Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 564
Offentligt
2036148_0001.png
NOTAT
Ref.: DORHAR
Fiskerikontrolkontoret
Journalnummer: 19-163216-
000010
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget vedr. besvarelse
af supplerende åbningsskrivelse i sag om Danmarks manglende overholdelse af
bestemmelser i Kontrolforordningen og tilhørende gennemførelsesbestemmelser
på fiskeriområdet
Problemstilling
Kommissionen (DG Mare) fremsendte den 11. juli 2014 en åbningsskrivelse (sag no 2014/2137), i
hvilken Kommissionen finder, at Danmark ikke overholder Kontrolforordningen (Rådets
forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF- kontrolforordning med henblik på at sikre
overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik
–
herefter kontrolforordningen), ved ikke at
håndhæve nøjagtig registrering af alle fisk, der fanges og opbevares om bord på danske fartøjer
udøvende pelagisk fiskeri. Sagen har været genstand for en efterfølgende korrespondance og
kontrolbesøg i Danmark. Som følge af de kritikpunkter, der var anført i første åbningsskrivelse
foretog Kommissionen revisioner i Danmark i 2016 og 2018, hvilket har resulteret i, at Danmark
den 24. januar 2019 modtog en supplerende åbningsskrivelse sag nr. 2014/2137, hvori
Kommissionen konkluderer, der er yderligere regler i kontrolforordningen, som Danmark ikke
overholder. Disse konklusioner er fortrinsvis begrundet i revisionsrapport DK-E2-2016-02-A og
DK-D4-2018-01-A.
Baggrund
Kommissionen anfører i sin supplerende åbningsskrivelse, at Danmark har en manglende
overholdelse af EU-forpligtelserne til nøjagtigt at registrere og indberette alle mængder fisk, der
fanges og opbevares ombord i det danske industrifiskeri. Kommissionen rejser desuden en række
spørgsmål vedr. det danske fiskeri efter arter til industriformål og fiskeriet efter små pelagiske
arter til konsum samt fiskeriet efter demersale arter.
Konkret finder Kommissionen, at følgende regler er overtrådt:
-
-
Artikel 60, stk. 1. Landinger af usorterede fiskevarer til industriformål vejes samlet, således
at f.eks. vejningsregistre ikke indeholder oplysninger om alle mængder for hver art.
Artikel 60, stk. 1, og 2. Danmark sikrer ikke, at alle fiskervarer vejes ved landing, idet
Danmark ikke har Kommissionsgodkendte prøvetagningsplaner for usorterede landinger af
fisk til industriformål, og for fisk der er vejet ombord på fiskefartøjer, samt manglede
godkendt kontrolplan for vejning af fisk efter transport.
Artikel 60, stk. 5. Danmark sikrer ikke, at vejeresultater anføres i landingsopgørelser,
transportdokumenter, salgsnotaer og overtagelseserklæringer.
Artikel 14, stk. 1 og 3. Danske fiskere, der fisker industriarter, registrerer ikke alle fangster
over 50 kg. i fartøjets logbog.
-
-
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 564: Notat om svar på supplerende åbningsskrivelse vedr. kontrol og håndhævelse af fiskerilogbogskrav for fiskerfartøjer (sag nr. 2014/2137)
2036148_0002.png
-
-
Artikel 5, stk. 3 og 89. De danske myndigheder sanktionerer ikke manglende overholdelse
af logbogstolerancen på 10 pct. for små bifangster i industriarter.
Artikel 23, stk. 1, stk. 2 litra c), stk. 3 samt 24 stk. 1 og 64 stk. 1, litra f). De danske
landingsopgørelser, salgsnotaer og vejningsregistre (fangstregistreringsdokumenterne) i
fiskeriet til industriformål afspejler ikke nøjagtigt de faktiske mængder af hver art, der er
landet.
Artikel 33, stk. 1 og 2 og artikel 109, stk. 2. De danske myndigheders manglende
håndhævelse af fartøjsførerens og øvrige operatørers forpligtigelse vedrørende indholdet i
fangstregistrerings- dokumenterne har konsekvenser for overvågningen af
kvoteudnyttelsen samt det danske system for analyse, verifikation og krydskontrol af data.
Vejning af fiskevarer om bord på fiskefartøjer
Der anføres i den supplerende åbningsskrivelse, at mængder landet af et svensk fartøj, der var vejet
ombord, ikke blev vejet ved landing i Danmark. Danmark erkender, at fisken ikke blev vejet efter
reglerne i artikel 60, stk. 1. Men der blev udført kontrolvejning af de 3 partier af torsk, kuller og sej,
som blev opstillet direkte til salg på Hanstholm aktion. Der var ingen indikation på, at vejningen
ombord ikke stemte overens med de anførte kasseindhold, så fiskerikontrollørerne prioriterede
anden kontrol. Såfremt der havde været tale om en betydelig afvigelse, ville det have været
prioriteret, at udtage flere kasser til kontrolvejning. I tilfælde af fortsat stor afvigelse, var hele
partiet blevet forlangt opvejet. Danmark havde på tidspunktet for den udførte kontrol fremsendt en
prøvetagningsplan for kontrol af fisk, der vejes ombord, mhp. at få dette udestående på plads.
Danmark fremsendte en prøvetagningsplan for vejning af fiskevarer i forbindelse med landing og
før førstegangs-omsætning, samt en kontrolplan for vejning af fisk og fiskevarer efter transport,
dateret den 10. april 2018, til Kommissionen den 16. april 2018 pr. mail, og Kommissionen har
samme dag kvitteret for modtagelsen. De danske fiskerimyndigheder modtog svar den 8. marts
2019, hvor Kommissionen oplyser, at de ikke kan godkende planerne i nuværende form.
Fiskeristyrelsen vil tilpasse planerne i forhold til Kommissionens bemærkninger, og forventeligt vil
der i den forbindelse også være spørgsmål, der skal afklares med Kommissionen
Manglende dansk prøvetagningsplan for usorteret fisk der landes til industri og arter en
prøvetagningsplan kan indeholde
Danmark medgiver, at ikke alle arter i landinger af fisk til industriformål bliver vejet for hver
enkeltart, og at det ikke sker i fuld overensstemmelse med artikel 60 stk. 1, da Danmark ikke har en
Kommissionsgodkendt prøvetagningsplan. For at imødekomme dette kritikpunkt vil Danmark
udarbejde en prøvetagningsplan for industrifisk, som bliver sendt til Kommissionen til
godkendelse. Danmark har haft den opfattelse, at der ikke kan vedtages prøveudtagningsplaner for
små pelagiske arter (sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling) omfattet af artikel 89, stk. 1 i
forordning 404/2011, da der ikke er henvisning til reglerne om vejning i 1224/2009 eller til et bilag
om, hvad en prøvetagningsplan for disse arter minimum skal indeholde. Imidlertid overvejer
Danmark at medtage arterne sild, hestemakrel og blåhvilling, som er listet i artikel 89 i forordning
404/2011, i prøvetagningsplanen for landing af usorterede fangster til industri. Begrundelsen for
dette er, at i Danmark landes hestemakrel og blåhvilling til industriformål, mens de i andre lande
kan være til både konsum og industri. Hvis disse to arter ikke kan omfattes i en prøvetagningsplan
for landinger til industriformål, så vil det være ensbetydende med, at det ikke længere vil være
muligt at lande disse arter til industriformål, og dette vil betyde en voldsom nedgang i indtægt for
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 564: Notat om svar på supplerende åbningsskrivelse vedr. kontrol og håndhævelse af fiskerilogbogskrav for fiskerfartøjer (sag nr. 2014/2137)
2036148_0003.png
de fiskere, der er afhængig af disse fiskerier.
Krav vedrørende forelæggelse af landingsopgørelse
Kommissionen anfører, at fartøjsføreren eller dennes repræsentant er forpligtet til at forelægge en
landingsopgørelse efter bestemmelserne i kontrolforordningens artikel 23, stk. 3, og artikel 24, stk.
1. Kommissionen gør opmærksom på, at dette har været gældende siden 2010, men at de danske
myndigheder først er begyndt at håndhæve dette i februar 2018. Kommissionen har ved seneste
revision i april 2018 konstateret, at der var elektronisk landingsopgørelse for 54,5 % af
landingerne, og at Danmark i sit svar til revisionsrapport DK-D4-2018-01-A oplyser, at
elektroniske landingsopgørelser pr. 27. august 2018 er steget til 94,8 % af landingerne.
Nøjagtigheden af oplysningerne i landingsopgørelsen om fangstsammensætningen af landinger til
industriformål vækker fortsat bekymring hos Kommissionen. Danmark oplyser i svaret, at der
siden 1. februar 2018 har været en kontrolmæssig høj prioritering af indsendelse af
landingserklæringer, og fiskerne er pålagt at indrapportere landingsopgørelser for samtlige
fangstrejser i 2018. Der er fulgt op ved udarbejdelse af ugentlige lister over udestående
landingserklæringer. Der er sanktioneret i et antal tilfælde, hvor fiskerne ikke har fulgt den
henstilling, som er givet af myndighederne. Fremgangsmåden har betydet, at fiskerne pr. 31.
oktober 2018 havde udfyldt og afleveret landingsopgørelse for 98,8 % af de fangstrejser, hvor der
er krav om aflevering af landingsopgørelse. På den baggrund vurderer de danske myndigheder
ikke, at der fortsat er et problem med aflevering af landingsopgørelser i Danmark.
Fangstregistreringsdokumenter skal indeholde oplysninger om alle mængder af hver art i
usorterede landinger
Danmark er enig i Kommissionens udlægning af regelsættet. Danmark medgiver også, at
landingsopgørelser, salgsnotaer og vejningsregistre i fiskeriet til industriformål ikke indeholder
nøjagtige mængder af hver art, som indgår i den usorterede landing.
Ved vejning af usorterede landinger til industri vil vejeresultatet altid vise den samlede vægt for
landingen. Eftersom vejeresultater ifm. vejning af usorterede landinger til industriformål ikke
indeholder en nøjagtig vægt for hver art i den usorterede landing, vil de vejningsregistre,
Kommissionen henviser til, jf. artikel 70, stk. 1, litra b) i forordningen 404/2011, ikke kunne
anvendes til fastlæggelse af vægt pr. art i udfærdigelse af henholdsvis landingsopgørelse og
salgsnota.
Gældende for alle landinger af fisk til industriformål (fiskemel og fiskeolie) i Danmark, EU og
resten af verden er, at der ikke sker en artssortering af fisken hverken før eller efter landing. Det er
således ikke muligt at opnå et vejeresultat for de enkelte arter i den usorterede landing.
Logbogstolerance
Danmark anerkender, at kontrolforordningens artikel 14 stiller krav om en tolerancemargen på
maksimalt 10 pct. for alle arter over 50 kg, der opbevares ombord. Danmark finder det
problematisk, at der kun tillades en tolerancemargen på 10 pct. af selv små bifangster i usorterede
landinger, idet det ulovliggør størstedelen af alle industrilandinger
–
og at der i øvrigt eksisterer
forskellige regelsæt for forskellige farvandsområder. Danmark skal bemærke, at man ikke har
fritaget de danske fartøjsførere for at logbogsføre alle arter af mængder over 50 kg, men må som
ovenfor anført konstatere, at fartøjsføreren ved de meget store laster på op til 3.000 tons, vil have
utrolig svært ved at konstatere en mindre bifangst på eksempelvis 50 kg, og at det vil være helt
umuligt at skønne en sådan marginal bifangst inden for 10 pct. Danmark bad allerede under
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 564: Notat om svar på supplerende åbningsskrivelse vedr. kontrol og håndhævelse af fiskerilogbogskrav for fiskerfartøjer (sag nr. 2014/2137)
2036148_0004.png
forhandlingerne om den nuværende kontrolforordning i 2007-2008 om, at problemet med at
skønne mængden af små bifangster i usorterede landinger blev håndteret. Danmark har
efterfølgende gennem flere år forsøgt at få ændret reglerne for fartøjsførerens skøn i logbogen over
mængder af arter, som opbevares ferske og usorterede (i bulk) om bord på et fiskerfartøj, idet man
fra dansk side betragter de gældende regler som umulige at opfylde for fartøjsføreren. Der er ikke
tale om et specielt dansk problem, men et problem for alle medlemsstater, hvis fartøjer er aktive i
pelagisk fiskeri eller industrifiskeri, hvor fangsterne opbevares ferske og usorterede om bord.
Afskrivning af bifangster i usorterede landinger til industri, overvågning af kvoteudnyttelse og
indberetninger af fangster til Kommissionen
Danmark registrerer alle data fra de af Kommissionen anførte fangstregistreringsdokumenter, men
de registrerede data vedr. fangstsammensætning i usorterede industrilandinger anvendes ikke til
kvoteafskrivning. Danmark anvender i dag en prøvetagningsplan udarbejdet i samarbejde med
forskningsinstitut DTU AQUA (Danmarks Tekniske Universitet), der sikrer, at der sker afskrivning
af kvoter på alle arter, og at det sker, uanset om arterne er ført i logbog eller registreret i
landingsopgørelse og afregning. Danmark medgiver, at der foretages vejning i bulk af usorterede
landinger af industrifisk uden en Kommissionsgodkendt prøvetagningsplan, men det er samtidig
Danmarks opfattelse, at den nuværende prøvetagningsplan sikrer en kvoteafskrivning baseret på
valide kontrolresultater, og som ikke er afhængig af hverken fiskere eller opkøbere. Danmark
modtager en meget betydelig andel af de usorterede industrifisk, som landes i EU. Danmark er
derfor også meget bevidst om sit ansvar for, at såvel målart som bifangsterne i dette fiskeri bliver
kvoteafskrevet så korrekt som overhovedet muligt. Da det ikke er muligt at veje bifangsterne i de
usorterede industrilandinger, er stikprøver den mest optimale metode til fastsættelse af
fangstsammensætning af landingen og dermed foretage en korrekt kvoteafskrivning. Et alvorligt
bekymringspunkt vil være, hvis kun de kontrollerede landinger bliver kvoteafskrevet korrekt, og
her er det Danmarks holdning, at en effektiv og korrekt kvoteafskrivning kræver, at også fangsterne
i de ikke kontrollerede industrilandinger bliver korrekt kvoteafskrevet på baggrund af valide og
statistisk korrekte data. Såfremt det ønskes, kan Danmark for hver art dokumentere, hvad der er
afskrevet som målart, og hvad der er afskrevet som bifangst i andet fiskeri. Et system baseret på, at
opkøberne foretager prøveudtagningen, vil efter Danmarks opfattelse medføre en mindre præcis
kvoteafskrivningsmodel for usorterede fangster. Såfremt Kommissionen alligevel stiller krav om et
andet system, er Danmark parat til indgå i samarbejde med Kommissionen herom.
En dansk handlingsplan
Den supplerende åbningsskrivelse rejser en række yderligere forhold vedr. Danmarks manglende
overholdelse af reglerne om registrering og indberetning af fangster ift. den første åbningsskrivelse
(der omhandlede manglende overholdelse af artikel 14 i Rådets forordning 1224/2009), at en fuld
efterlevelse heraf vil betyde en voldsom ændring af den nuværende praksis og vil kræve væsentlige
ændringer af nationale regelsæt. En sådan proces er tidskrævende, og på den baggrund foreslår
Danmark, at der i samarbejde med Kommissionen udarbejdes en handlingsplan, jf. artikel 102, stk.
4 i kontrolforordningen med henblik på at kunne håndtere de udeståender, der påpeges i den
supplerende åbningsskrivelse.
Regeringen har besvaret Kommissionens supplerende åbningsskrivelse i overensstemmelse med
det ovenfor anførte.