EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Europaudvalget

Referat

Af 2. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 9. oktober 2018

kl. 15.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V) og Pe-

ter Hummelgaard Thomsen (S).

statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd og møde i Det

Europæiske Råd (art. 50) den 17.-18. oktober 2018

Det Europæiske Råd 18/10-18

–

bilag 4 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 18/10-18

–

bilag 2 (udkast til kommenteret

dagsorden vedr. artikel 50)

Det Europæiske Råd 18/10-18

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden)

Statsministeren:

Det er dejligt at se jer alle tre på mødet her i dag, hvor jeg

skal forelægge næste uges møder i Det Europæiske Råds møder. Det er en tid-

lig forelæggelse, idet der er mødefri uge i næste uge her på Christiansborg. Der-

for bliver indholdet også lidt mere sparsomt end vanligt, for der udestår ret

mange detaljer

–

nok ikke mindst i forhold til det emne, der forventes at være

det altoverskyggende, nemlig Brexit.

Nogle har kaldt det sandhedens øjeblik. Man kan ikke sige så meget om sand-

heden endnu, men det kan man forhåbentlig, når vi kommer tættere på. Møde-

rækken indledes i det såkaldte artikel 50-format. Det forventes, at den britiske

premierminister vil komme med nogle indledende bemærkninger, og derefter vil

der være en drøftelse blandt de 27 lande. Mon ikke det vil ende ud i en stillingta-

gen til, om der er basis for at afholde det ekstraordinære EU-topmøde, der er

under planlægning, og som efter planen skal finde sted i november? Jeg kan

ikke huske datoen, men jeg ved, at det er sammenfaldende med Venstres

landsmøde.

Side 57

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

Der er også andre emner på dagsordenen som opfølgning på det uformelle top-

møde i Salzburg i september, hvor der blev diskuteret migration og intern sikker-

hed. Der er lagt op til en drøftelse af eksterne relationer i lyset af den internatio-

nale udvikling frem mod mødet. Der er også indkaldt til et eurotopmøde i det in-

kluderende format, hvor også ikkeeurolande deltager, og sidst, men ikke mindst,

skal vi mødes med de asiatiske stats- og regeringschefer til det såkaldte ASEM-

topmøde, der finder sted hvert andet år.

Brexit

Det er forventningen, at møderækken starter med en middagsdrøftelse onsdag

aften, hvor Theresa May muligvis vil holde et indlæg, men hvor tiden ellers er

helliget diskussion blandt de resterende 27 medlemsstater. Det sker på et tids-

punkt, hvor forhandlingerne går ind i et højspændt slutspil, og der forhandles in-

tensivt med briterne. Det hele er præget af stor uforudsigelighed. Vores cheffor-

handler, Michel Barnier, har fastslået, at man er i mål med 90 pct. af udtrædel-

sesaftalen. Det er godt, hvis man har en kvantitativ tilgang til tingene, men de

sidste forhandlingsemner er komplekse. Tiden går, og aftalen skal godkendes

både af Europa-Parlamentet og det britiske underhus. Derfor er der fortsat risiko

for, at det ender ud i ingenting. De to største knaster er velkendte i denne kreds:

spørgsmålet om grænsen mellem Nordirland og Irland, hvor forskellige hensyn

skal balanceres, og så den politiske erklæring om rammerne for det fremtidige

forhold.

På det uformelle møde i Salzburg blev det gjort rimelig klart, at den britiske mo-

del for et fremtidigt økonomisk samarbejde, den såkaldte Chequers-plan, ikke er

acceptabel for EU. Det hviler på den vurdering, som også er kendt her i udval-

get, at vi ikke kan acceptere det britiske ønske om vidtgående adgang til ud-

valgte dele af det indre marked, uden at briterne efterlever de tilhørende forplig-

telser. Det vil skabe ulige konkurrencevilkår på det indre marked og give de briti-

ske virksomheder fordele på bekostning af bl.a. danske virksomheder. På den

konservative partikongres i Storbritannien i begyndelsen af oktober gjorde The-

resa May det tilsvarende klart, at det britiske forslag fastholdes. Hun understre-

gede samtidig, at Storbritannien foretrækker ingen aftale frem for en dårlig af-

tale.

Desuden har Storbritannien afvist

EU’s hidtidige forslag til en såkaldt backstop-

løsning for den nordirske grænse. Tanken er, at der i udtrædelsesaftalen skal

aftales en form for garanti for, at der ikke genopstår en hård grænse mellem Ir-

land og Nordirland, som vil kunne bringe fredsaftalen i fare. Vi er for så vidt

enige om, at der skal findes en løsning, og den har været forudsat igennem lang

tid. Den store udfordring er at finde den model, der hverken medfører en ny,

Side 58

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

hård grænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien eller giver Storbri-

tannien adgang til det indre marked ad en bagdør via Nordirland ind i Irland,

dvs. uden om tilhørende forpligtelser. Så det ser ikke så enkelt ud.

Jeg skal dog sige, at der på det seneste har været forlydender om, at der kom-

mer et nyt britisk kompromisforslag vedrørende den nødvendige backstop-løs-

ning. Det vil være endog meget glædeligt, hvis der kommer et brugbart britisk

forslag, som vi kan arbejde videre med. Vurderingen er klar: Der er brug for bri-

tisk bevægelse, hvis vi skal undgå det no deal-scenario, der rykker tættere og

tættere på. Jeg tror samtidig, at det er vigtigt, at vi her i slutfasen bevarer roen

og holder hovedet koldt og hjertet varmt, men alligevel ikke går på kompromis

med egne grundlæggende interesser. Den aftale, vi skal indgå, skal være lang-

tidsholdbar. Derfor er det nødvendigt at finde den rette balance mellem rettighe-

der og pligter, så det bliver en fair aftale for begge parter.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at det var trist at følge topmødet i Salzburg

og de efterdønninger, det havde. EU havde i månedsvis presset briterne for at

få et udspil, og da det så kom, afviste EU det i løbet af 2 dage. Han anerkendte,

at der ikke var tale om et uproblematisk udspil, men hvorfor ikke påbegynde for-

handlingerne på det foreliggende grundlag og så forsøge at finde en aftale?

Peter Hummelgaard Thomsen

kunne ikke se, hvor EU kunne eller burde gå på

kompromis med de ellers enkle rammer for forhandlingerne. Var statsministeren

ikke enig i, at bolden lå hos briterne? De skulle finde ud af, på hvilke vilkår og

hvordan de vil forlade EU, ligesom de britiske konservative skulle blive enige

med sig selv om, hvordan Brexit-afstemningen skal fortolkes. Man nærmede sig

desværre et scenario med en form for CETA-aftale mellem EU og Storbritan-

nien. Der havde været meget debat om, at EU skulle have været særligt hård

over for briterne. Det kunne man godt foranlediges til at tro, hvis man holdt sig til

de udtalelser, som Jean-Claude Juncker kom med lige efter afstemningen, men

så man på perioden som helhed, var det svært at se, på hvilke områder EU

skulle givet sig. Blev danske interesser ikke bedst varetaget ved at holde fast i

et stærkt forhandlingsfællesskab med de øvrige lande

–

i stedet for at bryde ud

og indgå bilaterale aftaler, som nogle så for sig?

Statsministeren

bekræftede, at det havde været endnu mere trist at deltage i

artikel 50-mødet i Salzburg, og at hans forventninger til den britiske position var

højere før mødet end efter mødet. Storbritannien havde besluttet at forlade fæl-

lesskabet og havde ansvaret for at byde ind med ønsker til og ambitioner for det

fremtidige forhold til EU. Det kunne ende ud i en CETA- eller EØS-lignende kon-

struktion, men man kan ikke blande de to, så man har EØS-rettigheder og

CETA-forpligtelser. EU havde stillet som krav, at den fremtidige relation skal

være balanceret, og statsministeren kunne heller ikke se, hvordan EU kunne gå

Side 59

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

på kompromis med det. Det ville være at kompromittere det indre marked. Der

var ganske vist kommet lidt friske udmeldinger dagen efter afstemningen om, at

man i EU fremover ville afstå fra at tale engelsk. Men efterfølgende havde der

været et fælles ønske om at optræde samlet og med fairness og balance. Det

var den fælles tilgang, der udgjorde Barniers mandat.

Nu bevægede man sig ind i en slutfase, hvor der blev markeret

–

både i det

åbne rum og i vælgerkredse. Men der var en anden virkelighed under overfla-

den, og statsministeren håbede, at det hele endte med en aftale

–

men ikke en,

hvor EU giver briterne alle rettigheder, men ingen forpligtelser. Det vil eftertiden

straffe.

Han var helt enig med Peter Hummelgaard Thomsen i, at danske interesser va-

retages bedst gennem fællesskabet og ikke ved at gå enegang.

Kenneth Kristensen Berth

kunne næppe være uenig i, at det ikke var EU, der

havde bedt Storbritannien om at melde sig ud, men det ræsonnement kunne

man ikke bruge til noget. Hvad ville statsministeren sige til de danske fiskere,

landmænd, industrimedarbejdere etc., der ved udgangen af marts 2019 risikerer

at miste deres arbejde? Ville han bare sige, at EU havde løbet hovedet mod en

mur, fordi briterne aldrig kom med et godt forhandlingsudspil? Han måtte jo for-

berede en form for respons til dem.

Statsministeren

håbede ikke, at den situation ville opstå, og mente, at det, man

siger på vej derhen, også er bestemmende for, om situationen opstår. Man kan

blive ved med at stille de spørgsmål: Hvad vil Theresa May sige til alle de briter,

der mister deres rettigheder og eksportmuligheder, og til dem, som kommer ud i

lediggang? Hvad skal EU sige til virksomheder, hvis man opgiver synspunktet

om balance, og de i årene fremover oplever at blive udkonkurrerede, fordi man

glemte at diskutere, om der kan ydes statsstøtte. Man skal ikke risikere at give

Storbritannien adgang til markeder uden at sikre sig. Hvad vil man fremover sige

til forbrugere, der køber varer, der ikke efterlever EU-standarder? Eller til dem,

der havner i en tvist, som ikke kan afgøres, fordi Storbritannien ikke vil aner-

kende, at der skal være en fælles jurisdiktion? Der er mange spørgsmål at be-

svare, hvis det ender i en hård Brexit, så det håbede han ikke på. Men man

måtte opretholde det synspunkt, at rettigheder og pligter skal være balancerede.

Måske var Dansk Folkeparti af den holdning, at briterne skal have flere rettighe-

der på EU-landenes markeder, end EU-landene skal have på deres?

Han understregede, at meget var forhandlet på plads, om end der stadig var et

par nødder at knække. Briterne forhandlede selv ud fra egen position, og de

havde ikke foreslået f.eks. fremover at være en del af visse aspekter af det indre

marked, men ikke den fri bevægelighed. De havde kun fremsat, at de ikke ville

Side 60

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

være med i toldunionen, ikke ville have en grænse til Nordirland, var reserve-

rede over for en fælles jurisdiktion og så i øvrigt ville have fri adgang til EU. Med

den position kunne man ikke komme i mål med en aftale.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Chequers-forslaget viser, at Storbritan-

nien har en ambition om at efterleve og acceptere regulering i regi af EU for

netop at indtræde i et privilegeret handelssamarbejde med EU. Det vælter i øv-

rigt ind med varer, der ikke efterlever EU-standarder. Han opfordrede statsmini-

steren til at være tydeligere og til i øget udstrækning at forsøge at finde frem til

en aftale

–

der må vel også være stor interesse for lande som Holland og Irland.

Han forstod det sådan, at Kommissionen mente, at det var bedre ikke at få en

aftale end at krænke EU’s integritet.

Statsministeren

var ikke enig i, at Kommissionen eller enkelte EU-lande skulle

have en interesse i et no deal-scenario. Umiddelbart efter Brexit-afstemningen

havde EU på topmødet i Bratislava givet udtryk for at ville have den tættest mu-

lige relation til Storbritannien med udgangspunktet i, at rettigheder og pligter

skal følges ad. Ham bekendt var der ingen, der havde andre motiver end det

mandat, som Barnier var udstyret med. Det var klart, at også et land som Dan-

mark havde stor interesse i en aftale. Storbritanniens betydning import-eksport-

mæssigt siden tiltrædelsen i 1973 var for nedadgående i forhold til betydningen

af det indre marked, og derfor var det afgørende at finde frem til en balanceret

aftale. Det var ikke lig med et ønske om, at det skal ende galt

–

det skal ende

godt.

Migration

Det er umuligt at vide med sikkerhed, om Brexit-drøftelsen kan afsluttes onsdag

aften eller skal fortsætte torsdag morgen. Torsdag morgen er ellers planlagt til at

handle om migration med udgangspunkt i de konklusioner, der blev lavet på vo-

res seneste formelle møde den 28.-29. juni, og som blev fulgt op af en uformel

drøftelse i Salzburg i sidste måned. Det er en debat og et emne, der fortsat fyl-

der meget i mange EU-lande, og det med rette. Selv om tallene er gået markant

ned, er der fortsat en udfordring. Man kan se på tallene, når man sammenligner

de tre ruter, at billedet forskyder sig mod vest. Det er ikke stabilt, og der bliver

fortsat ledt efter nye veje ind i EU. Derfor er der behov for en fælles, koordineret

indsats, der viser vores borgere, at vi har styr på det her.

Det er også baggrunden for, at Danmark sammen med ligesindede lande har

talt om behovet for at finde nye løsninger

–

altså helt grundlæggende løsninger,

der er med til at bryde med den forretningsmodel eller incitamentsstruktur, der

får de stærkeste økonomiske migranter, som egentlig ikke har et beskyttelses-

behov, til at påbegynde en risikofyldt og farlig rejse mod Europa.

Side 61

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

Det handler bl.a. om at have en mere effektiv tilbagesendelsesmulighed for

dem, der ikke har et lovligt ophold, for på den måde at statuere et eksempel.

Der handler også om at gøre op med ideen om, at solidaritet kun kan udvises

gennem omfordeling af asylansøgere. Det synspunkt, at omfordeling ikke er ve-

jen frem, har jeg haft hele tiden, og jeg bringer det hele tiden til bordet

–

også

når vi drøfter reform af Dublinforordningen. Helt grundlæggende løser det nem-

lig ikke problemet bare at omfordele. I stedet skal vi gøre mange ting på én og

samme tid: større indsats i nærområderne,

styrke EU’s ydre grænser og

be-

kæmpe de grundlæggende årsager til migration. Vi skal også være parate til at

yde vores del, og det gør vi også. Vi er den fjerdestørste donor til EU’s Afri-

katrustfond

–

det er altså målt i beløbsstørrelse og ikke relativt i forhold til ind-

byggertal.

Vi har netop annonceret en markant styrkelse af Danmarks materielbidrag til

Frontex. Kommissionen har fremlagt et forslag til styrkelse af Frontex bl.a.

mandskabsmæssigt, hvor tallet 10.000 personer har været nævnt som en ambi-

tion. Vi støtter, at man styrker Frontex. Om det er den rigtige bemandingsudvi-

delse er et åbent spørgsmål. Der er brug for en analyse for at afdække behovet

for bemanding. Kommissionen har også foreslået, at man giver Frontex en

større rolle i samarbejdet med tredjelande om tilbagesendelser. De elementer

støtter vi varmt og mener, at forslaget kan have en forebyggende effekt. I det

hele taget glæder det mig

–

og jeg tror, at jeg har sagt det før her i lokalet

–

diskussionen i EU om, hvordan migrationsudfordringerne bedst løses, går mere

og mere i retning af det, som Danmark fra starten har ønsket, nemlig et fokus på

den præventive indsats.

I den forbindelse blev der på topmødet i juni igangsat et arbejde om at finde nye

modeller, der tager grundlæggende fat om problemets rod og sætte ind, inden

migrationsstrømmene når Europa. Det gælder bl.a. ideen om de såkaldte ilands-

sætningsplatforme i Nordafrika og tættere partnerskaber med transit- og oprin-

delseslande. Det er selvfølgelig ikke noget, der kommer hverken i morgen eller i

overmorgen, men det er den vej, vi skal. Jeg ser i hvert fald frem til, at der bliver

gjort status over det her arbejde på mødet. Siden vores møde i juni, hvor ide-

erne kun var løst formuleret, har der været arbejdet med dem i Coreper og med

FN’s migrationsorganisation,

UNHCR. Det er slet ikke færdigt endnu, men der

arbejdes på det.

Peter Hummelgaard Thomsen

ville gerne vide, om der var bevægelse i den

danske idé om en særlig EU-udsending, der kan forhandle aftaler med tredje-

lande og arbejde på etableringen af ilandsætningsplatforme.

Side 62

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

Statsministeren

svarede, at tanken var at inddrage personer med særlig indsigt

til at arbejde sideløbende med EU’s udenrigsrepræsentant. Flere havde aner-

kendt ideen, men den var ikke blevet implementeret. Statsministeren troede selv

på den, for opgaven i forhold til Afrika er stor og kompleks, og det er nødvendigt

at komme i dybden med de enkelte lande.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, at den syriske udenrigsminister på FN’s

Generalforsamling havde opfordret syriske flygtninge til at vende hjem. Den op-

fordring burde EU være meget lydhør over for og rette henvendelse til den syri-

ske regering for at begynde hjemsendelser. EU mødte modstand fra mange an-

dre lande mod at hjemtage egne borgere, men her var der en udenrigsminister,

der bad om at få dem tilbage. Forventede statsministeren, at det ville blive drøf-

tet på mødet, eller ville han selv tage initiativ til det?

Statsministeren

sagde, at den brede danske politiske vurdering af situationen

gik på, at Assadregimet havde bragt folk på flugt. Det var ikke et styre, man øn-

skede at samarbejde med og yde støtte til. Man kunne dermed ikke tillægge det

værdi, at det regime, der havde jaget millioner på flugt, nu bad EU om at yde

økonomisk støtte til at sende de borgere, styret sendte på flugt, tilbage.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvordan det var muligt at hjemsende de

flygtninge, der ikke længere var i fare i Syrien, hvis man ikke ønskede samar-

bejde med de syriske myndigheder.

Statsministeren

svarede, at det ikke var noget, man skulle diskutere på mødet i

Bruxelles.

Intern sikkerhed

Torsdag skal vi også drøfte intern sikkerhed

–

også i forlængelse af drøftelser, vi

tidligere har haft på det uformelle møde. Det fremgår af det foreløbige udkast til

konklusioner, at der lægges op til en ret bred drøftelse af en lang række emner

og et konkret lovgivningsforslag, deriblandt bekæmpelse af disinformation, for-

anstaltninger til sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet, myndig-

hedssamarbejde,

terrorbekæmpelse, sikkerhed i cyberspace, EU’s modstands-

dygtighed over for hybride trusler etc. Jeg forudser ikke en stor debat om disse

emner, for rangfølgen vil være 1. Brexit, 2. migration og så 3. intern sikkerhed,

der ikke gav anledning til en længerevarende drøftelse på det uformelle top-

møde i Salzburg.

Kenneth Kristensen

sagde, at intern sikkerhed også havde været på dagsor-

denen på Europaudvalgets møde med justitsministeren ugen før. Han var med

på intentionerne bag forslaget, men frygtede vidtgående initiativer

–

også med

Side 63

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

henblik på europaparlamentsvalget i 2019. I den meddelelse fra Kommissionen,

som udvalget havde fået i forbindelse med justitsministerens forelæggelse, stod

der, at der var lagt op til kontrol med og overvågning af politiske partier. Han hå-

bede, at rådsmedlemmerne var opmærksomme på den sag, for man risikerede

at gøre skade på essensen af demokrati ved at overvåge politiske partier.

Statsministeren

kendte ikke til detaljerne bag initiativerne. Han var indforstået

med, at der var problemer, man var nødt til at tage alvorligt, også i forbindelse

med valget til Europa-Parlamentet. I Danmark havde man f.eks. lagt en strategi

for, hvordan man håndterer næste folketingsvalg. Tilgangen til spørgsmålet

skulle være balanceret for at beskytte demokratiet. Han var bekendt med, at der

var stillet skriftlige spørgsmål til justitsministeren om dette, og det var nok den

rigtige måde at blive klog på sagen på.

Eksterne relationer

Man planlægger også en drøftelse af eksterne relationer i lyset af den internatio-

nale udvikling frem mod mødet. Den udvikling pågår stadig, så der er ikke fast-

sat en dagsorden med konkrete emner til drøftelse endnu. Dog er det oplagt at

drøfte forholdet til Rusland og handel.

En ting, vi med sikkerhed ved om det her tema, er, at vi kommer til at diskutere

den idé, der blev rejst i forbindelse med afholdelse af et topmøde mellem EU og

Den Arabiske Liga her til foråret. Det er et ønske fra formanden for Det Europæ-

iske Råd på baggrund af hans besøg i Egypten. Det østrigske formandskab del-

tog også i besøget i Egypten, og bakker op om ønsket. Fra dansk side ønsker vi

også at styrke samarbejdet med de arabiske lande. Man kan hver især have

sine forventninger til indholdet af sådan et topmøde. Det er nok for tidligt at sige

noget om det, men vi er i sagens natur åbne over for mødet og håber, at vi bl.a.

på migrationsområdet kan komme et skridt videre i dialogen med de arabiske

lande.

Eurotopmøde

Torsdag eftermiddag

–

eller hvornår det nu bliver

–

er der eurotopmøde i det in-

kluderende format, hvor også ikkeeurolande er inviteret med. Det synes jeg er

godt, for

videreudviklingen af ØMU’en er også vigtig og relevant for et ikkeeuro-

land som Danmark.

Jeg forventer, at der her vil blive gjort status over arbejdet med at videreudvikle

ØMU’en, som bl.a. omfatter arbejdet med bankunionen, der i øjeblikket forhand-

les blandt finansministrene, og som også er relevant for Danmark. Vi har søsat

en analyse for på den måde at fremme et beslutningsgrundlag for en dansk stil-

lingtagen til en eventuel tilslutning til bankunionen engang i 2019. Det er i hvert

Side 64

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-18

2. europaudvalgsmøde 9/10 2018

fald ikke blevet mindre aktuelt af det, vi har oplevet med hvidvaskningsskanda-

len i Danske Bank.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om statsministeren forventede, at de

andre EU-lande også ville se den skandaløse Danske Bank-sag som en mulig-

hed for at fremme udviklingen af bankunionen. Og kunne han sige noget om,

hvornår regeringen ville fremlægge beslutningsgrundlaget for en eventuel dansk

deltagelse i bankunionen?

Statsministeren

vidste ikke, hvad Danske Bank-sagen ville afstedkomme af in-

teresse blandt hans europæiske kolleger, men den havde understreget behovet

for at udvikle en fælles bankunion. I en analyse af forløbet ville man komme til at

dykke dybere ned i samspillet mellem det danske og det estiske finanstilsyn.

Opgavefordelingen var, at det danske finanstilsyn skulle føre tilsyn med de over-

ordnede rammer, mens landetilsynet skulle føre et mere effektivt tilsyn med den

enkelte bank. Hvis Danmark og Estland havde været en del af en bankunion,

ville procedurerne være fastlagt på forhånd. Det forekom ham altså klogt at til-

træde en europæisk bankunion. Regeringen havde iværksat en analyse af for

og imod dansk deltagelse. Den vil være klar i løbet af 2019, og så måtte man

have en drøftelse til den tid.

ASEM-topmøde

Det afsluttende møde bliver et ASEM-topmøde, der starter torsdag aften og slut-

ter fredag. Det udgør en mulighed for, at de 51 asiatiske og europæiske med-

lemsstater kan drøfte emner af gensidig politisk interesse. Det kan være mange

ting. Jeg håber, at det, der kommer til at stå tilbage, er et stærkt fælles signal

om, at EU og Asien bakker op om multilateralisme og behovet for fælles spille-

regler i den internationale verdensorden.

Mødet sluttede kl. 16.16

Side 65