Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 668
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-17778
EUP
29. april 2019
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 142 fra Holger K. Nielsen
(SF) stillet den 19. marts 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte beskrivelsen af danske ministres deltagelse i
EU-møder i notatet
– ”Danske
ministre har større fravær end deres EU-
kolleger” fra Tænketanken Europa den 20. september 2018, jf. URU alm.
del - bilag 146?
Svar
Udenrigsministeriet har foretaget en systematisk gennemgang af de
formelle møder i Rådet for perioden 28. juni 2015 til 17. april 2019.
Gennemgangen er baseret på de offentlige deltagerlister, der er frit
tilgængelige på Rådets hjemmeside.
Opgørelsen viser, at der i perioden samlet har været afholdt i alt 262
formelle møder i Rådet. Danske ministre har deltaget i 188 af disse
svarende til ca. 72 procent af det totale antal rådsmøder. Opgørelsen sker
med forbehold for eventuelle fejl i kildematerialet.
Regeringen prioriterer generelt deltagelse i rådsmøder højt. Der kan dog
være situationer, hvor det er nødvendigt at prioritere mellem forskellige
forpligtelser. For eksempel deltog jeg ikke i det seneste møde i Rådet for
Almindelige Anliggender den 9. april 2019, da det faldt sammen med min
deltagelse i arktiskonferencen International Arctic Forum i Skt.
Petersborg.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen