Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt
EU-note
Til orientering af Europaudvalget
Kommissionen foreslår opgør med vetoret i Rådet
Sammenfatning
Europa-Kommissionens varslede i september 2018, at den som led i debatten om
EU’s fremtid ville foreslå et skift fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet
inden for bl.a. social- og arbejdsmarkedspolitikken, skatte- og afgiftspolitikken og
udenrigspolitikken. Kommissionen har nu præsenteret de første to udspil om
udenrigspolitikkken og på skatte og afgiftsområdet, mens vi venter på
Kommissionens forslag om et procedureskift inden for social- og
arbejdsmarkedspolitikken og klima og energiområdet. Få en status på
Kommissionens udspil her og en forklaring på, hvordan dette kan gøres uden at
revidere traktaterne, men med en vetomulighed for Folketinget.
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen
EU-konsulent
9. januar 2019
Kommissionens formand Jean-Claude Juncker varslede i september 2018 i
forbindelse med sin tale om Unionens tilstand, at Kommissionen som led i
debatten om EU’s fremtid
ville foreslå et skift fra enstemmighed til kvalificeret
flertal i Rådet inden for bl.a. social- og arbejdsmarkedspolitikken, skatte- og
afgiftspolitikken og udenrigspolitikken. EU skulle til dette formål benytte, hvad
han betegnede som ”Lissabontraktatens glemte skat”,
traktatens såkaldte
passarellebestemmelser,
som gør det muligt at ændre EU’s
beslutningsprocedurer uden traktatændringer.
Men hvad er Lissabontraktatens passarellebestemmelser egentlig, og
hvordan kan de tages i brug? Og hvad er det, Kommissionen foreslår at
bruge dem til? Det ser vi nærmere på i denne EU-note.
I.
EU-traktatens passareller
EU-traktaterne indeholder flere forskellige passarellebestemmelser, som for
størstedelens vedkommende blev traktatfæstet med Lissabontraktaten
1
.
1
Bortset fra de to passareller på miljøområdet og arbejdsmarkeds- og socialområdet blev alle
eksisterende passareller indskrevet i traktatgrundlaget med Lissabontraktaten, der trådte i kraft
Side 1 | 9