Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 670
Offentligt
2053928_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
F2: 2019-15866
HPA
29. april 2019
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget alm. del
svar på
spørgsmål 276 fra udvalget stillet den 4. april 2019 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt regeringen arbejder for, at EU
som en af
verdens største handelsmagter
i højere grad skal anvende
handelspolitiske instrumenter til at fremme den grønne omstilling? Vil
ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvilke konkrete muligheder
Danmark har for at påvirke EU’s
handelspolitik, således at den i højere
grad end i dag sigter på at fremskynde en grøn omstilling i de lande, EU
handler med?
Svar
Udgangspunktet for regeringens handelspolitik er, at samhandel har en
positiv værdi i sig selv. Dansk
og europæisk
handelspolitik føres ud fra
en grundlæggende holdning om, at frihandel er godt for alle parter. Inden
for denne ramme har det været et dansk ønske at sætte fokus på
bæredygtighed og grøn handelsliberalisering. Derigennem kan
handelspolitikken også yde et positivt bidrag til at fremme grøn omstilling.
Danmark vil fortsætte med at øve indflydelse
på EU’s handelspolitik
blandt andet gennem de forhandlingsdirektiver, der udgør rammen for
EU’s forhandlinger om multilaterale aftaler i WTO og bilaterale
frihandelsaftaler med tredjelande.
Regeringen vil desuden aktivt arbejde for, at bæredygtig udvikling,
herunder miljø og klima, fortsat har en fremtrædende placering i det
handelspolitiske arbejde under en kommende Kommission.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 670: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 274, 275 og 276 om handelspolitiske instrumenter i forhold til at fremme den grønne omstilling og en bæredygtig produktion, fra udenrigsministeren
2
Regeringen vil også støtte stærkere bæredygtighedsbestemmelser
i EU’s
frihandelsaftaler med tredjelande samt sikre, at indsatsen for gennemførsel
og håndhævelse af disse styrkes.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen