Færøudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
15. november 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FÆU alm. del
Spørgsmål 5
I cirkulæreskrivelse om naturalisation § 12 er den såkaldte prinsesseregel, som fastslår,
at ansøgere, der er født i perioden 1961 til 1978 af en dansk mor, har mulighed at erhver-
ve dansk indfødsret, uafhængig af ophold her i landet. Betingelserne for dette er bl.a. en
tilknytning til Danmark og at ansøger kan føre en almindelig samtale på dansk.
Denne regel er også gældende for de personer, som er født i pågældende tidsperiode i
udlandet, som har en færøsk mor som er dansk statsborger. I disse tilfælde vil den færøs-
ke forælder snakke færøsk med sit barn og når barnet besøger på Færøerne, foregår
samtalerne på færøsk. Dette medfører, at vedkommende højst sandsynligt ikke lærer
dansk såfremt vedkommende bor i et land, hvor det ikke er almindeligt at have tilknytning
til dansk, men derimod ville vedkommende have lært færøsk og have haft tilknytning til
Færøerne.
I tilfælde af, at en person opfylder de generelle betingelserne for at få dansk statsborger-
skab undtaget at vedkommende ikke kan føre en samtale på dansk men derimod på fær-
øsk, får vedkommende ikke mulighed for at føre samtalen på færøsk, fordi reglerne bliver
fortolket efter en streng ordlydsfortolkning.
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt der har været givet undtagelser på området, hvor
personer har fået mulighed for at føre pågældende samtale på færøsk eller grønlandsk?
Kan ministeren derefter redegøre for argumenterne for, hvorfor alene det danske sprog
bliver godkendt og ikke færøsk, når der er tale om et færøsk forælder og en tilknytning til
Færøerne og ikke Danmark?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magni Arge (T).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Magni Arge
formand
1/1