EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 633
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 31. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 3. april 2019

kl. 09.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Karina Due (DF), Jan E. Jørgensen

(V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K.

Nielsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen og udlændinge- og integrati-

onsminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender

–

art. 50) den 9. april 2019

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 10. april 2019

Rådsmøde 3687

–

bilag 1 (samlenotat)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

2. Eventuelt

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

3. Siden sidst

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1052

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 572 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge dagsordenen for rådsmødet for almindelige anliggender

den 9. april 2019. Punkt 5 var til forhandlingsoplæg, de resterende punkter til orientering.

1. MFF 2021-2027



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, KOM (2018)

0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3685

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 585 (udvalgsmødereferat side 987, senest behandlet i

EUU 15/3-19)

Udenrigsministeren:

Jeg

vil nu forelægge EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027,

MFF, til orientering. Under forelæggelsen her i udvalget af Rådet for Almindelige Anliggender

den 15. marts brugte jeg en del af min taletid på at give et overblik over den tematiske drøftel-

se af to vigtige emner

–

klima-mainstreaming og migration

–

som fandt sted på rådsmødet den

19. marts.

Min læsning af drøftelsen er, at der

–

med forskellige nuancer

–

var ret stor enighed om, at

klimamålet i den næste MFF skal være minimum 25 procent. Som jeg også nævnte under fo-

relæggelsen den 15. marts, er det

–

i regeringens øjne

–

rigtig positivt.

Drøftelsen på rådsmødet afspejlede også, at der bredt blandt medlemslandene er enighed om,

at migration er en meget vigtig prioritet for EU. Der var også generel opbakning til det syns-

punkt, at de såkaldte frontlinjestater skal støttes mere. Det er jeg selvfølgelig enig i. For rege-

ringen er det centralt, at EU’s ydre grænser styrkes betydeligt.

Hensigten med temadrøftelserne er, at de sætte en politisk kurs for det videre arbejde på tek-

nisk niveau. Det vil senere i processen være en vigtig del

af baggrunden for en “tilskæring” af

forhandlingsboksen.

Som jeg også nævnte sidst, er der dog langt hen ad vejen fortsat tale om indledende drøftel-

ser. Det rumænske formandskab har endnu ikke offentliggjort en ny forhandlingsboks, så ud-

gangspunktet er stadig den østrigske boks, som jeg oversendte til udvalget i begyndelsen af

januar.

På det kommende rådsmøde lægger det rumænske formandskab op til en tematisk drøftelse

af, hvordan samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik kan bidrage til vækst og

udvikling i EU.

Side 1057

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Det er to store emner, så hvor meget vi kommer i dybden med emnerne, er uklart.

Vi drøftede samhørighedspolitikken og regeringens prioriteter under forelæggelsen den 15.

marts her i udvalget, hvor regeringen fik forhandlingsoplæg til en række samhørighedsfonde.

Jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på emnet igen i dag.

Når det kommer til den fælles landbrugspolitik, er det regeringens holdning, at det er nødven-

digt at reducere landbrugspolitikkens andel af budgettet for at kunne prioritere mere moderne

politikker såsom migration, klima og forskning. Det skyldes, som jeg har sagt mange gange

før, at det efter regeringens opfattelse er på disse områder, at der opnås den største EU-

merværdi. Det skyldes helt enkelt, at der er tale om store fælles udfordringer, som løses bedst

i fællesskab.

Derfor er det efter min opfattelse også positivt, at Kommissionen med sit forslag har lagt op til

en reduktion i den fælles landbrugspolitik sammenlignet med den indeværende MFF-periode.

Det er derudover også helt rigtigt, at Kommissionen lægger op til, at den reducerede land-

brugsstøtte skal bidrage mere til indfrielse af klimamæssige målsætninger.

På trods af at Kommissionens forslag går i den rigtige retning, er der stadig lang vej igen. Hvis

vi skal indfri regeringens mål om at holde et udgiftsniveau på 1,00 pct.

af EU’s BNI og samtidig

prioritere moderne politikområder, kræver det, at udgiftsniveauet reduceres for en lang række

politikker og programmer

–

og ikke kun for landbrugspolitikken.

Rasmus Nordqvist

spurgte, inden for hvilken/hvilke budgetkategorier der var sket de største

fremskridt i forhandlingerne.

I samlenotatet stod der: ”Regeringen vil ikke kunne acceptere en

uforholdsmæssig stor stigning i det danske EU-bidrag i den kommende MFF. Regeringen fin-

der det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægts-

kilder må således ikke få karakter af en EU-skat.”

Havde regeringen

stirret sig blind på, at

budgettet ikke skulle overstige 1 pct. af BNI og dermed ikke ville se på, hvordan man kan bru-

ge beskatning til at opnå ønskede resultater

–

f.eks. CO

-skatter?

Udenrigsministeren

kunne ikke sige noget om fremdriften inden for specifikke budgetkatego-

rier. Forhandlingerne skulle ses i sammenhæng ligesom de danske finanslovsforhandlinger.

Regeringen holdt fast i 1 procentsmålsætningen, idet den ikke var interesseret i en yderligere

beskatning af de europæiske borgere. Man måtte prioritere inden for den ramme.

Rasmus Nordqvist

havde tidligere hørt ministeren sige, at spørgsmål om de enkelte katego-

rier sorterede under de enkelte ressortministre, men nu forstod han, at der åbenbart var tale

om én samlet forhandling. Samlenotatet gav ikke et overblik over status i forhandlingerne.

Side 1058

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Udenrigsministeren

sagde, at der godt kunne være sket en fremgang inden for de enkelte

instrumenter, men at man ikke nået til selve budgettet endnu. Først da kunne man for alvor

begynde at se, hvor tingene ville lande.

Rasmus Nordqvist

sagde, at enkelte instrumenter var blevet diskuteret i udvalget, men rege-

ringen havde ikke ønsket at tale om, hvor meget der skulle afsættes til dem. Var alle andre

EU-lande enige i, at man ikke skulle tale beløbsstørrelse, når man f.eks. talte om Erasmus-

programmet? Hvis man vidste, at der var budgetposter, der skulle udvides i forhold til andre,

kunne man ellers begynde at stykke det fulde billede sammen.

Udenrigsministeren

kunne ikke komme det meget nærmere. Der var noget fremdrift

–

f.eks.

hvad angik Frontex

–

men han kunne ikke sige noget om, hvor tæt på målstregen man var.

Om yderligere skatter sagde ministeren, at regeringen ville forsøge at bekæmpe alternative

indtægtskilder.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det ville være rart snart at få et overblik over det kommende

budget. Regeringen fremhævede igen og igen, at det ikke måtte overstige 1 pct. af BNI. Det

var relevant at vide, hvor mange der var enige i det, eller om andre lande f.eks. mente, at der

skulle ske en fordobling af Erasmus+, i tråd med det Kommissionen havde lagt op til. Det ville

være nyttigt med en gennemgang af budgettet fra ministeriets side

–

også af de dele, hvor

man allerede nu kunne se, at der var betydelige poster, der skulle udvides.

Udenrigsministeren

sagde, at landene havde forskellige holdninger til 1 procentsmålsætnin-

gen. Danmark var i godt selskab, men der ville fortsat være bølgegang i den forhandling. Fra

dansk side prøvede man at holde fast i målsætningen.

2. Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt Europa 2030



Rådskonklusioner

KOM (2019) 0022

Rådsmøde 3685

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 808, senest behandlet i

EUU 8/2-19)

Udenrigsministeren:

Jeg vil herefter forelægge rådskonklusioner vedrørende Kommissionens

refleksionspapir om et bæredygtigt Europa i 2030.

Regeringen arbejder for, at EU’s opfølgning på 2030-dagsordenen

og verdensmålene bliver

ambitiøs, og det er også den tilgang, der har været til forhandlingerne.

Det er derfor positivt, at de forhandlede rådskonklusioner sender et klart signal om, at medlems-

landene også samlet ønsker, at EU spiller en ledende rolle i opfølgningen på verdensmålene i

sine interne og eksterne politikker.

Side 1059

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

3. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/TEU art. 7(1)



Status

Rådsmøde 3685

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 807, senest behandlet i

EUU 8/2-19)

Se punkt 4.

4. Retsstatsprincippet i Polen/artikel 7(1)



Status

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3685

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 805, senest behandlet i

EUU 8/2-19)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt, jeg vil forelægge, er de to procedurer efter artikel 7 om

overholdelse af EU’s grundlæggende værdier i Polen og Ungarn. Jeg forventer, at begge

punkter igen vil være på rådsmødet med henblik på at gøre status.

Der har, siden jeg sidst forelagde udviklingen i Polen og Ungarn for udvalget inden rådsmødet

i februar, kun været en begrænset udvikling i sagerne. Det ændrer ikke ved, at det er vigtigt, at

vi opretholder det politiske pres for at sikre, at der bliver fundet tilfredsstillende løsninger på

alle udeståender. Derfor støtter regeringen også, at sagerne igen er på dagsordenen for

rådsmødet.

Som jeg nævnte sidst, har vi i regeringen det indtryk, at netop det kombinerede pres på Polen

–

fra artikel 7 og sagerne ved EU-Domstolen

–

er begyndt at have en effekt. I hvert fald er det

positivt, at Polen har valgt at rette ind efter EU-Domstolen, når det kommer til tvangs-

pensionering af højesteretsdommere.

Men på den anden side er vi langt fra at være i mål. Ændringerne i Højesteret er kun ét ud af

de syv centrale kritikpunkter, hvad angår Polens retsreformer.

Så selv om der er tegn på en positiv udvikling, er der fortsat lang vej til en samlet løsning.

Derfor er det vigtigt, at vi opretholder presset på Polen.

Hvad angår

overholdelse af EU’s grundlæggende

værdier i Ungarn, er processen endnu ikke

så fremskreden som for Polens vedkommende.

Det er

–

som I ved

–

regeringens opfattelse, at der i Ungarn er problemer og reel grund til

bekymring. Derfor presser regeringen også på for, at Rådet skal iværksætte den høring af

Ungarn, som er en del af artikel 7-processen. Jeg tror dog, at det mest sandsynlige er, at vi

skal tæt på

–

eller på den anden side af

–

valget til Europa-Parlamentet, før Rådet er klar til at

gennemføre en høring.

Side 1060

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

På det kommende rådsmøde forventer jeg

–

som sagt

–

derfor alene en status over både

Polen og Ungarn. Der er med andre ord i udgangspunktet ikke lagt op til en egentlig drøftelse.

Men hvis det alligevel kommer til drøftelse, vil regeringen udtrykke fortsat bekymring over

situationen i Polen og Ungarn

–

og i det hele taget støtte op om at arbejde videre med artikel

7-processerne for at finde holdbare løsninger. Det er vigtigt, at vi og de øvrige medlemsstater

insisterer på, at EU’s grundlæggende værdier skal efterleves.

Rasmus Nordqvist

mente, at det var på tide tydeligt at kritisere Polen og Ungarn. Det var mu-

ligt, at der var lidt fremgang i landene, men det var langt fra nok.

Sofie Carsten Nielsen

påpegede, at det var på tale, at andre mekanismer kunne komme i

brug. Det lod til, at det var en besværlig vej at gå at gøre brug af artikel 7, da Ungarn og Polen

kan nedlægge veto og således dække for hinanden. Hvilke andre metoder kunne man tage i

brug for at lægge pres på de medlemslande, der ikke overholder grundlæggende regler for

medlemskabet. Lukke kassen? Hvilken holdning havde regeringen givet udtryk for her, og

hvad havde den i sinde at sige fremover?

Udenrigsministeren

sagde, at Danmark var helt i front i at give udtryk for kritik af Ungarn.

Regeringen støttede Kommissionens tanke om en mekanisme, så kassen bliver lukket i, hvis

medlemslandene tilsidesætter retsstatsprincipperne.

Side 1061

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

5. Forslag til Rådets afgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier

med den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union

på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0461

Rådsmøde 3685

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Udenrigsministeren:

Jeg vil til forhandlingsoplæg nu forelægge forslaget til ”Rådets afgørelse

om associering af de oversøiske lande og territorier med den Europæiske Union, herunder

forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget

Danmark på den anden side”. Jeg vil

i mit oplæg omtale den som OLT/Grønlands-

beslutningen.

Det er en sag, som Grønland og Danmark har meget store interesser i. Som i alle udenrigspo-

litiske sager, som vedrører os begge, inddrager regeringen Grønland tæt. Udenrigsministeriet

har et tæt parløb med de grønlandske myndigheder. Både for at fastlægge linjen forud for for-

handlingerne i Bruxelles. Men også når det gælder det lobbyarbejde, som vi fra dansk og

grønlandsk side har udført. Det er en sag, som vi både fra dansk og grønlandsk side lægger

meget store kræfter i at lande på den bedst mulige måde.

Relationerne mellem EU på den ene side og Grønland og Danmark på den anden side har

hidtil været defineret i en særskilt beslutning, kaldet Grønlandsbeslutningen. Fra dansk og

grønlandsk side har vi været tilfredse med den model. Og vi havde derfor i udgangspunktet

foretrukket, at Grønlandsbeslutningen kunne forblive en særskilt beslutning.

Som det er Europaudvalget bekendt, har Kommissionen imidlertid igangsat en meget omfat-

tende strømliningsøvelse af EU-budgettets eksterne instrumenter. Som led i den øvelse har

Kommissionen foreslået at lægge langt de fleste eksterne instrumenter sammen i ét bredt in-

strument

–

instrumentet for udvikling, naboskab og internationalt samarbejde. Fra

dansk/grønlandsk side foretog vi en stor, tidlig lobbyindsats for, at Grønlandsbeslutningen ikke

blev omfattet af det brede instrument. Det har vi heldigvis haft succes med at sikre.

Kommissionen har dog foreslået at sammenlægge Grønlandsbeslutningen med beslutningen

om de oversøiske lande og territorier. Efter Brexit består de øvrige oversøiske lande og territo-

rier af mindre øsamfund i Stillehavet, Caribien og Det Indiske Ocean med tilknytning til Frank-

rig og Holland.

Kommissionen begrunder bl.a. sammenlægningen med et ønske om forenkling og sammen-

hæng i den retlige ramme.

I lyset af sammenlægningen er det en meget klar prioritet for regeringen

–

i tæt koordination

med Naalakkersuisut

–

at sikre, at beslutningen indeholder øremærkede midler til Grønland.

Side 1062

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Og regeringen lægger betydelig vægt på at sikre, at der er tilstrækkelig synlighed om Grøn-

lands særkender ift. de øvrige oversøiske lande og territorier. Det skal sikre, at det specielle

partnerskab mellem EU på den ene side og Grønland og Danmark på den anden side får de

bedst mulige betingelser for at udvikle sig fremadover.

Siden Grønland i 1985 besluttede at forlade EU, har EU, Grønland og Danmark lavet en ræk-

ke aftaler og juridiske rammer, for at sikre fortsat stærke bånd. Grønlands relationer til EU har

derfor udviklet sig til noget bredere og mere end blot den tilknytning, der følger af, at Grønland

hører til gruppen af oversøiske lande og territorier.

Som konkret eksempel kan jeg nævne, at Grønlands toldfrie markedsadgang til EU for fiskeri-

produkter er betinget af, at EU og Grønland har en fiskeriaftale, som giver EU adgang til fiske-

kvoter i Grønlandsk farvand. De øvrige oversøiske lande og territoriers frie markedsadgang til

EU er derimod ikke på samme måde betinget af en slags modydelse. Til gengæld har ingen af

de andre oversøiske lande og territorier en fiskeripartnerskabsaftale med EU.

Grønland har også en helt særlig geografisk placering og geostrategisk betydning, som på

mange måder adskiller Grønland fra de øvrige oversøiske lande og territorier.

Jeg er derfor meget tilfreds med det resultat, vi indtil videre har opnået med det foreliggende

udkast til Grønlands/OLT-beslutning. Vores prioritet om at fremhæve Grønlands særkender ift.

de øvrige oversøiske lande og territorier er bestemt ikke delt af alle medlemsstater, så det har

ikke været nemme forhandlinger. Regeringen vil fortsætte indsatsen i de kommende forhand-

linger for at sikre, at den opnåede balance fastholdes. Her forventer jeg, det vil gavne os, at vi

har opbakning til vores synspunkter hos de medlemsstater, der er enige med os i, at det er

vigtigt, at EU forbliver en engageret og konstruktiv partner i den arktiske region.

Hvad angår midlerne, skal jeg starte med at understrege, at niveauet for bevillingen til Grøn-

land indgår i de samlede budgetrammer, som forhandles og lægges fast i de centrale MFF-

forhandlinger.

Kommissionen lægger i forslaget op til et budget på 500 mio. euro til OLT/Grønlands-

beslutningen, hvoraf de 225 mio. euro foreslås øremærket til Grønland og tilsvarende 225 mio.

euro foreslås tildelt de øvrige 12 oversøiske lande og territorier tilsammen.

Ud over de øremærkede midler foreslår Kommissionen, at yderligere 50 mio. euro konkurren-

ceudsættes gennem en række særskilte puljer, som Grønland også vil få mulighed for at søge

på lige vilkår med de øvrige oversøiske lande og territorier.

Vi betragter det som et positivt tiltag, og regeringen vil arbejde for, at Grønland i praksis kan

drage størst mulig fordel af de finansieringsmuligheder, som de konkurrenceudsatte puljer gi-

ver. Samlet set betragter vi fra dansk og grønlandsk side Kommissionens forslag til udgiftsni-

veau og fordeling som fornuftige.

Side 1063

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Mit forhandlingsoplæg i dag omhandler OLT/Grønlandsbeslutningen. Men jeg vil benytte lejlig-

heden til at nævne, at regeringen også har fokus på Grønlands adgang til midler i andre rets-

akter. Regeringen lægger altså vægt på, at Grønland også får adgang til at hjemtage midler fra

en lang række EU-interne programmer.

Med de bemærkninger vil jeg bede om udvalgets opbakning til forhandlingsoplæg på basis af

regeringens holdning, som er nærmere beskrevet i samlenotatet.

Søren Søndergaard

støttede forhandlingsoplægget. Hvilke lande fiskede i Grønland? Det

havde en betydning for, hvad det næste skridt blev.

Udenrigsministeren

svarede, at det primært var Tyskland, Holland og Frankrig.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

ingen partier havde ytret sig imod.

6. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Jeg kan oplyse, at vi under frokosten vil drøfte forberedelse af valget til

Europa-Parlamentet.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1064

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3684 (udenrigsanliggender) den 8. april 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 572 (kommenteret dagsorden)

1. Afghanistan



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3684

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Det første dagsordenspunkt vedrører udviklingen i Afghanistan. Her

forventer jeg en

drøftelse af, hvordan implementeringen af EU’s fempunktsplan for Afghanistan

kan bidrage til at fremme en bæredygtig afghanskejet fredsløsning. Der ventes også vedtaget

rådskonklusioner.

Jeg forventer, at der vil være bred opbakning til, at udenrigsrepræsentanten går foran og un-

derstreger EU’s vilje til at spille en aktiv rolle i Afghanistan, der komplementerer USA’s igang-

værende

fredsbestræbelser. Det er forhåbningen, at EU’s engagement kan bidrage til

at en

mulig fremtidig afghanskejet fredsløsning bliver bæredygtig og er med til at sikre, at de opnåe-

de fremskridt og rettigheder, herunder kvinders rettigheder, ikke rulles tilbage.

Udenrigsrepræsentanten forventes at orientere om sit nylige besøg i Afghanistan den 26.

marts, hvor hun bl.a.

mødtes med præsident Ghani og FN’s særlige repræsentant til Afghani-

stan. Under sit besøg præsenterede udenrigsrepræsentanten i tillæg til fempunktsplanen sine

forventninger til, hvordan en bæredygtig afghanskledet fredsproces ville kunne iværksættes.

Konkret slog Mogherini til lyd for en våbenhvile efterfulgt af inkluderende intraafghanske for-

handlinger mellem Taliban, den afghanske regering og et bredt udsnit af repræsentanter fra

den afghanske befolkning.

Regeringen støtter de igangværende amerikanske fredsbestræbelser og mener samtidig, at

EU kan spille en konstruktiv rolle i forhold til at opnå en bæredygtig afghanskejet fredsløsning

på konflikten i Afghanistan. Derfor bakker regeringen op om den konstruktive, fremadrettede

og engagerede linje, som udenrigsrepræsentanten lægger op til. Endelig bakker regeringen op

om tæt koordination mellem USA og EU om arbejdet for at fremme en bæredygtig politisk løs-

ning.

Side 1065

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

EU’s østlige partnerskab



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3684

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3633

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanl. 16/7-

18)

Udenrigsministeren:

Der vil på rådsmødet være en drøftelse af Det Østlige Partnerskab, hvor

der gøres status 10 år efter dets etablering. Der forventes udtrykt bred opbakning til partner-

skabet med de seks lande

–

Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien, Aserbajdsjan og Hvide-

rusland. Jeg forventer også generel anerkendelse af de fremskridt, der er opnået, trods store

udfordringer i flere af landene.

De senere år kan der særlig peges på fremskridt inden for det økonomiske område og i styr-

kelsen af de mellemfolkelige kontakter. EU har indgået associerings- og frihandelsaftaler med

Ukraine, Georgien og Moldova, og de tre lande har alle opnået visumfri adgang til Schengen.

Men der er også en bekymrende udvikling i flere af landene, hvad angår efterlevelsen af rets-

statsprincipper, kampen mod korruption og vilkår for civilsamfundet. Her må vi kræve, at lan-

dene gør mere for at leve op til de europæiske værdier, der ligger til grund for partnerskabet.

Det er der også bred enighed om i EU.

Et væsentligt princip for EU’s tilgang er differentieringen mellem partnerlandene

efter et mere-

for mere-princip. Det betyder, at EU målretter indsatsen til de lande, der har de største ambiti-

oner i deres EU-tilnærmelse og leverer resultater i deres reformproces. Det er et princip, som

vi fra dansk side støtter fuldt op om. Det betyder også, at når udviklingen går den gale vej,

som vi har set det i Moldova,

har det konsekvenser for EU’s støtte. Også Ukraine har oplevet,

at makrofinansiel bistand ikke er blevet udbetalt, når betingelserne ikke er blevet mødt.

Vi lægger fra dansk

side stor vægt på Det Østlige Partnerskab og på udviklingen af EU’s for-

hold til landene, særlig til Ukraine og Georgien. Det er de to lande, der i dag er længst fremme

med reformer, og som modtager naboskabsbistand fra Danmark. Det er også lande, der er

udsat for et stort russisk pres. Det

er et vigtigt aspekt af EU’s østlige partnerskab,

at det er

med til at fremme Europas sikkerhed og stabilitet.

For Danmark er det vigtigt, at Partnerskabet vedbliver at være en attraktiv samarbejdsramme

–

for partnerlandene og for EU.

Side 1066

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

3. Venezuela



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3684

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 793, senest behandlet i

EUU 8/2-19)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der også være en frokostdrøftelse af krisen i Venezue-

la. EU har som bekendt taget initiativ til at etablere en International Kontaktgruppe, der skal

bidrage til at fremme en dialog mellem parterne. Målet er dels at bane vejen for demokratiske

valg, dels at håndtere den humanitære situation.

Jeg forventer en afrapportering af udenrigsrepræsentanten fra den Internationale Kontakt-

gruppes seneste møde i Quito i torsdags. Det vil danne afsættet for en drøftelse blandt EU-

landene af, hvordan EU bedst støtter op om den videre proces hen imod en fredelig og demo-

kratisk løsning på krisen.

Fra dansk side bakker vi op om EU’s indsats for at fremme en politisk løsning, herunder igen-

nem arbejdet i Den Internationale Kontaktgruppe, og vi lægger vægt på vigtigheden af, at EU

opretholder og om nødvendigt øger presset på Maduroregimet. Derfor vil jeg også argumente-

re for, at EU må styrke sanktionspresset på Maduros regime, hvis vi ikke snart ser reelle frem-

skridt i den politiske proces. Jeg kan ikke garantere, at der vil være enighed om at gå den vej.

Men jeg har talt med flere af mine kollegaer, og jeg fornemmer, at opbakningen er stigende.

Og jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at vi når i mål.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1067

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Punkt 4. Orientering om EU-retssag C-89/18, A mod UIM, om det tidligere danske

tilknytningskrav i forhold til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet

EUU alm. del (17)

–

bilag 565 (notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle

sag ved EU-Domstolen C-89/18, A)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Som jeg tidligere har lovet, ville jeg give udvalget

en orientering om sagen ved EU-Domstolen. Den drejer sig som bekendt om det nu ophæve-

de tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring i udlændingeloven. EU-Domstolen skal tage

stilling til, om kravet er foreneligt med stand still-klausulen i associeringsaftalekomplekset mel-

lem EU og Tyrkiet.

EU-Domstolen skal nærmere bestemt foretage en vurdering af, om tilknytningskravet er be-

grundet i tvingende almene hensyn, og om kravet er egnet til at sikre virkeliggørelsen af de

forfulgte formål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Europaudvalget er skriftligt orienteret om sagen i et notat oversendt den 11. april 2018. Notatet

beskriver sagens faktiske omstændigheder og regeringens interesse i sagen og dens beslut-

ning om at afgive indlæg. I maj 2018 afgav regeringen skriftligt indlæg i sagen. Regeringen har

desuden anmodet om og deltaget i et retsmøde ved EU-Domstolen i december 2018.

Den 14. marts 2019 fremsatte generaladvokaten sit forslag til afgørelse af sagen. Generalad-

vokaten udtaler sig kritisk om det nu ophævede tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring.

Generaladvokaten konstaterer først, at EU-Domstolen allerede har anerkendt, at de hensyn,

der ligger til grund for tilknytningskravet, nemlig hensynet til vellykket integration og effektiv

styring af migrationsstrømme, kan udgøre alment tvingende

–

og dermed lovlige

–

hensyn, og

at han vanskeligt kan forestille sig, at EU-Domstolen vil ændre holdning på dette punkt.

Han anfører imidlertid dernæst, at tilknytningskravet ikke er egnet til at virkeliggøre de forfulgte

lovlige formål, og at det går videre end nødvendigt for at nå dem. Han henviser bl.a. til, at stør-

stedelen af kriterierne

–

efter hans opfattelse

–

er irrelevante for spørgsmålet om en vellykket

integration, og at det store antal kriterier, som anvendes ved vurderingen af, om tilknytnings-

kravet er opfyldt, medfører en vis uforudsigelighed.

Generaladvokaten vurderer på den baggrund, at det danske tilknytningskrav ikke er foreneligt

med associeringsaftalen. Regeringen deler selvsagt ikke generaladvokatens vurdering.

Det er regeringens opfattelse, at det tidligere tilknytningskrav er i overensstemmelse med

Danmarks EU-retlige forpligtelser. Den opfattelse har regeringen argumenteret indgående for

–

både skriftligt og mundtligt

–

under sagens behandling i overensstemmelse med den argu-

mentationslinje, der fremgår af notatet til udvalget.

Side 1068

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 633: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/4-19

31. europaudvalgsmøde 3/4 2019

Generaladvokatens forslag er som bekendt ikke bindende for Domstolen. Det er derfor først,

når Domstolen har afsagt dom, at sagens eventuelle betydning for dansk ret kan vurderes.

Det er klart, at vi forbereder os på forskellige udfald af dommen. Det er også klart, at hvis EU-

Domstolen vælger at følge generaladvokaten, vil dommen sandsynligvis få konsekvenser i

form af genoptagelsessager. Man skal dog være opmærksom på, at genoptagelse af sager om

afslag på ægtefællesammenføring som følge af manglende opfyldelse af tilknytningskravet

ikke nødvendigvis vil føre til, at der skal meddeles tilladelse. Andre forhold end tilknytningskra-

vet vil kunne betyde, at der skal gives afslag. Hertil kommer, at der kan være nogle, der siden

har fået opholdstilladelse på andet grundlag. Der kan også være nogle, der har fået afslag

med en anden begrundelse end manglende opfyldelse af tilknytningskravet.

Der er ganske enkelt så mange mellemregninger og så mange ubekendte faktorer på nuvæ-

rende tidspunkt, at det ikke er muligt at give et retvisende billede af de potentielle konsekven-

ser af den endnu ikke afsagte dom. Hvis EU-Domstolens dom går os helt eller delvis imod,

skal den selvfølgelig nærlæses og analyseres, så vi hurtigst muligt får et overblik over konse-

kvenserne.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår EU-Domstolen afsiger dom. Vi forventer, at der vil gå i

hvert fald et par måneder, inden EU-Domstolens dom foreligger.

Mødet sluttede kl. 10.26.

Side 1069