Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 644
Offentligt
2048541_0001.png
NOTAT
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudi-
cielle sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood e.a.
1. Indledning
En nederlandsk domstol har forelagt EU-Domstolen seks præjudicielle spørgsmål, der vedrører for-
tolkningen af Århuskonventionens bestemmelser om klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
Konventionen er tiltrådt af EU og medlemsstaterne. Særligt det første og andet spørgsmål er relevant i
forhold til dansk ret.
Det første spørgsmål vedrører, om Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, er til hinder for at en med-
lemsstat afskærer offentligheden (forstået som
enhver)
fra klage og domstolsprøvelse i forbindelse
med en sag på miljøområdet, hvis klager ikke er at betragte som
”den
berørte
offentlighed”.
Med det andet spørgsmål ønsker den nederlandske domstol svar på, om Århuskonventionens artikel 9,
stk. 2, skal fortolkes således, at offentligheden (enhver) skal have adgang til klage og domstolsprøvelse,
såfremt de pågældendes rettigheder efter Århuskonventionens artikel 6 om offentlighedens ret til
del-
tagelse
i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter på miljøområdet er blevet krænket, eksempelvis
idet myndighederne fejlagtigt bl.a. kun bekendtgjorde forhold vedr. byggeaktivitet, men ikke aktivitet
vedr. miljøet, og klager af den grund ikke har deltaget i processen.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
En privat person (LB) har anlagt sag ved en nederlandsk domstol, fordi hun vil anfægte en miljøgod-
kendelse til opførsel af en svinestald. LB mener, at hun har en ret til at få sin klage behandlet, fordi
hendes processuelle rettigheder til at deltage og fremsætte bemærkninger til udkastet til miljøgod-
kendelse i henhold til Århuskonventionens artikel 6 er blevet krænket, idet myndigheden har begået
processuelle fejl bl.a. ved ikke at bekendtgøre udkastet til afgørelsen på korrekt vis.
Den nederlandske domstol bemærker i forelæggelseskendelsen,
at LB’s sagsanlæg bør afvises
efter
nederlandsk lovgivning, idet hun ikke kan kvalificeres som en del af den
berørte
offentlighed, jf. artikel
9, stk. 2. LB bor langt fra det sted, hvor stalden skal opføres, og hun er hverken udsat for stedlige eller
miljømæssige gener som følge af svinestaldens opførsel. Retten er dog i tvivl om, hvorvidt dette resul-
tat er i overensstemmelse med VVM-direktivet
1
, IE-direktivet
2
og i særdeleshed Århus-konventionen.
Rettens tvivl går på, hvorvidt der i en situation, hvor en borger har været afskåret fra
offentlig
deltagelse
i henhold til artikel 6, grundet processuelle fejl fra myndighedernes side, alligevel skal have
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 644: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood e.a
2048541_0002.png
adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til artikel 9, stk. 2, uagtet at anvendelsesområdet for
denne bestemmelse alene er den
berørte
offentlighed. Den forelæggende ret peger på Århuskonven-
tionens tilstræbte mål om at sikre offentlighedens - og ikke kun den berørte offentligheds - ret til del-
tagelse i beslutningsprocesser.
3. Regeringens interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan have
betydning for den danske ordning for adgangen til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Det er
således efter dansk ret almindeligvis et krav, at en enkeltperson, der ønsker adgang til klage eller dom-
stolsprøvelse af en miljøafgørelse skal have
retlig interesse
i sagens udfald, hvorfor offentligheden
generelt er afskåret fra klageadgang eller domstolsprøvelse.
Regeringen vil argumentere for, at der i Århuskonventionen sondres mellem på den ene side rettig-
heder for
offentligheden
og på den anden side rettigheder for den
berørte
offentlighed, og at Århus-
konventionens artikel 9, stk. 2, ikke stiller krav om, at konventionsparterne indfører en regel om, at
offentligheden
forstået som alle og enhver, skal have ret til at indbringe sager for klageorganer eller
domstole (actio popularis ordning).
I den forbindelse lægges der vægt på, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, bestemmer, at medlem-
mer af den
berørte
offentlighed, herunder nationalt anerkendte miljøorganisationer, skal have adgang
til klage og domstolsprøvelse for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af en afgørelse,
handling eller undladelse omfattet af artikel 6. Dermed er der i medfør af artikel 9, stk. 2 klart taget
stilling til, at det er den
berørte
offentlighed, og ikke offentligheden, der har adgang til klage og
domstolsprøvelse. Dette er et minimumskrav, og det er op til konventionsparterne at beslutte, om de i
national ret vil udvide klageadgangen til andre end den
berørte
offentlighed, herunder miljøorganisa-
tioner, men konventionen stiller ikke krav herom.
Der skal derfor argumenteres for, at det første spørgsmål besvares med, at Århuskonventionens artikel
9, stk. 2, ikke er til hinder for at
offentligheden
(enhver) afskæres fra klage og domstolsprøvelse af en
afgørelse vedrørende en konkret aktivitet, idet klageadgang og domstolsprøvelse alene tildeles den
be-
rørte
offentlighed.
I forhold til det andet spørgsmål bør der argumenteres for, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 2,
ikke tager stilling til, i hvilket omfang de medlemmer af
offentligheden,
som ikke er en del af den
berørte
offentlighed, skal have adgang til klage eller domstolsprøvelse, hvis deres rettigheder efter
konventionens artikel 6 til deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter, er blevet krænket.
Som følge heraf, er det efter regeringens opfattelse op til de enkelte konventionsparter at fastlægge
dette i national ret.
Det er regeringens opfattelse, at forholdet falder ind under Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, som
har et bredere anvendelsesområde end artikel 9, stk. 2, idet artikel 9, stk. 3, ikke er begrænset til den
berørte
offentlighed, men gælder for medlemmer af
offentligheden.
Efter denne bestemmelse sikrer
hver konventionspart, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle
kriterier i national ret,
har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte handlinger og undladelser, der er
i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.
Artikel 9, stk. 3, henviser således udtrykkeligt til, at adgangen til klage og domstolsprøvelse for med-
lemmer af
offentligheden
kan være underlagt krav i konventionsparternes nationale ret. En anvendelse
af denne bestemmelse, vil derfor ligeledes medføre, at den bredere
offentligheds
adgang til klage og
domstolsprøvelse følger af de nationale regler og ikke direkte af Århuskonventionen.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 644: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood e.a
2048541_0003.png
Sondringen mellem begreberne
”den berørte offentlighed”
og
”offentligheden”
er indarbejdet i VVM-
og IE-direktivets høringsregler og klagebestemmelser, og direktiverne er gennemført i en række dan-
ske love, herunder miljøvurderingsloven, miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven.
Det fremgår af disse regler, at
alle,
som har en interesse i miljøgodkendelsessager, har ret til at deltage
i beslutningsprocessen ved at fremkomme med bemærkninger i forbindelse med de offentlige høring-
er. For at få adgang til at klage over den endelige miljøgodkendelse og domstolsprøvelse heraf skal
enkeltpersoner
i modsætning til foreninger og organisationer på miljøområdet
derimod kunne do-
kumentere en
retlig interesse
i sagens udfald.
I Danmark vil en borger, der ikke har retlig interesse i en sags udfald, men som gerne vil klage over, at
offentlighedens
ret til deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter er blevet krænket, kunne
indbringe spørgsmålet for det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, hvis sagen vedrører en kommunes
eller regions mulige fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. For så vidt angår statslige myndigheder
er der mulighed for at indbringe underordnede myndigheders afgørelser for en overordnet myndighed
og eventuelt efterfølgende klage til Folketingets Ombudsmand.
3