SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Henvendelse af 20/2-25 fra Dansk Psykolog Forening om høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 169
Offentligt

17. februar 2025

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til "Forslag til Lov om ændring af

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-

hed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v.

(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) lovforslag

Resumé

Dette lovforslag er den største ændring af psykologernes autorisations- og tilsynsordning i de seneste 30 år. Lov-

forslaget har stor betydning for såvel psykologerne som samfundets muligheder for at få gavn af det, som psyko-

logstanden bidrager med på vigtige områder. Det gælder ikke mindst den faglige og ofte specialiserede indsats,

som psykologerne bidrager med i løsningen af store samfundsudfordringer. Dansk Psykolog Forenings grund-

læggende holdning er, at den nye autorisations- og tilsynsordning skal gælde for alle psykologer og være både

tidssvarende og understøtte psykologernes faglige niveau og kompetencer

–

ligesom den skal sikre både patien-

ters, klienters, borgeres og psykologers retssikkerhed og psykologers titelbeskyttelse.

Dansk Psykolog Forening støtter, at psykologernes autorisations- og tilsynsordning flyttes fra Social- og Bolig-

ministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hovedbudskaberne i høringssvaret er (alle budskaberne foldes

yderligere ud i de efterfølgende afsnit):

•

Psykologien er et bredt felt

Det er helt centralt, at den nye autorisations- og tilsynsordning favner, at psykologi er et bredt felt, og at psyko-

loger arbejder inden for mange forskellige arbejdsfelter. Det er meget vigtigt, at den nye autorisations- og tilsyns-

ordning samt klagesystem tager højde for bredden og variationen i psykologernes arbejdsområder.

Den nye psykologfaglige basisuddannelse (psykologisk praksisuddannelse) er vigtig og skal give

psykologstanden et kompetenceløft

Dansk Psykolog Forening bifalder, at der skal etableres en ny og ambitiøs videreuddannelse, som vil give adgang

til den nye og beskyttede

titel ”psykolog

med praksisuddannelse”, og vi anser uddannelsen som et meget vigtigt

element i den nye autorisationsordning. For os er det afgørende vigtigt, at det bliver en god og ambitiøs uddan-

nelse med høj faglig kvalitet, og den skal være solidt finansieret. Sidstnævnte kan ikke læses ud af lovforslaget,

og det er meget bekymrende.

•

Det familieretlige/børnesagkyndige område skal omfattes af loven

Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at det familieretlige/børnesagkyndige område med børnesag-

kyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser og sagkyndige erklæringer er tilstrækkeligt omfattet

af loven. Dette set i lyset af, at psykologer på dette område løser komplicerede opgaver på et ofte konfliktfyldt

felt, hvor psykologernes vurderinger ofte får meget stor betydning både for enkeltpersoners og familiers liv.

Samtidig ved vi, at de fleste tilsynssager i Psykolognævnet i dag netop omhandler det familieretlige/børnesag-

kyndige område, og at undersøgelserne ofte anvendes i meget indgribende sager om fx anbringelse af børn uden

for hjemmet.

•

Titler foreslås ændret

Dansk Psykolog Forening foreslår at ændre de foreslåede titler på hhv. den nye videreuddannelse og den tilhø-

rende titel til

”psykologisk praksisuddannelse”

”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)”

som en

tilhørende beskyttet titel. Vi finder, at disse titler/navne bedre afspejler den nye videreuddannelses niveau og

psykologifagets bredde samt hensynet til, at den særligt beskyttede titel er så kort og mundret som muligt.

Tilfredshed med nye regler for at kalde sig psykolog og vigtigt med farvel til ventetider på auto-

risation

Dansk Psykolog Forening er generelt tilfreds med den nye autorisationsordning, hvor man kan blive autoriseret

umiddelbart efter cand.psych, og reglerne om titelbeskyttelse for psykologer, herunder at man ikke må kalde sig

psykolog, hvis man ikke er autoriseret. For Dansk Psykolog Forening er det særdeles vigtigt, at den nye

•

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 169: Henvendelse af 20/2-25 fra Dansk Psykolog Forening om høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)

17. februar 2025

autorisationsordning kommer til at betyde et farvel til de lange ventetider på at få god-

kendt autorisation, som psykologerne har oplevet længe, og som stadig eksisterer.

Positivt at overgå til et veletableret tilsyns- og klagesystem for alle psykologer

–

men husk klare

retningslinjer og faglige standarder

I den sammenhæng er det afgørende med fokus på retssikkerhed for både patienter, klienter, borgere og psyko-

loger, og det vil blandt andet klare retningslinjer, vejledninger og faglige standarder være med til at understøtte.

Det er også vigtigt med en stor opmærksomhed på retssikkerheden i forbindelse med overflytningen af verse-

rende tilsynsager fra Psykolognævnet til det nye tilsyns- og klagesystem m.m.

•

Vigtigt med gode, solide og operationelle overgangsordninger

Det er essentielt, at der etableres gode overgangsordninger i forbindelse med overflytningen af psykologernes

autorisations- og tilsynsordning. Det gælder fx overgangsordninger ift. ansøgning om autorisation, overgangs-

ordninger for nuværende autoriserede psykologer og merit vedr. igangværende autorisationsuddannelse.

•

Psykologer arbejder med patienter, klienter og borgere

•

Formuleringen ”patient/behandler” opfatter vi som begrænsende, idet den ikke afspejler den brede praksis, hvor

mange psykologer og deres arbejdsgivere/opgavestillere også arbejder med begreber som ”klienter” eller ”bor-

gere”. Vi anbefaler derfor, at begrebet “patient” gennemgående ændres i lovforslaget til ”patient, klient eller bor-

ger”.

•

Specialiseret efteruddannelse og specialpsykologer

Dansk Psykolog Forening finder det oplagt at udvikle nye specialpsykologuddannelser, fx inden for PPR, neuro-

psykologi og almen klinisk psykologi, og foreningen vil kunne bidrage til dette arbejde ved at trække på erfarin-

gerne med at udvikle de første specialpsykologuddannelser og foreningens mangeårige erfaringer med at ud-

vikle og drive efteruddannelser på højspecialiseret niveau. Det foreslås også, at specialpsykologer får titelbe-

skyttelse svarende til fx speciallæger, samt at betegnelsen specialpsykolog indsættes og konsekvensrettes gen-

nemgående i lovforslaget.

•

Information og kommunikation om den nye ordning

I lyset af de store forandringer i borgernes klageadgang, psykologernes titler m.m. er der behov for en betydelig

oplysnings- og kommunikationsindsats, som kan sikre, at både psykologer og befolkningen opdateres om de ny-

brud, som lovændringerne medfører. Fx er en autoriseret psykolog efter den 1. jan. 2026 ikke det samme som en

autoriseret psykolog den 31. jan 2025, hvilket af gode grunde vil kunne skabe forvirring.

17. februar 2025

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..........................................................................................................................................................................................................3

2. Psykologien er et bredt felt: afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed ............................................................................4

3. Den psykologiske praksisuddannelse....................................................................................................................................................6

4. Det familieretlige/børnesagkyndige område skal omfattes af loven ................................................................................... 10

5. Titler foreslås ændret ................................................................................................................................................................................ 11

6. Autorisation og titelbeskyttelse ............................................................................................................................................................ 11

7. Overgangsordninger ................................................................................................................................................................................... 13

8. Tilsyn- og klagesystem samt erstatning m.m. ................................................................................................................................. 13

9. Specialiseret efteruddannelse og specialpsykologer ................................................................................................................... 16

10. Psykologer arbejder med patienter, klienter og borgere ........................................................................................................ 17

11. Information og kommunikation om den nye autorisations- og tilsynsmodel ............................................................... 17

1. Indledning

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar

til ”Forslag

til Lov om ændring af lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophæ-

velse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)”.

Lovforslaget er den største ændring af psykologernes autorisations- og tilsynsordning i de seneste 30 år, og der-

for er det for Dansk Psykolog Forening selvsagt et meget vigtigt lovforslag. Lovforslaget har samtidig stor betyd-

ning for samfundets muligheder for at få gavn af det, som psykologstanden bidrager med på vigtige områder og

ikke mindst den faglige og specialiserede indsats psykologerne bidrager med i løsningen af store samfundsud-

fordringer.

Dansk Psykolog Forenings grundlæggende holdning er, at den nye autorisations- og tilsynsordning for psykolo-

ger skal være både tidssvarende og understøtte psykologernes faglige niveau og kompetencer

–

ligesom den skal

sikre både patienters, klienters, borgeres og psykologers retssikkerhed og titelbeskyttelse.

Dansk Psykolog Forening støtter, at psykologernes autorisations- og tilsynsordning flyttes fra Social- og Bolig-

ministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

–

og vi glæder os over at blive flyttet over i autorisationslo-

ven, hvis formål er at: ”styrke

patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem

autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende

virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patienter” (§ 1, autorisationsloven). Det

opfatter vi som en anerkendelse af psykologernes kvalificerede og vigtige arbejde i mange år i sundhedsvæsnet

og på en lang række andre vigtige områder i samfundet.

Den nye model vil give klarere rammer for psykologfagligt arbejde og et tydeligt statusløft for psykologstanden

Dansk Psykolog Forening bifalder, at psykologer med lovforslaget opnår klarere rammer for deres sundheds-

faglige virksomhed. Det er vores klare opfattelse, at dette indebærer, at psykologer, inden for deres faglige om-

råde, selvstændigt kan varetage opgaver relateret til at belyse og vurdere psykologiske problemstillinger, til-

stande og diagnoser, herunder foretage psykologiske undersøgelser, klinisk udredning og diagnosticering samt

behandling og andre interventioner. I forbindelse med udvælgelse og gennemførsel af behandlinger er det vig-

tigt for psykologerne at værne om værdien af det psykologfaglige skøn i forhold til anvendelsen af forskellige

anerkendte forskningsbaserede psykoterapeutiske og psykologfaglige metoder og tilgange.

Med nærværende lovændring anerkendes psykologers rolle desuden i det tværfaglige samarbejde, fx indenfor

sundhedssektoren. Anerkendelsen af psykologers kompetence i denne sammenhæng understøtter således en

tydeliggørelse både af fagligt ansvar og funktion.

17. februar 2025

Det er afgørende for Dansk Psykolog Forening, at det nye tilsyn med psykologer gø-

res mere relevant og tidssvarende samt omfatter alle psykologer. Der skal ligeledes

være klageadgang for alle patienter, klienter og borgere. Et fremtidigt tilsyn med alle

psykologer bør desuden medvirke til at fremme den psykologfaglige kvalitet, dvs. være et tilsyn, der stiller høje,

men relevante og meningsfulde krav til glæde for behandlingskvaliteten og borgerne. Der skal i den nye model

tages hensyn til, at psykologer har mange forskellige funktioner og opgaver, herunder opgaver uden for en tra-

ditionel sundhedsfaglig kontekst.

Dansk Psykolog Forening mener grundlæggende, at den bedste model for patienter og patientsikkerheden ville

have været, at der med nærværende lovforslag blev etableret en model med selvstændigt virke til psykologer,

som man kender det fra andre sundhedsprofessionelle. Det er desværre ikke tilfældet med dette lovforslag.

Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at den foreslåede model bliver så præcis som muligt i beskrivelsen af

psykologers ansvarsområder og forpligtelser for hermed at sikre både klarhed for patienter, klienter og bor-

gerne

–

samt danne rammen for, at psykologer med sundhedsfaglig autorisation kan løse flere opgaver og få

mere ansvar i behandling i fx sundhedsvæsnet og andre steder i samfundet.

Dette indebærer ikke mindst, at der skal investeres i at udvikle og etablere en ny videreuddannelse (psykolog-

faglig basisuddannelse

) med en betydelig faglig tyngde, som er relevant og attraktiv for alle psykologer - uan-

set arbejdsfelt og videre karriereveje.

Den nye ordning skal favne, at psykologi er et bredt felt

Det er helt centralt, at den nye autorisations- og tilsynsordning favner, at psykologi er et bredt felt, og at psyko-

loger arbejder inden for mange forskellige arbejdsfelter

–

fra psykiatri, somatik og psykologpraksis til det kom-

munale PPR og det nye kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel samt til det arbejds-,

erhvervs- og organisationspsykologiske område og forskning m.m.

Derudover arbejder psykologer også inden for det vigtige familieretlige/børnesagkyndige område. Her bidrager

psykologer både med indsatser inden for undersøgelse og behandling og arbejder blandt andet med forældre-

kompetenceundersøgelser og børnesagkyndige undersøgelser i meget alvorlige sager om fx anbringelse af børn

udenfor hjemmet og højkonfliktskilsmisser. Dette område skal også være omfattet af et godt og retfærdigt tilsyns-

og klagesystem

–

både af hensyn til borgerne og de børnesagkyndige psykologer. Det er således meget vigtigt, at

den nye autorisations- og tilsynsordning samt klagesystem tager højde for bredden og variationen i psykologer-

nes arbejdsområder.

I forhold til den foreslåede model er Dansk Psykolog Forening meget optaget af, at den skal og vil styrke rets-

sikkerheden for patienter, klienter og borgere - men også psykologerne.

Det er også vores klare forventning, at den nye ordning vil give et løft i psykologernes faglighed og kompeten-

cer, jf. den nye praksisuddannelse, til gavn for patienterne og klienterne, men også samfundet som sådan. Ende-

lig er det forventningen, at psykologerne vil opleve en markant forbedring ift. de eksisterende ventetider på at

få godkendt autorisation som psykolog, som i flere år har været - og stadig er - meget lange.

For Dansk Psykolog Forening er det meget vigtigt, at den nye autorisations- og tilsynsordning er for alle psyko-

loger. Det er afgørende for Dansk Psykolog Forening, at det fremover ikke vil være muligt at undgå tilsyn ved at

frasige sig autorisation, og at myndighederne skal kunne gribe konsekvent ind i de få tilfælde, hvor psykologer

praktiserer uforsvarligt.

Dansk Psykolog Forening ønsker i det følgende at afgive bemærkninger og ændringsforslag til det nye lov-

forslag.

2. Psykologien er et bredt felt: afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed

Vi foreslår et andet navn til videreuddannelsen – ”psykologisk praksisuddannelse”, og vi tillader os at bruge denne betegnelse i

høringsvareret, se mere i afsnit 5.

17. februar 2025

Psykologer bidrager til samfundet inden for mange forskellige arbejdsområder (se

faktaboks 1 for fordeling af arbejdsstyrken af psykologer).

Med hensyn til afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed, og dermed hvilke af psykologernes opgaver der er

underlagt pligterne i autorisationsloven, er Dansk Psykolog Forening enig i, at

”Det er karakteren af den faglige

virksomhed, der afgør, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed”,

og at det derimod ikke er

”afgørende, inden

for hvilken branche psykologen udøver sin faglige virksomhed.”

(lovbemærkninger side 38, øverst). Således kan

psykologer udøve sundhedsfaglig virksomhed i både sundhedsvæsenet, i PPR-regi, når de i funktion som børne-

sagkyndige udarbejder forældrekompetenceundersøgelser og i nogle tilfælde også, hvis de løser opgaver på be-

skæftigelsesområdet, superviserer eller er ansat i organisationspsykologiske funktioner og arbejder med krise-

intervention eller stressbehandling.

På samme måde som der i sundhedsvæsnet kan være behov for udredning, diagnosticering og behandling af

psykiske lidelser og tilstande på et individuelt plan, kan det psykologiske undersøgelsesarbejde også ske i form

af udredninger og interventioner i sociale, læringsmæssige eller organisatoriske sammenhænge, hvor den faglige

virksomhed alligevel fortsat er sundhedsfagligt funderet.

Den psykologfaglige kerneopgave og -færdighed med at planlægge og foretage en psykologisk undersøgelse og

intervenere/behandle relevant i forhold til et givet problem, situation eller lidelse, gør sig med andre ord gæl-

dende på forskellige niveauer. I forlængelse heraf udøver psykologer også sundhedsfaglig virksomhed - hvad

enten psykologbehandling sker i form af individuel terapi, parterapi, familieterapi eller gruppeterapi.

Bredden af psykologernes arbejdsfelt kommer også til udtryk ved, at psykologer arbejder under en række for-

skellige lovgivninger, fx i deres arbejde med såvel individer som familier i kommunale socialforvaltninger og på

det kommunale børne- og ungeområde.

Problemstillingen med afgrænsningen af sundhedsfaglig virksomhed er gældende for alle sundhedspersoner,

men er formentlig særlig aktuel for psykologfaget, der i højere grad end de fleste andre faggrupper i sundheds-

væsnet også dækker ikke-sundhedsfaglige områder. Vi finder det derfor vigtigt, at der i overgangen til den nye

ordning tydeliggøres for psykologer og andre relevante grupper, herunder psykologers arbejdsgivere, hvilke op-

gaver der betragtes som sundhedsfaglig virksomhed og dermed er underlagt tilsyn.

Vi forslår derfor desuden, at det i lovbemærkningerne nævnes, at styrelserne skal arbejde videre med at definere

afgrænsningen. Dette vil generelt tjene klarhedsprincippet. Dansk Psykolog Forening bidrager gerne til at defi-

nere afgrænsningen.

Forslag til tekstnære rettelser

I forhold til sætningen i lovbemærkningerne, som omhandler, hvad der

ikke

kan betragtes som sundhedsfaglig

virksomhed (side 19, linje 12), foreslår vi, at den ændres i sin helhed til følgende:

"Ikke-kliniske opgaver såsom skriftlig formidling, undervisning og opgaver af administrativ karakter kan ikke be-

tragtes som sundhedsfaglig virksomhed."

Vi mener, at denne sætning bedre favner, hvad der ikke skal betragtes som sundhedsfaglig virksomhed, og at

emnet forhåbentlig derfor vil give anledning til mindre forvirring hos psykologerne og samfundet som sådan,

samt ikke mindst i opbygningen af det nye tilsyn.

Særligt om afgrænsning af sundhedsfaglig virksomhed ift. PPR

PPR-psykologer arbejder i kommunale PPR-enheder med børn, unge, deres familier samt med fagprofessionelle

i skoler og daginstitutioner.

Vi finder det vigtigt, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvordan/hvilke dele af PPR-psykologers arbejde der vil

blive omfattet af det nye tilsyn- og klagesystem. Både af hensyn til børn og forældre og af hensyn til psykologer-

nes retssikkerhed.

PPR-psykologerne varetager lovbundne opgaver, som centrerer sig omkring at yde pædagogisk-psykologisk råd-

givning og udarbejdelse af pædagogiske-psykologiske vurderinger

(individuelle udredninger og PPV’er)

ifm.

17. februar 2025

afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og

unge med særlige behov for støtte. Hertil løser de

–

og forventes de at løse - en lang

række opgaver, der retter sig mod at udvikle og understøtte trivsel og læring i de bre-

dere børnefællesskaber og læringsmiljøer, ligesom de i mange kommuner også udøver lettere behandling i regi

af PPR.

Vi stiller os til rådighed for i samarbejde at foretage en mere tydelig afgrænsning af hvilke dele af PPR-psykolo-

gernes arbejde, der skal omfattes af det nye tilsyn- og klagesystem.

Faktaboks: Arbejdsstyrken af psykologer

Arbejdsstyrken rummer i dag ca. 10.500 psykologer (2022).

De fleste af psykologerne, omkring 5600, er beskæftiget i det offentlige, i sundhedsvæsenet

eller på dagtilbuds- og skoleområdet. Arbejdsstyrken i det offentlige fordeler sig på godt

1900 psykologer primært i hospitalsvæsenet, ca. 500 i somatikken og ca. 1300 psykologer i

psykiatrien, og 2800 psykologer i kommunerne, 1700 heraf primært beskæftiget med PPR

eller funktioner i tæt tilknytning hertil og 1100 beskæftiget i socialsektoren (sociale opga-

ver og beskæftigelse og institutioner mv).

Hertil er ca. 900 psykologer ansat i staten med undervisning, forskning og offentlig forvalt-

ning mv.

Den resterende del af psykologerne, ca. 4300, er beskæftiget på det private arbejdsmarked,

fx som selvstændige eller som private konsulenter fx for forsikringsselskaber mv.

Godt 900 af de selvstændige har et ydernummer og arbejder på overenskomst med det of-

fentlige sundhedsvæsen.

3. Den psykologiske praksisuddannelse

Dansk Psykolog Forening bifalder, at der etableres en ny og ambitiøs videreuddannelse, som vil give adgang til

den nye titel ”psykolog

med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)

”,

og vi anser uddannelsen som

et meget vigtigt element i den nye autorisationsordning. For os er det afgørende vigtigt, at det bliver en god,

ambitiøs og solidt finansieret uddannelse med høj faglig kvalitet. Psykologstanden er en fagspecialiseret stand,

og uddannelsen skal sikre en praksisuddannelse med et højt kompetenceniveau for psykologstanden til gavn for

borgere, system og samfund. En uddannelse som rummer en teoretisk såvel som praksisnær læring. Det er i dag

ca. 75 procent af psykologerne, der har taget den nuværende autorisationsuddannelse, se tabel 1. For at sikre

kompetenceniveauet og kvaliteten i psykologernes arbejde er det vigtigt, at mindst lige så stor andel af psykolo-

gerne gennemfører den nye uddannelse i fremtiden.

Når uddannelsen skal formes og udvikles af Sundhedsstyrelsen, ønsker Dansk Psykolog Forening at bidrage med

sparring, råd og viden. Foreningen har mere end 30 års erfaring med udvikling og gennemførelse af efteruddan-

nelser på højt specialiseret niveau. Siden midten af 1990’erne har foreningen uddannet mere end 3600 speciali-

ster og mere end 1900 supervisorer. Foreningen har således omfattende viden om psykologers postgraduate og

forskningsforankrede efteruddannelser, samt internationale tendenser og uddannelsesmodeller. For Dansk Psy-

kolog Forening er følgende principper meget vigtige:

➢

Uddannelsen skal være bred, ambitiøs og dermed attraktiv for alle psykologer

Dansk Psykolog Forening mener, at det er meget vigtigt, at uddannelsen er bred og ambitiøs og sikrer standens

fortsatte høje faglige kvalitet og et løft i kompetenceniveauet for psykologstanden som helhed. Uddannelsen skal

modsvare samfundets efterspørgsel på højt kvalificerede psykologer inden for en bred pallette af opgaver i sund-

hedsvæsnet og de øvrige samfundsopgaver, som psykologer løser og arbejder indenfor.

Vi foreslår en anden titel ”psykolog med praksisuddannelse”, og vi tillader os at bruge denne titel i resten af høringssvaret, se

mere i afsnit 5.

17. februar 2025

Det er i forlængelse heraf vigtigt, at uddannelsen har en sådan kvalitet og generel til-

gang, som gør, at den som udgangspunkt bliver attraktiv for alle psykologer. Der skal

være fokus på, at psykologerne får udbygget de kompetencer, de har med fra universitetet, og det skal sikres, at

progressionen bliver knyttet til de forskellige psykologarbejdsområder.

Det er meget vigtigt for Dansk Psykolog Forening, at uddannelsen skal have et helhedsorienteret fokus

–

forstået

på den måde, at den favner bredden af det psykologiske undersøgelses-, analyse- og interventionsarbejde i for-

hold til forskellige typer problemstillinger og opgaver på forskellige niveauer. Det psykologiske udredningsar-

bejde kræver udvikling af færdigheder i at kunne foretage undersøgelser, analyser og bestemme interventioner

på både individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. På den måde skal uddannelsen bidrage til, at sund-

hedsvæsenet, kommunerne og andre i samfundet, som har brug for psykologer, får medarbejdere og ledere, der

fortsat er i stand til at tænke hele vejen rundt om borgeren/klienten/patienten, problemet, situationen eller li-

delsen,

de pårørende og ’systemet’.

➢

Uddannelsen bør være eller minde om en uddannelsesstilling

Dansk Psykolog Forening anbefaler, at uddannelsen bygges op som en uddannelsesstilling på sædvanlige løn- og

ansættelsesvilkår, gerne inspireret af strukturen og afviklingen af lægernes KBU. Det er vigtigt, at uddannelsen

sikrer psykologernes incitament til et kompetenceløft, og at den er arbejdsgiverbetalt eller på anden måde of-

fentligt finansieret. Uddannelsen skal som udgangspunkt påbegyndes umiddelbart efter færdiggørelsen af

cand.psych. Umiddelbar påbegyndelse af praksisuddannelsen vil mindske risikoen for, at antallet af tilsyns- og

klagesager bliver uforholdsmæssigt stort i gruppen af nyuddannede psykologer, som netop er blevet underlagt

de nye tilsyn- og klageregler.

På uddannelsen skal det sikres, at den teoretiske viden erhvervet fra universitetet omsættes til praksis i form af

konkret færdighedstræning. Psykologerne bliver på denne måde uddannet i psykologfærdigheder og får opbyg-

get de basale såvel som de specifikke kompetencer, der er knyttet til de forskellige psykologarbejdsområder.

➢

Uddannelsen skal være professionsrettet og bygges op om integration af teori, færdighedstræ-

ning og praksis

Uddannelsen skal fortsat være professionsrettet til rollen og erhvervet som psykolog, hvor man videreuddannes

i det psykologfaglige arbejde, opgaver og ansvar gennem praktisk og teoretisk oplæring, kombineret med for-

skellige typer praksis, som man kender fra det norske professionsstudie i psykologi. Derfor skal uddannelsen

bygges op på en måde, hvor der sker en kontinuerlig integration af teori, færdighedstræning og praksis. Under-

visningen skal have et forskningsbaseret niveau og følge kravene til postgraduate efteruddannelser. Dette kom-

bineret med forskellige typer professionsrettede praksisperioder.

Uddannelsen bør baseres på de 8 psykologroller (psykologisk ekspert, supervisor, kommunikator, samarbejder,

leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel), der rummer psykologrollens bredde. Der

kan med fordel anvendes en logbog under hele uddannelsesforløbet (som man kender det fra specialpsykolog-

uddannelsen i psykiatri), til registrering og dokumentation af de opnåede kompetencer. Logbogen kan struktu-

reres efter målbeskrivelsen for uddannelsen og de 8 psykologroller, som psykologerne skal mestre.

Supervision er et vigtigt element i den psykologiske praksisuddannelse og skal have et løft

I tråd hermed finder Dansk Psykolog Forening, at det er vigtigt, at samspillet mellem teori og praksis også følges

af supervision som et gennemgående element i uddannelsen. Supervisionen er afgørende for kvalificeringen af

den kontinuerlige praksistræning og udvikling af de psykologfaglige færdigheder samt i forhold til at sikre den

fornødne høje kvalitet i den psykologfaglige praksis.

Supervisionsopgaven skal udvikles og præciseres i forhold til autorisationskravene i den nuværende autorisati-

onsuddannelse og derfor have obligatorisk indhold med krav til supervisors faglighed og erfaring i forhold til

supervisionens indhold/felt/virksomhed samt dække de væsentlige aspekter af psykologarbejdet, herunder for-

holde sig til de forskellige psykologroller. På kompetenceniveau kan det blandt andet være udredning, forebyg-

gende intervention, behandling, rehabilitering, tværfagligt samarbejde, supervision af andre faggrupper samt

17. februar 2025

etiske, organisatoriske og lovmæssige forhold, der er forbundet med arbejdsopga-

verne. Supervisionsopgaven kan

–

som det også er tilfældet i dag

–

organiseres på for-

skellig vis og løftes af leverandører med tilstrækkelig faglighed og erfaring.

Vigtigt med mulighed for at gennemføre uddannelsen på baggrund af funktionsniveau

Dansk Psykolog Forening har en forventning om, at der bliver taget hensyn til, at alle psykologer, uanset funkti-

onsniveau, har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og har lige adgang til at opnå den psykologiske

praksisuddannelse i tråd med øvrig lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Psykologer med funktionsnedsættelse har ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for at imødekomme kra-

vene i praksisuddannelsen på normeret tid. Dertil kan der være andre forhold eller situationer, hvor man kan

have behov for at kunne arbejde på nedsat tid. Dansk Psykolog Forening imødeser derfor en fleksibilitet i ord-

ningen for psykologer med funktionsnedsættelse og deres uddannelsesmuligheder. Fx er det vigtigt, at de krav,

der fastsættes for uddannelsens gennemførelsestid, er fleksible og tager hensyn til, at ikke alle kan arbejde på

fuld tid. Det skal være muligt for psykologer, der grundet forskellige former for funktionsnedsættelser ikke kan

gennemføre uddannelsen på den normerede tid, at tage den over længere tid. Fx med vekslende timetal i perioder

samt andre kompenserende tiltag såsom online-løsninger. Se ændringsforslag nedenfor.

Eksempler på overordnede kompetencer, som psykologerne skal opnå på praksisuddannelsen

Psykologprofessionen

–

rolle, profession og etik i arbejdet som psykolog

Mere konkret skal uddannelsen have fokus på psykologens rolle, profession og etik i arbejdet som psykolog. Den

skal videreudvikle psykologernes forskningsbaserede kompetence om psykologi som et anvendt praktisk fag, et

klinisk udøvende fag og som et forskningsfelt. Færdigheder i etisk refleksion må betragtes som led i kvalitetssik-

ring af fagets udøvelse.

Udredning og behandling: Hvordan undersøger og intervenerer psykologen ift. et problem, situation eller lidelse

Det er en kerneopgave for psykologer at planlægge og foretage en psykologisk undersøgelse på højt fagligt niveau

med henblik på at belyse en given problemstilling eller tilstand, samt drage konklusioner og udlede anbefalinger

vedrørende relevante og kvalificerede interventioner, der afhjælper de konstaterede problemer. Psykologen skal

derfor fortsat opnå erfaring med og viden om forskellige undersøgelses-, udrednings- og analysemetoder på både

individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau som led i den psykologiske praksisuddannelse. Dertil skal

psykologen opnå kompetencer til at bestemme interventions- og behandlingsmetoder med dokumenteret effekt

i forhold til de forskellige typer af problemstillinger på de forskellige niveauer.

I nogle arbejdsfunktioner vil den organisatoriske analyse og intervention udgøre feltet for psykologens opgave-

løsning og stå i egen ret. Men også i de mest kliniske, psykologiske funktioner er dette helhedsorienterede blik

og viden samt kompetence til at foretage undersøgelse på flere samtidige niveauer, en vigtig del af den klinisk

psykologfaglige ekspertise. At foretage udredning og behandling af høj kvalitet kræver nemlig både specifikke

kvalifikationer og vurderingskompetencer på et individpsykologisk plan, såvel som kompetencer ift. udredning

af problemer i fx sociale, læringsmæssige eller organisatoriske sammenhænge, som kræver bredere interventi-

oner og indsatser.

Eksempler på kvalifikationer:

•

Postgraduate kendskab til kliniske undersøgelses- og udredningsmetoder, tests og (differential)diagno-

stik til at kunne bestemme diagnose og tilstand, grad af psykopatologi samt valg af optimal behandling

og støtte i praksiskontekst.

•

Praktisk erfaring med psykologiske kernekompetencer som samtaleteknik, krisehåndtering, mødele-

delse, testning, observation.

•

Kendskab til og erfaring med forskellige forskningsbaserede psykoterapeutiske metoder

–

herunder tek-

nologiunderstøttet psykologbehandling samt krisebehandling.

•

Kendskab til og erfaring med pædagogisk-psykologiske undersøgelsesmetoder og interventionsformer

på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

•

Kendskab til og erfaring med relevante udredninger af og interventioner ift. arbejds- og organisations-

psykologiske problemstillinger på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

•

Kendskab til og erfaring med at udføre konsulent- og supervisionsfunktioner, herunder konsultativ eller

ledelsesmæssig opgaveløsning. Dette med fokus på forskningsbaserede metoder til undersøgelse, ana-

lyse, konsultation, intervention samt supervision (tværfagligt).

17. februar 2025

Lovgivning og retningslinjer

Det er endvidere vigtigt, at uddannelsen indeholder viden om relevant lovgivning, der

berører psykologers arbejdsfelter samt kendskab til retningslinjer, der ligger til grund for psykologernes virke

og roller i forskellige kontekster. Dette gælder både opgaver og opdrag inden for og uden for sundhedsvæsenet,

hvor psykologerne udøver faglig virksomhed. Som en del heraf er det fx vigtigt at sikre, at psykologerne kender

tilstrækkeligt til lovgivningen og retningslinjerne inden for fx det socialpsykologiske område, herunder arbejde

inden for børne- og familieområdet samt social- og beskæftigelsesområdet, som i dag udgør nogle af de områder,

psykologerne i dag får kritik for i det nuværende Psykolognævn

Eksempler på konkrete forhold, som der er behov for, at psykologerne efter afsluttet kandidateksamen opnår

yderligere viden om, er journalføring og -opbevaring, tavshedspligt, oplysningspligt, samtykke, underretninger,

udfærdigelse af partsindlæg og GDPR. Eksempler på konkrete retningslinjer og vedledninger, som er vigtige for

psykologerne at have kendskab til, er børnesagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, sag-

kyndige erklæringer, udtalelser fx ifm. behandlingsforløb, observationsrapporter, børne- og ungdomspsykiatri-

ske erklæringer og pædagogisk-psykologiske

vurderinger (PPV’ere) m.v.

Der skal være solid økonomi til at udvikle og implementere uddannelsen

Det er afgørende, at psykologer får et kompetenceløft med den nye autorisations- og tilsynsordning og dermed i

endnu højere grad kan modsvare samfundets efterspørgsel på højt kvalificerede psykologer til at varetage en

lang række opgaver og løfte et større ansvar både inden for og uden for sundhedsvæsnet. Men det kræver også,

at samfundet vil investere i psykologerne, ikke mindst i den nye psykologiske praksisuddannelse.

Dansk Psykolog Forening forventer en solid og dækkende finansiering af uddannelsen, men når vi læser lov-

forslaget, er vi ikke betrygget i, at en tilstrækkelig finansiering er afsat. Hvis uddannelsen ikke får den finansie-

ring, som er nødvendig, vil uddannelsen ikke få det indhold, som står mål med ønsket om, at uddannelsen skal

give et betydeligt kompetenceløft for psykologerne til gavn for patienterne, klienterne og borgerne.

Vi forventer, og det gør alle medlemmerne af Dansk Psykolog Forening også, at Indenrigs- og Sundhedsministe-

ren og Folketingets partier sikrer, at den tilstrækkelige finansiering er til stede til at udvikle og implementere en

god, bred og ambitiøs uddannelse.

Stram tidsplan

Dansk Psykolog Forening ønsker at rejse en opmærksomhed om tidsplanen for udvikling og implementering af

den nye praksisuddannelse. I 2026 vil der forventeligt blive udklækket ca. 750 cand.psych. kandidater, inkl. uden-

landske studerende, langt de fleste om sommeren, og af dem er det ikke urealistisk, at ca. 550 måtte ønske at

påbegynde praksisuddannelsen i Danmark i umiddelbar forlængelse heraf. Det er en stram tidsplan i vores optik,

om end vi gerne vil bidrage med sparring, rådgivning og viden m.m. for at nå tidsplanen.

Forslag til tekstnære rettelser

Det skal tydeliggøres i lovforslaget, at den psykologiske praksisuddannelse er meget vigtig, skal have en betydelig

faglig tyngde og prioriteres højt. Vi finder det bekymrende, at der for nuværende står meget lidt om uddannelsen

i lovforslaget og bemærkningerne, og at ordet ”praktisk uddannelse”

anvendes flere steder.

Helt konkret foreslår vi følgende ændringer:

Ændring af § 70 g, stk. 3 (tilføje sætning med

rød):

”Stk.

3. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter regler om den psykologfaglige basispsykologiske praksis-

uddannelse,

som skal føre til et kompetenceløft af psykologerne og ruste dem til at løse flere opgaver og tage

endnu større ansvar i fx sundhedsvæsnet.”

Der

tilføjes en sætning i lovbemærkninger på side 7, linje 5 i næstsidste afsnit efter “...og klinisk psykolog”:

I 2023 i Psykolognævnet endte 31 tilsynssager med ”kritik”, 11 med ”alvorlig kritik”, 4 med ”skærpet tilsyn” og 1 egnethedspå-

bud. Hertil 5 frakendelser af autorisation.

17. februar 2025

”Praksisuddannelsen

skal føre til kompetenceløft af psykologerne og ruste dem til at løse

flere opgaver og tage endnu større ansvar i fx sundhedsvæsnet”.

På side 20 i afsnit 2 i lovbemærkningerne foreslår vi at slette ordet

”praktisk” før ”uddannelse” i sidste linje og at

tilføje følgende sætning el.lign.:

”Praksisuddannelsen

skal føre til kompetenceløft af psykologerne og ruste dem til at løse flere opgaver og tage endnu

større ansvar i fx sundhedsvæsnet. Uddannelsen skal integrere teori, færdighedstræning og praksis og have en faglig,

professionsrettet tyngde”.

Der indsættes en sætning i lovbemærkninger, fx afsnit 3.2, hvor det fremgår, at

uddannelsesforløbet bliver flek-

sibelt i den forstand, at det tager hensyn til alle psykologer uanset funktionsniveau.

4. Det familieretlige/børnesagkyndige område skal omfattes af loven

Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at det familieretlige/børnesagkyndige område med børne-

sagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser og sagkyndige erklæringer er tilstrækkeligt om-

fattet af loven. Dette set i lyset af, at psykologer på dette område løser komplicerede opgaver på et ofte konflikt-

fyldt felt, hvor psykologernes vurderinger ofte får meget stor betydning både for enkeltpersoners og familiers

liv. Samtidig ved vi, at de fleste tilsynssager i Psykolognævnet i dag netop omhandler det familieretlige/børne-

sagkyndige område, og at undersøgelserne ofte anvendes i meget indgribende sager om fx anbringelse af børn

uden for hjemmet.

Opgaverne er sundhedsfagligt funderet

Uagtet at de børnesagkyndige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser i dag udføres uden for det

traditionelle sundhedssystem, er psykologens arbejdsopgaver klinisk, sundhedsfagligt funderet. Undersøgel-

serne inden for det børnesagkyndige område kræver et højt niveau af specialiserede kompetencer inden for fx.

børnepsykologi, neuropsykologi, psykiatri, klinisk psykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi og

krisepsykologi. Undersøgelserne trækker teoretisk bl.a. på tilknytningsteori, der fokuserer på barnets oplevelse

af tryghed og omsorg samt systemteorier, der inddrager de sociale og miljømæssige kontekster, familien indgår

i. Derudover trækkes der i undersøgelserne på psykologfaglig forskning i forhold til at identificere og med-

tænke risici- og beskyttelsesfaktorer omkring både forældres og børns evne til at håndtere belastninger og til-

passe sig forskellige situationer. Alle de børnesagkyndige psykologer har desuden en solid viden og praksiser-

faring om testteori og

–metode.

Uddybende om forældrekompetenceundersøgelser

Forældrekompetenceundersøgelser har til formål at vurdere forældrenes evne til at opfylde barnets behov for

fysisk omsorg, følelsesmæssig støtte og udviklingsmæssig stimulering. Undersøgelserne identificerer risiko- og

beskyttelsesfaktorer i familien, såsom psykiske lidelser, misbrug eller vold, og de anvendes typisk i sager om

forældremyndighed, anbringelse eller planlægning af støtteforanstaltninger. Den metodiske tilgang omfatter en

kombination af observationer af forældre-barn-interaktioner, psykologfagligt funderede interviews med både

forældre og barnet, psykologiske tests og dokumentgennemgang, som til sammen danner grundlag for en hel-

hedsorienteret vurdering.

Uddybende om børnesagkyndige undersøgelser

Børnesagkyndige undersøgelser har til formål at vurdere barnets trivsel, udvikling og behov for støtte. Under-

søgelserne omfatter en helhedsorienteret psykologfaglig vurdering af barnets sundhed, skolegang, sociale rela-

tioner og følelsesmæssige trivsel samt forældrenes evne til at skabe tryghed og stabilitet. Den bruges typisk i

sager om omsorgssvigt, overgreb eller behov for anbringelse. Metodisk anvendes psykologfagligt funderede

samtaler med barnet, observationer, interviews med netværk og analyse af dokumentation for at give et nuan-

ceret billede af barnets situation.

De fleste sager i Psykolognævnet omhandler det familieretlige/børnesagkyndige område

Det børnesagkyndige område, hvor forældrekompetenceundersøgelser, børnesagkyndige undersøgelser og sag-

kyndige erklæringer indgår, er det psykologfaglige område, som er mest konfliktpræget. Dette fordi undersøgel-

serne danner grundlag for vurderinger og potentielt indgribende afgørelser som fx anbringelser, tvangsfjernelser

eller tvangsadoptioner, og fordi man her ofte har at gøre med borgere i meget udsatte og pressede positioner. De

17. februar 2025

fleste tilsynssager i Psykolognævnet omhandler i dag netop det familieretlige/børne-

sagkyndige område (børnesagkyndige psykologer)

Det er for Dansk Psykolog Forening helt afgørende, at dette område omfattes af det nye tilsyns- og klagesystem.

Hvis det nye autorisations- og tilsynssystem ikke omfatter dette område, og der ikke vil være et godt og retfær-

digt tilsyns- og klagesystem på dette område, mener vi, at der skabes et stort retssikkerhedsmæssigt problem for

både borgere og psykologer.

Forslag til tekstnære rettelser

Dansk Psykolog Forening mener, at det i loven eller i lovbemærkningerne eksplicit bør fremgå, at området kom-

mer med over i det nye tilsyns- og klagesystem og hvordan det skal håndteres i praksis. Vi har et konkret forslag

til en tekstnær tilføjelse til fx lovbemærkningerne (s. 19 linje 11 efter ”udgøre behandling”).

”Ligeledes

vil børnesagkyndige opgaver såsom forældrekompetenceundersøgelser, børnesagkyndige undersøgelser

eller sagkyndige erklæringer også være omfattet af det nye tilsyns- og klagesystem, da det er at betragte som et

klinisk sundhedsfagligt funderet område.”

Børnesagkyndige psykologer og Patienterstatningen

Dansk Psykolog Forening finder, at det er uklart, om det børnesagkyndige område bliver omfattet af Patienter-

statningen. Det børnesagkyndige område bygger på psykologiske, sociale og juridiske vurderinger, og at inklu-

dere området i Patienterstatningens ansvarsområde vil efter vores vurdering kunne skabe juridiske udfordrin-

ger, da Patienterstatningens mandat typisk er begrænset til sundhedsskader opstået som følge af behandling

eller manglende behandling i sundhedssystemet.

I dag findes der få eller ingen eksempler på andre lande, hvor børnesagkyndige vurderinger/erklæringer i bør-

nesager er omfattet af et patienterstatningssystem, der er rettet mod sundhedsfaglige fejl og mangler.

5. Titler foreslås ændret

Dansk Psykolog Forening foreslår at ændre de foreslåede titler på hhv. den nye videreuddannelse og den tilhø-

rende titel. Forslagene er:

Titel/navn på den nye videreuddannelse:

”psykologisk praksisuddannelse”.

Den tilhørende beskyttede titel: ”psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)”.

Dansk Psykolog Forening finder, at disse titler/navne bedre afspejler den nye videreuddannelses niveau og

psykologifagets bredde samt hensynet til, at den særligt beskyttede titel er så kort og mundret som muligt.

6. Autorisation og titelbeskyttelse

Generelle bemærkninger

Dansk Psykolog Forening er tilfreds med, at personer, som er cand.psych. el.lign., meddeles autorisation som

psykolog efter gennemførelse af studiet, idet vi noterer os, at de opgaver og funktioner, som i dag i sektorlovgiv-

ningen kræver, at man er autoriseret psykolog, jf. ændringer i § 2, 3 og 4, i fremtiden vil kræve, at man har den

psykologiske praksisuddannelse og tilhørende titel (psykologer som i dag er autorisereret vil automatisk få

denne titel).

Dansk Psykolog Forening støtter, at man ikke må kalde sig psykolog, hvis man ikke er autoriseret, jf. dog over-

gangsordningen. De foreslåede regler om titelbeskyttelse i forbindelse med autoriseret psykolog og psykolog

med praksisuddannelse (klinisk psykolog) anser vi for vigtige for såvel patienter, klienter, borgere og psykologer.

I forbindelse med de nye titler, hhv. autoriseret psykolog og psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog),

anbefaler Dansk Psykolog Forening, at der iværksættes en betydelig informationsindsats rettet mod offentlighe-

den, som forklarer de nye titler, mere herom afsnit 11.

Psykolognævnets årsrapport fra 2023, side 6.

17. februar 2025

Farvel til ventetider

For Dansk Psykolog Forening er det særdeles vigtigt, at den nye autorisationsordning

kommer til at betyde et farvel til de lange ventetider på at få godkendt autorisation,

som psykologerne har oplevet længe, og som stadig eksisterer. Den uholdbare situation i Psykolognævnet har vi

påpeget mange gange. Vi har længe peget på det kritisable og uhensigtsmæssige i, at det har betydet og stadig

betyder, at mange psykologer ikke kan komme videre med at en række jobs og opgaver, fordi de venter på at

blive autoriseret.

Derfor er det også forventningen fra Dansk Psykolog Forenings side, at ventetiden på at få tilladelse til at anvende

den nye titel ”psykolog

med praksisuddannelse

(klinisk psykolog)” efter at have gennemført den psykologiske

praksisuddannelse bliver betydeligt lavere end ventetiden i Psykolognævnet er i dag. Det vil være særdeles uhen-

sigtsmæssigt - også for samfundet - hvis psykologer, som har gennemført den psykologiske praksisuddannelse,

ikke vil kunne anvende den nye titel som psykolog med praksisuddannelse i umiddelbar forlængelse af uddan-

nelsen.

Gebyrer bør ikke overstige niveauet i dag

I dag betaler en psykolog 2.000 kr. for at få behandlet en ansøgning om autorisation som psykolog i Psykolog-

nævnet. Fremover vil psykologer skulle betale et gebyr for behandling af (den nye) autorisation og et gebyr for

at søge om tilladelse til at anvende titlen

”psykolog

med praksisuddannelse” efter gennemført praksisuddan-

nelse. Dansk Psykolog Forening opfordrer til - ud fra en rimelighedsbetragtning

–

at det samlede beløb for de 2

gebyrer ikke overstiger det gebyr, som en psykolog skal betale i dag for autorisation (2.000 kr.), således at det

ikke gebyrmæssigt bliver dyrere for psykologerne at opnå, hvad der svarer til autorisation i dag.

Verserende autorisationsansøgninger

Dansk Psykolog Forening vil gerne rejse en stor opmærksomhed på, hvordan de ansøgninger om autorisation,

som ikke når at blive behandlet i Psykolognævnet, inden den nye ordning træder i kraft, vil blive håndteret.

Denne håndtering kan vi ikke finde beskrevet i lovforslaget, og det er stærkt bekymrende, idet pågældende psy-

kologer vil stå i en situation, hvor de uden grund vil få forsinket deres autorisationsgodkendelse. Dette vil være

uacceptabelt, særligt fordi mange af de pågældende ansøgere allerede har ventet meget lang tid på at få behandlet

deres autorisationsansøgning.

Tabel 1 viser, at langt de fleste psykologer i dag er autorisererede efter den nuværende ordning.

Tabel 1: Autoriserede psykologer

Andel autoriserede psykologer fordelt på aldersgrupper

35-45 år

46-55 år

56-65 år

I alt (aldersgruppen 35-66 år)

70 %

77 %

80 %

75 %

Forslag til tekstnære rettelser

Vi foreslår at ændre sætningen på side 27, afsnit 2, til nedenstående, idet vi mener, at det er en uambitiøs for-

ventning (ændringsforslag er indsat med

rød):

”Det forventes, at nogenlunde det samme antal psykologer vil tage den

psykologfaglige basis

psykologiske praksis-

uddannelse, idet det vil være ønskeligt, hvis endnu flere psykologer vil tage praksisuddannelsen og på den måde

bidrage til at løfte psykologstandens kompetencer yderligere og dermed få mulighed for at løse flere opgaver og

tage endnu større ansvar i fx Sundhedsvæsenet.”

Opgørelsen er baseret på Psykolognævnets database over autoriserede psykologer i Danmark, samkørt med medlemsdata fra

Dansk Psykolog Forening. Data er ikke komplette, og der er mindre usikkerheder, men de viser et overordnet billede af fordelingen

af autoriserede psykologer i Danmark. Andel af autoriserede blandt de 30-34-årige er ikke medtaget. Billedet er, at ca. halvdelen på

dette tidligere tidspunkt i deres karriere er autoriserede.

17. februar 2025

7. Overgangsordninger

Dansk Psykolog Forening finder, at det er meget vigtigt med gode, solide og operatio-

nelle overgangsordninger i forbindelse med overflytningen af psykologernes autori-

sations- og tilsynsordning.

Overgangsperiode ift. at ansøge om autorisation

Dansk Psykolog Forening er tilfreds med, at der med loven indføres en overgangsperiode for personer, som har

ret til at kalde sig psykolog på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft. Lovforslaget lægger op til, at overgangs-

perioden er på 2 år, dvs. at overgangsreglen udløber den 31. december 2027. Dansk Psykolog Forening foreslår,

at overgangsreglen først udløber den 31. december 2028 således, at overgangsperioden er 3 år. Det skyldes hen-

synet til at give de omfattede psykologer rimelig tid til at ansøge om autorisation og til at vænne sig til, at man

mister retten til at kalde sig psykolog, hvis man ikke søger og bliver autoriseret i overgangsperioden.

Forslag til tekstnære rettelser

Forslag til ændring af § 6, stk. 3:

”Stk.

3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i lov

om psykologer m.v., kan uden autorisation fortsat betegne sig som psykolog frem til og med 31. december 2027

2028”.

Overgangsordninger for nuværende autoriserede psykologer

Dansk Psykolog Forening støtter og ser med tilfredshed på, at det i loven fastslås, at psykologer, som er autori-

serede på tidspunktet for den nye lovs ikrafttrædelse, automatisk og gebyrfrit vil blive meddelt tilladelse til at

anvende titlen ”psykolog

med praksisuddannelse

(klinisk psykolog)” og dermed

også oppebære muligheden for

at løse de opgaver og varetage de funktioner, som i dag i sektorlovgiven kræver autorisation (fx i Barnets lov og

Lov om social service). Det er meget vigtigt, at nuværende autoriserede psykologer ikke stilles dårligere end i

dag ift. at være autoriseret.

Vi noterer os også, at det vil være frivilligt, om en psykolog, der har gennemført den psykologiske praksisuddan-

nelse,

vil kalde sig ’psykolog med praksisuddannelse’, ’klinisk psykolog’, begge dele

- eller undlade at benytte

titlen, hvis den pågældende psykolog ikke ønsker det.

Merit for igangværende autorisationsuddannelse

Dansk Psykolog Forening finder, at det er meget vigtigt, at psykologer, som er i gang med at tage den nuværende

autorisationsuddannelse i regi af Psykolognævnet, oplever en god overgangsordning til den nye psykologiske

praksisuddannelse. Derfor er det godt, at det i lovbemærkningerne nævnes eksplicit, at der skal fastsættes regler

om merit med henblik på at tage hensyn til psykologer, som er i gang med autorisationsuddannelsen under den

nuværende ordning. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at den merit, som gives, er retfærdig og afspejler

tydeligt, at den del af autorisationsuddannelse, som man har gennemført, ikke er spildt. Det er også vigtigt, at

reglerne om merit ligger klar på ikrafttrædelsestidspunktet, så psykologerne ikke kan vente unødigt på at kunne

anvende de nye meritregler. Afsnittene på hhv. side 24 og side 43 om merit kan med fordel foldes yderligere ud

og inkludere yderligere information om de påtænkte meritregler.

Overgangsregler om håndtering af autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser

Dansk Psykolog Forening finder det vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed inddrager Dansk Psykolog Forening

i forbindelse med, at de kan fastsætte overgangsregler om autoriserede psykologers eksisterende optegnelser.

8. Tilsyn- og klagesystem samt erstatning m.m.

Dansk Psykolog Forening ser positivt på at indgå i et veletableret tilsyn- og klagesystem, som præges af tydelig-

hed og gennemsigtighed, og nedenfor følger foreningens bemærkninger i den forbindelse.

Behov for klare retningslinjer og faglige standarder

Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at der etableres klare retningslinjer og faglige standarder, da

det er afgørende for kvaliteten og troværdigheden af både tilsyn og klagesystemer inden for psykologfaget. Når

der arbejdes med komplekse problemstillinger, hvor psykologer bidrager med vurderinger, der har vidtræk-

kende konsekvenser for enkeltpersoner og familier, er det essentielt, at psykologerne er bekendt med de præ-

cise krav og forventninger til deres faglige praksis. Klare retningslinjer bidrager ikke kun til at styrke kvaliteten

17. februar 2025

og ensartetheden af psykologernes arbejde, men sikrer også, at psykologfaglige vur-

deringer kan tåle kritisk efterprøvning i tilsyns- og klagesystemer.

Dansk Psykolog Forening skal i den forbindelse også understrege, at der skal tages behørigt hensyn til de fore-

liggende vejledninger og retningslinjer uden for det sundhedsfaglige område, som omfatter psykologfagligt ar-

bejde, herunder f.eks. relevante vejledninger fra Social- og Boligstyrelsen vedr. forældrekompetenceundersø-

gelser og tilknytningsundersøgelser.

Dansk Psykolog Forening har en lang tradition for at arbejde med udvikling af faglige standarder på en række

områder inden for psykologfaget. Disse standarder er ikke alene nødvendige for at sikre en høj faglighed, men

fungerer også som vejledende principper, der understøtter psykologernes professionalisme og sikrer, at de ud-

fører deres arbejde med udgangspunkt i de bedst mulige metoder og etiske overvejelser. Dansk Psykolog For-

ening vil gerne indgå i dialog og samarbejde med relevante myndigheder og instanser for at bidrage til at udar-

bejde og implementere sådanne standarder.

Vigtigt med overensstemmelse mellem typen af psykolog, hvis virksomhed er under vurdering, og typen af psyko-

log, der fungerer som sagkyndig

Dansk Psykolog Forening finder desuden, at sagkyndige psykologer med ekspertise inden for relevante psyko-

logfaglige områder, inddrages i vurderingen af konkrete tilsyns- og klagesager, før sagerne afgøres. Når det gæl-

der vurderinger af komplekse og potentielt konfliktfyldte sager, er det altafgørende, at beslutninger træffes på

et solidt og nuanceret, fagligt grundlag. Sagkyndige psykologers bidrag sikrer, at vurderingerne er baseret på

opdateret viden, kontekstforståelse og evidensbaserede metoder, hvilket øger kvaliteten og retfærdigheden i

afgørelserne.

Derudover reducerer inddragelsen af sagkyndige psykologer risikoen for fejl og uensartede afgørelser, idet de

kan tilføre en dybere faglig indsigt, som ikke nødvendigvis er tilgængelig for øvrige beslutningstagere i nævn

eller klageinstanser. Ved at sikre en grundig og kvalificeret sagkyndig vurdering forud for behandling af sa-

gerne styrkes ikke kun afgørelsernes legitimitet, men også borgernes tillid til systemet som helhed.

Forslag til tekstnære rettelser

Dansk Psykolog Forening foreslår konkret, at der i afsnit 3.2 i lovbemærkningerne indsættes en sætning hvoraf

det fremgår, at

der skal være overensstemmelse mellem typen af psykolog, hvis virksomhed er under vurdering,

og typen af psykolog, der fungerer som sagkyndig.

Sagssupervision bør anerkendes som en sundhedsfaglig ydelse

Det er Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at supervision spiller en central rolle i både udvikling og kvalitets-

sikring af psykologfaglige sundhedsydelser. Det bør derfor fremgå af lovforslaget, at supervision, hvor en erfa-

ren psykolog angiver konkrete handlemuligheder eller vurderinger ifm. konkrete forløb/klienter/sager for en

mindre erfaren psykolog og/eller kvalitetssikrer fx behandlingsplanlægning eller skriftlige dokumenter, aner-

kendes som en sundhedsfaglig ydelse. Denne slags supervisorfunktioner bør kun varetages af psykologer med

relevant psykologisk praksisuddannelse og bør underlægges samme krav, tilsyns- og klagemuligheder som øv-

rige sundhedsydelser.

Retssikkerhed er afgørende

Dansk Psykolog Forening ønsker desuden at understrege, at etableringen af klare retningslinjer og faglige stan-

darder samt inddragelsen af sagkyndige eksperter ikke kun er et spørgsmål om faglighed, men også om retssik-

kerhed. Psykologernes arbejde har ofte vidtrækkende konsekvenser for enkeltpersoner, familier og samfundet,

og det er derfor essentielt, at deres vurderinger bygger på en solid og gennemsigtig faglig praksis, der kan un-

derstøtte troværdigheden og legitimiteten af tilsyns- og klagesystemet.

Konkret bekymring for overgangen vedr. versererede tilsynsager

Dansk Psykolog Forening har en bekymring vedr. overgangen til den nye lovgivning pr. 1. januar 2026 og op-

hævelsen af Psykologloven, idet det skaber usikkerhed om håndteringen af de tilsynssager i Psykolognævnet,

som på ikrafttrædelsestidspunktet endnu ikke er blevet afgjorte. Det er vurderingen, at der mangler lovhjem-

mel til at videreføre eller afslutte disse sager, og derfor kan der opstå et juridisk vakuum. Manglen på klare

17. februar 2025

regler for overgangsperioden kan føre til retssikkerhedsproblemer for psykologer,

som risikerer at få deres sager efterladt uafklarede eller forsinket.

Af hensyn til retssikkerheden opfordrer Dansk Psykolog Forening derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet til

at etablere en overgangsordning, som dels sikrer, at verserende sager afsluttes under de regler, der var gæl-

dende ved opstart, og som dels definerer klare procedurer for overførsel til det nye system uden at kompromit-

tere parternes rettigheder. Det er vores opfattelse, at man uden en sådan ordning risikerer at svække de grund-

læggende retssikkerhedsprincipper, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for både psykologer og borgere samt

tilliden til systemet.

Særligt om journalføring

Det fremgår af lovforslaget, at psykologer også vil skulle føre journal efter reglerne i autorisationsloven i

samme omfang som andre autoriserede sundhedspersoner nævnt i bestemmelsen, som er en naturlig konse-

kvens af overflytningen til autorisationsloven, men at psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres

virksomhed i henhold til autorisationslovens § 21 alene omfatter journalføring af deres virksomhed fra 1. ja-

nuar 2026 og frem. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som fastsætter nærmere regler om journalføring, og

Dansk Psykolog Forening tilbyder at være til rådighed ifm. hermed.

Reelt omsætningsbaseret gebyr for psykologer iht behandlingsstedsregisteret

Dansk Psykolog Forening bemærker, at indførelsen af et gebyr til behandlingsstedsregisteret rejser væsentlige

spørgsmål om retfærdighed og proportionalitet i forhold til selvstændige psykologer, som adskiller sig markant

fra mange andre faggrupper, der er omfattet af registret. Psykologer, der driver deres praksis som selvstæn-

dige, har ofte væsentligt lavere og mere uensartede indtægter sammenlignet med større behandlingssteder,

hvilket gør et fast gebyr økonomisk uforholdsmæssigt byrdefuldt for de selvstændige, praktiserende psykolo-

ger.

Dansk Psykolog Forening kan i forlængelse heraf oplyse, at selvstændige psykologer ofte opererer som enkelt-

mandsvirksomheder, hvilket betyder, at de hverken har ansatte eller stordriftsfordele til at absorbere faste om-

kostninger som gebyrer. Mange psykologer arbejder desuden kun på deltid som selvstændige - fx ved siden af

en ansættelse i det offentlige, hvor de i mindre omfang driver klinik ved siden af - hvor deres samlede omsæt-

ning og økonomiske råderum er væsentligt begrænset. Dette skaber en udfordring, når det årligt tilbagevende

gebyr ikke reelt tager højde for virksomhedens størrelse eller økonomiske kapacitet.

Dansk Psykolog Forening mener derfor, at en reelt omsætningsbaseret gebyrstruktur kan sikre en mere retfær-

dig og proportional tilgang, hvor den økonomiske belastning tilpasses virksomhedens faktiske indtægtsgrund-

lag. Dette vil tage højde for de store variationer i indtægtsniveauet blandt selvstændige psykologer og samtidig

fastholde princippet om, at alle bidrager til driften af behandlingsstedsregisteret. Det er tillige Dansk Psykolog

Forenings opfattelse, at princippet om proportionalitet er centralt for udformningen af gebyrsystemer. Omsæt-

ningsbaserede gebyrer sikrer, at den økonomiske byrde fordeles på en måde, der afspejler den faktiske kapaci-

tet hos de enkelte aktører.

Behandlingsansvarsforsikring og selvstændige psykologer

Dansk Psykolog Forening har bemærket, at der foreligger krav om behandlingsansvarsforsikring for flere andre

sundhedsfaglige områder, f.eks. læger og tandlæger. Det er for os uklart, om det kan forventes, at dette krav

også vil komme til at omfatte psykologer.

Dansk Psykolog Forening skal i den forbindelse bemærke at indførelse eller udvidelse af lovpligtige krav om

behandlingsansvarsforsikring kan have betydelige konsekvenser for selvstændige psykologer, særligt for dem

med lavere omsætning eller deltidsarbejde. For selvstændige psykologer med lav omsætning eller deltidsar-

bejde kan krav om behandlingsansvarsforsikring udgøre en relativt stor økonomisk byrde. Forsikringspræmier

fastsættes typisk på baggrund af risikoprofiler og omsætningsniveauer, men for mindre praksisser eller deltids-

arbejdende psykologer kan selv lave præmier have en negativ indflydelse på deres økonomi.

Tilsyn med psykologers markedsføring af sundhedsydelser

17. februar 2025

Dansk Psykolog Forening noterer med tilfredshed, at tilsynet med psykologers mar-

kedsføring af sundhedsydelser fremover bliver ført af Styrelsen for Patientsikkerhed,

sådan som det er tilfældet for markedsføringen af andre sundhedsydelser.

Vi finder tilsynet med psykologers markedsføring af sundhedsydelser vigtigt og ser frem til et effektivt tilsyn

som følge af lovændringen.

9. Specialiseret efteruddannelse og specialpsykologer

Specialpsykologer

Dansk Psykolog Forening noterer med tilfredshed, at hjemmelgrundlaget for den eksisterende specialpsykolog-

uddannelse i børne- og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri, såvel som hjemmelen til at etablere yderligere

videreuddannelser for psykologer, overføres til autorisationslovens kapitel om psykologer.

I den forbindelse finder vi det oplagt at overveje udvikling af nye specialpsykologuddannelser, eksempelvis in-

den for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), neuropsykologi og almen klinisk psykologi. Her kan man

med fordel bygge på de gode erfaringer med specialpsykologer i psykiatrien, hvor specialpsykologer løser vig-

tige opgaver såsom at udrede, diagnosticere, gå i vagt og behandle (med undtagelse af medicinsk behandling)

og undervise. Dansk Psykolog Forening opfordrer til at bruge specialpsykologernes kompetencer i psykiatrien

endnu mere og endnu bedre end i dag, herunder også i ledelsesfunktioner

–

og, som nævnt, overveje at udvikle

nye specialpsykologuddannelser. Dansk Psykolog Forening bidrager gerne til dette arbejde og vil kunne trække

på ikke bare erfaringerne med at udvikle de første specialpsykologuddannelser, men også foreningens mange-

årige erfaringer med at udvikle og drive efteruddannelser på højspecialiserede niveau.

I forhold til det foreliggende lovforslag skal det dog bemærkes, at det ikke indeholder konkrete forslag til lov-

tekst vedrørende specialpsykologer. Vi anbefaler derfor, at der indskrives en tilsvarende lovhjemmel, som den,

der eksisterer for eksempelvis speciallæger i autorisationslovens § 30 og § 81, hvilket vil betyde en tilsvarende

titelbeskyttelse for specialpsykologer. Endvidere foreslås det, at betegnelsen specialpsykolog indsættes og kon-

sekvensrettes gennemgående i lovforslaget, herunder bemærkningerne.

Dansk Psykolog Forening anbefaler desuden, at der oprettes en inspektorordning tilsvarende den for speciallæ-

geuddannelsen.

Det er Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at specialpsykologuddannelserne i børne- og ungdomspsykiatri og

i voksenpsykiatri svarer i dybde og bredde til de tilsvarende speciallægeuddannelser, både mht. teoretiske kur-

ser, klinik, kompetencevurderingsmetoder og kompetencemål, og opgavevaretagelse på specialeniveau.

Forslag til tekstnære rettelser

I tillæg til ovenstående foreslås denne konkrete rettelse:

§ 70 g, stk 5: ”…

Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomhed der udøves af

psykologer, der har gennemført en videreuddannelse, jf. stk. 4 eller § 16.,

som f.eks. specialpsykologuddannel-

sen.”

Alternativt at det tages med i lovbemærkningerne, at specialpsykologuddannelsen er væsentlig, og at den alle-

rede i dag er en mulighed for offentlig videreuddannelse.

Specialistuddannelser

–

højt specialiseret videreuddannelse for psykologer

Den faglige specialisering er i det hele taget en naturlig del af det psykologiske fag og tradition, og psykologer

specialiserer sig på samme måde som fx læger specialiserer sig inden for en række områder. Dansk Psykolog

Forening har i mere end 30 år arbejdet med psykologernes efteruddannelse på højtspecialiseret niveau og har

solid erfaring med etablering af specialistuddannelser. Siden midten af 1990’erne har Dansk Psykolog Forening

uddannet mere end 3600 specialister og 1900 supervisorer.

Specialistuddannelser er postgraduate uddannelser og bygger oven på den nuværende autorisationsuddannelse

og giver psykologerne specialiseret viden og kompetencer inden for specifikke psykologiske specialer så som

psykoterapi, gerontopsykologi, sundhedspsykologi og klinisk børne- og ungepsykologi. Specialistuddannelserne

bidrager i høj grad til at give psykologerne faglig ekspertise og høj kvalitet i psykologernes arbejde.

17. februar 2025

Dansk Psykolog Forening er en stærk spiller på udvikling af uddannelser, og vi forven-

ter, at Dansk Psykolog Forening spiller en central rolle i tilblivelsen af den nye prak-

sisuddannelse og evt. kommende specialpsykologuddannelser.

10. Psykologer arbejder med patienter, klienter og borgere

Psykologstanden er, som nævnt, bred i sine arbejdsfelter og som følge heraf arbejder psykologer med patienter,

klienter og borgere. Dansk Psykolog Forening bemærker i den forbindelse, at der gennemgående bliver brugt

formuleringen ”behandler/patient” i lovforslaget. Formuleringen ”patient/behandler” opfatter

vi som begræn-

sende, idet den ikke afspejler den brede praksis, hvor mange psykologer og deres arbejdsgivere/opgavestillere

også arbejder med begreber som

”klienter”

eller

”borgere”.

Forslag til tekstnære rettelser

Vi vil derfor

anbefale, at begrebet “patient” gennemgående ændres i lovforslaget til ”patient, klient eller borger”

alternativt

“patienter, klienter eller borgere”.

Vi foreslår følgende tilføjelse på næstsidste afsnit på side 18 (ændringsforslag med rødt):

”…at psykologer udøver mangeartede former for faglig virksomhed

og afhængig af den konkrete faglige virksom-

hed arbejder de med patienter, klienter eller borgere

hvoraf visse dele er sundhedsfaglig virksomhed…”.

Vi foreslår desuden denne konkrete ændring på side 7, første afsnit (ændringsforslag med rødt):

”Det er også vigtigt, at man som patient ved, hvilke muligheder man har, når denne forventning undtagelsesvis

ikke holder stik. I begge tilfælde er det afgørende, at reglerne på området er gennemskuelige for den enkelte

patient.

Konkret i forhold til nærværende lovforslag er det i tillæg til ovenstående vigtigt, at den enkelte patient,

klienter eller borger ved, hvad der gælder, når de har kontakt til en psykolog i relation til psykologens faglige

virke”.

Behov for tydeliggørelse i indledningen

Dansk Psykolog Forening mener generelt, at det i indledningen til lovbemærkningerne, side 6-7, bør fremgå ty-

deligere, at lovforslaget også handler om at sikre psykologernes retssikkerhed, og at nogle psykologers arbejds-

områder ligger uden for sundhedsvæsnet (men stadig er ”sundhedsfaglig virksomhed”). Hensynet til sidstnævn-

tes såvel som de implicerede borgeres retssikkerhed bør også nævnes i indledningen.

11. Information og kommunikation om den nye autorisations- og tilsynsmodel

I lyset af at lovforslaget indeholder store forandringer for psykologers titler og klienters/patienters/borgeres

klageadgang og også på en række andre punkter berører psykologers rammer og klienters/patienters/borgeres

retsstilling, vurderer Dansk Psykolog Forening, at der vil være behov for en betydelig oplysnings- og kommuni-

kationsindsats, som kan sikre, at både psykologer og befolkningen opdateres om de nybrud, lovændringerne

medfører. Der bør heri være en særlig opmærksomhed på, at en autoriseret psykolog efter den 1. jan. 2026 ikke

er det samme som en autoriseret psykolog den 31. jan 2025, hvilket af gode grunde vil kunne skabe forvirring.

Dansk Psykolog Forening anbefaler derfor, at der afsættes midler til at udbrede information og sikre kendskab

til den nye ordning og følgerne heraf. Foreningen har viden om målgrupperne og stiller sig derfor gerne til rådig-

hed for sparring om og kvalificering af myndighedernes oplysningsindsatser.

For psykologerne vil en smidig overgang til den nye autorisations- og tilsynsordning bl.a. kræve viden om de nye

titler og tilsyns- og klagesystem, såvel som viden om de øvrige ændringer med betydning for psykologernes prak-

sis. Herunder bør man sikre, at psykologerne får forståelse af krav, procedurer og faglige standarder. Klar infor-

mation styrker ikke kun kvaliteten af psykologers arbejde, men også deres retssikkerhed i klage- og tilsynsforløb.

Sådanne indsatser kunne fx være:

Skriftligt informationsmateriale, (fx online) med letforståelige forklaringer af lovændringerne.

Gratis webinarer, hvor ændringer gennemgås, og psykologerne får mulighed for at stille spørgsmål.

Onlinekurser eller e-læringsmoduler, hvor psykologerne kan lære om lovændringerne i eget tempo.

17. februar 2025

For borgerne/patienterne/klienterne vil oplysninger om, hvad der knytter sig til hhv.

autorisation og

”psykolog

med praksisuddannelse (klinisk psykolog)” være væsent-

ligt, ligesom det er vigtigt at udbrede kendskabet til, at alle psykologer for fremtiden er underlagt tilsyn og kla-

geadgang for patienten/klienten/borgeren. Dansk Psykolog Forening finder det endvidere relevant, at borgerne

oplyses om, hvordan ordet

”klinisk”

i psykologernes sammenhæng skal opfattes i den bredeste forstand, fordi

psykologerne kommer med en bred faglighed, der ikke udelukkende baseres på en konservativ forståelse af

sundhed. Kommunikationsindsatser herom kunne fx tage form af diverse kampagner og kommunikationsindsat-

ser på sociale medier, hjemmesider og andre kanaler.

Endelig bør man have blik for oplysning til de faggrupper og arbejdsgivere, som psykologerne ofte arbejder sam-

men med og for. Det kan fx være væsentligt at udbrede kendskabet til lovændringerne blandt det øvrige fagper-

sonale i sundhedsvæsenet, i kommunerne og blandt forsikringsselskaber, som ofte er kontaktled mellem bor-

gere/klienter/patienter og psykologer.

Forslag til tekstnære rettelser

Konkret foreslår Dansk Psykolog Forening, at behovet for og vigtigheden af en kommunikations- og oplysnings-

indsats fremhæves i lovbemærkningerne til lovforslaget, fx under afsnit 3.2 på s. 20 (umiddelbart efter afsnittet

om behovet for en overgangsordning). Behovet kunne eksempelvis opsamles med følgende sætning:

”Indenrigs-

og Sundhedsministeriet vurderer, at der i overgangsperioden mellem de to ordninger vil være behov

for at afsætte midler til informations- og oplysningsindsatser, der kan sikre psykologernes såvel som den brede

befolknings kendskab til den nye ordnings

indhold og følger”.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Forperson

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Web: