Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 575
Offentligt
2038786_0001.png
Den 1. april 2019
MFVM 801
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om godkendelse af ændring af og berigtigelse til bilag I til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/32 / EF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for
visse uønskede stoffer (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier og foderty-
per i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 2002/32 for en række uønskede
stoffer i foderstoffer (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af maksimalgrænseværdier for ar-
sen, kviksølv, fri gossypol samt dioxin og PCB. For visse stoffer hæves grænseværdien på grund af,
at stofferne er naturligt forekommende i foderet og for dioxin og PCB udvides grænseværdien til at
gælde for flere midler. Desuden indføres redaktionelle rettelser under bly. Forslaget forventes at
blive sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 9.
april 2019. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde uændret beskyttelsesniveau i Danmark og
EU. Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Regeringen
agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
(EF) nr. 32/2002 af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 8 (1) i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EF) nr.
32/2002/32.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Op-
nås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der
udtaler sig med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-
Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes
til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-
Parlamentet ikke indenfor en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF) den 9.-11. april 2019.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 575: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for visse uønskede stoffer
2038786_0002.png
Formål og indhold
Forslaget reviderer maksimalgrænseværdier i bilag I til direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer. I
forslaget (1) hæves maksimalgrænseværdierne for arsen i fodermidlerne tørv og leonardit (et mineral-
kompleks) og i fodertilsætningsstoffet dimanganchloridtrihydroxid, (2) hæves maksimalgrænseværdi-
erne for kviksølv i fisk og akvatiske dyr og produkter, heraf bestemt til brug i foderblandinger til hun-
de, katte, prydfisk og pelsdyr, mens grænseværdien for kviksølv i dåsevådfoder til direkte fodring til
hunde og katte sænkes, (3) hæves maksimalgrænseværdien for fri gossypol i bomuldsfrø og (4) udvides
maksimalgrænseværdierne for dioxin og PCB i tilsætningsstoffer, der tilhører de funktionelle grupper
”bindere” og ”antiklumpningsmidler”,
til at omfatte alle bindere og antiklumpningsmidler. Desuden
korrigeres en utilsigtet fejl under bly samtidig med at navnet på et tilsætningsstof ændres.
Arsen
Arsen forekommer naturligt i miljøet. Kommissionen har fremsat forslag om at hæve grænseværdien
for total arsen i fodermidlerne tørv og leonardit på baggrund af data om indhold af arsen, der viser at
det er svært at overholde den nuværende grænseværdi for disse fodermidler. Ved godkendelse af for-
slaget vil kravet om, at virksomheden efter anmodning fra de kompetente myndigheder, skal udføre en
analyse, der demonstrerer at indholdet af uorganisk arsen er lavere end 2 mg/kg, komme til også at
omfatte tørv og leonardit. Fødevarestyrelsen har haft forslaget om tørv til vurdering hos Aarhus Uni-
versitet, der vurderer at en forøgelse af grænseværdien er uproblematisk.
Desuden fremsættes forslag om fastsættelse af grænseværdi for arsen i fodertilsætningsstoffet diman-
ganchloridtrihydroxid på baggrund af data fra ansøger, der viser, at indholdet af arsen ligger tæt på
den nuværende grænseværdi for fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe ”forbindel-
ser af sporstoffer”
på 30 mg/kg.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anbefaler i vur-
deringen af tilsætningsstoffet, at maksimalgrænseværdien i direktivet for uønskede stoffer rettes til, så
stoffet er i overensstemmelse med reglerne i direktivet. EFSA vurderer således, at arsenindholdet i
produktet er acceptabelt og ikke udgør en risiko. Kommissionen foreslår på denne baggrund at hæve
grænseværdien for dette fodertilsætningsstof fra 30 mg/kg til 50 mg/kg.
Kviksølv
Ændring af tekst i bilag I, del 1, punkt
5 under ”Produkter til foderbrug”. Grænseværdien på 1,0 mg/kg
for tun brugt i foderblandinger fjernes og hører fremover under ”Fisk, andre vanddyr og produkter
fremstillet heraf bestemt til produktion af foderblandinger til hunde, katte, prydfisk og pelsdyr”,
hvor
grænseværdien foreslås hævet fra 0,5 mg/kg til 1,0 mg/kg. Dette så grænseværdien svarer til den
grænseværdi på 1,0 mg/kg, der er fastsat for tun og en længere række større fisk på fødevareområdet.
Dermed sikres at rester fra humanproduktion af disse fisk, kan anvendes til foder. Det vil sige, at
grænseværdien for andre fisk end tun, som bruges til produktion af foderblandinger, hæves til at være
på niveau med den nuværende grænse for tun brugt til produktion af foderblandinger til hunde, katte,
prydfisk og pelsdyr. Selvom grænseværdien for kviksølv sættes op for fodermidler i form af andre fisk
end tun, brugt til produktion af foderblandinger til de nævnte typer ikke-fødevareproducerende dyr, så
fastholdes den eksisterende grænseværdi for kviksølv i den endelige foderblanding. Fødevarestyrelsen
vurderer på denne baggrund, at forslaget er acceptabelt, da forlaget forventes alene, at ville kunne
forhøje kviksølv indholdet minimalt i foder til denne gruppe af ikke-fødevareproducerende dyr.
Samtidig fastsættes der en lavere grænseværdi for vådfoderprodukter af fisk, fodret direkte til hunde
og katte. Denne grænseværdi fastsættes til 0,3 mg/kg, og gælder for ”Fisk, andre akvatiske dyr og pro-
dukter fremstillet heraf, anvendt som dåsevådfoder til direkte
fodring af hunde og katte”.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 575: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for visse uønskede stoffer
2038786_0003.png
Fri gossypol
Kommissionen har fremsat forslag om, at grænseværdien for det naturlige giftstof fri gossypol i bom-
uldsfrø hæves fra 5.000 mg/kg til 6.000 mg/kg. Dette sker på baggrund af en EFSA-udtalelse om fore-
komsten af fri gossypol i bomuldsfrø fra juli 2017. I udtalelsen vurderer EFSA en foreslået grænsevær-
di på 7.000 mg/kg for bomuldsfrø til malkekøer og på 700 mg/kg for fuldfoder til malkekvæg, med
udgangspunkt i analyseresultater fra Spanien. På tidspunktet for den tidligere EFSA-vurdering om
gossypol fra 2009 var det ikke muligt at indhente viden om mængden af bomuldsfrø brugt til foder i
EU og derfor kunne en mulig eksponering af malkekvæg ikke estimeres. Dette er muligt nu, og EFSA
vurderer, at en maksimalgrænseværdi på 7.000 mg/kg for bomuldsfrø som fodermiddel er acceptabel.
Kommissionen har dog valgt at sætte en maksimalgrænseværdi for fri gossypol i bomuldsfrø, som lig-
ger mellem den nuværende maksimalgrænseværdi og EFSAs forslag, det vil sige 6.000 mg/kg, samt at
fastholde den nuværende grænseværdi for fuldfoder til kvæg på 500 mg/kg.
Dioxin og PCB’er
I Bilag I, del V, punkt 1-3
ændres teksten under ”Produkter til foderbrug” fra ”Fodertilsætningsstoffer-
ne kaoliner, vermiculit, natroliphonolit, syntetisk calciumaluminat og clinoptilolit af sedimentær op-
rindelse, der tilhører de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler” til ”Fodertilsæt-
ningsstoffer, som tilhører de funktionelle grupper bindere og antiklumpningsmidler”. Dermed fastsæt-
tes der som noget nyt en grænseværdi for alle fodertilsætningsstoffer i ovennævnte funktionelle grup-
per, det vil sige også for stoffer, som der ikke allerede er fastsat en grænseværdi for. Aktionsgrænserne
i bilag II omfatter allerede disse tilsætningsstoffer. Nylige analyseresultater for dioxin og PCB i foder-
tilsætningsstoffer, der pt. ikke er omfattet af maksimalgrænseværdier, viser, at der ud fra et risiko-
synspunkt med fordel kan fastsættes en maksimumgrænse for alle bindere og antiklumpningsmidler
til foder.
Bly
Kommissionen har fremsat forslag om korrektion af en utilsigtet fejl i forrige revision af direktivet:
Grænseværdien for kalkholdige marine skaller blev fejlagtigt slettet i seneste revision og indsættes
derfor igen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EF) nr. 2002/32 af 7. maj 2002
om uønskede stoffer i foderstoffer, men bilagene til dette direktiv foreligger i forordningsform. Æn-
dringen vil derfor være direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væ-
sentlige statsfinansielle eller administrative
konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. For-
slaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes forventes forslaget ikke at
medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 575: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for visse uønskede stoffer
For arsen vurderes forslaget om at hæve grænseværdien for tørv og leonardit ikke at ændre beskyttel-
sesniveauet, da kravet om, at virksomheden på anmodning skal kunne dokumentere at indholdet af
uorganisk arsen på under 2 mg/kg, bliver gældende for disse fodermidler.
For kviksølv vurderes forslaget potentielt at kunne betyde marginalt forhøjet kviksølvindhold i foder-
blandinger til selskabsdyr. Da forslaget imidlertid alene omhandler fodermidler bestemt til fremstil-
ling af foderblandinger til selskabsdyr, og da grænseværdien for kviksølv i foderblandinger fastholdes,
så vurderes forslaget at være acceptabelt.
For fri gossypol vurderes forslaget ikke at sænke beskyttelsesniveauet i Danmark, da EFSA mener at
forslaget er acceptabelt, og da bomuldsfrø ikke bruges som fodermiddel i Danmark.
For dioxin og PCB vurderes forslaget at øge beskyttelsesniveauet, da flere fodertilsætningsstoffer i
grupperne ”bindemidler” og ”antiklumpningsmidler” end tidligere er omfattet af en maksimalgrænse-
værdi.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter fastsættelsen af grænseværdier for forekomsten af uønskede stoffer i foder. Rege-
ringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der ikke er nogen sundhedsmæssig bekymring
ved de foreslåede grænseværdier, herunder den foreslåede grænseværdi for fri gossypol i bomuldsfrø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4