Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 521
Offentligt
2030296_0001.png
Danmarks Nationale
Reformprogram
2019
Økonomi- og Indenrigsministeriet
MARTS 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0002.png
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0003.png
Danmarks Nationale
Reformprogram
2019
Økonomi- og Indenrigsministeriet
MARTS 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
 
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
Indhold
1.
2.
Indledning ......................................................................................................................
7
Den økonomiske ramme................................................................................................ 9
2.1 Udsigterne for dansk økonomi .............................................................................. 9
2.2 Reformer understøtter beskæftigelsesfremgang .................................................. 9
2.3 Stærk fremgang i investeringerne ......................................................................... 11
Den landespecifikke anbefaling ..................................................................................... 15
3.1 Øget konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor, herunder fx i
forsyningssektoren og den finansielle sektor ........................................................ 15
De nationale mål i Europa 2020-strategien ...................................................................
4.1 Det nationale mål for beskæftigelse ......................................................................
4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling .........................................................
4.3 Det nationale mål for klima og energi....................................................................
4.4 Det nationale mål for uddannelse .........................................................................
4.5 Det nationale mål for social inklusion ....................................................................
21
22
27
31
35
39
3.
4.
5.
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ..................................................... 47
Redaktionen er afsluttet den 12. marts 2019.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0006.png
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0007.png
Kapitel 1
Indledning
Kapitel 1
Indledning
Dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur. De seneste år har væksten været solid,
både i BNP og i beskæftigelsen. Fremgangen på arbejdsmarkedet har medført en betyde-
lig stigning i indkomsterne, hvilket har skabt grundlaget for et opsving, hvor BNP-
væksten drives af det private forbrug og stigende investeringer. Reformvirkninger fra al-
lerede vedtagne reformer, herunder især fra tilbagetrækningsreformen, vil bidrage til, at
beskæftigelsen fortsat kan stige i de kommende år.
I forbindelse med det europæiske semester fremsender EU-landene hvert forår nationa-
le reformprogrammer, som redegør for landenes strukturreformer. Der fremsendes des-
uden de årlige nationale stabilitets- og konvergensprogrammer, der redegør for den mel-
lemfristede økonomiske udvikling og de offentlige finanser.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019 redegør blandt andet for de tiltag, som
Danmark har taget for at efterleve den landespecifikke anbefaling fra EU, som Danmark
modtog i juli 2018. Der beskrives også den danske udmøntning af EU’s vækststrategi
(Europa 2020). Desuden præsenteres den overordnede økonomiske ramme for den
danske økonomi med afsæt i Økonomisk Redegørelse, december 2018.
Strukturen i Danmarks Nationale Reformprogram 2019 er som følger:
Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herun-
der den samfundsøkonomiske udvikling og status for investeringsomfanget i
dansk økonomi.
Kapitel 3 redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterle-
ve EU’s landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2018.
Kapitel 4 omhandler de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage
til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.
Kapitel 5 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.
Endvidere behandler de enkelte kapitler også en række af de temaer, som indgår i EU-
Kommissionens landerapport for Danmark, der blev offentliggjort d. 27. februar 2019. I
kapitlerne er endvidere så vidt muligt redegjort for evalueringer af de seneste års re-
formindsatser.
7
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0008.png
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0009.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
2.1 Udsigterne for dansk økonomi
Dansk økonomi er gået ind i en højkonjunktur. Der har været solid vækst de seneste år,
og BNP er vokset med i gennemsnit 2 pct. om året i 2015-2018,
jf. figur 2.1.
Beskæftigel-
sen er i samme periode vokset med 181.000 personer.
Beskæftigelsesfremgangen har ført til en betydelig stigning i indkomsterne. Større ind-
komster har skabt grundlaget for et selvbærende opsving, hvor det private forbrug og
stigende investeringer er væsentlige drivkræfter bag BNP-væksten.
Figur 2.1
BNP-vækst
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Skøn på baggrund af
Økonomisk Redegørelse, december 2018.
I årsvæksten for BNP i 2018 er der ikke ta-
get højde for en ekstraordinær patentbetaling i 1. kvartal 2017, som trækker BNP-væksten i 2018 ned med
skønsmæssigt 0,4 pct.-point.
Kilde: Danmarks Statistik og
Økonomisk Redegørelse, december 2018.
2.2 Reformer understøtter beskæftigelsesfremgang
Vedtagne reformer bidrager til, at beskæftigelsen fortsat kan stige. Pensionsalderen bli-
ver gradvist forhøjet fra aktuelt 65�½ år i 2019 til 67 år i 2022, og efterlønsalderen er lø-
bende blevet forhøjet siden 2014 og vil være 64 år i 2023. Reformvirkningen af den se-
nere tilbagetrækningsalder skønnes at være knap 13.000 personer om året i 2018 til
2020. Hertil kommer andre reformer, der bidrager med et løft på omkring 4.500 perso-
ner om året i den strukturelle beskæftigelse, herunder indfasningen af tidligere aftalte
skatte- og overførselstiltag samt skatteaftalen fra 2018.
9
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0010.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Reformer skønnes således i alt at øge den strukturelle beskæftigelse med i gennemsnit
godt 17.000 personer om året frem til 2020,
jf. figur 2.2.
Figur 2.2
Årligt bidrag til beskæftigelsesfremgangen
1.000 personer
100
1.000 personer
100
50
50
0
0
-50
-50
-100
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Beskæftigelsesændring
Bidrag fra reformeffekt
-100
Anm.: I prognoseårene er der angivet reformeffektens bidrag til den strukturelle beskæftigelse.
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.
En voksende befolkning bidrager også til den strukturelle beskæftigelse. Befolkningsud-
viklingen indebærer færre personer med dansk oprindelse i den arbejdsdygtige alder,
men det opvejes af tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Bidraget fra befolkningsudviklin-
gen udgjorde 6.000 personer i 2017 og ventes gradvist at aftage til 2.000 personer i
2020 som følge af færre personer med dansk oprindelse i den arbejdsdygtige alder og et
mindre forventet bidrag fra indvandring.
Beskæftigelsen skønnes at stige med i alt 110.000 personer i årene 2018-2020. Det er
større end stigningen i den strukturelle beskæftigelse på 70.000, hvilket vil trække i ret-
ning af et lidt større pres på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen lå i 2018 skønsmæssigt
omkring ¾ pct. over det beregnede strukturelle niveau, og der er udsigt til yderligere
stigning i beskæftigelsesgabet.
I de kommende år forventes en gradvis afdæmpning af beskæftigelsesvæksten. Mulighe-
den for en blød landing skal ses i sammenhæng med, at der ikke er tegn på opbygning af
væsentlige ubalancer i form af uholdbar gældsætning blandt virksomheder og hushold-
ninger, boligprisstigninger, der er ude af trit med fundamentale økonomiske forhold, el-
ler udhulet konkurrenceevne som følge af kraftige lønstigninger.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
10
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0011.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
2.3 Stærk fremgang i investeringerne
På linje med tidligere opsving har der været en stærk udvikling i investeringerne, som
over et konjunkturforløb typisk svinger 3-4 gange så meget som BNP. I takt med stigen-
de kapacitetsudnyttelse og færre ledige ressourcer er virksomhedernes behov for at inve-
stere i ny produktionskapacitet øget. Erhvervsinvesteringerne har på den baggrund væ-
ret stigende siden 2013 efter nogle år, hvor investeringsomfanget ikke var tilstrækkeligt
til at dække de løbende afskrivninger,
jf. figur 2.3.
Figur 2.3
Erhvervsinvesteringer (netto) og kapacitetsudnyttelse
Pct. af strukturelt BNP
6
Pct. af privat BVT
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Kapacitetsudnyttelse (outputgab)
Erhvervsinvesteringer (h. akse)
-4
Anm.: Skøn på baggrund af
Økonomisk Redegørelse, december 2018.
Outputgabet er forskellen mellem det fakti-
ske niveau for BNP og det niveau, der svarer til en normal kapacitetsudnyttelse, og som er forenelig med en
stabil prisudvikling. Når outputgabet er positivt og stigende, er det udtryk for et stigende kapacitetspres. Er-
hvervsinvesteringerne er opgjort netto (dvs. efter afskrivninger) og angivet som andel af privat BVT ekskl. bo-
ligbenyttelse.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2018.
Investeringerne er nu så store, at kapitalapparatets størrelse i forhold til arbejdskraften
er på vej op. Forholdet mellem kapital og arbejdskraft har betydning for produktiviteten,
der blandt andet på den baggrund kan forventes at stige hurtigere end i de seneste år,
hvor produktivitetsvæksten har været meget beskeden.
Mange år med relativt lave investeringer i forhold til virksomhedernes produktion har
givet anledning til overvejelser om, at udviklingen i investeringerne skulle have været
strukturelt betinget. Internationale organisationer har desuden påpeget, at tilbageslaget
i investeringerne i årene efter finanskrisen var særligt udtalt i Danmark.
1
Flere forhold
peger imidlertid på, at der er væsentlige nuancer til den beskrivelse.
1
Se fx IMF Working Paper (2018): Investment Slowdown in Denmark: Diagnosis and Policy Options, eller Euro-
pean Commission (2018): Country Report Denmark 2018.
11
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0012.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
I årene efter finanskrisen i 2008 skete et markant fald i investeringerne globalt som føl-
ge af det generelle økonomiske tilbageslag. Den svage udvikling i de danske investerin-
ger efter finanskrisen skal ses i lyset af, at det økonomiske tilbageslag var markant i
Danmark, hvor aktiviteten lå på et højere niveau inden krisen. Det skal blandt andet ses
i lyset af den kraftige overophedning på det danske boligmarked, som blev båret af høj
vækst i husholdningernes gæld. Samtidig var der blandt virksomhederne blevet investe-
ret meget forud for tilbageslaget. I årene efter finanskrisen var der derfor et udbredt be-
hov blandt husholdningerne og virksomhederne for at nedbringe gæld, hvilket førte til
lav vækst i efterspørgslen. Dermed var incitamentet for virksomhederne til at foretage
investeringer alt andet lige mindre i Danmark sammenlignet med andre lande.
Efter finanskrisen betød det relativt store fald i beskæftigelsen – som følge af overop-
hedningen – at kapitalintensiteten (K/L-forholdet) i Danmark steg markant. Dermed
blev der skabt en overkapacitet af kapital, som virksomhederne kunne trække på, og
som lagde en naturlig dæmper på investeringerne, hvilket førte til en stagnation i kapi-
talintensiteten. Kapitalintensiteten er nu på vej op igen, hvilket også har positiv betyd-
ning for produktiviteten, efter en beskeden produktivitetsvækst i de seneste år.
Andre lande har i lidt mindre grad oplevet en tilsvarende udvikling i den samlede kapi-
talintensitet som Danmark. Ligesom i andre lande har kapitalkvoten (K/Y-forholdet),
som sætter kapitalapparatet i forhold til produktionen, i Danmark også udviklet sig
svagt i årene efter finanskrisen.
I Danmark spiller det en stor rolle, at en stigende andel af dansk værdiskabelse siden
2005 er kommet fra handel med varer uden for Danmarks grænser. Denne værdiskabel-
se foregår uden nævneværdig brug af fysisk kapitalapparat i Danmark. Under en anta-
gelse om, at denne værdiskabelse foregår helt uden dansk kapitalapparat, giver en
skønsmæssig korrektion for dette en kapitalkvote i 2017, som er tæt på det historiske
gennemsnit,
jf. figur 2.4.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
12
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0013.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Figur 2.4
Kapitalkvoten (K/Y-forholdet)
Pct. af privat BVT
250
240
230
Gennemsnit 1970-2017
Pct. af privat BVT
250
240
230
220
210
200
190
220
210
200
190
70
72
74
76
78
80
82
84
86
Gennemsnit 1970-2017
88
90
92
94
96
98
00
02
04
06
08
10
12
14
16
Kapitalkvote
Kapitalkvote korrigeret for handel med varer uden for danske grænser
Anm.: Skøn på baggrund af
Økonomisk Redegørelse, december 2018.
Kapitalapparat og BVT er begge ekskl. bolig
og opgjort i faste priser. BVT er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 2017
for brug af intellektuelle rettigheder,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 2018.
Den korrigerede kapi-
talkvote tager ikke højde for immateriel kapital, der er tilknyttet handel med varer uden for danske grænser.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2018.
Den korrigerede kapitalkvote indikerer således, at danske virksomheders investeringer i
højere grad har været i tråd med det reelle behov på baggrund af det eksisterende kapi-
talapparat samt udviklingen i beskæftigelsen og økonomien generelt. Det skal under-
streges, at korrektionen er forbundet med væsentlig usikkerhed, blandt andet fordi der
ikke er taget højde for, at immateriel kapital (i form af fx patenter) i betydelig grad må
bidrage til værdiskabelsen uden for Danmarks grænser.
Tilsammen tegner der sig et billede af, at investeringerne i Danmark i årene efter finans-
krisen var sløje sammenlignet med udlandet. Tilbageslaget i investeringerne skal imid-
lertid ses i lyset af den generelle økonomiske udvikling, herunder det store fald i beskæf-
tigelsen, og størrelsen af det eksisterende kapitalapparat. Der har således ikke været tale
om en egentlig strukturel investeringskrise i Danmark. Investeringerne er efterfølgende
taget til i takt med beskæftigelsesfremgangen og den stigende kapacitetsudnyttelse, og i
2016 var investeringskvoten tilbage på det historiske gennemsnit.
13
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0014.png
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0015.png
Kapitel 3
Den landespecifikke anbefaling
Kapitel 3
Den landespecifikke anbefaling
Danmark modtog den 13. juli 2018, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse
om Danmarks økonomiske politik på baggrund af
Danmarks Konvergensprogram 2018
og
Danmarks Nationale Reformprogram 2018.
Danmark modtog én anbefaling,
jf.
boks 3.1.
Boks 3.1
Den landespecifikke anbefaling for Danmark
Rådet henstiller, at Danmark i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:
1.
Øge konkurrencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjemmemarkedet, fx i distributi-
on af forsyningstjenester og i finanssektoren.
Kommissionen offentliggjorde i slutningen af februar 2019 den årlige landerapport for
Danmark. I landerapporten vurderer Kommissionen blandt andet Danmarks fremskridt
i relation til den landespecifikke anbefaling om at øge konkurrencen i den hjemlige ser-
vicesektor.
Kommissionen anerkender, at Danmark de seneste år har formået at øge produktivite-
ten og konkurrencen i den hjemlige servicesektor. Det gælder blandt andet inden for de-
tailhandel, transport og byggeriet. Desuden har Danmark gjort visse fremskridt med at
fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne.
Ligeledes bemærker Kommissionen, at der er gjort væsentlige fremskridt i arbejdet med
at følge op på anbefalingen fra 2018 med hensyn til at fremme konkurrencen i den fi-
nansielle sektor. Dog har der kun været begrænset fremskridt i arbejdet med at forbedre
konkurrencen i distributionen af forsyningstjenester.
3.1 Øget konkurrence i den indenlandsk orienterede
servicesektor, herunder fx i forsyningssektoren og den
finansielle sektor
Detailhandel
Folketinget vedtog i juni 2017 en ændring af planloven, som blandt andet lempede reg-
lerne for butikkers placering og størrelse. Planlovens nye detailhandelsbestemmelser
følger de tidligere anbefalinger fra EU-Kommissionen om øget konkurrence og produk-
tivitet og giver kommunerne et større råderum til at planlægge for større butikker, nye
butikskoncepter, kombinationer med e-handel, nye placeringsmuligheder mv. De nye
15
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0016.png
Kapitel 3
Den landespecifikke anbefaling
muligheder understøtter en effektiv butiksstruktur og dermed en højere produktivitet,
bedre service, et bredere vareudvalg og lavere priser. Samlet set forventes de lempede
regler for butikkernes størrelse og placering at føre til øget konkurrence.
Finansministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at ændringen af planlovens detail-
handelsbestemmelser vil øge strukturelt BNP med ca. ¾ mia. kr.
Efter den nye planlov trådte i kraft og frem til december 2018 har en del kommuner hæ-
vet butiksstørrelserne, og i alt har 16 kommuner sendt planforslag for aflastningsområ-
der i offentlig høring. Den 1. januar 2019 trådte et nyt landsplandirektiv for detailhandel
i hovedstadsområdets 34 kommuner i kraft, som udlægger i alt syv aflastningsområder i
hovedstadsområdet.
I de kommende år forventes flere kommuner gradvist at implementere de nye mulighe-
der. Udviklingen følges løbende af Erhvervsministeriet, blandt andet i detailhandelsre-
degørelsen, som udarbejdes hvert 4. år, og som en del af evalueringen af den samlede
planlovsændring i 2020.
Den danske regering har foreslået en afskaffelse af lukkeloven. Den nuværende lukkelov
fastsætter, at en stor del af den fysiske detailhandel ikke må holde åbent på 13�½ udvalg-
te dage om året. Begrænsningerne gælder ikke for hele detailhandlen, idet dette afhæn-
ger af blandt andet butikstype og omsætningsstørrelse. Regeringens forslag til afskaffel-
se af lukkeloven vil give øget fleksibilitet for forbrugerne og understøtte lige konkurren-
cevilkår mellem forskellige typer af butikker. Endvidere vil forslaget muliggøre en mere
effektiv kapitaludnyttelse i branchen samt indebære regelforenkling.
Det vurderes, at en fuld liberalisering af lukkeloven vil øge strukturelt BNP med ca. 0,1
mia. kr. (2019-niveau). Det afspejler en mere effektiv udnyttelse af kapitalapparatet i
branchen og dermed en mere produktiv og konkurrencedygtig detailhandel.
Den finansielle sektor
I august 2017 offentliggjorde Konkurrencerådet sin rapport om realkreditmarkedet. I
rapporten vurderes det, at selve realkreditsystemet som udgangspunkt er relativt vel-
fungerende, når man sammenligner med boligfinansieringen i andre lande. Men rappor-
ten peger også på, at markedet i udgangspunktet er præget af svære konkurrencevilkår
med en betydelig stigning i bidragssatser og gebyrer de senere år. Rapporten indeholdt
en række anbefalinger til blandt andet at skabe bedre vilkår for forbrugerne. Fra politisk
side blev der fulgt op på rådets rapport i maj 2018. Med opfølgningen tages der blandt
andet initiativ til, at:
der skal i boligsalgsopstillinger være henvisning til prisportalen tjekboliglån.dk,
hvor gennemsnitsprisen for boliglån kan sammenlignes på tværs af låneudby-
dere.
der fremsættes lovforslag om at udvide adgangen til eSKAT til også at gælde for
blandt andet formidlere af lånetilbud.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
16
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0017.png
Kapitel 3
Den landespecifikke anbefaling
bekendtgørelsen om god skik for boligkredit revideres, så det bliver tydeligt, i
hvilke institutter der er mulighed for udlevering af realkreditobligationerne,
hvorved låntagerne i princippet selv kan forestå handlen.
juridiske rådgivere bør (men er ikke forpligtigede til at) opfordre boligkøbere
til, at der indhentes flere finansieringstilbud.
Der arbejdes også for, at der kan indføres en standardiseret og simpel forside ved låneaf-
taler, og at mængden af oplysningsforpligtelser ved markedsføring af boliglån reduceres.
Det vil gøre det lettere for forbrugerne at finde rundt på markedet for boliglån.
Derudover vil regeringen, i tråd med anbefalingerne fra Konkurrencerådet, fortsat have
fokus på, at EU-regulering ikke hæmmer konkurrencen, og at der er lige konkurrence-
vilkår mellem realkreditlån og realkreditlignende lån.
Tilbage i januar 2017 indgik regeringen en politisk aftale om skærpede krav til kreditin-
stitutternes begrundelser ved forhøjelse af gebyrer på boliglån, øget varslingsperiode for
gebyrstigninger og det er blevet billigere at indfri et lån i varslingsperioden. Dette er ini-
tiativer, der trækker i retning af at øge gennemsigtigheden og mobiliteten på realkredit-
markedet.
Endelig er Konkurrencerådet i gang med at udarbejde en analyse af konkurrencen i pen-
sionssektoren.
Forsyningssektoren
Forsyningssektoren har som leverandør af el, gas, varme, drikkevand og tele samt hånd-
tering af affald og spildevand stor betydning for husholdninger og erhvervslivet. En gen-
nemsnitlig husholdning bruger,
jf. regeringens Forsyningsstrategi,
ca. 37.000 kr.
(2014-tal) på forsyningsydelser, hvilket svarer omtrent til det beløb, som bruges på fø-
devarer. Tilsvarende udgør køb af forsyningsydelser – særligt for de energiintensive
produktionsvirksomheder – en stor del af de samlede omkostninger i produktionen.
Forsyningssektoren har i en årrække haft en lav produktivitetsudvikling på trods af et
stort potentiale for at øge effektiviteten og produktiviteten. Dette understreges af, at der
er stor forskel i prisen på forsyningsydelser på tværs af landet.
I lyset heraf blev danmarkshistoriens første Forsyningsstrategi lanceret i september
2016. Strategien udstikker rammerne for den fremtidige regulering af sektoren med ud-
gangspunkt i fem principper: 1. Konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver, 2. In-
citamentsbaseret økonomisk regulering af naturlige monopoler, 3. God selskabsledelse,
4. Robust regulering af forsyningssikkerhed, miljø og sundhed og 5. Et effektivt og
transparent tilsyn. Strategien indeholder initiativer, som vil understøtte effektiviseringer
på 5,9 mia. kr. årligt i 2025.
17
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0018.png
Kapitel 3
Den landespecifikke anbefaling
Siden fremlæggelsen af strategien er der indgået 8 politiske aftaler om ny regulering og
organisering af el-, gas-, varme- og vandsektoren, og der er etableret en ny tilsynsmyn-
dighed for el-, gas- og varmesektoren (Forsyningstilsynet), som vil spille en aktiv rolle i
udviklingen af fremtidens regulering af forsyningssektoren. Det forventes, at disse ini-
tiativer vil kunne understøtte effektiviseringer for 5,5 mia. kr. i 2025.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
18
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
 
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0020.png
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0021.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Danmark har de seneste år gennemført en række reformer, der bidrager til at opfylde de
overordnede mål i Europa 2020-strategien. På flere områder er de danske 2020-mål al-
lerede nået eller på vej til at blive nået. De nationale mål understøtter Europa 2020-
strategien inden for de fem centrale områder: beskæftigelse, forskning og udvikling,
klima og energi, uddannelse samt social inklusion.
Der er i dette kapitel gjort rede for målopfyldelsen samt gennemførte og planlagte tiltag
på de enkelte områder. De danske Europa 2020-mål fremgår af
tabel 4.1.
Tabel 4.1
Danske nationale mål
Mål i 2020
Det nationale mål for beskæftigelse
Det nationale mål for forskning og udvikling
Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-
64-årige.
Investeringer i forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP.
Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-
ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren
skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-
kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres op til 20
pct. frem mod 2020 i forhold til 2005.
Reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige
og øge andelen af de 30-34-årige, der har afsluttet en vide-
regående uddannelse til mindst 40 pct.
Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-
gelse med 22.000 frem mod 2020.
Det nationale mål for klima og energi
Det nationale mål for uddannelse
Det nationale mål for social inklusion
I 2014-2020 modtager Danmark i alt ca. 3 mia. kr. fra EU’s Regionalfond og Socialfond
(strukturfonde). Midlerne er ligeligt fordelt på de to fonde og projekterne skal medfi-
nansieres med mindst 50 pct. danske midler. Strukturfondsindsatsen bidrager til at ind-
fri de fem danske Europa 2020-mål.
Med Regionalfonden investeres der blandt andet i innovation og grøn omstilling, hvilket
bidrager til Europa 2020-målene vedr. forskning og udvikling samt klima og energi. Til-
svarende bidrager socialfondsindsatsen til, at flere unge mennesker får en uddannelse
og til at styrke den sociale inklusion.
I 2018 blev strukturfondsindsatsen i Danmark 2014-2020 midtvejsevalueret. Evaluerin-
gen konkluderer overordnet, at de igangsatte projekter har bidraget til at indfri de pro-
gramfastsatte mål og herved også de danske Europa 2020-mål vedrørende beskæftigel-
se, Forskning og Udvikling, drivhusgasudledning, energieffektivitet, social inklusion
21
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0022.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
samt uddannelse. På evalueringstidspunktet var der kun afsluttet ganske få projekter,
hvorfor evaluator endnu ikke har kvantificeret bidragene til Europa 2020-målene. Det
vil ske i slutevalueringen af programmet.
EU’s Landdistriktsfond, der finansierer Landdistriktspolitikken under EU’s fælles land-
brugspolitik (CAP), bidrager ligeledes til Europa 2020-strategien ved at fremme en bæ-
redygtig udvikling af landdistrikterne og udviklingen af en EU-landbrugssektor, der er
mere territorialt og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og konkurrence-
dygtig og innovativ. Landdistriktspolitikken gennemføres i Danmark under det danske
Landdistriktsprogram (LDP). Der er i alt afsat ca. 8,9 mia. kr. under LDP i perioden
2014 til 2020, hvoraf ca. 6,8 mia. er EU-midler.
4.1 Det nationale mål for beskæftigelse
Arbejdsmarkedet har i en længere periode været inde i en positiv udvikling, og der er
udsigt til yderligere fremgang. Siden beskæftigelsesudviklingen vendte på arbejdsmar-
kedet i 1. kvartal 2013, er beskæftigelsen steget med 226.000 personer, hvoraf 221.000
personer har fundet beskæftigelse i den private sektor. Samtidig er ledigheden på et hi-
storisk lavt niveau, hvis man ser bort fra 2007-2008, hvor arbejdsmarkedet var overop-
hedet.
I takt med at allerede vedtagne reformer træder i kraft og som følge af en fortsat gunstig
økonomisk udvikling, ventes 110.000 flere at komme i beskæftigelse fra 2018 til 2020.
Heraf tilskrives ca. 70.000 højere strukturel beskæftigelse, mens ca. 39.000 tilskrives
bedre økonomiske konjunkturer.
Efter 2020 bidrager allerede vedtagne reformer til, at beskæftigelsen fortsat kan stige
holdbart. Fra 2020 til 2025 ventes den strukturelle beskæftigelse således at vokse med
yderligere 65.000 personer. Det skønnes, at beskæftigelsesgabet blev lukket i 2017. Ar-
bejdsmarkedet er nu i en situation med begyndende kapacitetspres. I 2020 ventes be-
skæftigelsen at overstige det strukturelle niveau med 36.000 personer.
Strukturerne på det danske arbejdsmarked er generelt sunde. Det afspejles blandt andet
i øget strukturel beskæftigelse og lav strukturel ledighed. Både den samlede ledighed og
langtidsledigheden ligger på et lavt niveau set i et historisk perspektiv. Samtidig er flek-
sibiliteten på det danske arbejdsmarked stor, hvilket blandt andet kommer til udtryk
ved, at mange skifter job, og at de fleste ledige relativt hurtigt finder ny beskæftigelse.
Det danske mål for beskæftigelse er en strukturel beskæftigelsesfrekvens for de 20-64-
årige på 80 pct. i 2020. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark for de 20-64-årige var 76,9
pct. i 2017, ca. 4,5 pct.-point højere end gennemsnittet for EU. Det er især en væsentligt
højere beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder, der trækker den danske beskæftigelses-
frekvens op i forhold til EU-gennemsnittet,
jf. figur 4.1.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
22
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0023.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.1
Beskæftigelsesfrekvens i Danmark og EU for
20-64-årige mænd og kvinder
Pct. af befolkningen
90
Pct. af befolkningen
90
Figur 4.2
Beskæftigelsesfrekvens frem mod 2020, 20-
64-årige
Pct. af befolkningen
80
Pct. af befolkningen
80
80
80
79
79
78
78
70
70
77
77
60
60
76
76
50
95 97 99
DK - i alt
EU15 - i alt
01
03
05 07 09
DK - mænd
EU15 - mænd
11
13 15 17
DK - kvinder
50
75
2017
2018
2019
2020
Faktiske skøn
Strukturelle skøn
75
EU15 - kvinder
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er i figur 4.1 baseret på EU’s Labour Force Survey, der svarer til den danske ar-
bejdskraftsundersøgelse. Der er databrud i serierne for Danmark i 2016 og 2017. Databruddet betyder, at be-
skæftigelsesfrekvensen er overvurderet i 2016.
Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den skønnede udvikling i beskæftigelsen fra 2017 til 2020 svarer til en stigning i beskæf-
tigelsesfrekvensen for de 20-64-årige på ca. 2,4 pct.-point. Det faktiske skøn for beskæf-
tigelsesfrekvensen i 2020 er således beregnet til 79,3 pct., mens den strukturelle beskæf-
tigelsesfrekvens – i fravær af yderligere tiltag – på nuværende tidspunkt skønnes til ca.
78,3 pct.,
jf. figur 4.2.
Skønnet for den faktiske beskæftigelsesfrekvens er godt 0,4 pct.-point lavere i 2020 end
vurderet i Danmarks Nationale Reformprogram 2018. Den lavere skønnede beskæftigel-
sesfrekvens skyldes primært et fald i beskæftigelsesfrekvensen som opgjort i Arbejds-
kraftundersøgelsen fra 2016 til 2017, hvilket slår igennem på niveauet i den fremskrevne
beskæftigelsesfrekvens. Forventningen til konjunkturerne er derimod tiltaget siden ud-
arbejdelsen af Danmarks Nationale Reformprogram 2018, hvilket isoleret set trækker
beskæftigelsesfrekvensen op.
Danmarks Statistik oplyser, at der er databrud i Arbejdskraftsundersøgelsen i både 2016
og 2017, og at særligt oplysninger for 2016 er forbundet med usikkerhed. Udviklingen de
seneste år skal derfor tolkes med varsomhed.
Regeringen har en målsætning om at gennemføre reformer og nye initiativer, som øger
beskæftigelsen med 55-60.000 fuldtidspersoner og løfter velstanden med 80 mia. kr.
(målt ved strukturel BNP) frem mod 2025. En indfrielse af regeringens vækstmålsæt-
ning vil kunne forlænge det igangværende opsving og bidrage til en holdbar beskæftigel-
sesfremgang, der modvirker dannelsen af flaskehalse og pres på arbejdsmarkedet gene-
relt.
23
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0024.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Siden offentliggørelsen af Danmarks Nationale Reformprogram 2018 er der gennemført
en række initiativer, som påvirker udsigten til en øget beskæftigelse. Primært i forbin-
delse med
Finanslov 2019
er der indgået aftaler, som samlet set øger den strukturelle
beskæftigelse. Det dækker blandt andet over ny seniorpræmie, øget fribeløb til SU-
modtagere samt skatte- og afgiftslettelser. For yderligere om reformeffekter henvises til
Finansministeriets
Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, novem-
ber 2018.
Et mere enkelt og fremtidssikret beskæftigelsessystem
Den danske model sikrer et fleksibelt, effektivt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked. I
december 2018 var der ifølge Danmarks Statistik 2.767.400 beskæftigede lønmodtagere
– det er det højeste niveau nogensinde. For at fastholde den gunstige situation har rege-
ringen gennemført en række initiativer, der fremtidssikrer arbejdsmarkedet og skaber et
mere enkelt og moderne beskæftigelsessystem:
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
I august 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om en gennemgribende forenkling
af den aktive beskæftigelsesindsats. Aftalen betyder, at kommunerne får langt større fri-
hed til at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte lediges behov. Samtidig slipper virk-
somhederne for en række tidskrævende registreringer, ligesom ledige skal mødes med
fair krav, forståelige regler og blandt andet slippe for rigide krav om jobsøgning. Har
man fx et job på hånden, skal man ikke længere søge job.
Disruptionrådet
Disruptionrådet har på otte møder i 2017-2018 drøftet, hvordan virksomheder, borgere
og arbejdsmarkedet rustes til at udnytte mulighederne ved den teknologiske udvikling
og globaliseringen. Dette har blandt andet bidraget til, at fagforeningen 3F og rengø-
ringsplatformen Hilfr i april 2018 tegnede den første overenskomst nogensinde for en
digital platform. Arbejdet har desuden bidraget til, at regeringen i maj 2018 indgik en
politisk aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platforms-
økonomien.
Disruptionrådet har afsluttet sit arbejde i februar 2019 med en opsamlingsrapport, der
blandt andet beskriver regeringens initiativer.
Overgangsordning for supplerende dagpenge gøres permanent
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i december 2018 et lovforslag, som gør overgangs-
ordningen for supplerende dagpenge permanent. Det betyder, at borgere, der har op-
brugt retten til supplerende dagpenge, ikke mister en hel måneds dagpenge, hvis de ar-
bejder blot en enkelt dag.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
24
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0025.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Ny seniortænketank
Regeringen nedsatte i sommeren 2018 en tænketank, der skal bidrage til et bedre ar-
bejdsliv for seniorer og derved få flere til at udskyde pensionen. Frem til sommeren 2019
skal tænketanken indsamle viden om, hvad der får seniorer til at blive længere i arbejde,
og hvordan beskæftigelsesindsatsen kan få flere ledige seniorer i arbejde.
Anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø
Regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø afsluttede sit arbejde i efteråret 2018 med
at pege på 18 anbefalinger, der har det til fælles, at arbejdsmiljøindsatsen i højere grad
skal tage udgangspunkt i de enkelte arbejdspladser. Et forbedret arbejdsmiljø forebyg-
ger fysisk og psykisk overbelastning og bidrager til længere arbejdsliv. Anbefalingerne
vil ligge til grund for politiske drøftelser om en ny arbejdsmiljøindsats.
Præcisering af reglerne om førtidspension og ressourceforløb
I maj 2018 vedtog et bredt flertal i Folketinget et lovforslag, der præciserer reglerne om
førtidspension og ressourceforløb. Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i
nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i
ressourceforløb. Det er også gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte res-
sourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forvent-
ning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen.
Initiativer for personer på kanten af arbejdsmarkedet
Ledigheden var ifølge Danmarks Statistik på 3,7 pct. i januar 2019. Det er regeringens
mål, at alle kommer med og bliver en del af arbejdsmarkedet. Regeringen har derfor
gennemført en række initiativer for at flytte flere fra offentlig forsørgelse til beskæftigel-
se:
Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse
Regeringen har i 2018 sat øget fokus på at styrke uddannelse og beskæftigelse for men-
nesker med handicap. Som led heri er der med satspuljen for 2019 afsat 128,4 mio. kr. i
perioden 2019-2022 til en række forskellige indsatser på området. Indsatserne fokuserer
blandt andet på smidigere overgange fra uddannelse til job, en målrettet indsats for at få
flere i job, bedre uddannelsesmuligheder og mere viden om handicap.
Delaftale om at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomheder
Forligspartierne bag beskæftigelsesreformen blev i efteråret 2018 enige om at ompriori-
tere 100 mio. kr. til en række initiativer, der skal opkvalificere ledige og sikre kvalificeret
arbejdskraft til virksomheder. Formålet er blandt andet at forbedre jobcentrenes service
og hjælp til virksomheder med mangel på arbejdskraft, give jobparate kontanthjælps-
modtagere en tidlig og jobrettet indsats med en fast sagsbehandler og en forbedret ind-
sats for ledige, der mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder.
25
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0026.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt flygtninge og indvandrere
Danmark ønsker at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt indvandrere og flygtninge, og
regeringen har taget en række initiativer for at bidrage hertil:
Status for integrationsgrunduddannelsen (IGU)
Som led i en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration blev integrationsgrundud-
dannelsen (IGU) oprettet i 2016 med det formål at tilbyde praktisk arbejdserfaring og
opkvalificering til flygtninge, hvis kvalifikationer endnu ikke kan oppebære et job på or-
dinære løn- og ansættelsesvilkår. Der er i januar 2019 registreret 1.890 IGU-forløb.
Evalueringen af integrationsgrunduddannelsen offentliggjort i juni 2018 viser tilfreds-
hed blandt kommuner og virksomheder med ordningen, og at IGU’en bidrager til flygt-
ninges faglige, sociale og sproglige kompetencer. Regeringen og arbejdsmarkedets par-
ter blev i februar 2019 enige om at forlænge ordningen til den 30. juni 2022.
Flere indvandrerkvinder skal i job
Med satspuljeaftalen for 2019 afsættes 95 mio. kr. i perioden 2019-2022 til en målrettet
kommunal indsats for at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse. Ind-
satsen skal blandt andet fokusere på uddannelse og andre former for opkvalificering
som supplement til virksomhedsrettet indsats.
Danmarks implementering af EU-ungegarantien
I Danmark skal alle ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse
have et aktivt tilbud senest efter en måneds ledighed. Tilbuddet skal være uddannelses-
rettet og indsatsen skal fortsætte kontinuerligt, indtil den unge kan påbegynde og gen-
nemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Indsatsen kan fx bestå af læse-, skrive- og
regnekurser, brobygningsforløb på erhvervsskoler, virksomhedspraktik, løntilskud eller
mentorstøtte. Udover at Danmark i forvejen opfylder EU-ungegarantien, har regeringen
taget en række initiativer til at få flere unge ud på arbejdsmarkedet.
Nyt ungeudspil
I december 2018 fremlagde regeringen blandt andet et udspil, der skal løfte unge væk
fra uddannelseshjælp og over i uddannelse eller job. Med udspillet lægger regeringen
blandt andet op til at give kommunerne bedre muligheder for at give de unge en jobret-
tet indsats – frem for en indsats, der er entydigt rettet mod uddannelse. Det skal få de
unge ud på arbejdsmarkedet, så de på sigt kan blive bedre rustet til at komme i uddan-
nelse. Samtidig skal kommuner, der fastholder flere unge i uddannelse, belønnes med en
kontant bonus.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
26
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0027.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet
Danmark har stort fokus på integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet. Den tidli-
ge og aktive beskæftigelsesindsats betyder, at Danmark har forholdsmæssigt få langtids-
ledige: 1,3 pct. i Danmark imod 3,4 pct. i EU28 (data fra Eurostat for 2017). Blandt initi-
ativerne til integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet er initiativet ”Flere skal
med II”.
Flere skal med II
Med satspuljen for 2017 blev ”Flere skal med” oprettet for at få afklaret et videre forløb
for de svageste modtagere i kontanthjælpssystemet og via en håndholdt virksomhedsret-
tet indsats hjælpe målgruppen tættere på arbejdsmarkedet.
Satspuljen for 2018 afsatte 87,5 mio. kr. til at udbrede indsatsen via ”Flere skal med II”,
og via omprioritering mellem puljer i 2018 samt med satspuljen for 2019 blev der afsat
yderligere 109,1 mio. kr. til samme formål.
Analyser på beskæftigelsesområdet
Siden offentliggørelsen af Danmarks Nationale Reformprogram 2018 har Beskæftigel-
sesministeriet offentliggjort en række effektanalyser på beskæftigelsesområdet, herun-
der en ny rekrutteringsanalyse.
Ny rekrutteringsanalyse
I december 2018 udkom den første af en række løbende analyser om virksomheders
rekrutteringssituation. Undersøgelsens resultater belyser omfanget og karakteren af
virksomhedernes rekrutteringsudfordringer, herunder blandt andet, at 23 pct. af virk-
somhedernes rekrutteringsforsøg i 4. kvartal 2018 var forgæves, hvilket svarer til 66.700
forgæves rekrutteringer på landsplan. Analysens resultater viser endvidere, at gennem-
snitligt halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringsforsøg endte med, at stil-
lingen ikke blev besat, mens halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringsforsøg
blev besat med en anden profil end efterspurgt.
4.2 De nationale mål for forskning og udvikling
Regeringen har videreført målet om, at det offentlige forskningsbudget skal udgøre
mindst 1 pct. af BNP. Dertil kommer markante private investeringer i forskning og ud-
vikling. Danmark er blandt de højst rangerende lande i internationale sammenligninger
af landes investeringer i udført forskning og udvikling,
jf. fx Forsknings- og Uddannel-
sespolitisk Redegørelse 2018.
Samlet set blev der udført forskning og udvikling for ca.
66 mia. kr. i 2017. Heraf blev ca. 2/3 udført af erhvervslivet, mens den resterende 1/3
blev udført af det offentlige,
jf. figur 4.3.
27
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0028.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.3
Private og offentligt udførte investeringer i forskning og udvikling
Pct. af BNP
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Pct. af BNP
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Erhvervslivet
Den offentlige sektor
I alt
Anm.: 2017 er foreløbige tal. Tallene i figuren er opgjort efter, hvor forskningen er udført, der vil således være forsk-
ning og udvikling udført i den offentlige sektor, der vil være finansieret af private midler, og modsat.
Kilde: Danmarks Statistik.
De samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling er steget fra 1,89
pct. af BNP i 1997 til 3,05 pct. af BNP i 2017. I 2017 udgjorde den private udførte forsk-
ning og udvikling 1,97 pct. af BNP, mens den offentlige udførte forskning og udvikling
udgjorde 1,08 pct. af BNP. Danmarks investeringer i forskning og udvikling ligger der-
med på niveau med Europa 2020 målsætningen om 3 pct. af BNP.
Regeringen udgav i december 2017 sin forsknings-og innovationspolitiske strategi
Danmark – klar til fremtiden.
Her formulerede regeringen to overordnede mål for
fremtidens forskning og innovation: 1. Dansk forskning skal være af højeste internatio-
nale kvalitet og 2. Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet.
Målet om dansk forskning af højeste internationale kvalitet
Det er regeringens ambition, at hele bredden i dansk forskning skal være af høj interna-
tional kvalitet, samt at de bedste af vores forskere og universiteter skal udføre forskning
i en kvalitet, der kan måle sig med de allerbedste i verden. Blandt initiativerne til at un-
derstøtte ambitionerne kan nævnes:
Pionercentre
Regeringen har en ambition om at skabe nogle helt særlige forskningscentre – Pioner-
centre – der med en lang tidshorisont, stor frihed og en ambitiøs økonomisk ramme skal
udføre visionær forskning, som kan skabe fundamentale og forandrende nybrud. Ambi-
tionen er at give særligt udvalgte forskningsledere med stor international erfaring mu-
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
28
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0029.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
lighed for at etablere helt ekstraordinære eliteforskningsmiljøer, som skal kunne måle
sig med verdens bedste forskningsmiljøer. Uddannelses- og Forskningsministeriet er i
god dialog med en række private fonde om den konkrete udformning af centrene. Med
aftale om fordeling af forskningsreserven samt øvrige forskningsprioriteringer i 2019 in-
vesteres 180 mio. kr. i centrene.
Talentfulde forskere skal have attraktive karrieremuligheder
Regeringen har udvidet forskertalentprogrammet Sapere Aude Forskningsleder under
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) for at styrke finansieringsmulighederne for ta-
lentfulde yngre forskere på adjunkt- og lektorniveau samt etableret et nationalt ERC-
støtteprogram, der styrker talentfulde yngre forskeres muligheder for at få bevillinger
fra ERC (European Research Council).
Endvidere vil Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med universiteterne
iværksætte et eftersyn af karrierevejene på de danske universiteter, som skal understøtte
sund karriereudvikling, effektiv talentudnyttelse og høj mobilitet.
Endelig vil Uddannelses- og Forskningsministeriet følge udviklingen i kønsbalancen på
de danske universiteter, drøfte udviklingen med universiteterne og oversende en årlig
orientering til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Målet om at forskningen skal gøre mest mulig gavn
Regeringen ønsker at styrke indsatsen for, at forskningen kan gøre mest mulig gavn i
Danmark, så vi får et højt afkast af de store investeringer på området. Særligt skal Dan-
mark være bedre til at omsætte forskning til innovation og iværksætteri. Regeringen vil
derfor arbejde for, at dansk videnbaseret innovation skaber endnu bedre resultater og
mere værdi i danske virksomheder. Blandt initiativerne, som skal styrke den samfunds-
mæssige gavn af forskning, er følgende:
Internationalt ekspertpanel for videnbaseret innovation i verdensklasse
Regeringen nedsætter et internationalt ekspertpanel, der skal komme med anbefalinger
til udviklingen af den danske indsats for videnbaseret innovation. Ambitionen er, at
Danmark skal være blandt de førende i verden til at omsætte ny viden til innovation.
Ekspertgruppen skal med afsæt i de bedste udenlandske eksempler fremsætte anbefa-
linger til, hvordan Danmarks samlede indsats for videnbaseret innovation kan forbed-
res. Den internationale ekspertgruppe skal se på det samlede videnbaserede innovati-
onssystem i Danmark og på fødekæden fra forskning til innovation og iværksætteri. Pa-
nelets anbefalinger skal på den baggrund adressere, hvordan den offentlige indsats kan
styrkes, herunder blandt andet indsatsen for at skabe 1. videnbaseret teknologisk service
til virksomheder, 2. samarbejde, netværk og matchmaking og 3. videnbaseret iværksæt-
teri.
29
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0030.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Styrket teknologioverførsel
Fra 2013 til 2017 er der etableret knap 80 nye virksomheder på baggrund af aftaler med
universiteterne om overdragelse af teknologi og rettigheder, eller i gennemsnit ca. 16
virksomheder om året. Det er vigtigt, at universiteterne arbejder for at understøtte etab-
leringen af flere nye virksomheder. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor
sammen med Danske Universiteter igangsat et eftersyn af universiteternes teknologi-
overførsel.
Eftersynet omfatter både universiteternes regelgrundlag og praksis med teknologiover-
førsel, herunder mulighederne for at fremme brugen af standardiserede aftalevilkår.
Målet er at skabe lettere adgang for mindre virksomheder og iværksættere til at udnytte
ny viden og teknologi fra universiteterne.
Grand Challenges
Regeringen vil igangsætte Grand Challenges, som er konkurrencer, der skal motivere
forskere, virksomheder og organisationer til at udvikle forskningsbaserede, innovative
løsninger, som kan bidrage til at løse nogle af fremtidens store udfordringer. Regeringen
vil belønne de bedste løsninger med en præmie.
Nationalt center for forskning i nye digitale teknologier
Regeringen har som en del af sin forsknings- og innovationspolitiske strategi samt Stra-
tegi for Danmarks Digitale Vækst foreslået, at der etableres et nyt nationalt center for
forskning i digitale teknologier. Med aftale om fordeling af forskningsreserven samt øv-
rige forskningsprioriteringer i 2019 prioriterer aftalepartierne 100 mio. kr. til aktiviteter
i et nationalt center for forskning i digitale teknologier. Centeret, der etableres på tværs
af forskningsinstitutionerne i Danmark, skal understøtte udviklingen af det digitale fag-
område og bidrage til tværdisciplinær forskning i blandt andet kunstig intelligens, big
data, Internet-of-Things og it-sikkerhed. Forskningen kan inddrage etiske og moralske
aspekter af den nye teknologiske udvikling og brug af kunstig intelligens og big data i en
dansk kontekst.
Evaluering af Danmarks Innovationsfond
Regeringen har nedsat et internationalt ekspertpanel, der skal evaluere Danmarks Inno-
vationsfond. Danmarks Innovationsfond blev etableret i 2014 med det formål at give til-
skud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation,
blandt andet for at øge andelen af innovative virksomheder samt de private virksomhe-
ders investeringer i forskning og udvikling. Evalueringen følger af den politiske aftale
om Danmarks Innovationsfond og skal blandt andet afdække, om fonden lever op til sit
lovbestemte formål og fondens rolle i det samlede forsknings-, udviklings- og innovati-
onssystem. Ekspertpanelets rapport med anbefalinger forventes klar i slutningen af fe-
bruar 2019.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
30
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0031.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Etablering af Forum for Forskningsfinansiering
Regeringen har nedsat et Forum for Forskningsfinansiering med repræsentanter for pri-
vate og offentlige fonde samt universiteterne, der skal styrke samarbejde, koordinering
og arbejdsdeling mellem aktørerne. Forummet skal overordnet understøtte, at der ska-
bes mest mulig kvalitet og effekt af de mange midler, der investeres i forskning og inno-
vation på de danske universiteter. Forummet skal drøfte tematikker, herunder udfor-
dringer og forbedringspotentialer, hvor samspillet mellem den offentligt finansierede
forskning, universiteterne og de private fondes forskningsfinansiering er af særlig be-
tydning. En udfordring, som skal drøftes, er spørgsmålet om de indirekte omkostninger
knyttet til eksternt finansierede forskningsprojekter. Forummet skal med afsæt i en in-
ternational kortlægning identificere og drøfte modeller til en bæredygtig håndtering af
indirekte omkostninger.
4.3 Det nationale mål for klima og energi
Danmark er blandt andet omfattet af følgende bindende nationale mål fastsat i EU på
klima- og energiområdet i 2020:
En række årlige forpligtelser i perioden 2013-2020 for ikke-kvotebelagte ud-
ledninger af drivhusgasser
1
. Målet skærpes frem mod 2020, hvor Danmarks
udledning skal være reduceret med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005.
Andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug skal øges til at
udgøre 30 pct. i 2020 - en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005.
10 pct. af energiforbruget i transport (anvendt på vej og bane) i 2020 skal ud-
gøres af vedvarende energi.
Regeringen har dertil i EU påtaget sig et reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sekto-
rer på 39 pct. i 2030 i forhold til 2005.
Regeringens energi- og klimapolitik
Regeringen arbejder aktivt for, at Danmark bliver klimaneutralt
2
senest i 2050. I energi-
aftalen fra 2018 har aftaleparterne afsat finansiering, der anviser vejen til, at ca. 55 pct.
af det danske energibehov i 2030 bliver dækket af vedvarende energi (VE). Regeringen
fremlagde ligeledes i oktober 2018 et klima- og luftudspil, som indeholder en lang række
initiativer, der har fokus på at opfylde Danmarks reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte
sektorer. Med udspillet er der lagt en samlet plan for målopfyldelsen med bidrag fra bå-
de konkrete initiativer på kort sigt, langsigtede mål og en styrket forskningsindsats.
1
De ikke-kvoteomfattede udledninger omfatter primært udledningerne fra transport, landbrug og individuel op-
varmning.
2
Klimaneutralitet betegnes også netto-nuludledning.
31
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0032.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Samlet set bidrager energiaftalen og regeringens klima- og luftudspil i kombination med
den historiske klima- og energipolitiske indsats til, at Danmark er godt på vej i forhold
til at nå de forskellige klimapolitiske mål, som skal opfyldes frem mod 2030.
Rammerne for energisektoren
Omstillingen af energisektoren har stor betydning for den danske klimaindsats. Med
energiaftalen fra 2018 er alle partier i Folketinget enige om en lang række initiativer, der
understøtter og udbygger den danske position på klima- og energiområdet samt under-
støtter EU-målsætningerne. Aftalen sikrer en fortsat omstilling af energisektoren og in-
debærer omfattende investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Med aftalen
er der afsat finansiering, der anviser vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030.
Samtidig opnår Danmark med aftalen en VE-andel i elforbruget på over 100 pct., og at
mindst 90 pct. af fjernvarmeforbruget er baseret på andre energiformer end kul, olie og
gas i 2030.
Status for klima- og energipolitiske mål
Danmark har som led i EU’s Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig et mål om at
nedbringe udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold
til niveauet i 2005. Frem mod 2020 er der sat delmål som gradvist skærpes frem mod
slutmålet i 2020. Af hensyn til naturlige udsving i udledningerne kan overopfyldelse fra
et år anvendes til målopfyldelse i et senere år.
I april 2018 udkom Energistyrelsens seneste basisfremskrivning, der indeholder en sta-
tus for fremdriften mod Danmarks nationale 2020-mål fastsat i EU på klima- og energi-
området.
EU-forpligtelsen for ikke-kvoteomfattede sektorer for perioden 2013-2020 forventes op-
fyldt til overmål,
jf. figur 4.4.
Den akkumulerede overopfyldelse skønnes at udgøre ca.
14 mio. ton CO
2
-ækvivalenter i alt for hele forpligtelsesperioden.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
32
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0033.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Figur 4.4
Årlige ikke-kvotebelagte udledninger 2013-2020 og reduktionssti (EU-målsætning)
Mio. ton CO2-ækv
37
Mio. ton CO2-ækv
37
35
35
33
33
31
31
29
2013
2014
2015
Udledning
2016
2017
2018
Reduktionssti
2019
2020
29
Kilde: Energistyrelsen (2018), Basisfremskrivningen 2018.
I forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 har Danmark ligeledes påtaget
sig at øge den andel af det såkaldte udvidede endelige energiforbrug, der stammer fra
vedvarende energikilder til 30 pct. i 2020 fra ca. 16 pct. i 2005. Ifølge den seneste frem-
skrivning forventes målet overopfyldt med en skønnet andel af VE i det endelige energi-
forbrug på omkring 42 pct. i 2020,
jf. figur 4.5.
Figur 4.5
VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug
Pct.
50
Pct.
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
VE-andel
2019
2020
0
EU-mål for VE-andel
Anm.: Den viste fremskrivning af VE-andel stammer fra Basisfremskrivning 2018. Andelen af vedvarende energi i
det udvidede endelige energiforbrug ligger over det fastsatte EU-mål i hele perioden.
Kilde: Energistyrelsen (2018), Basisfremskrivning 2018.
33
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0034.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
EU’s Klima- og Energipakke indeholder også et særskilt mål for anvendelsen af VE i
transportsektoren, hvor Danmark er forpligtet til at opnå en VE-andel i landtransport på
mindst 10 pct. i 2020. Målet gælder kun i 2020, og der er således ingen delmål frem
mod 2020. Energistyrelsen udarbejdede i 2015 en analyse, der konkluderede, at en for-
øgelse af iblandingskravet på det tidspunkt var det mindst omkostningstunge tiltag til at
indfri 2020-målet. Med regeringens klima- og luftudspil foreslås en forhøjelse af kravet
for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel til 8 pct. Biobrændstoffer kan sænke
CO2 -udledningen for både personbiler, busser og anden tung transport i en overgangs-
periode og vil endvidere bidrage til, at Danmark kan opfylde sit EU-mål for vedvarende
energi i transportsektoren i 2020.
I december 2016 blev der vedtaget et dansk iblandingskrav for avancerede biobrænd-
stoffer på 0,9 pct. gældende fra 2020. Dette er højere end EU’s krav om 0,5 pct. avance-
rede biobrændstoffer 2020.
EU-mål for 2030
EU’s stats- og regeringschefer vedtog i oktober 2014 de overordnede rammer for EU’s
klima- og energipolitik frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt ele-
ment et bindende mål om intern reduktion af EU’s drivhusgasudledninger på mindst 40
pct. i 2030 i forhold til 1990. For at nå dette mål skal sektorerne omfattet af EU’s kvote-
handelssystem reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sek-
torerne udenfor EU’s kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i
2030 i forhold til 2005.
I 2018 vedtog EU-Parlamentet og Rådet et mål om, at EU i 2030 skal dække 32 pct. af
sit energiforbrug med vedvarende energikilder. Derudover blev der vedtaget et ikke-
bindende mål på 32,5 pct., hvor EU forpligter sig til at reducere energiforbruget i 2030.
Der er indgået aftaler vedrørende EU’s kvotehandelsdirektiv og om fordelingen af ind-
satsen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Aftalerne vil sætte rammer for EU og Danmarks
klimaindsats i perioden 2021-2030. I revisionen af kvotehandelsdirektivet er det lykke-
des at sikre reformer, der forventes at mindske overskuddet af kvoter. Dette forventes at
kunne bidrage til en højere pris på at udlede CO
2
og dermed en mere markedsbaseret
grøn omstilling.
I aftalen om fordelingen af indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer har Danmark fået
et nationalt bindende 2030-reduktionsmål på 39 pct. i forhold til 2005. Danmark har,
pga. sit høje reduktionsmål og landbrugets betydning, opnået adgang til at anvende for-
skellige fleksibilitetsmekanismer til at dække en del af det danske reduktionsbehov.
Fleksibilitetsmekanismerne skal bidrage til at sikre, at reduktioner kan foretages der,
hvor de er mest omkostningseffektive. Samtidig bidrager de til, at der tages hensyn til
erhvervets konkurrenceevne.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
34
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0035.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.4 Det nationale mål for uddannelse
Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-
strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge
andelen af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannel-
se, til mindst 40 pct. i 2020.
I 2017 var uddannelsesfrafaldet for 18-24-årige 8,8 pct., mens 48,8 pct. af 30-34-årige
havde gennemført en videregående uddannelse. Dermed er de overordnede EU-mål nå-
et.
Regeringen har på uddannelsesområdet gennemført en række initiativer, som skal styr-
ke kvaliteten af de danske uddannelser. Disse initiativer beskrives i de følgende afsnit.
Folkeskolen
Regeringen præsenterede i september 2018 et udspil med justeringer af folkeskolere-
formen. Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014.
Med folkeskolereformen blev der indført en længere og mere varieret skoledag med flere
fagtimer og tid til understøttende undervisning, nye krav om samarbejde med omverde-
nen gennem åben skole, bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, et kompetenceløft af
lærere, pædagoger og skoleledere samt en række regelforenklinger.
Folkeskolereformen følges gennem et omfattende følgeforskningsprogram. Efter fire et
halvt år viser følgeforskningen, at langt de fleste elever trives, og at elever og forældre er
glade for den danske folkeskole. Statusredegørelsen for folkeskolen for 2017/2018 viser
imidlertid også, at der ikke har været markant fremgang i elevernes faglige niveau eller
trivsel, hvorfor folkeskolen endnu ikke er i mål i forhold til at nå reformens målsætnin-
ger.
Den 30. januar 2019 indgik regeringen derfor en aftale med Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk folkeparti om en række justeringer af folke-
skolen. Justeringerne omfatter afkortning af skoleugen for børnehaveklasse til 3. klasse
med 90 timer årligt pr. klassetrin. Der gives desuden mulighed for at konvertere under-
støttende undervisning med op til to timer i 4. til 9. klasse til andre aktiviteter på skolen.
Der tilføres desuden 90 timers undervisning i tysk eller fransk (5. kl.), billedkunst (6.
kl.) og historie (9. kl.). Endelig er der aftalt et generelt kvalitetsløft af den understøtten-
de undervisning.
I 2017 blev der gennemført en lempelse af bindingerne i Fælles Mål (mål for fagene),
hvor de 3170 underliggende færdigheds- og vidensmål blev vejledende, mens de over-
ordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, fortsat er bindende. Hermed fik
lærerne en øget frihed til lokalt at tilrettelægge undervisningen. Der har efterfølgende
været fokus på at implementere disse lempelser blandt andet ved anbefalinger fra en
rådgivningsgruppe, dialogmøder mv. Det er sket i samarbejde med parterne på området.
35
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0036.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Praksisfagligheden i folkeskolen er blevet styrket i 2018, så eleverne fremover skal have
et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse, som de skal til prøve i, de får krav på at
komme i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, og samarbejdet mellem folkeskolerne og er-
hvervsskolerne er blevet styrket.
Som følge af aftalen om initiativer for Danmarks digitale vækst fra februar 2018 er der
igangsat et forsøgsprogram for obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen i perioden
2018-2021. I marts 2018 lancerede regeringen endvidere en national naturvidenskabs-
strategi, som skal styrke naturvidenskabsfagene i grundskolen og på ungdomsuddannel-
serne og bidrage til at skabe større interesse for naturvidenskab blandt børn og unge.
For at sikre at elever, der starter i 1. klasse, har tilstrækkelige sproglige kompetencer til
at kunne følge med i undervisningen, blev det i foråret 2018 besluttet at indføre sprog-
prøver og intensiv støtte i børnehaveklasser på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne
er bosat i et udsat boligområde.
Det forberedende område
Et samlet dansk folketing vedtog i 2017 en reform af det forberedende område. Initiati-
verne i reformen skal styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsud-
dannelse efter grundskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at der kommer en ny forbe-
redende grunduddannelse (FGU), som skal ruste denne gruppe af unge til en ungdoms-
uddannelse eller et job. Grundet kompleksiteten af opgaven, er der dog pt. en vis forsin-
kelse i implementeringsprocessen, blandt andet hvad angår institutionsoprettelse og
medarbejderoverdragelse.
Erhvervsuddannelser
Reformen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, der trådte i kraft fra skole-
året august 2015, havde som målsætning, at flere skulle vælge en erhvervsuddannelse
direkte efter 9. eller 10. klasse. Det er målet, at 25 pct. vælger en erhvervsuddannelse i
2020, og at 30 pct. vælger en i 2025.
Erhvervsuddannelserne kan i dag kombineres med en eksamen på gymnasialt niveau,
kaldet EUX, hvorved eleven opnår både en praktisk arbejdsmarkedskompetence og en
generel studiekompetence. Tiltagene har medført, at flere elever vælger en erhvervsud-
dannelse, ofte med kombinationen EUX.
I fortsættelse af reformen indgik et bredt flertal af Folketingets partier i november 2018
en aftale, der skal øge tilgangen til og fuldførelsen af erhvervsuddannelserne, hvilket og-
så omfatter en styrket indsats i grundskolen. Med aftalen blev der ligeledes sat fokus på
at sikre et mere sammenhængende uddannelsesforløb samt et mere attraktivt undervis-
ningsmiljø.
Som led i aftalen blev der endvidere indført et praktikpladstilsagn, som er en hensigts-
erklæring fra virksomheden om, at virksomheden har intention om at ansætte den unge
i en uddannelsesaftale på et senere tidspunkt.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
36
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0037.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
I forbindelse med trepartsaftalen fra august 2016 blev der oprettet en række fordelsud-
dannelser, hvor eleverne fik særligt gode muligheder for at indgå en uddannelsesaftale i
forbindelse med deres erhvervsuddannelse. Endvidere er regeringen og arbejdsmarke-
dets parter enige om at styrke virksomhedernes incitament til at oprette flere praktik-
pladser til unge i erhvervsuddannelse ved at indføre en bonus til de virksomheder, der
ansætter flere elever, finansieret ved en ekstrabetaling fra de virksomheder, der ikke an-
sætter elever.
Initiativerne har medvirket til, at flere unge får en uddannelsesaftale i forbindelse med
deres erhvervsuddannelse. Frafaldet på erhvervsuddannelserne forventes derfor at falde
i de kommende år, fordi der i dag stilles krav til elevernes grundlæggende skoleuddan-
nelse, og fordi der er fokus på at sikre tilstrækkelige praktikpladser.
Målsætningen fra trepartsaftalen fra august 2016 om 2.100 flere praktikpladser i 2018 i
forhold til 2016 er opfyldt. Ifølge tal fra december 2018 er der i alt skabt 2.800 flere
praktikpladser i hele 2018.
De gymnasiale uddannelser
Den nye gymnasiereform, trådte i kraft for skoleåret 2017/18. Med reformen er der øget
fokus på, at flere elever i gymnasiet vælger naturvidenskabelige studieretninger. Dette
bakkes op af regeringens nationale naturvidenskabsstrategi, som blev lanceret i 2018.
Målet med strategien er, at flere børn og unge får øjnene op for mulighederne inden for
fag som matematik, biologi, fysik og kemi – og et vigtigt element er at styrke lærernes
kompetencer i forhold til undervisningen og skabe bedre vilkår for talentfulde elever in-
den for de naturvidenskabelige fag.
Der er tilknyttet et følgeforskningsprogram til reformen, som følger og evaluerer gymna-
siereformens fremdrift og resultater i perioden 2017-2021. Følgeforskningen sætter
hvert år fokus på et særligt tema fra reformen, som i 2018 indeholdt de første erfaringer
med det nye grundforløb på hhx, htx og stx, hvor eleverne præsenteres for flere forskel-
lige studieretninger, inden de træffer deres endelige valg.
Voksen- og efteruddannelsesområdet
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017 en trepartsaftale, der har
til formål at styrke voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet markant.
Med aftalen er der blandt andet afsat omkring 400 mio. kr. til en omstillingsfond mål-
rettet gruppen af ufaglærte og faglærte i beskæftigelse. Formålet er, at give gruppen mu-
ligheden for gratis videreuddannelse og få et kvalifikationsløft. Der er initiativer for i alt
2,5 mia. kr. i aftalen, som løber over en periode på fire år. Der bliver gjort status ved ud-
gangen af perioden.
37
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0038.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
De videregående uddannelser
Regeringen har gennemført en række initiativer på området for videregående uddannel-
ser, som blandt andet omfatter:
Fleksible uddannelser
Regeringen præsenterede i september 2018 udspillet
Fleksible universitetsuddannelser
til fremtiden.
Udspillet blev i december 2018 fulgt op af
Aftale om mere fleksible univer-
sitetsuddannelser,
der er indgået med alle Folketingets partier.
Som supplement til de toårige kandidatuddannelser etableres en ny type:
etårige aka-
demiske overbygningsuddannelser.
Uddannelserne skal kunne følges enten som ordi-
nære heltidsuddannelser eller tilrettelægges på deltid.
Ydermere forlænges akademiske
bachelorers retskrav
på at kunne fortsætte på en kan-
didatuddannelse forlænges således, at bachelorerne har bedre mulighed for at søge be-
skæftigelse efter bacheloruddannelsen.
Regeringen har ligeledes besluttet at etablere et
nationalt kompetencepanel,
som skal
rådgive uddannelses-og forskningsministeren og de videregående uddannelsesinstituti-
oner om efterspørgsel efter kompetencer og om udviklingstendenser i forhold til uddan-
nelse og arbejdsmarkedet.
Disruptionrådet
Som led i Disruptionrådets arbejde med
fremtidens kompetencer
lanceres en række nye
initiativer ift. de videregående uddannelser.
Der er lanceret
et talentudspil
på de videregående uddannelser, der skal styrke talent-
kulturen på tværs af de videregående uddannelser. Fra 2019 bliver der igangsat konkrete
indsatser, hvor de mest talentfulde studerende udfordres gennem ambitiøse talentforløb
med tilknytning til de bedste forskningsmiljøer i verden. Samtidig skal de videregående
uddannelsesinstitutioner have friere rammer for udvikling af talent og mere viden om,
hvad der virker i talentindsatsen.
Derudover afsættes ekstra midler til
digital kompetenceudvikling
på de videregående
uddannelser samt et styrket videngrundlag om de videregående uddannelsesinstitutio-
ners arbejde med at integrere digitale kompetencer i alle uddannelser.
Ny teknologipagt
Regeringen igangsatte i april 2018 en
Teknologipagt,
hvor et tæt samarbejde med er-
hvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal løfte arbejdsstyrkens færdigheder og spore
flere unge ind på uddannelser inden for det digitale og teknologiske område. Målet er at
20 pct. flere skal gennemføre henholdsvis en faglært eller en videregående uddannelse
over de næste 10 år inden for de såkaldte STEM-områder (Science, Technology, Engine-
ering and Math).
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
38
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0039.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Styrket vejledningsindsats
En række vejledningscentre er pr. 1. august 2018 blevet samlet i én institution, Studie-
valg Danmark. Formålet med den nye struktur er blandt andet at skabe bedre rammer
for vejledning på et højt fagligt niveau af mere end 250.000 unge på tværs af landet og
understøtte et godt match mellem ansøger og uddannelse.
4.5 Det nationale mål for social inklusion
Under Europa 2020-strategien har regeringen sat et nationalt mål om, at flere personer
skal ud af social eksklusion og være en del af arbejdsfælleskabet. Parallelt hermed er der
fastsat 10 konkrete mål for social mobilitet, som der årligt gøres status for i Socialpoli-
tisk Redegørelse. Med målene tydeliggør regeringen, at det er vigtigt, at flere skal være
en del af arbejdsfællesskabet, og at færre skal være socialt udsatte. Målene sætter ret-
ning for socialpolitikken og opgøres både på nationalt niveau og kommuneopdelt, hvor
det er muligt.
Udviklingen i det danske 2020 mål
Som led i Europa 2020-strategiens mål om, at færre europæere skal leve i fattigdom og
social eksklusion, har den danske regering sat et nationalt mål om, at antallet af perso-
ner i danske husstande med meget lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal reduceres med
22.000 frem mod 2020.
I 2017 var der ifølge Eurostat ca. 409.000 personer i husstande med meget lav beskæfti-
gelsesgrad i Danmark. Det er et fald på ca. 26.000 personer siden 2016. Dermed fort-
sætter faldet fra de foregående år, og antallet af personer i LWI-husstande er faldet med
86.000 personer siden 2014,
jf. figur 4.6.
Figur 4.6
Antallet af personer i LVW-husstande
1.000 personer
600
500
400
300
200
100
0
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
1.000 personer
600
500
400
300
200
100
0
Anm.: LWI-husstande er defineret som husstande, hvor den gennemsnitlige beskæftigelse for personer mellem 18
og 59 år (ekskl. studerende under 25 år) er mindre end 20 pct. set over et kalenderår.
Kilde: Eurostat.
39
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0040.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Siden første kvartal 2013 er beskæftigelsen steget med 226.000 personer. Beskæftigel-
sesvæksten forventes at fortsætte, men i et lidt lavere tempo. Fra en skønnet vækst i den
samlede beskæftigelse på 50.000 personer i 2018, forventes den at stige yderligere med
33.000 personer i 2019,
jf. Økonomisk Redegørelse, december 2018.
Baseline for EU-landenes 2020-målsætning på det sociale område er 2008. I Danmark
var antallet af personer i LWI-husstande 347.000 personer i 2008, hvilket var et histo-
risk lavt niveau,
jf. figur 4.6.
Mellem 2008 og 2014 var der en stigning i antallet af per-
soner i LWI-husstande, grundet det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 og den efter-
følgende periode med svag økonomisk vækst og lavere beskæftigelse.
LWI-hustande omfatter både studerende over 24 år og førtidspensionister med social
pension, hvilket medvirker til at forklare det relativt høje niveau for antallet af personer
i danske husstande med meget lav beskæftigelsesgrad.
Siden 2008 har der været en betydelig tilgang af studerende til de videregående uddan-
nelser, som ofte indgår i LWI-gruppen, fordi studerende i Danmark typisk bor i selv-
stændige husstande. I 2017 var der således knap 14.000 flere 25-29 årige studerende på
de videregående uddannelser end i 2008. Derfor ligger antallet af personer i LWI-
hustande i 2017 stadig ca. 62.000 personer over niveauet fra 2008, til trods for væsent-
lige forbedringer de seneste år. De senere års reformer af blandt andet førtidspension,
kontanthjælps-, sygedagpenge- og dagpengesystemet har skabt rammerne for, at flere
kan blive en aktiv del af arbejdsmarkedet. Det er således også i høj grad de reformer og
initiativer, der er redegjort for i afsnit 4.1, der har påvirket antallet af personer i LWI-
hustande.
Sideløbende med, at de økonomiske incitamenter til at arbejde er forstærket, er der fo-
kus på indsatser, der skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på ar-
bejdsmarkedet.
Udvikling i de 10 mål for social mobilitet
Regeringen har siden 2016 årligt fulgt op på udviklingen i de 10 mål for social mobilitet i
Socialpolitisk Redegørelse.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
40
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0041.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.1
Regeringens 10 mål for social mobilitet
Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet
1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres
2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse
4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse
5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse
Færre skal være socialt udsatte
6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet
7. Færre skal være hjemløse
8. Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen
9. Større effekt af alkoholbehandlingen
10. Flere udenfor arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats
Den seneste årlige opgørelse fra december 2018 viser, at der er en fremgang i fire af re-
geringens 10 mål, men tilbagegang på to. De resterende fire mål er enten status quo, el-
ler der mangler nye data for at opdatere målet.
Overordnet ser udviklingen således ud til at gå i den rigtige retning, selvom der kun er
tale om mindre fremskridt fra år til år:
Kriminaliteten blandt udsatte børn og unge er faldende (mål 6). I 2016 havde 7
pct. blandt udsatte unge i 15-17-års alderen modtaget en fældende strafferetlig
afgørelse, mens det var 9 pct. for samme aldersgruppe i 2014.
Der er tegn på, at stofmisbrugs- og alkoholbehandlingen er blevet lidt bedre
(mål 8 og 9). I 2016 afsluttede 46 pct. deres behandlingsforløb for stofmisbrug
som enten stoffrie eller med et reduceret eller stabiliseret misbrug. Det er en
stigning på 1 pct.-point i forhold til 2014.
Der er fremgang i målet om, at flere uden for arbejdsmarkedet skal deltage i
den frivillige indsats (mål 10). Siden 2012 er andelen af personer uden for ar-
bejdsfællesskabet, som er en del af den frivillige indsats, steget fra 26 pct. til 30
pct. i 2017.
Der er en mindre tilbagegang i målet om, at flere udsatte unge skal gennemføre
en ungdomsuddannelse (mål 2). Andelen af de 18-21-årige, der er i gang med
eller har gennemført en ungdomsuddannelse, er faldet fra 51 pct. i 2014 til 47
pct. i 2016. Det hænger blandt andet sammen med, at færre udsatte unge påbe-
gynder en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket kan skyldes ændrede adgangskrav
til erhvervsuddannelserne i 2015. Det er således muligt, at en del af de udsatte
unge i stedet er startet på en forberedende uddannelse.
41
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0042.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Tal for udviklingen i antallet af hjemløse (mål 7) viser også, at antallet af hjem-
løse i Danmark er steget fra omkring 6.100 personer i 2015 til ca. 6.600 perso-
ner i 2017.
Formålsparagraf om inklusion af udsatte voksne
Serviceloven indeholder de overordnede regler om den hjælp og støtte, som ydes til bor-
gere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Implementeringen af de
sociale indsatser ligger primært i de 98 kommuner. De har, under denne lovgivnings-
mæssige ramme, relativt stor frihed til at tilpasse valg af metoder til lokale forhold.
I 2018 trådte en ny formålsbestemmelse angående sociale indsatser til udsatte voksne i
kraft. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at sikre, at den enkelte borger får
en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov.
Indsatsen skal blandt andet lægge øget vægt på at fremme inklusion i samfundet, her-
under medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæfti-
gelse og sociale relationer.
Reformer for bedre social inklusion
Regeringen har i 2018 taget en række konkrete tiltag for at forbedre sociale services så-
som dagtilbud og den sociale indsats for både udsatte børn, unge og voksne og handi-
cappede:
Forbud mod diskrimination af personer med handicap
Danmark har i 2018 vedtaget et lovforslag som indeholder et bredt dækkende forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet. Forbuddet
omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling og gælder på alle områder i sam-
fundet. Loven trådte i kraft 1. juli 2018 og giver effektive håndhævelsesmuligheder ved
overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, idet der er klageadgang til Ligebe-
handlingsnævnet.
Der henvises endvidere til afsnit 4.1 angående beskæftigelsesindsats målrettet personer
med handicap.
Dagtilbud: ”1.000-dages program – en bedre start på livet”
Det er i barnets første 1.000 dage af livet, at grundlæggende kognitive, sociale og ad-
færdsmæssige kompetencer udvikles. Udsathed slår igennem, allerede når børnene er
helt små og går i dagtilbud. Allerede i 3-årsalderen er der en forskel på børns sociale,
sproglige og tidlige matematiske kompetencer svarende til op til to år. Det samme gæl-
der ved skolestart. Derfor vil regeringen sætte ind tidligt. Regeringen har på finansloven
for 2019 for perioden 2019-2022 prioriteret 1 milliard kroner til et løft af de første og
vigtige år hos børn fra sårbare familier.
Midlerne skal udmøntes gennem puljer. Hensigten med puljerne er en bred indsats, der
skal hjælpe de sårbare og udsatte familier og børn i de første 1.000 dage af barnets liv
gennem de tre mest centrale arenaer for det lille barn:
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
42
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0043.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Dagtilbud af høj kvalitet: Formålet er at styrke kvaliteten i daginstitutionernes
indsats for sårbare og udsatte børn i de første 1.000 dage gennem ansættelse af
flere pædagoger og pædagogiske assistenter. Ansøgningspuljen udmøntes i én
ansøgningsrunde i 2019 under forudsætning af, at ansøgningspuljen viderefø-
res i de kommende finansår. De ansøgende projekter skal afspejle bevillingens
profil. Ansøgningspuljens ansøgerkreds er landets kommuner. Ansøgningspul-
jens målgruppe er daginstitutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte
børn. Derudover etableres en tildelingspulje med det formål at styrke trivsel,
udviklings- og læringsmuligheder i de første 1.000 dage for 0-2-årige fra sårba-
re og udsatte familier gennem kompetenceløft af pædagoger og pædagogiske
assistenter i daginstitutioner samt dagplejere, der arbejder med 0-2-årige børn
fra sårbare og udsatte familier.
Hjemme hos familien: Formålet er at bidrage til et løft af indsatsen på små-
børnsområdet i barnets de første 1.000 dage ved, at børn fra sårbare og udsatte
familier opdages og får støtte tidligt i livet. Dette sker gennem systematisk
screening og tidlige familierettede indsatser, herunder dialog og vejledning, i
og uden for hjemmet og som varetages af pædagoger fra dagtilbudsområdet.
Herudover udarbejdes materialer med viden til forældre om barnets udvikling i
de første 1.000 dage. Det indbefatter samtidig inspirationsmateriale mv. til
brug for dialog mellem forældre og dagtilbudspersonale og –ledere om gensidi-
ge forventninger og ansvar. Initiativet indbefatter ligeledes, at dagtilbud under-
støttes i dialog og samarbejde med forældre om sunde madvaner og gode ruti-
ner ved måltidssituationer i familien. Materialet henvender sig særligt til sårba-
re familier.
Sundhedsplejen: 45 mio. kr. til øget sundhedsplejeindsats hos sårbare og ud-
satte familier efter barnets første år og i dagtilbud.
Initiativer målrettet udsatte børn og unge
Med satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 249,3 mio. kr. til et Udviklings- og In-
vesteringsprogram på børne- og ungeområdet, der har til formål at understøtte en mere
videnbaseret og effektfuld socialpolitik på området. Udviklings- og Investeringspro-
grammet skal i sidste ende være med til at sikre, at der udvikles og udbredes sociale ind-
satser, der gør en reel forskel, så udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap
får styrkede muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. I
Udviklings- og Investeringsprogrammets første år vil der indgå i alt fire indsatser: Tre af
indsatserne har fokus på at sikre bedre og mere videnbaserede indsatser målrettet for-
ældrene til både udsatte og anbragte børn og unge samt børn og unge med et handicap.
Den fjerde indsats har fokus på at styrke skolegangen for anbragte børn.
43
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0044.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Styrkelse af kvaliteten af indsatsen i socialpsykiatrien
Mennesker med psykiske vanskeligheder har ofte gode udviklingsmuligheder og dermed
også mulighed for at komme i uddannelse, beskæftigelse og blive en del af civilsamfun-
det, hvis de får den rette støtte på det rigtige tidspunkt. Derfor er der behov for et løft af
socialpsykiatrien, der i højere grad tager højde for den differentierede målgruppe og de
delvist ændrede behov for støtte.
Regeringen har således taget initiativ til en række tiltag, der skal styrke kvaliteten og
kompetencerne i socialpsykiatrien. Initiativerne skal blandt andet understøtte en strate-
gisk omlægning og udvikling af indsatsen i kommunerne, sikre et videns- og kompeten-
celøft af ledere og medarbejdere samt styrke kvaliteten på socialpsykiatriens største
ydelsesområder, dvs. i bostøtten og på botilbuddene. Der er afsat 100 mio. kr. i 2019-
2022 fra satspuljen for 2019.
Det sociale frikort
Folketinget har vedtaget lov om forsøg med socialt frikort, som trådte i kraft 2. januar
2019. Formålet med socialt frikort er, at give borgere med særlige sociale problemer mu-
lighed for i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt.
Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr.
kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder
m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser.
Det sociale frikort skal give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at
deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Dertil er hensig-
ten, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at en-
gagere udsatte borgere.
Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, der er so-
cialt udsatte (fx pga. hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (fx
angst eller depression), og som opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte
efter afsnit V i serviceloven på baggrund af dette. Derudover er det en forudsætning, at
personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at
man hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000
kr. inden for det seneste år.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
44
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
 
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0046.png
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0047.png
Kapitel 5
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse
Kapitel 5
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragel-
se
Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og euro-
pæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske
EU-beslutningsprocedure, når Europa 2020-strategien og det europæiske semester er
på dagsordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Europæiske Råd.
Regeringen og Folketinget har aftalt en udvidet inddragelse af Folketingets Europaud-
valg og Finansudvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester og det natio-
nale reformprogram. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg til de løbende drøftelser af
den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter de vigtigste
spørgsmål med Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg. Der afholdes som følge
heraf tre årlige fælles samråd i løbet af det europæiske semester. Proceduren er følgen-
de:
I efteråret, efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse, oriente-
rer regeringen Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af vækstundersøgelsen.
I løbet af foråret orienterer regeringen på et fælles samråd de to folketingsudvalg om,
hvordan regeringen forventer at afspejle de overordnede økonomisk-politiske retnings-
linjer fra Det Europæiske Råd i marts i Danmarks nationale reformprogram samt orien-
terer om konvergensprogrammet.
Dertil orienterer regeringen - efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke
anbefalinger - på et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til
landespecifikke anbefalinger.
De tre samråd betegnes som ”det nationale semester” og er i lyset af den tættere koordi-
nation af den økonomiske politik i EU et eksempel på en styrket rolle for de nationale
parlamenter i EU.
Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien
er omdrejningspunkt for den nationale
forankring af Europa 2020-strategien og det europæiske semester i Danmark. Udvalget
blev nedsat allerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-strategien og be-
står af ca. 30 regionale og lokale myndigheder samt en bred vifte af organisationer med
interesse for den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. De regionale og lokale
myndigheder er centrale i forhold til den nationale udmøntning af vækst- og beskæfti-
gelsespolitikken.
Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for ram-
merne af den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings-
47
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0048.png
Kapitel 5
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse
og konsultationsled på vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for
dialog mellem beslutningstagere og interesseorganisationerne om den europæiske
vækst- og beskæftigelsesdagsorden og er centralt i forhold til at skabe konsensus om
danske prioriteter på vækst og beskæftigelsesområdet.
Udvalget mødes i udgangspunktet typisk tre gange om året, dels på ministerniveau og
dels på embedsmandsniveau. I første halvår holdes kontaktudvalget informeret om for-
løbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst- og beskæftigelses-
dagsorden samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. I andet halvår afholdes
temadrøftelser med fokus på elementer af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, f.eks.
blev der i november 2018 afholdt et møde ledet af udenrigsministeren med fokus på for-
handlingerne med Det Forenede Kongerige om udtræden af Den Europæiske Union
samt de aktuelle drøftelser vedrørende Europas fremtid.
Udkastet til Danmarks nationale reformprogram 2019 blev sendt i høring i kontaktud-
valget og drøftet på et møde i udvalget den 20. februar 2019 med efterfølgende mulighed
for udvalget til at afgive skriftlige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt
muligt søgt afspejlet og indarbejdet i det nationale reformprogram.
Boks 5.1
Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale reform-
program (”det nationale semester”)
14. december 2018: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens Årlige
Vækstundersøgelse 2019 og Kommissionens varslingsrapport 2019 under proceduren for makroøkonomiske
ubalancer.
Marts 2019: Orientering af Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om konvergensprogrammet. Fælles
samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale reformprogram og de økonomi-
ske-politiske retningslinjer fra Det Europæiske Råd.
Juni 2019: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til lan-
despecifikke anbefalinger.
Danmarks Nationale Reformprogram 2019
48
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2018/19:16
Marts 2019
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: +45 7228 2400
E-mail: [email protected]
ISBN 978-87-93823-08-2 (pdf version)
Design, omslag: e-Types
Publikationen kan hentes på:
oim.dk / fm.dk / stm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 521: Danmarks nationale reformprogram 2019
2030296_0050.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: +45 7228 2400