EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 567: Notat vedr. domstolens præjudicielle sag C-746/18 om statslige myndigheders adgang til trafik-, lokaliserings- og abonnementsdata lagret af kommunikationsvirksomheder

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 567
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. marts 2019

Sikkerhedskontoret

Michael Hadberg

2019-614-0772

1035168

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-

givelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-746/18, H.K.

1. Indledning

Den øverste domstol i Estland (Riigikohus) har i en straffesag mod H.K.

forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål vedrørende de EU-ret-

lige rammer for nationale bestemmelser om statslige myndigheders adgang

til trafik-, lokaliserings- og abonnementsdata lagret af kommunikationsvirk-

somheder i medfør af national lovgivning. Af de tre forelagte spørgsmål er

navnlig det første af interesse i en dansk kontekst.

Spørgsmålet angår, om artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF om behand-

ling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektro-

niske kommunikationssektor, sammenholdt med artikel 7, 8, 11 og 52, stk.

1, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder

(Chartret), skal fortolkes således, at statslige myndigheders adgang i en

straffesag til data, som gør det muligt at fastslå bl.a. udgangs- og destinati-

onssted, dato, klokkeslæt og varighed og stedet for anvendelsen af mobilt

terminaludstyr for så vidt angår en sigtets telefon eller mobiltelefonkommu-

nikation, udgør et så alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der

er fastsat i de nævnte artikler i Chartret, at denne adgang i forbindelse med

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager skal

begrænses til bekæmpelse af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de

lagrede data, som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører.

2. Sagens faktisk omstændigheder

Den tiltalte H.K. blev ved en dom afsagt af de estiske domstole idømt en

fængselsstraf for bl.a. at have begået en række tyverier. I dommen blev der

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 567: Notat vedr. domstolens præjudicielle sag C-746/18 om statslige myndigheders adgang til trafik-, lokaliserings- og abonnementsdata lagret af kommunikationsvirksomheder

bl.a. lagt vægt på protokoller, der var blevet udfærdiget af de estiske efter-

forskningsmyndigheder på grundlag af data, som var blevet udleveret af en

telekommunikationsvirksomhed i forbindelse med efterforskningen. Der

blev i forbindelse med efterforskningen udleveret data

om H.K.’s telekom-

munikation i perioder for henholdsvis en dag, ca. en måned og ca. et år.

H.K.’s forsvarer har appelleret dommen til den øverste estiske domstol med

påstand om frifindelse. Forsvareren har gjort gældende, at protokollerne,

som gengiver de data, telekommunikationsvirksomheden udleverede til de

estiske efterforskningsmyndigheder, ikke er lovlige beviser. Forsvareren har

i den forbindelse henvist til, at de bestemmelser, der forpligter telekommu-

nikationsvirksomheden til at lagre de udleverede data, og anvendelsen af

disse data til domfældelse af H.K., er i strid med artikel 15, stk. 1, i direktiv

2002/58/EF, som skal fortolkes i lyset af artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i

Chartret.

På baggrund heraf har den øverste estiske domstol besluttet at forelægge

EU-Domstolen det ovenfor angivne spørgsmål.

3. Den danske interesse i sagen

Det er regeringens opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i denne sag,

da EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgsmål vil kunne have be-

tydning for de danske regler om adgang til data lagret af telekommunikati-

onsselskaber i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold.

EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgsmål vil kunne få indfly-

delse på, hvordan de danske logningsregler kan indrettes i overensstem-

melse med EU-retten på en måde, hvor logning fortsat kan udgøre et centralt

og effektivt efterforskningsredskab.

De danske regler om politiets adgang til oplysninger i forbindelse med straf-

fesager er fastsat i retsplejeloven. Dommen vil derfor navnlig kunne få be-

tydning for, hvordan retsplejelovens regler om adgang til oplysninger, som

teleselskaberne skal opbevare til brug for efterforskning og retsforfølgning

af strafbare forhold i medfør af logningsbekendtgørelsen, vil kunne udfor-

mes i forbindelse med en kommende revision af de danske logningsregler.

Det bemærkes i øvrigt, at der ud over denne sag verserer to yderligere sager

om logning ved EU-Domstolen. Sagerne drejer sig om de EU-retlige ram-

mer for nationale bestemmelser, der forpligter teleudbydere mv. til at lagre

trafik- og lokaliseringsdata (sag C-520/18 Ordre des barreaux francophones

et germanophone m.fl. og de forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Qua-

drature du Net m.fl.). Regeringen har afgivet skriftlige indlæg i begge sager.

Regeringens synspunkter i sagen

Indledningsvis bemærkes, at EU-Domstolen i dom af 21. december 2016 i

de forenede sager Tele2/Sverige og Watson, C-203/15 og C-698/15 (Store

Afdeling), fastslog, at artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, sammenholdt

med artikel 7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i Chartret, er til hinder for en nati-

onal lovgivning, der ikke begrænser nationale myndigheders adgang til lag-

rede data til det formål at bekæmpe grov kriminalitet.

I forlængelse heraf kan det første spørgsmål, som rejses for EU-Domstolen,

ses som et spørgsmål om, hvorvidt lagrede data alene kan udleveres til brug

for efterforskning mv. af grov kriminalitet, selv om der kun opnås adgang

til oplysninger om en begrænset periode (f.eks. en dag).

Regeringen vil argumentere for, at de nærmere regler for myndighedernes

adgang til trafik- og lokaliseringsdata afhænger af, hvilken type data myn-

dighederne ønsker adgang til, jf. også EU-Domstolens dom i sag C-207/16

(Ministerio Fiscal). Der vil således argumenteres for, at nationale myndig-

heders adgang til lokaliseringsdata (oplysninger om

hvor

en telefon har be-

fundet sig på et givent tidspunkt) må anses for at være mindre indgribende

end myndighedernes adgang til andre typer af data, hvorfor der ikke i til-

fælde af adgang til lokaliseringsdata skal gælde et krav om grov kriminalitet.

Lokaliseringsdata gør det således ikke i sig selv muligt at drage meget præ-

cise slutninger vedrørende privatlivet for den pågældende person (omgangs-

kreds, sociale relationer o.lign.), som omtalt i Tele2-dommens præmis 99.

Reglerne i retsplejeloven om politiets adgang til lagrede data skelner således

også mellem på den ene side bl.a. lokaliseringsdata og på den anden side

kommunikationsdata (oplysninger om

hvem

brugeren af en telefon har kom-

munikeret med på et givent tidspunkt). For at myndighederne kan få adgang

til kommunikationsdata om en mistænkt gælder der således som udgangs-

punkt et krav om en strafferamme på 6 år. Derimod kan lokaliseringsdata

udleveres efter de lempeligere regler i retsplejeloven om edition.