FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
FÆU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 4. marts 2019

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 2/2019

Emner:

•

Afløsere for landsstyremedlem Rigmor Dam er fundet.

•

Løsgænger Magni Laksáfoss stemte imod sit eget tunnelforslag.

•

Sidste frist for indlevering af lovforslag til Lagtinget var den 28. februar 2019. I alt blev der op

til fristen indleveret 60 lovforslag, som skal behandles, inden Lagtinget efter planen går på

sommerferie den 3. maj 2019.

•

Meningsmåling om valg til Lagtinget viser dødt løb mellem den nuværende koalition og oppo-

sitionen. Nystiftet parti kan ifølge meningsmålingen blive tungen på vægtskålen.

•

Meningsmåling om valg til Folketinget – både Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) og Magni

Arge (Tjóðveldi) står til at miste deres mandat.

•

Kandidater til de kommende valg er begyndt at melde sig.

•

Moody’s: Færøernes forhold til Danmark er godt for kreditværdigheden.

•

Færøerne importerede for næsten en halv milliard mere i 2018 end i 2017. Samtidig var ek-

sportværdien næsten 800 millioner lavere i 2018 end i 2017. Der er dog fortsat overskud på

handelsbalancen.

•

Færøske husholdninger har et stort indlånsoverskud.

•

Befolkningstallet steg med 1,7 pct. i løbet af 2018.

•

Arbejdsløsheden er fortsat faldende og udgør nu blot 1,2 pct. Udviklingen har senest været

bedst for Suðuroy, som i løbet af 2018 har oplevet en halvering i antal fuldtidsarbejdsløse.

•

BankNordik kom ud af 2018 med et overskud på 262 mio. kr. efter skat.

•

Regnskabet for lakseopdrætsvirksomheden Bakkafrost viser knap en milliard kr. i overskud.

•

Ældreminister Thyra Frank har besøgt Færøerne.

•

Kommandørkaptajn Jes Hultquist er blevet indsat som ny chef for Arktisk Kommandos for-

bindelseselement Færøerne.

•

Restaurant KOKS blev belønnet med to Michelin-stjerner, og restaurantens 28 årige chefkok

Poul Andrias Ziska modtog den særlige pris som årets Unge Køkkenchef i Norden.

Afløsere for landsstyremedlem Rigmor Dam er fundet

Som det fremgik af Indberetning nr. 1/2019, trak Rigmor Dam (Javnaðarflokkurin) sig den 21. ja-

nuar 2019 som landsstyremedlem for kulturanliggende, efter at der over en længere periode havde

været rettet kritik mod landsstyremedlemmet i forbindelse med en byggesag vedrørende opførelsen

af uddannelsescentret Glasir i Tórshavn.

Det stod hurtigt klart, at lagmanden og det øvrige landsstyre nu skulle i gang med at forhandle om,

hvem der skulle afløse Rigmor Dam. Javnaðarflokkurins lagtingsgruppe er siden dannelsen af

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

landsstyret i 2015 blevet et mandat mindre

, idet Kristin Michelsen for nyligt er blevet ekskluderet

fra Javnaðarflokkurins lagtingsgruppe, og partiet har nu seks mandater i Lagtinget, hvorimod

Tjóðveldi, som det største parti, har syv mandater. Samtidig måtte man formode, at formanden for

Framsókn, landsstyremedlem for erhvervs- og udenrigsanliggender, Poul Michelsen, ville lægge

vægt på, at Framsókn mistede formandspost i Finansudvalget, hvilket burde kompenseres. Se nær-

mere herom i Indberetning nr. 1/2019.

Tre uger senere bekræftede koalitionspartierne i en pressemeddelelse, at man nu var blevet enige

om, hvordan sagsområder og landsstyreposter skal fordeles i resten af valgperioden, ligesom man

oplyste, at man var blevet enige om, hvilke sager der har størst betydning at få løst, inden valgperi-

oden udløber.

Som eksempler kan nævnes:

•

At sætte farten op vedrørende overtagelse af visse sagsområder

•

Nedbringe landskassegæld som forfalder til betaling til juni

•

Velfærdslov

•

Boligpakke (Se nærmere herom i Indberetning nr. 1/2019)

•

Biodiversitetslov (ny lov indenfor natur)

•

Lov om fangstafgift

•

Forlængelse af barselsorlov med 2 uger

•

Påbegyndelse af tunnel til hhv. Dalur og Hvalba

Lagmanden oplyste efterfølgende i en ny pressemeddelel-

se, at det er Høgni Hoydal, formand for Tjóðveldi, som,

udover at være landsstyremedlem for fiskerianliggender,

også skal være landsstyremedlem for kultur, herunder

idræt, medier, kirke, kunst og museer, ligesom Hanna

Jensen (Framsókn) er nyt landsstyremedlem for skole- og

uddannelsesområdet.

Således bliver Rigsmor Dams tidligere landsstyreområde

nu delt mellem to landsstyremedlemmer.

Løsgænger Magni Laksáfoss stemte imod sit eget tunnelforslag

Som det fremgik af Indberetningerne nr. 5/2018 og 6/2018, så valgte landsstyremedlem Henrik Old

(Javnaðarflokkurin) efter eget ønske at trække sig som landsstyremedlem for infrastruktur og ar-

bejdsmarked den 1. oktober 2018. Årsagen var uenighed med lagmanden og resten af landsstyreko-

alitionen om prioritering af kommende tunnelprojekter. Henrik Old ønskede at prioritere en tunnel

til Fámjin på Suðuroy, hvor han selv bor og får mange stemmer, forud for en tunnel til Dalur på

Sandoy.

Få dage efter, at Henrik Old havde trukket sig som landsstyremedlem, fremsatte repræsentanter fra

oppositionspartierne sammen med løsgænger Magni Laksáfoss og daværende medlem af Javnaðar-

flokkurin, Kristin Michelsen, et lovforslag, som pålægger landsstyret at påbegynde tunnelbyggeriet

til Fámjin.

Javnaðarflokkurin mistede allerede dagen efter valget et af deres otte mandater i Lagtinget, idet Sonja Jógvansdóttir

forlod partiet og blev løsgænger.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Lovforslaget kom til afstemning i Lagtinget den 26. februar 2019, hvor det blev nedstemt med 15

stemmer imod, 14 stemmer for og ingen blanke. Både Magni Laksáfoss og Henrik Old stemte imod

og var derved afgørende mandater bag, at forslaget blev nedstemt.

Magni Laksáfoss var efterfølgende uklar i sin udmelding til Kringvarp Føroya (Færøsk TV) om,

hvorfor han stemte imod sit eget lovforslag.

Henrik Old udtalte, at han valgte at stemme imod, fordi han havde fået at vide af lagmanden, at hvis

forslaget blev stemt igennem, så ville lagmanden udskrive valg med det samme, og så blev projektet

alligevel ikke til noget.

Lagmanden har over for Kringvarp Føroya (Færøsk Radio) bekræftet, at han har signaleret til koali-

tionen, at såfremt lovforslag, der koster penge, bliver vedtaget uden om koalitionen, så udskriver

han valg med det samme. Lagmanden påpeger samtidigt, at det er nødvendigt, at koalitionen signa-

lerer økonomisk ansvarlighed, selv om der er gode tider.

Den tidligere oppositionspolitiker fra Sambandsflokkurin, Magni Laksáfoss, er fortsat løsgænger i

Lagtinget og har endnu ikke meldt noget ud om en ny partitilknytning. Han har tidligere oplyst, at

dette ville ske i november måned 2018. Det står dog rimelig klart, at Magni Laksáfoss ikke ville

være med til at vælte landsstyret og få udskrevet valg, hvorfor han stemte imod sit eget lovforslag

om en tunnel til Fámjin på Suðuroy.

Sidste frist for indlevering af lovforslag til Lagtinget var den 28. februar 2019

Landsstyret har i indeværende lagtingsår indleveret i alt 98 lovforslag til Lagtinget. Alene i de sene-

ste uger er 42 lovforslag afleveret.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lagmandens Kontor, at landsstyret blandt andet har afleve-

ret følgende lovforslag:

•

Lovforslag om ændring i barselreglerne

•

Fire lovforslag til en samlet boligpakke

•

Lovforslag om at sætte frihandelsaftale med Storbritannien i kraft i forbindelse med Brexit

•

Lovforslag om opførelse af en husholdningsskole i Klaksvík

•

Lovforslag om fangstafgift på fisk

•

Lovforslag om trivsel og offentlig tryghed (velfærdsloven)

Fristen for aflevering af lovforslag til Lagtinget var i år den 28. februar. Herefter kan man i henhold

til Lagtingets forretningsorden kun indlevere et lovforslag, såfremt 17 lagtingsmedlemmer skriver

under på lovforslaget.

I alt er tæt på 60 lovforslag blevet afleveret til Lagtinget inden fristen udløb. Der er en tendens til, at

der indleveres flere lovforslag de år, hvor der afholdes valg til Lagtinget. Lagtingets formand har

varslet, at Lagtinget i år går på sommerferie den 3. maj.

Meningsmåling om valg til Lagtinget

Siden sidste Indberetning nr. 1/2019 er der blevet offentliggjort endnu en meningsmåling foretaget

af Spyr.fo den 24. februar 2019 for Portal.fo. 500 personer deltog i undersøgelsen.

Af meningsmålingen fremgår det, at hverken den nuværende koalition (Javnaðarflokkurin, Tjóðvel-

di og Framsókn) eller opposition (Sambandsflokkurin, Fólkaflokkurin, Miðflokkurin og Sjálvst�½ri)

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

opnår et flertal. Begge fløje står til at få 16 mandater, og det bliver således det nystiftede parti

Framtaki fyri kannabis (Initiativet for cannabis),

som ifølge meningsmålingen får ét mandat, der

bliver tungen på vægtskålen.

Det nye parti, som er stiftet af Hallur Hjalgrímsson Djurhuus, har

som hovedformål at gøre cannabis-planter lovlige til brug for medi-

cinsk behandling. Hallur Hjalgrímsson Djurhuus udtaler, at partiet

ønsker, at få alle cannabis-planter lovliggjorte. Planten er ganske

ufarlig, og alle skal have lov til at have den stående hjemme. Først

og fremmet er det vigtigt, at syge får adgang til planten, siger Hallur

Hjalgrímsson Djurhuus.

Partiet har ikke taget stilling til andre politiske sager, og derfor bli-

ver det op til hver enkelt i partiet at tage stilling til andre politiske

spørgsmål. Vi blander os ikke i, hvad man mener om andre politiske

sager, siger Hallur Hjalgrímsson Djurhuus. Partiet samlede 800 un-

derskrifter for at blive godkendt til det kommende lagtingsvalg.

Fólkaflokkurin bliver ifølge meningsmålingen stadigvæk det største parti med 25,2 pct. af stem-

merne, men står til at miste ét mandat i forhold til meningsmålingen fra januar 2019, hvor partiet

opnåede ni mandater. Javnaðarflokkurin står ifølge meningsmålingen til at blive det næststørste

parti og opnår syv mandater, som er ét mandat mindre end ved valget i 2015. Javnaðarflokkurin

overhaler dog Tjóðveldi, som får seks mandater og således mister ét mandat i forhold til valget i

2015.

Framsókn, som står til stor fremgang i denne meningsmåling, opnår for første gang tre mandater og

stiger fra 5,5 pct. af stemmerne til 8,0 pct.

Tendensen viser igen, at de små partier kan får stor betydning for muligheden for at danne nyt

landsstyre efter et kommende valg til Lagtinget.

Af den seneste meningsmåling fremgår det endvidere, at 12,0 pct. af de adspurgte ikke har taget

stilling til, hvilket parti de vil stemme på. 1,0 pct. oplyste, at de ikke vil deltage i valget, ligesom 0,4

pct. oplyste, at de vil stemme blankt. Usikkerheden i den seneste meningsmåling er oplyst til at væ-

re mellem 0,9 og 3,8 procentpoint.

Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes.

Lagtingsvalget

Gallup

Spyr.fo

Parti

Sept. 2015

Nov. 2018

Dec. 2018

Jan. 2019

Feb. 2019

Fólkaflokkurin

18,9 (6)

23,7 (8)

27,7 (10)

27,1 (9)

25,2 (8)

Sambandsflokkurin

18,7 (6)

19,0 (6)

18,0 (6)

18,6 (6)

17,0 (6)

Javnaðarflokkurin

25,1 (8)

22,9 (8)

18,8 (6)

19,3 (6)

20,9 (7)

Sjálvst�½ri

4,0 (2)

3,6 (1)

3,0 (0)

4,3 (1)

3,7 (1)

Tjóðveldi

20,7 (7)

19,3 (6)

20,2 (7)

20,1 (7)

17,5 (6)

Miðflokkurin

5,5 (2)

4,7 (2)

6,1 (2)

5,1 (2)

4,1 (1)

Framsókn

6,9 (2)

6,7 (2)

6,1 (2)

5,5 (2)

8,0 (3)

Framtakið

3,7 (1)

I alt

100 (33)

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Fordelingen mellem de fire største partier har udviklet sig således siden valget i 2015:

Blå: Fólkaflokkurin, Rød: Javnaðarflokkurin, Grøn: Tjóðveldi, Grå: Sambandsflokkurin

Sociolog Rógvi Olavson har i forbindelse med meningsmålingen udtalt, at usikkerheden i me-

ningsmålingen er for stor til, at man med sikkerhed kan konstatere, at Fólkaflokkurin taber stemmer

i forhold til sidste meningsmåling, og at tilslutningen til Javnaðarflokkurin stiger i forhold til sidste

meningsmåling. De seneste meningsmålinger peger dog på, at tilslutningen til Fólkaflokkurin stiger,

at den nuværende koalition mister vælgere, ligesom noget tyder på, at Javnaðarflokkurin mister

vælgere i forhold til valget i 2015. Sambandsflokkurin og Tjóðveldi står nogenlunde uændret ift.

valget.

Rógvi Olavson siger endvidere, at det generelt er svært at udtale sig om, hvorfor Fólkaflokkurin går

frem, og hvorfor koalitionen går tilbage. Men han mener dog, at en klar stillingtagen til mange af

forhandlingerne i Lagtinget, samt det at Fólkaflokkurin slet ikke deltog i forhandlingerne om den

nye fiskerireform, kan være en af årsagerne til partiets fremgang.

I forbindelse med meningsmålingen blev der ligeledes spurgt om, hvorvidt vælgerne mener, at der

skal udskrives lagtingsvalg nu, eller om det kan vente til valgperioden er forbi.

43,5 pct. af de adspurgte mener, at der skal udskrives valg med det samme, hvorimod 44,0 pct. me-

ner, at et valg godt kan vente. Dette er en markant ændring i forhold til sidste meningsmåling, som

blev foretaget den 25. januar 2019, og hvor 54,4 pct. af vælgerne mente, at lagmanden skulle ud-

skrive lagtingsvalg med det samme, hvorimod 33,2 pct. sagde nej.

Det er ofte vælgere, som støtter oppositionspartierne, som ønsker et valg med det samme, hvorimod

vælgere, som støtter den siddende koalition, mener, at et valg kan vente.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Endelig blev vælgerne spurgt

om, hvem de helst ser som

kommende lagmand.

Hele 33,6 pct. svarede, at de

helst ser, at den nuværende lag-

mand Aksel V. Johannesen (Ja-

vnaðarflokkurin) fortsætter som

lagmand. Dette er en stigning i

forhold til forrige meningsmå-

ling, hvor 29,7 pct. ønskede, at

den nuværende lagmand skulle

fortsætte.

Den nyeste meningsmåling viser

også, at 18,6 pct. ønsker den nu-

værende formand for Sambands-

flokkurin Bárður á Steig Nielsen

som kommende lagmand, hvor-

imod 14,5 pct. peger på forman-

den for Fólkaflokkurin Jørgen

Niclasen som kommende lag-

mand. Der er 11,4 pct., som pe-

ger på Tjóðveldi’ formand Høgni

Hoydal som kommende lag-

mand.

Blå: Meningsmåling 24. februar 2019, Grå: Meningsmåling 25. januar 2019

Meningsmåling om valg til Folketinget

Spyr.fo har i forbindelse med ovenstående meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget også spurgt

vælgerne, hvordan de vil stemme til et kommende folketingsvalg.

Folketingsvalget juni 2015 og meningsmåling februar 2019, pct.

Antal mandater i parentes

Folketingsvalget

Fynd

Parti

Juni 2015

April 2018

Fólkaflokkurin

18,8

21,2

Sambandsflokkurin

23,5

25,7 (1)

Javnaðarflokkurin

24,3 (1)

23,1 (1)

Sjálvst�½ri

1,7

2,7

Tjóðveldi

24,5 (1)

20,6

Miðflokkurin

2,6

1,9

Framsókn

3,2

5,0

Uden for parti

1,5

0,1

I alt

100 (2)

Spyr

Februar 2019

23,95 (1)

22,65 (1)

22,55

2,99

20,21

2,92

4,74

100 (2)

Spyr.fo har valgt at opgøre resultaterne med to decimaler, idet flere af partierne ligger meget tæt på hinanden i me-

ningsmålingen.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

14,1 pct. af de adspurgte har ikke taget stilling til, hvilket parti de vil stemme på. 2,9 pct. oplyste, at

de ikke vil deltage i valget, ligesom 1,2 pct. oplyste, at de vil stemme blankt. Usikkerheden i me-

ningsmålingen er oplyst til at være mellem 0,9 og 3,8 procentpoint.

Fólkaflokkurin vil ifølge meningsmålingen opnå flest stemmer ved et folketingsvalg i dag og der-

med få det ene af de to færøske mandater i Folketinget, mens Sambandsflokkurin vil genvinde det

mandat, som partiet havde frem til valget i 2015. Således står både Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi

til at miste deres nuværende mandater i Folketinget.

Det fremgår dog af meningsmålingen, at Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin ligger meget tæt

med henholdsvis 22,65 pct. og 22,55 pct.

Det nuværende Folketingsmedlem Magni Arge fra Tjóðveldi siger til dagur.fo, at Tjóðveldi ikke

mister modet af, at meningsmålingen viser, at partiet ligger noget bagefter de andre store partier i

forhold til et folketingsvalg. Dette viser bare, at der er et arbejde at gøre frem mod et kommende

folketingsvalg, så partiet kan vinde det mistede ind igen, udtaler Magni Arge.

Det kan tilføjes, at Tjóðveldi på et ekstraordinært partimøde i februar 2019 har vedtaget, at partiet

stiller op til det kommende folketingsvalg.

MF Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) mener heller ikke, at man skal tage meningsmålingen alt for

alvorlig. Det er ikke muligt at sige, at Javnaðarflokkurin taber valget, når forskellen mellem Sam-

bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin er så lille. Sjúrður Skaale udtaler ligeledes, at han som helhed

er skeptisk over for den måde, som Spyr.fo foretager sine meningsmålinger på. Sjúrður Skaale udta-

ler endvidere, at partiet er begyndt at forberede sig til det kommende folketingsvalg, men at det

kommende lagtingsvalg har størst betydning for partiet.

Bárður á Steig Nielsen formand for Sambandsflokkurin siger til Dagur.fo, at hans parti er det eneste

parti, som vil arbejde for at udvikle rigsfællesskabet, og ved hjælp af samarbejde vil gøre det bedste

for færinger i Folketinget, mens de andre partier blot arbejder for konfrontation. Edmund Joensen,

som i flere valgperioder har siddet i Folketinget for Sambandsflokkurin, siger til dagur.fo, at han

endnu ikke har taget stilling til, om han opstiller til det kommende folketingsvalg, men at han tager

stilling, når opstillingsmødet afholdes. Edmund Joensen fik i forbindelse med det seneste folke-

tingsvalg hele 2.416 stemmer, som er næsten 2.000 stemmer flere end den næste på listen, Kaj Leo

Holm Johannesen, som fik 462 stemmer.

Mere end ¾ af de adspurgte vælgere mener, at Færøerne skal være repræsenteret i Folketinget. 76,3

pct. af de adspurgte svarer således ja, mens 10,9 pct. er i tvivl, og 12,9 pct. ikke mener, at Færøerne

skal være repræsenteret i Folketinget.

De fleste nej-sigere skal findes blandt Tjóðveldis vælgere. 53,9 pct. svarer dog ja til, at Færøerne

skal være repræsenteret i Folketinget, mod 35,1 pct. som svarer nej. Hos Sambandsflokkurins væl-

gere mener hele 98,3 pct., at Færøerne skal være repræsenteret i Folketinget. Hos de øvrige partier

fordeler ja-stemmerne sig således: Javnaðarflokkurin 81,7 pct., Fólkaflokkurin 81,7 pct., Miðflok-

kurin 80,1 pct., Kannabis framtakið 72,3 pct., Sjálvst�½ri 67,3 pct. og Framsókn 55,8 pct.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Kandidater til de kommende valg er begyndt at melde sig

Løsgængeren Sonja Jógvansdóttir, som meldte sig ud af Javnaðarflok-

kurin, dagen efter hun var valgt ind i Lagtinget ved seneste valg, oply-

ste i starten af februar måned, at hun nu har meldt sig ind i partiet

Tjóðveldi gennem pariforeningen i Eysturoy.

Sonja Jógvansdóttir blev den helt store stemmesluger for Javnaðarflok-

kurin ved lagtingsvalget i 2015 med 1.021 personlige stemmer, kun

overgået af lagmand Aksel V. Johannesen, som opnåede 2.405 person-

lige stemmer.

Senere kom det frem, at lagtingsgruppen for Tjóðveldi, havde truffet

beslutning om, at man ikke ønskede at få Sonja Jógvansdóttir med i

lagtingsgruppen på nuværende tidspunkt. Gruppeformand Annita á

Fríðriksmørk forklarede blandt andet dette med, at det er første gang, at

Tjóðveldi har været ude for, at et lagtingsmedlem, som ikke er valgt for Tjóðveldi, ønsker at blive

medlem af lagtingsgruppen. Annita á Fríðriksmørk forklarede endvidere, at man er kommet frem

til, at hvis man skal være medlem af Tjóðveldi i Lagtinget, så skal det ske i forbindelse med, at man

bliver valgt for partiet.

Tjóðveldi har, lige som de andre partier, endnu ikke offentliggjort en liste over kandidater til lag-

tingsvalget, som skal afholdes senest den 31. august 2019.

Tórshavns borgmester, Annika Olsen, har meddelt, at hun stiller op

for Fólkaflokkurin både til det kommende folketingsvalg og til det

kommende lagtingsvalg. Annika Olsen blev valgt ind i Lagtinget

for Fólkaflokkurin i 2015, men efter uenigheder med partiledelsen

meldte hun sig i en periode ud af partiet og var kortvarigt medlem

af Framsókn, som er et af de tre koalitionspartier.

Annika Olsen stillede op for Fólkaflokkurin til kommunalvalget,

som blev afholdt 8. november 2016 og blev valgt til borgmester for

Tórshavn Kommune. I denne forbindelse valgte hun at tage tids-

ubegrænset orlov fra Lagtinget.

Der har været en del debat i forbindelse med, at Annika Olsen har meddelt sit kandidatur til de

kommende valg. Dette skyldes, at Annika Olsen i sin periode som landstyremedlem for indenlands-

anliggender fra 2008 til 2011 arbejdede med en lovændring, der skulle forbyde dobbeltmandater,

således at man ikke samtidig både kan sidde i kommunalpolitik og i Lagtinget/Folketinget. Derfor

undrer det, at Annika Olsen meddeler sit kandidatur til både Lagtinget og Folketinget, mens hun

sidder som borgmester i Tórshavn.

Annika Olsen har i medierne svaret på kritikken ved at sige, at man som politiker har en forpligti-

gelse til at være med til at styrke sit parti til alle valg, og at hun fortsat er af den opfattelse, at man

ikke skal have dobbeltmandater. Derfor tager hun stilling til sit mandat, når et valgresultat forelig-

ger. Hun gør også opmærksom på, at der skal afholdes valg til kommunalbestyrelserne i november

2020.

Det tidligere lagtings- og landsstyremedlem gennem mange år, Johan Dahl, agter at gøre comeback

for Sambandsflokkurin, som han også har været næstformand for.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Johan Dahl valgte selv ikke at genopstille ved seneste lagtings-

valg efter at have siddet i Lagtinget fra 2002 til 2008 og i lands-

styret som landsstyremedlem for erhvervsanliggender fra 2008

til 2015.

Johan Dahl udtaler til avisen Norðl�½sið, at han har fået meget ud

af at være uden for det politiske system i en periode. ”Dette er

noget, som alle politikere burde gøre. Man lever i en osteklokke,

når man er i politik, og det kan nemt ske, at man mister forbin-

delsen til den almindelige vælger”, udtaler Johan Dahl.

Moody’s: Færøernes forhold til Danmark er godt for kreditværdigheden

Færøerne får igen kreditvurderingen Aa3 med stabile udsigter i den nyeste rapport fra det økonomi-

ske analyseinstitut Moody’s. Rapporten blev offentliggjort den 28. februar 2019.

Moody’s fremhæver blandt andet det stabile og historiske forhold til Danmark som værende godt

for Færøernes kreditværdighed. Endvidere fremhæves Færøernes lovkrav om en minimums likvidi-

tet for landskassens finanser på 15 pct. af BNP som værende en styrke. Minimumslikviditeten be-

grænser behovet for refinansiering i tilfælde af en økonomisk krise.

Sammenfattende er det Moody’s opfattelse, at det er en fordel for Færøernes kreditværdighed, at

Færøerne har selvstyre, at Færøerne har tæt forbindelse med den danske stat, at der er overskud på

finansloven, og at Færøerne med lov har et krav om en høj minimumslikviditet for landskassen.

Som ulempe nævnes, at den færøske økonomi er meget afhængig af fiskeri, men dette bliver også

opvejet af, at man biologisk følger med i fiskebestandenes forhold, og at man både fra erhvervet og

myndighedernes side arbejder med at udvide adgangen til forskellige eksportmarkeder.

Ifølge Moody’s er en af ulemperne også, at Færøerne har en ret høj kortfristet gældsforpligtigelse.

Hele rapporten fra Moody’s kan læses ved at følge dette link: Moody's rapport februar 2019.

Stigning i importværdien og fald i eksportværdien

Færøerne importerede for næsten en halv milliard mere i 2018 end i 2017. Samtidig var eksport-

værdien næsten 800 millioner lavere i 2018 end i 2017. Dette viser en ny opgørelse fra Hagstova

Føroya (Færøernes Statistik).

Eksportværdien var på 8.030 mio. kr. i 2018 i forhold til 8.814 mio. kr. i 2017. Der blev importeret

for 7.725 mio. kr. i 2018 i forhold til 7.258 mio. kr. i 2017.

Den lavere eksportværdi skyldes især et fald i eksporten af makrel, sild og blåhvilling samt et fald i

eksporten af laks. Den højere importværdi skyldes hovedsagelig højere priser på brændsel, dvs.

højere oliepriser. Importværdien af brændsel var 35 pct. højere i 2018 end den var i 2017. Det er

kun i 2012, at der har været importeret brændsel til en større værdi end i 2018.

Den store byggeaktivitet, som der aktuelt er på Færøerne, kan også ses i importstatistikkerne. Im-

porten af maskiner og værktøj steg med 21 pct. i 2018, og importen af materiale til byggeindustrien

steg med 18 pct.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Der ses også en stigning i importen af varer til direkte forbrug. Denne stigning er på 2 pct. i 2018, 7

pct. i 2017 og 9 pct. i 2016.

Sammenligner man med 2007, som var det år, hvor importen senest toppede, er den samlede stig-

ning i importværdien af varer til direkte forbrug på 20 pct. i forhold til 2007. I forhold til import af

varer til industrien er stigningen på 67 pct. i forhold til 2007.

Selv om importen er steget meget i 2018 i forhold til eksporten, så er der fortsat overskud på Færø-

ernes handelsbalance. I alt var overskuddet på handelsbalancen i 2018 305 mio. kr. og ekskl. skibe

og fly var overskuddet 428 mio. kr.

I tabellerne nedenfor findes en opgørelse over eksport og import i 2017 og 2018 fordelt på hovedva-

regrupper i mio. kr.

Eksport af varer 2017 og 2018, mio. kr.

Mio. kr.

Torsk, kuller og sej

Makrel, sild og blåhvilling

Laks

Anden slags fisk

Fiskeprodukter

Andre varer

Skibe og fly

I alt ekskl. skibe og fly

I alt

2017

1.153

1.842

3.868

823

726

312

8.724

8.814

2018

1.308

1.330

3.342

779

735

447

7.940

8.030

Ændring

Mio. kr.

155

-513

-526

-44

135

-784

Pct.

-28

-14

-5

-9

Import af varer 2017 og 2018, mio. kr.

Mio. kr.

Til hav- og landbrug

Råvarer til fiskeforarbejdning

Materiale til byggeindustrien

Materiale til anden industri

Maskiner og værktøj

Brændsel

Køretøjer

Til direkte forbrug

Skibe og fly

I alt ekskl. skibe og fly

I alt

2017

446

303

691

1.580

831

950

498

1.531

399

6.859

7.258

2018

485

232

815

1.610

1.006

1.283

493

1.588

213

7.512

7.725

Ændring

Mio. kr.

-71

124

174

334

-5

-186

653

467

Pct.

-23

-1

-47

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Færøske husholdninger har et stort indlånsoverskud

De færøske husholdninger har et indlånsoverskud på over to mia. kr. i de færøske pengeinstitutter.

Det viser en nylig offentliggjort opgørelse fra Færøernes Landsbank. Opgørelsen er foretaget i no-

vember 2018.

Ifølge opgørelsen er indlånsoverskuddet mere end fordoblet siden 2013, hvor de private hushold-

ninger havde et tilgodehavende i bankerne på 900 mio. kr.

Husholdningernes indestående i de færøske pengeinstitutter voksede med 30 pct. fra 2013 til 2018,

mens gælden til pengeinstitutterne steg med 20 pct. i samme periode. I kroner er husholdningernes

indestående ca. 10 mia. kroner.

Som det fremgår af nedenstående figur, hvor indlånene i de færøske pengeinstitutter er fordelt på

sektorer, så står de private husholdninger for langt den største del af indlånene i de færøske penge-

institutter. Husholdningernes andel af indlånene er to tredjedele af de samlede indlån, mens andelen

for det private erhverv er en femtedel. Husholdningerne står også for den største vækst i indlån over

en årrække.

Indlån fordelt på sektorer

Privat erhverv

Forsikringsselskaber og pensionsfonde

Non profil foreninger

Kilde: Færøernes Landsbank

Husholdninger

Offentlig forvaltning og service

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

Befolkningstallet steg med 1,7 pct. i løbet af 2018

Den 1. januar 2019 udgjorde befolk-

ningstallet på Færøerne 51.371, en

stigning på 883 personer i forhold til

samme tid i fjor, svarende til en stig-

ning på 1,7 pct.

Nettotilflytningen udgjorde 590 perso-

ner, hvoraf 413 var mænd, og 177 var

kvinder. Fødselsoverskuddet udgjorde

293 personer, heraf 129 mænd og 164

kvinder. Af tallene ses således, at der

er langt flere mænd end kvinder i den

samlede befolkningsvækst.

De offentliggjorte tal indeholder dog ikke oplysninger om, hvor stor en del af tilflytterne der er født

på Færøerne.

I tabellen herunder ses ændringer i indbyggertallet tilbage til 2008, opgjort i 12 måneders perioder

fra 1. januar til 31. december. De gule kasser viser fødselsoverskuddet, de blå kasser viser nettoflyt-

ning, og den grønne kurve viser den samlede befolkningsvækst.

Kilde: Hagstova Føroya

I alt 19 ud af 29 kommuner oplevede en stigning i befolkningstallet i løbet af 2018. Det er de største

kommuner, som oplevede den største vækst. Således voksede befolkningstallet i Tórshavn kommu-

ne med 495, Runavíkar kommune med 94 og Klaksvíkar kommune med 74. Det største fald i be-

folkningstallet oplevede kommunerne på henholdsvis Suðuroy og Sandoy.

Arbejdsløsheden er fortsat faldende og udgør nu blot 1,2 pct.

Arbejdsløsheden på Færøerne, som gennem flere måneder har været historisk lav, fortsætter sit fald.

Således viser en opgørelse fra Hagstova Føroya (Færøernes Statistik), at den sæsonkorrigerede ar-

bejdsløshed i december 2018 udgjorde blot 1,2 pct., svarende til 363 fuldtidsarbejdsløse. Ser man

på december 2017 udgjorde arbejdsløsheden 2,2 pct., svarende til 619 fuldtidsarbejdsløse. Flest

arbejdsløse finder man blandt kvinderne i aldersgruppen 25-34 år, hvor der er registreret 2,5 pct.

fuldtidsarbejdsløse (tallet er ikke sæsonkorrigeret).

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 13

Som det fremgår af nedenstående figur, ses den største ændring i antal arbejdsløse i løbet af 2018 på

Suðuroy, hvor der i december måned 2018 er registreret 2,1 pct. arbejdsløse, mod 4,8 pct. i decem-

ber 2017.

Kilde: Hagstova Føroya

BankNordik kom ud af 2018 med et overskud på 262 mio. kr. efter skat

2018 var et godt år for BankNordik koncernen, som i årsregnskabet for 2018 kan præsentere et

overskud efter skat på 262 mio. kr. Resultatet før skat var 323 mio. kr., og driftsresultatet blev 289

mio. kr. I 2017 var resultatet før skat 235 mio. kr., og driftsresultatet 187 mio. kr.

Resultatet vækker tilfredsstillelse i bankens ledelse: ”Vi er meget tilfreds med resultatet, som er

bedre end oprindeligt forventet. Den gode udvikling i det færøske samfund betyder, at både selska-

ber og husholdninger generelt har det godt økonomisk, og det viser de lave nedskrivninger også.

Udlån til erhvervslivet og husholdningerne er steget med 4 pct., og derudover er det gode regn-

skabsresultat påvirket af salget af vores hovedsæde sidste år,” udtaler Árni Ellefsen, direktør for

BankNordik koncernen i en pressemeddelelse i forbindelse med årsregnskabet.

BankNordik koncernen driver bankvirksomhed på Færøerne, i Grønland og i Danmark med hoved-

sæde på Færøerne. For at rationalisere og mindske omkostningerne har banken flyttet flere opgaver,

som er relaterede til det danske og grønlandske marked, til hovedsædet på Færøerne, som derved

også er vokset betydeligt det seneste år.

BankNordiks solvens er på 19,8 pct. Indlånene steg fra 12,6 mia. kr. i 2017 til 13,4 mia. kr. i 2018.

Udlånene steg fra 9,5 mia. kr. i 2017 til 10 mia. kr. i 2018. BankNordik forventer, at driftsresultatet

for 2019 kommer til at ligge mellem 160 og 200 mio. kr., og at nettoresultatet bliver mellem 100 og

150 mio. kr.

Det forventes, at der vil blive udbetalt 70 mio. kr. i aktieudbytte af overskuddet på 262 mio. kr. i

2018, hvilket svarer til 27 pct. af overskuddet.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 14

Regnskabet for opdrætsvirksomheden Bakkafrost viser knap en milliard kr. i overskud

Bakkafrost har næsten fordoblet overskuddet

fra 2017 til 2018. Årsregnskabet for 2018 viser

et overskud på 960 mio. kr. i forhold til et over-

skud på 511 mio. kr. i 2017. Driftsresultatet var

dog lavere i 2018 end i 2017. I 2018 havde

Bakkafrost et driftsresultat på 1.075 mio. kr. i

forhold til 1.378 mio. kr. i 2017.

Det lavere driftsresultat skyldes, at der blev

slagtet mindre mængder laks i 2018 end i 2017.

I 2018 blev der slagtet 44.600 tons laks, mens

tallet for 2017 var 10.000 tons højere.

Bakkafrost har det årlige bestyrelsesmøde fredag den 5. april 2019, og der vil bestyrelsen foreslå, at

der bliver udbetalt 8,25 kr. i aktieudbytte pr. aktie. Det giver et samlet aktieudbytte på 403 mio. kr.

Landskassen får omkring 120 mio. kr. i skatteindtægt fra Bakkafrost og ejerne.

Opdrætsvirksomheden havde ved udløbet af 2018 en nettogæld på 495 mio. kr. Det er en stor stig-

ning i nettogælden i forhold til 2017, hvor den udgjorde 258 mio. kr. Ved årsafslutning 2018 havde

Bakkafrost dog ubrugte kreditter på 998 mio. kr. og en solvensgrad på 70 pct.

Frem til 2022 har Bakkafrost en anlægsinvesteringsplan på 3 mia. kr.

Ældreminister Thyra Frank har besøgt Færøerne

I starten af februar måned besøgte ældreminister Thyra Frank Færøer-

ne, hvor der udover et møde med det færøske landsstyremedlem for

sociale anliggender, Eyðgunn Samuelsen (Javnaðarflokkurin), også

blev tid til at komme rundt på Færøerne for at besøge plejehjem, boste-

der og træningslokaler for ældre borgere.

Ny chef for Forbindelseselement Færøerne

Kommandørkaptajn Jes Hultquist er blevet indsat som ny chef for Ark-

tisk Kommandos forbindelseselement Færøerne. Han afløser komman-

dørkaptajn Michael Hjort, som er startet som chef for Joint Operations

Centre i Arktisk Kommando Nuuk, hvorfra koordineringen af redninger

og operationer i Grønland og på Færøerne foregår.

De sidste to år har Kommandørkaptajn Jes Hultquist arbejdet ved For-

svarsakademiet, og han har inden da sejlet i en årerække som næst-

kommanderende på inspektionsskibet Triton. Færøerne er derfor ikke

fremmed for den nye chef, der ligeledes har sejlet patruljefartøjer, mis-

silfartøjer og været chef for Søværnets dykkerskib.

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Indberetning nr. 2/2019 fra Rigsombudsmanden på Færøerne, inkl. rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s.

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 15

Restaurant KOKS blev belønnet med to Michelin-stjerner

For tredje år i træk lykkedes det den

færøske restaurant KOKS at komme

med i Michelin-guiden, og denne gang

med hele to stjerner.

Restaurant KOKS, som i 2017 modtog

den første Michelin-stjerne givet til en

færøsk restaurant, blev i sin tid grund-

lagt på Hotel Føroyar, dengang med

chefkok Leif Sørensen i spidsen.

I 2016 flyttede restauranten, sammen

med chefkok Poul Andrias Ziska, til den lille bygd Kirkjubøur, og fra april 2018 åbnede KOKS så

op i nye lokaler ved søen Leynavatn. Og netop restaurantens beliggenhed betyder, at KOKS er en af

de mest afsidesliggende Michelin-restauranter i verden. Det sidste stykke af vejen må gæsterne kø-

res i en firhjulstrækker gennem små åer og vandhuller til restauranten, der ligger i et nyrenoveret

hus fra 1700-tallet med lavt til loftet og en fantastisk udsigt til den smukke natur.

Restaurantens 28 årige chefkok Poul Andrias Ziska, som er udlært

fra KOKS, og som også tidligere har arbejdet på Geranium i Kø-

benhavn, modtog udover de to Michelin-stjerner til selve restauran-

ten også en særlig pris som årets Unge Køkkenchef i Norden.

Mange af restaurantens besøgende er rejsende fra udlandet, og an-

tallet af gæster bliver nok ikke mindre den kommende tid med den

ekstra Michelin-stjerne, restauranten nu har opnået.

Lene Moyell Johansen