EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 2
Offentligt

EU-note

Europaudvalgets konsoliderede beretninger

Folketingets behandling af EU-sager

Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

3. oktober 2018

Indhold

1. Indledning .................................................................................................. 3

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) .................................. 4

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.) .............. 4

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg ......................... 5

2.3. Behandling

af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik .......................................................................................... 5

2.4. Gennemførelsesproceduresager ......................................................... 6

2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder ......................... 7

2.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd ..................................... 7

2.7. Orientering om Det Europæiske Semester .......................................... 7

2.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer ...................................... 7

2.9. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet ............................. 8

3. Fagudvalgenes rolle ................................................................................. 8

4. Kontrol af nærhedsprincippet.................................................................. 9

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og retlige

skridt mod Danmark ................................................................................. 9

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse ..... 10

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved

EU-Domstolen ........................................................................................... 10

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og

hvidbøger m.v.) ....................................................................................... 11

6.1. Udvalgenes behandling ..................................................................... 11

Det Internationale

Sekretariat

Iben Tybjærg Schacke-

Barfoed

Udvalgskoordinator

Side 1 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget ................... 11

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ............... 12

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter ........................................... 12

7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder ....................................... 12

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder ............................................. 12

8. Europaudvalgets

samarbejde med de danske MEP’er

....................... 12

9. Beslutningsgrundlag

–

notater fra regeringen ..................................... 13

9.1. Europaudvalgets dagsordener ........................................................... 15

10. Behandling af WTO-sager .................................................................... 16

11. Bilagsfortegnelse .................................................................................. 17

Bilag 1 Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende

fagudvalgenes inddragelse i EU-sager ..................................................... 18

Bilag 2 Afstemningsregler i Europaudvalget ............................................. 20

Bilag 3 Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med

EU-initiativer .............................................................................................. 22

Bilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af

regeringen til Folketinget........................................................................... 24

Noter ............................................................................................................. 25

Side 2 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

1. Indledning

Formålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældende

procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.

Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret på Lov om

Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven)

fra 1972 (med senere ændringer) og på de

beretninger,

der løbende er afgi-

vet af Europaudvalget siden 1973. Hertil kommer, at

Folketingets forret-

ningsorden

angiver retningslinjer for Europaudvalgets og fagudvalgenes be-

handling af EU-sager.

Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetraktaten i

2001) fremgår:

”Regeringen underretter Folketingets Europaudvalg om forslag til rådsvedta-

gelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse

Folketingets

medvirken er nødvendig”.

Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennem

vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretninger

indeholder bl.a. de centrale bestemmelser om forhandlingsoplæg i Europaud-

valget. Alle beretninger vedrørende regeringens

underretningspligt og pro-

cedurer m.v.

er aftalt med regeringen.

I alt har Europaudvalget afgivet over 38 beretninger, der vedrører udvalgets

procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretninger

ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældende

procedurer. Denne såkaldte

’konsoliderede

beretning’ råder bod herpå, dels

ved at sammenskrive de regler og procedurer, som gælder, dels ved at fast-

slå etableret praksis på centrale områder

”Konsolideret

beret-

ning”

Det formelle grundlag

- Tiltrædelsesloven

Side 3 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.)

Europaudvalgets sagsområde omfatter sager, der behandles i

Den Europæi-

ske Union

Verdenshandelsorganisationen, WTO,

og koordineringen af

Folketingets behandling af disse sager, jf. Folketingets forretningsorden. Be-

handlingen af WTO-sager beskrives i afsnit 10.

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)

Europaudvalget

behandler sagerne på rådsmøderne

i EU. Det foregår som

udgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige fredagsmøde, hvor de relevante

ministre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges rådsmø-

der. Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8 dage in-

den europaudvalgsmødet et samlenotat til Europaudvalget og til det/de rele-

vante fagudvalg

Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-

valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-

notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grund- og

nærhedsnotatet

–

under forudsætning af, at der foreligger et grund- og nær-

hedsnotat.

Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de

indholdsmæssige krav til notater, herunder grund- og nærhedsnotater og

samlenotater.

Regeringen forelægger sager i Europaudvalget

mundtligt

enten til oriente-

ring eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringen

orienterer

om sa-

ger af

væsentlig betydning,

mens den forelægger

forhandlingsoplæg,

når

der er tale om vedtagelser af

større rækkevidde

. Regeringen skønner,

hvilke EU-sager der falder ind under de to nævnte kategorier

Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdning

fastlægges (f.eks. i forbindelse med en førstebehandlingsaftale mellem Rådet

og Europa-Parlamentet)

Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådan

måde, at hensynet til såvel

Folketingets indflydelse

som

regeringens for-

handlingsfrihed

respekteres.

Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget. Såfremt ud-

valgsformanden på baggrund af drøftelserne i udvalget konkluderer, at der

ikke kan konstateres et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

for-

handler regeringen på dette grundlag

. Ved optællingen af stemmer lægger

udvalgsformanden til grund, at udvalgets medlemmer repræsenterer det antal

mandater, det pågældende medlems parti råder over i Folketinget. Et god-

kendt forhandlingsoplæg bliver ofte omtalt som det af Europaudvalget afgivne

forhandlingsmandat.

Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af afstemningsreglerne i Euro-

paudvalget.

Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes stenografisk i udvalgets egen

protokol

. Udenrigsministeren har meddelt, at udvalgets protokol

–

også hvis

den føres i form af stenografisk nedfældelse

–

ikke statsretligt kan binde re-

geringen.

Stenografiske

referater

Det dobbelte hensyn

Forhandlingsoplæg

forelægges

mundtligt

Udvalgsformanden

konkluderer, hvorvidt

der er flertal imod re-

geringens forhand-

lingsoplæg

Side 4 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalgets møder er som udgangspunkt

åbne,

men i tilfælde, hvor

hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder

dog være lukkede. Europaudvalget og regeringen beslutter i fællesskab,

hvilke sager der skal behandles bag lukkede døre

. Se i øvrigt afsnit 7 om

åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager.

Europaudvalgets

møder er åbne

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg

Regeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundtligt at ori-

entere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde

Dette kan bl.a. ske under

et fast dagsordenspunkt ”Siden sidst” på Europaud-

valgets møder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Eu-

ropaudvalget.

Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på for-

handlingsoplæg,

inden den danske holdning fastlægges

(f.eks. i forbin-

delse med førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).

Regeringen har informeret Europaudvalget om, at den anlægger følgende

fortolkning af ovenstående sætning

”Regeringen søger at

undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt. ved fo-

relæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse med mulige første-

læsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme med sit forhandlingsop-

læg, inden COREPER giver formandskabet mandat til at indgå aftale med

Europa-Parlamentet. Herudover søger regeringen i sager, hvor Europaudval-

get under den første orientering (under ”siden sidst”) har tilkendegivet særlig

interesse, at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg.”

I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på forhandlings-

oplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodes

regeringen om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudvalget

om Europa-Parlamentets foreløbige synspunkter

–

i det omfang dette er mu-

ligt. Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden

kunne redegøre herfor under udvalgsmøderne.

I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Par-

lamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det fremgår af samle-

notatet, i hvor høj grad der er sket grundlæggende ændringer i forslaget.

Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer

i forslaget, kan det være nødvendigt at fremlægge forslag til et

revideret for-

handlingsoplæg

2.3. Behandling af sager vedrørende

EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik

De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under det

overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører ind under

EU’s fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik, har regeringen alene pligt til at ori-

entere Europaudvalget.

Der findes dog eksempler på, at regeringen allige-

vel har valgt at forelægge sager med henblik på forhandlingsoplæg. Det

skete f.eks. vedrørende våbenembargoen over for Kina, der blev forelagt Eu-

ropaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg den 18. marts 2005.

Timing af

forhandlingsoplæg

Side 5 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2.4. Gennemførelsesproceduresager

Der stilles en række særlige krav til regeringens orientering af Europaudval-

get i forbindelse med afgørelser truffet efter de såkaldte

gennemførelses-

procedurer.

Disse procedurer bliver relevante, når en EU-retsakt tildeler

gennemførelsesbeføjelser

til Europa-Kommissionen. Konkret drejer det sig

1) Gennemførelsesretsakter (tidligere komitologi), og

2) Delegerede retsakter

I princippet forelægger regeringen sager, der skal afgøres i gennemførelses-

procedurer, efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer

til afstemning i Rådet. Det vil sige, at

væsentlige sager

forelægges Euro-

paudvalget til orientering, mens

sager af større rækkevidde

forelægges

med henblik på forhandlingsoplæg.

På grund af de korte tidsfrister, der ofte forekommer i forbindelse med be-

handlingen af gennemførelsesretsakter i komitéerne, har praksis udviklet sig

således, at regeringens forelæggelse sker skriftligt i form af et notat. Notatet

bør fremsendes til Europaudvalget og det relevante fagudvalg

så tidligt som

muligt,

således at såvel Europaudvalget som fagudvalget har

mulighed for

at reagere,

f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffes afgø-

relse i komiteen

De delegerede retsakter forelægger regeringen også skriftligt for Europaud-

valget og det relevante fagudvalg. Regeringen skal orientere Europaudval-

get,

senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger ift. andre

medlemslande,

og altid senest 4 uger efter, at Kommissionen har fremsat

den delegerede retsakt. Europaudvalget og fagudvalget har mulighed for at

reagere op til 8 dage fra fremsendelsen af den skriftlige orientering. Herefter

vil regeringen lægge den meddelte stillingtagen til grund.

Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-

læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke

ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde

Europaudvalget stiller en

række krav

til udformningen af Regeringens nota-

ter om sager, der afgøres i gennemførelsesprocedurer:



Det skal fremgå af forsiden, at der er tale om en sag, der afgøres i en

gennemførelsesprocedure,



tidspunktet for afgørelsen i komiteen eller for udløb af fristen for indsigel-

ser fra Rådet eller Europa-Parlamentet skal oplyses,



regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark skal beskrives,



og endelig skal også regeringens stillingtagen fremgå af forsiden

Det angives således, om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret eller for-

ringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og ar-

bejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen

I de sager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives det ligeledes på

forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i Danmark

Krav til forsider på

notater om gennem-

førelsesprocedure-

sager

Korte tidsfrister ved

gennemførelsesrets-

akter (tidl. komitésa-

ger)

Folketinget har 8

dage til at reagere

på delegerede

retsakter

Side 6 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder

I forbindelse med afholdelse af et uformelt rådsmøde orienterer regeringen

Europaudvalget om væsentlige sager, der forventes drøftet. Regeringens ori-

entering skal sikre, at Europaudvalget bliver grundigt orienteret om væsent-

lige politiske drøftelser på de uformelle rådsmøder

Orientering om ufor-

melle rådsmøder

2.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd

Mindst to gange under hvert EU-formandskab mødes stats- og regeringsche-

ferne i den særlige sammensætning, der kaldes

Det Europæiske Råd

(DER).

Folketingets behandling af disse møder finder sted efter en

etableret

praksis,

der involverer såvel Det Udenrigspolitiske Nævn som Europaudval-

get. Forud for møderne i Det Europæiske Råd

rådfører

regeringen sig med

Det Udenrigspolitiske Nævn. Europaudvalget

underrettes

om topmøderne,

herunder om regeringens holdning.

Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er der

praksis for, at ressortministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et møde

i Europaudvalget forud for underretningen om mødet i Det Europæiske Råd.

Forelæggelsen af forhandlingsoplægget kan f.eks. ske i forbindelse med

rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigs anliggender), hvor det kom-

mende topmøde bliver forberedt.

Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-

rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-

tater.

Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af alle de DER-doku-

menter, som ministeriet vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenter om-

deles som bilag til udvalget. Der oprettes desuden link til samtlige DER-doku-

menter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgets elektroniske

dagsorden for mødet

Europaudvalget

orienteres

før

ef-

ter

topmøder

2.7. Orientering om Det Europæiske Semester

Regeringen skal gennem tre årlige samråd orientere Europaudvalget og Fi-

nansudvalget om Kommissionens årlige vækstundersøgelse, om hvordan re-

geringen vil afspejle

DER’s økonomiske og politiske retningslinjer

i det natio-

nale reformprogram og konvergensprogram, som sendes til Kommissionen i

april og om Kommissionens landespecifikke anbefalinger, før disse drøftes i

Rådet

Side 7 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

2.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer

I forbindelse med alle møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbin-

delse med en regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne

en grundig orientering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes at

komme til drøftelse. Når drøftelserne kan forventes at føre til vedtagelser af

større rækkevidde, forelægger regeringen mundtligt Europaudvalget et for-

handlingsoplæg på sædvanlig vis. Samme procedure følges i forbindelse

med uformelle ministermøder, hvor væsentlige spørgsmål om forberedelse af

regeringskonferencer kommer til drøftelse.

Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-

kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.

Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regerin-

gen i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, nævnes i Euro-

paudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.

2.8. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet

Med henblik på en løbende ajourføring af udvalgets viden om EU og WTO

kan der på udenrigsministerens initiativ afholdes mindst to uformelle informa-

tionsmøder årligt, hvori også uafhængige eksperter kan deltage.

3. Fagudvalgenes rolle

Folketingets fagudvalg har mulighed for at foretage en

tidlig behandling

væsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektive områder (se

bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagudvalgene). Fagudval-

gene afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagom-

råder. Det kan eksempelvis ske ved at indkalde den relevante minister i

sam-

råd

forud for rådsmøder, ved at stille

udvalgsspørgsmål

til regeringen eller

ved at etablere kontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive en

udtalelse

om de en-

kelte forslag til støtte for Europaudvalget i forbindelse med dets senere stil-

lingtagen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes

fremsende en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens grøn-

og hvidbøger og andre høringsdokumenter.

Fagudvalgene

skal

afgive en udtalelse om en EU-sag, når Europaudvalget

anmoder om det (se bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagud-

valgene). Udtalelser fra fagudvalg til Europaudvalget danner grundlag for, at

Tidlig og obligatorisk

inddragelse af

fagudvalgene

Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan det be-

mærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning om pro-

ceduren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretning

indeholdt visse detaljerede

bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlæg-

ges skriftligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst

på dansk eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tids-

punkt, da på originalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer forelig-

ger, fremsendes denne.”.

Side 8 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalget i fællesskab med det/de relevante fagudvalg kan afgive et

samlet høringssvar til Kommissionen på vegne af Folketinget.

Til støtte generelt for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling

af Kommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder rege-

ringen et

grund- og nærhedsnotat

om hvert enkelt initiativ, som skal være

de relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at

forslaget er fremsat i dansk sprogversion.

Ud over en beskrivelse af Kommissionens forslag, indeholder regeringens

grund- og nærhedsnotat bl.a. dens vurdering af forslagets betydning for

dansk lovgivning og for de samfundsøkonomiske forhold. Endvidere indehol-

der grund- og nærhedsnotaterne regeringens foreløbige generelle holdning til

forslaget og regeringens opdaterede vurdering af, om nærhedsprincippet er

overholdt, samt et resumé af høringssvar fra berørte erhvervs- og interesse-

organisationer. Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmere

kravspecifikationer

til grund- og nærhedsnotaterne.

4. Kontrol af nærhedsprincippet

Fagudvalgene skal inden for 5 uger

foretage en tidlig vurdering af, om

5-10

væsentlige, nye lovgivningsforslag om året holder sig inden for rammerne af

nærhedsprincippet.

Disse forslag udpeger Europaudvalget på baggrund af

Kommissionens årlige arbejdsprogram

. Udvalgenes vurdering sker på bag-

grund af et

grund- og nærhedsnotat

fra regeringen, som skal være Euro-

paudvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest

3 uger

efter, at forsla-

get foreligger i dansk sprogversion

Hvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet, frem-

sender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudval-

get forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag af

fag-

udvalgets udtalelse.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgets

og Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Den

endelige

indstilling

fremsendes til EU’s institutioner.

Fagudvalgene

foretager første

kontrol af nærheds-

princippet

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og

retlige skridt mod Danmark

Regeringens orientering af Europaudvalget om Europa-Kommissionens

eventuelle retlige skridt mod Danmark i form af

åbningsskrivelser

og even-

tuelt efterfølgende

begrundede udtalelser

stævninger

samt udviklingen

i de sager ved EU-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på anden

måde påvirker danske interesser, er beskrevet i det følgende.

I beretningen af 9. april 2010 om en procedure for Folketingets kontrol af nær-

hedsprincippet er der afsat 8 uger til Folketingets behandling. Fristen er baseret

på de relevante bestemmelser i Lissabontraktaten, herunder protokollen om an-

vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Side 9 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse

Regeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentlige

sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-

ring gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-

rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-

teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan få

væsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Dan-

mark. Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres

–

dog skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-

Domstolen

åbningsskrivelse

er Kommissionens første administrative behandling af

en sag, som den mener, kan give anledning til en retssag ved EU-Domstolen.

Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-

ningsskrivelser mod Danmark, ved at regeringen sender en kort meddelelse

om åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser er

offentligt tilgængelige, og oversendes fra regeringen parallelt til Europaudval-

get og relevante fagudvalg. Derudover modtager Europaudvalget løbende til

fortrolig orientering

også selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen samt

regeringens svar på åbningsskrivelserne

Mundtlig orientering

Åbningsskrivelser

I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-

rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge af

Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtige

og relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-

brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger

Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af en

begrundet udta-

lelse

fra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den dan-

ske regering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige

begrundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligt

skridt på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desuden lø-

bende til

fortrolig orientering

både Kommissionens begrundede udtalelser

og regeringens svar herpå

Begrundede

udtalelser

Kommissionens

stævninger mod Danmark

ved EU-Domstolen og regerin-

gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,

der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse

af traktatkrænkelsessager mod Danmark.

Stævninger

Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-

rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om even-

tuel ny korrespondance i de enkelte sager.

Side 10 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridt

kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser og begrun-

dede udtalelser samt regeringens svar på disse oversendes til Europaudval-

get til fortrolig orientering og skal behandles

fortroligt

Det forhold, at der er rejst

–

eller forberedes

–

en sag mod Danmark på et be-

stemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelser

om modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. om regerin-

gens svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.

Krav om fortrolighed

Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgive

indlæg i en retssag ved EU-Domstolen

–

det vil sige, før der afgives indlæg.

Dette gælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.

Orientering om

dansk deltagelse

Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste til Euro-

paudvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger. Listen

omfatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering

følger i øvrigt

Sager af dansk inte-

resse

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn-

og hvidbøger m.v.)

6.1. Udvalgenes behandling

Til støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-

menter fremsender regeringen grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøger

samt om øvrige væsentlige dokumenter (meddelelser m.v.), hvor Kommissio-

nen anmoder om høringssvar

Nye høringsdokumenter sættes på dagsordenen for et møde i Europaudval-

get. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaud-

valget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg med an-

modning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse forelig-

ger, indgår dette i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der skal

afgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere behand-

ling, f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en forespørg-

selsdebat eller andet.

Høringsdokumenter

på udvalgenes dags-

orden

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget

Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar til Europa-Kommissi-

onen som led i det lovforberedende arbejde, fremsender disse til Europaud-

valget

Side 11 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-

sager

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter

Langt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-

get, er

offentligt tilgængelige

og bliver i forbindelse med registreringen i Eu-

ropaudvalgets sekretariat lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjem-

mesider. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derfor

stemplet

”Fortroligt”.

Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne type

af dokumenter kan eksempelvis omfatte dokumenter om DER-møder, WTO-

sager eller åbningsskrivelser fra Kommissionen, begrundede udtalelser og

stævninger, jf. afsnit 5: ”Orientering om retlige skridt mod Danmark”.

7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder

Europaudvalgets møder bør som udgangspunkt være åbne. I tilfælde hvor

hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, bør udvalgets møder

dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sa-

ger der skal behandles bag lukkede døre

Offentligt tilgænge-

lige dokumenter

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder

Såfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder Folketingets

almindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i et udvalg, jf. Folketin-

gets Forretningsorden § 8, stk. 7.

Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-

ger, som et medlem eller en minister fremkommer med under udvalgsmødet.

Faktuelle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der

er endvidere praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter

fra et lukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af

et lukket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke op-

lysninger om, hvilke medlemmer, der har deltaget i udvalgets behandling af

en bestemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af hvilke

medlemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortro-

ligt.

I visse situationer kan blandt andet hensynet til regeringens forhandlingsposi-

tion tilsige en skærpet tavshedspligt. Et brud på denne skærpede tavsheds-

pligt kan i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser.

Når en minister til et lukket møde i Europaudvalget understreger fortrolighe-

den af de oplysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at

fortroligheden går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede

fortrolighed.

8. Europaudvalgets samarbejde med de

danske MEP’ere

Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-

mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. hver anden måned og

afholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.

Faste rammer for

møder med danske

MEP’er

Side 12 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvende

sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-

spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirere

af forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-

spørgsmål

9. Beslutningsgrundlag

–

notater fra regeringen

Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behandling af

EU-sager fremsender regeringen følgende typer af notater:



Grund- og nærhedsnotater

Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for

alle nye direktivforslag,

alle nye grøn- og hvidbøger samt øvrige væsentlige hørings-

dokumenter (meddelelser m.v.)

øvrige forslag til retsakter, som efter regeringens skøn er

væsentlige,

og gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som

efter regeringens skøn er væsentlige.

Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne til Folketinget,

senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets

arbejdsgrupper, dog altid

senest 4 uger efter forslagets fremsen-

delse

til Rådet i dansk sprogversion, og

3 uger efter

forslagets frem-

sendelse til Rådet på de

5-10 forslag om året,

som Folketinget vil

foretage nærhedskontrol af. August måned medregnes ikke ved fast-

sættelsen af fristen. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprin-

cippet skal notaterne derfor indeholde regeringens selvstændige, fo-

reløbige vurdering af, om forslaget holder sig inden for rammerne af

nærhedsprincippet. Resumeer af høringssvar fra interesseorganisati-

oner og andre høringspartnere oversendes, så snart de foreligger

Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholde

et resumé af forslagets indhold,

en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herun-

der hjemmelsgrundlag,

en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-

kvenser herfor,

forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-

mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danske

beskyttelsesniveau,

et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nye

kommissionsforslag,

et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, og

Side 13 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering

af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.



Samlenotater

Samlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsorde-

nen fremsendes

senest 8 dage før behandlingen i Europaudval-

get

. Samlenotaterne skal indeholde den samme type information

som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Et

samlenotat udgør således en samling af ajourførte grund- og nær-

hedsnotater

–

for så vidt regeringen tidligere har udarbejdet grund-

og nærhedsnotat om de enkelte sager. For så vidt angår samlenota-

ter, hvor der ikke er udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. ved-

rørende sager, der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke har

været skønnet at være væsentlige, skal samlenotatet i princippet in-

deholde de samme informationer som et grund- og nærhedsnotat,

dog kun i det omfang det har relevans

For så vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andre lan-

des holdninger, må de være generelt formulerede.

Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markeres tyde-

ligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen

For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, bør

det af samlenotater fremgå, om den pågældende sag ventes sat til

afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om

Danmark kan indgå i et blokerende mindretal



Supplerende notater

Regeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændres

væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager

væsentlige ændringer til forslagene



Gennemførelsesproceduresager

I forbindelse med oversendelse af notater om gennemførelsesretsak-

ter og delegerede retsakter, er regeringen forpligtet til på forsiden at

angive sin vurdering af forslagets konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet i Danmark samt regeringens stillingtagen til forslaget.



Notater om sager ved Domstolen og retlige skridt mod Danmark

Som beskrevet i afsnit 5 skal regeringen sende en række notater til

Europaudvalget vedrørende udviklingen i sager ved EU-Domstolen

samt forstadier til sager ved EU-Domstolen. Det drejer sig bl.a. om

notater om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommis-

sionen til Danmark samt løbende opdaterede oversigter over verse-

rende sager ved EU-Domstolen mod Danmark, og sager, hvor Dan-

mark vil afgive indlæg. Notaterne supplerer den mundtlige orientering

om sagerne, som regeringen giver på Europaudvalgets møder.



Orientering om implementering af direktiver m.v.

Side 14 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed det rele-

vante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har væ-

ret forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet imple-

menteret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udar-

bejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet

udstedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for

bekendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummer i EU-

Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev an-

vendt ved Europaudvalgets behandling af pågældende direktiv.



Ambassadøranalyser

Regeringen oversender løbene ambassadøranalyser fra de danske

repræsentationer i udlandet. Disse omdeles til Europaudvalget som

fortrolige bilag. Ambassadøranalyserne omfattes af de til enhver tid

gældende krav om fortrolighed i Folketinget.



Mundtlig orientering om status på forhandlinger i Rådet

Regeringen orienterer mundtligt under punktet ”Siden sidst” på Euro-

paudvalgets dagsordener om status på væsentlige forhandlinger i

Rådet, når regeringen skønner, at der er behov for det eller efter kon-

kret anmodning fra Europaudvalget. Udvalget kan opfordre mini-

strene til at lade sig ledsage af Coreper-ambassadører eller danske

ambassadører i EU-landene til disse orienteringer.

Minimumskrav til no-

taterne kan ses i bi-

lag 3.

Mundtlig orientering

om status på væ-

sentlige forhandlin-

ger under punktet

’Siden sidst’

Se bilag 3

for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringens notater.

9.1. Europaudvalgets dagsordener

Forud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt i

tre ud-

gaver.

Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger et

fast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i visse

tilfælde fraviges, eksempelvis kan der opstå behov for omdeling af yderligere

versioner af dagsordenen.

Dagsordenens første udgave omdeles torsdag ugen inden afholdelsen af på-

gældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen indeholder en foreløbig

oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på mødet i Europaud-

valget, og angiver, hvilke punkter regeringen forventer at forelægge med hen-

blik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringen

FF (forventet for-

handlingsoplæg).

Desuden angives det, hvis et punkt forventes behandlet

bag lukkede døre. Det markeres med

FL (forventet lukket behandling).

Dagsordenens anden udgave omdeles tirsdag inden mødet i Europaudvalget

om fredagen. I denne udgave er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre der

forventes at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre der

er ressortansvarlige for de enkelte punkter

. Endvidere vil Europaudvalgets

sekretariat have påført relevante bilagshenvisninger.

Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-

paudvalget med angivelse af, hvilke sager der forelægges med henblik på

forhandlingsoplæg (markeret med FO),

og hvilke sager der vil blive be-

handlet bag

lukkede døre (markeret med L).

Side 15 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Fra den elektroniske

dagsorden er der oprettet links til kommissionsforslag samt relevante euro-

paudvalgsbilag.

Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-

portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-

sioner af dagsordenen.

10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase

Europaudvalgets medlemmer kan få udleveret dokumenter direkte fra Rådets

dokumentdatabase, Extranet L. Databasen, som bl.a. indeholder Rådets in-

terne dokumenter med klassifikationen LIMITE (beskyttet). Udleveringen af

dokumenter foregår via Europaudvalgets Sekretariat. De udleverede doku-

menter skal behandles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

retningslinjer for håndtering af dokumenter internt i Rådet.

Medlemmerne af Europaudvalget kan derudover anmode regeringen om at få

udleveret specifikke klassificerede rådsdokumenter, som ikke findes i Rådets

dokumentdatabase Extranet L.

Medlemmerne er

–

i deres omgang med dokumenter udleveret fra Rådets

databaser

–

omfattet af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om

forhandlinger i udvalg som fastlagt i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 7,

og de til enhver tid gældende krav om fortrolighed. Det betyder, at der ikke

må refereres direkte fra dokumenterne på åbne måder og at dokumenterne

ikke må videregives til uvedkommende.

Europaudvalgets Sekretariat underretter regeringen (EU-koordinationen i

Udenrigsministeriet) om, hvilke interne dokumenter fra dokumentdatabasen,

der udleveres til medlemmerne.

Krav om fortrolighed

ifm. dokumenter fra

Rådets databaser

Adgang til dokumen-

ter fra Rådets in-

terne databaser

11. Behandling af WTO-sager

Det er aftalt, at regeringen

hvert halve år

orienterer Europaudvalget om

væ-

sentlige sager,

der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet i

WTO’s komiteer. Europaudvalget lægger

særlig vægt på at blive orienteret

om sager, der kan komme til at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark på

sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet.

Ud over den halvårlige orientering informerer regeringen løbende Europaud-

valget om arbejdet i WTO-regi, såfremt der bliver lagt op til væsentlige beslut-

ninger af politisk karakter.

Ligeledes forelægger regeringen løbende de sager, der behandles

i WTO’s

ministerkonference og i WTO’s råd for generelle anliggender, samt de sager,

hvor Kommissionen i øvrigt skal have et forhandlingsmandat fra EU’s mini-

sterråd.

Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker efter samme

kriterier som gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringen orienterer Euro-

paudvalget om sager af væsentlig betydning, mens den forelægger sager

med henblik på forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af større

rækkevidde.

Der kan også fore-

lægges forhand-

lingsoplæg i WTO-

sager

Side 16 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

12. Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Folketingets forretningsorden - bestemmelser vedrørende fagudvalgenes ind-

dragelse i EU-sager

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til Folke-

tinget

Side 17 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 1

Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende

fagudvalgenes inddragelse i EU-sager

Med henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingets fagudvalg i

substansbehandlingen af EU-sager har det siden 1. januar 2005 været ind-

skrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sager indgår som en

naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde

Forretningsordenens § 7, stk. 2

Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsom-

råder, herunder EU-sager.

[…]

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 7, stk. 2

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudval-

gene modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere

fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer

om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.

De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante mini-

stre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende ministerråd.

I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig indstilling til Euro-

paudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større

indflydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.

Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parla-

mentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involvering af

Europaudvalget og fagudvalgene.

En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folke-

tinget størst mulig indflydelse på EU-sager.

For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det di-

rekte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del af

deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal finde

sted tidligt

for at få størst mulig indflydelse

på beslutningsprocessen.

Side 18 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Forretningsordenens § 8, stk. 11

Europaudvalget kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse

vedrørende et EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udtalelse

inden for den frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalg kan

udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudvalget.

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 8, stk. 11

Europaudvalget kan anmode et andet udvalg (et fagudvalg) om en udtalelse

vedrørende et EU-forslag og sætte en frist for fagudvalgets afgivelse af denne

udtalelse. Ved EU-forslag forstås i denne forbindelse ikke alene forslag til kon-

krete retsakter, men tillige forslag af mere overordnet politisk karakter, herun-

der grøn- og hvidbøger. De anmodede udvalg kan udpege et af sine medlem-

mer til at fremlægge en udtalelse for Europaudvalget, men er ikke forpligtet

hertil.

Side 19 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

I nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-

tingets andre stående udvalg:

1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det samme

regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretals-

udtalelser i betænkningen m.v.

2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-

lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-

stemning om mødetidspunkt), følges Folketingets forretningsordens alminde-

lige regler. I sådanne tilfælde er de tilstedeværende ordinære medlemmer

altså afgørende for udfaldet.

I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,

stk. 2, i tiltrædelsesloven, altså hvor det behandler EU-sager og skal tage stil-

ling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig afstem-

ning, men formanden drager en konklusion på baggrund af de tilkendegivel-

ser, der er kommet fra partiernes ordførere. Ved denne konklusion tæller for-

manden de mandater, de pågældende partier har i salen.

Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-

flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Proceduren

gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommer

ud for et mistillidsvotum i Folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet,

hvis den holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.

Reglen er: Formanden konkluderer, at ”der ikke er konstateret et flertal

imod

regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordførere, som re-

præsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod forhandlingsoplægget.

Man kan udtrykke det lidt enklere sådan: Forhandlingsoplægget falder, hvis

ordførere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod det.

Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet i forret-

ningsordenen, men den er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt af

skiftende udvalgsformænd gennem mange år uden indvendinger.

Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsenterer

partiet, altså at alle dets medlemmer i salen vil stemme i overensstemmelse

med den af ordføreren tilkendegivne holdning.

Side 20 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,

at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, at

de går imod. Hvis deres mandattal i Folketingssalen er 90 eller mere, konklu-

derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg.

Hvis tallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal

imod forhandlingsoplægget.

Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal”

i følgende tilfælde:

1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-

rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.

2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.

3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.

4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over for

formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.

Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-

get

Side 21 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Emne

Dokumenttype

Krav

Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.

grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- og nærhedsnotat og ak-

tuelt notat.

Korrekt titel skal angives + evt. ’kælenavn’, f.eks. ”madsminkedirekti-

vet”.

Det skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-

udvalg.

KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,

hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere

KOM-nr.

Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-

onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.

Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-

procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningsproce-

dure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndigel-

sesdirektivet eller forordningen.

Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre i ste-

det for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte i gang i

stedet for initiere).

Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samt

datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-

ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.

Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-

ventede konsekvenser.

Forslagets indhold

–

dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der

er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.

Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringer

forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-

res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.

Initiativets titel

Parallelomdelt til fagudvalg

Identifikation

Datoer

Hjemmelsgrundlag

Sprogbrug

Tidligere forelæggelse for

EUU

Resumé

Indhold

Gældende dansk ret og for-

slagets konsekvenser her-

for

Subsidiaritets-princippet og

Regeringen giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-

proportionalitets-princippet

vidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Side 22 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Forslagets konsekvenser

Fordelt på følgende punkter:



Statsfinansielle



Samfundsøkonomiske



Miljømæssige



Beskyttelsesniveau

Lovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om

”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.

Høring

Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-

ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-

talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-

gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-

notatets 4-ugers frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfrist

og hvilke høringsparter, dokumentet er fremsendt til.

Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-

forslaget.

Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-

notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-

mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et

blokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-

ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang

dette er muligt og holdningerne kendte.

Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget i

Folketinget, f.eks. vedtagelser.

Dansk holdning

Evt. forhandlingssituation

Danske europapolitiske be-

slutninger

Side 23 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til

Folketinget

Type af notat

I hvilke situationer

Fremsendes for alle direktivfor-

slag og andre væsentlige for-

slag til retsakter og kommissi-

onsbeslutninger samt om alle

grøn- og hvidbøger og andre

væsentlige høringsdokumen-

ter.

Omhandler samtlige sager på

rådsmødedagsordenerne.

Ved fremsendelse til Kommissi-

onen som led i det lovforbere-

dende arbejde fremsendes

også til Europaudvalget.

Når direktiver er blevet gen-

nemført i dansk lovgivning.

Udarbejdes, hvis forslagene

ændres væsentligt under be-

handlingen.

Finder sted i henhold til særlig

procedure, jf. afsnit 5.

Forud for et europaudvalgs-

møde omdeles dagsordenen

normalt i 3 versioner, jf. afsnit

9.1.

Tidsfrist for fremsendelse

Grund- og nær-

hedsnotat

4 uger efter, at forslaget er fremsendt til Rå-

det i dansk sprogversion. 3 uger efter for de

5-10 forslag om året, som Folketinget har

udvalgt til nærhedskontrol.

Samlenotat

8 dage inden møde i Europaudvalget.

Regeringens hø-

ringssvar

Orientering om

gennemførelse af

direktiver m.v.

Supplerende nota-

ter

Orientering om ret-

lige skridt mod

Danmark

Dagsordener for

møder i Europaud-

valget

Ingen frist angivet.

Snarest muligt.

Ingen frist angivet.

Se afsnit 9.1.

Side 24 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Noter

Betegnelsen

Folketingets Europaudvalg

blev besluttet i 1994. I perioden fra

1973 indtil 1994 fungerede udvalget under betegnelsen

Markedsudvalget.

noterne i det følgende er betegnelsen

Europaudvalget

anvendt konsekvent af

praktiske hensyn.

Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet

vil udarbejde en sådan oversigt.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af hhv. 27. juni 2006

og 9. august 2006.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10.

maj 2001.

Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001,10. december 2004

og brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af hen-

holdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.

Brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af henholds-

vis 10. februar 2011 og 18. februar 2011

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og brevveksling mellem uden-

rigsministeren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011 og 18.

februar 2011.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Side 25 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.

Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretningstekst,

men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Europaudval-

get.

Europaudvalgets beretning af 21. juni 2013

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar

1999 og af 10. maj 2001.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december

2004 (bilag 1).

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.

december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.

december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget

for Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretningsor-

den.

Side 26 | 27

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27. sep-

tember 1996 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af

19. februar 1999 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.

december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaudval-

gets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis opnået i

fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.

Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.

Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. december

2004.

Side 27 | 27