EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 510
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 25. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 27. februar 2019

kl. 12.05

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Nikolaj Villumsen (EL) og

Rasmus Nordqvist (ALT).

beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med beskæftigelsesministeren vedr. sociale sikringsord-

ninger

KOM (2016) 0815

–

samrådsspørgsmål A

KOM (2016) 0815

–

samrådsspørgsmål B

KOM (2016) 0815

–

samrådsspørgsmål C

KOM (2016) 0815

–

samrådsspørgsmål D

KOM (2016) 0815

–

bilag 19 (svar på spm. vedr. modellen for

optjening af dagpenge i hhv. Tyskland, Belgien og Sverige)

KOM (2016) 0815

–

bilag 15 (Beskæftigelsesministeriets brev

vedrørende tal for sammenlægning og eksport af dagpenge til EU)

EU-note (16)

–

E 18 (EU-note af 2/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 899 (udvalgsmødereferat side 1084 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/6-18)

NB: Den samlede dialog om alle fire samrådsspørgsmål står under ministerens

besvarelse af det sidste spørgsmål.

Side 865

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

Samrådsspørgsmål A

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Ministeren bedes redegøre for, hvilke konkrete initiativer regeringen planlægger

at tage som konsekvens af Rådets og Europa-Parlamentets seneste afstemnin-

ger om forordning 883, der giver borgere fra andre EU-lande ret til danske dag-

penge efter henholdsvis 1 måneds og 1 dags arbejde i Danmark?

Samrådsspørgsmål B

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Ministeren bede redegøre for, hvordan regeringen vil leve op til valgløftet om at

”sikre

dagpengeregler, så EU-borgere ikke fremover kan opnå fuld ret til danske

dagpenge efter bare få ugers medlemskab af en a-kasse og fuldtidsarbejde i

Danmark”,

som det

fremgår af oplægget ”Dansk velfærd i Europa” fra 11. juni

2015.”

Samrådsspørgsmål C

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Ministeren bedes redegøre for status over

regeringens arbejde med at ”samle

en alliance af ligesindede EU-lande som f.eks. Storbritannien, Holland, Tysk-

land, Østrig og Finland og sammen arbejde for, at EU ikke udvikler sig i retning

af en social union”, som det

fremgår af oplægget ”Dansk velfærd i Europa” fra

11. juni 2015.

Samrådsspørgsmål D

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Ministeren bedes redegøre for, om han er enig med sin partifælle Morten Løkke-

gaard, som udtaler, at den danske regering bør overveje at aktivere EU-trakta-

tens artikel 48 med henblik på at beskytte danske velfærdsydelser i lyset af for-

ordning 883. Der henvises til artiklen

”EU-parlamentarikere

stemmer ja til ad-

gang til dagpenge fra dag ét

for vandrende arbejdskraft”, bragt på Altinget.dk

11. december 2018.

Peter Hummelgaard Thomsen

kvitterede i sin begrundelse for samrådsspørgs-

målene for ministerens åbenhed i denne alvorlige sag, der kunne medvirke til at

underminere det danske flexicuritysystem. Han ville gerne have en opdatering

om sagen og høre om de skridt, regeringen tog for at lande den bedst muligt,

navnlig efter at Europa-Parlamentet havde forsøgt at skærpe forordningen yder-

ligere ved at foreslå, at EU-borgere kan få adgang til dagpenge allerede efter 1

dag i et andet land.

Side 866

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

Beskæftigelsesministeren:

Tak for spørgsmålene. Vi har jo været her før og

drøftet det her løbende i Folketingets Europaudvalg på en række møder

–

jeg glæder mig til at besvare spørgsmålene.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er en sag, der optager mig

–

og også rege-

ringen

–

rigtig meget. Og som har gjort det i lang tid. Det er ikke nogen hemme-

lighed, at da vi gik til valg i 2015, sagde vi klart, at vi ville arbejde for at ændre

de regler, som er genstand for spørgsmålene i dag. Jeg vil gerne minde om, at

siden 2015 har vi arbejdet hårdt for at kunne indeksere børnechecken, og vi ud-

videde indsatsen med øvrige prioriteter på dagpengeområdet i løbet af 2016.

Vi har været aktive i forhold til den tidlige påvirkning af Kommissionens forslag

og opbakning til Storbritannien i forhold til den diskussion, der var dengang om

indeksering. Her lykkedes det os bl.a. at påvirke Kommissionen, så den i sit for-

slag lagde op til en 3-måneders periode, før der kunne opnås ret til dagpenge.

Vi har også været særdeles aktive i forhandlingerne i Rådet og senest også i

forsøget på at påvirke Europa-Parlamentet. Her er det desværre samlet set op

ad bakke, selv om vi jo har opdyrket gode alliancepartnere undervejs.

Jeg selv har rejst sagen i Bruxelles flere gange, og også andre af regeringens

ministre, herunder statsministeren, har været med til at løfte sagen.

Men lad mig tage afsæt i de konkrete spørgsmål.

Spørgsmål A:

Den 21. juni 2018 vedtog Rådet sin generelle indstilling, som Danmark sammen

med Tyskland, Østrig, Holland og Malta stemte nej til. Luxembourg, Belgien og

Cypern afstod fra at stemme. Her lægges der op til, at man kan sammenlægge

perioder fra andre EU-lande allerede efter 1 måneds uafbrudt arbejde for ad-

gang til dagpenge. Europa-Parlamentet har, som Peter Hummelgaard også på-

peger, i december 2018 besluttet at arbejde for, at man kan sammenlægge peri-

oder fra andre EU-lande efter kun 1 dags arbejde.

I begge situationer vil det kræve, at man opfylder det danske indkomstkrav for

ret til dagpenge og i øvrigt har været arbejdsløshedsforsikret i minimum 1 år.

1 dags

–

eller 1 måneds

–

arbejde vil altså aldrig i sig selv kunne udløse ret til

danske dagpenge.

Sagen forhandles nu mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet i de

såkaldte trilogforhandlinger. Det ligger så heller ikke fast, hvor lang en karens-

perioden bliver

–

om det udvikler sig til den ene eller den anden model, for det

Side 867

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

er det, som forhandlingerne i øjeblikket bl.a. tager afsæt i. Det er heller ikke sik-

kert, at forhandlingerne kan afsluttes inden europaparlamentsvalget. Det vil jeg

gerne give en yderligere status over til Folketingets Europaudvalg og Beskæfti-

gelsesudvalget, når der har været afholdt rådsmøde den 15. marts, hvor det ru-

mænske formandskab vil give en status i forhold til det her spørgsmål

–

altså

om, hvorvidt man kan nå at lave en aftale om forordning 883.

Man må jo sige, at tiden i øjeblikket arbejder mod det rumænske formandskab,

forstået på den måde, at lige om lidt løber man tør for tid. Det vil sige, at hvis

man ikke har lavet en aftale, inden Europa-Parlamentet stopper i forbindelse

med valgkampen, skal man starte forfra i forhold til et nyt parlament.

Men det kan jeg sige meget mere den 15. marts, hvor vi får en nærmere oriente-

ring fra det rumænske formandskab og højst sandsynligt også fra Kommissio-

nen. Jeg vil også benytte den 15. marts til at tale med mine kolleger, som jeg

har haft et tæt samarbejde med

–

fra en række lande.

Vi har jo også undervejs lavet et aktivt lobbyarbejde, som vi også har nævnt.

Det har haft til formål at påvirke Kommissionen til at tage forslaget om en 3- må-

neders karensperiode med i det oprindelige forslag.

I forhandlingerne har vi også presset på

–

og gør det fortsat

–

for en karensperi-

ode på 3 måneder. Det gør vi både via formelle og uformelle kanaler og på alle

tænkelige niveauer. Jeg har bl.a. været i Bruxelles for at tale med både danske

og andre centrale europaparlamentsmedlemmer for at prøve at påvirke Parla-

mentet i dansk retning. I efteråret brugte jeg en hel dag i Bruxelles for at tale

med danske europaparlamentsmedlemmer og også dem, der sidder i Beskæfti-

gelsesudvalget og varetager forhandlingerne fra Europa-Parlamentets side.

Jeg vil også gerne i dag kvittere for, at de danske europaparlamentarikere

–

vi mødtes

–

gav håndslag på, at vi i fællesskab skulle trække i dansk retning på

tværs af langt de fleste partier. Der var et meget stort fremmøde til det møde,

som vi havde.

Desværre må vi også erkende, at det ikke er en stærk prioritet for mange andre

lande, da langt de fleste EU-lande i dag har 1 dags karensperiode. Jeg vil gerne

slå fast, at hvis Europa-Parlamentets forslag om 1 dags karens skulle ende med

at blive vedtaget, vil regeringen naturligvis træffe kontrolforanstaltninger for at

undgå misbrug. Men det er altså for tidligt at drage en konklusion om, hvor vi

ender.

Side 868

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

Spørgsmål B:

Med oplægget ”Dansk velfærd i Europa”

gjorde vi det sammen med de øvrige

partier bag oplægget klart, at vi ville indlede arbejdet for at sikre, at danske vel-

færdsydelser forbliver i Danmark og går til dem, som arbejder, bor og bidrager til

Danmark. Vi var enige om, hvilken retning vi ønskede at arbejde for i Danmark

og i EU, herunder i forhold til, hvor hurtigt der kan opnås adgang til danske dag-

penge, som spørgeren også refererer til.

Det har ikke bare været løse strøtanker, men noget vi har skrevet ind i rege-

ringsgrundlaget for både den nuværende og også den forrige regering. Og det

er noget, vi har arbejdet særdeles aktivt for at trække i retning af i det europæi-

ske samarbejde.

Hvis du spørger til denne sag i Bruxelles, tror jeg ikke, at der er nogen, der er i

tvivl om, at Danmark er gået i front og har sat en dagsorden.

Spørgsmål C:

Det bringer mig videre til spørgsmål C, for som sagt har vi været særdeles ak-

tive for at danne alliancer med ligesindede lande. Fra dansk side har regeringen

presset på for en mulig indeksering af børnechecken. Vi startede

–

vil jeg gerne

genkalde

–

med at stå stort set alene med den dagsorden, men er det er lykke-

des os at få etableret en alliance med bl.a. Tyskland, Irland, Østrig og Holland.

Det har vist sig på nuværende tidspunkt ikke at være nok

–

men det er trods alt

et skridt i den rigtige retning.

Vi har også samlet en alliance af ligesindede lande på dagpengeområdet bestå-

ende af Tyskland, Østrig, Belgien, Luxembourg og Holland.

Spørgsmål D:

Det bringer mig videre til spørgsmålet om Morten Løkkegaard. Ligesom Morten

Løkkegaard er jeg også langt fra tilfreds med udviklingen i forhandlingerne. Men

når det er sagt, er det min vurdering, at vi ikke er i en situation, hvor det er rele-

vant at drøfte traktatens artikel 48

–

altså den såkaldte nødbremse.

Nødbremsen er det uformelle ord for at suspendere den almindelige lovgiv-

ningsprocedure ved at bringe sagen op på Det Europæiske Råd. Det kræver, at

en sag berører vigtige aspekter af landets sociale sikringssystem.

Vi synes sammen med et stort flertal i Folketinget, at det er en politisk meget

væsentlig sag. Men hvis vi ser isoleret på økonomien, er det svært på nuvæ-

Side 869

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

rende tidspunkt at argumentere for, at det rykker grundlæggende ved vores so-

ciale sikringssystem, da Rådets generelle indstilling er estimeret til at medføre

merudgifter på ca. 170 mio. kr. årligt for Danmark.

Til sammenligning skønnes udgifterne i 2018 til folkepension, efterløn, syge- og

barselsdagpenge samt arbejdsløshedsdagpenge tilsammen at udgøre omkring

180 mia. kr. årligt.

Jeg noterer mig også, at Morten Løkkegaard har sagt, at Danmark skal forsøge

at anvende artikel 48, hvis de nye regler kan slå et alvorligt hul i statsbudgettet.

Der mener jeg som sagt ikke vi er på nuværende tidspunkt, når det drejer sig

om den økonomiske side af sagen.

Regeringens prioriteter i forhandlingerne om forordning 883 har jo heller ikke

været drevet af økonomiske hensyn i sig selv, men netop af hensynet til at sikre

mere rimelighed og også fornuft i reglerne. I bund og grund sund fornuft.

Det, at vi ikke finder det relevant at aktivere nødbremsen, betyder altså på ingen

måde, at regeringen ikke tager sagen særdeles alvorligt og også bruger vores

kræfter på at tage alle de instrumenter vi kan i brug for at påvirke forhandlin-

gerne.

Der er ud over mig adskillige ministre, der har været i byen i flere lande med vo-

res argumenter over for bl.a. ministre, statsledere, kommissærer og europapar-

lamentarikere. Derudover gør vores ambassade i Bruxelles også et kæmpe ar-

bejde. Vi har fremsat ændringsforslag, taget initiativ til breve, erklæringer og i

det hele taget gjort en yderst aktiv indsats for at danne alliancer med andre

lande. Derfor kommer vi også til at forfølge denne her sag helt frem til, at man

så måtte nå frem til en beslutning.

Men som sagt

–

den endelige konklusion om, hvor langt vi er, kan jeg give et

mere fyldestgørende billede af efter mødet den 15. marts i Bruxelles.

Peter Hummelgaard Thomsen

påpegede, at han muligvis godt kunne have

henvist til et spørgsmål stillet af Finn Sørensen om artikel 48, men at diskussio-

nen var interessant: Hvornår noget er et tilpas stort indgreb i den danske ar-

bejdsløshedsmodel til at trække nødbremsen. Kunne ministeren sige, hvad der

skulle til for, at regeringen ville gøre brug af artikel 48? Socialdemokratiet var

ikke selv nået til en konklusion.

Ministeren sagde, at der var håb for, at man ikke kunne nå at lave en aftale om

forordningen inden europaparlamentsvalget. Var der noget, regeringen

–

med et

amerikansk udtryk

–

kunne gøre for at agere som filibuster?

Side 870

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

Rasmus Nordqvist

mente, at man måtte granske i baggrunden for forslaget:

Var det stillet for at ødelægge flexicuritymodellen eller for at beskytte arbejdsta-

gere, der færdes i forskellige EU-lande? Man bør undgå, at arbejdstagere falder

imellem to stole, så de ikke er beskyttet i hverken det ene eller det andet land.

Hvordan havde regeringen tænkt sig at gribe det an at medvirke til at beskytte

arbejdstagere?

Beskæftigelsesministeren

var enig med Peter Hummelgaard Thomsen i, at

det var relevant at tage sagen op

–

også fordi det hang sammen med flere an-

dre aktuelle spørgsmål på beskæftigelsesområdet om, hvor initiativretten skal

være, og hvordan landenes beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik bliver på-

virket. Man havde netop diskuteret orlovsdirektivet. Fra dansk side havde man

været meget kritisk over for barselslovgivning, men beslutningen var truffet, og

det måtte man tage til efterretning.

Regeringen vurderede på nuværende tidspunkt ikke, at artikel 48 kunne bringes

i anvendelse, for sagen havde ikke en tilstrækkeligt stor samfundsøkonomisk

betydning for landet. Han kunne ikke sætte kroner og øre på, hvor stort et beløb

der skulle være tale om. På spørgsmålet om, hvorvidt man kunne satse på, at

man løb tør for tid, sagde ministeren, at der ikke var en amerikansk filibustermo-

del på bordet. En underskriftsindsamling før jul betød, at man fik en afstemning i

Parlamentet, der var relativ tæt, men det var et udtryk for, at europaparlamenta-

rikere havde samlet underskrifter nok til at bringe sagen til afstemning. Der var

delte meninger alt efter parti og land. Efter rådsmødet ville ministeren være i

stand til at give et mere klart svar på et oplyst grundlag. Han kunne sørge for en

skriftlig orientering eller invitere udvalget til et møde. Hans vurdering var, at afta-

len skulle landes inden påske, ellers løb man tør for tid.

Rasmus Nordqvist havde kommenteret grundtanken bag forslaget og jo, mini-

steren syntes, der var gode elementer i det, men det ændrede ikke ved, at der

også var flere kritisable dele. Han delte Peter Hummelgaard Thomsens bekym-

ring for, at man risikerede at bringe de nationale arbejdsmarkedsmodeller under

pres. Et formål om mere viden og samarbejde mellem landene var godt, men fra

dansk side var man meget på vagt over for, om det handlede om at få et over-

nationalt arbejdsmarkedstilsyn. Man skal stå vagt om det danske arbejdsmar-

kedstilsyn og passe på ikke at afgive indflydelse på, at der kan laves danske

modeller baseret på danske traditioner for løsninger for arbejdsmarkedets par-

ter. I Danmark er der f.eks. ikke lovgivning om mindsteløn som i andre EU-

lande, så man tog afsæt i nogle forskellige modeller for landene.

Side 871

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

Søren Søndergaard

sagde, at der umiddelbart ikke lod til at være store merud-

gifter for Danmark ved forslaget, men det kunne jo ændre sig. Kunne ministeren

i den forbindelse ikke udbygge, hvad der mentes med kontrolforanstaltninger?

Der er jo ikke noget ulovligt ved at ansætte folk fra udlandet til en opgave af 1-2

ugers varighed og ved, at de personer bliver f.eks. 6 måneder i Danmark uden

meldepligt og modtager fulde dagpenge. Så hvad ville man kontrollere ud over,

at der ikke var tale om ikkeeksisterende job? Det ville ikke undre ham, at krimi-

nelle hurtigt fandt ud af at kreere et lovligt system, hvor det ulovlige så ville be-

stå i at tvinge mennesker, der tager job i Danmark og får fulde dagpenge, til ef-

terfølgende at betale en del af pengene tilbage til dem

–

ligesom det var sket for

italienske og portugisiske arbejdere på Københavns Metro.

Søren Søndergaard spurgte også ministeren om, hvorvidt en aktivering af artikel

48 ville medvirke til, at forordningen ikke blev vedtaget.

Beskæftigelsesministeren

citerede i sit svar angående brugen af artikel 48:

”Hvis et medlem af Rådet erklærer, at et udkast til en lovgivningsmæssig rets-

akt, som nævnt i stk. 1, vil berøre vigtige aspekter af den pågældende medlems-

stats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og

økonomisk struktur, eller berøre dette systems finansielle balance, kan medlem-

met anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så fald su-

spenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal DER in-

den 4 måneder efter denne suspension enten forelægge Rådet udkastet på ny,

hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør,

eller undlade at handle eller anmode Kommissionen om at forelægge et nye for-

slag.”

Hvad angik spørgsmålet fra Søren Søndergaard om kontrolforanstaltninger,

henviste ministeren til et svar fra december til Finn Sørensen på et lignende

spørgsmål:

”Hvis

man kommer til Danmark og mister jobbet efter en kort peri-

ode, vil der være grundlag for at undersøge, om der er tale om et job konstrue-

ret alene med det formål at opnå ret til dagpenge.” Såfremt Europa-Parlamen-

tets forslag blev vedtaget, ville regeringen træffe foranstaltninger. Ministeren be-

kræftede, at det ikke var let at kontrollere, for kreativiteten er stor. Man kan gen-

nemgå ansættelseskontrakter og anden dokumentation for at sikre sig, at der er

tale om reelle job. Ministeren havde ugen inden inviteret repræsentanter for 3F

til et møde, hvor forbundet præsenterede nogle sager om beløb i ansættelses-

kontrakter, der ikke svarer til udbetalte beløb, eller hvor der konstrueres bagud-

rettede ansættelseskontrakter for at få pengene til at passe. Spørgsmålet om

ansættelseskontrakter var f.eks. også relevant for metroarbejdet, og sådanne

spørgsmål fortjente i det hele taget mere politisk opmærksomhed.

Side 872

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

Ministeren konkluderede, at man fra dansk side ville gøre sit bedste for, at det

ikke lykkedes at nå frem til en aftale inden valget. Man kunne måske sige, at

målet

var ”at

forhindre, at det blev vedtaget”, men i ministerens optik var det for

at sikre noget langt bedre end det, der nu lå på bordet.

Rasmus Nordqvist

slog fast, at det handlede om at sikre retten til den frie be-

vægelighed og til at tage job i andre lande. Et fælles system skal skabe det sik-

kerhedsnet for arbejdstagere. Hvordan ville det komme til at se ud, hvis Dan-

mark fik sin vilje, og man fik så lang optjeningsperiode som muligt? Hvis man får

job i Frankrig, og der er en karantæne på 3 måneder, før den sociale sikker-

hedsklausul gælder, hvordan skal arbejdstageren så støttes, hvis vedkom-

mende mister jobbet? Og kunne han få bekræftet, at det er ulovligt at udnytte

andre mennesker? Det lød, som om man ville lave en forordning med det formål

at gøre det lettere at udnytte mennesker. Men det handlede jo om at beskytte

arbejdstagere, trods de udfordringer det måtte give. Kontrol kunne være be-

sværligt, men det måtte gøres.

Nikolaj Villumsen

roste ministeren for at tage sagen seriøst. Problemet var, at

EU ikke respekterer indretningen af de nationale velfærdssystemer og arbejds-

markeder. Det skaber stor forskelsbehandling mellem lønmodtagere: Danske

lønmodtagere skal være medlem af en a-kasse i 12 måneder for at optjene dag-

pengeret, mens der var lagt op til 3 måneder eller endnu kortere tid, hvis man er

fra et andet land. Det var uacceptabelt. Selv ved at påkalde sig artikel 48 kunne

Danmark ikke vide sig sikker på en sejr, for når trilogforhandlingerne var fær-

dige, var beslutningen vel truffet? Det var vel ikke sådan, at Danmark, hvis mer-

udgifterne forbundet med forslaget pludselig viste sig at vokse, så på det tids-

punkt kunne vælges at gøre brug af artikel 48?

Peter Hummelgaard Thomsen

påpegede, at som ministeren også havde

nævnt, får man ikke uden videre får dagpenge efter 1 dag eller efter 1 måned

–

man skulle stadig skulle have optjent retten i 1 år ved at have været del af ar-

bejdsløshedsforsikring. Men ville ministeren ikke sige, at der var meget stor for-

skel på arbejdsløshedsforsikringer i EU? Og at det i sig selv kunne være ensbe-

tydende med, at man kan få dagpenge hurtigt?

Beskæftigelsesministeren

bekræftede Peter Hummelgaard Thomsens for-

modning. Det var netop derfor, at han i sin besvarelse af samrådsspørgsmålene

sagde, at uanset hvad man måtte ende med, ville det kræve, at man opfylder

det danske indkomstkrav for ret til dagpenge og i øvrigt har været arbejdsløs-

hedsforsikret i 1 år. Når der kom en beslutning, skulle der laves et stort arbejde

for at implementere nye regler. Her henviste ministeren til diskussionen om L

133 om opholdskrav og optjening af dagpengeret for borgere uden for EU, hvor

Side 873

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

man også konstaterede, at man kan lave politiske aftaler, men når man dykker

ned i den tekniske side af det, bliver det meget besværligt.

Det var korrekt, sagde ministeren til Nikolaj Villumsen, at artikel 48 ikke kunne

bringes i spil, når der først var en aftale på bordet. Danmark havde som sagt

ikke aktuelle planer om at aktivere artikel 48, men havde heller ikke afvist det

helt og holdent, hvis det skulle blive nødvendigt.

Ministeren mindede Rasmus Nordqvist om Padborgsagen, hvor tredjelandsbor-

gere kom til Polen og rejste videre inden for EU for at arbejde. Der var brug for

en fælles europæisk løsningsmodel for at sikre, at der ikke blive spekuleret på

den måde. En ting er lønningsniveauet; en anden er, om der er tale om reelle

job og selskaber. Spørgsmålet om, hvordan arbejdstager kan vandre i EU, var

relevant, men man skulle undgå at underminere landenes arbejdsmarkedsmo-

deller. Ministeren var indforstået med intentionen om at ville forbedre vilkårene

for arbejdstagere, men landene anskuede 883 forskelligt. Arbejdstagere vil altid

været sikret i ét land; så kunne man diskutere, hvordan man blev det. Der var

også hele grænsegængerdiskussionen. Ministeren var således kritisk over for

dele af 883, men han anså det for fornuftigt at arbejde fælles om at forbedre

flere vilkår. Fra dansk side havde man stemt imod forslaget, fordi flere ting be-

vægede sig i den forkert retning og medvirkede til, at Danmark ikke kunne stå

på mål for det samlede forslag. Det var blevet sagt højt og tydeligt.

Søren Søndergaard

beklagede, at han bragte kriminalitet ind, for pointen var

netop, at man kan lave massevis af job af 1 uges varighed helt lovligt, og at det

vil være lovligt for EU-borgere at tage disse job og få dansk understøttelse, når

de har udført det. Ministeren erkendte problemet i, at når Danmark eventuelt

ville trække i nødbremsen, ville det være for sent. Ministeren sagde også, at han

ikke havde udelukket at gøre det før sagens afslutning. Betød det, at han stod

klar? Hvis der f.eks. blev indkaldt til trilogforhandlinger, hvor man forventede, at

der ville blive indgået en aftale, var det så der, ministeren ville påberåbe sig arti-

kel 48?

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var vigtigt at have fokus på målet: beskyttelse

af arbejdstagere. Man kunne måske synes, at det var en dårlig løsning politisk,

men hvad så? Hvordan var det for arbejdstagere, der rejser ud til et land, hvor

der er karensperiode på 3 måneder? Det virkede for nemt at sige, at det danske

system var er perfekt, for hvordan beskytter man danske statsborgere, der har

betalt til a-kasse i mange år, men som rejse til andre lande og falder under et

andet system?

Beskæftigelsesministeren

havde ingen ambition om at gøre brug af artikel 48

nu, men det var rigtigt, at man skulle følge nøje med, hvis man valgte at bruge

Side 874

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-19

25. Europaudvalgsmøde 27/2 2019

den. Rasmus Nordqvist ville gerne nuancere diskussionen. Det havde ministe-

ren respekt for, men der er stor forskel på arbejdsmarkedsmodeller, kompensa-

tionsgrader og på, hvordan landene tager hånd om andre EU-borgere. Han an-

erkendte, at en del af 883 ville medføre forbedringer for den vandrende arbejds-

kraft, men han var skeptisk over for, om landene nu også kan vide sig sikre på,

at arbejdstagere, der modtager dagpenge, nu også står til rådighed for et job-

center i et andet land. Man skulle blive bedre til at sørge for, at dem, der modta-

ger danske dagpenge, nu også står til rådighed. Ministeren var ikke overbevist

om, at man kunne føre den nødvendige kontrol, og forslaget gav ham stof til ef-

tertanke om, hvad man kan gøre nationalt. Men nogen glødende tilhænger af

forordning 883 ville han ikke blive.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvorvidt årsagen til, at regeringen ikke havde

tænkt sig at gøre brug af artikel 48, var, at den mente, at andre EU-lande ikke

gør brug af artiklen

–

eller fordi man politisk valgte ikke at bruge den?

Peter Hummelgaard Thomsen

takkede ministeren for invitationen til en orien-

tering efter det næste rådsmøde. Han var af den opfattelse, at sagen var meget

vigtig for arbejdsmarkedsmodellen og vigtigere end det kommende folketings-

valgkamp etc. Han så derfor frem til at høre mere.

Beskæftigelsesministeren

ville foranstalte et orienteringsmøde i ugen efter

rådsmødet. Til Nikolaj Villumsen sagde ministeren, at han ville lave et skriftligt

svar om overvejelserne angående artikel 48.

Mødet sluttede kl. 13.00.

Side 875