Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 609
Offentligt
2043714_0001.png
8. april 2019
J.nr. 2019 - 2439
Til Folketinget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 246 af 12. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus Hansen
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 609: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 246, om det strider mod EU-retten at CO2-afgiftsfritage fødevarebaserede biobrændstoffer fra 2021, fra skatteministeren
2043714_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i den svenske vurdering af, at det strider mod EU-retten at CO
2
-af-
giftsfritage fødevarebaserede biobrændstoffer fra 2021? Hvis ja, er ministeren dermed
også enig i, at den nuværende CO
2
-afgiftsfritagelse således må ophæves eller ændres se-
nest fra 2021?
Der henvises til oplægget “How to Design a Cost-Effective
Carbon Tax on
Motor Fuels … and be in line with EU state aid rules”
af Susanne Åkerfeldt, LL.M., Sen-
ior Advisor, Ministry of Finance, Sweden, anvendt ved 18’th Global Conference on Envi-
ronmental Taxation, Tucson, AZ, USA, 29. September 2017 (https://www.govern-
ment.se/492fd9/contentassets/18ed243e60ca4b7fa05b36804ec64beb/170925-aakerfeldt-
carbon-tax-on-motor-fuels-gcet-tucson.pdf?fbclid=IwAR3QHXOvgwyA1W6LobUI-
GILSLFzwOqBMOIkHOduZeXMPqUVGAHq_enJuxto)
Svar
Der henvises i spørgsmålet til et oplæg, som blev holdt af seniorrådgiver Susanne Åker-
feldt fra det svenske finansministerium den 29. september 2017. Oplægget omhandler en
række emner i relation til en omlægning af den svenske CO
2
-afgift for biobrændstoffer
anvendt som motorbrændstof, herunder nye nationale klimamål, udviklingen i beskatnin-
gen af fossile brændstoffer og biobrændstoffer,
forholdet til EU’s CO
2
-kvotesystem og
betydningen
af EU’s statsstøtteregler.
Det anføres bl.a. i den forbindelse, som en generelt iagttagelse, at en afgiftslempelse, fx en
fritagelse for CO
2
-afgift for biobrændstoffer, udgør statsstøtte. Oplægget indeholder ikke
en nærmere angivelse af, hvilke EU-retlige regler dette udsagn bygger på, ligesom der ikke
henvises til praksis fra EU-Domstolen, som grundlag for iagttagelsen. Det anføres endvi-
dere, at der ikke kan ydes statsstøtte til fødevarebaserede biobrændstoffer fra 2021.
Jeg er bekendt med, at den svenske ordning for CO
2
-afgiftsfritagelse er anmeldt til Eu-
ropa-Kommissionen som statsstøtte. Europa-Kommissionen har senest ved beslutning
SA.48069 (2017/N) godkendt denne støtte frem til 31. december 2020 som værende for-
enelig med det indre marked. Der henvises i denne beslutning til Europa-Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).
Det følger af punkt 113 i disse retningslinjer, at driftsstøtte til fordel for fødevarebaserede
biobrændstoffer efter 2020 ikke vil blive anset for forenelig med det indre marked af
Kommissionen. Jeg er derfor enig i, at de gældende statsstøtteregler begrænser mulighe-
den for at yde statsstøtte til fødebaserede biobrændstoffer fra 2021, for så vidt angår den
svenske ordning.
Jeg er derimod ikke enig i, at den danske CO
2
-afgiftsfritagelse for biobrændstoffer an-
vendt som motorbrændstof dermed skal ophæves eller ændres fra 2021. Ovennævnte ret-
ningslinjer er således kun relevante, i det omfang en national afgiftsordning på miljø- eller
energiområdet indebærer statsstøtte, som skal godkendes af Kommissionen.
I den forbindelse bemærkes, at
’statsstøtte’
er et juridisk begreb, som er defineret i EUF-
traktatens artikel 107, stk. 1, som fortolket af EU-Domstolen. For at en skatte- eller af-
giftsordning indebærer statsstøtte, skal en række betingelser være opfyldt. Der skal bl.a.
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 609: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 246, om det strider mod EU-retten at CO2-afgiftsfritage fødevarebaserede biobrændstoffer fra 2021, fra skatteministeren
2043714_0003.png
være tale om, at ordningen begunstiger visse virksomheder eller produktioner, som i lyset
af det formål, der forfølges med den pågældende ordning befinder sig i en sammenlignelig
faktisk og retlig situation, som andre virksomheder eller produktioner (kriteriet om selek-
tivitet). Medlemsstaterne har som udgangspunkt pligt til at anmelde nye statsstøtteordnin-
ger til Europa-Kommissionen og afvente en godkendelse af, at statsstøtten er forenelig
med det indre marked, før ordningerne kan træde i kraft. Afgiftsordninger, herunder lem-
pelser og fritagelser for CO
2
-afgift, der ikke indebærer statsstøtte, skal derimod ikke god-
kendes af Europa-Kommissionen.
Med hensyn til den danske CO
2
-afgiftsfritagelse for biobrændstoffer er det Skatteministe-
riets vurdering, at denne fritagelse ikke indebærer statsstøtte. Denne vurdering bygger
bl.a. på, at formålet med afgiften er at afgiftspålægge CO
2
-udledningen som følge af af-
brænding af brændstoffet. Der er tale om en afgift, der pålægges brændstoffer udover den
almindelige energiafgift, der pålægges med henvisning til brændstoffets energiindhold.
Biobrændstoffer betragtes som CO
2
-neutrale ved afbrænding. I lyset af det formål, der
forfølges med CO
2
-afgiften, vurderes det derfor, at fossile brændstoffer og biobrændstof-
fer ikke er i en sammenlignelig situation, og at afgiftsfritagelsen for biobrændstoffer ikke
udgør en selektiv foranstaltning i statsstøtteretlig forstand.
Skatteministeriet vurderer løbende, om det på baggrund af nye EU-regler eller praksis fra
EU-Domstolen kan være nødvendigt at ændre de danske regler på området. Skattemini-
steriet har også løbende kontakt til skattemyndighederne i andre medlemsstater, herunder
de svenske myndigheder, for bl.a. at udveksle erfaringer vedrørende fortolkningen og an-
vendelsen af statsstøttereglerne.
Endelig er det min opfattelse, at begrænsningerne i muligheden for at yde statsstøtte til
biobrændstoffer er uhensigtsmæssig og hæmmende for den grønne omstilling af trans-
portsektoren. Som skatteminister vil jeg derfor i forbindelse med den kommende revision
af Kommissionens retningslinjer, som udløber ved udgangen af 2020, arbejde for at ud-
vide mulighederne for at yde lovlig statsstøtte til biobrændstoffer.
Side 3 af 3