27,8%

189

2014

0,0%

212

2015

240

2016

159

206

2017

0,0%

172

2018

0,0%

0,0% 31,4%

Færdiguddannede bachelorer

Antal ansøgere til kandidatuddannelsen interne + eksterne*

Antal eksterne ansøgere til kandidatuddannelsen

Antal studerende med en bachelor fra KADK som påbegyn-

der kandidatuddannelsen

Antal optagne pr. 1. oktober eksterne

Optagne i % af ansøgere

100%

Færdiguddannede kandidater

*Indgår i tallet for bacheloruddannelsen i design

2013

40%

2014

26%

2015

2016

2017

2018

KUNSTHÅNDVÆRK

Antal ansøgere til kunsthåndværkeruddannel-

sen

Antal optagne pr. 1. oktober

Optagne i % af ansøgere

Indgår i tallet for bachelorud-

dannelsen i design

Færdiguddannede kunsthåndværkere

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 15

Tabel 3b: Nøgletal for uddannelserne 2018

Arkitektur

Aktive studerende på heltidsuddannelser pr. 1.10.2018

Heraf på bacheloruddannelsen

og på kandidatuddannelsen

Aktive finansårsstuderende på bacheloruddannelsen

Aktive finansårsstuderende på kandidatuddannelsen

Aktive finansårsstuderende i alt

Antal betalingsstuderende per 1. oktober 2018

Antal studerende som har gennemført bacheloruddannelsen i 2018*

Gennemsnitlig studietid for bachelorer i 2018

Antal studerende som har gennemført kandidatuddannelsen 2018*

Gennemsnitlig studietid kandidater i 2018

Antal KOT-ansøgere til bacheloruddannelsen

Antal optagne via KOT på bacheloruddannelsen (overførte og genind-

skrevne er ikke medregnet)

Optagne i procent

Antal eksterne ansøgere kandidatuddannelsen (ansøgere med en bache-

lor fra andre uddannelsesinstitutioner eller fra KADK uden retskrav)

Antal optagne per 1. oktober 2018

Optagne i procent

Antal studerende med bachelor fra KADK som påbegynder kandidatud-

dannelsen i 2018

Antal optagne på kandidatuddannelsen i alt per 1. oktober 2018

Antal studerende i praktik i F2018/E2018

Antal studerende i praktik og på udveksling i udlandet i 2018

Antal studerende på udveksling

Frafald på bacheloruddannelserne for årgang 2014

Frafald på kandidatuddannelserne for årgang 2015

904

509

395

507

353

860

162

2,9 år

172

2,0 år

867

160

18,5%

Design

549

312

237

307

207

514

2,9 år

2,0 år

577

16,1%

Konserve-

ring

6,3 år**

2,2 år

632

8,9%

138

194

130

17,5%

17,3%

285

18,2%

122

20,1%

10,5%

100%

7,8%***

40%****

* Perioden 1. oktober

2017 – 30. september 2018

** Gennemsnit for to studerende som har gennemført bacheloruddannelsen i 2018. Begge studerende blev

betydelig forsinket på grund af lange sygdomsforløb.

*** Frafald for årgang 2013, da der ikke var optag til bachelor i konservering i 2014

**** I 2015 påbegyndte 5 studerende kandidatuddannelsen i konservering. Af de 5 er 2 udmeldt.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 16

Tabel 3C: Nøgletal for Forskningen 2018

2017

Ph.d.-volumen pr. 31.12.2018*

Indskrivninger

Tildelte grader

Forskningspublikationer

Videnskabelige monografier og antologier

†

Videnskabelige konference- og tidsskriftsartikler

‡

Videnskabelige konferencebidrag og -abstracts i proceedings samt bidrag til antolo-

gier

∝

Ph.d.-afhandlinger

Doktorafhandlinger

Forskningspublikationer – i alt

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i mio. kr.

Anden tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i mio. kr.

Ekstern finansiering i alt

Opgjort som regnskabsførte omkostninger i mio. kr.

12,9

3,4

16,3

17,3

5,2

22,6

2018

Tabellen viser, at det samlede antal ph.d.-studerende indskrevet ved ph.d.-skolen er svagt sti-

gende fra 2017 til 2018. Antallet af indskrivninger er stigende og antallet af tildelte grader er fal-

dende i perioden.

Tabellen viser endvidere en fremgang i forskningspublikationer alt i alt. Publikationstallene er

opgjort udelukkende som peer-review bidrag, alene forskning og ikke kunstnerisk udviklingsvirk-

somhed, og der figurerer ingen oversættelser i opgørelsen

Niveauet for KADK’s eksterne finansiering er steget i takt med en øget fokus på området.

*Alle studieaktive er medtaget som værende aktive også efter de har indleveret deres afhandling indtil ophør med/uden

grad – samt studerende på orlov og deltid

†

Indeholder: Bog / Antologi / Rapport

‡

Indeholder: Tidsskriftsartikel / Konferenceartikel / Letter / Konferenceabstract i tidsskrift

∝

Indeholder: Bidrag til bog/antologi / Konferencebidrag i proceedings (udg. i bog) / Bidrag til rapport / Konference-ab-

stract i proceedings (udg. i bog) / Konferenceabstract til konference / Paper

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 17

2.4 Målrapportering

KADK har indgået en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsminsiteren for

2018-2021. I rammekontakten er der fastsat fire strategiske mål.Det vurderes, at realiseringen af

de i alt fire kontraktmål i 2018 er forløbet tilfredsstillende, som beskrevet nærmere nedenfor.

Årets resultater skal ses i sammenhæng med, at 2018 er det første år i kontraktperioden, og det er

derfor kun i begrænset omfang muligt at vurdere effekterne af de understøttende indsatser, som

KADK har igangsat som led i arbejdet med opfyldelse af rammekontraktens mål.

Der er formuleret i alt 13 indikatorer til de fire mål. 7 indikatorer viser en positiv fremgang, mens

for 6 indikatorer er baseline enten fastsat i 2018 eller status uændret.

Strategisk mål 1:

Fastholde det høje faglige niveau på uddannelserne og understøtte, at de stude-

rende opnår et højt læringsudbytte:

KADK vurderer, at fremskridt i realiseringen af det strategiske mål samlet set er tilfredsstillende.

Målindikatorerne viser i forhold til tidligere gennemførte undersøgelser en fremgang i niveauet

for både kvaliteten af uddannelsen og det faglige niveau. Ny baseline for KADK’s undervisings-

miljøvurdering (UMV) 2018 vurderes derfor at have et højt udgangsniveau.

KADK vurderer generelt, at det høje niveau af tilfredshed med kvaliteten af uddannelserne samt

det faglige niveau skal ses i sammenhæng med den begyndende konsolidering af den nye uddan-

nelsesstruktur, der som følge af bl.a. dimensionering af arkitekt- og designuddannelserne blev

indført i 2017/2018 og forventes endeligt implementeret i 2019 med de sidste justeringer af pro-

gramstrukturen.

Hertil kommer en række understøttende indsatser. Der er bl.a. i 2018 implementeret et nyt un-

dervisningsevalueringssystem, der har styrket undervisernes mulighed for at benytte digitale eva-

lueringsværktøjer, og som samtidig giver de studerende bedre mulighed for at give feed back på

undervisningen og uddannelsen. KADK arbejder ydermere med implementering af et nyt lang-

tidsplanlængingsystem (Learning Management Systemet), der skal gøre det nemmere for de stu-

derende at planlægge og få adgang til relevante informationer omkring eget studieforløb.

Strategisk mål 2:

Styrke match mellem studerendes kompetencer og arbejdsmarkedets behov.

KADK vurderer, at fremskridt i realiseringen af det strategiske mål samlet set er tilfredsstillende.

Ved fastsættelse af baseline i 2018 viser opgørelse af indikatorerne for målet et tilfredsstillende

niveau. Indikator for ”studerendes tilfredshed med værksteder og laboratorier” viser, at over

84% er tilfredse med faciliteterne.

Opgørelse af indikatoren vedrørende ”Min uddannelse ruster til job” (uddannelseszoom) er på

3,6 (på skala 1- 5). KADK forventer, at dette vil stige de kommende år som følge af implemente-

ringen af handlingsplanens understøttende indsatser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 18

I arbejdet med at styrke matchet mellem de studerendes kompetencer og arbejdsmarkedets be-

hov har KADK som understøttende indsatser i 2018 bl.a. udarbejdet en ny plan

for styrkelse af er-

hvervsrettede kompetencer i den tværgående undervisning, der forventes implementeret i 2019. Der er

fortsat fokus på synliggørelse af KADK’s kandidater, og hvordan de til gavn for de danske virksomhe-

der og samfundet som helhed bl.a. kan bidrage til nye bæredygtige og innovative løsninger. Her har

fokus på FN’s 17 verdensmål som et fælles tema i uddannelsen været centralt, og i 2018 kom mere end

80% af dimittenderne med konkrete forslag til løsninger på FN’s verdensmål i deres afgangsprojekter.

Strategisk mål 3:

Dimittender, som kan udvikle og skabe værdi på et bredere arbejdsmarked

KADK vurderer, at fremskridt i realiseringen af det strategiske mål samlet set er tilfredsstillende.

Indikatorerne viser som opgjort et tilfredsstillende niveau for andelen af studerende i praktik

(flere forventes i praktik i 2020 som følge af studieordningsændringer). Indikatorerne viser også

en fortsat faldende samlet ledighed blandt KADK’s dimittender. .

Blandt de understøttende indsatser har KADK i 2018 tilbudt alle dimittendre fra arkitekt-, de-

signuddannelserne et fokuseret karrierevejlednings- og jobcoachingforløb. Konservatoruddannel-

sens dimittender vil fremadrettet blive tilbudt samme mulighed.

KADK har desuden omlagt bachelorprogrammet i Glas og Keramik på Bornholm til en kunstne-

risk professionsbachelor. Uddannelsen bliver den første kunstneriske professionsbachelor i Dan-

mark, og udbydes fra sommer 2019. Omlægningen har til formål at knytte de studerende tættere

til arbejdsmarkedet og indeholder nu bl.a to praktikperioder.

Strategisk mål 4:

Styrke forsknings- og KUV-baseringen af uddannelserne for at kvalificere det aka-

demiske niveau i uddannelserne yderligere.

KADK vurderer, at fremskridt i realiseringen af det strategiske mål samlet set er tilfredsstillende.

Det bemærkes, at der i 2018 er udarbejdet et nyt koncept for individuelle forsknings- og KUV-pla-

ner. Indikatoren for ”Andelen af VIP-medarbejdere med KUV- og forskningsforpligtelser, der har

udarbejdet forskningsplaner” opgøres næste år, når forskningsplaner jf. handleplanen er imple-

menteret.

De øvrige to indikatorer viser som opgjort en tilfredsstillende udvikling i andelen af undervisere

med forsknings- og KUV-forpligtelse og et tilfredsstillede niveau for hjemtag af eksterne forsk-

nings- og KUV-midler, der med 17,3 mio. kr. i 2018 ligger højere end 2017.

Som led i det overordnede arbejde med at styrke forsknings- og KUV-baseringen af uddannel-

serne for at kvalificere det akademiske niveau yderligere, har KADK i 2018 udviklet et samlet kva-

litets- og udviklingssystem for arbejdet med forskning og KUV.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 19

2.5 Forventninger til det kommende år

KADK i 2019

KADK’s handlingsplan for et nyt fokuseret KADK udløber i 2019, og der vil i 2019 blive arbejdet

med en ny vision og strategi for 2019-2021. Samlet prioriteres derfor følgende indsatser i 2019 i

fire spor:

Udvikling af uddannelser

Uddannelsernes kvalitet løftes yderligere ved implementering af ændrede programstrukturer på

alle tre uddannelser. Derudover implementeres nye kvalitetsprocesser og digitale redskaber.

Uddannelsernes relevans styrkes ved at løfte de studerendes erhvervsorienterede og tekniske

kompetencer gennem en række udviklingstiltag som fx udvikling af KADK:LAB, fælles temaer

omkring FN’s verdensmål og en række tiltag for at få flere kandidater hurtigere i arbejde.

KADK vil i 2019 implementere en bedre digital understøttelse af undervisning og læring, som i

kombination med nye planlægningsprocesser skal øge de studerendes læring og trivsel. 2019 vil

samtidig været året, hvor KADK skal igennem en omfattende institutionsakkrediteringsproces,

som forventes at kræve en del administrative og ledelsesmæssige ressourcer.

Udvikling af forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

KADK’s forskning og KUV styrkes ved at forankre den nye forsknings- og udviklingsplan, der bl.a.

har til formål at styrke vidensbaseringen af uddannelserne. Der implementeres desuden en mere

transparent forsknings- og KUV-infrastruktur gennem bl.a. opdaterede systemer til registrering

af forskning og KUV, som i højere grad skal synliggøre den producerede viden. Fokus bliver desu-

den på at tilvejebringe flere eksterne midler til forskning/KUV for at øge den samlede videnspro-

duktion.

Udgiftsreduktioner

Handlingsplanen følges også i 2019, hvilket fx betyder, at driftsudgifterne sænkes yderligere på

tværs af funktionsområder, aftalte fratrædelser virkeliggøres og omfanget af midlertidige ansatte

nedbringes gradvist. Desuden nedbringes huslejeudgiften, som konsekvens af fraflytning af ”Lær-

lingeskolen”.

Forberedelse og påbegyndelse af ”økonomi i balance i 2020 og 2021”

Dimensionering og omprioriteringsbidrag fortsætter i hele den strategiske periode frem til 2021.

Trods de seneste års overskud har KADK i 2019 behov for at arbejde med en ny økonomisk plan,

som skal bidrage til økonomisk balance i 2020-2021. Ambitionen er at løse det ved en kombina-

tion af øgede indtægter og reducerede udgifter.

Tabel 5: Forventninger til det kommende år

Regnskab

1.000 kr.

Bevilling og øvrig indtægt

Udgifter

Resultat

2018

-302.912,5

294.300,5

-8.612,0

Grundbudget

2019

-292.800,0

292.800,0

0,0

Grundbudget for 2019 viser et forventet regnskab der går i nul.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 20

3. Regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis

KADK’s regnskabspraksis følger bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen, retningslinjerne i

Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt Moderniseringsstyrelsens regn-

skabsregler og principper for omkostningsregnskaber og bevillinger. Årsrapporten for 2018 er op-

stillet efter Moderniseringsstyrelsens regnskabsprincipper og vejledning.

Som datagrundlag er til regnskabsdelen anvendt SKS, Navision Stat samt KADK’s interne budget

2019. Årsrapporten præsenteres i 1.000 kr. med et væsentlighedsniveau på 100.000 kr. KADK

har ikke ændret regnskabsprincipper i 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 21

3.2 Resultatopgørelse mv.

Tabel 6: Resultatopgørelse

1000 kr., løbende priser

note:

Ordinære driftsindtægter

Indtægtsført bevilling

Bevilling

Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger

Reserveret af indeværende års bevillinger

Indtægtsført bevilling i alt

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenester

Internt statsligt salg af varer og tjenester

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Andre personaleomkostninger

Pension

Lønrefusion

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

Regnskab

2017

Regnskab

2018

Budget

2019

-268.500,0

0,0

-268.500,0

-9.474,7

-1.483,8

-16.326,3

0,0

-295.784,8

-265.900,0

0,0

-265.900,0

-8.651,4

-1.428,9

-22.468,9

0,0

-298.449,2

-258.200,0

0,0

-258.200,0

-14.600,0

0,0

-20.000,0

0,0

-292.800,0

0,0

50.493,0

152.726,7

-2.238,3

21.324,2

-5.418,2

166.394,4

4.598,6

4.240,6

63.966,0

289.692,6

-6.092,2

-3.501,3

3.753,8

-5.839,7

-0,4

628,9

-5.211,2

0,0

49.035,4

149.901,2

729,4

20.991,0

-3.964,7

167.656,9

3.803,4

4.796,7

62.701,1

287.993,5

-10.455,7

-4.463,4

5.867,3

-9.051,8

0,0

439,8

-8.612,0

0,0

49.300,0

157.300,0

0,0

157.300,0

5.300,0

0,0

80.900,0

292.800,0

0,0

-5.211,2

0,0

-8.612,0

0,0

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 22

Bemærkninger til resultatopgørelsen

KADK’s overskud på 8,6 mio. kr. skal holdes op mod et budgetteret overskud på 2,0 mio. kr. Re-

sultatet skal ses på baggrund af et år med implementering af handlingsplanen for et nyt og foku-

seret KADK frem mod 2019. Handlingsplanen indeholder udviklingsprojekter, som skal sikre

flere dimittender i arbejde samtidig med tilpasning af udgifterne til det fremtidige lavere bevil-

lingsniveau som følge af dimensionering på arkitekt- og designuddannelserne samt det årlige bi-

drag til omprioritering.

KADK har budgetteret med et overskud på 2,0 mio. kr. i 2018. Afvigelserne på 6,6 mio. kr. fra

budgettet hænger overordnet sammen med følgende:

•

Øget bevilling på samlet 0,1 mio. kr. pga. reduceret bevilling som følge af nye indkøbsaf-

taler samt en øget bevilling grundet omlægning af bidragsmodel vedr. barselsfonden.

•

Øgede indtægter på i alt 0,8 mio. kr., på flere forskellige områder.

•

Færre huslejeudgifter på 0,8 mio. kr. bl.a. grundet tidligere fraflytning af lejemålet ”Lær-

lingeskolen”.

•

Færre lønudgifter bl.a. på grund af stillingsvakancer på ca. 3,9 mio. kr.

•

Mindre omkostninger til afskrivninger på 1,1 mio. på grund af udskudte investeringer i

bl.a. KADK:LAB.

Generelt vurderer KADK resultatet for 2018 at være tilfredsstillende. Resultatet overføres til

egenkapitalen.

Resultatdisponering

Tabel 7: Resultatdisponering

1000 kr., løbende priser

note:

Disponeret til bortfald

Disponeret til reserveret egenkapital

Disponeret udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

Regnskab

2017

0,0

5.211,2

Regnskab

2018

0,0

8.612,0

Budget

2019

0,0

KADK har disponeret årets overskud på 8,6 mio. kr. til det overførte overskud.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 23

3.3 Balancen

Tabel 8: Balancen

Aktiver (1000 kr.)

note:

Anlægsaktiver:

Primo

2018

Ultimo

2018

Passiver (1000 kr.)

note:

Egenkapital

Reguleret egenkapital (startkapi-

tal)

Primo

2018

5.446,0

0,0

24.721,9

30.167,9

19.773,0

Ultimo

2018

5.446,0

0,0

33.333,9

38.779,9

16.404,1

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncenssioner, pa-

tenter, licenser m.v.

Udviklingsprojekter under opfø-

relse

Immaterielle anlægsaktiver

i alt

769,5

0,0

769,5

550,0

0,0

550,0

Opskrivninger

Reserveret egenkapital

Bortfald af årets resultat

Udbytte til staten

Overført overskud

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maskiner

Inventar og IT-udstyr

Igangværende arbejder for egen

regning

Materielle anlægsaktiver i

alt

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver i

alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Varebeholdning

0,0

14.402,0

3.176,5

0,0

75.222,0

6.499,1

-46,4

81.674,6

99.253,1

0,0

15.124,5

0,0

81.535,0

9.603,6

21,4

91.160,0

106.284,5

3.688,5

0,0

139,6

1.149,1

3.450,1

306,3

8.733,6

5.446,0

0,0

5.446,0

14.949,1

1.498,9

0,0

96,7

583,2

2.946,6

1.857,4

6.982,8

5.446,0

0,0

5.446,0

12.978,8

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld

FF6 Bygge og IT-kredit

Donationer

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Langfristet gæld i alt

9.689,1

0,0

9.689,1

7.121,4

0,0

7.121,4

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjene-

steydelser

Anden kortfristet gæld

15.132,5

5.993,0

19.972,1

0,0

13.474,5

0,0

54.572,1

64.261,3

12.715,5

5.741,1

20.666,4

0,0

17.806,4

28,5

56.957,9

64.079,3

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Skyldige feriepenge

Reserveret bevilling

Igangværende arbejder for frem-

med regning

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

Aktiver i alt

114.202,1 119.263,3

Passiver i alt

114.202,1 119.263,3

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 24

Bemærkninger til balancen

Vedlagt tabel 13 under afsnit 4 Bilag

Vedlagt tabel 14 under afsnit 4 Bilag

I tilgodehavender pr. 31/12 2018 indgår 2,9 mio. kr. til projekter med tilgodehavender.

Ændringen i den likvide beholdning på FF5 kontoen på 13,5 mio. kr. skyldes primært fordelin-

gen af likviditeten mellem den forrentede konto FF7 og den uforrentede konto FF5. Hertil kom-

mer den positive effekt fra årets resultat.

Hensatte forpligtelser består af åremålsforpligtelser, retablering af lejemål samt løn til ind-

trufne fratrædelser.

Den langfristede gæld udgjorde pr. 31/12 2018 7,1 mio. kr. svarende til værdien af aktiverne.

Anden kortfristet gæld er periodiseret løn og skyldige lønomkostninger som fx ATP samt moms

mv.

Feriepengehensættelsen er øget med 0,6 mio. kr., hvilket hænger sammen med den alminde-

lige udvikling i lønnen.

3.4 Egenkapitalforklaring

Tabel 9: Egenkapitalforklaring

1000 kr., løbende priser

note:

Egenkapital primo R-året

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændringer i opskrivninger

Opskrivninger ultimo

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

- Bortfald af årets resultat

- Udbytte til staten

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo R-året

2017

24.956,7

5.446,0

0,0

5.446,0

0,0

19.510,7

0,0

5.211,2

0,0

24.721,9

30.167,9

2018

30.167,9

5.446,0

0,0

5.446,0

0,0

24.721,9

0,0

8.612,0

0,0

33.333,9

38.779,9

KADK har en samlet egenkapital på 38,8 mio. kr. ved udgangen af 2018. Beløbet inkluderer en

statsforskrivning på 5,4 mio. kr. Bestyrelsen har gennem året drøftet, hvordan egenkapitalen kan

aktiveres i forbindelse med en finansiering af en mulig flytning af konservatoruddannelsen til

Holmen. KADK er i dialog med Ministeriet, om mulige løsninger.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 25

3.5 Likviditet og låneramme

Tabel 10: Udnyttelse af låneramme

1000 kr., løbende priser

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme pr. 31. december 2018

Udnyttelsesgrad i procent

2018

7.532,8

18.400,0

40,9%

Med en sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver på 7,5 mio. kr. har KADK en udnyttelse

af lånerammen på ca. 40,9 pct.

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft

1000 kr., løbende priser

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference

Akkumuleret opsparing ultimo 2017

Akkumuleret opsparing ultimo 2018

2018

163.200,0

154.889,1

8.310,9

98.188,5

106.499,4

KADK’s lønsumsforbrug i året er mindre end lønsumsloftet med 8,3 mio. kr. Det mindre forbrug

øger den akkumulerede opsparing af lønsum til 106,5 mio. kr. ultimo 2018.

3.7 Bevillingsregnskabet

Tabel 12: Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

Navn

Det Konge-

lige Danske

Kunstaka-

demis Sko-

§ 19.38.08. ler for Ar-

kitektur,

Design og

Konserve-

ring

Bevillings-

type

1000 kr. Bevilling

Udgifter

Drifts-

bevilling

296.800,0

Regnskab

294.300,6

Afvigelse

-2.499,4

Videre-

førelse

Ultimo

33.333,9

Indtægter

-30.900,0

-37.012,6

-6.112,6

Differencen på 8,6 mio. kr. (året resultat) er forklaret under afsnit 3.2. Resultatopgørelse mv.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 26

4. Bilag til årsrapporten

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

Tabel 13

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

1000 kr.

Erhvervede

Færdiggjorte koncessio-

udviklings- ner, paten-

projekter

ter, licenser

mv.

2.401,9

120,8

0,0

230,0

0,0

2.631,9

120,8

2.081,9

120,8

0,0

2.081,9

120,8

550,0

0,0

449,5

0,0

449,5

0,0

5-8 år

3 år

I alt

2.522,7

0,0

230,0

0,0

2.752,7

2.202,7

0,0

2.202,7

550,0

449,5

0,0

449,5

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2017 (før afskr.)

Akk. afskrivninger

Akk. nedskrivninger

Akk. af- og nedskrivninger 31.12.2018

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2018

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

Afskrivningsperiode/år

Tabel 14

Note 2: Materielle anlægsaktiver

1000 kr.

Produktionsanlæg og

maskiner

Grunde, arealer og

bygninger

Inventar og IT-ud-

styr

Transportmateriel

Infrastruktur

I alt

Primobeholdning

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2018 (før afskr.)

Akk. afskrivninger

Akk. nedskrivninger

Akk. af- og nedskrivninger 31.12.2018

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2018

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

Afskrivningsperiode/år

18.348,5

0,0

-5.030,6

13.317,9

11.819,0

0,0

11.819,0

1.498,9

741,1

0,0

741,1

10 år

0,0

18.041,1

0,0

18.041,1

17.457,9

0,0

17.457,9

583,2

566,0

0,0

566,0

5 år

1.160,8

0,0

1.160,8

1.064,1

0,0

1.064,1

96,7

42,9

0,0

42,9

5 år

17.833,1

0,0

1.500,4

0,0

19.333,5

16.386,9

0,0

16.386,9

2.946,6

2.003,9

0,0

2.003,9

3 - 5 år

55.383,5

0,0

1.500,4

-5.030,6

51.853,3

46.727,9

0,0

46.727,9

5.125,4

3.353,9

0,0

3.353,9

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 27

I gang-væ-

rende arbej-

der for egen

regning

Primosaldo pr. 1.1. 2018

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdige materielle anlægsaktiver

Kostpris pr. 31.12.2018

306,3

1.857,4

0,0

-306,3

1.857,4

* KADK har i 2018 foretaget fuld afskrivning af bygningsanlæg. Bogføringen heraf har medført

afskrivninger i balancen, som ikke afspejles i driften. Årets samlede afskrivninger for immateri-

elle og materielle aktiver udgør 3,8 mio. kr. jf. tabel 6. Tabel 13 og 14 viser de faktiske afskrivnin-

ger fra Navision, som afviger fra SKS.

4.2 Indtægtsdækket virksomhed

Tabel 15: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket

virksomhed

Løbende priser, 1000 kr.

Konsultentydelser

Efteruddannelse

Ultimo

2015

0,0

Ultimo

2016

0,0

6,2

Ultimo

2017

0,0

45,9

Ultimo

2018

0,0

9,3

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Tabel 18a: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (u.k. 95)

Overført over-

Årets

skud fra tidli- Årets til- Årets ud- resul-

gere år

skud

gifter

tat

0,0

3.602,9

0,0

1.737,3

0,0

2.759,7

0,0

5.712,1

0,0

1.525,1

0,0

1.996,8

0,0

0,0 17.333,9 17.333,9

0,0

Overskud

til videre-

førelse

0,0

Løbende priser, 1000 kr.

Institut for Bygningskunst og Design (IBD)

Institut for Bygningskunst og Kultur (IBK)

Institut for Bygningskunst, By & Landskab (IBBL)

Institut for Bygningskunst og Teknologi (IBT)

Institut for Visuelt Design (IVD)

Institut for Konservering

I alt

Tabel 18b: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (u.k. 97)

Overført over-

Årets

skud fra tidli- Årets til- Årets ud- resul-

gere år

skud

gifter

tat

0,0

2.853,9

0,0

121,6

0,0

886,6

0,0

1.346,7

0,0

53,2

0,0

5.262,0

0,0

Overskud

til videre-

førelse

0,0

Løbende priser, 1000 kr.

Institut for Bygningskunst og Design (IBD)

Institut for Bygningskunst og Kultur (IBK)

Institut for Bygningskunst, By & Landskab (IBBL)

Institut for Bygningskunst og Teknologi (IBT)

Institut for Visuelt Design (IVD)

Institut for Konservering

I alt

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 28

4.6 It-omkostninger

Tabel 21: It-omkostninger

1000 kr., løbende priser

Interne personaleomkostninger til It

It- systemdrift

It- vedligehold

It-udviklingsomkostninger ekskl. af- og nedskrivnin-

ger

It- udviklingsomkostninger af- og nedskrivninger for

it, der er aktiveret

Udgifter til it-varer til forbrug

It-omkostninger i alt

2018

6.242,6

1.760,1

2.401,1

1.837,3

1.600,0

2.486,7

16.327,8

Tabellen indeholder både de systemrettede it-omkostninger til fagsystemer samt it-omkostninger

til ikke-fagspecifikke systemer og ydelser, herunder af-og nedskrivninger.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Side 29

4.7 Bilag: Afrapportering fra KADK’s aftagerpaneler

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Danmark

Tlf. 4170 1500

Fax 4170 1515

[email protected]

29/11 2018

gsk

Afrapportering

Kunstakademiets Arkitektskoles aftagerpanel 2018

Tina Saaby, formand for Kunstakademiets Arkitektskoles aftagerpanel

Følgende er medlem af Kunstakademiets Arkitektskoles (KA) aftagerpanel i 2018:

•

Tina Saaby (formand), arkitekt, stadsarkitekt i København. Repræsenterer bl.a. planlægning

på byplan- og landskabsniveau.

•

Lone Feifer, arkitekt og direktør for arkitektur og bæredygtigt byggeri i VELUX gruppen.

Repræsenterer arkitektydelser inden for ledelse, bæredygtighed, producentniveau m.m.

•

Kasper Guldager Jensen, arkitekt, partner i 3XN, direktør i GXN (forskningsdelen af 3XN)

med fokus på bæredygtighed. Repræsenterer en ny type tegnestuepraksis, hvor forskning er

integreret i tegnestuens arbejde.

•

Signe Cold, arkitekt og medstifter af tegnestuen Entasis. Repræsenterer en ”traditionel”

tegnestue med en varieret projektportefølje.

•

Martin Manthorpe, civilingeniør og direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.

Repræsenterer en hyppig samarbejdspartner og opdragsgiver for arkitekter.

Der har været afholdt 4 møder i KA’s aftagerpanel i 2018 – den 4/1, 27/2, 28/6 og 2/10. På mødet den

28/6 deltog aftagerpanelet endvidere i ”Sneak peek”, hvor KA havde inviteret branche- og erhvervsfolk

til at møde dimittenderne og se årets afgangsudstilling. Derudover blev aftagerpanelet på mødet den

2/10 præsenteret for udstillingen ”Practice Futures – Building Design for a new Material Age”, som

CITA havde skabt i et forskningssamarbejde med Innochain.

Slut 2018 indtræder Lone Feifer i KADK’s bestyrelse og træder dermed ud af aftagerpanelet. Vi takker

for Lone Feifer’s store indsats og særlige insisterende evne for at få gjort arkitekternes kompetencer

bredere, mere tilgængelige og meget mere bæredygtige. Og vi er stolte og glade for at hun træder ind i

bestyrelsen.

I afrapporteringen for 2017 anbefalede aftagerpanelet følgende mål for 2018:

Fokus på udvikling af kandidatprogrammer i samarbejde med institutterne samt

efteruddannelse, f.eks. gennem udvikling af et masterprogram på hvert institut

Arbejdsmarkedets blik på de digitale kompetencer og forståelser

Arkitektens rolle: Kandidaternes kompetencebredde i arbejdsmarkedet. Praktikfokus

samt rådgivning om udviklingsprojekter, særligt projekt 17: Erhvervskompetencer i

1/6

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

design og arkitektuddannelserne, og projekt 18: Omsætning af faglighed til

beskæftigelse. Uddybning af betydning af FN’s bæredygtighedsmål

Drøftelse: Hvad sker der, når/hvis vi mangler arkitekter og designere

2/6

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

Fokus på udvikling af kandidatprogrammer i samarbejde med institutterne samt

efteruddannelse, f.eks. gennem udvikling af et masterprogram på hvert institut

På mødet den 27/5 præsenterede Mathilde Serup kandidatprogrammet ”Strategic Design and

Entrepreneurship”, der er udviklet i samarbejde med CBS. Kandidatprogrammet startede op i

september 2018 og tilbydes 20 studerende på KADK og 20 studerende fra CBS. Entrepreneurship-delen

ruster kandidaterne til at byde ind på relevante samfundsdagsordener og kan være med til at få

dimittenderne hurtigere i arbejde. Kandidatprogrammet er åbent for både danske og internationale

studerende og giver de studerende stærke kompetencer inden for tværfagligt samarbejde og

entrepreneurskab, ligesom de også får en klar fornemmelse for, hvordan en organisation fungerer, for

ledelsesvejen og for det strategiske niveau.



Aftagerpanelet anbefaler, at man i uddannelsen sikrer, at de studerende tilegner sig

tilstrækkelig arkitektfaglig viden, så arkitektuddannelsen ikke udhules. Derudover anbefaler

panelet, at de studerende gøres bekendte med rollemodeller, som eks. arkitekter, der har

startet egen virksomhed eller selv har gået ledelsesvejen.

På mødet den 27/5 gav Philip Søndergaard en status for strategiarbejdet med efter-

/videreuddannelsesområdet. Målet for området er en klar faglig profil udadtil, en faglig sammenhæng,

så lærerkræfter anvendes bedst muligt samt en sund økonomisk balance. Der udbydes p.t. ”Master i

Strategisk Byplanlægning” og derudover samarbejder KADK med Danske Ark, Arkitektforeningen,

FAOD og Arkitektskolen Aarhus om ”+2-uddannelsen”. I samarbejde med CITA arbejdes der på at

udbyde korte kurser fra 2019. Der kigges på mulige fremtidige satsningsområder inden for eks.:

Transformation og Bæredygtighed; Bygningskultur; Arkitektur og Digitale Teknologier; Urbanism and

Societal Change; Spatial Design; Byplanlægning; Klimatilpasning/Extreme Environments; Klassisk

arkitektur; KADK-LAB; It-kurser; Co-design. KADK’s efter-/videreuddannelsestilbud retter sig primært

mod arkitekter og bygningskonstruktører, men er også relevante for eksempelvis DJØF’ere og

projektledere generelt.



Aftagerpanelet anbefaler, at KA også kigger på muligheden for at udbyde efter-

/videreuddannelse inden for FN’s bæredygtighedsmål, som KA har arbejdet målrettet med de

seneste år.

Arbejdsmarkedets blik på de digitale kompetencer og forståelser

KA har stor fokus på det at give de studerende digitale kompetencer, der fuldt ud lever op til de krav,

der stilles fra aftagernes side. På mødet den 4/1 blev temaet drøftet, både med KA’s fokus på det digitale

i uddannelsen, men også på samarbejder med erhvervet og med laboratorier, der understøtter det

digitale. KADK arbejder selv på at opbygge et samlet KADK:LAB på campus, ligesom flere af de

udviklingsprojekter, der blev sat i gang efter handlingsplanen integrerer digitale elementer i

projekterne, bl.a. projekt

17) Erhvervskompetencer i design- og arkitektuddannelserne,

og projekt

18)

Omsætning af faglighed til beskæftigelse,

som aftagerpanelet har fulgt i løbet af året.



Aftagerpanelet anbefaler, at der etableres et styrket samarbejde med IT-universitet som kan

foregå på forskellige niveauer men som på sigt kan have samme tyngde som samarbejdet med

CBS.

3/6

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen



Aftagerpanelet anbefaler at de studerende møder de digitale fagligheder tidligt både gennem

det gode fundament der er i CITA men også i samarbejdet med IT-universitet og andre

aktører.



Aftagerpanelet anbefaler at der også arbejdes med at bringe de digitale værktøjer i brug i hele

byggeriets livscyclus. Blandt andet ved at arbejde med at monitorere den reelle verden, altså

brugen af vores bygninger og byer.

Arkitektens rolle: Kandidaternes kompetencebredde i arbejdsmarkedet. Praktikfokus

samt rådgivning om udviklingsprojekter, særligt projekt 17: Erhvervskompetencer i

design og arkitektuddannelserne, og projekt 18: Omsætning af faglighed til

beskæftigelse. Uddybning af betydning af FN’s bæredygtighedsmål

Praktik:

På mødet den 2/10 blev der drøftet praktik. Der er fokus på en tættere sammenhæng mellem studie og

praksis. De studerende skal i praktik, og der arbejdes ud fra en målsætning om, at +90 % er i praktik

efter 2020.



Aftagerpanelet anbefaler, at det skal være et bredt arbejdsmarked. At praktikpladserne skal

afspejle det reelle arbejdsmarked med cirka 1/3 på arkitektvirksomheder, 1/3 på kommunale

arbejdspladser og 1/3 i andre virksomheder.



Aftagerpaneler vil gerne følge en hurtig evaluering/læring af at være i praktik på 6. semester.

Udviklingsprojekt 17: Erhvervskompetencer i design- og arkitektuddannelserne:

På mødet den 2/10 blev det igangværende udviklingsprojekt 17 drøftet. Projektet har på bachelordelen

fokus på at få mere teknologi, flere erhvervskompetencer, metodebevidsthed og obligatorisk praktik ind

i undervisningen, ligesom it og bæredygtighed indgår i en række fag. Der er sammenhæng mellem

kurser og individuelle opgaver, og der arbejdes med projekter i kurserne. På hvert semester afholdes der

semestersamtale om portfolio, bortset fra på 5. semester, der er praktikforberedende, og på 9. semester,

der er eksamensforberedende.



Aftagerpanelet anbefaler, at tværfagligheden skal sikres, så uddannelsen bindes sammen med

erhvervet. Fag med kontakt til CBS, DTU m.fl. skal synliggøres. Samtidig er det vigtigt at

fastholde og udvikle tværgående initiativer som onsdagsrækken (en serie af forelæsninger, der

ligger om onsdagen) og faget ”arkitekturhistorie”.

Udviklingsprojekt 18: Omsætning af faglighed til beskæftigelse:

På mødet den 27/2 blev aftagerpanelet præsenteret for projekt 18. Projektets formål er at udvikle og

implementere aktiviteter, der understøtter de studerende i hurtigt at kunne omsætte deres faglighed til

beskæftigelse på et bredt arbejdsmarked med fokus på mere kvalificeret jobsøgning, øget hastighed i

opstart af jobsøgning samt større bredde i jobsøgningen. I samarbejde med AS3 har KA tilbudt

dimittender et skræddersyet grundforløb, suppleret med aktiviteter i de faglige organisationer.



Aftagerpanelet anbefaler, at dimittenderne skal være kompetencebevidste, bruge deres

netværk og søge bredt. De skal have viden om den virksomhed, de søger job hos. De skal være

bevidste om, at de har særdeles gode kompetencer inden for analyse og projektledelse, og de

skal være bedre til at sælge sig selv.

FN’s bæredygtighedsmål:

På mødet den 28/6 blev arbejdet med FN-målene drøftet. KA har i perioden 2016-2019 valgt aktivt at

4/6

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

arbejde med FN’s 17 bæredygtighedsmål. De studerende forholder sig i deres afgangsprojekter aktivt til

målene og får i løbet af deres sidste studieår tilbud om besøg i UN City og en dag med inspiration, oplæg

og videndeling. Arbejdet med målene kunne ses i sommerens afgangsprojekter.



Aftagerpanelet anbefaler, at man fortsætter arbejdet med FN-målene, men at man samtidigt

forholder sig kritisk til målene, og til hvordan, man som arkitekt, kan bidrage.

Drøftelse: Hvad sker der, når/hvis vi mangler arkitekter og designere

Punktet er udsat til 2019, da vi ikke har haft tilstrækkelig taldokumentation og analyser at arbejde med.



Aftagerpanelet anbefaler, at situationen følges tæt og sammenstilles med en mulig økonomisk

nedgang og hvad det betyder for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelse

Aftagerpanelet følger beskæftigelsessituationen nøje og havde bl.a. punktet på dagsordenen på mødet

den 4/1, hvor fagleder Jakob Brandtberg Knudsen præsenterede hovedbudskaberne i

beskæftigelsesoversigten fra RKU fra 2017: Ledigheden falder fortsat for arkitektstuderende, hvor 80 %

er ansat i det private eller er selvstændige. Hvis arbejdsmarkedet årligt aftog 10-20 arkitekter mere,

ville ledigheden to år efter dimittering være under 5 %, som er den grænse, regeringen vil acceptere for

ledighed. KA har i 2018 fortsat indsatsen med at få dimittender hurtigere i arbejde, bl.a. i samarbejde

med AS3 og med udviklingsprojekt

18) Omsætning af faglighed til beskæftigelse,

som aftagerpanelet

har fulgt nøje.

Aftagerpanelets anbefalede fokusområder for 2019:

Beskæftigelsessituationen

Hvad sker der når/hvis vi mangler arkitekter og designere og hvad sker der når/hvis der

kommer en ny økonomisk krise og vil de to tendenser kunne påvirke/styrke hinanden. (delvis

overført fra 2018)

FN bæredygtighedsmål

Udvikling af betydningen af FN bæredygtighedsmål fremadrettet. Herunder hvordan det

påvirker projekterne og måden hvorpå de arkitektstuderende arbejder og tænker og hvordan

målene internt på KADK indarbejdes i praktikordning, efteruddannelse etc.

Erhvervskompetencer i design- og arkitektuddannelserne

Udviklingen af nye og øgede kompetencer som entreprenørship, byplanlægning og andre

områder som kan sikre flere i arbejde, give fleksibilitet over tid og få bredt kendskabet til

arkitektur og arkitektoniske kompetencer.

5/6

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

Tina Saaby

Formand for Kunstakademiets Arkitektskoles aftagerpanel

6/6

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Danmark

Tlf. 4170 1500

Fax 4170 1515

[email protected]

21/01 2018

JBK

Arkitektskolens Aftagerpanel 2018

Afrapportering fra fagleder

Fagleders redegørelse for hvorledes KADK har fulgt op på aftagerpanelets afrapportering for 2018.

I ”Afrapportering, Kunstakademiets Arkitektskoles aftagerpanel 2018” kan man læse detaljeret om,

hvorledes de enkelte mål er blevet behandlet i aftagerpanelet hen over året.

Mere konkret har vi på Arkitektskolen arbejdet med Aftagerpanelets anbefalinger på følgende måder:

Fokus på udvikling af kandidatprogrammer i samarbejde med institutterne samt

efteruddannelse, f.eks. gennem udvikling af et masterprogram på hvert institut



Aftagerpanelet anbefaler, at man i uddannelsen sikrer, at de studerende tilegner sig

tilstrækkelig arkitektfaglig viden, så arkitektuddannelsen ikke udhules. Derudover anbefaler

panelet, at de studerende gøres bekendte med rollemodeller, som eks. arkitekter, der har

startet egen virksomhed eller selv har gået ledelsesvejen.

Fagleder: Der arbejdes kontinuerligt på at sikre, at curriculum er balanceret, tidssvarende

og arkitektfaglig relevant. Senest har man i udviklingsprojekt 17: ”Erhvervskompetencer i

design- og arkitektuddannelserne” gennembearbejdet hele den tværfaglige undervisning

for at sikre, at arkitektfaglig metode, erhvervsrettede kompetencer og teknologi er

integreret i undervisningen på lige fod med de traditionelle kompetencer i teori, historie,

formgivning, konstruktioner, æstetik osv.

De nye 1. års studerende deltog i år på en erhvervsdag, hvor 10 meget forskellige

arkitekter fortalte om deres job og karrierevej. De studerende støder også løbende på

alternative rollemodeller gennem deres studie, eksempelvis i 6-ugers blokken

”Organisation”, ligesom vores arbejde med utraditionelle praktiksteder er med til at

fremme dette fokus.



Aftagerpanelet anbefaler, at KA også kigger på muligheden for at udbyde efter-

/videreuddannelse inden for FN’s bæredygtighedsmål, som KA har arbejdet målrettet med de

seneste år.

Fagleder: I sommeren 2019 udbydes der for første gange en række EVU-kurser under

fællestitlen ”KADK Summer Academy”. En række af disse kurser vil arbejde direkte med

FN’s bæredygtighedsmål. Målene kommer også til at spille en væsentlig rolle i andre

fremtidige EVU-initiativer, men her er planlægningen ikke lige så langt p.t.

Arbejdsmarkedets blik på de digitale kompetencer og forståelser

1/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen



Aftagerpanelet anbefaler, at der etableres et styrket samarbejde med IT-universitet, som kan

foregå på forskellige niveauer, men som på sigt kan have samme tyngde som samarbejdet med

CBS.

Fagleder: Vi forventer os meget af samarbejdet med CBS og håber, det kan danne model

for andre lignende samarbejder, herunder med IT-universitetet. Der findes dog allerede,

på især forskningssiden, en række veletablerede, dybe samarbejder med IT-universitetet,

herunder det store EU-forskningsprojektet ”Flora Robotica: Societies of Symbiotic Robot-

Plant Bio-Hybrids as Social Architectural Artefacts” som undersøger, hvad planter og

robotter har med arkitektur at gøre.



Aftagerpanelet anbefaler, at de studerende møder de digitale fagligheder tidligt både gennem

det gode fundament, der er i CITA men også i samarbejdet med IT-universitet og andre

aktører.

Fagleder: Der arbejdes med de digitale færdigheder overalt på studiet. Senest er det som

en del af udviklingsprojekt 17: ”Erhvervskompetencer i design- og arkitektuddannelserne”

blevet besluttet, at de store it-kurser, der er en del af den tværgående bacheloruddannelse,

skal udskilles i selvstændige moduler. Det sker for at sikre en god progression og for at

kunne evaluere de studerendes kompetencer mere præcist. Indtil nu er it-undervisningen

blevet bedømt som en integreret del af den samlede undervisning, og det har til dels sløret

faget. Der arbejdes løbende med det didaktiske - hvordan underviser man bedst i de

digitale fagligheder? It-underviserne kan fortælle, at de studerende, der starter i dag, på

den ene side er digitalt indfødte, men på den anden side ofte overvurderer deres dybe,

systematiske færdigheder. For de kandidatstuderende arbejder vi mod at lave en mere

specifik it-undervisning, hvor man ikke alene fokuserer på repræsentation, men også

inddrager mere avancerede og kandidatprogram-specifikke kompetencer indenfor

eksempelvis simulering og digital fabrikation.

CITA er et digtalt fyrtårn på arkitektuddannelsen og målet er, at alle studerende på et

tidspunkt i løbet af deres bacheloruddannelse, undervises af forskere fra CITA som en del

af den tværgående undervisning.

De digitale færdigheder søges også styrket ved etablereingen af det nye KADK:LAB. Dette

projekt er nu nået til en fase med gradvis implementering. Vi ser i høj grad KADK:LAB

som et krydsfelt, der undersøger sammenhængen mellem analoge og digitale metoder.

Her skal de studerende ikke bare møde digitale modeller, de skal også møde digital

fabrikation og gerne i samarbejde med eksterne virksomheder og andre institutioner



Aftagerpanelet anbefaler, at der også arbejdes for at bringe de digitale værktøjer i brug i hele

byggeriets livscyklus, bl.a. andet ved at arbejde med at monitorere den reelle verden, altså

brugen af vores bygninger og byer.

Fagleder: Monitorering af bygninger og byer, big data og cirkulært byggeri er nye og

meget aktuelle emner, som i stigende grad integreres i undervisningen. Der arbejdes med

brugen af digitale værktøjer til monitorering af bygninger og byers performance på

programmer som Bosætning, Økologi og Tektonik (BØT) og Architecture and Extreme

Environments (AEE). Der arbejdes også med 3D digitale scanningsværktøjer på

Kulturarv, Transformation og Restaurering (KTR) og big data på Urbanism & Societal

2/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

Change (USC). Vi har stor fokus på dette område, da den teknologiske udvikling går meget

hurtigt.

Arkitektens rolle: Kandidaternes kompetencebredde i arbejdsmarkedet. Praktikfokus

samt rådgivning om udviklingsprojekter, særligt projekt 17: Erhvervskompetencer i

design og arkitektuddannelserne, og projekt 18: Omsætning af faglighed til

beskæftigelse. Uddybning af betydning af FN’s bæredygtighedsmål



Aftagerpanelet anbefaler, at det skal være et bredt arbejdsmarked. At praktikpladserne skal

afspejle det reelle arbejdsmarked med cirka 1/3 på arkitektvirksomheder, 1/3 på kommunale

arbejdspladser og 1/3 i andre virksomheder.

Fagleder: Der er fokus på, at der skal være praktikpladser til et bredt arbejdsmarked,

blandt andet via udarbejdelse af institutspecifikke lister med faste samarbejdspartnere.

Der er stadig en overvægt af praktik på arkitektvirksomheder, men det går den rigtige vej.

Fra næste år er der obligatorisk praktik for alle studerende.



Aftagerpaneler vil gerne følge en hurtig evaluering/læring af at være i praktik på 6. semester.

Fagleder: Der vil være løbende årlig tilbagemelding om praktik til aftagerpanelet.



Aftagerpanelet anbefaler, at tværfagligheden skal sikres, så uddannelsen bindes sammen med

erhvervet. Fag med kontakt til CBS, DTU m.fl. skal synliggøres. Samtidig er det vigtigt at

fastholde og udvikle tværgående initiativer som onsdagsrækken (en serie af forelæsninger, der

ligger om onsdagen) og faget ”arkitekturhistorie”.

Fagleder: Dette sker allerede i vidt omfang. Det nye samarbejde med CBS blev bredt

annonceret, og det har ikke været et problem at få studerende fra hverken KADK eller

CBS. Onsdagsrækken, den store forelæsningsrække som over en 2-årig cyklus

introducerer til arkitekturhistorien, er velbesøgt med flere hundrede deltagere hver gang,

heraf også mange eksterne. Herudover kan man også pege på eksempelvis den

internationale forelæsningsrække, hvor topnavne fra hele verdenen forelæser 5-7 gange

årligt.



Aftagerpanelet anbefaler, at dimittenderne skal være kompetencebevidste, bruge deres

netværk og søge bredt. De skal have viden om den virksomhed, de søger job hos. De skal være

bevidste om, at de har særdeles gode kompetencer inden for analyse og projektledelse, og de

skal være bedre til at sælge sig selv.

Fagleder: Vi har i de sidste år arbejdet meget målrettet med netop disse færdigheder, ikke

mindst via en række kurser for studerende på det sidste år af deres kandidatuddannelse.

Udviklingsprojekt 18: ”Omsætning af faglighed til beskæftigelse” arbejder videre med at

fokusere på initiativer, der har direkte indflydelse på en succesfuld overgang til

arbejdsmarkedet herunder kompetence- og målafklaring, bevidsthed om bredden på

arbejdsmarkedet, karrierebevidsthed, øgede formidlingskompetencer, netværksdannelse

og forståelse for brug af netværk m.v.



Aftagerpanelet anbefaler, at man fortsætter arbejdet med FN-målene, men at man samtidigt

forholder sig kritisk til målene, og til hvordan, man som arkitekt, kan bidrage.

3/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

Fagleder: Der arbejdes fortsat meget aktivt med målene. Oprindeligt var det planlagt, at

denne satsning sluttede med udgangen af 2019, men Strategisk Ledelse har i slutningen af

2018 besluttet at genstarte udviklingsprojekt 7: ”FN tema” for at man kan drøfte, hvordan

FN-målene kan bruges aktivt efter 2019. Indtil nu har der været meget fokus på især

afgangsprojekter, men fremover er planen, at FN-målene integreres endnu dybere i

uddannelsen fra start til slut. KADK oplever en meget stor interesse for dette område,

både fordi vi har været tidligt ude i forhold til andre spillere, men også fordi fokuseringen

på ”løsninger” resonerer i samfundet omkring os. Der bliver skrevet mange rapporter,

men der sker noget helt andet, når vores studerende viser eksempler på løsninger - det

sætter samtalen i gang.

Drøftelse: Hvad sker der, når/hvis vi mangler arkitekter og designere



Aftagerpanelet anbefaler, at situationen følges tæt og sammenstilles med en mulig økonomisk

nedgang, og hvad det betyder for arbejdsmarkedet.

Fagleder: KADK følger udviklingen i arbejdsløshed blandet dimittenderne nøje. De

seneste offentliggjorte data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (oktober 2018)

viser, at ledigheden blandt arkitekter fra KADKs dimittendårgang 2015 to år (4.-7. kvartal)

efter endt uddannelse er på 9 %, svarende til kun omkring 19 fuldtidsledige personer.

Opgørelsen viser også, at ledigheden har været faldende trods et stigende antal

færdiguddannede kandidater.

Selvom der i øjeblikket er højkonjunktur i arkitektbranchen, tyder meget på, at der på

længere sigt vil opstå mangel på arkitekter, hvis man fastholder det nuværende lavere

indtag.

KADK har sammen med Arkitektskolen Aarhus taget initiativ til at indhente yderligere

data for at kunne kvalificere diskussionen om en eventuel fremtidig mangel. Der er i øvrigt

tæt kontakt til branchen, herunder Arkitektforeningen, FAOD og Danske Ark som alle

deler bekymringen for, at der på sigt kommer til at mangle arkitekter.

4/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Danmark

Tlf. 4170 1500

Fax 4170 1515

[email protected]

21/01 2019

Journalnr.:

Enhed:

Initialer: msv

Afrapportering

Kunstakademiets Designskoles aftagerpanel 2018

Malene Sihm-Vejlsgaard, formand for Kunstakademiets Designskoles aftagerpanel

Medlemmerne af Kunstakademiets Designskoles Aftagerpanel (KDA) er:

•

Malene Sihm Vejlsgaard (formand), cand.merc., international brand konsulent. Repræsenterer

kreativitetens forretningsmæssige betydning for udvikling af virksomheder og produkter, samt det

internationale perspektiv.

Vinay Venkatraman, CEO og stifter af Leapcraft (Big data driven innovation consultancy) og co-

founder af CIID Copenhagen Institute of Interaction Design. Repræsenterer design, innovation,

interaktion og digitalisering, også internationalt.

Niels Bastrup, Creative Director for Royal Copenhagen. Repræsenterer design, ledelse og

producentniveauet samt luxury og fashion industrien også fra et internationalt perspektiv.

Rasmus Drucker Ibfelt, Co-founder, Creative Director, Partner e-Types og Playtype.

Repræsenterer markedet inden for designrådgivning, identitetsudvikling og digitalt design.

Morten Dybro, Salgs- og udviklingschef for Dansk Mode og Textil. Repræsenterer vinkler fra

branche- og arbejdsgiverorganisationer samt netværk.

Frederikke Hviid, modedesigner fra KADK, ejer af APOF (a piece of favorite). Repræsenterer

iværksættere og nye forretningsmodeller inden for mode internationalt og digitalt (tiltrådt oktober

2018).

Astrid Krogh, designer med en stor portefølje af kunstneriske udsmykningsprojekter på et bredt

internationalt marked. Repræsenterer det internationale marked for kunsthåndværk og design på

højt niveau (tiltrådt oktober 2018).

Ulla Sommerfeldt, CEO for EGGS Design, tech-entusiast, entreprenør og leder med stor erfaring

med et bredt internationalt marked for design med digitalt, produkt og service design.

Repræsenterer dette samt et stærkt entreprenør perspektiv på designuddannelsen (tiltrådt oktober

2018).

I 2018 har der været afholdt 3 møder i KDA: 10. januar, 28. juni og 2. november.

Målene opsat for Aftagerpanelets arbejde i 2017 blev fastholdt for arbejdet i 2018, og aktiviteter og resultater er

løbende blevet evalueret og diskuteret med disse mål in mente:

Fokus vil være på faglige ambitioner og sigte mod højere kvalitet; en mere elitær og konkurrencepræget kultur,

og et internationalt udsyn, som sætter fart på innovation og tilpasning til de krav og ønsker, der stilles blandt

aftagere herunder erhvervslivet, det offentlige, samt start-up miljøerne.

1) Dimittendledighed. Fokus vil være rettet på at støtte skolen i at identificere både kortsigtede og langsigtede

tiltag for at få de studerende i arbejde tidligere.

2) Praktikordning og erhvervsforankring. Fokus vil være rettet mod en tættere relation til erhverv og praksis.

Herunder drøftelse af mulighed for obligatorisk praktik.

3) De studerendes teknologikompetencer. Fokus vil være rettet på uddannelsens relevans generelt for

1/3

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

arbejdsmarkedet og specifikt i forhold til deres teknologiske forståelse.

4) Et rebranded KADK med styrket synlighed. Fokus på at give omverdenen en forståelse af skolens kvalitet og

identitet, samt bredden i det reelle arbejdsmarked for designere.

5) Netværk. Fokus på at skabe og bruge netværk offline og online til offentlige og private interessenter, andre

uddannelsesinstitutioner, nationalt og internationalt mv.

6) Præsentation af institutter.

Generelt

Helt overordnet ser Aftagerpanelet med stor tilfredshed, at skolen har udvist rettidig omhu samt modighed, og

iværksat flere nye innovative og interessante tiltag og succesfuldt formået at hæve de faglige ambitioner og sigte

mod højere kvalitet. Dette kommer klart til udtryk i et stærkere fremtidssikret produkt, en klarere struktur og en

spændende innovationskraft, f.eks. er arbejdet med FN-målene implementeret i undervisning. Dette til trods for og

samtidigt med, at der har været krav til skolen om betydelige nedskæringer og følgelige omstruktureringer,

forandringer og afskedigelser.

Aftagerpanelet oplever, at det er blevet konstruktivt og aktivt brugt som sparringspartnere til støtte på sidelinjen i

diskussion af udfordringerne og i at sikre kvalitet og relevans i forhold til, hvad der forventes i det fremtidige

arbejdsmarked.

Ad. 1)

Den aktuelle dimittendledighed følges nøje af KADK, som ud over opgørelser fra Ministeriet også selv

gennemfører analyser og beskæftigelsesundersøgelser, som deles og drøftes med Aftagerpanelet.

Den overordnede konklusion på udviklingen af dimittendledigheden er:

•

at den i %-tal desværre stadig er høj (over

25%)

også efter et år (over 20%). Dog er det faktiske antal ledige

personer håndgribeligt, og ifald 10-14 designdimmitender blev ansat, var KADK på niveau med benchmark

på 5-8%.

•

at der ses en positiv udvikling med faldende ledighed. Ledigheden forventes at falde yderligere i de

kommende år som effekt at regeringens dimensionering og den totale reduktion i antallet af optagne på

bacheloruddannelsen med 30%.

Aftagerpanelet har dog sat spørgsmålstegn ved realiteten af de så høje ledighedstal, idet

•

der i nogle områder af designbranchen er et ureguleret arbejdsmarked, hvor man for at få en stilling som

nyuddannet skal være villig til at arbejde for en meget lav løn i et praktiklignende forløb, førend man

eventuelt kan blive ansat. En sådan model er velkendt fra andre lande i Europa, som konkurrerer med de

danske arbejdsgiver.

•

tal på ansættelser af kandidater uden for Danmark ikke er tilgængelige og ikke medregnes i statistikkerne.

Således mener Aftagerpanelet ikke at tallene retfærdiggør det fulde billede af dimittendernes beskæftigelse,

især fordi det er meget attraktivt for de danske designere at starte i et internationalt job, og fordi design i

modsætning til så mange andre uddannelser er et internationalt fagområde.

Ad. 2)

Erhvervssamarbejderne i uddannelsens forløb er helt generelt blevet styrket betydeligt. Alle programmer har

eksterne partnere knyttet til en del af aktiviteterne, og de studerendes netværk er blevet stykret bl.a. gennem det

strategiske udviklingsprojekt 2017-18 ’Erhvervskompetencer i designuddannelsen’, som bl.a. vil indføre et helt

semesters obligatorisk praktik på 6. Semester af bacheloruddannelsen. Sidstnævnte var et helt konkret mål for

Aftagerpanelet fastsat i 2017.

Ad. 3)

Det øgede antal undervisningstimer til IT-undervisning, som blev allokeret sidste år, ser ud til at give effekt, idet

teknologi nu er et naturligt værktøj i uddannelsen og benyttes som en mulighed for de klassiske designområder til

at udvikle koncepter, produktion og distribution af designløsninger på en relevant måde. Endvidere er der i

2/3

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

bacheloruddannelsen etableret et nyt undervisningsmodul for teknologi. Anbefalingerne fra Aftagerpanelet er at

fortsætte denne integration af teknologi i uddannelsen, og sikre at fremtidens designere har stor teknologiske

forståelse og kan forholde sig åbent, kritisk og kreativt til, hvor og hvordan teknologi kan bidrage til fremtidige

designløsninger. Allerhelst at de ikke alene holder sig a jour med teknologiudviklingen men er på forkant med

udviklingen.

Ad. 4)

Hvad angår KADK-brandet, oplever Aftagerpanelet, at der er behov for større synlighed også for at støtte KADK-

kandidaterne i deres konkurrence på arbejdsmarkedet; Dels har KADK flyttet sig over de sidste par år, og

markedet for designere i Danmark og internationalt er blevet mindre gennemskueligt med nye uddannelser og

typer af designere. Aftagerpanelet opfordrer til, at KADK’s ’uniqueness’ kommunikeres kraftigere med en

relevant og autentisk kerne, høj faglighed med et kunstnerisk, kreativt afsæt, støttet af tidsvarende tilpasninger og

tætte relationer til erhvervslivet. I disse diskussioner understreges netop det håndværksmæssige som yderst vigtigt

at holde fast i.

Aftagerpanelet har udtrykt bekymring for, at reduktionen i antallet af KADK designkandidater vil føre til en

mangel på højt kvalificerede designere, hvilket vil kunne få konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne. Netop

design og brug af designprocessen er en relevant og værdifuld differentiering, hvor KADK er med til at levere

højeste faglighed og kunstnerisk indhold i Danmark.

Ad. 5)

Igen i år har et gennemgående tema på møderne været idéer til at støtte skolen og udnytte eksisterende netværk til

virksomheder og organisationer, hvilket også ses implementeret, f.eks. er der i år etableret nye interessante

samarbejder herunder FN-byen i København, Naturfredningsforeningen, HAY og Balenciaga-musset. På

opfordring af Aftagerpanelet om et langt sejt træk efter en tid med stor turbulens og omstilling, har KADK

etableret en langsigtet strategi, og sikrer således kontinuitet og gennemslagskraft til fordel for skabelse af mange

sporadiske nye initiativer.

Ad. 6)

Aftagerpanelet er igen i år blevet inviteret til aktiv deltagelse i forskellige events herunder Dimissionen og en

VIP-præsentation af afgangsudstillingen, hvor tre afgængere præsenterede deres afgangsprojekter for panelet og

samtidigt reflekterede over deres uddannelse og vision for fremtiden. Efterfølgende gik panelet direkte i dialog

med de nyuddannede designere og fik førstehånds input om kandidaternes vurdering af indholdet i

designuddannelsen og hvordan overgangen fra studie til job kunne gøres stærkere.

I år er Aftagerpanelet blevet præsenteret for og mødt Institut for Arkitektur og Design.

Mål for Aftagerpanelet i 2019 vil blive fastlagt på det første møde i 2019.

Malene Sihm Vejlsgaard | Formand for Kunstakademiets Designskoles Aftagerpanel

3/3

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Danmark

Tlf. 4170 1500

Fax 4170 1515

[email protected]

28/1 2019

Journalnr.:

Enhed:KD

Initialer magg

Designskolens Aftagerpanel

Fagleders opfølgning på aftagerpanelets afrapportering 2018

Som en overordnet opfølgning på arbejdet i Designskolens Aftagerpanel i 2018 vil jeg

gerne fremhæve, at panelet er en vigtig faglig sparringspartner for

designuddannelsen og at panelet har i gennem de seneste år, med de store

forandringer og justeringer der er gennemført på designuddannelsen, givet et stærkt

og inspirerende fagligt modspil i videreudviklingen af uddannelsen.

Da aftagerpanelets medlemmer er travle folk har det ind imellem være svært at

mønstre alle til de planlagte møder. Et medlem træder derfor ud ved udgangen af

2018 pga. travlhed og vi har i fået tre nye medlemmer med i panelet så vi nu er

fuldtallige. De nye medlemmer er valgt strategisk så de supplere fagligt de

medlemmer der sidder i panelet, på den måde får vi med de tre nye medlemmer får

et breder faglige perspektiv på designbranchen.

I løbet 2018 har der været afholdt 3 møder i aftagerpanelet: 10. januar, 28. juni og 2.

november. Møderne har været præget af stor fælles interesse og gensidig sparring i

forhold til at styrke og videreudvikle designuddannelsen, med særligt fokus på

konsolidering af de mange store forandringer der var i 2017 samt fokusere på

arbejdsmarkedet og beskæftigelsessituationen for designere.

I 2018 har fundamentet i udviklingen af designuddannelsen været ”Handlingsplan

for et Nyt Fokuseret KADK”

som blev indført i 2016. Handlingsplanen skal sikre, at

vi når den 30% dimensionering af design-og arkitektuddannelsen som skal være

gennemføre i 2023, samtidigt med at vi fortsat sikre høj uddannelseskvalitet,

videreudviklingen af uddannelserne og fokusere på at designkandidaterne fra KADK

kommer hurtigere i relevant beskæftigelse.

Handlingsplanen består dels af en ny plan for institut-og programstruktur som blev

igangsat ved studieårets start 2016/17 og en række strategiske udviklingsprojekter.

De udviklingsprojekter der direkte vedrører designuddannelsens indhold er;

”Erhvervskompetencer

i design- og arkitektuddannelsen”,

”Omsætning

af faglighed

til beskæftigelse

og ”KADK:LAB-

fra Vision til handling”.

Aftagerpanelets fokus i 2018 har været tæt forbundet med målene i Handlingsplanen

og det er særligt igennem de strategiske udviklingsprojekter at videreudviklingen af

uddannelsen er foregået herunder den praktiske udmøntning af aftagerpanelets

anbefalinger og fokuspunkter.

1/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Konsolideringen af ny institut-og programstruktur

Den nye institut-og programstruktur blev igangsat september 2017. I 2018 har der

været fokus på at afslutte og udfase de programmer der ikke skal fortsætte og at

konsolidere de to institutter og de nye bredere programmer. På Institut for

Bygningskunst og Design er der som noget nyt igangsat et nyt fælles

kandidatprogram ”Strategic Design and Entrepreneurship” i samarbejde med CBS.

Her bliver arkitekter, designere og CBS-studerende uddannet i det sammen faglige

miljø. Målet er at uddanne kandidater der har kompetencer indenfor arkitektur eller

design og forretning så de fx alene eller sammen kan starte egen virksomhed. På

Institut for Visuelt Design er der blevet ansat en ny Institutleder der har en stærk

teknologisk profil og erfaring som iværksætter.

Praktikordning, erhvervsforankring og teknologikompetencer

For at sikre kvaliteten i uddannelsen og relevansen af KADK’s designkandidater på et

bredt arbejdsmarked for designere er der gennem projektet ”Erhvervskompetencer

design- og arkitektuddannelserne” blevet

udarbejdet konkrete

studieordningsændringsforslag, som skal styrke de

erhvervsrettede, metodiske og

teknologiske elementer i designuddannelsen. Der er konkret planlagt

justeringer og

nye læringsmål bl.a. indenfor ny teknologi på bacheloruddannelserne, 30 ECTS

obligatorisk praktik som placeres på 6. semester og systematisk progressionen

indenfor de tre områder igennem hele BA-uddannelsen. Det vil resultere i, at de

studerendes kompetencer indenfor de

erhvervsrettede, metodiske og teknologiske

kompetencer generelt styrkes og at alle studerende får erfaring fra praksis og et

netværk i branchen, i løbet af bacheloruddannelsen. Vi forventer også at det vil fører

til en mere målrettet kandidatuddannelse, når alle har erfaringen fra praksis, og at

kandidaterne bliver mere efterspurgt på arbejdsmarkedet med de skærpede

kompetencer, og at vi på den måde gør overgangen fra studie til beskæftigelse mere

glidende.

I projektet

”KADK:LAB-fra vision til handling”

er alle KADK’s i alt 15

specialværksteder og laboratorier samlet til et nyt tværfagligt kraftcenter med en ny

fælles leder. Målet med KADK:LAB er at udnytte synergien imellem værksteder og

Lab’s, løfte teknologiniveauet generelt i uddannelsen, være en tværfaglig platform for

forskning og kunstnerisk udvikling og fungere som en attraktiv platform for

samarbejdet med eksterne erhvervspartnere.

Arbejdsmarkedet for designere og dimittendledighed

Aftagerpanelet bemærker at arbejdsmarkedet for designere nogle steder er

ureguleret, har en tradition for gratisarbejde, lige som andre kunstneriske og

kreative erhverv. Problematikken har været drøftet på aftagerpanelets møder, og

panelet er enige om, at det er ikke en problematik KADK kan løfte alene, den skal

løftes i samarbejde med hele branchen. Vi adressere bl.a. udfordringen ved at sikre

at alle kandidater har både generelle og dybe faglige kompetencer og derfor kan

arbejde på et bredt arbejdsmarked for designere. I løbet af de seneste 10 år er

antallet af beskæftigede indenfor netop det brede arbejdsmarked for designere steget

væsentligt, det åbner nye muligheder for designkandidaterne som vi skal høste. Der

2/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

ud over har vi iværksat flere initiativer som sætter målrettet fokus på overgangen

mellem studie og beskæftigelse.

I udviklingsprojektet: ”Omsætning

af faglighed til beskæftigelse”

er der igangsat

udviklingen af et KADK-karriereforløb der fremadrettet skal indlejres systematisk

som en obligatorisk del af designuddannelsen. Målet er at understøtte de studerende

løbende modning af mål med uddannelsen i forhold til beskæftigelse og karrierevej

ligesom det skal inspirere til, hvordan de kan sætte deres kompetencer i spil på et

bredt arbejdsmarked for designere.

Dimittendarbejdsløsheden for designere er den største trussel for

designuddannelsen i øjeblikket og årsagen til den dimensionering af

designuddannelsen vi er i gang med at indfase. Hvis ikke ledighedstallene forbedres,

risikerer vi yderligere dimensionering i fremtiden. Vi kan ikke komme uden om, at

dimittendledigheden for designere overstiger gennemsnittet for alle videregående

uddannelser, som er på 9 %. Men samtidig må vi holde fast i, at det er meget små

absolutte tal af ledige designere, vi har at gøre med. KADK’s egne analyser viser også,

at hvis den nuværende efterspørgsel på designere forbliver status quo, vil der når

dimensioneringen er fuldt indfaset i 2023 være bekymring for, hvorvidt der kommer

til at mangle kvalificerede designere. Sammen med initiativerne for at målrette de

studerendes kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet, vi allerede har taget og

endnu har i støbeskeen, er vi målrettet på vej til at reducere dimittendledigheden

betragteligt.

En anden problematik i forhold til beskæftigelsessituationen for designere er, at de

er meget lavt lønnede. Når man sammenligner med de øvrige akademikere ligger

designkandidaterne absolut lavest. Det hænger formodentligt sammen med at

designere har mange flere selvstændige end de øvrige grupper, men også flere ledige

end andre uddannelsesgrupper. Især selvstændige designere tjener meget lidt og

forskellen på lønindtægt og erhvervsindtægt er stor. Her har vi ligeledes taget flere

initiativer, både i forhold til generelt at styrke de designstuderendes

erhvervsrettede

kompetencer bl.a. forretningsforståelsen igennem uddannelsen, men også igennem

det fælles kandidatprogram ”Strategic Design and Entrepreneurship” hvor de

studerende der ønsker at blive selvstændige kan blive rustet til det.

Udvikle KADK’s identitet eksternt

Aftagerpanelet har i flere år ment at der er stærkt behov for at fokuserer på brandet

KADK. Panelet mener at institutionen og uddannelserne har flyttet sig og der er

behov for endnu mere synlighed og kommunikation om, hvad KADK står for i dag og

hvad designkandidaterne kan. Ultimo 2018 er der igangsat en proces der skal føre

frem til en ny visuel identitet for KADK. Første skridt er at se på brandhierarkiet.

Derefter skal der udvikles en ny visuel identitet. Processen forventes at være

gennemført primo 2020.

Kvalitet i uddannelsen

På det årlige ’KADK sneak-peak’ den 28. juni deltog aftagerpanelet.

’Sneak peak’ der er et særligt netværksarrangement for design- og

arkitektbrancherne med en unik mulighed for at møde årets dimittender og at

besøge afgangsudstillingen, inden åbningen. Inden det officielle arrangement blev

3/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

der afholdt et aftagerpanelmøde hvor panelet mødte tre af årets design dimittender.

De fortalte om deres uddannelse og deres afgangsprojekt. De havde særligt fokus på

at reflektere over hvad de havde lært igennem deres studie på KADK, hvad deres

drøm for fremtidige beskæftigelse var og hvad deres første skridt hen imod den drøm

var. Mødet gav et unikt indblik uddannelsens faglige niveau, de studerendes

kompetencer og deres tanker og drømme for fremtiden. Mødet blev en god

anledning for aftagerpanelet, til at give meget konkret sparring til de tre dimittender

og drøfte, hvordan KADK endnu bedre kan understøtte dimittenderne overgang fra

studie til beskæftigelse.

18.01.2019

Mathilde Aggebo

4/4

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udkast til rapport fra Konservatorskolens aftagerpanel 2018

Aftagerpanelets sammensætning m.v.

Formand Michael Højlund Rasmussen, ledende konservator, Konserveringscenter Vest til 1/8 2018 herefter

konservator ved Konserveringscenter Vejle efter fusion af de to virksomheder

Dagmar Warming, direktør, Ribe Kunstmuseum

Andreas Grinde, samlingschef, De Danske Kongers Kronologiske Samling Rosenborg og Amalienborg

Maria Louise Jacobsen, museumschef, København Museum

Rikke Bjarnhof, chef ved Bevaring og Naturvidenskab, Nationalmuseet til 25. juni 2018, herefter fagleder på

Konservatorskolen, KADK

Elisabeth Gram Christensen, General Manager, Fine Art, Møbeltransport Danmark 2018

Rikke Bjar hof skiftede i periode ”positio ” i pa elet, da hu i løbet

af sommeren blev udnævnt til ny fag-

leder på Konservatorskolen. Som nyt medlem af panelet udpegedes Elisabeth Gram Christensen som ind-

trådte ved sidste møde i året.

Ved en fejl har det vist sig, at formandens periode allerede udløb primo 2017, og han blev derfor genbeskik-

ket so for a d efter aftale ed KADK’s bestyrelsesfor a d for e d u e års periode at reg e fra de

oprindelige beskikkelse i 2013 (afbeskikning senest 20/2 2021).

Behandling af de to evalueringsrapporter

–

anbefaling til faglederen

led i KADK’s

akkreditering blev der udarbejdet to rapporter om Konservatorskolen, som har været be-

handlet i aftagerpanelet i 2018. Den første rapport var en dimittendrapport baseret på interviews med di-

mittenderne fra to årgange (2010 og 2014). Panelet var interesseret i at se, hvordan dimittendernes ople-

velser af uddannelsens relevans korresponderede med panelets. Der var en del positive og enkelte kritiske

forhold, som faldt sammen med panelets iagttagelser, men generelt viste det sig vanskeligt at agere på

konklusionerne, da flere af de nævnte forhold i mellemtiden var blevet adresseret af skolens ledelse.

Den anden rapport var en ekstern evalueringsrapport af det samlede program for de 5 uddannelsesretnin-

ger på Konservatorskolen udarbejdet af en ekstern arbejdsgruppe bl.a. med deltagelse fra en udenlandsk

konservatoruddannelse. Rapporten var generelt meget positiv i vurderingen af Konservatorskolens resulta-

ter, men den havde også en række kritiske bemærkninger til prioriteringer og struktur. Den indeholdt flere

anbefalinger og de mest relevante af disse blev gennemgået af formanden sammen den nytiltrådte fagle-

der, Rikke Bjarnhof. Efter en drøftelse i det samlede panel kunne panelet fuldt ud tilslutte sig de foreslåede

anbefalinger, der primært gik på at vende tilbage til et 2-årigt optag, en styrkelse af kandidatdelen samt en

mere praktisk udnyttelse af ressourcerne i planlægningen af de fælles kurser. Det var en kortfattet men

meget konkret rapport, hvor man er lykkedes med at få et billede af nogle af konservatorskolens struktu-

relle udfordringer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Diskussion af fagleder Rikke Bjarnhofs oplæg til ny uddannelsesstruktur

–

anbefaling af hele forandringspro-

cessen

Fagleder fremlagde i anden halvdel af året status for Konservatorskolens udflytning til Holmen i 2021/22.

Flytningen af skolen til Kunstakademiets øvrige skoler på Holmen ser aftagerpanelet som et helt nødvendigt

skridt, der bør fremmes hurtigt. Aftagerpanelet ser store muligheder i udsigten til udnyttelse af de syner-

gier, der ligger i samarbejdsmuligheder og fælles undervisning med de øvrige skoler, der skal sikre en bedre

implementering af fusionen af KADK.

Fagleder fremlagde derudover et oplæg til en forandringsproces for at fremtidssikre skolens uddannelses-

udbud gennem en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og for at justere dimittenders kompetencer til

et bredere arbejdsmarked. Oplægget, som inddrager medarbejdere, studerende og aftagerpanelet, munder

ud i nye studieordninger for uddannelserne.

Nedlæggelsen af Monumental bachelor-programmet og uddelegeringen af programmets faglige materiale-

områder til 3 andre programmer ser panelet som en kærkommen lejlighed til at samle flere kompetencer

på nogle af de smalle programmer og derved gøre dimittenderne mere attraktive for aftagerne. Mange af

dimittenderne fra M-programmet har i perioder haft svært ved at finde ansættelse og har for en stor del

arbejdet free lance.

Med udvidelsen af Monumental programmets fagområder, indførelse af obligatorisk praktikforløb på ba-

chelordelen og øgning af omfanget af præventiv konservering, vil flere fagspecifikke moduler flyttes over på

kandidatdelen.

Det hyppigere optag hvert 2. år - fra tidligere hvert 3. år - opbygger studiemiljøer og de studerendes faglige

netværk. Studiemiljøerne forventes forstærket yderligere ved flytning af Konservatorskolen til Holmen.

Derudover skal det 2-årige optag bibringe mere kritisk masse til kandidatuddannelsens holdstørrelser og

modvirke det alt for lille optag på kandidaten hvert 3. år. Der lægges op til større mulighed for, at de stude-

rende kan tage supplerende kurser på andre uddannelsesinstitutioner, ligesom underviserstabens kompe-

tencer skal benyttes mere på tværs af programmerne og i fællesundervisningen.

Studerende på kandidatuddannelsen vil enten kunne specialisere sig i fagspecifikke fagområder, bliver

mere akademiske generalister, fokusere på en forskningskarriere eller stile mod ledelsesvejen. Dermed vil

dimittender kunne gå bredere ind på arbejdsmarkedet i kultur- og natursektoren, samt erhvervslivet.

Aftagerpanelet støtter denne udvikling i tillid til at efterspørgslen på kandidater vil øges med tiden. Det

skyldes, at der fremover vil blive et større behov for kandidater som er mere omstillingsegnede og i højere

grad kan arbejde selvstændigt og analytisk

–

krav som man bedre vil kunne løfte på kandidatniveau.

Generelt er aftagerpanelet meget tilfreds med oplægget til en ny organisering af optaget og programmerne

på Konservatorskolen, og ser frem til at følge udviklingen. Oplægget er udtryk for en tiltrængt forandring,

der dels skal styrke Konservatorskolens position som del af KADK og dels skal sikre fastholdelsen af kvalite-

ten i undervisningen. Omorganiseringen giver mulighed for at løse nogle af de kritikpunkter, aftagerpanelet

har spottet ved den eksisterende uddannelse.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Beskæftigelsessituationen

Da vi på nuværende tidspunkt ikke har modtaget Rektorkollegiets (RKU) årlige rapport med ledighedstal og

mulige forklaringer har vi måttet nøjes med to tabeller, der viser ledighedstallene for kandidater (der måles

ikke på bachelorer) gennem to 10-års perioder.

Se bilag: Overordnet viser Tabel A ledigheden målt i 2017 for de sidste 10 dimittend årgange (2007-2016),

mens Tabel B viser ledigheden målt i 2016 for de sidste 10 årgange (2006-2015).

Til eksempel: De største ledighedstal i opgørelsen ser vi for årgang 2015 (markeret med grønt i tabel-

lerne)

Tabel A viser hvad ledigheden er for dimittendårgang 2015, når vi måler det i 2017. Dvs. to år efter de di-

mitterede.

Tabel B viser hvad ledigheden var for dimittendårgang 2015, da vi målte det i 2016. Dvs. et år efter de di-

mitterede.

Ved at sammenholde de to tabeller kan vi således se, at da årgang 2015 havde været på arbejdsmarkedet i

et år (dvs. 2016) var deres ledighed 26,4% (jf. tabel B). Da årgang 2015 havde været på arbejdsmarkedet i

to år - altså i 2017

–

var deres ledighed faldet til 9,8% (Tabel A).

Aftagerpanelet tolker tallene således:

•

Den gennemsnitlige ledighed for de seneste 10 dimittendårgange (2016-2007) i 2017 er 8,2 %. Arki-

tekternes er til sammenligning 6,5%.

•

Den gennemsnitlige ledighed for de seneste 10 årgange er faldende fra 9,9% til 8,2%, når man kig-

ger på udviklingen fra 2016 til 2017.

•

I 2017 var ledigheden for dem, der havde været på arbejdsmarkedet et år 19,3% (årgang 2016)

–

men i 2017 var ledigheden for dem der har været på arbejdsmarkedet i to år 9,8% (årgang 2015).

Altså et fald på 9,5 %.

•

Ledighedsprocenterne ligger generelt lidt højere end tidligere for Konservatorerne. Dog værd at

bemærke, at selv om procenterne er høje, drejer det sig reelt om få ledige i nominelle tal.

•

Det fremgår ikke af de nuværende data fra RKU, hvor mange der er uddannet de forskellige dimit-

tend-år, eller hvor mange der er ledige. Egne data viser, at vi uddanner mellem 10 og 20 dimitten-

der hvert år, og at en ledighed på 20% derfor maks. drejer sig om 4-5 fuldtidsledige personer.

•

Udsvinget i antallet af dimittender fra år til år kan henføres til systemet med optag hvert 3. år. Og

at tallene for Konservatorskolens vedkommende svinger meget, da optaget af kandidater er frit

–

det betyder også at mængden af kandidatstuderende fra år til år kan svinge betydeligt.

•

Vi kan med nogenlunde sikkerhed sige, at der blandt aftagerne (typisk danske museer) på tidspunk-

tet for den statistiske opgørelse ikke var nogle strukturelle forhold, der kan forklare en tilbagehol-

denhed eller nedgang i ansættelserne

–

udover at når der ansættes bachelorer, tæller de ikke med i

statistikken. Hvilket gør det vanskeligt at følge udviklingen i behovet for konservatorer.

Af mere negative tendenser ses at:

•

Årgang 2014 havde i 2016 (Tabel B) en ledighed på 1.1%, mens den året efter i 2017 er steget til

8,9% (Markeret med gul)

Årgang 2013 har i 2016 efter tre år på arbejdsmarkedet en ledighed på 14,5%. Året efter i 2017

(dvs. efter fire år på arbejdsmarkedet) er ledighed fortsat 14% (Markeret med rødt)

Tallene for årgang 2013 tyder på, at en eller flere personer ikke er i arbejde eller at en eller flere

ikke har fuldtidsarbejde.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

En mulig forklaring her er, at der i perioden blev dimitteret et langt større antal kandidater end

sædvanligt. Der er tale om

e tilfældig ”ophob i g”,

og arbejdsmarkedet vil derfor vil være læn-

gere tid o at ”absorbere” dette overskud.

Det er derfor vigtigt, at der holdes øje med udviklingen af ledighedsprocenten

–

den skulle gerne falde set

fra et administrativt perspektiv.

Set i et bredere aftagerperspektiv skal der i idlertid også være ” ogle at

tage af” –

d.v.s. at 1- 2 ledige personer muligvis ikke er nok til at udgøre den nødvendige kritiske masse, når

der skal besættes senior- eller lederstillinger. Nogle steder i aftagerkredsen ses meget få kvalificerede ansø-

gere (særligt fra kulturhistorisk linje), hvilket kunne tyde på, at udbuddet burde være større her. Det kan

dog også være geografisk betinget. I lyset heraf og ud fra det faktum, at bachelorer spiller en rolle på ar-

bejdsmarkedet, men ikke figurer i statistikken, må vi konkludere, at den anvendte statiske opgørelse ikke er

hensigtsmæssig i vurderingen af ledigheden eller det egentlige behov for konservatorer.

Den seneste omorganisering af Konservatorskolens uddannelsesstruktur herunder det nye studieprogram

vil resultere i samme mængde dimittender på sigt, da rammen fastholdes, men det forventes, at dimitten-

der i større grad vil kunne finde ansættelse, dels fordi kompetencerne samles på færre programmer, og

dels fordi

der u i dføres ere praktik, hvorved ke dskabet til faget øges. ”Jokere ” er useer es situa-

tion, hvor man p.t. begynder at kunne mærke konsekvenserne af omprioriteringsbidraget

–

også på beva-

ringsområdet. Forhåbentligt skaber dimittendernes fokus på et bredere arbejdsmarked mulighed for at

finde jobs i sidestillede erhverv.

Derfor ser aftagerpanelet omstruktureringen af Konservatorskolens uddannelser som en positiv ændring.

Michael Højlund Rasmussen, fmd.

Ultimo December 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bilag til rapporten

–

foreløbige skemaer fra Uffe Hundrup, fung. faglig leder af Ledelsessekretariatet

Dimittendledighed i 2017 i % for årgangene 2007-16 og samlet gennemsnit

Ledighedsprocent i 2017 (Bruttoledighed)

Arkitektskolen Aarhus

Kunstakademiets Arkitektskole

Designskolen Kolding

Kunstakademiets Designskole

Kunstakademiets Konservatorskole

Kilde: DST-tal, modtaget 22. juni 2018.

2007

2,1

1,8

4,5

5,2

3,6

2008

2,4

4,7

4,6

5,8

4,0

2009

1,8

7,5

8,5

0,8

2010

2,7

6,1

7,6

2,4

2011

1,0

4,5

12,1

6,4

2,7

2012

4,9

2,7

9,9

5,7

2013

5,7

5,2

8,4

6,9

14,0

2014

4,6

5,5

8,0

17,1

8,9

2015

9,2

6,3

15,5

18,5

9,8

2016

16,0

18,2

32,1

35,6

19,3

2007-

2016 alt

5,2

6,5

11,1

13,1

8,2

Ad tabel A: Fremhævet: (med ’fed’): ledighed for 2015-kandidater

i 2017

[1]

. Fremhævet også: Tal for designledighed 1�½ år efter dimission.

Dimittendledighed i 2016 i % for årgangene 2006-15 og samlet gennemsnit

(samt fremhævet ledighed for 2014-kandidater i 2016

)

Ledighed i 2016 pr. dimittend-årgang og sam-

let for 10 år (Bruttoledighed)

Arkitektskolen Aarhus

Kunstakademiets Arkitektskole

Designskolen Kolding

Kunstakademiets Designskole

Kunstakademiets Konservatorskole

Kilde: RKU Beskæftigelsesoversigt 2017.

2006

2,4

5,2

5,7

8,5

6,4

2007

3,2

2,3

6,6

4,6

5,3

2008

3,3

4,8

3,4

7,7

6,0

2009

3,0

3,1

6,9

7,4

0,8

2010

5,0

2,9

13,3

11,8

4,0

2011

1,8

3,7

7,8

9,2

0,0

2012

6,3

5,4

7,6

4,2

2013

8,0

4,8

6,2

9,0

14,5

2014

13,7

7,5

19,9

23,8

1,1

2015

21,7

18,7

37,0

37,2

26,4

2006-2015

i alt

7,0

6,2

12,3

12,7

9,9

Ad tabel B: Fremhævet: (med ’fed’): ledighed for 2014-kandidater

i 2016

[2]

. Fremhævet også: Tal for designledighed 1�½ år efter dimission.

[1]

Ledighed i

for di itte der fra

tabel A og ledighed i

efter dimission (RKU-kriteriet for at opgøre ledighed).

[2]

Ledighed i 2017 for dimittender

fra

tabel A og ledighed i

efter dimission (RKU-kriteriet for at opgøre ledighed).

for di itte der fra

er fre hævet ’fed’ for at vise

dimittendledigheden 2. kalenderår

er fre hævet ’fed’ for at vise di itte dledighede

. kale derår

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Årsrapporter og regnskabsmæssige forklaringer 2018, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Konservatorskolen

Januar 2019

Fagleders kommentarer til aftagerpanelets årsrapport 2018

Konklusion

Aftagerpanelets fokus har i 2018 koncentreret sig om Dimittendundersøgelsen og uddannelsens

ledighedstal, De eksterne eksperters rapport i forbindelse med akkrediteringsprocessen og

Konservatorskolens nye studieordninger. Aftagerpanelet bakker overordnet op om den

udvikling som foregår på Konservatorskolen både med omstruktureringen af organisationen og

med uddannelserne og for undgå dimittendledighed.

Aftagerpanelets sammensætning

Aftagerpanelets formand er 2018 blevet genkonstituering ligesom der er sket en udskiftning af

ét af panelets medlemmer. Konservatorskolens fagleder, som deltager ved møderne, er

derudover udskiftet i årets løb.

Aftagerpanelets virke 2018

Aftagerpanelet har i 2018 behandlet og givet anbefalinger på 2 væsentlige rapporter for

Konservatorskolens virke, nemlig Dimittendledighedsrapporten og udvalgte, relevante passager

omhandlende dimittenders kompetencer i De eksterne eksperters rapport udarbejdet ifm.

KADKs akkrediteringsproces. Derudover har panelet løbende fulgt og rådgivet ifm.

forandringsprocessen Konservatorskolen og studieordningerne er gennemgået efterår 2018.

Dimittendledighedsrapportens resultater, som har aftagerpanelets bevågenhed, har været svære

at tolke med så lille en ramme for dimittender, hvor et meget lille antal dimittender giver meget

store udsving i %.

Aftagerpanelet ønsker nok beskæftigelse for dimittenderne til at uddannelsen ikke er i fare for

dimensionering, men samtidig ikke fuld beskæftigelse, da der er behov for ledige dimittender til

løbende projektansættelser, som er normen i konserveringsfaget.

I de udvalgte passager fra De eksterne eksperters rapport anerkender aftagerpanelet den ros

Konservatorskolen modtager, men bakker også op omkring de anbefalinger, som rapporten

oplister. Derfor støtter panelet op omkring tiltag i omstruktureringen af Konservatorskolens

uddannelser, der lægger sig op ad De eksterne eksperters rapports anbefalinger.

Omstruktureringen af Konservatorskolens uddannelser udmøntet i de nye studieordninger

bliver bakket op af aftagerpanelet og ligger i tråd med de ønsker for udvikling af uddannelserne

og tilpasning af dimittendernes kompetencer, som gennem årene er kommet frem i

aftagerpanelet til både de traditionelle aftagere og til et bredere arbejdsmarked.

Fagleder

Rikke Bjarnhof