EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 13
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalgets medlemmer

Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

Sammenfatning

Rådet er fra flere sider blevet kritiseret for at være for lukket i sin behand-

ling af EU-lovforslag. Europa-Parlamentet drøfter den 17. januar 2019

dette spørgsmål. Det sker på baggrund af en undersøgelse

fra EU’s om-

budsmand, som i maj 2018 præsenterede en række anbefalinger til, hvor-

dan Rådet kan forbedre gennemsigtigheden i sin lovgivningsproces. I

denne note vil vi derfor se nærmere på, hvad de gældende EU-regler si-

ger om gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsarbejde, men også i Par-

lamentets og Rådets fælles drøftelser af lovgivning på de uformelle tri-

logmøder, som i dag afslutter de fleste forhandlinger om EU-lovgivning.

Endelig vil vi i noten se på, hvad kritikken af Rådets lukkethed nærmere

går ud på, samt hvilke tiltag Rådet og Parlamentet lægger op til.

9. januar 2019

Det Internationale

Sekretariat

Morten Knudsen &

Lauge Lukas Bisted

Pedersen (3605)

EU-konsulent

EU’s institutioner skal ifølge EU-traktaterne

arbejde så åbent som muligt for

at fremme gode styreformer i EU

. Det betyder bl.a., at møderne i Europa-

Parlamentet og Rådet skal være offentlige, når de behandler EU-lovgivning,

ligesom deres dokumenter som udgangspunkt bør være offentligt tilgænge-

lige

Navnlig Rådet er dog blevet kritiseret fra flere sider for at være for lukket i sin

behandling af EU-lovforslag

. Kritikken har ikke på samme måde været rettet

mod Europa-Parlamentet, hvor der allerede er udbredt åbenhed i behandlin-

gen af lovgivningsforslag på både udvalgs- og plenarmøder, som streames

Se TEUF art. 15, stk. 1 og TEU art. 1.

EU-lovforslag er alle forslag til retsakter fra Kommissionen, som vedtages efter enten den al-

mindelige lovgivningsprocedure eller en særlig lovgivningsprocedure.

Kritikken er bl.a. kommet fra EU’s ombudsmand, Europa-Parlamentet

og en gruppe af natio-

nale parlamenter, inkl. Folketinget. På initiativ af det hollandske parlament sendte formændene

for europaudvalgene i 26 nationale parlamentskamre i EU i februar 2018 Rådet, DER og euro-

gruppen et fælles brev med en opfordring om at forbedre åbenheden på en række punkter.

Side 1 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

på nettet. Dog har EU-Domstolen i en afgørelse fra marts 2018 rejst tvivl om,

hvorvidt der er tilstrækkelig gennemsigtighed i de fælles forhandlinger om

lovgivning, som finder sted mellem Parlamentet og Rådet på de uformelle tri-

logmøder, som normalt afslutter lovgivningsprocessen i EU

. Kritikken har

fået både Rådet og Europa-Parlamentet til at overveje, hvordan offentlighe-

dens adgang til EU’s lovgivningsdokumenter kan forbedres.

I denne note vil vi derfor se nærmere på, hvad EU-reglerne siger om gen-

nemsigtigheden i Rådets lovgivningsarbejde, men også i Parlamentets og

Rådets fælles drøftelser af lovgivning på de uformelle trilogmøder. Vi vil der-

udover se på, hvad kritikken af Rådets lukkethed nærmere går ud på, samt

hvilke forbedringer Rådet og Parlamentet lægger op til.

Rådets Generalsekretariat udarbejdede i juli 2018 et udspil til, hvordan Rådet

kan forbedre gennemsigtigheden i sit lovgivningsarbejde

, men det er uvist

hvornår Rådet tager stilling til det. Europa-Parlamentet drøfter sagen på sin

kommende session den 17. januar 2019 i Strasbourg. Det sker på baggrund

at et udkast til en fælles betænkning om sagen vedtaget den 4. december

2018 af Parlamentets forfatningsudvalg og petitionsudvalg

Hvad siger de eksisterende EU-regler?

EU’s regler

om åbenhed og gennemsigtighed regulerer især tre spørgsmål i

forhold til at sikre offentligheden mulighed for at følge med i Rådets lovgiv-

ningsarbejde:

1) muligheden for at følge Rådets forhandlinger

2) adgangen til Rådets lovgivningsdokumenter

3) muligheden for at følge trilogforhandlinger mellem Rådet og Parla-

mentet og adgangen til relevante trilogdokumenter.

1) Muligheden for at følge Rådets forhandlinger

Ifølge EU-traktaten skal Rådets drøftelser være offentlige, når Rådet forhand-

ler og stemmer om EU-lovforslag

. Rådets debatter om lovforslag kan derfor

T-540/15,

De Capitani

v Parliament.

Se rådsdokument 11099/18 af 13. juli 2018.

Betænkning A8-0420-2018 fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg og dets Petitionsudvalg.

Ordførere er Jo Leinen/Yana Toom.

Lovgivningsdokumenter er dokumenter, der vedrører behandlingen og vedtagelsen af retsakter

efter en almindelig lovgivningsprocedure eller en særlig lovgivningsprocedure.

Side 2 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

følges af offentligheden på Rådets hjemmeside, hvorfra de streames på alle

officielle EU-sprog

Det er dog ikke alle dele af Rådets drøftelser om lovgivningsforslag, som kan

følges her. Det gælder f.eks. ikke de vigtige forhandlinger, som foregår på

møder i Rådets forberedende organer: Coreper og Rådets mere end 150 ar-

bejdsgrupper. Alle disse drøftelser foregår bag lukkede døre

–

uden offentlig

tilgængelige referater. Også på de uformelle rådsmøder er debatterne luk-

kede

, fordi de skal give EU-landene mulighed for en mere fri udveksling af

synspunkter. Her kan EU-landene godt diskutere lovgivningsspørgsmål, men

ikke fremlægge dokumenter eller træffe formelle afgørelser. F.eks. mødtes

EU-landenes energiministre i september 2018 til et uformelt energirådsmøde

i Linz, hvor de bl.a. drøftede EU’s Ren energipakke.

2) Adgangen til Rådets lovgivningsdokumenter

Som borger i EU har man ifølge EU-reglerne to forskellige kanaler til Rådets

mange lovgivningsdokumenter:

Ret til aktindsigt i dokumenterne

Direkte adgang til dokumenter i Rådets register

Retten til aktindsigt

Ifølge EU’s aktindsigtsforordning 1049/2001 har

en borger

som udgangs-

punkt ret til aktindsigt i ethvert EU-dokument, som er i en EU-institutions be-

siddelse

–

dog begrænset af visse hensyn til nærmere fastsatte offentlige el-

ler private interesser i forordningen.

EU-institutionerne har bl.a. mulighed for at sige nej til aktindsigt, hvis et doku-

ments udbredelse vil være til skade for beskyttelsen af den offentlige sikker-

hed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser, et EU-lands

Rådet har opdelt sine samlinger i en åben og en lukket del. På den åbne del kan offentligheden

følge alle debatter om lovgivningsforslag, mens Rådet på den lukkede del behandler alle ikke-

lovgivningsmæssige sager. Dog kan Rådet Ifølge art. 8 i RFO på ad hoc-basis beslutte at åbne

debatter for offentligheden om ikkelovgivningsmæssige forslag, der er juridisk bindende, som

så også streames.

Ifølge Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 skal regeringen orientere Folketingets

Europaudvalg om væsentlige politiske drøftelser på uformelle rådsmøder forud for disses afhol-

delse.

TEU artikel 15, stk. 3

Enhver EU-borger og enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i et EU-land

har ret til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter.

Side 3 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik, retslige procedurer og juri-

disk rådgivning, forretningsmæssige interesser, mv

Men forordningen giver også EU-institutionerne mulighed for at afslå aktind-

sigt, hvis et dokuments udbredelse vil være til alvorlig skade for deres beslut-

ningsproces

. Det kan f.eks. ske, enten hvis det handler om et dokument,

som er udarbejdet til internt brug og Rådet endnu ikke har truffet afgørelse,

eller hvis der er tale om et dokument, som indeholder meningstilkendegivel-

ser fra EU-landenes repræsentanter til internt brug, også efter Rådet har truf-

fet afgørelse. Men Rådet skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om et dokument

er omfattet af undtagelserne. Hvis Rådet beslutter at afvise en ansøgning om

aktindsigt, skal afslaget kunne begrundes i en af de nævnte undtagelser.

Men selv hvis Rådet vurderer, at offentliggørelsen af et dokument vil være til

alvorlig skade for Rådets beslutningsproces, skal Rådet ifølge EU-Domstolen

i begge tilfælde veje dette op imod, om der er en mere tungtvejende almen

interesse i åbenhed

, fordi det giver borgerne bedre mulighed for at deltage i

beslutningsprocessen og for at sikre forvaltningen legitimitet, effektivitet og

ansvarlighed over for borgene i et demokratisk system

EU-Domstolen har desuden i flere domme fastslået, at EU-institutionernes

mulighed for at undtage lovgivningsdokumenter fra aktindsigt skal fortolkes

og anvendes snævert

. F.eks. skal et afslag, som begrundes med, at offent-

liggørelse vil skade beslutningsprocessen alvorligt, opfylde en række betin-

gelser. Risikoen for skaden skal ”kunne forventes

og ikke kun være hypote-

tisk”. Her til kommer, at EU-institutionen

er forpligtet til at forklare, hvordan of-

fentliggørelsen af dokumentet

”konkret

og faktisk vil kunne være til skade for

beslutningsprocessen”.

Domstolen fastslår dog, at det ikke betyder, at EU-in-

stitutionerne skal fremlægge egentlige beviser for, at der foreligger en sådan

risiko. Det er tilstrækkeligt, at de - som Domstolen formulerer det - fremlæg-

ger ”håndgribelige

elementer, hvoraf det kan udledes, at risikoen for skade

kan forudses med en rimelig sandsynlighed”.

Forordning 1049/2001, artikel 4, stk. 1 og 2.

Forordning 1049/2001, artikel 4, stk. 3 og 4.

Forordning 1049/2001, artikel 4, stk. 3.

Det hedder i TEU 10, stk. 3, at enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv.

Beslutningerne træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt”.

Forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P,

Turco,

præmis 36, C-280/11 P,

AccessInfo,

præmis

30 og T-540/15,

De Capitani,

præmis 61. Det skyldes, at undtagelserne er afvigelser fra det ge-

nerelle princip om offentlighedens videst mulige aktindsigt. EU-Domstolen henviser til, at dette

navnlig gør sig gældende i forbindelse med lovgivningsdokumenter, hvor adgangen bør udvi-

des (forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P,

Turco,

præmis 46).

Side 4 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

EU-Domstolen har udtalt følgende om nogle af de argumenter, som Rådet har benyttet til at be-

grunde et afslag om aktindsigt med henvisning til beslutningsprocessen:



Pres udefra

kan være et legitimt grundlag for at afvise aktindsigt, men kun under strenge

betingelser. Presset skal være godtgjort med sikkerhed, og der skal være en rimeligt for-

udsigelig risiko for, at presset også vil have væsentlig påvirkning på lovgivernes beslut-

ninger. En reaktion fra offentligheden skal således gå ud over, hvad en hvilken som helst

lovgiver kan forvente, når denne stiller ændringsforslag.



Særligt følsomme dokumenter

kan undtages aktindsigt, men dokumenter, som indgår i

en normal lovgivningsproces, er ikke følsomme med hensyn til et hvilket som helst krite-

rium. Retten nævner, at følsomme oplysninger f.eks. kunne være politidata om personer

eller hemmelige projekter.



Generelle formodninger

om undtagelse af aktindsigt for visse typer dokumenter kan også

være grundlag for et afslag. EU-Domstolen har anerkendt, at generelle formodninger kan

gøre sig gældende i administrative eller retslige procedurer, men endnu aldrig i forbin-

delse med en lovgivningsprocedure.

Direkte adgang til lovgivningsdokumenter

Offentligheden har også direkte adgang til en lang række af de lovgivnings-

dokumenter, som Rådet offentliggør i sit register, men ikke dem alle. Aktind-

sigtsforordningen kræver, at EU-institutionerne

i videst muligt

omfang giver

offentligheden direkte adgang til disse dokumenter. Men offentliggørelsen

skal ifølge forordningen kunne ske uden, at hensynet til en effektiv beslut-

ningsproces tilsidesættes

. De nærmere regler for, hvilke dokumenter Rådet

gør direkte tilgængelige, fastsættes af Rådet selv

. Rådets Generalsekreta-

riat offentliggør f.eks. automatisk foreløbige dagsordner for Rådets samlinger

og tekster vedtaget af Rådet, så snart de er rundsendt til EU-landenes rege-

ringer. Men en lang række andre dokumenter gøres ikke automatisk tilgæn-

gelige i Rådets register. Det drejer sig bl.a. om såkaldte limitédokumenter,

som er interne rådsdokumenter, hvis offentliggørelse ifølge Rådet vil kunne

have skadelig indvirkning på Rådets beslutningsproces”

. Beslutningen om

ikke at gøre disse dokumenter direkte tilgængelige for offentligheden træffes

af Rådets generalsekretariat på baggrund af en ”umiddelbar vurdering”

af,

om der foreligger en risiko for, at en af de interesser, der beskyttes i henhold

Det skal dog ifølge forordning 1049/2001 ske uden, at hensynet til en effektiv beslutningspro-

ces tilsidesættes. Se betragtning 6, art. 2, stk. 4 og art. 12.

Se bilag II til Rådets forretningsorden, artikel 11, som er vedlagt som bilag til denne note.

Rådets retningslinjer for håndtering af interne dokumenter, dokument 7695/18.

Rådets svar til EU’s Ombudsmand ifm. undersøgelsen af Rådets arbejdsgrupper fra maj 2017.

Side 5 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

til artikel 4 i EU’s aktindsigtsforordning,

lider skade. Hvis det er tilfældet, di-

stribueres dokumentet kun internt til Rådets medlemmer, Kommissionen m.fl.

som et følsomt ikkeklassificeret dokument

. Sådanne interne rådsdokumen-

ter må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Rådet, idet Rådet anser doku-

menterne for at være tjenestehemmeligheder

I 2017 blev over halvdelen af Rådets interne lovgivningsdokumenter dog frigi-

vet efter aktindsigtsansøgning (se figur 1).

Figur 1: Offentlige og interne dokumenter tilføjet til Rådets register i 2017

Offentlige

Interne

Heraf frigivet efter

aktindsigtsansøgning

Lovgivningsdokumenter 1.933

4.171

2.406

3) Muligheden for at følge trilogforhandlinger

Offentligheden har ikke mulighed for at følge de afsluttende trilogforhandlin-

ger om EU-lovgivning mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. For-

handlingerne holdes for lukkede døre

. Det gør de for at sikre EU-lovgiverne

et fortroligt rum, hvor de kan tale frit om lovgivningsforslag og dermed nem-

mere nå frem til kompromiser i svære sager.

Offentligheden har dog ifølge EU-Domstolen en vis adgang til aktindsigt i de

dokumenter, som indgår i trilogforhandlingerne

. Det fastslog EU-Domstolen

den 22. marts 2018 i den såkaldte Capitani-sag mod Europa-Parlamentet.

Domstolen afviste her Parlamentets påstand om, at en offentliggørelse af de

såkaldte fire-kolonne-dokumenter

fra trilogforhandlingerne ville være til al-

vorlig skade for beslutningsprocessen. Domstolen indtog en både restriktiv

Retningslinjernes pkt. 4. ”LIMITE” er ikke klassificerede dokumenter, som ifølge Rådets sikker-

hedsregler kun omfatter dokumenter betegnet ”RESTRICTED”, ”CONFIDENTIAL”, ”SECRET”

og ”TOP SECRET”.

Folketingets Europaudvalg har siden 2013 haft adgang til Rådets interne dokumenter for at

styrke udvalgets indsigt i arbejdet i Rådet. Europaudvalgets omgang med interne rådsdokumen-

ter er omfattet af tavshedspligt. Det betyder bl.a., at der ikke må refereres direkte til interne råds-

dokumenter på åbne møder i Europaudvalget. Det er dog kun et fåtal af de nationale parlamen-

ter, som har adgang til Rådets limitédokumenter,

Rådets 16. årsrapport om adgang til dokumenter.

Ifølge art. 8 i RFO kan Rådet på ad hoc-basis beslutte at åbne debatter for offentligheden om

ikkelovgivningsmæssige forslag, der er juridisk bindende, som så også streames.

Domstolens linje i T-540/15 følger her linjen i dens afgørelser i sager C-39/05 P og C-52/05 P,

Turco

og, C-280/11 P,

AccessInfo.

Fire-kolonnedokumenterne indeholder rådsformandskabets foreløbige position i forhold til Eu-

ropa-Parlamentets ændringsforslag og den foreløbige kompromistekst aftalt mellem de to insti-

tutioner.

Side 6 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

og vigtig principiel linje i forhold til, hvilke standarder der gælder for gennem-

sigtigheden i trilogerne, idet den fastslog, at trilogerne skal ses som afgø-

rende faser i lovgivningsprocessen, hvorigennem størstedelen af EU’s lovgiv-

ning vedtages

. Trilogdokumenter skal derfor i princippet ikke behandles an-

derledes end andre lovgivningsdokumenter

. Heller ikke selv om der er tale

om foreløbige dokumenter fra igangværende trilogorhandlinger.

Capitani-sagen vedrører dog alene offentlighedens ret til aktindsigt og ikke

Rådets eller Parlamentets pligt til at sikre offentligheden direkte adgang til tri-

logernes arbejde. Det har Domstolen ikke udtalt sig om.

Det har til gengæld EU’s ombudsmand i en rapport fra den 2016, hvor hun

anbefaler Rådet og Parlamentet at gøre følgende trilogdokumenter og oplys-

ninger tilgængelige i EU-institutionernes planlagte fælles database



De tre institutioners forhandlingsmandater forud for trilogmø-

der

Firespaltedokumenter (dog først umiddelbart efter aftalen er

indgået)

En trilogkalender med datoer for trilogmøder

Dagsordener for trilogmøder (før møderne afholdes og hvis

det ikke kan lade sig gøre, så umiddelbart efter)

Endelige kompromistekster

Liste over de involverede beslutningstagere (for at skabe

klarhed over hvem, der er politisk ansvarlige)

Liste over andre dokumenter fremlagt under forhandlingerne

(med henblik på, at offentligheden kan søge aktindsigt).

Kritik af manglende gennemsigtighed i Rådet

Rådet er som sagt blevet kritiseret fra flere sider for at være for lukket i sin

behandling af EU-lovforslag. Kritikken er især kommet fra

EU’s Ombuds-

mand, Europa-Parlamentet og fra en gruppe af nationale parlamenter, inklu-

siv Folketinget, anført af det hollandske parlament

. Men hvad går kritikken

på?

Sag T-540/15, p. 105.

Rådet argumenterede i sin intervention i Capitanisagen for, at trilogerne ikke skal ses som en

normal del af lovgivningsprocessen, men som uformelle møder baseret på institutionel praksis

og ikke på traktaten og derfor underlagt en anden og lavere standard for gennemsigtighed.

Se bl.a. EU-note om EU-Ombudsmandens rapport fra 2016 om åbenhed på trilogmøderne.

https://www.eu.dk/samling/20151/almdel/EUU/eu-note/59/index.htm

På initiativ af det hollandske parlament sendte formændene for europaudvalgene i 26 natio-

nale parlamentskamre i EU i februar 2018 Rådet, DER og eurogruppen et fælles brev med en

opfordring om at forbedre åbenheden på en række punkter.

Side 7 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

Rådet er bl.a. blevet kritiseret for, at offentligheden ikke har adgang til doku-

menter, som fortæller hvilke holdninger medlemsstaterne indtager i Coreper

og Rådets arbejdsgrupper til lovforslag.

I foråret 2018 offentliggjorde EU’s

Ombudsmand en beretning, som anbefalede, at Rådet systematisk tager re-

ferat af EU-landenes positioner på møder i Rådets forberedende organer

. I

dag er der forskellig praksis i rådsarbejdsgrupperne for, om dette bliver gjort,

hvilket Ombudsmanden mener er fejladministration. Ifølge Ombudsmanden

er Rådets nuværende praksis til hinder for, at offentligheden og nationale

parlamenter kan kontrollere deres regeringer, når de ikke har mulighed for at

se, hvilke positioner deres regeringer har indtaget på møderne.

Rådet afvi-

ser dog, at det har en juridisk forpligtelse til at udarbejde dokumenter, som

identificerer de enkelte EU-landes positioner

. I øvrigt mener Rådet, at det

fuldt og helt er dets prærogativ som lovgiver selv at tilrettelægge lovgivnings-

processen

Europa-Parlamentets forfatningsudvalg og petitionsudvalg deler Ombuds-

mandens kritik og opfordrer i et fælles udkast til betænkning fra december

2018 Rådet til at give offentligheden fuld adgang til at følge drøftelserne om

lovgivning i COREPER og rådsarbejdsgrupperne via webstreaming, da de

udgør en integreret del af Rådets beslutningsproces

. De to parlamentsud-

valg finder desuden den manglende gennemsigtighed i Rådet uforenelig med

demokratiske principper, idet det fører til en ubalance mellem Rådet og Par-

lamentet i forhold til, hvilke informationer de to parter har adgang til i de fæl-

les trilogforhandlinger. Det giver ifølge Parlamentet Rådet en forhandlings-

mæssig fordel i forhold til Parlamentet.

Rådet er også blevet kritiseret fra flere sider for ikke proaktivt at ville offentlig-

gøre alle lovgivningsdokumenter. Bl.a. opfordrer gruppen af nationale parla-

menter i et fælles brev Rådet til at gøre dette. Det hollandske parlament

vurderer, at selv om EU’s aktindsigtsforordning ikke udtrykkeligt forpligter Rå-

det til aktivt at gøre alle typer dokumenter direkte tilgængelige for offentlighe-

den, kan der findes støtte i både forordningen og i Domstolens retspraksis for

Se EU’s Ombudsmand særlige strategiske undersøgelse 01/2/2017/TE

fra 15. maj 2018, som

indeholder en række anbefalinger til øget gennemsigtighed i Rådets lovgivningsproces.

Der henvises til

EU-note 21, 2017-2018

for en gennemgang af Ombudsmandens anbefalinger.

Dokument 8863/16 fra Rådets Generalsekretariat

Se Rådets svar på Ombudsmandens rapport

Se betænkning A8-420/2018 af 4. december 2018 Jo Leinen/Yana Toom.

Kritikken bygger navnlig på en analyse udarbejdet af det hollandske parlaments særlige juridi-

ske rådgiver, som i marts 2017 udarbejdede en analyse af foreneligheden med EU-retten af

Rådets regler om adgang til lovgivningsdokumenter.

Side 8 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

en sådan forpligtelse på linje med den, der gælder for offentlighedens ad-

gang til aktindsigt i disse dokumenter.

Rådets egen debat om at bedre adgang til lovgivning

Rådet er selv i færd med at overveje, hvordan det kan forbedre offentlighe-

dens direkte adgang til Rådets lovgivningsdokumenter. I et oplæg fra Rådets

Generalsekretariat fra juli 2018

foreslås det at udvide adgangen til disse do-

kumenter gennem en såkaldt milepæletilgang. Udspillet blev senest drøftet

den 18. juli 2018 i Coreper, som gav en ad hoc ekspertgruppe til opgave at

arbejde videre med spørgsmålet

Generalsekretariatet foreslår at udvide offentlighedens direkte adgang til

rådsdokumenter ved forskellige milepæle i lovgivningsprocessen. Bl.a. skal

Rådets mandat til formandskabet til at indlede trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet udgøre en sådan milepæl, så det altid bliver offentligt til-

gængeligt. Det skal ske ved altid at vedtage mandatet i Rådet (som en gene-

rel indstilling) frem for i Coreper. Til gengæld skal der ind mellem milepælene

være frirum til at tænke og forhandle for Rådet/Coreper. Revision af manda-

tet skal foretages af Coreper og vil dermed fortsat være lukket som i dag

Hvad mener regeringen?

Den danske regering har ikke forelagt åbenhedsudspillet fra Rådets General-

sekretariat i Europaudvalget. Men den danske regering oplyser i et skriftligt

svar til Europaudvalget den 11. september 2018, at regeringen

vil ”[…] enga-

gere sig aktivt i bestræbelserne på at strømline og systematisere processen

for offentliggørelse af dokumenter knyttet til lovgivningsarbejdet, ligesom re-

geringen fortsat vil støtte en mere proaktiv tilgang til åbenhed i Rådet gene-

relt”

Hvad sker der nu?

EU-landenes regeringer har så vidt vides endnu ikke truffet afgørelse om,

hvad de vil gøre for at forbedre offentlighedens adgang til Rådets lovgiv-

ningsdokumenter. Sagen blev drøftet i COREPER i juli 2018, men det vides

Rådets Generalsekretariat,

11099/18

COREPER havde den 18. juli 2018 en udveksling af synspunkter om sagen og bas den så-

kaldte Anticigruppe om at arbejde videre med sagen.

EUU alm. del 2017-18

–

svar på spørgsmål 349 til udenrigsministeren

om, hvorvidt regeringen

tog ordet, da åbenhed i Rådets arbejde var på dagsordenen i Coreper d. 18 juli 2018, samt om

regeringen aktivt ville arbejde for støtte den hollandske regerings forslag om at sætte åbenhed

på dagsordenen på et kommende GAC-rådsmøde.

Side 9 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

ikke, hvad der er status på det videre arbejde i Rådet herefter. Det østrigske

rådsformandskab har dog lovet at holde Europa-Parlamentet orienteret om

fremskridt i Rådets igangværende refleksioner om sagen. Sagen drøftes i Eu-

ropa-Parlamentet på dets plenarmøde i Strasbourg den 17. januar 2019.

Side 10 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

Bilag:

Forordning 1049/2001, artikel 12:

Direkte adgang i elektronisk form eller gennem et register

Stk. 1. Institutionerne skal i videst muligt omfang give offentligheden direkte adgang

til dokumenter i elektronisk form eller gennem et register i overensstemmelse med

den pågældende institutions regler.

Stk. 2. Navnlig lovgivningsdokumenter, dvs. dokumenter, der er udarbejdet eller

modtaget som led i procedurer vedrørende vedtagelse af retsakter, som er bin-

dende i eller for medlemsstaterne, bør med forbehold af [undtagelserne i aktind-

sigtsforordningen] gøres direkte tilgængelige.

Rådets forretningsorden, bilag II, artikel 11:

Direkte adgang til dokumenter for offentligheden

Stk. 4: ”For så vidt angår følgende dokumenter

klart ikke er omfattet af en af de

undtagelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan generalse-

kretariatet også gøre dem tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt:

a) foreløbige dagsordener for komiteer, udvalg og arbejdsgrupper

b) andre dokumenter såsom orienterende noter, rapporter, situationsrapporter og

statusrapporter fra Rådet eller et af dets forberedende organer, når der heri ikke gi-

ves udtryk for delegationernes individuelle holdninger, bortset fra udtalelser og bi-

drag fra Den Juridiske

Tjeneste.”

Stk. 6: ”Efter

vedtagelse [af en retsakt] gør generalsekretariatet ethvert dokument

vedrørende denne retsakt [...] og ikke er omfattet af en af undtagelserne i [aktind-

sigtsforordningen], bortset fra udtalelser og bidrag fra Den Juridiske Tjeneste, of-

fentligt tilgængeligt.

På anmodning af en medlemsstat gøres dokumenter, der er omfattet af første af-

snit, og som afspejler denne medlemsstats delegations individuelle holdning i Rå-

det, ikke tilgængelige for offentligheden.

Skriv evt. underoverskrift i afsnit - ellers slet

Skriv brødtekst

Side 11 | 12

EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning

Skriv evt. underoverskrift til underafsnit - ellers slet

Skriv brødtekst

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 12 | 12