EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 530
Offentligt

Notat om delegeret retsakt til Folketingets Europaudvalg

Dato

18. februar 2019

Europa-Kommissionens forslag til delegeret retsakt om op-

stilling af en liste over sektorer og delsektorer, der anses for

at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf. Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, for perio-

den 2021-2030 (Carbon

leakage-listen).

KOM-nr. foreligger ikke

1. Resumé

Europa-Kommissionen har d. 15. februar 2019 udstedt delegeret retsakt, der æn-

drer afgørelse af 2014/746/EU af 27. oktober 2014 om en liste over sektorer og

delsektorer, der anses for at være i betydelig risiko for kulstoflækage, dvs. i risiko

for udflytning af produktion fra EU som følge af, at tredjelande ikke er underlagt

tilsvarende regulering.

Forslaget udspringer af kvotehandelsdirektivet, hvori kriterierne for udvælgelsen af

sektorerne blev fastlagt. Forslaget definerer på den baggrund hvilke sektorer og

delsektorer, der anses som værende i risiko for kulstoflækage i fjerde kvotehan-

delsperiode, der går fra 2021-2030.

Den delegerede retsakt forventes at træde i kraft i 2019, når den bliver offent-

liggjort i EU-tidende, med anvendelse fra 1. januar 2021.

Den delegerede retsakt forventes at have negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser på over 10 mio. kr. Det må derudover forventes, at forslaget har po-

tentielle samfundsøkonomiske konsekvenser, da ændringerne påvirker enkelte

sektorer i Danmark.

Den delegerede retsakt vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelses-

niveauet i Danmark.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den

konkrete delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende

notat lægge dette til grund.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/8

www.efkm.dk

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

2. Baggrund

Europa-Kommissionen d. 15. februar 2019 fremsat forslag til delegeret retsakt om

en liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig

risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030, herefter kaldet CL-listen (Carbon

Leakage-listen).

Kulstoflækage henviser til den situation, der opstår, hvis virksom-

heder på grund af omkostningerne ved klimapolitikker,

må flytte deres produktion

til andre lande uden for EU med mindre restriktive klimapolitikker.

Kvotehandelsdirektivet blev

senest revideret i 2018 for at styrke EU’s kvotehan-

delssystem gennem bl.a. at reducere antallet af overskydende kvoter og begrænse

tildelingen af gratiskvoter. Revisionen fastsætter reglerne for fjerde kvotehandels-

periode, der løber fra 2021-2030, herunder kriterierne for tildelingen af gratiskvoter.

Nærværende forslag er alene en udmøntning af disse kriterier.

Ændringen af kriterierne for tildelingen af gratiskvoter sker bl.a. af hensyn til Det

Europæiske Råds beslutning i oktober 2014 om, at andelen af auktioneringskvoter

ikke må falde. Dette medfører, at der er et loft over den samlede mængde gratis-

kvoter, hvilket nødvendiggør en mere fokuseret tilgang, hvor færre sektorer modta-

ger den høje andel af gratiskvoter.

Europa-Kommission har fremsat forslaget med hjemmel i Europa–Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/410/EU af 14. marts 2018 om et system for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændringer af Rådets direktiv 96/61EF

(herefter kaldet kvotehandelsdirektivet), artikel 10b stk. 5.

Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet

eller Rådet har gjort indsigelse indenfor en frist på to måneder fra, at de er meddelt

herom. Indsigelse imod den delegerede forordning kan i Rådet ske med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget fastlægger, hvilke sektorer der anses som værende i risiko for kulstoflæ-

kage under fjerde kvotehandelsperiode. Disse sektorer udvælges på baggrund af to

kriterier; udenrigshandels- og udledningsintensitet, som det blev vedtaget i kvote-

handelsdirektivet.

Virksomheder tildeles kvoter svarende til 100 pct. af produktionsbenchmark

Virksomhederne, inden for de sektorer der udvælges til CL-listen, tildeles gratiskvo-

ter svarende til 100 pct. af produktionsbenchmarks. Et produktionsbenchmark er et

sammenligningsgrundlag, der beregnes på baggrund af de 10 pct. mest effektive

anlæg inden for sektoren. At man kompenseres svarende til 100 pct. af produkti-

onsbenchmark betyder, at mindre effektive anlæg kun kompenseres for en del af

de nødvendige kvoter, mens meget effektive anlæg bliver tildelt flere kvoter end

Side 2/8

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

nødvendigt. Disse overskydende kvoter kan efterfølgende sælges videre. Der ska-

bes således et incitament for virksomhederne, til at effektivisere deres produktion.

Forslaget oplister 62 sektorer i risiko for udflytning af produktion

Forslaget oplister 62 sektorer og delsektorer, der anses som værende i risiko for

kulstoflækage i fjerde kvotehandelsperiode. Dette er en reduktion på 113 sekto-

rer/delsektorer på EU-niveau, sammenlignet med den tidligere liste over kulstoflæ-

kage udsatte sektorer og delsektorer.

Sektorerne defineres på baggrund af de såkaldte NACE-4 koder, der er branche-

koder, som først og fremmest er udarbejdet til statistisk brug. Alle virksomheder

tildeles således en NACE-kode, som i Danmark administreres af Danmarks Stati-

stik, og bliver på den baggrund inddelt i sektorerne.

De to kriterier: udenrigshandels- og udledningsintensitet

Ifølge kvotehandelsdirektivet artikel 10b, vurderes en sektor eller delsektor at være

i risiko for kulstoflækage, hvis produktet af sektorens udenrigshandelsintensitet og

udledningsintensitet overstiger 0,2. Udenrigshandelsintensitet defineres som for-

holdet mellem sektorens værdi af eksport plus import til og fra tredjelande og den

samlede omsætning plus import i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

(EØS). Udledningsintensitet defineres som udledninger i kg CO

divideret med

bruttoværditilvækst (i euro). Vurderes en sektor eller delsektor at være i risiko for

kulstoflækage, tildeles der gratiskvoter svarende til 100 pct. af produktionsbench-

marks.

Mulighed for både kvalitativ og kvantitativ vurdering ved grænsetilfælde

Det er muligt for virksomheder at ansøge om en kvalitativ vurdering af tildelingen af

gratiskvoter. Sektorer eller delsektorer, hvor resultatet af ovenstående beregning er

over 0,15, kan vurderes som værende i risiko for kulstoflækage på baggrund af en

kvalitativ vurdering baseret på reduktionspotentialer, markedskarakteristik og pro-

fitmargener.

Delsektorer, der er opført på Kommissionens nuværende afgørelse om CL-listen

for 2015-2020, er berettigede til at fremsende en kvantitativ ansøgning, hvor de

vurderes på delsektor fremfor sektorniveau. Dette er en fordel hvis sektorens be-

regning ikke overstiger 0,2, men det kan dokumenteres, at delsektorens beregning

vil overskride 0,2. Hvis delsektoren kan dokumentere, at beregningen på undersek-

tor-niveau overstiger 0,2, medtages undersektoren på listen.

Øvrige sektorer, som vurderes ikke at være i risiko for kulstoflækage og tildeles

gratiskvoter svarende til 30 pct. af de produktionsbenchmarks.

Side 3/8

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet

eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra de er meddelt

herom.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det

er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Den delegerede forordning er direkte gældende i dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede forordning vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da den

vil være direkte gældende i dansk ret ved vedtagelse.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den delegerede afgørelse forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ni danske virksomheder anses ifølge de nye kriterier for CL-listen, ikke længere at

være i risiko for kulstoflækage. Disse ni virksomheder, vil således modtage færre

gratiskvoter end tidligere. Mere præcist er ca. 72 danske produktionsenheder er

omfattet af kulstoflækagereglerne i perioden 2015-2020. Med forslaget reduceres

antallet af omfattede danske anlæg til ca. 61 i perioden 2021-2030. Dette medfører,

at omkring 11 danske anlæg fra år 2021 ikke længere anses som værende i bety-

delig risiko for kulstoflækage og derved alene er berettiget til at modtage 30 pct.

gratiskvoter.

Det drejer sig om følgende sektorer:



10.20

–

Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr



20.20

–

Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter



20.59

– ”Fremstilling af

andre kemiske produkter

intet andetsteds nævnt.”



23.62

– ”Fremstilling af byggematerialer af gips”



28.14

– ”Fremstilling af andre haner og ventiler”

Virksomheder, som har et eller flere anlæg, der ikke længere anses som værende

udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, vil have økonomiske efterlevelses-

Side 4/8

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

konsekvenser i form af udgifter til køb af CO

-kvoter. Det må forventes, at efterle-

velseskonsekvenserne overstiger bagatelgrænsen på 10 mio. kr.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere det endelige omfang af gra-

tiskvotetildelingen til danske virksomheder i fjerde kvotehandelsperiode. Dette skyl-

des, at gratiskvotetildelingen til de enkelte anlæg og sektorer vil afhænge af, dels

anlæggenes fremtidige produktionsniveau, dels aftrapningstakten for benchmark-

værdierne frem mod 2030 og eventuel ensartet justering. Desuden kan kvotetilde-

lingen afhænge af, hvorvidt der på de enkelte anlæg sker en væsentlig produkti-

onsforøgelse.

Kvoteomfattede anlæg, som er berettigede til at modtage gratistildeling, skal indde-

le anlægget i delinstallationer. Kvotetildelingen beregnes derefter til hver enkelt

delinstallation, hvor den samlede kvotetildeling til anlægget er summen af tildelin-

gen til anlæggets delinstallationer. Kvotetildelingen beregnes på baggrund af en

benchmarkværdi for delinstallationen (f.eks. 62,3 kvoter/TJ for varmeproduktion),

historisk aktivitet for delinstallationen i basisperioden (2005-2008 eller 2009-2010),

en såkaldt kulstoflækagefaktor samt en eventuel lineær eller tværsektoriel korrekti-

onsfaktor.

På baggrund af eksisterende data er det muligt at udarbejde følgende estimat for

de erhvervsøkonomiske konsekvenser af den ændrede gratiskvotetildeling i den

fjerde kvotehandelsperiode. Estimatet er baseret på de eksisterende benchmarks,

de gældende historiske aktivitetsniveauer, en kulstoflækagefaktor på 0,3 samt en

lineær reduktionsfaktor på 2,2 pct.

Det estimeres, at der i gennemsnit vil blive tildelt omkring 218.500 færre kvoter per

år for de danske delinstallationer, som ikke længere vil være omfattet af kulstoflæ-

kagelisten i fjerde kvotehandelsperiode, sammenlignet med delinstallationer, som

er omfattet af kulstoflækage-listen for tredje kvotehandelsperiode. Kvoteprisen er

på nuværende tidspunkt på 24,22 EUR. Med en valutakurs på 7,47 DKK (per 21.

januar 2019), svarer dette til en årlig erhvervsøkonomisk konsekvens for de danske

delinstallationer på ca. 39.500.000 kr.

En endelig kvantificering af efterlevelseskonsekvenserne i perioden 2021-2030 vil

være afhængig af, på nuværende tidspunkt, ukendte faktorer. På denne baggrund

vurderes det, at det ikke er muligt at kvantificere efterlevelseskonsekvenserne af

forslaget yderligere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det må forventes, at forslaget har potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser,

da ændringerne har væsentlige efterlevelseskonsekvenser for de enkelte sektorer

som er beskrevet ovenfor. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantifice-

re de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at gratiskvote-

Side 5/8

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

tildelingen til de enkelte sektorer vil afhænge af, dels anlæggenes fremtidige pro-

duktionsniveau, dels aftrapningstakten for benchmarkværdierne frem mod 2030 og

eventuel ensartet justering. Desuden kan kvotetildelingen afhænge af, hvorvidt der

på de enkelte anlæg sker en væsentlig produktionsforøgelse.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 5. december 2018 sendt i høring i specialudvalget

for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik med frist den 20. december 2018. Der er

indkommet fem høringssvar fra henholdsvis Bryggeriforeningen, Landbrug og Fø-

devarer, Marine Ingredients Denmark, CP Kelco og Dansk Industri:

Bryggeriforeningen finder med stor tilfredshed, at malterier forsat er med på CL-

listen. Dermed sikres en betydelig værdiforædling af dansk byg ved at opretholde

malterier, herunder de tre danske maltfabrikker. Dels som leverandører af malt

(råvarer) til bryggerierne i Danmark og i EU i øvrigt, dels ved en betydelig eksport

af malt til både andre EU lande og til lande uden for EU, blandt andet til Asien.

Bryggeriforeningen finder, at malteriernes konkurrencesituation, i forhold til malteri-

er uden for EU, hæmmes betydeligt, hvis europæiske malterier ikke (gen) optages

på ”carbon leakage”-listen.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

er positive over for en ny reform af EU’s kvotesystem

og finder det vigtigt, at kvotesystemet sikrer en meningsfuld kvotepris og konkur-

renceevne for de danske virksomheder. L&F finder, at den kortere carbon leakage-

liste desværre vil have økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og L&F

mener derfor, at der kunne udformes kompenserende foranstaltninger for disse

virksomheder. Særligt virksomheder som Marine Ingredients og CP Kelco har ud-

fordringer forbundet ved at ryge af den kommende CL-liste.

Marine Ingrediens Danmark vurderer, at der med revisionen af kvotehandelsdirekti-

vet for perioden efter 2020 indføres nye kriterier for beregning af hvilke sektorer,

der vurderes som værende i risiko for CO

-lækage. Marine Ingrediens finder, at

dette har voldsomme og urimelige konsekvenser for de danske producenter af fi-

skemel- og fiskeolie, og kan potentielt påføre industrien så store omkostninger, at

produktion i Danmark ikke længere er rentabel. Beregninger viser, at bortfaldet af

gratiskvoter til den danske fiskemelsindustri kan koste fabrikkerne mere end 100

mio. kr. i perioden 2021-2030.

Marine Ingrediens finder, at anmodningen om en kvalitativ vurdering af energi- og

handelsintensiteten er blevet afvist af Energistyrelsen og Kommissionen med hen-

visning til, at branchen ikke opfylder kriterierne fra kvotehandelsdirektivet for at

kunne indgive data.

Side 6/8

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

Marine Ingrediens fremhæver endvidere, at branchen er stærkt konkurrenceudsat

internationalt set og en fremtidig dansk produktion af fiskemel og fiskeolie vil derfor

afhænge af, at der nationalt etableres kompenserende foranstaltninger for industri-

en.

CP Kelco mener, at fjernelsen af pektinproduktion fra carbon leakage-listen vil re-

sultere i en konkurrencemæssig forvridning. CP Kelco påpeger, at det vil resultere i

tab af arbejdspladser i Danmark og EU. CP Kelco mener desuden, at lighedsprin-

cippet bør være gældende, da produktionen af andre produkter inkluderet på car-

bon leakage-listen ligner pektinproduktionen. CP Kelco påpeger desuden, at ud-

fasningen af gratiskvoter vil påføre virksomheden i Danmark øgede udgifter på op

over 3 mio. euro i 2030, og CP Kelco vil dermed miste en væsentlig del af sin kon-

kurrenceevne.

Dansk Industri

har støttet op om den seneste reform af EU’s kvotesystem, som har

haft to formål; at sikre en mere robust kvotepris og at sikre tilstrækkelig beskyttelse

af industrisektorer. DI finder, at sidstnævnte knytter sig til bl.a. indretning af den

såkaldte CL-liste. DI fremhæver at man har forudset (og aftalt politisk) at færre

sektorer skal optræde på listen og at kriterierne for at komme i betragtning til opta-

gelse på listen er blevet ændret.

DI henviser til, at EU-Kommissionen i høringsdokumentet fastslår, at foranstaltnin-

ger for at undgå CL er nødvendige, så længe der ikke eksisterer sammenlignelige

klimatiltag i andre lande. Herunder at konsekvenserne af mangelfuld CL-

beskyttelse kan medføre større globale udledninger, lavere effektivitet i klimaregu-

leringen samt tab af markedsandele for de konkurrenceudsatte virksomheder.

DI vil gøre opmærksom på udfordringerne for de virksomheder, som ikke længere

optræder på listen eller kvalificerer sig til at ansøge om optagelse på listen. DI for-

udser, at der samlet vil være et økonomisk tab på omkring 400 mio. kr. for de 10

virksomheder, som DI har skønnet ud fra.

DI fremhæver branchekode 20.59 hvor der i beregninger er anvendt data for både

kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder, som med stor sandsynlig-

hed har haft betydning for at sektoren ikke længere fremgår af listen. Et andet ek-

sempel er branchekode 10.20 som omfatter fiskemel- og fiskeolieproducenter, hvor

strukturen i branchekodesystemet ikke har gjort det muligt at fremsende en kvalita-

tiv ansøgning.

DI opfordrer til, at der ses på muligheder for at sikre grundlaget for en fremtidig

konkurrence- og bæredygtig fastholdelse og udvikling af disse industriproduktioner i

Danmark og henviser til EU-Kommissionens egen beskrivelse af hensigten med en

dækkende konkurrencebeskyttelse.

Side 7/8

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 530: Delegeret retsakt om Carbon leakage-listen

9. Forhandlingssituationen

Det forventes, at ingen medlemsstater vil modsætte sig, at Rådet ikke agter at gøre

indsigelse mod den delegerede retsakt, ligesom der ikke vil blive bedt om forlæn-

gelse af fristen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet

som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og

teknologineutral drivhusgasreduktion i EU.

Regeringen vurderer, at revideringen af kvotehandelsdirektivet, som fastlægger

bestemmelserne for opdateringen af kulstoflækage-listen, er et vigtigt redskab til at

styrke kvotehandelssystemet. Dette medfører en mere fokuseret tilgang, hvor færre

sektorer modtager den høje andel af gratiskvoter.

Afgørelsen bidrager til, at kvotehandelssystemet fortsat giver incitament til anven-

delsen af energieffektiv teknologi samt sikrer ligebehandling på tværs af EU samt

tiltrækkelig beskyttelse af virksomheder, der er i betydelig risiko for kulstof-lækage.

På denne baggrund kan regeringen støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udste-

delsen af den delegerede retsakt, og vil fra 8 dage fra oversendelse af dette notat

lægge dette til grund.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8