Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 535
Offentligt
Den 14. marts 2019
MFVM 796
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2019 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt an-
går forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: diuron, fam-
oxadon, flumioxazin, metalaxyl-M og tebuconazol (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen forventes at foreslå at forlænge godkendelsesperioden for en række aktivstoffer i AIR
II, III og IV fornyelsesprogrammet, hvor godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber
mellem juni 2019 og september 2019. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendel-
serne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer blive ændret. Forlængelserne er en konsekvens af, at den igangværende re-
vurdering i EU ikke er færdiggjort. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner eller kommuner. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske
godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Forslaget har umiddelbart ingen er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Sagen kan dog potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser,
såfremt der ikke opnås enighed om forlængelse af metalaxyl-M, da der på nuværende tidspunkt er
godkendte midler med dette stof. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for plan-
ter, dyr, fødevarer og foder den 21.-22. marts 2019. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelses-
niveauet i Danmark neutralt, da det, hvis det vedtages, ikke ændrer på, hvilke stoffer der er god-
kendt. Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge godkendelsesperioden for de pågældende
aktivstoffer for at kunne nå revurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderings-
programmerne. Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet der dog lægges afgø-
rende vægt på, at godkendelsesperioden for famoxadon, flumioxazin, metalaxyl-M ikke forlænges,
da der for disse stoffer foreligger en konklusion fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA) i forbindelse med EU-revurderingen, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller mil-
jø. Yderligere lægges der vægt på, at Kommissionen skal opfylde sin forpligtelse om inden for 6 må-
neder efter publikation af EFSA’s konklusioner at fremsætte
forslag om godkendelse eller ikke god-
kendelse af de pågældende aktivstoffer. Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen skal sikre, at
disse forslag kommer til afstemning så snart som muligt efter at Kommissionens vurderingsrappor-
ter foreligger, særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax