Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1947888_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Vedhæftet finder du Amnestys nye rapport om de barske vilkår for flygtningekvinder i græske
flygtningelejre, fortalt af kvinderne selv. Rapporten bliver offentliggjort på fredag.
Her kommer lidt info om rapportens indhold:
Siden marts 2017 har Amnesty talt med over 100 kvinder og piger, som er ankommet til
Grækenland for at få beskyttelse. Udover at kvinderne har været udsat for stor fare
og flere er
blevet udsat for overgreb på rejsen til Europa, fortæller de, hvordan forholdene i de græske lejre
gør dem endnu mere sårbare.
Gravide sover på gulvet i telte og har ringe adgang til prænatal service og sundhedspleje. Det
samme gør nyfødte og nybagte mødre. Enlige kvinder bor i containere og telte med fremmede
mænd. På grund af mangel på tolke
og især kvindelige tolke
har kvinderne begrænset adgang til
sundhedsydelser og adgang til at søge asyl.
Det er især forholdene på de græske øer
i de såkaldte EU hotspots - at forholdene er udholdelige.
De fem EU-sponsorerede lejre har kapacitet til 6.400 mennesker
men den 21. september 2018
husede lejrene mere end 16.000 mennesker. På øen Samos er der en lejr, som har kapacitet til at
huse 648 mennesker
men der bor næsten seks gange så mange
3800 mennesker
som primært
bor i telte. I alle lejre er der mangel på rent drikkevand, åbne kloaker og fyldt med mus og rotter.
Kvinderne fortæller, at de er føler sig utrygge i lejrene. De bliver verbalt chikaneret. De er bange for
at benytte toiletter og bad, fordi der ikke er tilstrækkelig afstand til toilet- og badeforhold for
mænd. Der er ingen lås på toilet og baderum, så mænd kan åbne dørene. De er bange for at
bevæge sig ud i lejeren om aftenen på grund af dårlig belysning.
Under græsk lov skulle sårbare kvinder
såsom gravide og kvinder der rejser alene - være undtaget
EU-Tyrkiet aftalen i forhold til at få lov til at komme videre til det græske fastland, hvor forholdene
er bedre. Men på grund af manglende kapacitet og plads, er der ventetid på overførslerne.
Tilfælles for alle de kvinder, Amnesty har talt med, er, at de vil høres og flere vil gerne være en del
af de beslutninger, som har konsekvenser for dem.
Fakta
Siden 2016 er andelen af kvinder og børn som ankommer til Grækenland steget. Over 60 procent af
dem, der ankom til Grækenland i år, er kvinder og piger.
Kvinder og piger udgjorde d. 16. september 34 procent af de flygtninge, som befinder sig på de
græske øer. Knap 20.000 flygtninge og migranter befinder sig på de græske øer.
Mere end 62.500 flygtninge, asylansøgere og migranter befinder sig i Grækenland.
I rapporten kan I finde en liste over kvindernes 10 krav til, hvordan deres ophold i de græske flygtningelejre
kan forbedres. Vi opfordrer til at disse krav bliver taget alvorligt.
Amnesty vil have at de sårbare kvinder og børn flyttes til bedre forhold på hovedlandet
nu
og kalder på en
løsning for de mennesker, som er fanget på øerne på grund af EU-Tyrkiet aftalen.
Bedste hilsner
Annette Stubkjær Rimmer
Politisk rådgiver | Political Advisor
Amnesty International, Gammeltorv 8, 5. sal, DK-1457 København K.
[email protected]
, +4533456565 / +4553803344