Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
FÆU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1955646_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 12. oktober 2018
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 5/2018
Emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Meningsmålinger om valg til Lagtinget – koalitionen står til at miste sit flertal.
Forfatningsforslaget kommer næppe i Lagtinget i indeværende lagtingsperiode.
Politisk uenighed om tunnelprojekter medfører, at landsstyremedlem Henrik Old trækker sig
som landsstyremedlem.
Landsstyret har fremsat forslag til finanslov for 2019 med et overskud på 403 mio. kr.
Debat om fortsat behov for bloktilskuddet.
Finanslovsforslaget fremsat uden flertal bag.
Kommunernes nettogæld er væk.
Færøernes Økonomiske Råd: Væksten er større end tidligere vurderet, og finanspolitikken er
konjunkturmedløbende.
Hvert femte hus på Suðuroy står tomt.
Antallet af arbejdsløse er faldet yderligere, og er nu helt nede på 1,7 pct. fuldtidsarbejdsløse.
Fangst af delfiner skaber debat både nationalt og internationalt.
Bakkafrost mister 750.000 laks og anslår, at selskabet på sigt har lidt et tab på omkring 100
mio. kr.
Airbnb på Færøerne er blevet fem gange så stort som Hotel Føroyar.
Vága lufthavn sætter ny rekord i antal rejsende, og Atlantic Airways underskriver kontrakt om
langtidsleje af endnu et fly og vinder en pris på årets Danish Travel Awards 2018.
Kronprinsfamilie på officielt besøg på Færøerne.
Justitsminister Søren Pape Poulsen og erhvervsminister Rasmus Jarlov har besøgt Færøerne.
Ben Arabo, direktør i Betri P/F, opsagt med øjeblikkelig virkning.
Meningsmålinger om valg til Lagtinget – koalitionen står til at miste sit flertal
Den 16. september og den 4. oktober 2018 blev der foretaget endnu to meningsmålinger vedr. valg
til Lagtinget. Tendensen synes klar. Fólkaflokkurin står til at blive den helt store vinder og opnår
yderligere to mandanter i forhold til sidste valg, mens Javnaðarflokkurin står til at blive valgets ta-
ber, såfremt der var valg i dag. En tendens, som man også så i meningsmålingerne fra april og maj
2018.
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1955646_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes.
Lagtingsvalget
Gallup
Lóður
Spyr.fo
Spyr.fo
Parti
Sept. 2015
Aug. 2018
Aug. 2018
Sept. 2018
Okt. 2018
Fólkaflokkurin
18,9 (6)
22,3 (7)
25,0 (8)
24,6 (8)
27,5 (9)
Sambandsflokkurin
18,7 (6)
21,1 (7)
21,7 (7)
20,4 (7)
17,3 (6)
Javnaðarflokkurin
25,1 (8)
21,0 (7)
19,2 (6)
20,5 (7)
18,7 (6)
Sjálvst�½ri
4,0 (2)
3,2 (1)
3,1 (1)
3,5 (1)
4,3 (1)
Tjóðveldi
20,7 (7)
20,6 (7)
22,6 (8)
18,9 (6)
20,8 (7)
Miðflokkurin
5,5 (2)
5,0 (2)
4,5 (2)
5,8 (2)
5,5 (2)
Framsókn
6,9 (2)
6,9 (2)
3,9(1)
6,2 (2)
5,9 (2)
I alt
100 (33)
100 (33)
100 (33)
100 (33)
100 (33)
Meningsmålingen fra september 2018, som Spyr.fo har lavet for Portal.fo, og hvor 500 personer
deltog, viser, at det nuværende landsstyre (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) vil få 15
mandater tilsammen og derved miste deres flertal. Meningsmålingen viser ligeledes, at Fólkaflok-
kurin er størst med 24,6 pct. af stemmerne. Javnaðarflokkurin fortsætter tendensen fra de seneste
meningsmålinger og opnår 20,4 pct. af stemmerne mod 25,1 pct. ved valget i 2015 og mister såle-
des et mandat.
Den anden meningsmåling, som Spyr.fo ligeledes har lavet for Portal.fo 14 dage senere, viser sam-
me tendens, og det nuværende landsstyre vil få 15 mandater mod 18 mandater til den nuværende
opposition. Fólkaflokkurin vil opnå 27,5 pct. af stemmerne og få i alt ni mandater, som er tre man-
dater flere end ved valget i 2015. Dette er den største tilslutning, som partiet har oplevet gennem de
seneste 40 år. Javnaðarflokkurin fortsætter tendensen og går yderligere tilbage og vil kun opnå 18,7
pct. af stemmerne og dermed miste to mandater i forhold til valget i 2015.
Ud fra begge meningsmålinger vil den nuværende opposition, der består af Fólkaflokkurin, Sam-
bandsflokkurin, Sjálvst�½ri og Miðflokkurin, med 18 mandater kunne danne en ny flertalskoalition.
Begge meningsmålinger viser dog, at det stadigvæk vil være mandatfordelingen mellem de tre små
partier, som kan få stor betydning for, hvem der kan danne landsstyre efter et kommende lagtings-
valg, som skal finde sted senest den 1. september 2019.
I forbindelse med meningsmålingen den 4. oktober blev vælgerne ligeledes spurgt om, hvem der
skal være lagmand. Her svarede 28,5 pct. at de ønskede den nuværende lagmand Aksel V. Johanne-
sen til lagmand, hvorimod kun 16,0 pct. ønsker Jørgen Niclasen fra Fólkaflokkurin som lagmand.
Færrest stemmer blandt de syv partiformænd opnår Jenis av Rana fra Miðflokkurin med kun 1,7
pct. af stemmerne.
I forhold til et kommende lagtingsvalg ønsker 46,8 pct., at der skal udskrives valg med det samme,
hvorimod 39,7 pct. svarer nej til et valg nu, og 13,5 pct. svarer ”ved ikke”.
Forfatningsforslaget kommer næppe i Lagtinget i indeværende lagtingsperiode
I forbindelse med sin åbningstale i Lagtinget tilkendegav lagmanden, at han har lagt stor energi i
forfatningsarbejdet gennem hele valgperioden, men at det har været tungt. Forfatningen er ikke et
koalitionsanliggende, men et anliggende for hele Lagtinget og alle færinger. Derfor må hele Lagtin-
get også være med. Oppositionens vilje har været begrænset, fremhævede lagmanden. Lagmanden
oplyste endvidere, at han nu ville tale med alle partiformændene en gang til for at se, om der er
grundlag for at arbejde videre med forfatningsforslaget.
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
På baggrund af denne samtale med partiformændene oplyser lagmanden, at der på nuværende tids-
punkt ikke er grundlag for at arbejde videre med forfatningsforslaget, og at forslaget næppe vil bli-
ve fremlagt i Lagtinget inden valget.
En beslutning som partiformanden for Tjóðveldi, landsstyremedlem Høgni Hoydal, ikke er enig i,
idet Tjóðveldi blandt andet gik på valg på at få vedtaget en forfatning. Høgni Hoydal mener derfor
fortsat, at forfatningsforslaget bør genfremsættes for Lagtinget.
Lagmanden har flere gange påpeget, at han ønsker nogle af de store oppositionspartier med i en
kommende forfatning. Partiformanden for Sambandsflokkurin, Barður Nielsen, oplyste i forbindel-
se med mødet hos lagmanden, at han ikke ønsker, at forfatningsforslaget skal genfremsættes i sin
nuværende udformning. Barður Nielsen påpeger blandt andet, at Færøernes status i rigsfællesskabet
skal fremgå af en kommende forfatning.
Politisk uenighed om tunnelprojekter medfører, at landsstyremedlem Henrik Old trækker sig
som landsstyremedlem
Den 1. oktober 2018 trak landsstyremedlem Henrik Old (Javnaðarflokkurin) sig efter eget ønske
som landsstyremedlem for bl.a. infrastruktur og arbejdsmarkedsspørgsmål. Lagmanden varetager
selv området, indtil et nyt landsstyremedlem er udpeget.
Det er spørgsmålet om prioritering af kommende tunnelprojekter, der var årsagen til, at Henrik Old
valgte at trække sig. Henrik Old ønsker, at en tunnel til Fámjin på Suðuroy (hvor han er valgt) prio-
riteres forud for en tunnel til Dalur på Sandoy. Ifølge Landsingeniøren bør tunnelen til Dalur imid-
lertid ud fra en faglig vurdering prioriteres, da færdslen ad den nuværende vej er farligere.
Få dage efter at Henrik Old havde trukket sig som landstyremedlem, fremlagde lagtingsmedlem
Kristin Michelsen (Javnaðarflokkurin) sammen med repræsentanter fra samtlige oppositionspartier,
samt løsgænger Magni Laksáfoss et lovforslag, som pålægger landsstyremedlemmet inden for in-
frastruktur og arbejdsmarkedsspørgsmål at sørge for, at der bliver etableret en tunnel til Fámjin på
Suðuroy. Hvis Kristin Michelsen, Magni Laksáfoss og samtlige medlemmer af oppositionen stem-
mer for lovforslaget, vil landsstyret komme i mindretal i sagen.
I forbindelse med Henrik Olds udtræden af landsstyret udtalte lagmanden, at såfremt et koalitions-
medlem stemmer for et forslag fra oppositionen, som koster mange penge, så er der ingen koalition
længere. Lagmanden har efterfølgende, over for Kringvarp Føroya
(den færøske radio- og tv station),
bekræftet, at såfremt lovforslaget om tunnelen til Fámjin vedtages, er der ingen koalition længere.
Den politiske situation på Færøerne er derfor anspændt og usikker som følge af tunnelsagen.
Landsstyret har fremsat forslag til finanslov for 2019 med et overskud på 403 mio. kr.
Landsstyremedlem for finansanliggender, Kristina Háfoss, har den 28. september 2018 fremsat fi-
nanslovsforslag for 2019 for Lagtinget. Dette er samtidig det sidste finanslovsforslag, der fremlæg-
ges inden der senest den 1. september 2019 skal afholdes valg til Lagtinget.
Finanslovsforslaget for 2019 budgetterer med driftsudgifter på 6,1 mia. kr., anlægsinvesteringer for
424 mio. kr. og samlede indtægter på 6,8 mia. kr. Dette giver et DAU-overskud på knap 403 mio.
kr. i 2019. Af de 403 mio. kr. ønsker landsstyret, at 193 mio. kr. skal overføres til Færøernes Øko-
nomifond. Resten af overskuddet skal anvendes til afdrag på landskassens gæld.
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1955646_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
Landsstyret har i finanslovsforslaget for 2019 planer om at reducere landskassens gæld på 1,1 mia.
kr., når en af landskassens obligationsserier forfalder i juni 2019.
Landsstyreområdet for finansanliggender oplyser, at dette kan lade sig gøre, fordi landskassen har
haft forholdsvise store overskud siden 2016
1
og landskassens likviditet er langt højere end det obli-
gatoriske mindstekrav på 15 pct. af BNP.
Landskassens samlede langfristede gæld var pr. juli 2018 på 4,6 mia. kr. Dette betyder, at landskas-
sens bruttogæld i 2018 er ca. 25 pct. af BNP. Kommunerne har tilsammen en bruttogæld på 1,1 mia.
kr., som svarer til knap 6 pct. af BNP.
Ud fra ovenstående konstaterer Landsstyreområdet for finansanliggender, at Færøernes bruttogæld
er meget lav, da gennemsnitsbruttogælden i EU-landene ligger på omkring 80 til 85 pct. af BNP.
Danmarks bruttogæld udgør 35 pct. af BNP.
Vedrørende anlægsinvesteringerne på i alt 424 mio. kr., så fremgår de 362 mio. kr. af finanslov-
forslagets hovedoversigt for anlægsinvesteringer, mens de resterende 62 mio. kr. teknisk er bogført
som driftsudgifter i form af tilskud til blandt andet det offentligt ejede aktieselskab, der står for
byggeriet af tunnelen til Eysturoy.
Driftsudgifterne stiger ifølge forslaget med 2,6 pct. i forhold til 2018, mens indtægterne budgetteres
til at stige med 3,8 pct. I forbindelse med finanslovsarbejdet, havde landsstyret sat sig som mål at
holde igen med både driftsudgifterne og anlægsinvesteringerne. Derfor har man blandt andet valgt
at udskyde nogle af de ellers planlagte anlægsinvesteringer, for ikke at sætte mere skub i økonomi-
en.
Da der også er stort tryk på boligmarkedet og mangel på boliger på grund af den store tilflytning de
senere år, har man valgt at omprioritere nogle af de offentlige byggeprojekter, så der bliver frigjort
arbejdskraft til privat boligbyggeri. Ifølge landsstyret har man i denne forbindelse omprioriteret
investeringer for 80 mio. kr.
Der har været overskud på DAU-saldoen siden 2016, og Færøerne har haft stor økomimisk vækst
de senere år. Meget tyder dog på, at væksten ikke kommer til at fortsætte i samme tempo. Ifølge
landsstyremedlem Kristina Háfoss vil væksten fremover finde et mere naturligt leje:
”Vi ser, at oliepriserne er steget med 40 pct. de seneste år. Det påvirker erhvervslivet og hushold-
ningerne. Vi ved også, at der bliver slagtet mindre mængder af opdrætslaks i år, og at de pelagiske
kvoter bliver mindre. Samlet set vil dette medføre, at den økonomiske fremgang vil blive mere
normal. Det gælder både indeværende og kommende år”, sagde Kristina Háfoss i forbindelse med
præsentationen af finanslovsforslaget.
Ovenstående viser sig også i de nyeste vurderinger for landskassens overskud for 2018. Man havde
i finansloven for 2018 budgetteret med et overskud på 401 mio. kr. Dette tal er nu nedjusteret til
knap 276 mio. kr. i de nyeste vurderinger, som er foretaget i forbindelse med fremsættelsen af fi-
nanslovsforslaget for 2019.
I tabellen på næste side ses en oversigt over landskassens indtægter, driftsudgifter, anlægsinveste-
ringer og DAU-saldo siden 2015.
1
For perioden 2016-2019 forventes et samlet overskud på 1,4 mia. kr.
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1955646_0005.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
Mio. kr.
Indtægter
Driftsudg.
Anlægsinv.
DAU-saldo
Regnskab
2015
4.493
4.234
341
-83
Regnskab
2016
4.857
4.339
299
158
Regnskab
2017
5.443
4.577
302
563
Skøn
2018
5.450
4.770
404
276
FFL
2019
5.657
4.892
362
403
Anm.: Skøn for 2018 fra landsstyreområdet for finansanliggender.
Færøsk økonomi har haft tendens til at svinge meget. I nedenstående tabel ses en oversigt over ind-
tægter, udgifter og DAU-saldo i landsregnskabet de sidste 20 år.
Regnskab 1999
Regnskab 2000
Regnskab 2001
Regnskab 2002
Regnskab 2003
Regnskab 2004
Regnskab 2005
Regnskab 2006
Regnskab 2007
Regnskab 2008
Regnskab 2009
Regnskab 2010
Regnskab 2011
Regnskab 2012
Regnskab 2013
Regnskab 2014
Regnskab 2015
Regnskab 2016
Regnskab 2017
Skøn 2018
Mio. kr.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
DAU-saldo
Indtægter i alt
Udgifter i alt
648 602 697
191 22
-152 -211
142 146
-330
-322 -335 -413 -254
-83
158
563
276 403
-1.000
-688 -567
Debat om fortsat behov for bloktilskuddet
I forbindelse med 1.-behandling af finanslovsforslaget blev bloktilskuddet fra Danmark ligeledes
debatteret. Barður Nielsen, partiformand i Sambandsflokkurin, fremhævede, at han ikke var stolt af
at modtage bloktilskud fra Danmark, men fremhævede ligeledes, at bloktilskuddet er en nødvendig-
hed for at bevare trygheden i det nuværende velfærdssamfund.
Dette synspunkt var de to landsstyremedlemmer fra Tjóðveldi, Høgni Hoydal og Kristina Háfoss,
ikke enig i. De påpegede, at bloktilskuddet kun er en lille del af den samlede færøske økonomi, og
derfor udgør bloktilskuddet ikke en tryghed for velfærden. Hvis der ikke skulle være råd nu til at
undvære bloktilskuddet, hvornår skulle der så være det? spurgte Kristina Háfoss. Det er et spørgs-
mål om, hvordan de penge, der er, skal bruges. Det er muligt at skære i bloktilskuddet og samtidig
højne standarden inden for fx sundhedsområdet. Bloktilskuddet udgør kun 6 pct. af de samlede ind-
tægter fra borgerne og erhvervslivet. Så de 94 pct. betaler færingerne selv for i dag. Kristina Háfoss
påpegede endvidere, at landet/kommunerne tilsammen havde et overskud på 690 mio. kr. i 2017,
som svarer til bloktilskuddet plus 50 mio. kr.
FFL 2019
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
Løsgænger Magni Laksáfoss, Sambandsflokkurin, fremhævede også sine synspunkter om bloktil-
buddet i forbindelse med debatten. Han mener ikke, at færinger bør tage imod bloktilskuddet fra
Danmark. Selv om bloktilskuddet bortfalder, vil Færøerne være et af de rigeste lande i verdenen, og
rigere end både Island og Finland, påpegede Magni Laksáfoss.
Det er selvfølgelig et politisk spørgsmål, om man vil have bloktilskuddet fra Danmark eller ej. Men
på nuværende tidspunkt er Færøerne rigere end Danmark. Når modtagerlandet er rigere end afgiver-
landet, så bør modtagerlandet ikke bede om penge, afslutter Magni Laksafoss.
Finanslovsforslaget fremsat uden flertal
Finanslovsforslaget, som blev fremsat den 28. september 2018, og som var til 1.-behandling i Lag-
tinget den første uge i oktober, har ikke umiddelbart et flertal bag sig i Lagtinget. Det bekræftede
lagmand Aksel V. Johannesen over for Kringvarp Føroya
(den færøske radio- og tv station)
den 4.
oktober 2018.
Koalitionen kan kun være sikker på at have 15 af de nødvendige 17 stemmer i Lagtinget bag sig.
Dette skyldes først og fremmest uro i lagmandens eget parti, Javnaðarflokkurin. Sonja Jóg-
vansdóttir, som meldte sig ud af Javnaðarflokkurin dagen efter valget i 2015, er fortsat løsgænger.
Hun har dog hidtil stemt sammen med koalitionen og derved sikret flertallet i Lagtinget. Sonja Jóg-
vansdóttir har udtalt sig offentligt om, at hun slet ikke har deltaget i finanslovsforhandlingerne i år.
Efter hendes opfattelse agerer koalitionen, som om de har 18-20 stemmer bag sig, selv om virke-
ligheden ikke forholder sig sådan. Hun mener derfor, at koalitionen agerer arrogant. ”Det mest sim-
ple regnestykke er endnu ikke udarbejdet. Det virker som, at koalitionen ikke kan klare at tælle op
til 17”, sagde Sonja Jógvansdóttir blandt andet i sin tale til 1.-behandlingen af finanslovsforslaget.
Tidligere i år meddelte Kristin Michelsen, som også er valgt i Lagtinget for Javnaðarflokkurin, at
han ikke længere føler sig bundet af koalition og vil tage stilling og stemme fra sag til sag. Han har
dog hidtil stemt sammen med koalitionen. Kristin Michelsen har dog, som tidligere oplyst, netop
fremsat et lovforslag om fremskyndelse af en tunnel på Suðuroy, som ifølge lagmanden ellers skulle
prioriteres efter en tunnel på Sandoy.
Adspurgt, hvorfor man fremsætter et finanslovsforslag, som man ikke har sikret sig flertal for, sva-
rede lagmand Aksel Johannesen følgende til Kringvarp Føroya den 4. oktober:
”Vi har valgt at gøre det på denne måde nu, da vi mener det vil være det mest fornuftige. Vi har
været i forbindelse med flere enkeltpersoner – desværre er der flere enkeltpersoner i Lagtinget nu –
og vi har også været i dialog med enkelte partier. Jeg er sikker på, at vi kommer til at have mindst
17 stemmer bag forslaget, når vi kommer ud i december måned”.
Lagmanden åbner op for, at der kan komme ændringer i forslaget for at opnå et flertal, men han
pointerer samtidig, at man vil holde fast ved, at der skal holdes igen med driftsudgifter på finanslo-
ven, og at der ikke skal sættes for mange anlægsarbejder i gang.
Da finanslovsforslaget for 2018 blev fremsat, havde koalitionen sikret sig flertal hos oppositions-
partiet, Sjálvst�½ri, som har to mandater i Lagtinget.
Kommunernes nettogæld er væk
Landsstyreområdet for finansanliggender har gennemgået kommunernes regnskaber for 2017 og
konstaterer, at kommunerne har en stærk økonomi. Kommunerne havde samlet budgetteret med et
underskud på 226 mio. kr. for 2017, men kom ud af året med et overskud på 127 mio. kr.
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1955646_0007.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 7
Kommunernes samlede skatteindtægter var 2,4 mia. kr. De samlede driftsudgifter udgjorde 1,7 mia.
kr. og de samlede anlægsinvesteringer udgjorde 517 mio. kr. Renteudgifterne udgjorde i alt 28 mio.
kr.
Kommunernes samlede bruttogæld var i 2017 1,1 mia. kr., mens nettogælden var 127 mio. kr. Dette
betyder, at kommunerne har mulighed for at øge nettogælden med ca. 2 mia. kr. inden de når gælds-
loftet, som er 23 pct. af de samlede pålignede skatter i et skatteår.
Færøernes Økonomiske Råd: Væksten er større end tidligere vurderet, og finanspolitikken er
konjunkturmedløbende
Færøernes Økonomiske Råd offentliggjorde den 3. september efterårsredegørelsen 2018. Rådet
konkluderer, at væksten i BNP i faste priser for 2018 er større end vurderet i forårsredegørelsen. I
forårsredegørelsen var væksten i BNP i faste priser for 2018 vurderet til 0,5 pct. Denne vurdering er
nu i efterårsredegørelsen justeret til 1,8 pct.
Ifølge Færøernes Økonomiske Råd er det den indenlandske efterspørgsel, der er årsag til stigningen
i væksten. Grunden til, at man havde regnet med en mindre vækst i 2018 er, at den udenlandske
efterspørgsel er faldet i 2018. Kvoterne er lavere, man regner med mindre slagtning af opdrætslaks,
og der er lavere priser på enkelte fiskeprodukter.
Kommunerne står ifølge Rådet for en stor del af væksten i udgifter, og dette er ikke kun på grund
af, at ansvaret for ældreområdet er blevet overført fra landet til kommunerne. Kommunerne har i
gennemsnit haft større vækst end landet i udgifterne til andet end ældreområdet, og dette tyder iføl-
ge Rådet på manglende finanspolitisk styring. Rådet konstaterer, at landet ikke har tilstrækkelige
redskaber til at koordinere finanspolitikken, når det gælder den kommunale sektor.
Fra 2016 til 2018 ses der en betydelig vækst i de offentlige udgifter. Denne vækst stammer både fra
landet, kommunerne og de offentligt ejede aktieselskaber. Der ses også en vækst i anlægsinveste-
ringer foretaget af offentligt ejede selskaber siden 2015. Rådet konstaterer på denne baggrund, at
når det gælder offentlige anlægsinvesteringer, er finanspolitikken konjunkturmedløbende.
Efterårsredegørelsen er vedhæftet som bilag til denne Indberetning.
Hvert femte hus på Suðuroy står tomt
En ny undersøgelse viser, at hvert femte hus på Suðuroy står tomt, og samme tendens ses på
Sandoy, hvor hele 34,8 pct., svarende til hvert tredje hus, står tomt, hvis man ikke medregner Sko-
pun Kommune, som ikke har indberettet oplysning over antallet af ubeboede huse. Det er kommu-
neforeningen, som har bedt de forskellige kommuner om at opgøre, hvor mange huse, der står ube-
boede hen. De store kommuner, Tórshavn, Klaksvík, Runavík samt Skopun har ikke indsendt op-
lysninger.
2
2
Der er generelt ikke tale om, at de huse, som står tomme, er sat til salg. Husene anvendes hovedsageligt til sommerhu-
se eller periodevis udlejning. Det skal endvidere bemærkes, at man på Færøerne ikke har bobpælspligt, ligesom man
ikke betaler ejendomsskat af fast ejendom.
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1955646_0008.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 8
Antallet af arbejdsløse er faldet yderligere
Antallet af fuldtidsarbejdsløse er faldet yderligere. I juli 2018 var der kun 1,7 pct. fuldtidsarbejdslø-
se, svarende til 480 personer, sammenlignet med 2,5 pct. i juli 2017. Arbejdsløsheden blandt mænd
udgjorde 1,5 pct. og blandt kvinder 2,0 pct.
Den laveste arbejdsløshed finder man blandt de 45-54 årige, hvor arbejdsløsheden er helt nede på
1,3 pct., hvorimod arbejdsløsheden er højst blandt de 25-34 årige, med 2,2 pct. Der er færrest ar-
bejdsløse i Vága med kun 0,8 pct., hvorimod der er 4,4 pct. arbejdsløse på Suðuroy.
Tallene fremgår af nedenstående tabeller for juli måned:
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 9
Fangst af delfiner skaber debat både nationalt og internationalt
Tirsdag den 11. september 2018 foregik der i Hvalvík en fangst af ca. 190 delfiner, som efterfølgende
har skabt en del debat både nationalt og internationalt, primært fordi fangsten efter nogens mening ikke
er foregået, som den burde.
Således tog forhenværende lagmand, lagtingsmedlem Kaj Leo Holm Johannesen, Sambandsflokkurin,
hurtigt afstand fra fangsten af delfiner, som skader Færøernes omdømme i udlandet. På Facebook skrev
han blandt: ”De søde kloge delfiner er venner med børnene i hele verden. Det er disse børn, som skal
spise vores fisk og vores laks, dette er en uheldig markedsføring af vores land”. Kort tid efter støttede
andre færøske politikere op om kritikken, herunder det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale,
Ja-
vnaðarflokkurin,
som i et opslag på Facebook tager stærkt afstand fra fangsten, som han kalder en kata-
strofe for Færøerne.
En 19 minutter lang optagelse af fangsten er efterfølgende blevet lagt på nettet af Sea Shepherd, hvor
man blandt andet ser en af fangstmændene, som anvender kniv, have store problemer med at slagte en af
delfinerne. Der er enighed blandt mange af kritikerne om, at sådanne optagelser skader Færøernes om-
dømme, og at meget af det arbejde, der tidligere er gjort med at orientere om fangstmetoder ved grinde-
fangsten, er blevet ødelagt. De fleste kritikere ønsker et forbud mod fangst af delfiner. Ligeledes efterly-
ser de, at det får et efterspil, hvis de konkret anvendte fangstmetoderne ikke var i overensstemmelse
med reglerne om fangst.
Nyheden om fangsten af delfiner på Færøerne er også nået de internationale medier, hvor blandt andet
den engelske avis The Sun har bragt historien, som man tager stærkt afstand fra.
Nuværende lagtingsmedlem og sysselmand Jacob Vestergaard, Fólkaflokkurin, traf afgørelsen om at
iværksætte fangsten og drive delfinerne mod land. Han har efterfølgende til in.fo udtalt, at han ikke me-
ner, at Færøernes omdømme og grindefangst er på spil. Han ser ingen forskel på grindefangst og fangst
på delfiner, og han forstår ikke, hvorfor folk har større bekymring om fangst af delfiner end fangst af
grind. Jacob Vestergaard udtaler endvidere, at det ikke vedkommer nogen udlændinge, hverken i New
York eller i London, at man fanger delfiner på Færøerne. Færinger slagter ikke delfiner for sjovt, men
for at få mad på bordet, udtaler han. Han mener endvidere, at debatten om fangst af delfiner er skabt af
dem, som også er imod grindefangst.
Den 12. september 2018 foretog spyr.fo en meningsmåling for radioprogrammet ”Góðan morgun
Føroyar”, som sendes på Kringvarp Føroya, hvor 400 personer over 18 år deltog. Meningsmålingen
viser blandt andet, at 85 pct. vil fortsætte med grindefangst, hvorimod blot en tredjedel vil fortsætte med
fangst af delfiner.
Bakkafrost mister 750.000 laks og anslår, at selskabet på sigt har lidt et tab på omkring 100
mio. kr.
750.000 laks, som Bakkafrost havde nedsat i opdrætsringe omkring Kolbanagjógv, døde i løbet af
ganske få døgn, og ingen ved endnu med sikkerhed, hvorfor de døde. Bakkafrost har i en presse-
meddelelse dog oplyst, at man i dagene op til laksedøden konstaterede et forhøjet antal alger i van-
det, ligesom man har konstateret, at store mængder af gødning blev spredt ud på markerne. Gødnin-
gen er delvis kommet direkte ned i vandet ca. 200 meter fra opdrætsringene.
Til trods for at de døde laks, som havde en gennemsnitlig middelvægt på 500 gram, var forsikret,
har Bakkafrost oplyst, at selskabet har mistet ca. 100 mio. kr., fordi laksen nu ikke kan sælges. I
sidste halvdel af 2019 bliver der således ca. 4.000 tons laks mindre at indfange og sælge end forven-
tet.
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1955646_0010.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 10
Airbnb på Færøerne er blevet fem gange så stort som Hotel Føroyar
Ønsker man at leje en bolig på Færøerne i påsken 2019, er der hele 305 udbydere gennem Airbnb,
som tilsammen har 1.354 sengepladser, svarende til fem gange den kapacitet som Hotel Føroyar har
i dag.
Gallup Foroyar har i perioden 22. juli til 22. august 2018 lavet en meningsmåling for Visit Faroe
Island, hvor 483 udenlandske turister på Færøerne deltog. Af undersøgelsen fremgår det, at hele
38,9 pct. lejer gennem Airbnb, mens 32,5 pct. bor på hoteller. I juni måned 2018 er antal overnat-
ninger på hotel opgjort til 17.578, svarende til, at der har været over 20.000 overnatninger gennem
Airbnb i juni måned.
Vága lufthavn sætter ny rekord i antal rejsende, og Atlantic Airways underskriver kontrakt
om langtidsleje af endnu et fly og vinder en pris på årets Danish Travel Awards 2018
Som det fremgik af Indberetning 1/2018 har Vága lufthavn i løbet af 2017 gang på gang sat rekor-
der i antal rejsende og rundende for første gang 300.000 rejsende i løbet af et kalenderår. Også i
2018 ser det ud til, at lufthavnen kan sætte ny rekord. Således var antal rejsende pr. 1. august 2018
opgjort til 221.663 rejsende, som er en stigning på 10,3 pct. i forhold til samme tidspunkt året før.
Og det er ikke kun passagertallet, som er stigende. Flyfragten er steget med hele 214,5 pct. sam-
menlignet med året før, og udgjorde 930 tons pr. 1. august 2018.
Det færøske flyselskab Atlantic Airways og det amerikanske selskab Air Lease underskrev i starten
af oktober måned en aftale om, at Atlantic Airways langtidslejer en helt ny Airbus A320neo fra
foråret 2020. Tidligere i år underskrev Atlantic Airways ligeledes en kontakt med Air Lease om
langtidsleje af et lignende fly, som leveres i første kvartal 2019. A320neo kan medtage 174 passa-
gerer, har et mindre brændstofforbrug og en mindre CO2 udledning end de nuværende fly. Med de
nye fly og den større hotelkapacitet, som ligeledes forventes på Færøerne de kommende år, er At-
lantic Airways parate til at tage imod det voksende antal turister. Atlantic Airways har i dag tre Air-
bus fly, hvoraf selskabet ejer de to. Atlantic Airways har som sit mål at knytte Færøerne til omver-
denen til gavn for færingerne og det færøske samfund, ligesom ruterne også giver udlændinge flere
muligheder for at besøge Færøerne. Atlantic Airways har i øvrigt vundet prisen som bedste Charter-
flyselskab ved Danish Travel Awards 2018.
Kronprinsfamilien på officielt besøg på Færøerne
Lagmand
Aksel V. Johannesen
var vært, da Kron-
prinsparret og deres fire børn i perioden fra den 23.
til den 26. august 2018 besøgte Færøerne. Besøget
blev indledt i Tórshavn Kommune, hvor lagmanden
og borgmester Annika Olsen bød Kronprinsparret
velkommen.
Med Kongeskibet Dannebrog sejlede Kronprinsfami-
lien de næste dage rundt til flere bygder på Færøerne,
og blandt andet Klaksvík, Fugloy, Runavík og Sunda
Kommune fik besøg af Kronprinsfamilie.
Der var tale om et vellykket besøg, hvor de enkelte
besøgssteder havde lagt mange kræfter i at vise det
bedste frem, og mange færinger var undervejs mødt
op for at byde den kongelige familie velkommen.
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Indberetning nr. 5, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1955646_0011.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 11
Også den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har besøgt
Færøerne denne sommer, hvor hun blandt andet mødtes med lagmand
Ak-
sel V. Johannesen og landsstyremedlem Kristina Háfoss for at blive orienteret
om færøske forhold.
Ambassadøren startede sit besøg på Færøerne med en privat weekend,
hvor ambassadøren og hendes datter besøgte forskellige seværdigheder
rundt om på Færøerne.
Justitsminister Søren Pape Poulsen og erhvervsminister Rasmus Jarlov har besøgt Færøerne
I august måned besøgte justitsminister Søren Pape Poulsen Færøerne, herunder de danske institutio-
ner, som hører under justitsministerens område. Justitsministeren mødtes endvidere med lagman-
den, hvor blandt andet processen i forbindelse med en ny retsplejelov for Færøerne blev drøftet.
I starten af oktober måned, havde erhvervsminister Rasmus Jarlov sammen med repræsentanter fra
Finanstilsynet et sædvanligt arbejdsmøde på Færøerne med landsstyremedlem for finansanliggende,
Kristina Háfoss.
Ben Arabo, adm. direktør i P/F Betri, opsagt med øjeblikkelig virkning
Ben Arabo er ikke længere adm. direktør i P/F Betri. En post han kun har
haft siden 1. december 2017, hvor han kom fra et job som direktør i olie-
selskabet Atlantic Petroleum.
Bestyrelsesformand Aslaug Gisladóttir har begrundet afskedigelsen med
interne samarbejdsproblemer. Næsteformanden i bestyrelsen, Teitur Poul-
sen, valgte samtidig at trække sig ud af bestyrelsen, idet han var uenig i
beslutningen om at afskedige Ben Arabo. Det er samtidig kommet frem, at
Ben Arabo får 12 måneders løn, svarende til 2,6 mio. kr. i forbindelse med
afskedigelsen.
Betri har gennem de seneste år oplevet flere direktører forlade selskabet. Først i 2016, hvor den tid-
ligere direktør i Eik Bank, Jørgen Astrup Hansen, forlod bankens bestyrelse, da han ikke kunne
godkende regnskabet. Samme år blev Regin Hammer opsagt som direktør i Betri Trygging (forsik-
ringsselskabet). I juli 2018 fratrådte Súni Schwartz Jacobsen, der var adm. direktør i både banken
og moderselskabet. Årsagen til denne pludselige afgang er ikke kendt, men skete få uger efter, at
der var blevet indleveret en redegørelse om omstændighederne ved skattefradraget, der er omtalt i
Indberetning 5/2017.
Også den tidligere bestyrelsesformand i P/F Betri, Birgir Nielsen, stoppede med øjeblikkelig virk-
ning den 8. august 2018. Birgir Nielsens fratrædelse kom efter, at den færøske nyhedsudsendelse
Dagur og Vika havde et indslag, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt bestyrelsesformanden havde
brudt vedtægterne hos P/F Betri i forbindelse med salg af en erhvervsbygning, hvor Birgir Nielsen
selv tjente 100.000 kr.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen