FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
FÆU Alm.del Bilag 5
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 31. januar 2019

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 1/2019

Emner:

•

Lagmandens nytårstale, som er blevet fremhævet som personlig og let, bar præg af, at det er

lagmandens sidste nytårstale inden et kommende lagtingsvalg, som skal afholdes senest den

31. august 2019.

I en ny meningsmåling om valg til Lagtinget fortsætter tendensen fra tidligere meningsmålin-

ger. Oppositionen står til at opnå 18 mandater, hvorimod den nuværende koalition opnår 15

mandater og således mister sit flertal, såfremt der var valg i dag.

Rigmor Dam er gået af som landsstyremedlem for kulturanliggender i forbindelse med en sag

om merforbrug til nyt uddannelsescenter.

Den politiske uro fortsætter. Kristin Michelsen er ekskluderet af Javnaðarflokkurins lagtings-

gruppe og Ruth Vang (Framsókn) er blevet væltet som formand for Finansudvalget, hvor op-

positionen nu har fået formandsposten.

Landsstyret har præsenteret en boligpakke med 200 ekstra offentlige boliger.

Nye tal viser, at eksporten af fisk i perioden januar - november 2018 er faldet med ca. 1 mia.

kr. i forhold til samme periode i 2017.

Færøerne, Norge og EU har forlænget makrelaftalen for 2014-2018 med yderligere to år,

mens der ikke er enighed mellem kyststaterne om kvotefordelingen af sild og blåhvilling.

Færøerne er klar til at indgå frihandelsaftale med Storbritannien i forbindelse med Brexit.

Hoyvíksaftalen opsagt af Færøerne.

Færøerne har fortsat den højeste erhvervsfrekvens i Europa.

Ledigheden falder fortsat og er nu nede på 1,3 pct.

H.K.H. Kronprins Frederik besøger Færøerne i forbindelse med afholdelse af Royal Run.

•

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Lagmandens nytårstale

Lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) holdt nyt-

årsaften sin årlige nytårstale

. Talen, som er blevet fremhævet

som personlig, let og abstrakt, bar præg af, at det er lagmandens

sidste nytårstale inden et kommende valg, som skal afholdes

senest den 31. august 2019.

Talen indeholdt ikke de store politiske budskaber, men lagman-

den fremhævede i flere tilfælde de gode ting, som koalitionen

har opnået. Endvidere kom lagmanden med et opråb til den en-

kelte færing om at blive bedre til at værdsætte ting, som man

ellers tager for givet. Ofte har man svært ved at lægge mærke til

alt det gode, som man ser og oplever, sagde lagmanden.

Lagmanden fremhævede endvidere, at Færøerne har forandret sig gennem de seneste år. Før be-

skrev udenlandske medier Færøerne som et fjernt og tilbagestående samfund. Det gør de ikke mere.

Udlændinge, som besøger Færøerne, forundres over, at et så lille samfund kan have så stærke og

veldrevne virksomheder og så stor en kunstnerisk og kulturel skaberlyst. Færøerne kendetegnes

endvidere ved, at husene kan stå med ulåste døre, samfundet er frit og den grundlæggende tillid er

så stor, at man nærmest ikke ser politi i gaderne. Og færingerne er stolte af deres land.

Lagmanden sluttede med at se tilbage på de snart fire år, han har været lagmand. Fire år hvor koali-

tionen ikke altid har haft fælles fodslag, og hvor de seneste år har været præget af mange uenighe-

der og konflikter. Men samtidig har der også været idealisme og den gode vilje til at gøre en forskel

– til at gøre Færøerne endnu bedre. Fremgangen er stor for tiden, der er stor befolkningsvækst og

arbejde til alle.

Efterfølgende kommenterede formændene for oppositionspartierne på lagmandens nytårstale. For-

manden for Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, mener, at lagmanden i sin tale glemmer at

se fremad, og lagmanden glemmer at nævne de ting, som ikke fungerer. Formanden for Miðflokku-

rin, Jenis av Rana, synes, at lagmanden i sin tale glemmer dem, som ikke har det godt. Langmanden

fremhæver kun alle dem, som har det godt, men glemmer de få, som ikke har det godt. Formanden

for Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen, mener, at lagmanden gennem sin tale retter en kritik mod me-

dierne for mest at lægge vægt på det negative, på det som ikke fungerer. Formanden for Sjálvst�½ri,

Jógvan Skorheim, påpegede, at lagmanden i sin tale nævner mange politiske resultater, som koaliti-

onen har opnået, men han glemmer samtidig at nævne, at flere af de mål, som koalitionen satte sig,

ikke er nået eller endeligt gennemførte.

Meningsmåling om valg til Lagtinget

Siden sidste Indberetning nr. 6/2018 er der blevet offentliggjort to meningsmålinger. Den 20. de-

cember 2018 og igen den 25. januar 2019 gennemførte Spyr.fo meningsmålinger for Portalin. 500

personer deltog i hver af undersøgelserne.

Og tendensen synes at være klar. Koalitionen (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) mister

sit flertal, hvorimod oppositionen vil komme styrket ud, såfremt der var valg nu. I den seneste me-

ningsmåling opnår koalitionen 44,5 pct. af stemmerne, svarende til 15 mandater, mens oppositionen

opnår 55,5 pct., svarende til 18 mandater. Fordelingen af mandater er den samme som ved me-

ningsmålingen fra 20. december 2018. 2 mandater er således flyttet fra koalitionen til oppositionen i

forhold til lagtingsvalget i 2015.

Lagmandens tale er i oversat form vedhæftet som bilag til denne indberetning,

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Fólkaflokkurin står til at blive det største parti og den helt store vinder af valget. I meningsmålingen

fra december opnåede partiet hele 10 mandater i Lagtinget. Javnaðarflokkurin står til at miste 2

mandater i forhold til lagtingsvalget i 2015, hvorimod Sambandsflokkurin og Tjóðveldi ligger no-

genlunde stabilt med henholdsvis 6 og 7 mandater, som er det samme antal som ved det seneste

lagtingsvalg.

Tendensen viser igen, at det er de små partier, som kan får stor betydning for muligheden for at

danne nyt landsstyre efter et kommende valg til Lagtinget. I forhold til de små partier er det værd at

bemærke, at Sjálvst�½ri i meningsmålingen fra december lå under spærregrænsen og således tabte

begge deres mandater. I den seneste meningsmåling er Sjálvst�½ri dog igen repræsenteret i Lagtinget

med 1 mandat. Både Miðflokkurin og Framsókn har ligget stabilt på hver 2 mandater gennem de

seneste meningsmålinger. Det er samme antal mandater, som de to partier opnåede ved lagtingsval-

get i 2015.

Af den seneste meningsmåling fremgår det endvidere, at 12,7 pct. af de adspurgte ikke har taget

stilling til, hvilket parti de vil stemme på. 2,4 pct. oplyste, at de ikke vil deltage i valget, ligesom 1,9

pct. oplyste, at de vil stemme blankt.

Usikkerheden i den seneste meningsmåling er oplyst til at være mellem 0,87 og 4,34 procentpoint.

Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes.

Lagtingsvalget

Spyr.fo

Gallup

Spyr.fo

Parti

Sept. 2015

Okt. 2018

Nov. 2018

Dec. 2018

Jan. 2019

Fólkaflokkurin

18,9 (6)

27,5 (9)

23,7 (8)

27,7 (10)

27,1 (9)

Sambandsflokkurin

18,7 (6)

17,3 (6)

19,0 (6)

18,0 (6)

18,6 (6)

Javnaðarflokkurin

25,1 (8)

18,7 (6)

22,9 (8)

18,8 (6)

19,3 (6)

Sjálvst�½ri

4,0 (2)

4,3 (1)

3,6 (1)

3,0 (0)

4,3 (1)

Tjóðveldi

20,7 (7)

20,8 (7)

19,3 (6)

20,2 (7)

20,1 (7)

Miðflokkurin

5,5 (2)

4,7 (2)

6,1 (2)

5,5 (2)

Framsókn

6,9 (2)

5,9 (2)

6,7 (2)

6,1 (2)

5,1 (2)

I alt

100 (33)

I forbindelse med meningsmålingen fra 25. januar 2019 blev borgerne ligeledes spurgt om, hvem de

helst så som kommende lagmand. Hele 29,7 pct. svarede, at de helst ser, at den nuværende lagmand

Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) fortsætter som lagmand. 17,9 pct. oplyste, at Jørgen Nic-

lasen (Fólkaflokkurin) burde blive den kommende lagmand, hvorimod 16,4 pct. pegede på Bárður á

Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) som kommende lagmand.

Endelig fremgår det af meningsmålingen, at hele 54,4 pct. ønsker, at lagmanden udskriver valg med

det samme, hvorimod 33,2 pct. ikke ønsker valg på nuværende tidspunkt. 12,4 pct. har ikke taget

stilling til spørgsmålet. Fra de enkelte partier ønsker kun 13 pct. fra Tjóðveldi, at der udskrives valg

nu, hvorimod henholdsvis 91 og 90 pct. fra Sjálvst�½ri og Fólkaflokkurin ønsker et valg nu.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Rigmor Dam er gået af som landsstyremedlem for kulturanliggender

Mandag den 21. januar 2019 oplyste Rigmor Dam (Javnaðarflokkurin) i

en pressemeddelelse, at hun havde bedt lagmanden om at blive fritaget

fra posten som landsstyremedlem for kulturanliggender.

Dette skete i forlængelse af, at der over en længere periode har været

rettet kritik mod landsstyremedlemmet i forbindelse med en byggesag

vedrørende opførelsen af uddannelsescentret Glasir i Tórshavn, hvor

man har samlet de gymnasiale, tekniske og handelsskolerelaterede ud-

dannelser. Uddannelsescentret er tegnet af Bjarke Ingels Group og er et

af de største byggeprojekter på Færøerne nogensinde.

Såvel overholdelse af tidsplan og budget

for byggeriet har været udfordret, men

ved skoleårets start 2018 blev uddannel-

sescentret taget i brug, selv om der endnu

var mangler ved byggeriet.

En af manglerne var et græstag, som Lag-

tinget specifikt gav en ekstrabevilling til.

Det viste sig dog senere, at pengene til

græstaget var blevet brugt til at betale

forskellige andre ekstraregninger vedrø-

rende projektet, og at man derfor ikke kunne gå i gang med opførelsen af græstaget. Endvidere viste

det sig også, at man havde overskredet budgettet med 14 mio. kr., som ikke var bevilliget.

Det er Landsstyreområdet for kulturanliggender, som ejer uddannelsescenteret, og som har ansvaret

for bevillingen. Selve byggeriet står Landsverk (Landsingeniøren) for. Landsverk er en styrelse un-

der Landsstyreområdet for trafikanliggender.

Bevillingsoverskridelsen førte den 19. december 2018 til, at direktøren for Landsverk, Ewald Kjøl-

bro, indgik en aftale med Landsstyreområdet for trafikanliggender om, at han fratrådte sin stilling

med øjebliklig virkning.

Senere samme dag blev der rejst mistillidsvotum i Lagtinget mod Rigmor Dam, da man mente, at

hun som hovedansvarlig for bevillingen havde brudt loven om landsstyremedlemmers ansvar ved

ikke at have udøvet den nødvendige finansielle styring af projektet. Selv om der også var mange

kritiske røster i koalitionen, overlevede Rigmor Dam mistillidsvotummet med 15 stemmer for, 15

stemmer imod og 3 blanke, blandt andet på baggrund af et løfte fra lagmanden om en nærmere un-

dersøgelse af sagen.

Da man i januar igen blev opmærksom på budgetoverskridelser uden materiel hjemmel, valgte

landsstyremedlemmet den 21. januar 2019 at træde tilbage ”for at skabe ro om Glasir”, som det

fremgik af pressemeddelelsen. I samme pressemeddelelse blev det oplyst, at der er tale om ubetalte

regninger for titals millioner, som der ikke tidligere er blevet oplyst om. Ifølge Landsstyreområdet

for kulturanliggender er det Landsverk, som ikke rettidigt har oplyst om regningerne, og Landsverk

anklages direkte for at have tilbageholdt oplysninger i sagen.

Det har senere vist sig, at budgetoverskridelsen, som landsstyremedlemmet henviste til, beløber sig

til knap 40 mio. kr.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Det var lagmandens løfte om en undersøgelse af sagen, og derved også af landsstyremedlemmets

embedsførelse, som i første omgang gjorde, at landsstyremedlemmet ikke blev tvunget at gå af

grundet et mistillidsvotum. Derfor henvendte lagmanden sig i starten af 2019 til Lagtingets særlige

udvalg til undersøgelser af landstyremedlemmers embedsførelse, for at få udvalget til at undersøge

sagen. Udvalget ville dog ikke tage sagen op, da embedsførelsen havde været til behandling i Lag-

tinget under mistillidsvotummet, som ikke fik flertal.

Dette førte til, at lagmanden i stedet meddelte, at han ville udarbejde et kommissorium for en advo-

katundersøgelse. 22. januar 2019, dagen efter, at landsstyremedlemmet var gået af, udtalte lagman-

den dog til færøsk radio, Kringvarp Føroya, at undersøgelsen foreløbig er udsat, mens Landsrevisi-

onen undersøger, hvorvidt der er uoverensstemmelse mellem bevilling og forbrug i forbindelse med

projektet.

23. januar 2019 meddelte formanden for udvalget af Lagtingsrevisorerne, Jónleif Johannesen (Jav-

naðarflokkurin), at Lagtingsrevisorerne har bedt Landsrevisionen om at udarbejde en fyldestgøren-

de undersøgelse af hele sagen, herunder embedsførelsen i Landsstyreområdet for kulturanliggender,

i Landsstyreområdet for trafikanliggender og i Landsverk, samt i Landsstyreområdet for finansan-

liggender. Resultatet af undersøgelsen skal foreligge om ca. to måneder.

Det er ikke første gang, at Landsrevisionen har undersøgt projektet om Glasir. I 2016 blev der også

foretaget en undersøgelse, som blev offentliggjort i januar 2017. Der påpeger Landsrevisionen, at

det kan være uheldigt, at både Landsstyreområdet for kulturanliggender og Landsstyreområdet for

trafikanliggender i praksis har ansvar i forhold til Landsverk i forbindelse med byggesagen. I rap-

porten lyder det blandt andet:

”Der kan opstå en uheldig situation, hvis Landsstyreområdet for kulturanliggender og Landsstyre-

området for trafikanliggender bliver uenige om, hvilken rolle Landsverk har, eller hvis Landsverk

ikke lever op til de forventninger, som Landstyreområdet for kulturanliggender har”.

Sagen har fået stor opmærksomhed i medierne og er aktuelt et stort samtaleemne på Færøerne.

Lagmanden har endnu ikke udnævnt et nyt landsstyremedlem for kulturanliggender og varetager

selv opgaverne på området, indtil et nyt landsstyremedlem er udnævnt. Andre uenigheder om be-

tydningsfulde poster i det politiske system kan blive afgørende for, hvilket parti der får tildelt po-

sten, jf. følgende afsnit.

Den politiske uro fortsætter. Kristin Michelsen er ekskluderet af Javnaðarflokkurins lag-

tingsgruppe og Ruth Vang (Framsókn) er blevet væltet som formand for Finansudvalget.

Mellem jul og nytår 2018 vedtog et flertal i Tvøroyrar byråd, at Kristin Michelsen, som både er

borgmester i Tvøroyrar kommune og lagtingsmedlem for Javnaðarflokkurin, må vælge mellem

borgmesterposten og sit lagtingsmandat. Flertallet i byrådet mener således ikke, at Kristin Michel-

sen fremover kan besidde posten som borgmester samtidig med, at han sidder i Lagtinget.

Kristin Michelsen har indtil videre ikke ønsket at vælge mellem sin borgmesterpost og sit lagtings-

mandat, og han har oplyst til byrådet, at han ikke ved, hvornår han svarer. Der kan gå kort tid, men

der kan også gå længere tid.

Det kommunale tilsyn i Tvøroyar kommune har den 29. januar 2019 bedt Kristin Michelsen om at

forklare, hvad der er sket, efter at byrådet har besluttet, at han skal vælge mellem borgmesterposten

og lagtingsmandatet. Det kommunale tilsyn vil også have at vide, hvis intet er sket og en forklaring

herpå.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Det fremgår af den kommunale styrelseslov, at byrådet kan vælge et andet byrådsmedlem til borg-

mester. Men denne afgørelse skal landsstyremedlemmet for indenrigsanliggender, Sirið Stenberg,

stadfæste. Sagen skal efterfølgende afprøves i retten.

Kun få dage efter Tvøroyrar byråds beslutning udsendte lagmanden, som formand for Javnaðar-

flokkurin, en pressemeddelelse om, at partiets lagtingsgruppe havde besluttet, at Kristin Michelsen

ikke længere er en del af partiets lagtingsgruppe. Endvidere fremgik det af pressemeddelelsen, at

Kristin Michelsen heller ikke vil have mulighed for at stille op for Javnaðarflokkurin til et kom-

mende lagtingsvalg.

Reaktionen kommer efter en lang periode med uro i partiet og lagtingsgruppen i forlængelse af, at

Kristin Michelsen for et år siden meddelte, at han ikke følte sig forpligtet til stemme sammen med

Javnaðarflokkurin, men ville tage personlig stilling fra sag til sag. Lagmanden udtaler samtidig, at

han som formand ikke kan acceptere Kirstin Michelsens arbejdsmetoder.

Efter at Kristin Michelsen ikke længere er en del af Javnaðarflokkurin i Lagtinget, stod det hurtigt

klart, at den nuværende formand i Lagtingets Finansudvalg, hvor Kristin Michelsen selv er medlem,

kunne miste sin formandspost, såfremt Kristin Michelsen ikke længere støttede op om formanden.

De øvrige medlemmer fra oppositionspartierne var hurtigt ude og tilkendegive, at de ønskede ud-

valget indkaldt og valg til formand på dagsordenen.

Herefter fulgte der en periode, hvor formanden for Finansudvalget, Ruth Vang (Framsókn), ikke

indkaldte til møde, hvilket betød, at alle de lovudkast, som ligger til udvalgsbehandling i Finansud-

valget, ikke blev viderebehandlet.

Først den 25. januar 2019 blev der så endelig indkaldt til det første møde i Finansudvalget i 2019.

Første punkt på dagsordenen var valg af ny formand, og det stod hurtig klart, at koalitionen, som

har mistet sit flertal i udvalget, måtte se deres formand væltet og erstattet med Bárður á Steig Niel-

sen fra Sambandsflokkurin.

Kristin Michelsen sidder endvidere selv som formand i Lagtingets Retsudvalg. Udvalget har endnu

ikke taget stilling til, om formanden skal vælges på ny.

Formanden for Framsókn, landsstyremedlem for erhvervs- og udenrigsanliggender, Poul Michelsen,

har efterfølgende udtalt til Kringvarp Føroya, at han forventer, at lagmanden holder sit ord og sam-

mensætter alle udvalg på ny, således at Ruth Vang atter bliver formand for Finansudvalget.

Ruth Vang udtaler selv til Kringvarp Føroya, at hun er meget utilfreds med situationen, og hun

konkluderer, at Javnaðarflokkurin har været en udfordring igennem hele denne valgperiode.

Lagmanden har efterfølgende udtalt til Kringvarp Føroya, at han og det øvrige landsstyre er i gang

med at lægge en kabale. Han siger videre, at der nu arbejdes med en løsning, som skal sikre, at alle

tre koalitionspartier bliver tilfredse efter den uro, som der har været den seneste tid. Der bliver ar-

bejdet med flere muligheder, og det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt at vælge alle lagtings-

udvalg på ny. Posten som landsstyremedlem for kulturanliggende skal også bemandes, udtaler lag-

manden.

Den politiske situation på Færøerne er således fortsat præget af de politiske begivenheder, og koali-

tionen, som på nuværende tidspunkt kun består af 15 medlemmer af Lagtingets i alt 33 medlemmer,

er udfordret.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Landsstyret har præsenteret en boligpakke med 200 ekstra offentlige boliger

Befolkningsvæksten, som Færøerne har oplevet de senere år, har skabt udfordringer på boligmarke-

det. Det har vist sig at være særdeles svært for førstegangskøbere at finde en bolig. Især er udfor-

dringen stor for enlige og unge familier, som vender tilbage til Færøerne efter afsluttet studie i ud-

landet. I Tórshavn og i det centrale område omkring Tórshavn viser udfordringen sig at være størst.

På denne baggrund præsenterede landsstyret i december en boligpakke, som indebærer, at der hur-

tigst muligt skal opføres 200 ekstra offentlige boliger gennem det offentligt ejede boligselskab,

Bústaðir.

Bústaðir har på nuværende tidspunkt 262 boliger til udlejning, 200 er under opførsel og 200 er plan-

lagte. De ekstra 200 boliger, som landsstyret ønsker opført, kommer således oven i de 400 boliger,

som Bústaðir på nuværende tidspunkt til dels har under opførsel og til dels har planlagt.

For at finansiere de nye boliger er det meningen, at Bústaðir får lov til at udskrive obligationer med

sikkerhed i selskabets ejendomme for 250 mio. kr. Et lovforslag, der giver hjemmel til dette, har

netop været ude i offentlig høring.

Som en del af boligpakken fremsatte landsstyret et lovforslag med henblik på at gøre det lempelige-

re for private ikke-erhvervsmæssige udlejere at langtidsudleje værelser eller lejligheder til bolig-

formål. Lovforslaget, som blev vedtaget inden jul, medfører, at de først tjente 100.000 kr. pr. år ikke

beskattes, hvorefter der finder en beskatning sted på 25 pct. af lejeindtægten over 100.000 kr. Be-

tingelsen er, at der er tale om privat ikke-erhvervsmæssig udlejning, og at udlejningsperioden skal

overstige tre måneder, ligesom der skal udlejes i henhold til lejelovens regler. Loven er i første om-

gang gældende i en forsøgsperiode på tre år. Boligejere, som udlejer gennem Airbnb, kan som ud-

gangspunkt ikke gøre brug af de lempelige regler.

I Landsstyreområdet for sociale anliggender arbejdes der med at danne en akutliste, hvor personer,

der opfylder nogle specifikke krav, kan komme på og derved få mulighed for at få tildelt en bolig.

Man er dog endnu ikke færdig med at udarbejde kravene til akutlisten.

Andre dele af boligpakken er, at det skal blive nemmere økonomisk for kommuner at opføre boliger

til ældre borgere, at de sociale myndigheder får mulighed til at henvise til private udlejere, at få

dannet et bedre statistisk overblik over boligmarkedet og at se på mulighederne for lempeligere fi-

nansieringsmuligheder til køb af boliger i yderområderne.

Landsstyret oplyser, at det aktuelle boligbehov er 600 nye boliger ud over dem, der i øjeblikket er

under opførsel. Derfor udgør de 200 ekstra boliger, som landsstyret har planlagt gennem Bústaðir,

kun en tredjedel af det akutte behov.

Nye tal viser stort fald i eksporten af fisk i 2018

Nye tal fra Hagstovan.fo (Færøernes Statistik) viser, at eksporten af fisk i perioden januar - novem-

ber 2018, både i forhold til mængde og i forhold til værdi, er faldet mærkbart i forhold til samme

periode i 2017. Værdien af eksporteret fisk er således faldet fra 7.758 mio. kr. til 6.736 mio. kr.,

svarende til et fald på ca. 1 mia. kr. eller 13 pct. I mængde er eksporten af fisk mindsket med 9 pct.

Det er særlig laks og pelagisk fisk, som der er eksporteret mindre af. Eksporten af sild, makrel og

blåhvilling er i alt 550 mio. kr. mindre end i fjor, og eksporten af laks er næsten faldet med 600

mio. kr. fra 3.572 mio. kr. til 2.980 mio. kr. Til gengæld er eksporten af torsk, sej og kuller steget

fra 1.093 mio. kr. til 1.219 mio. kr.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Færøerne, Norge og EU har forlænget makrelaftalen for 2014-2018 med yderligere to år,

mens der ikke er enighed mellem kyststaterne om kvotefordelingen af sild og blåhvilling

Kyststatsforhandlingerne om fiskeriet efter makrel, sild og blåhvilling i Nordøst Atlanten for 2019

blev afholdt i oktober-december 2018. Der er fortsat ingen aftale mellem

alle

parter om fordelingen

af alle tre arter, og der forventes et samlet fiskeri på over 100 pct. i forhold til den biologiske råd-

givning.

For makrel er Færøerne, EU og Norge blevet enige om en to-årig forlængelse af den 5-årige aftale

om kvotefordelingen, der udløb med 2018. De tre parter er også blevet enige om fastsættelse af en

TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for 2019 og fordelingen heraf. Island, Rusland og Grøn-

land er ikke med i denne aftale. Færøernes kvote er på 12,6 pct. af TAC.

Parterne er enige om fastsættelsen af TAC for sild og blåhvilling i 2019, men ikke fordelingen. Fæ-

røerne ønsker en markant større kvoteandel for sild end den i tidligere kyststatsaftale fra 2007 (5,16

pct.) og har ensidigt fastsat en kvote på 20,3 pct. af TAC. For blåhvilling har Færøerne fastsat deres

kvoteandel af TAC på samme niveau som i 2018. Udviklingen i de færøske kvoter for pelagiske

fiskearter i perioden 2017-2019 er anført i

tabel 1.

Tabel 1. Færøske kvoter for pelagiske fiskearter, 2017-2019.

Makrel

Tons

Pct. af TAC

Atlanto-Skandisk sild

Tons

Pct. af TAC

Blåhvilling

Tons

Pct. af TAC

2017

2018

2019

97.176

86.245

82.339

12,6

106.097

79.950

119.537

19,4

20,3

380.401

393.581

406.307

35,0

35,5

Bestandene af torsk og kuller i færøsk farvand udvikler sig positivt efter en årrække med væsentlig

tilbagegang. Fangsten af torsk og kuller er i 2018 steget med 50 pct. i forhold til 2017. Ifølge den

biologiske rådgivning

kan fangsten af torsk og kuller i 2019 øges yderligere i forhold til fangsten i

2017 – omkring 75 pct. for torsk og 160 pct. for kuller. Den mindre værdifulde bundfisk sej oplever

en mindre tilbagegang i både fangstmængde og bestand, men samlet set er der tale om en meget

gunstig udvikling for bundfiskearterne.

Færøerne er klar til at indgå frihandelsaftale med Storbritannien i forbindelse med Brexit

Færøerne har siden juni 2016, hvor folkeafstemningen om Brexit fandt sted, arbejdet på at indgå en

frihandelsaftale med Storbritannien.

Færøernes nuværende aftale med Storbritannien er fastsat i

frihandelsaftalen, der er indgået mellem EU og Storbritannien. En aftale som falder bort i forbindel-

se med Brexit, såfremt det ikke lykkes EU og Storbritannien at indgå en ny aftale.

Landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, oplyste i en pressemed-

delelse af 10. januar 2019, at Storbritannien og Færøerne senere på måneden ville underskrive en

frihandelsaftale gældende for de to lande. Den nye aftale tager udgangspunkt i den nuværende afta-

len med EU, og aftalen vil i høj grad være til gavn for Færøerne, som i 2016 og 2017 eksporterede

for henholdsvis 850 og 770 millioner kroner til Storbritannien, hvorimod importen de samme år er

opgjort til 169 og 284 millioner kroner.

http://www.hav.fo/index.php?option=com_content&view=article&id=787:tilmaeli-um-fiskiskapin-eftir-toski-hysu-og-

upsa-i-2019&catid=7:tidhindi&Itemid=354

Færøerne kan under anvendelse af fuldmagtsloven forhandle og indgå folkeretlige aftaler på vegne af Kongeriget

Danmark, såfremt aftalen alene vedrører Færøerne og fuldt ud angår overtagne sagsområder. Færøerne har overtaget

handelsområdet.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Hoyvíksaftalen opsagt

Som det fremgik af Indberetning nr. 6/2018 valgte et flertal i Lagtinget sidst i december 2018 at

stemme for lovforslaget om at give samtykke til, at landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsan-

liggender, Poul Michelsen kunne opsige Hoyvíkaftalen

Da det efterfølgende ikke lykkedes at indgå en aftale med Island om ændring af aftalen, valgte man

på et landsstyremøde nytårsaften at tage den endelig beslutning om at opsige Hoyvíksaftalen. Afta-

len er nu gældende i yderligere ét år.

Landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, udtalte i forbindelse med

opsigelse af aftalen til Kringvarp Føroya (Færøernes TV og Radio), at han er overbevist om, at afta-

len vil blive afløst af en ny handelsaftale mellem Island og Færøerne. En sådan aftale skal i så fald

indgås i løbet af 2019.

Færøerne har fortsat den højeste erhvervsfrekvens i Europa

Færøerne har en erhvervsfrekvens på 86,3 pct. og dermed den højeste erhvervsfrekvens i Europa.

Af de 36.500 personer på Færøerne, som er i aldersgruppen 15 til 74 år, er 31.500 personer er-

hvervsaktive. Til sammenligning findes den næsthøjeste erhvervsfrekvens i Europa i Island, hvor

den er ca. 83 pct. I Danmark er erhvervsfrekvensen pr. 3. kvartal 2018 opgjort til ca. 70 pct.

Dette fremgår af en ny opgørelse, som Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har foretaget i no-

vember 2018.

Sammenligner man denne opgørelse med opgørelsen, som blev foretaget i november 2017, og som

blev beskrevet i Indberetning nr. 2/2018, kan man se, at der også er tale om en væsentlig stigning i

erhvervsfrekvensen fra 83,2 pct. i november 2017 til 86,3 pct. i november 2018.

Fordelt på køn viser den nyeste opgørelse, at erhvervsfrekvensen for mænd i alderen 15 til 74 år er

88,2 pct. og for kvinder i samme aldersgruppe er erhvervsfrekvensen på 84,1 pct. Tallene for Island

viser en erhvervsfrekvens for mænd på 86 pct. og for kvinder på 79 pct. Således har Færøerne ikke

kun samlet en højere erhvervsfrekvens end resten af Europa, men også den højeste erhvervsfre-

kvens, når tallene bliver fordelt på køn.

Hagstova Føroya oplyser, at optællingen er foretaget i henhold til ILO-forskrifter under FN, som

sikrer, at de færøske tal er direkte sammenlignelige med tallene fra andre lande.

I nedenstående tabel kan man se en sammenligning af erhvervsfrekvensen på Færøerne, i EU og i

35 europæiske lande fordelt på køn. Tallene er fra 3. kvartal 2018 og den færøske opgørelse fra no-

vember 2018.

En frihandelsaftale fra 2005 mellem Færøerne og Island om blandt andet: Handel med varer, handel med tjenesteydel-

ser, personers bevægelighed og ret til ophold, samt bevægelighed for kapital og investeringer

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Begge køn

Mænd

Kvinder

Ledigheden falder fortsat og er nu nede på 1,3 pct.

Ledigheden på Færøerne er rekord lav. En ny opgørelse fra Hagstova Føroya (Færøernes Statistik)

viser, at den sæsonkorrigerede ledighed var 1,3 pct. i november 2018. Der var november 2018 regi-

streret 368 fuldtidsledige, som er 247 færre end i november 2017.

Som det fremgår af nedenstående figur, har ledigheden på Færøerne været støt faldende siden 2011

og er ved at være historisk lav.

Fuldtidsledige, sæsonkorrigeret i pct. fra jan. 2008 til november 2018

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Suðuroy er det område på Færøerne, som siden den store økonomiske krise i 1990’erne, især har

kæmpet med en forholdsvis stor ledighed, fraflytning og en skævfordeling i sammensætning af un-

ge og ældre i forhold til alderspyramiden. Dog ser det nu lysere ud for Suðuroy i forhold til ledig-

heden. Ifølge Hagstova Føroya var ledigheden på Suðuroy 2,2 pct. i november 2018 i forhold til 4,7

pct. i november 2017.

Der er dog fortsat en negativ befolkningsvækst på -0,5 pct. på Suðuroy i 2018 samtidig med, at der

for hele landet under et var en befolkningsvækst på 1,8 pct. og en fortsat stor nettotilflytning.

Den laveste ledighed findes generelt i områderne: Norðoyggjar, Eysturoy, Norðstreymoy og Vágar,

hvor ledigheden ligger mellem 0,6 pct. og 0,9 pct.

Den laveste ledighed findes blandt mænd i Eysturoy området, og er opgjort til 0,5 pct. Den højeste

ledighed findes derimod blandt kvinder på Suðuroy, hvor den er 2,8 pct.

Ser man på alderssammensætningen i tabellet nedenfor, findes den laveste arbejdsløshed blandt de

yngste mellem 16-24 år, hvor ledigheden er 0,8 pct. I aldersgruppen 45-54 år er ledigheden 0,9 pct.

og for aldersgruppen 25-34 år er ledigheden 1,6 pct. og den højeste blandt aldersgrupperne.

Det er værd at bemærke, at mens den samlede ledighed i aldersgruppen mellem 25-34 år er 1,6 pct.,

så er ledigheden blandt mænd i denne aldersgruppe 1,1 pct. og blandt kvinder er den 2,2 pct. En

relativ stor andel af disse kvinder er også registreret som modtagere af sociale ydelser.

Fuldtidsledige, efter alder og køn i pct.

Ikke sæsonkorrigeret, november 2018

Prosent

Mænd

2,2

Kvinder

I alt

2,5

2,0

1,6

1,5

1,2

0,9

0,7

1,1

0,9

1,4

1,1

1,5

1,1

0,9

1,3

1,0

0,8

0,5

0,0

16-24 år

Kilde:

Hagstova Føroya

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-66 år

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Indberetning nr. 1 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

H.K.H. Kronprins Frederik besøger Færøerne i forbindelse med afholdelse af Royal Run

Lørdag den 1. juni 2019 besøger H.K.H. kronprinsen igen Færøerne.

Denne gang sker det i forbindelse med afholdelse af Royal Run på Færøer-

ne, som foregår i Klaksvík.

Kronprinsen, som i august måned 2018 sammen med sin familie var på

officielt besøg på Færøerne, deltager selv i løbet på distancen 10 km.

Mange færinger har allerede tilmeldt sig løbet, som har fået stor omtale i de

færøske medier. Således er der på nuværende tidspunkt mere end 2.500

tilmeldte til Royal Run fordelt med 2.000 på 10 km og 500 på milen (1,6

km).

Lene Moyell Johansen