Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 66
Offentligt
1957649_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Kære Jakob Ellemann-Jensen
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 16. oktober 2018 fire komitésager om
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af an-
vendelsen af 1,2-dichlorethan (EDC), chromtrioxid og to anvendelser af natri-
umdichromat, jf. MOF alm. del
bilag 75-78. Alle fire godkendelser i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Ifølge det oplyste forventes forslagene sat til afstemning i REACH-komiteen
den 25. oktober 2018.
Udvalget har behandlet forslaget i skriftlig procedure. På baggrund af denne
behandling ønsker Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget (et mindretal) at udtrykke følgende:
Sagerne omhandler tilladelse til fortsat at anvende op til 10 tons 1,2-dichlo-
rethan om året i en periode på 12 år, til forsat at anvende op til 40 tons
chromtrioxid om året i 12 år og til fortsat at anvende henholdsvis 90 kg om
året af stoffet natriumdichromat i en periode på 12 år og op til 130 tons om
året af natriumdichromat i en periode på 4 år. Det er således alle sager, hvor
der gives en forlængelse til brug af stærkt miljø- og sundhedsskadelige stoffer
i mange år.
Stofferne er alle kræftfremkaldende og har været kendt som værende kræft-
fremkaldende i mindst en generation. Der har således været rigtig mange år til
at finde alternativer.
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti mener,
at Danmark bør stemme imod Kommissionens forslag i de fire sager både af
hensyn til miljøet og arbejdstagernes sikkerhed. Vi kommer aldrig videre med
substitution af de farligste stoffer, hvis man bliver ved med at give dispensa-
tion til brug af stærkt giftige stoffer i kemiske processer.
Med venlig hilsen
Pia Adelsteen
Formand
24. oktober 2018
Ref. MOF alm. del
bilag 75-78
Kontakt
Emilie Svensdatter Mehlsen
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 61 62 54 20
[email protected]
1/1