Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 485
Offentligt
2026705_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 151 (Alm. del) af
4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den faktiske tilbagetrækningsalder og den forventede restle-
vetid for 60-årige mænd og kvinder i dag (nyest mulige tal) for alle EU-lande i
tabeller, hvor landene er sorteret fra højeste til laveste hhv. tilbagetrækningsalder
og restlevetid?
Vil ministeren oplyse den lovbestemte pensionsalder for alle EU-lande i 2030,
2035 og 2040 i tabeller, hvor landene er sorteret fra højeste til laveste pensionsal-
der?
Svar
Faktisk gennemsnitlig tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid
Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige tilbagetræk-
ningsalder i alle EU-lande for hhv. mænd og kvinder i 2016
pba. OECD’s defini-
tion
1
. Tabel 3 og 4 viser tilsvarende den forvende restlevetid for hhv. 60-årige
mænd og 60-årige kvinder i 2016. Tallene for restlevetid er de senest tilgængelige
fra Eurostat. OECD har tal for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder frem til
og med 2017. Tabel 1-4 viser tal opgjort i 2016 for ensartethed.
Det bemærkes, at beregningen af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder ikke er iden-
tisk med tilsvarende beregninger for Danmark foretaget af Finansministeriet.
Beregningen er baseret på OECD’s metode, som bl.a. adskiller sig ved at måle
tilbagetrækning allerede fra 40-årsalderen, hvilket bidrager til lavere gennemsnit
end Finansministeriets opgørelse, der måler tilbagetrækning fra 50-årsalderen.
OECD anvender Eurostat’s spørgeskemaundersøgelser, de såkaldte
labour force
surveys
(i Danmark kaldet Arbejdskraftundersøgelsen eller AKU). Oplysninger om
beskæftigelsesstatus er selvrapporterede og kan afvige fra Finansministeriets
registerbaserede opgørelser af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder.
En sammenligning af gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på tværs af lande er
desuden påvirket af, at beskæftigelsesbegrebet indebærer en meget lav
arbejdstidstærskel, så en person anses for at være i beskæftigelse, hvis
OECD er valgt som kilde til den faktiske gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, da OECD har nyere statistiske opgørelser
(fra 2017) end Eurostat (hvis seneste statistiske data er fra 2010). Kommissionens aldringsrapport 2018 indeholder
skøn
for
2017, men ikke opdaterede
statistiske
oplysninger.
1
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0002.png
Side 2 af 10
vedkommende blot har udført én enkelt times lønnet arbejde i
dataindsamlingsperioden (det gælder både survey- og registerbaserede opgørelser).
Dette er (betydeligt) lavere, end hvad en række landes pensionssystemer (inkl.
Danmarks) tillader uden modregningen i pensionen. Der vil således være en
tendens til, at den faktiske pensionsalder overvurderes i lande, hvor pensionister
hyppigt arbejder nogle få timer ved siden af pensionen.
Det skal desuden bemærkes, at OECD benytter en dynamisk metode, som
betyder, at der inddeles i femårige aldersgrupper samt at opgørelsen af
tilbagetrækningsalderen bygger på ændringer i erhvervsfrekvenser i den femårige
periode fra 2011 til 2016. Dette betyder, at eventuelle stigninger eller fald i
tilbagetrækningsalderen i de seneste år ikke vil blive afspejlet fuldt ud.
De metodiske valg ift. opgørelsen af den gennemsnitlige faktiske
tilbagetrækningsalder kan påvirke både niveauet og rangordningen af landene.
Lovbestemt pensionsalder og efterlønsalder i EU-landene
Tabel 5-7 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle EU-lande i hhv.
2030, 2035 og 2040 for hhv. mænd og kvinder. Tallene er opgjort af Kommissio-
nen på baggrund af de nuværende planer for pensionsalderen i de enkelte lande.
Det skal bemærkes, at der kan være enkelte lande, som har gennemført reformer
af deres pensionssystem, siden Europa-Kommissionens opgørelse blev foretaget,
ligesom der i enkelte år kan forekomme afrundinger/approksimationer.
I et antal lande er pensionsalderen indekseret til den forventede levetid. I Dan-
mark har Folketinget vedtaget, at folkepensionsalderen forhøjes til 68 år i 2030.
Med de nuværende forventninger til stigende levetid indebærer indekseringen, at
pensionsalderen forhøjes yderligere til hhv. 69 år i 2035 og til 70 år i 2040. Men
det kræver både, at forventningerne til stigende levetid indfries, og at Folketinget
beslutter forhøjelserne i hhv. 2020 og 2025. Andre lande har valgt diskretionære
stigninger i pensionsalderen i fremtiden (som kun rækker et begrænset antal år
frem i tiden) og har ikke fastsat indekseringsmekanismer, mens en række lande
endnu ikke har vedtaget stigninger i pensionsalderen.
Det skal bemærkes, at pensionsalderen kun er ét aspekt af mange, som varierer
betydeligt fra land til land, hvorfor en sammenligning af pensionsalderen isoleret
set langt fra giver et fuldstændigt billede. Nogle lande har således i stedet for stig-
ninger i pensionsalderen eller som supplement hertil bl.a. indført mekanismer,
som reducerer de offentlige pensionsydelser, når levetiden stiger
–
fx Sverige, Fin-
land, Spanien og Tyskland. Derudover giver nogle lande (herunder Danmark)
visse muligheder for tidlig tilbagetrækning (efterløn).
I lyset af at de fleste lande står overfor demografiske udfordringer, og selvom der
allerede er gjort en del i mange EU-lande, kan det forventes, at der i de kommen-
de år gennemføres yderligere tiltag
2
. De lovbestemte pensionsaldre i 2030, 2035 og
2
Se fx Kommissionens Ageing Report 2018 (maj 2018) og Kommissionens Discussion Paper 042 -
”Pension
Reforms in
the EU since the Early 2000’s: Achievements and Challenges Ahead” (December 2016).
Mange EU-lande har desuden
landespecifikke anbefalinger fra EU om at styrke holdbarheden af de offentlige finanser, herunder gennem styrket holdbar-
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0003.png
Side 3 af 10
2040 er derfor i høj grad et udtryk for, hvor langt man i de enkelte lande på nuvæ-
rende tidspunkt er kommet i forhold til at indrette pensionssystemerne til en sti-
gende levealder og er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvad pensionsalderen bliver
til den tid. At Danmark bevæger sig mod toppen af tabellerne frem mod 2040, er
således et resultat af, at Danmark, sammenlignet med andre lande, er kommet
relativt langt med at sikre et bæredygtigt pensionssystem. Derudover skyldes det
også, at holdbarhedstilpasningen af det danske pensionssystem bygger på en høje-
re pensionsalder fremfor fx lavere pensionsydelser, som det er tilfældet i visse
andre lande.
Det bemærkes, at tallene i tabellerne angiver den normale pensionsalder, idet der i
nogle lande er fleksible muligheder for tidligere og senere tilbagetrækning. Herud-
over afhænger den konkrete pensionsalder i visse lande fx af antal år på arbejds-
markedet, antallet af børn og faggruppe. Der er ligeledes variationer i dæknings-
graden af pensionsudbetalingerne og reglerne for bidrag til pensionsordningerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
hed i pensionssystemerne, fx via højere pensionsalder. Derudover peger Kommissionens Fiscal Sustainability Report 2018
(januar 2019) på, at mange lande fortsat har holdbarhedsudfordringer på mellemlangt og langt sigt.
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0004.png
Side 4 af 10
Tabel 1
Faktisk gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i EU-landene for mænd i 2016
1
Tilbagetrækningsalder
Portugal
Rumænien
Cypern
Irland
Sverige
Estland
UK
Danmark
Ungarn
Nederlandene
Tyskland
Finland
Bulgarien
Polen
Tjekkiet
Malta
Litauen
Slovenien
Spanien
Kroatien
Italien
Østrig
Letland
Grækenland
Belgien
Luxembourg
Slovakiet
Frankrig
69,0
68,1
66,6
66,3
65,8
64,8
64,6
63,7
63,6
63,5
63,3
63,2
63,1
62,6
62,5
62,4
62,4
62,3
62,2
62,2
62,1
62,0
62,0
62,0
61,3
61,2
60,8
60,0
Anm.:
1
OECD’s metode bygger på 5-årsgrupper,
og tallene dækker derfor reelt perioden 2011-2016.
Kilde: OECD
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0005.png
Side 5 af 10
Tabel 2
Faktisk gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i EU-landene for kvinder i 2016
1
Tilbagetrækningsalder
Rumænien
Estland
Portugal
Sverige
Irland
UK
Tyskland
Danmark
Malta
Finland
Spanien
Nederlandene
Cypern
Kroatien
Litauen
Italien
Letland
Luxembourg
Slovenien
Tjekkiet
Ungarn
Bulgarien
Østrig
Frankrig
Grækenland
Polen
Belgien
Slovakiet
66,3
65,3
64,9
64,6
63,5
63,2
63,2
63,1
62,6
62,6
62,6
62,3
61,8
61,6
61,4
61,3
61,2
61,0
60,9
60,8
60,7
60,7
60,6
60,3
60,2
59,8
59,7
59,5
Anm.:
1
OECD’s metode bygger på 5-årsgrupper,
og tallene dækker derfor reelt perioden 2011-2016.
Kilde: OECD
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0006.png
Side 6 af 10
Tabel 3
Forventet restlevetid for en 60-årig mand i 2016
Forventet restlevetid
Malta
Italien
Spanien
Frankrig
Cypern
Sverige
Luxembourg
UK
Irland
Grækenland
Nederlandene
Østrig
Belgien
Danmark
Finland
Tyskland
Portugal
Slovenien
Tjekkiet
Polen
Kroatien
Estland
Slovakiet
Rumænien
Ungarn
Bulgarien
Litauen
Letland
23,9
23,5
23,4
23,4
23,2
23,2
23,0
22,8
22,7
22,7
22,6
22,4
22,3
22,1
22,1
21,9
21,8
21,7
19,8
19,3
19,1
18,8
18,6
17,8
17,7
17,3
17,1
17,0
Anm.: Tallene er fra 2016. Det bemærkes, at i nogle lande, bl.a. Danmark, er den forventede levetid steget
betydeligt de seneste år.
Kilde: Eurostat
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0007.png
Side 7 af 10
Tabel 4
Forventet restlevetid for en 60-årig kvinde i 2016
Forventet restlevetid
Spanien
Frankrig
Italien
Luxembourg
Malta
Cypern
Portugal
Belgien
Finland
Grækenland
Østrig
Slovenien
Sverige
Tyskland
Irland
Nederlandene
UK
Estland
Danmark
Polen
Tjekkiet
Kroatien
Litauen
Slovakiet
Letland
Ungarn
Rumænien
Bulgarien
28,0
28,0
27,3
27,1
26,6
26,3
26,3
26,2
26,2
26,1
26,1
26,1
25,9
25,6
25,5
25,4
25,4
25,1
24,9
24,6
24,3
23,5
23,5
23,4
23,1
22,6
22,4
21,9
Anm.: Tallene er fra 2016. Det bemærkes, at i nogle lande, bl.a. Danmark, er den forventede levetid steget
betydeligt de seneste år.
Kilde: Eurostat
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0008.png
Side 8 af 10
Tabel 5
Den lovbestemte/aftalte pensionsalder (efterlønsalder i parentes) for samtlige EU-lande, 2030
Pensionsalder er
knyttet til levetid
1
x
Udbetalinger er
knyttet til levetid
2
Automatisk
balancering
3
Mænd
Grækenland
Irland
Nederlandene
Danmark
4
Italien
Portugal
Finland
Belgien
Tyskland
Spanien
Frankrig
Sverige
5
Cypern
UK
Ungarn
Letland
Estland
Malta
Kroatien
Litauen
Slovenien
Luxembourg
Tjekkiet
6
Østrig
Bulgarien
Rumænien
Polen
Slovakiet
68,7 (63,7)
68,0 (68,0)
68,0 (68,0)
68,0 (65,0)
67,9 (64,9)
67,2 (60,0)
67,1 (64,1)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,0 (66,0)
66,0 (66,0)
65,0 (65,0)
65,0 (63,0)
65,0 (62,0)
65,0 (61,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (57,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (64,0)
65,0 (60,0)
65,0 (65,0)
64,2 (62,2)
Kvinder
68,7 (63,7)
68,0 (68,0)
68,0 (68,0)
68,0 (65,0)
67,9 (64,9)
67,2 (60,0)
67,1 (64,1)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,0 (66,0)
66,0 (66,0)
65,0 (65,0)
65,0 (63,0)
65,0 (62,0)
65,0 (61,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (57,0)
64,7 (60,0)
63,5 (60,0)
63,3 (62,3)
63,0 (58,0)
60,0 (60,0)
64,2 (62,2)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: Tidlig tilbagetrækningsalder (efterlønsalder) angivet i parentes. Der kan være enkelte lande, som har
gennemført reformer af deres pensionssystem, siden Europa-Kommissionens foretog sin opgørelse af
pensionsaldrene, ligesom opgørelserne kan være approksimeret/afrundet.
1
”Pensionsalder knyttet til levetid” indebærer, at
pensionsalderen stiger, når levetiden stiger.
2
”Udbetalinger knyttet til levetid” indebærer, at ydelserne sættes ned, når levetiden stiger.
3
”Automatisk balancering” dækker overmekanismer, der sænker ydelsen og/eller hæver indbetalingerne
automatisk for at opretholde holdbarheden i pensionssystemet, dvs. justeringen er knyttet til
holdbarheden i pensionssystemet i stedet for direkte til levetiden.
4
Pensionsalderen for Danmark i 2030 blev i henhold til den aftalte levetidsindeksering bestemt ved lov i
2015.
5
Sverige: Pensionsalderen er fleksibel fra 61 år uden en øvre grænse Ydelsen vil dog være lavere ved
tidlig pensionering. En ansat har ret til at blive i sit job til denne er 67 år, hvorfor Europa-Kommissionen
opgør den formelle pensionsalder til 67 år.
6
T jekkiet: Pensionsalderen for kvinder afhænger af antallet af børn. Den angivne pensionsalder
forudsætter to børn.
Kilde: Kommissionens Aldringsrapport 2018, Institutional paper 079 (maj 2018) og bagvedliggende data.
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0009.png
Side 9 af 10
Tabel 6
Den lovbestemte/aftalte pensionsalder (efterlønsalder i parentes) for samtlige EU-lande, 2035
Pensionsalder er
knyttet til levetid
1
x
x
x
x
x
Udbetalinger er
knyttet til levetid
2
Automatisk
balancering
3
Mænd
Danmark
4
Grækenland
Nederlandene
Italien
Irland
Finland
Portugal
Belgien
Tyskland
Spanien
Frankrig
Sverige
5
Cypern
UK
Kroatien
Ungarn
Letland
Estland
Malta
Tjekkiet
6
Litauen
Østrig
Slovenien
Luxembourg
Bulgarien
Rumænien
Polen
Slovakiet
69,0 (66,0)
69,0 (64,0)
68,8 (68,8)
68,4 (65,4)
68,0 (68,0)
67,8 (64,8)
67,5 (60,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,5 (66,5)
66,3 (66,3)
66,3 (61,3)
65,0 (65,0)
65,0 (63,0)
65,0 (62,0)
65,0 (61,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (57,0)
65,0 (64,0)
65,0 (60,0)
65,0 (65,0)
64,8 (62,8)
Kvinder
69,0 (66,0)
69,0 (64,0)
68,8 (68,8)
68,4 (65,4)
68,0 (68,0)
67,8 (64,8)
67,5 (60,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,5 (66,5)
66,3 (66,3)
66,3 (61,4)
65,0 (65,0)
65,0 (63,0)
65,0 (62,0)
65,0 (61,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (57,0)
64,5 (63,5)
63,0 (58,0)
60,0 (60,0)
64,8 (62,8)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: Tidlig tilbagetrækningsalder (efterlønsalder) angivet i parentes. Der kan være enkelte lande, som har
gennemført reformer af deres pensionssystem, siden Europa-Kommissionens foretog sin opgørelse af
pensionsaldrene, ligesom opgørelserne kan være approksimeret/afrundet.
1
”Pensionsalder knyttet til levetid” indebærer, at
pensionsalderen stiger, når levetiden stiger.
2
”Udbetalinger knyttet til levetid” indebærer, at ydelserne sættes ned, når levetiden stiger.
3
”Automatisk balancering” dækker overmekanismer, der sænker ydelsen og/eller hæver indbetalingerne
automatisk for at opretholde holdbarheden i pensionssystemet, dvs. justeringen er knyttet til
holdbarheden i pensionssystemet i stedet for direkte til levetiden.
4
I Danmark er levetidsindekseringen baseret på en politisk aftale, der kræver politiske beslutninger i
fremtiden. Reguleringen indebærer konkret, at Folketinget hvert femte år skal vedtage stigninger i
folkepensionsalderen med en varslingsperiode på 15 år i henhold til princippet for levetidsindeksering.
Pensionsalderen på 68 år i 2030 er den seneste lovbestemte pensionsalder for Danmark. Den blev
bestemt ved lov i 2015 i henhold til princippet for levetidsindeksering.
5
Sverige: Pensionsalderen er fleksibel fra 61 år uden en øvre grænse Ydelsen vil dog være lavere ved
tidlig pensionering. En ansat har ret til at blive i sit job til denne er 67 år, hvorfor Europa-Kommissionen
opgør den formelle pensionsalder til 67 år.
6
T jekkiet: Pensionsalderen for kvinder afhænger af antallet af børn. Den angivne pensionsalder
forudsætter to børn.
Kilde: Kommissionens Aldringsrapport 2018, Institutional paper 079 (maj 2018) og bagvedliggende data.
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026705_0010.png
Side 10 af 10
Tabel 7
Den lovbestemte/aftalte
3
pensionsalder (efterlønsalder i parentes) for samtlige EU-lande, 2040
Pensionsalder er
knyttet til levetid
1
x
x
x
x
x
x
x
Udbetalinger er
knyttet til levetid
2
Automatisk
balancering
3
Mænd
Danmark
4
Grækenland
Nederlandene
Italien
Finland
Irland
Portugal
Cypern
Belgien
Tyskland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Sverige
5
UK
Slovakiet
Ungarn
Bulgarien
Letland
Estland
Malta
Tjekkiet
6
Litauen
Østrig
Slovenien
Luxembourg
Rumænien
Polen
70,0 (67,0)
69,6 (64,6)
69,3 (69,3)
68,8 (65,8)
68,3 (65,3)
68,0 (68,0)
67,8 (60,0)
67,0 (67,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (62,0)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,7 (66,7)
65,5 (63,5)
65,0 (65,0)
65,0 (64,0)
65,0 (63,0)
65,0 (62,0)
65,0 (61,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (57,0)
65,0 (60,0)
65,0 (65,0)
Kvinder
70,0 (67,0)
69,6 (64,6)
69,3 (69,3)
68,8 (65,8)
68,3 (65,3)
68,0 (68,0)
67,8 (60,0)
67,0 (67,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (63,0)
67,0 (62,0)
67,0 (62,0)
67,0 (61,0)
66,7 (66,7)
65,5 (63,5)
65,0 (65,0)
65,0 (64,0)
65,0 (63,0)
65,0 (62,0)
65,0 (61,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (60,0)
65,0 (57,0)
63,0 (58,0)
60,0 (60,0)
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Anm.: Tidlig tilbagetrækningsalder (efterlønsalder) angivet i parentes. Der kan være enkelte lande, som har
gennemført reformer af deres pensionssystem, siden Europa-Kommissionens foretog sin opgørelse af
pensionsaldrene, ligesom opgørelserne kan være approksimeret/afrundet.
1
”Pensionsalder knyttet til levetid” indebærer, at
pensionsalderen stiger, når levetiden stiger.
2
”Udbetalinger knyttet til levetid” indebærer, at ydelserne sættes ned, når levetiden stiger.
3
”Automatisk balancering” dækker overmekanismer, der sænker ydelsen og/eller hæver indbetalingerne
automatisk for at opretholde holdbarheden i pensionssystemet, dvs. justeringen er knyttet til
holdbarheden i pensionssystemet i stedet for direkte til levetiden.
4
I Danmark er levetidsindekseringen baseret på en politisk aftale, der kræver politiske beslutninger i
fremtiden. Reguleringen indebærer konkret, at Folketinget hvert femte år skal vedtage stigninger i
folkepensionsalderen med en varslingsperiode på 15 år i henhold til princippet for levetidsindeksering.
Pensionsalderen på 68 år i 2030 er den seneste lovbestemte pensionsalder for Danmark. Den blev
bestemt ved lov i 2015 i henhold til princippet for levetidsindeksering.
5
Sverige: Pensionsalderen er fleksibel fra 61 år uden en øvre grænse Ydelsen vil dog være lavere ved
tidlig pensionering. En ansat har ret til at blive i sit job til denne er 67 år, hvorfor Europa-Kommissionen
opgør den formelle pensionsalder til 67 år.
6
T jekkiet: Pensionsalderen for kvinder afhænger af antallet af børn. Den angivne pensionsalder
forudsætter to børn.
Kilde: Kommissionens Aldringsrapport 2018, Institutional paper 079 (maj 2018) og bagvedliggende data.