Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 466
Offentligt
FÆLLES REDEGØRELSE FRA ARBEJDSTILSYNET
OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR
ARBEJDSMILJØ (NFA)
TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
OM NY GRÆNSEVÆRDI FOR CHROM 6
5. november 2018
1
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
I. BAGGRUND
Beskæftigelsesministeren har bedt Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø (NFA) om at udarbejde en fælles redegørelse om forløbet omkring ny grænseværdi
for chrom 6.
Redegørelsen dækker perioden fra medio maj 2018, hvor NFA første gang bliver opmærksom på
ny viden om grænseværdien for chrom 6 til 16. oktober 2018, hvor der foreligger en endelig
tidsplan fra NFA og Arbejdstilsynet for det videre arbejde med at revurdere den danske
grænseværdi for chrom 6.
II. SAMMENFATNING
NFA bliver i midten af maj 2018 opmærksom på ny viden og nye beregninger, der efter NFA´s
vurdering peger på, at
EU’s ye
grænseværdi for chrom 6 er for høj (lempelig), og at dette bør
have konsekvenser for den danske grænseværdi.
NFA orienterer på et møde mellem fagpersoner den 11. juni 2018 Arbejdstilsynet om den nye
viden, og der er enighed om at arbejde videre med sagen.
NFA fremsender notat til Arbejdstilsynet den 22. juni 2018 om den nye viden og de nye
beregninger. Af notatet fremgår det, at den nuværende danske grænseværdi vil betyde, at 1 ud af
50 vil kunne udvikle lungekræft, hvis man udsættes for chrom 6 hver dag i et arbejdsliv på 40 år
med den mængde, der fremgår af den eksisterende grænseværdi, og forudsat man ikke har brugt
de lovpligtige personlige værnemidler eller den lovpligtige ventilation mv. Notatet indeholder ikke
oplysninger om, hvor meget den nuværende grænseværdi i givet fald skal sænkes, og NFA
anbefaler derfor i notatet, at der igangsættes et arbejde med at gennemgå og vurdere den nyeste
videnskabelige litteratur med henblik på en revurdering af den danske grænseværdi.
Arbejdstilsynet er, efter at have vurderet notatet, enig i at der skal igangsættes et arbejde med
revurdering af den danske grænseværdi.
Den danske grænseværdi er strammere end den grænseværdi, som EU har vedtaget skal være
gældende frem til 2025. I dag er det kun Frankrig, der som det eneste EU-land har en strammere
grænseværdi end den danske. To andre EU-lande har en grænseværdi på samme niveau som
Danmark. Fra 2025 vil den danske grænseværdi svare til den grænseværdi, der er vedtaget som
den nye EU-grænseværdi fra dette tidspunkt.
Det fremgår af redegørelsen, at Arbejdstilsynet den 19. september 2018 sender en sag til
Beskæftigelsesministeriets departement med forslag om at orientere arbejdsmiljøforligskredsen
og Folketingets Beskæftigelsesudvalg om et kommende arbejde med at revurdere en række
grænseværdier, herunder blandt andet chrom 6.
2
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at denne orientering af Beskæftigelsesministeriets departement
ikke er sket tidligt nok, og at sagen burde være sendt til Beskæftigelsesministeriets departement i
august 2018, hvor Arbejdstilsynet havde foretaget en vurdering af oplysningerne fra NFA og havde
besluttet, at chrom 6 skulle indgå i et større projekt om revision af danske grænseværdier.
Arbejdstilsynets orientering af Beskæftigelsesministeriets departement indeholdt ligeledes ikke de
konkrete beregninger fra NFA. Det kunne den med fordel også have gjort. Baggrunden herfor var,
at Arbejdstilsynet vurderede, at beregningerne i notatet ikke var endelige, men grundlag for at
igangsætte et videnskabeligt arbejde for at revurdere den danske grænseværdi. Notatet oplyste
således ikke, hvor meget den nuværende grænseværdi i givet fald skal sænkes.
Redegørelsen viser også, at NFA den 8. oktober 2018 orienterer Beskæftigelsesministeriets
departement om, at en professor fra NFA var blevet kontaktet 13. september af Berlingske med
henblik på oplysninger til baggrund og interviewet den 18. september 2018 om grænseværdier,
herunder for chrom 6.
Selvom Arbejdstilsynet den 19. september orienterer Beskæftigelsesministeriets departement om,
at NFA er i ter ie et i Berli gske, er det NFA’s urderi g, at Beskæftigelses i isteriets
departement ikke blev orienteret tidligt nok og burde være blevet orienteret særskilt af NFA den
18. september, ligesom Arbejdstilsynet blev det.
Det er ligeledes NFA’s urderi g, at artikle i Berli gske i si helhed urde ha e æret tydeligere
på, at den omtalte risiko ved udsættelse for chrom 6 er baseret på en daglig udsættelse ved
grænseværdien i 40 år uden brug af værnemidler.
Redegørelsen beskriver herudover, at stoffet chrom 6 er reguleret på det strengeste niveau i
Danmark i forhold til arbejdsmiljøbeskyttelse. Det betyder, at ansatte ikke må udsættes for
påvirkning fra chrom 6
–
uanset grænseværdien.
Det er blandt andet et krav, at hvis det ikke er muligt at erstatte et stof som chrom 6 med et
ufarligt eller mindre farligt stof, skal udsættelse for stoffet konkret begrænses ved fx indkapsling
eller tilstrækkelig ventilation. Et andet krav er, at der altid skal bruges personlige værnemidler,
hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Endelig fremgår det af redegørelsen, at Arbejdstilsynet har iværksat et større projekt om revision
af de danske grænseværdier generelt, som NFA bidrager til. Det fremgår, at chrom 6 er en del af
de ”første pakke” i dette
revisionsarbejde.
”Første pakke” estår
ud over chrom 6 desuden af
grænseværdien for asbest, kvarts og zinkoxid.
3
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0004.png
III. OM CHROM 6
Chrom er et grundstof, som optræder i kemiske forbindelser i forskellige iltningstrin
(oxidationstrin). Iltningstrinnene refereres der til med et tal, og chrom 6 refererer således til alle
de kemiske forbindelser, der indeholder chrom med iltningstrin 6. Chrom 6 findes blandt andet i
nogle pigmenter, i svejserøg og metalbelægninger.
Arbejdstilsynet og NFA har ikke data for, hvor mange ansatte, der på de danske arbejdspladser
reelt er udsat for chrom 6. EU Kommissionen har i 2016 estimeret, at der i Danmark er cirka
10.000 eksponerede arbejdstagere
1
. Det er imidlertid uklart, hvad tallet dækker over. At man
arbejder med chrom 6 er således ikke det samme som, at man er udsat for chrom 6, da der skal
tages højde for de strenge beskyttelsesforanstaltninger, der udløses ved risiko for udsættelse for
chrom 6, jf. nedenfor og bilag 1.
I forhold til beskyttelsesniveau for arbejde med chrom 6 opererer arbejdsmiljølovgivningen med
tre ” i eauer” i reguleri ge af det ke iske o råde. Regler e i kræft eke dtgørelse er ”det
højeste reguleri gs i eau”,
dvs. den strengeste regulering. Chrom 6 er reguleret i
kræftbekendtgørelsen
2
.
At chrom 6 er reguleret i kræftbekendtgørelsen betyder, at kravene til
beskyttelsesforanstaltninger i de tilfælde, hvor en ansat er i risiko for udsættelse for chrom 6, er
de strengeste, der findes i den danske arbejdsmiljølovgivning.
Hertil kommer, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre de ansatte mod unødig påvirkning fra chrom
6, og det betyder, at det på en arbejdsplads ikke er tilstrækkeligt alene at sikre, at en grænseværdi
overholdes. Blandt andet er det et krav, at hvis det ikke er muligt at erstatte et stof som chrom 6
med et ufarligt eller mindre farligt stof, skal udsættelse for stoffet konkret begrænses ved fx
indkapsling eller tilstrækkelig ventilation. Det fremgår direkte af kræftbekendtgørelsen. Det er
også et krav, at der altid bruges personlige værnemidler, fx åndedrætsværn og handsker, hvis
arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Regler e i de forskellige ” i eauer” er ær ere eskre et i ilag .
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT. Accompanying the document Proposal for a
Directive of the European Parliament and of the Council amending Directive 2004/37/EC on the protection of workers
from the risks related to exposure to carcinogens or mutagens at work. SWD(2016) 152 final.
2
Bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med
stoffer og materialer med senere ændringer
1
4
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0005.png
IV. GRÆNSEVÆRDIER
A. Hvad er en grænseværdi?
Grænseværdier for udsættelse af skadelige stoffer og materialer på arbejdspladsen er et
instrument til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Derfor er det vigtigt, at
grænseværdierne for arbejdsmiljøet er aktuelle og afspejler nyeste videnskabelige viden.
Arbejdstilsynet fastsætter regler for luftforureningen i form af grænseværdier for en række stoffer
og materialer i arbejdsmiljøet. Grænseværdier for stoffer og materialer fastsættes i
bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer
3
.
Den helbredsbaserede grænseværdi angiver den koncentration, der ikke anses for at være skadelig
ved udsættelse i et helt arbejdsliv (cirka 40 år) uden brug af personlige værnemidler, ventilation
mv. For at fastsætte en helbredsbaseret grænseværdi i arbejdsmiljøet bestemmes først den mest
relevante helbredseffekt (fx kræft, hjerte-kar-sygdomme, fosterskade, allergi, irritation). Dernæst
estimeres, om muligt, den laveste koncentration, der ikke giver nogen effekt. Endelig forsøges
taget højde for inter- og intraspecies forskelle (mus er ikke mennesker, og mennesker er
forskellige). Den endelige fastsættelse af en grænseværdi inddrager også tekniske og
samfundsmæssige hensyn.
Normalt tilstræbes, at højest 1 ud af 100.000 til 1 ud af 10.000 bliver syge efter daglig udsættelse i
et helt arbejdsliv ved udsættelse for grænseværdien (cirka 40 år)
4
uden brug af personlige
værnemidler, ventilation mv.
B. Grænseværdien for chrom 6
Den danske grænseværdi for chrom 6 er i dag på 0,005 mg/m
3
, og har været gældende siden 1996.
Grænseværdien er fastsat i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer.
Med de se este æ dri g af EU’s
kræftdirektiv (2004/37/EF)
5
, vedtaget 12. december 2017, er
der på EU-niveau fastsat en grænseværdi på 0,025 mg/m
3
fre til . ja uar
, h orefter EU’s
grænseværdi bliver skærpet, så den kommer på niveau med den danske grænseværdi på 0,005
mg/m
3
. Direktivændringen skal være implementeret i medlemslandene senest 17. januar 2020.
I forbindelse med forhandling i 2016 af dette ændringsdirektiv var det flere medlemsstaters
holdning, herunder Danmarks holdning, at man gerne havde set et højere ambitionsniveau for
beskyttelsen, fx for chrom 6, hvor man mente, at den foreslåede grænseværdi på 0,025 mg/m
3
var
3
4
Bekendtgørelse nr. 655 af 31. maj 2018 om grænseværdier for stoffer og materialer
Kilde: Fx EU general risk assessment methodology (Action 5 of Multi-Annual Action Plan for the surveillance of
products in the EU (COM(2013)76).
5
Direktiv (EU) 2017/2398 af 12. december 2017 om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne
mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener
5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0006.png
for høj. Dette resulterede i en erklæring på EPSCO-Rådsmødet den 13. oktober 2016 fra otte
medlemsstater
–
herunder Danmark - om at arbejde for en nedsættelse af grænseværdien.
Oplysninger fra EU-Kommissionen viser, at hovedparten af EU-landene i dag har en grænseværdi
for chrom 6, som er lempeligere end den danske grænseværdi.
Kun Frankrig har en strammere grænseværdi end Danmark. Blandt de nordiske lande har Sverige
og Norge en grænseværdi, som er på samme niveau som den danske, mens Finland har en
grænseværdi, som er lempeligere end den danske grænseværdi, se figur 1.
Figur 1
Figur 1: EU-landenes grænseværdier for chrom 6 for arbejdsmiljøet (Kilde: EU-Kommissionens Impact Assessment af
3
. aj
SWD
fi al . ”Optio ”: EU-Kommissionens
forslag til grænseværdi på 0,025 mg/m .
3
Grænseværdi for chrom 6 i Norge: 0,005 mg/m (Kilde: Forskrift om tiltaks- og grenseverdier, Arbeidstilsynet i Norge)
Arbejdstilsynet har iværksat et større projekt om revision af de danske grænseværdier generelt.
Chro
er e del af de ”første pakke” i de e re isio . ”Første pakke” estår
desuden af
grænseværdierne for asbest, kvarts og zinkoxid.
Disse stoffer il udgøre de første af flere ”pakker” af græ se ærdier, so skal re urderes. Der er
således igangsat et projekt, som skal medvirke til, at grænseværdierne for de mest aktuelle stoffer
og materialer på sigt afspejler nyeste viden og videnskabelige data.
6
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0007.png
Arbejdstilsynet forventer, at grænseværdierne for 3-5 stoffer årligt kan blive revurderet, forudsat
at der kan findes finansiering. Arbejdstilsynet har indtil videre afklaret finansieringen for den
”første pakke”.
C.
Fastsættelse af grænseværdier
En grænseværdi for et stof kan komme enten fra EU eller blive fastsat nationalt. Der er cirka 670
stoffer med en grænseværdi i grænseværdibekendtgørelsen
6
. Af de cirka 670 stoffer i
grænseværdibekendtgørelsen har cirka 140 også en EU-grænseværdi. For cirka 30 af stofferne
med en EU-grænseværdi har Danmark fastsat en strengere grænseværdi.
En grænseværdi kan dække over et specifikt stof, flere stoffer eller en større gruppe af stoffer med
sammenlignelige egenskaber. Arbejdstilsynet vil i forbindelse med sit projekt om revision af
danske grænseværdier fastlægge en mere gennemsigtig metode for opgørelse af antallet af
grænseværdier i arbejdsmiljøet i Danmark.
EU’s græ se ærdier for kræftfre kalde de stoffer esluttes af Rådet og Europa-Parlamentet
ved
æ dri g af EU’s kræftdirekti
/ /EF . Disse græ se ærdier er
bindende
og implementeres
uden ændringer i dansk lovgivning, medmindre der nationalt allerede gælder en mere skærpet
grænseværdi, som i så fald kan bibeholdes.
EU’s græ se ærdier ygger
blandt andet på anbefalinger fra det europæiske ekspertudvalg for
grænseværdier (SCOEL), som bistår EU-Kommissionen med en videnskabelig gennemgang af data.
EU-Kommissionen kan også vedtage
vejledende
grænseværdier for arbejdsmiljøet efter direktivet
om kemiske agenser, jf. direktiv 98/24/EF. Dansk regulering indeholder alene bindende
grænseværdier, idet de vejledende EU-grænseværdier implementeres som bindende værdier i
dansk lovgivning, uden at lempe gældende national regulering.
Vurderinger om behovet for nye grænseværdier udspringer af ny viden fra fx forskningsprojekter
eller nye vurderinger i de internationale fora, især i EU, som Arbejdstilsynet og NFA indgår i.
Ønsket om at revurdere grundlaget for en eksisterende grænseværdi eller at etablere en
grænseværdi for et stof, hvor der hidtil ikke har været nogen, kan også udspringe af, at NFA har
forskningsprojekter på området eller på anden måde får kendskab til, at ny viden bør vurderes. I
sådanne situationer orienteres Arbejdstilsynet tidligst muligt.
Arbejdstilsynet kan til enhver tid bede NFA om at udarbejde dokumentation med forslag til nye
eller ændrede grænseværdier, forudsat der kan skaffes finansiering hertil.
6
Bekendtgørelse nr. 655 af 31. maj 2018 om grænseværdier for stoffer og materialer
7
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
Arbejdet med at etablere dokumentation for grænseværdier kan være meget forskelligt. Ofte
eksisterer der ikke tilstrækkeligt med videnskabelige undersøgelser til, at man på sikker grund kan
komme med et forslag til en kvalificeret grænseværdi. Andre gange kan der være stor uenighed
om de grundlæggende toksikologiske mekanismer og beregningsmodeller, og det er ikke
usædvanligt, at processen tager fem år eller mere i det europæiske ekspertudvalg for
grænseværdier (SCOEL).
I 2010 udarbejdede NFA forslag til grænseværdier efter anmodning fra Arbejdstilsynet. Her var
baggrunden, at der i nordisk regi (The Nordic Expert Group (NEG) for Criteria Documentation of
Health Risks from Chemicals) var blevet udarbejdet en rapport om tre anæstesigasser. Dette
muliggjorde, at NFA kunne levere en vurderingsrapport med forslag til grænseværdier på tre
måneder.
I 2018 har NFA afleveret grænseværdidokumentation for tre nanomaterialer (nano-titandioxid,
kulstofnanorør og carbon black) til Arbejdstilsynet. Disse dokumentationsopgaver indgik som én af
Arbejdsmiljørådets anbefalinger fra 2015 om teknisk fremstillede nanomaterialer og blev iværksat
efter bestilling fra Arbejdstilsynet. Når udarbejdelsen af videnskabelige sundhedsbaserede
dokumentationer for forslag til grænseværdier i disse tilfælde kan tage flere år, skyldes det, at NFA
og andre har måttet bidrage med laboratorieforsøg for at afdække stoffernes toksicitet.
Når Ar ejdstilsy et har odtaget NFA’s forslag til e eller flere græ se ærdier, se der
Arbejdstilsynet forslaget til et videnskabeligt kvalitetsudvalg. Der er tale om et uvildigt udvalg med
uafhæ gige forskere, so skal urdere doku e tatio e ag NFA’s forslag og ko
e ed deres
indstilling til forslaget.
Resultatet af udvalgets vurdering kan blive, at det tiltræder
eller af iser NFA’s forslag
til
grænseværdi eller alternativt foreslår en anden grænseværdi end den, som NFA har foreslået.
Hvis udvalget vurderer, at der er grundlag for en ny grænseværdi, vil Arbejdstilsynet i samarbejde
med Erhvervsstyrelsen foretage en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget.
Herefter vil Arbejdstilsynet forelægge et forslag til ny grænseværdi for beskæftigelsesministeren
med henblik på at forslaget kan forelægges til politisk afklaring og sendes til høring i
Arbejdsmiljørådet. Hvis den foreslåede grænseværdi er strammere end en eventuel grænseværdi
fastsat af EU for samme stof, vil beskæftigelsesministeren skulle tage stilling til, om forslaget inden
høring af Arbejdsmiljørådet skal forelægges for Implementeringsrådet til udtalelse.
Efter en høringsproces forelægges sagen på ny for beskæftigelsesministeren sammen med de til
forslaget afgivne bemærkninger. Ministeren træffer på dette grundlag beslutning om, hvorvidt
den foreslåede ændring af grænseværdien skal ændres, og Folketinget bliver orienteret.
8
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
V. TIDSFORLØB I DEN KONKRETE SAG
Maj 2018
NFA vurderer i maj 2018, at ny viden og nye beregninger medfører, at de gældende
europæiske og danske grænseværdier for stoffet chrom 6 er for høje (lempelige).
Udgangspunktet herfor er, at en NFA-professor underviser på et kursus i Stockholm 14.-16. maj
2018, hvor en medunderviser, som er professor på Karolinska Instituttet, bruger chrom 6,
sammen med andre stoffer, som regneeksempel for grænseværdier og acceptkriterier.
Beregningerne viser, at EU's grænseværdi må være for høj. På kurset er der fokus på EU's
grænseværdier. Efterfølgende foretager NFA beregninger af konsekvenserne for den danske
grænseværdi.
NFA vurderer på baggrund af ny viden og nye beregninger i løbet af maj 2018, at den danske
grænseværdi for chrom 6 betyder, at cirka 1 ud af 50 personer, der udsættes for stoffet hver
dag og på niveau med grænseværdien hele arbejdslivet, vil kunne få lungekræft.
11. juni 2018
På møde mellem fagpersoner i NFA og Arbejdstilsynet bliver Arbejdstilsynet orienteret om, at
der er nye beregninger af konsekvenserne, som viser, at den nye EU-grænseværdi, som er
markant mere lempelig end den eksisterende danske, kan medføre, at 1 ud af 10, der udsættes
for chrom 6 uden brug af personlige værnemidler, ventilation mv., hver dag i 40 år og på
niveau med grænseværdien i hele arbejdslivet, kan udvikle lungekræft.
Beregningerne viser også, at den danske grænseværdi kan medføre, at 1 ud af 50, der
udsættes for chrom 6 uden brug af personlige værnemidler, ventilation mv. hver dag i 40 år og
på niveau med grænseværdien i hele arbejdslivet, kan udvikle lungekræft.
Den danske grænseværdi, som har været gældende siden 1996, er fem gange så stram som
den vedtagne EU-grænseværdi, som skal gælde frem til 17. januar 2025.
Herefter li er EU’s
grænseværdi skærpet, så den kommer på niveau med den nugældende danske.
Der er på mødet enighed om at arbejde videre med sagen.
17. juni 2018
Der aftales telefonisk et møde mellem direktøren for NFA og direktøren for Arbejdstilsynet om
chrom 6 den 22. juni 2018.
9
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
22. juni 2018
På møde mellem direktøren for NFA og direktøren for Arbejdstilsynet orienterer NFA
Arbejdstilsynet om den nye viden og nye beregninger om chrom 6. Arbejdstilsynet beder på
mødet NFA fremsende notat med beregningerne til Arbejdstilsynet.
NFA fremsender notat, som beskriver den nye viden, herunder at den eksisterende danske
grænseværdi for chrom 6 kan medføre, at 1 ud af 50, der udsættes for stoffet hver dag og på
niveau med grænseværdien hele arbejdslivet, kan udvikle lungekræft. NFA vurderer således, at
den danske grænseværdi er for høj. Notatet indeholder ikke oplysninger om, hvor meget den
gældende danske grænseværdi i givet fald skal sænkes, og NFA anbefaler derfor i notatet, at
der igangsættes et arbejde med at revidere den gældende danske grænseværdi. Notatet
vedlægges som bilag 2.
Arbejdstilsynet modtager notatet og går i gang med vurdering af de nye
konsekvensberegninger i forhold til at bestille revurdering af dokumentationsgrundlaget for
chrom 6. Det indgår i Arbejdstilsynets vurdering, at chrom 6 allerede er omfattet af
kræftbekendtgørelsen og dermed de strengeste krav til håndtering af beskyttelsesniveau.
August 2018
Ar ejdstilsy et urderer NFA’s otat af . ju i
sa
e
ed etyd i ge for de
arbejdsmiljømæssige risiko i lyset af de allerede gældende beskyttelsesregler i
kræftbekendtgørelsen.
Arbejdstilsynet vurderer, at NFA´s notat giver anledning til, at der skal igangsættes et
systematisk videnskabeligt arbejde for at tilvejebringe et grundlag for at revurdere den danske
grænseværdi. Arbejdstilsynet beslutter
derfor, at hro
skal i dgå i de første ”pakke” i det
større projekt om revision af danske grænseværdier, så der på den måde tilvejebringes
tilstrækkelig dokumentation fra NFA. Arbejdstilsynet vurderer ligeledes, at der efterfølgende
skal ske involvering af det videnskabelige kvalitetsudvalg.
Arbejdstilsynet lægger i tilrettelæggelsen af processen for arbejdet blandt andet vægt på, at de
eksisterende regler i kræftbekendtgørelsen gør, at ansatte beskyttes mod udsættelse for
chrom 6 og er omfattet af de strengeste krav til beskyttelsesniveau.
Arbejdstilsynet påbegynder nedsættelsen af det videnskabelige kvalitetsudvalg, som ikke har
været samlet siden 2010. Nye medlemmer skal derfor udpeges. Udvalget består af uafhængige
10
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
forskere, so har til opga e at urdere doku e tatio sgru dlag for NFA’s forslag til ye
grænseværdier.
Arbejdstilsynet orienterer på daværende tidspunkt ikke Beskæftigelsesministeriets
departement om spørgsmålet om chrom 6. Det er i lyset af, hvor sagen står i dag,
Arbejdstilsynets vurdering, at Arbejdstilsynet allerede i august 2018 burde have sendt en
orienteringssag til Beskæftigelsesministeriets departement med henblik på orientering af
ministeren, arbejdsmiljøforligskredsen og Folketingets Beskæftigelsesudvalg om den nye viden
om chrom 6 og den videre proces i forhold til denne viden.
10. september 2018
Arbejdstilsynet beder Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, DTU Fødevareinstituttet og
Miljøstyrelsen om at udpege medlemmer til det videnskabelige kvalitetsudvalg.
13. september 2018
Berlingske kontakter 13. september 2018 en professor på NFA med henblik på oplysninger til
baggrund.
18. september 2018
NFA orienterer Arbejdstilsynet om kontakten fra Berlingske og interview med journalisten fra
Berlingske om grænseværdier, herunder for chrom 6.
Det er NFA’s urderi g, at orie teri g af Beskæftigelses i isteriets departement
ikke er sket
tidligt nok og at departementet burde være orienteret særskilt af NFA, selv om Arbejdstilsynet
dagen efter sender sag til Beskæftigelsesministeriets departement om blandt andet
pressehenvendelsen.
19. september 2018
Ar ejdstilsy et se der sag til Beskæftigelses i isteriets departe e t ed title ”Pro es for
nye nationale grænseværdier i arbejdsmiljøet
–
orientering af BEU og forligskreds - opfølgning
på BEU
/
”.
Det fremgår af sagen, at ministeren skal tage stilling til den videre proces vedrørende NFA’s
forslag om nye nationale grænseværdier for nanomaterialer og dieseludstødning, samt
håndtering af de eksisterende nationale grænseværdier for chrom 6. Det fremgår også, at
Arbejdstilsynet i lyset af ny viden fra NFA om chrom 6 vil bede NFA om at vurdere, om den
nuværende danske grænseværdi for chrom 6 skal sænkes (strammes).
11
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
Det indstilles i sagen, at ministeren orienterer Folketingets Beskæftigelsesudvalg og
arbejdsmiljøforligskredsen.
Det fremgår af sagen, at der vil blive igangsat et arbejde for at vurdere, om den danske
græ se ærdi for hro
er ’stra
ok’. Det sker ed he is i g til, at der eget usæd a ligt
er lavet en europæisk grænseværdi, der tillader, at 1 ud af 10, der udsættes for chrom 6, får
lungekræft.
Det fre går e d idere af sage , at NFA’s urderi g af det tilgæ gelige ide ska elige
dokumentationsgrundlag for chrom 6 forventes at tage mindst ét år, og at ministeren,
Folketingets Beskæftigelsesudvalg og arbejdsmiljøforligskredsen vil blive
orie teret, år NFA’s
vurdering foreligger.
Det nævnes også i sagen, at NFA den 18. september 2018 er blevet interviewet af Berlingske
om chrom 6. Baggrunden for interviewet var formentlig vedtagelsen af en lempelig europæisk
grænseværdi for chrom 6.
Det fremgår af sagen, af NFA har påpeget, at der er grundlag for at vurdere, om den
nuværende danske grænseværdi for chrom 6 bør sænkes yderligere. Det fremgår dog ikke af
sagen, at NFA har lavet beregninger og hvilken betydning beregningerne konkret har for den
danske grænseværdi. Det fremgår således ikke, at konsekvenserne for den danske
grænseværdi i følge NFA betyder, at 1 ud af 50 vil være i risiko for at blive udsat for lungekræft.
Det kunne med fordel være medtaget. Baggrunden herfor var, at Arbejdstilsynet vurderede, at
beregningerne ikke var endelige, men grundlag for at igangsætte et videnskabeligt arbejde for
at revurdere den danske grænseværdi. NFA’s notat indeholdt således ikke oplysninger om,
hvor meget den nuværende danske grænseværdi i givet fald skal sænkes. Desuden skal
Arbejdstilsynets vurdering ses i lyset af, at de eksisterende kræftregler sikrer, at ansatte ikke
udsættes for chrom 6.
21. september 2018
Arbejdstilsynet beder formelt NFA om at revurdere dokumentationsgrundlaget for
grænseværdien for chrom 6, herunder komme med forslag til ny grænseværdi. Det sker med
henvisning til, at NFA i sit notat af 22. juni 2018 påpeger, at der er grundlag for at igangsætte
en vurdering af, om den danske grænseværdi bør sænkes yderligere, men også at det ikke
fremgår af notatet, hvad en eventuel ny grænseværdi skal være.
12
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
25. september 2018
Arbejdstilsynet spørger Beskæftigelsesministeriets departement om status for den sag, der
blev sendt den 19. september 2018. Derefter er der løbende dialog mellem Arbejdstilsynet og
Beskæftigelsesministeriets departement om sagen.
28. september 2018
Arbejdstilsynet har modtaget samtlige navne på medlemmer til det videnskabelige
kvalitetsudvalg.
8. oktober 2018
NFA sender en orientering til Beskæftigelsesministeriets departement om presse vedrørende
den danske og europæiske grænseværdi for chrom 6 og er herefter i løbende dialog med
Beskæftigelsesministeriets departement herom.
Det fremgår af orienteringen, at den danske grænseværdi kan føre til, at 1 ud af 50, der
udsættes for chrom 6, hver dag og på niveau med grænseværdien hele arbejdslivet, vil kunne
udvikle lungekræft. Det fremgår, at NFA har talt med Berlingske om, at den danske og
europæiske grænseværdi er bekymrende.
Det er NFA’s
vurdering, at artiklen i Berlingske i sin helhed burde have været tydeligere på, at
den omtalte risiko ved udsættelse for chrom 6 er baseret på en daglig udsættelse ved
grænseværdien i 40 år uden brug af personlige værnemidler, ventilation mv.
13. oktober 2018
Beskæftigelsesministeriets departement sender mail til Arbejdstilsynet om at fremskynde
processen med chrom 6 og koordinere en fornyet tidsplan for arbejdet med grænseværdier, jf.
sag fra 19. september. Beskæftigelsesministeriets departement beder om, at tidplanen skal
koordineres med NFA og sendes til Beskæftigelsesministeriets departement inden den 16.
oktober 2018.
16. oktober 2018
Arbejdstilsynet sender revideret tidsplan for det videre arbejde med chrom 6 til
Beskæftigelsesministeriets departement. Tidsplanen er koordineret med NFA. Heraf fremgår
det, at NFA har fremrykket sit arbejde gennem ressourcemæssig omprioritering og vil kunne
sende dokumentation vedrørende grænseværdi for chrom 6 til Arbejdstilsynet den 15. februar
2019.
13
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
VI. DEN VIDERE PROCES
Arbejdstilsynet sendte den 21. september 2018 en bestilling til NFA om at revurdere
grænseværdien for chrom 6. Det er aftalt, at NFA leverer sin vurdering med forslag til ny
grænseværdi for chrom 6 senest 15. februar 2019, jf. ovenfor. Arbejdstilsynet vil den 15. februar
o erse de NFA’s urderi g til det ide ska elige k alitetsud alg ed he lik på, at ud alget
kan drøfte vurderingen medio marts 2019. Udvalget forventes at sende sin indstilling om forslag til
grænseværdi til Arbejdstilsynet medio april 2019.
På grundlag af kvalitetsudvalgets indstilling vil Arbejdstilsynet i foråret 2019 udarbejde en
vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget og forelægge et beslutningsoplæg
om en eventuel ny grænseværdi for chrom 6 for beskæftigelsesministeren. Såfremt ministeren
beslutter, at grænseværdien skal ændres, vil Arbejdstilsynet afholde regeludvalg og lave offentlig
høring af forslag til ny grænseværdi. Det svarer til den sædvanlige procedure for regelændringer.
På den måde inddrages arbejdsmarkedets parter og alle andre relevante parter.
Ud over en revurdering af grænseværdien for chrom 6 har Arbejdstilsynet bedt NFA om at
revurdere grænseværdien for asbest, kvarts og zinkoxid.
Disse stoffer vil udgøre den første af flere
”pakker” af græ se ærdier, so skal re urderes. Der er
således igangsat et projekt, som skal medvirke til, at grænseværdierne for de mest relevante
stoffer og materialer på sigt afspejler nyeste viden og videnskabelige data.
Stofferne vælges ud fra en række væsentlighedskriterier, fx mængder af stoffet i Danmark på
baggrund af data fra Produktregistret, risiko for udsættelse i arbejdsmiljøet og anmeldte og
anerkendte erhvervslidelser. Der er i alt cirka 670 grænseværdier i bekendtgørelsen om
grænseværdier for stoffer og materialer. Arbejdstilsynet forventer, at grænseværdierne for 3-5
stoffer og materialer årligt kan blive revurderet, forudsat, at der kan findes finansiering.
Arbejdstilsynet har indtil videre afklaret finansieringen for
de ”første” pakke.
14
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
BILAG 1 - ARBEJDSMILJØLOVGIVNINGEN
Det bemærkes indledningsvist, at chrom 6 er reguleret i kræftbekendtgørelsen, hvilket medfører,
at chrom 6 er reguleret på det strengeste niveau i arbejdsmiljølovgivningen.
Herudover er chrom 6 omfattet af arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om et sikkert og
sundt og arbejdsmiljø og de særlige regler, der gælder for arbejde med farlige stoffer og
materialer, uanset om disse er kræftfremkaldende eller ej. Dermed er kravene til
beskyttelsesforanstaltninger de strengeste, der findes i den danske arbejdsmiljølovgivning.
Arbejdsgiveren har desuden pligt til at sikre de ansatte mod unødig påvirkning fra chrom 6, og det
betyder, at det på en arbejdsplads ikke er tilstrækkeligt alene at sikre, at en grænseværdi
overholdes. Se yderligere herom i afsnit C herunder.
A. Grundlæggende principper
I arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse er det fastsat, at det med loven tilstræbes at skabe et
sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale
udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol
fra Arbejdstilsynet.
Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden. Det er blandt andet
arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige.
Arbejdsgiveren skal oplære og instruere sine ansatte i, hvordan de skal arbejde for at undgå
udsættelse for arbejdsmiljøpåvirkninger. Arbejdsgiveren skal også føre et effektivt tilsyn med
arbejdet.
Herudover er det et grundlæggende krav i reglerne, at unødig påvirkning af de ansatte skal
undgås. Kravet gælder på tværs af arbejdsmiljølovgivningen, fx også i forhold til støj og fysiske
belastninger. På kemiområdet stammer kravet om at undgå unødig påvirkning fra direktiv
98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i
forbindelse med kemiske agenser.
I reglerne er kravet uddybet sådan, at niveauet for påvirkning skal holdes så lavt, som det er
rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier o.l. skal
overholdes.
Det betyder, at de tiltag, som virksomhederne skal sætte i gang for at undgå, at de ansatte
udsættes for unødig påvirkning, løbende skal holdes op mod den tekniske udvikling.
15
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0016.png
Hvor der kan opstå sundhedsfare på en arbejdsplads, skal arbejdsgiveren sørge for, at det
kontrolleres om forholdene er i orden, herunder foretage de nødvendige målinger for at foretage
kontrollen.
B. Regulering af farlige stoffer og materialer
Der er i arbejdsmiljølovgivningen fastsat en række yderligere krav til arbejdsgiveren, hvis der er
risiko for, at de ansatte kan blive udsat for farlige stoffer og materialer
7
. Reglerne gælder for alle
farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen
–
ikke kun kræftfremkaldende stoffer, som fx
chrom 6.
Når arbejdsgiveren skal vurdere, hvilke stoffer og materialer der kan anses for at være farlige, skal
han blandt andet slå op i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer
8
og se, om
der er fastsat en grænseværdi for det enkelte stof eller materiale. Hvis der er fastsat en
grænseværdi for et stof eller materiale, udløses en række krav, der supplerer de grundlæggende
principper beskrevet ovenfor.
Efter arbejdsmiljølovgivningen må farlige stoffer og materialer med egenskaber, der kan være
farlige for de ansatte, eller som i øvrigt kan forringe sikkerhed og sundhed, således kun anvendes
ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod ulykker og sygdomme
.
Det er et grundlæggende krav i reglerne, at virksomheden som det første skal vurdere, om det er
muligt at erstatte det farlige stof eller materiale med stoffer og materialer, som ikke er farlige eller
mindre farlige (substitution).
Hvis denne løsning ikke er mulig, skal påvirkningen fra farlige stoffer og materialer fjernes eller
begrænses mest muligt ved tekniske og organisatoriske tiltag.
Ved tekniske tiltag forstås fx ventilation eller anden indretning af arbejdspladsen. Ved
organisatoriske tiltag kan der fx være tale om at begrænse antallet af ansatte, som arbejder med
de farlige stoffer og materialer, eller den tid, de arbejder med disse.
Brug af personlige værnemidler bør altid være den sidste løsning.
Hvis en arbejdsgiver ikke tydeligt på anden vis kan godtgøre, at der med særlige foranstaltninger
er opnået tilstrækkelig forebyggelse og beskyttelse, skal arbejdsgiveren foretage målinger, især
når det skønnes nødvendig for overholdelse af grænseværdierne.
Det er et bærende element i reglerne, at arbejdsgiveren skal sikre de ansatte mod unødig
påvirkning fra farlige stoffer og materialer. Det betyder, at det på en arbejdsplads
ikke
er
tilstrækkeligt alene at sikre, at en grænseværdi overholdes.
7
8
Bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer
Bekendtgørelse nr. 655 af 31. maj 2018 om grænseværdier for stoffer og materialer
16
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0017.png
Grænseværdier fastsættes efter nationale processer i de forskellige medlemsstater, og der kan
således ses forskellige grænseværdier i forskellige lande for det samme stof, se også figur 1
nedenfor. En grænseværdi kan sige noget om farligheden af et stof, men sikrer ikke mod den
unødige påvirkning. Derfor er princippet om unødig påvirkning et centralt princip i beskyttelsen af
de ansatte.
C. Regulering af kræftfremkaldende stoffer og materialer
Udover de krav, der er beskrevet under punkt A og B, gælder der nogle yderligere krav til
forebyggelse, hvis der er kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen, fx chrom 6. Reglerne er
fastsat i Arbejdstilsynets kræftbekendtgørelse.
9
Med kræftfremkaldende stoffer forstås stoffer, som er vurderet til at være dokumenteret,
sandsynligt eller muligt kræftfremkaldende i mennesker.
Fx er det sådan, at hvis det ikke er muligt at erstatte stoffer som chrom 6 med et ufarligt eller
mindre farligt stof, skal udsættelse for stoffet konkret begrænses ved fx indkapsling eller
tilstrækkelig ventilation. Det fremgår direkte af den danske kræftbekendtgørelse.
I forhold til virksomhedens kemiske del af arbejdspladsvurderingen (APV) er det sådan, at
risikovurderingen skal fornyes regelmæssigt og ved enhver ændring i forholdene, der kan få
indvirkning på en arbejdstagers udsættelse for det kræftfremkaldende stof eller materiale. Dette
etyder, at de ”ke iske” del af APV’e
typisk vil skulle fornyes oftere, end hvis der er tale om
ikke-kræftfremkaldende stoffer og materialer på arbejdspladsen
Det er også et krav, at der altid bruges personlige værnemidler, fx åndedrætsværn og handsker,
hvis det ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kravet
om brug af personlige værnemidler er på den måde mere eksplicit reguleret i kræftreglerne end i
reglerne om arbejde med stoffer og materialer.
Det bemærkes, at en virksomheds anvendelse af særligt farlige stoffer, fx chrom 6, i nogle tilfælde
kræver godkendelse på EU-niveau efter REACH-forordningen. Til godkendelserne er der knyttet
betingelser vedrørende anvendelsen, som gælder ved siden af de generelle regler for
kræftfremkaldende stoffer. Miljøstyrelsen er ressortmyndighed for REACH-forordningen.
Bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med
stoffer og materialer med senere ændringer
9
17
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0018.png
BILAG 2
–
NOTAT AF 22. JUNI 2018 FRA NFA
18
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 466: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 124 og 128 vedr. sagen om chrom 6, fra beskæftigelsministeren
2023979_0019.png
19