Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
FÆU Alm.del Spørgsmål 12
Offentligt
2047490_0001.png
Færøudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
17. april 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FÆU alm. del
Spørgsmål 12
Hvis den eksisterende færøske retsplejelov ikke er tilstrækkeligt lovgrundlag for en aner-
kendelse af en færøsk juridisk uddannelse som adgangsgivende til advokat- og dommer-
gerningen på lige fod med uddannelser fra andre dele af det danske rige, har Justitsmini-
steriet så ikke en kærkommen anledning til at rette op på denne mangel i forbindelse
med, at et udvalg under Justitsministeriet har forberedt en ny retsplejelov for Færøerne
siden 2017?
Arbejdet er offentligt blevet omtalt som den mest omfattende retsplejereform på Færøer-
ne de sidste 30 år, så det bør være overkommeligt yderligere at foreslå de nødvendige
ændringer i retsplejelovens §§ 42 og 119 således, at de muliggør en sidestilling af en
færøsk uddannelse med den danske.
Det forekommer helt naturligt regeringen vil virke for, at sidestille en juridisk uddannelse
ved det færøske universitet med uddannelserne fra andre universiteter i det danske rige,
når man i øvrigt har tilvejebragt lovgrundlag, der muliggør anerkendelse af juridiske ud-
dannelser fra Portugal, Grækenland og Italien i relation til adgang at blive advokatfuld-
mægtige (jvf. § 135a i den danske retsplejelov).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magni Arge (T).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 2. maj 2019.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Magni Arge
formand
1/1