EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 644: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood e.a

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 644
Offentligt

NOTAT

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg

om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudi-

cielle sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood e.a.

1. Indledning

En nederlandsk domstol har forelagt EU-Domstolen seks præjudicielle spørgsmål, der vedrører for-

tolkningen af Århuskonventionens bestemmelser om klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Konventionen er tiltrådt af EU og medlemsstaterne. Særligt det første og andet spørgsmål er relevant i

forhold til dansk ret.

Det første spørgsmål vedrører, om Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, er til hinder for at en med-

lemsstat afskærer offentligheden (forstået som

enhver)

fra klage og domstolsprøvelse i forbindelse

med en sag på miljøområdet, hvis klager ikke er at betragte som

”den

berørte

offentlighed”.

Med det andet spørgsmål ønsker den nederlandske domstol svar på, om Århuskonventionens artikel 9,

stk. 2, skal fortolkes således, at offentligheden (enhver) skal have adgang til klage og domstolsprøvelse,

såfremt de pågældendes rettigheder efter Århuskonventionens artikel 6 om offentlighedens ret til

del-

tagelse

i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter på miljøområdet er blevet krænket, eksempelvis

idet myndighederne fejlagtigt bl.a. kun bekendtgjorde forhold vedr. byggeaktivitet, men ikke aktivitet

vedr. miljøet, og klager af den grund ikke har deltaget i processen.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

En privat person (LB) har anlagt sag ved en nederlandsk domstol, fordi hun vil anfægte en miljøgod-

kendelse til opførsel af en svinestald. LB mener, at hun har en ret til at få sin klage behandlet, fordi

hendes processuelle rettigheder til at deltage og fremsætte bemærkninger til udkastet til miljøgod-

kendelse i henhold til Århuskonventionens artikel 6 er blevet krænket, idet myndigheden har begået

processuelle fejl bl.a. ved ikke at bekendtgøre udkastet til afgørelsen på korrekt vis.

Den nederlandske domstol bemærker i forelæggelseskendelsen,

at LB’s sagsanlæg bør afvises

efter

nederlandsk lovgivning, idet hun ikke kan kvalificeres som en del af den

berørte

offentlighed, jf. artikel

9, stk. 2. LB bor langt fra det sted, hvor stalden skal opføres, og hun er hverken udsat for stedlige eller

miljømæssige gener som følge af svinestaldens opførsel. Retten er dog i tvivl om, hvorvidt dette resul-

tat er i overensstemmelse med VVM-direktivet

, IE-direktivet

og i særdeleshed Århus-konventionen.

Rettens tvivl går på, hvorvidt der i en situation, hvor en borger har været afskåret fra

offentlig

deltagelse

i henhold til artikel 6, grundet processuelle fejl fra myndighedernes side, alligevel skal have

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner

Miljø- og

Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 644: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood e.a

adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til artikel 9, stk. 2, uagtet at anvendelsesområdet for

denne bestemmelse alene er den

berørte

offentlighed. Den forelæggende ret peger på Århuskonven-

tionens tilstræbte mål om at sikre offentlighedens - og ikke kun den berørte offentligheds - ret til del-

tagelse i beslutningsprocesser.

3. Regeringens interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan have

betydning for den danske ordning for adgangen til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Det er

således efter dansk ret almindeligvis et krav, at en enkeltperson, der ønsker adgang til klage eller dom-

stolsprøvelse af en miljøafgørelse skal have

retlig interesse

i sagens udfald, hvorfor offentligheden

generelt er afskåret fra klageadgang eller domstolsprøvelse.

Regeringen vil argumentere for, at der i Århuskonventionen sondres mellem på den ene side rettig-

heder for

offentligheden

og på den anden side rettigheder for den

berørte

offentlighed, og at Århus-

konventionens artikel 9, stk. 2, ikke stiller krav om, at konventionsparterne indfører en regel om, at

offentligheden

forstået som alle og enhver, skal have ret til at indbringe sager for klageorganer eller

domstole (actio popularis ordning).

I den forbindelse lægges der vægt på, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, bestemmer, at medlem-

mer af den

berørte

offentlighed, herunder nationalt anerkendte miljøorganisationer, skal have adgang

til klage og domstolsprøvelse for at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af en afgørelse,

handling eller undladelse omfattet af artikel 6. Dermed er der i medfør af artikel 9, stk. 2 klart taget

stilling til, at det er den

berørte

offentlighed, og ikke offentligheden, der har adgang til klage og

domstolsprøvelse. Dette er et minimumskrav, og det er op til konventionsparterne at beslutte, om de i

national ret vil udvide klageadgangen til andre end den

berørte

offentlighed, herunder miljøorganisa-

tioner, men konventionen stiller ikke krav herom.

Der skal derfor argumenteres for, at det første spørgsmål besvares med, at Århuskonventionens artikel

9, stk. 2, ikke er til hinder for at

offentligheden

(enhver) afskæres fra klage og domstolsprøvelse af en

afgørelse vedrørende en konkret aktivitet, idet klageadgang og domstolsprøvelse alene tildeles den

be-

rørte

offentlighed.

I forhold til det andet spørgsmål bør der argumenteres for, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 2,

ikke tager stilling til, i hvilket omfang de medlemmer af

offentligheden,

som ikke er en del af den

berørte

offentlighed, skal have adgang til klage eller domstolsprøvelse, hvis deres rettigheder efter

konventionens artikel 6 til deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter, er blevet krænket.

Som følge heraf, er det efter regeringens opfattelse op til de enkelte konventionsparter at fastlægge

dette i national ret.

Det er regeringens opfattelse, at forholdet falder ind under Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, som

har et bredere anvendelsesområde end artikel 9, stk. 2, idet artikel 9, stk. 3, ikke er begrænset til den

berørte

offentlighed, men gælder for medlemmer af

offentligheden.

Efter denne bestemmelse sikrer

hver konventionspart, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle

kriterier i national ret,

har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte handlinger og undladelser, der er

i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.

Artikel 9, stk. 3, henviser således udtrykkeligt til, at adgangen til klage og domstolsprøvelse for med-

lemmer af

offentligheden

kan være underlagt krav i konventionsparternes nationale ret. En anvendelse

af denne bestemmelse, vil derfor ligeledes medføre, at den bredere

offentligheds

adgang til klage og

domstolsprøvelse følger af de nationale regler og ikke direkte af Århuskonventionen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 644: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-826/18, Stichting Varkens in Nood e.a

Sondringen mellem begreberne

”den berørte offentlighed”

”offentligheden”

er indarbejdet i VVM-

og IE-direktivets høringsregler og klagebestemmelser, og direktiverne er gennemført i en række dan-

ske love, herunder miljøvurderingsloven, miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven.

Det fremgår af disse regler, at

alle,

som har en interesse i miljøgodkendelsessager, har ret til at deltage

i beslutningsprocessen ved at fremkomme med bemærkninger i forbindelse med de offentlige høring-

er. For at få adgang til at klage over den endelige miljøgodkendelse og domstolsprøvelse heraf skal

enkeltpersoner

–

i modsætning til foreninger og organisationer på miljøområdet

–

derimod kunne do-

kumentere en

retlig interesse

i sagens udfald.

I Danmark vil en borger, der ikke har retlig interesse i en sags udfald, men som gerne vil klage over, at

offentlighedens

ret til deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter er blevet krænket, kunne

indbringe spørgsmålet for det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, hvis sagen vedrører en kommunes

eller regions mulige fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. For så vidt angår statslige myndigheder

er der mulighed for at indbringe underordnede myndigheders afgørelser for en overordnet myndighed

og eventuelt efterfølgende klage til Folketingets Ombudsmand.