Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 534
Offentligt
2031906_0001.png
Den 14. marts 2019
MFVM 797
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af dd.mm.2019
om fornyet godkendelse af aktivstoffet carvone, jf. Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet carvone gives fornyet godkendelse i henhold til forordning
1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (Komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde,
at stoffet forbliver opført på bilaget til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner, kommuner eller staten. Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark
neutralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i Europa, og der er godkendt midler med stoffet i Dan-
mark. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder
den 21.-22. marts 2019. Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår menne-
skers sundhed og miljøet, herunder grundvand. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kom-
missionens forslag om fornyet godkendelse af carvone.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af
dd.mm.2019 om fornyet godkendelse af aktivstoffet carvone jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget
til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20 som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå
enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax
33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 534: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af carvone
2031906_0002.png
forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 21.-
22. marts 2019.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af aktivstoffet carvone i henhold til forordning
om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ek-
spertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
hvor flere EU-staters pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte
forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af aktivstoffet i henhold til forordning
1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er tilgæn-
gelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af aktiv-
stoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet opfylder
betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at der ifølge
Kommissionen ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Carvone
Anvendelsesområde
Spirehæmning i læggekartofler på lager.
Når aktivstoffer er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national opga-
ve at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i den
pågældende stat.
Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede principper”
samt
den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet på data-
blade i de vurderingsrapporter, som er knyttet til forordningsforslaget.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 534: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af carvone
2031906_0003.png
Gældende dansk ret
Aktivstoffet carvone er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som
er direkte gældende i Danmark. Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler indeholdende carvone i
Danmark til spirehæmning i læggekartofler på lager.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet fortsat være opført på bilaget til Kommissionens gennemførel-
sesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er di-
rekte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser. Forslaget vil kun have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om godkendelse af
midler indeholdende carvone i Danmark. Godkendelser af midler er gebyrbelagte, og vil derfor medfø-
re mindre omkostninger for ansøgeren. Hvis et middel godkendes, må det antages, at det har positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er
godkendt i Europa, og der er godkendt midler med stoffet i Danmark. Fremtidige konsekvenserne for
beskyttelsesniveauet i Danmark ved en fornyet godkendelse af aktivstoffet i henhold til forordning
1107/2009, vil afhænge af, om der konkret søges om nye godkendelser af midler med det pågældende
aktivstof i Danmark, og af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under
danske forhold.
Carvone er et naturligt forekommende stof, der findes i blandt andet kommen og mynte.
EU-vurderingen har vist, at carvone skal klassificeres som allergifremkaldende. Stoffet er af lav akut
giftighed, og det vurderes ikke at være hud- eller øjenirriterende. Carvone skader ikke arveanlæggene,
er ikke kræftfremkaldende, og det er ikke fosterskadeligt eller skadeligt for forplantningsevnen. Der er
ikke tegn på, at carvone er hormonforstyrrende. Der er dog en datamangel i forbindelse med en ukendt
urenhed (urenhed 6) i det tekniske materiale, der skal identificeres, og hvis toksikologiske relevans
skal vurderes. Miljøstyrelsen vurderer, at dette kan håndteres i forbindelse med produktfornyelserne.
Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for sprøjteførere og arbejdstagere uden brug af
værnemidler, og der er også vist sikker anvendelse for naboer. Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist
sikker anvendelse for så vidt angår sundhed ved den søgte anvendelse.
Carvone er hurtigt nedbrydeligt i jord (DT
50
0,2-5,0 dage). Modelberegninger har vist, at carvone ikke
udvaskes i uacceptabelt omfang til grundvand. Der er vist sikker anvendelse for pattedyr, jordlevende
organismer samt ikke-mål planter. Der er en del datamangler på miljø, men på baggrund af den hurti-
ge nedbrydning, og da anvendelsen er til lukkede lagre, forventes der ikke at være en eksponering af
miljøet.
Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø ved den søgte
indendørs anvendelse.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 534: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af carvone
2031906_0004.png
Det vurderes derfor på linje med Kommissionen, at stoffet opfylder kriterierne for godkendelse i hen-
hold til artikel 4, stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Det vil sige, at der er
vist sikker anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed og miljø, herunder grundvand.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd bemærker, at Carvone er et naturligt forekommende stof i visse plantearter, f.eks.
kommen og mynte. Det anvendes som spirehæmmer i læggekartofler på lager. Carvone forekommer i
en d- og en l-form. Det fremgår ikke om begge enantiomere er evalueret eller om der er tale om at
blandingsproduktet er undersøgt. Der mangler data for en ukendt urenhed i det tekniske materiale,
der skal identificeres, og hvis toksikologiske relevans skal vurderes. Disse oplysninger bør foreligge
inden stoffet bliver godkendt. Generelt er carvone af lav giftighed og mobilitet i miljøet, og da anven-
delsen sker indendørs har Det Økologiske Råd ikke yderligere bemærkninger til den fornyede godken-
delse.
Som reaktion herpå oplyser Miljøstyrelsen, at problemstillingen med d- og l-carvone er håndteret i
EU-vurderingen. Indhold af l-carvone er så lavt, at det nu betragtes som en urenhed, og den er håndte-
ret i forbindelse med EFSAs risikovurdering. Med hensyn til den ukendte urenhed vurderer Miljøsty-
relsen, at dette kan håndteres i forbindelse med produktfornyelserne.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes kvalificeret flertal for forslaget
blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til det i EU ansøgte anvendelsesområde for aktivstoffet
carvone. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget om fornyet godkendelse af carvone.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4