Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 719
Offentligt
2058362_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg vedr. nyt
dansk svar på supplerende åbningsskrivelse i sag nr. 2014/2137 om manglende
overholdelse af bestemmelser i Kontrolforordningen og tilhørende gennemfø-
relsesbestemmelser på fiskeriområdet
Problem
Kommissionen har den 24. januar 2019 sendt en supplerende åbningsskrivelse i sag nr.
2014/2137 angående Danmarks manglende overholdelse af bestemmelser i kontrol-
forordningen
1
og gennemførelsesforordningen
2
. Sagen drejer sig især om korrekt regi-
strering og indberetning af alle mængder fisk, der fanges og opbevares ombord i det
danske industrifiskeri.
Danmark har den 25. marts 2019 svaret på den supplerende åbningsskrivelse. Dan-
mark medgav i svaret bl.a., at EU-reglerne på området ikke havde været fuldt efterlevet,
og at der fra dansk side var et ønske om at indgå i en dialog med Kommissionen om
en fælles handlingsplan til håndtering af problemerne.
Kommissionen har imidlertid den 10. april 2019 sendt en meddelelse til Danmark,
hvoraf det fremgår, at Danmark
som følge af den supplerende åbningsskrivelse i sag
nr. 2014/2137 og pilotskrivelse af 13. marts 2019 om implementering af pointsystemet
kan forvente, at Kommissionen vil afbryde betalingsfristen under den Europæiske
Hav- og Fiskerifond (EHFF). Det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram udbetaler
ca. 320 mio. kr. årligt.
Udenrigsministeriet har hhv. den 30. april og 3. maj 2019 holdt tekniske møder med
Kommissionen om sagen. Det står på baggrund af møderne klart, at Kommissionen
ikke anser det danske svar af 25. marts 2019 på den supplerende åbningsskrivelse for
fyldestgørende. Kommissionens (DG Mare) indstilling til Kommissærkollegiet vil så-
ledes i udgangspunktet være at fortsætte med traktatkrænkelsessagen
med den kon-
sekvens, at den varslede betalingsafbrydelse under EHFF gennemføres.
Kommissionen har dog tilkendegivet, at det potentielt vil være muligt at undgå beta-
lingsafbrydelsen, hvis Danmark snarest muligt
og gerne medio maj
sender et nyt
formelt svar på den supplerende åbningsskrivelse, hvor det tilstrækkeligt tydeligt frem-
går, at det er hensigten at indrette sig i overensstemmelse med kontrolforordningen.
Baggrunden for den korte frist er, at Kommissionen (DG Mare) senest ultimo maj skal
afgive indstilling i sagen til Kommissærkollegiet.
Det er derfor vurderingen, at Danmark bør sende et nyt svar på den supplerende åb-
ningsskrivelse. Set i lyset af sagens uopsættelige karakter og de betydelige finansielle
Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at
sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik med senere ændringer.
2
Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 404/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forord-
ning (EF) nr. 1224/2009.
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 719: Notat om nyt supplerende svar på åbningsskrivelse om manglende overholdelse af bestemmelser i Kontrolforordningen og tilhørende gennemførelsesbestemmelser på fiskeriområdet (sag nr. 2014/2137)
2058362_0002.png
risici, der er forbundet med ikke at svare, er det endvidere vurderingen, at svaret bør
sendes inden for fristen, selvom der er udskrevet valg til Folketinget.
Nedenfor gengives hovedlinjerne i det nye svar til Kommissionen på den supplerende
åbningsskrivelse.
Indhold i nyt svar på den supplerende åbningsskrivelse
Det bemærkes, at det fremsendte svar erstatter det tidligere fremsendte danske svar af
25. marts 2019 på den supplerende åbningsskrivelse.
Overordnet bemærker Danmark i svaret, at Danmark er enig med Kommissionen i, at
de regler i kontrolforordningen mv., som Kommissionen henviser til i den supplerende
åbningsskrivelse, ikke på alle områder har været tilstrækkeligt gennemført i Danmark.
Der er imidlertid iværksat en proces, der skal sikre, at forordningen overholdes, og der
redegøres i svaret nærmere for de påtænkte løsningsmodeller.
Problemstillinger og løsningsmodeller
1. Manglende prøvetagningsplan for usorteret fisk, der landes til industri og manglende overholdelse af
krav om, at fangstregistreringsdokumenter skal indeholde oplysninger om alle mængder af hver art i
usorterede landinger, jf. kontrolforordningens artikel 60, stk. 1:
Kommissionen anfører i sin supplerende åbningsskrivelse, at følgende bestemmelser
i kontrolforordningen er overtrådt med følgende begrundelser:
Artikel 60, stk. 1: Landinger af usorterede fiskevarer til industriformål vejes
samlet, således at f.eks. vejningsregistre ikke indeholder oplysninger om alle
mængder for hver art. Derudover sikrer Danmark ikke, at alle fiskevarer vejes
ved landing, idet Danmark ikke har en Kommissionsgodkendt prøvetagnings-
plan.
Danmark medgiver, at man med den nuværende model
ikke
lever fuldt ud op til kon-
trolforordningen. Det skyldes dels, at alle arter i landinger af fisk til industriformål ikke
vejes for hver enkelt art, og at det ikke sker i overensstemmelse med en Kommissions-
godkendt prøvetagningsplan.
Derudover indeholder landingsopgørelser, salgsnotaer og vejningsregistre i fiskeriet til
industriformål ikke nøjagtige mængder af hver art, som indgår i den usorterede landing.
Den model, som Danmark i dag anvender, er udarbejdet i samarbejde med DTU-Aqua
og baserer sig i stedet på stikprøver, som udtages af fiskerikontrollørerne.
For at imødekomme disse problemer er Danmark nu ved at udarbejde en prøvetag-
ningsplan for industrifisk, hvor det
i overensstemmelse med kontrolforordningen
vil være
operatørens
ansvar at udtage prøver til bestemmelse af mængden af hver art, der
landes. Den nye prøvetagningsplan vil gøre op med den hidtidige praksis i Danmark,
hvor det er myndighedernes kontrolprøver
som ved hjælp den af DTU-Aqua udvik-
lede model
har beregnet den statistiske artssammensætning af industrilandingerne i
Danmark, som herefter er anvendt til kvoteafskrivning af usorterede landinger.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 719: Notat om nyt supplerende svar på åbningsskrivelse om manglende overholdelse af bestemmelser i Kontrolforordningen og tilhørende gennemførelsesbestemmelser på fiskeriområdet (sag nr. 2014/2137)
2. Danmark håndhæver ikke kravet om, at alle mængder på mere end 50 kg af hver art skal regi-
streres i fartøjets logbog med en tolerance på 10 procent, jf. kontrolforordningens artikel 5 og 89.
Kommissionen anfører i sin supplerende åbningsskrivelse, at følgende bestemmelser i
kontrolforordningen er overtrådt med følgende begrundelser:
Artikel 5 og 89: De danske myndigheder håndhæver ikke manglende overhol-
delse af logbogstolerancen på 10 procent for små bifangster i industriarter
Danmark medgiver, at man ud fra en betragtning om, at det ikke er fysisk muligt for
fartøjsføreren at skønne inden for den tilladte tolerance på 10 procent for ganske små
bifangster i industrifiskeriet, hidtil ikke har håndhævet/sanktioneret overtrædelse af
registreringskravet for mængder af hver art over 50 kg og den tilladte tolerance for
logbogsskønnet for disse mindre bifangster i industrifiskeriet.
Danmark vil nu præcisere ovennævnte regler for alle danske fiskere, og meddele, at
reglerne om, at mængder af alle arter over 50 kg skal registreres i fartøjets logbog, og
at logbogstolerancen skal efterleves for selv små bifangster i industrifiskeriet, samt at
myndighederne aktivt vil håndhæve disse.
3. Danmark har ikke håndhævet kravet om, at fartøjsføreren eller dennes repræsentant er forpligtet
til at aflevere landingsopgørelser jf. kontrolforordningens artikel 23 og 24.
Kommissionen anfører i sin supplerende åbningsskrivelse, at følgende bestemmelser i
kontrolforordningen er overtrådt med følgende begrundelser:
Artikel 23, stk. 1, stk. 2, litra c og stk. 3 samt 24, stk. 1: De danske myndigheder
håndhæver ikke kravet om, at fartøjsføreren eller dennes repræsentant er for-
pligtet til at aflevere landingsopgørelser.
Danmark medgiver, at ikke alle danske fiskere har efterlevet kravet om aflevering af
landingsopgørelse i kontrolforordningens artikel 23 og 24, samt at der indtil primo
2018 ikke har været sanktioneret for manglende udfyldelse og indsendelse af landings-
opgørelse.
Det er dog efter en særlig indsats i 2018 samt udviklingen af et nyt IT system (Ad-
gangsKontrolSystemet) vurderingen, at der ikke længere består et problem med afle-
vering af landingsopgørelser i Danmark. Danmark vil dog fortsat have kontrolmæssig
fokus på, at fiskerne afleverer deres landingsopgørelse, og at myndighederne modtager
landingsopgørelser for alle pligtige fangstrejser.
4. Danmark mangler en prøvetagningsplan for fisk, der er vejet ombord jf. artikel 60, stk. 3, samt
kontrolplan for vejning af fisk til konsum efter transport jf. artikel 61, stk. 1.
Kommissionen anfører i sin supplerende åbningsskrivelse, at følgende bestemmelser i
kontrolforordningen er overtrådt med følgende begrundelser:
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 719: Notat om nyt supplerende svar på åbningsskrivelse om manglende overholdelse af bestemmelser i Kontrolforordningen og tilhørende gennemførelsesbestemmelser på fiskeriområdet (sag nr. 2014/2137)
Artikel 60, stk. 3, og 61, stk. 1: Danmark har ikke en kommissionsgodkendt
prøvetagningsplan for fisk, der er vejet ombord, og Danmark mangler en kom-
missionsgodkendt kontrolplan for vejning af fisk efter transport.
Fiskeristyrelsen vil udarbejde en prøvetagningsplan for prøveudtagning af fisk, der er
vejet ombord, jf. artikel 60, stk. 3. Det vil i den nye prøvetagningsplan fremgå, at det
er modtagerens (opkøberens) ansvar at udtage prøverne, og at vejningen af disse prø-
ver skal danne grundlag for udfyldelse landingsopførelse og afregning. Fiskeristyrelsen
vil desuden udarbejde en kontrolplan for vejning af fisk til konsum efter transport jf.
artikel 61, stk. 1.
5. Danmark overholder ikke bestemmelsen i kontrolforordningens artikel 33, som blandt andet fore-
skriver, at hver flagstat skal registrere alle relevante data, der er omhandlet i artikel 14 (logbog), 23
og 24 (landingserklæringer) samt 62 (salgsnotaer), samt validering af disse data jf. artikel 109.
Kommissionen anfører i sin supplerende åbningsskrivelse, at følgende bestemmelser i
kontrolforordningen er overtrådt med følgende begrundelser:
Artikel 33, stk. 1 og 2, og artikel 109, stk. 2: De danske myndigheders mang-
lende håndhævelse af fartøjsførerens og øvrige operatørers forpligtigelse ved-
rørende indholdet i fangstregistreringsdokumenterne har konsekvens for over-
vågningen af kvoteudnyttelsen og samt det danske system for analyse, verifi-
kation og krydskontrol af data.
Med gennemførelsen af en prøvetagningsplan for usorteret fisk, der landes til industri,
hvor prøveresultatet for hver art og mængde skal danne grundlag for udfyldelse af
landingsopgørelser og salgsnotat, jf. punkt 1 ovenfor, vil Danmark opfylde disse krav
i artikel 33. Danmark vil også håndhæve, at alle arter ombord, der udgør mere end 50
kilo, skal føres i logbogen jf. punkt 2 ovenfor.
Regeringen har besvaret Kommissionens supplerende åbningsskrivelse i overensstem-
melse med det ovenfor anførte.