Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 463
Offentligt
2023486_0001.png
Justitsministeren
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Dok.:
27. februar 2019
1013989
Kære Erik Christensen og Peter Skaarup
Tak for jeres brev vedrørende Folketingets status i den fremtidige parlamen-
tariske evaluering af Eurojust.
Som I ved, blev den nye Eurojust-forordning vedtaget den 6. november
2018. Den nye forordning indebærer, at Danmark på grund af retsforbehol-
det i udgangspunktet må forlade Eurojust-samarbejdet, når forordningen får
virkning den 12. december 2019. Danmark vil herefter være at betragte som
et tredjeland i forhold til Eurojust-samarbejdet.
Jeg har dog den 9. november 2018 på vegne af regeringen formelt anmodet
Kommissionen og Eurojust om at indlede forhandlinger med Danmark om
en samarbejdsaftale med Eurojust, således at Danmark også efter den 12.
december 2019 kan drage fordel af samarbejdet i Eurojust.
Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at en samarbejdsaftale
med Eurojust ikke er noget, vi har krav på og selv kan diktere indholdet af.
Indgåelse af en sådan aftale kræver betydelig velvilje fra både Kommissio-
nen, de øvrige medlemslande og Europa-Parlamentet. Det er min vurdering,
at der er udsigt til et potentielt vanskeligt forhandlingsforløb med mulige
forhindringer af både juridisk og politisk karakter. Hertil kommer, at vi er
underlagt en relativ stram tidsramme henset til det kommende Europa-Par-
lamentsvalg.
Jeg kan dog forsikre jer om, at regeringen arbejder for en samarbejdsaftale,
der sikrer den tættest mulige tilknytning til Eurojust efter den 12. december
2019, og som dermed sikrer de bedste vilkår for den danske anklagemyn-
digheds fremtidige samarbejde med de øvrige EU-lande. I den forbindelse
har jeg naturligvis noteret mig jeres opfordring til at rejse spørgsmålet om
Folketingets rolle i evalueringen af Eurojust i de kommende forhandlin-
gerne om en samarbejdsaftale.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 463: Justitsministerens svar på brev fra Europaudvalget og Retsudvalg vedr. Eurojust
Brevet er samtidig sendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
Søren Pape Poulsen
2