EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Oktober 2018

— 1/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Tilskud på

ﬁskeriområdet

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

1/2018

Beretning om

tilskud på fiskeriområdet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget

og vedkommende minister.

Udenrigsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2019.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Tlf.: 4322 7300

Fax: 4363 1969

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-579-4

ISBN pdf 978-87-7434-581-7

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om tilskud på fiskeriområdet

Denne beretning handler om forvaltningen af 4 tilskudsordninger på fi-

skeriområdet under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) i perio-

den 2014-2017. Tilskuddene under EHFF-programmet udgjorde i denne

periode 875,4 mio. kr., hvoraf EU finansierede ca. 75 %. Tilskuddene gi-

ves bl.a. til investeringer i fiskefartøjer og akvakultur med det formål at

fremme et konkurrencedygtigt, miljømæssigt, økonomisk bæredygtigt og

socialt ansvarligt fiskeri og akvakultur i Danmark.

Ansvaret for at forvalte tilskud under EHFF-programmet blev ved en res-

sortændring i august 2017 flyttet fra Miljø- og Fødevareministeriet til

Udenrigsministeriet.

Statsrevisorerne påtaler, at forvaltningen af tilskud på fiskeriområ-

det under EHFF-programmet har været meget kritisabel. Det har in-

debåret, at der er udbetalt tilskud i strid med lovgrundlaget, og at

der er sket forskelsbehandling af ansøgere. Statsrevisorerne påpeger,

at der er risiko for tilbagebetalingskrav fra Europa-Kommissionen.

Statsrevisorerne vurderer, at omfanget af mangler, fejl og uregel-

mæssigheder i tilskudsforvaltningen har været så stort, at det er ud-

tryk for en bekymrende og usædvanlig administrationskultur.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at beretningen – ligesom be-

retningen om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri – ikke alene do-

kumenterer en meget kritisabel forvaltning af fiskeriområdet, men

også dokumenterer forhold, der indikerer ulovligheder, som hver-

ken er blevet forebygget eller opdaget.

Statsrevisorerne finder, at Udenrigsministeriet har en stor og vigtig op-

gave med at rette op på administrationsgrundlaget og –kulturen, så der

fremover sikres en korrekt og kompetent forvaltning af tilskud under

EHFF-programmet. Statsrevisorerne finder det relevant, at Udenrigsmi-

nisteriet har iværksat en gennemgribende gennemgang og oprydning på

tilskudsområdet og i dele af fiskerikontrollen, ligesom ministeriet vil

overveje at genoptage gamle tilskudssager.

10. oktober 2018

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne skal bl.a. fremhæve disse kritikpunkter i beretningen:

•

Forvaltningen har ikke været tilrettelagt, så der var sikkerhed for, at

tilskudsansøger levede op til grundbetingelserne for at modtage til-

skud.

EU-strafpointsystemet har været forvaltet i strid med lovgrundlaget.

Ca. 24 % af de undersøgte tilskud burde således ikke have været til-

delt.

Kravene til at modtage tilskud har været fortolket forkert med risiko

for, at det har afholdt fiskere fra at søge, selv om de var berettigede

til det. Endvidere har tilskuddet i en lang række tilfælde været for

højt, fordi der er anvendt forkerte støttesatser.

Rigsrevisionens gennemgang af tilbud, fakturaer og betalingsdoku-

mentation giver anledning til mistanke om interessekonflikter, strå-

mandsvirksomhed og svig. Udenrigsministeriet forventer således at

politianmelde mindst 10 % af sagerne i Rigsrevisionens stikprøve, og

ministeriet vil indberette sagerne med mistanke om svig til Det Euro-

pæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Statsrevisorerne støtter Rigsrevisionens anbefaling om, at alle tilskudssa-

ger bør gennemgås for svig.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og

beholde et tilskud ..................................................................................................................... 11

2�½1. Udenrigsministeriets implementering af EU-bestemmelserne om

alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne ........................................................................... 13

2�½2. Registrering af alvorlige overtrædelser og sikring af fiskernes

retssikkerhed .................................................................................................................................... 17

2�½3. Udenrigsministeriets sagsbehandling af alvorlige overtrædelser ............................ 19

2�½4. Udenrigsministeriets sagsbehandling af grundbetingelsen for at kunne

modtage og beholde et tilskud fra EHFF-programmet ................................................. 27

3. Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav ................................................... 31

3�½1. Betingelserne for at modtage den højeste procentsats i støtte ................................ 34

3�½2. Kravene til fartøjets indregistrering ........................................................................................ 39

3�½3. Kravene til tilbud ............................................................................................................................. 40

3�½4. Kravene til fakturering og betalingsdokumentation ....................................................... 43

3�½5. Kravene til investeringernes fysiske placering og opretholdelse ............................. 45

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 48

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 51

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 6. Udenrigsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

Mette Gjerskov: oktober 2011 - august 2013

Karen Hækkerup: august 2013 - december 2013

Dan Jørgensen: december 2013 - juni 2015

Miljø- og Fødevareministeriet:

Eva Kjer Hansen: juni 2015 - februar 2016

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - august 2017

Udenrigsministeriet:

Karen Ellemann: august 2017 - maj 2018

Eva Kjer Hansen: maj 2018 -

Beretningen har i udkast været forelagt Udenrigsministeriet, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

EHFF

1. Denne beretning handler om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud under Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond (herefter EHFF) i perioden 2014-2017. Fiskeriområ-

det blev ved kongelig resolution af 7. august 2017 flyttet fra Miljø- og Fødevaremini-

steriet til Udenrigsministeriet. Selv om hovedparten af undersøgelsesperioden såle-

des vedrører Miljø- og Fødevareministeriet, er det Udenrigsministeriet, der i dag er

ressortansvarlig.

2. Tilskuddene under EHFF-programmet udgør 875,4 mio. kr. i den undersøgte perio-

de, hvoraf ca. 75

er finansieret af EU. Tilskuddene uddeles via 14 forskellige ordnin-

ger til bl.a. investeringer i fiskefartøjer og i akvakultur og til implementering af nye EU-

regler, der vedrører fiskerikontrol. For de 10 ordninger, der vedrører fiskeri og akvakul-

tur, udgør de samlede tilskud 536,5 mio. kr. Målet med tilskuddene er bl.a. at fremme

konkurrencedygtigt, miljømæssigt bæredygtigt, økonomisk levedygtigt og socialt an-

svarligt fiskeri og akvakultur samt at fremme gennemførelsen af EU’s fælles fiskeri-

politik.

3. Denne undersøgelse dækker ca. 34 % af EHFF-programmets samlede budget og

ca. 56 % af budgettet, der vedrører fiskeri og akvakultur. Rigsrevisionen har selv ta-

get initiativ til undersøgelsen. Undersøgelsen udspringer af en løbende tilskudsrevi-

sion af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som Rigsrevisionen udførte i efteråret 2017.

Revisionen indikerede problemer i administrationen af tilskud og dermed potentielt

uretmæssigt udbetalte tilskudsmidler. Det kan medføre, at Udenrigsministeriet skal

rejse tilbagebetalingskrav over for ansøgere, der ikke har levet op til kravene, og kan

samtidig medføre underkendelser og dermed tilbagebetalingskrav fra Europa-Kom-

missionen.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Udenrigsministeriet har en korrekt

forvaltning af tilskudsordninger under EHFF-programmet på fiskeriområdet. Det er

en grundbetingelse for at kunne komme i betragtning til at få og kunne beholde et til-

skud, at ansøgningen er antagelig. Antagelighed betyder i denne sammenhæng, at

ansøgningen overholder de forordningsbestemte EU-krav for at modtage og beholde

et tilskud. Hvis grundbetingelsen er overholdt, er der yderligere en række krav, som

ansøger skal overholde for at kunne modtage og beholde tilskud fra EHFF-program-

met. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

EHFF er fonden for EU’s hav-

og fiskeripolitik for 2014-2020.

Fonden bruges til at medfinan-

siere tilskudsprojekter sammen

med national støtte.

Underkendelser fra

Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen fast-

sætter størrelsen af finansielle

korrektioner eller underken-

delser ud fra 3 forhold: karak-

teren af overtrædelserne, al-

voren i de konstaterede over-

trædelser og den beløbsmæs-

sige skade, som overtrædel-

sen har forårsaget på EU’s

budget.

Grundbetingelsen om an-

søgningens antagelighed

Grundbetingelsen om antage-

lighed på EHFF-programmet

fremgår af EU-forordning

508/2014, artikel 10. Der er

forskellige krav til antagelig-

hed i programmets forskellige

ordninger.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Introduktion og konklusion

•

Har Udenrigsministeriet en forvaltning, der gør ministeriet i stand til at vurdere,

om grundbetingelsen for at modtage og beholde et tilskud fra EHFF-programmet

er overholdt?

•

Har Udenrigsministeriet sikret, at en række øvrige væsentlige krav for at kunne

modtage og beholde tilskud er overholdt?

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriets forvaltning af tilskudsordninger un-

der EHFF-programmet samlet set har været meget kritisabel. Ministeriets mangelfulde

forvaltning har medført, at ministeriet har udbetalt tilskud i modstrid med lovgrundla-

get, samt at der er sket forskelsbehandling af ansøgere. Ministeriets mangelfulde for-

valtning indebærer en risiko for tilbagebetalingskrav fra Europa-Kommissionen.

Antagelighed

For at en ansøger kan modta-

ge og beholde et tilskud fra

EHFF-programmet, skal an-

søgningen overholde en ræk-

ke forordningsbestemte krav,

fx at operatøren ikke har be-

gået alvorlige overtrædelser

af fiskerireglerne.

Udenrigsministeriet har ikke en forvaltning, der gør ministeriet i stand til at vurdere,

om ansøgninger om tilskud fra EHFF-programmet lever op til den grundbetingelse om

antagelighed, der er en forudsætning for at kunne modtage og beholde et tilskud.

For det første har Udenrigsministeriet vurderet grundbetingelsen om antagelighed på

et forkert grundlag, fordi ministeriet ikke har administreret EU-strafpointsystemet for

fiskefartøjer i overensstemmelse med lovgrundlaget. Ministeriet har således ikke i til-

strækkeligt omfang tildelt strafpoint for alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne. Mi-

nisteriet har tildelt strafpoint i 34 sager i perioden 2013-2017. Efter Rigsrevisionens

vurdering burde ministeriet have tildelt strafpoint i yderligere 29 sager. Da dette ikke

er sket, vurderer Rigsrevisionen, at ca. 24 % af de undersøgte tilskudsmidler er givet

til fiskere, der ved en korrekt administration af strafpointsystemet burde være afskå-

ret fra at kunne modtage tilskud. Den mangelfulde og forkerte administration af straf-

pointsystemet har endvidere haft som konsekvens, at fiskere er blevet forskelsbehand-

let ved tildeling af strafpoint. Dermed er nogle ansøgere blevet stillet bedre end andre

i forhold til at opnå tilskud. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet vil foretage

en juridisk analyse af de sager, som Rigsrevisionen vurderer burde have fået tildelt

strafpoint.

For det andet har Udenrigsministeriet ikke undersøgt ansøgernes antagelighed til-

strækkeligt i de enkelte tilskudssager, og ministeriet kan derfor ikke dokumentere, at

ansøgerne er berettiget til at modtage tilskud.

For det tredje har Udenrigsministeriet fortolket antagelighedskravet forkert i forhold

til forældelsesreglerne. Derfor er der risiko for, at det kan have afholdt fiskere fra at

ansøge om tilskud, selv om de efter Rigsrevisionens vurdering opfyldte grundbetingel-

sen for at modtage tilskud.

Udenrigsministeriet har derudover ikke sikret, at en række øvrige væsentlige krav for

at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt. Det skyldes, at ministeriet har ope-

rationaliseret kravene i lovgrundlaget forkert eller uklart. Ministeriet har fx ikke be-

nyttet de rette støttesatser i op til 75 % af de gennemgåede tilskudssager på den stør-

ste tilskudsordning. Dermed har tilskuddet i en lang række tilfælde været for højt.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Introduktion og konklusion |

Hertil kommer, at der er sket en række forskellige fejl i Udenrigsministeriets kontrol

af, om kravene bliver overholdt. Ministeriet har således i en lang række tilfælde ikke

sikret, at kravene til tilbud, fakturering og betalingsdokumentation er overholdt. Rigs-

revisionens undersøgelse viser en række tilfælde, hvor ansøgere og leverandører i

modstrid med reglerne har været indbyrdes afhængige, eller at ansøger fx har indhen-

tet tilbud og har handlet med egne virksomheder, eller at fakturering har vist klare in-

dikationer på stråmandsvirksomhed og svig. Ministeriet har bedt Kammeradvokaten

undersøge 18 % af sagerne i Rigsrevisionens stikprøve og forventer at politianmelde

mindst 10 % af sagerne i stikprøven. Kammeradvokaten undersøger yderligere en

række sager. Ministeriet vil indberette sagerne med mistanke om svig til Det Europæi-

ske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). I lyset af niveauet af uregelmæssigheder og

fejl, der er konstateret i Rigsrevisionens stikprøve, finder Rigsrevisionen, at ministe-

riet bør gennemgå alle tilskudssager for svig.

Udenrigsministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse besluttet at fore-

tage en gennemgribende gennemgang af administrationsgrundlaget og en samlet op-

rydning på tilskudsområdet og de afledte dele af fiskerikontrollen med henblik på at

sikre overensstemmelse med EU-retten. Gennemgangen vil blive gennemført med eks-

tern juridisk og teknisk bistand. Ministeriet vil gennemgå og foretage en juridisk ana-

lyse af gamle sager for fejl og forkert administration. Analysen vil omfatte alle tilskuds-

og strafpointsager, hvor der vil være anledning til at overveje genoptagelse. Ministe-

riet har desuden oplyst, at ministeriet vil have fokus på at ændre administrationskul-

turen og fremadrettet sikre de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne ud-

føre en forsvarlig sagsbehandling.

Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig

(OLAF)

OLAF efterforsker svindel med

EU’s budget, korruption og al-

vorlige tjenesteforseelser in-

den for de europæiske institu-

tioner og udvikler politikker

for bekæmpelse af svig. OLAF

er en del af Europa-Kommissi-

onen, men er operationelt uaf-

hængig.

1.2. Baggrund

5. EHFF er én af 5 europæiske struktur- og investeringsfonde, der har til formål at

fremme en job- og vækstbaseret genopretning i Europa. Reglerne om tilskud under

programmet findes i EU-forordning 508/2014, der har direkte retsvirkning i Danmark.

Forordningsgrundlaget beskriver de aktiviteter, der kan ydes støtte til, og betingel-

serne herfor.

6. Tilskudsordningerne på fiskeriområdet under EHFF skal bidrage til at opfylde 4

overordnede mål i den fælles fiskeripolitik:

•

fremme gennemførelse af den fælles fiskeripolitik i samklang med EU’s miljølov-

givning og i overensstemmelse med natur- og miljødirektiverne

•

fremme et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri

•

fremme udviklingen i fiskeriområderne

•

understøtte gennemførelsen af den fælles integrerede maritime politik.

7. Danmark har med Europa-Kommissionens godkendelse implementeret EHFF i et

nationalt program på fiskeriforvaltningsområdet for programperioden 2014-2020.

Danmarks program har som et af sine hovedformål at understøtte implementeringen

af forbuddet mod udsmid af fisk ved at støtte investeringer, fx til selektive redskaber,

der mindsker og håndterer uønskede fangster.

Selektive redskaber

I EU-forordningen 508/2014

defineres selektive redskaber

som redskaber eller udstyr,

der har en påviseligt bedre

størrelsesselektivitet eller på-

viseligt mindre indvirkning på

økosystemet og ikke-målret-

tede arter, end standardred-

skaberne har. I praksis kan se-

lektive redskaber fx være et

trawl med netmasker, der er

mere egnede til at frasortere

uønskede fangster end stan-

dardmaskestørrelserne.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Introduktion og konklusion

8. EHFF er med afsæt i en politisk aftale udmøntet i 14 forskellige tilskudsordninger.

Figur 1 viser de 10 tilskudsordninger, der er på fiskeriområdet.

Figur 1

Fiskeriområdets 10 tilskudsordninger under EHFF og ordningernes til-

sagn

Mio. kr.

140

120

100

Afsætningsfremme

Produktions- og

afsætningsplaner

Forarbejdning

Fællesindsatser, akvakultur

Note: Af de 104, 9 mio kr., som udgør ordningen Fiskerikotrol, har vi alene undersøgt de 83 mio. kr., som vedrø-

rer Fiskerikontrol, myndighed. Figuren dækker perioden fra programmets start i 2014 til 25. oktober

2017.

Kilde:

Rigrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udenrigsministeriet.

Det fremgår af figur 1, hvor mange midler der er blevet tildelt i tilsagn pr. tilskudsord-

ning. De 4 ordninger, der er markeret med grøn, undersøges i denne beretning. I ta-

bellen indgår ikke tilskud til dataindsamling inden for fiskeri- og akvakultursektoren,

der bl.a. finansierer opgaver, som varetages af DTU AQUA, Danmarks Statistik og

Københavns Universitet (IFRO).

Aktørkredsen

9. Den politiske aftale blev udmøntet i lov om Hav- og Fiskerifonden i december 2014.

Med loven blev miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte de regler,

der er nødvendige for at etablere og administrere konkrete støtteordninger i over-

ensstemmelse med EU-forordningsgrundlaget og national ret. Ministeriet har fastsat

regler for de fleste af de 10 ordninger på bekendtgørelsesniveau.

Fiskerikontrol, sporbarhed og

Fiskerikontrol, myndighed

Investeringer i fiskefartøjer

Fiskerihavne

Fiskeri, natur og miljø

Investeringer i akvakultur

Fællesindsatser, fiskeri

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Introduktion og konklusion |

10. EHFF-programmet hører efter ressortændringen i august 2017 under Udenrigsmi-

nisteriet. Ministeriet står for at fastsætte regler, sagsbehandle ansøgninger og udbe-

talinger samt kontrollere disse. Ansvaret for at overvåge gennemførelsen af det dan-

ske program deles mellem Udenrigsministeriet, Fiskeristyrelsen og Overvågningsud-

valget, der er nedsat til formålet. Overvågningen munder ud i en årlig gennemførel-

sesrapport, som sendes til Europa-Kommissionen.

11. Figur 2 viser tilskudsprocessen for EHFF-programmet. Ansøgergruppen til pro-

grammets forskellige ordninger består bl.a. af fiskere, dambrug, fiskeriforeninger og

samarbejder mellem forskere og fiskere eller dambrug. Udenrigsministeriet kan også

på en af tilskudsordningerne tildele tilskud til sig selv som myndighed.

Overvågningsudvalget

Overvågningsudvalget for

EHFF for programperioden

2014-2020 er nedsat af Fiske-

ristyrelsen, der også vareta-

ger formandsposten og sekre-

tariatsfunktionen. Udvalget er

sammensat af repræsentan-

ter for en række ministerier,

lokale og regionale myndighe-

der, fiskerierhvervet, DTU,

miljøorganisationer, branche-

organisationer, arbejdstager-

organisationer mfl. Desuden

deltager repræsentanter for

Europa-Kommissionen.

Figur 2

Tilskudsprocessen for EHFF-programmet

FISKERISTYRELSEN

Ansøgeren

indsender

sin ansøgning til

Fiskeristyrelsen

Ansøgning

Fiskeristyrelsen

behandler ansøg-

ningen og giver

tilsagn eller afslag

Svar

Ansøgeren

indsender

en anmodning

om udbetaling

Anmodning

Fiskeristyrelsen

behandler anmod-

ningen og udbetaler

eller afviser

tilskuddet

Udbetaling

ANSØGERE

Producentorganisation

Fisker

Akvakulturvirksomhed

fx havbrug eller dambrug

Kilde:

Rigsrevisionen.

De forskellige trin i tilskudsprocessen, fra ansøgningen indgives, til Udenrigsministeri-

et udbetaler tilskudsmidlerne, fremgår af figur 2. Udbetales tilskudsmidler uretmæs-

sigt, kan det medføre, at ministeriet skal rejse tilbagebetalingskrav over for ansøgere,

og det kan samtidig medføre underkendelser og dermed tilbagebetalingskrav fra Eu-

ropa-Kommissionen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Introduktion og konklusion

Grundbetingelsen og øvrige væsentlige krav til ansøgninger

12. Der er en lang række forordningsbestemmelser og lovgivningsmæssige krav, der

skal overholdes, for at Udenrigsministeriet kan udøve en korrekt tilskudsforvaltning.

De væsentligste betingelser er vist i figur 3.

Figur 3

De væsentligste betingelser, der skal overholdes i forvaltningen af tilskud under EHFF-program-

met

Grundbetingelsen for at komme i

betragtning til at modtage og

beholde et tilskud

Overholder ansøgningen

kravene til antagelighed på

ansøgningstidspunktet, ved

udbetaling af tilskuddet og 5

år efter, tilskuddet er givet?

Eksempler på øvrige betingelser

for at få tilsagn om tilskud

Eksempler på øvrige betingelser

for at få udbetalt og beholde

tilsagn

Overholder tilskuds-

modtager kravene til

fakturering og betalings-

dokumentation?

Er ansøgningens indhold

berettiget til støtte? Støttes

investeringen med de rette

støttesatser?

Overholder ansøgningen

kravene til indhentning af

tilbud?

Overholder tilskuds-

modtager betingelserne om

investeringens lokation og

opretholdelse ved udbetaling

af tilskuddet og 5 år efter,

tilskuddet er givet?

Overholder ansøgningen

betingelser om

indregistrering?

Nej

Ansøgeren bør afvises.

Hvis tilsagn om tilskud

alligevel gives, sker det på

forkert grundlag.

Nej

Udbetaling bør afvises.

Hvis udbetaling af tilskud

alligevel gives, sker det på

forkert grundlag.

Ansøgeren kan ikke komme i

betragtning.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 3, at grundbetingelsen om antagelighed skal overholdes for at

kunne komme i betragtning til at modtage og beholde et tilskud under EHFF-pro-

grammet. Grundbetingelsen skal overholdes i en periode på 5 år efter udbetaling af

tilskud, og er det ikke tilfældet, skal tilskuddet betales tilbage. Det fremgår også, at

der er en række øvrige betingelser for at få tilsagn om tilskud, for at få tilskuddet ud-

betalt og for at beholde tilskuddet efterfølgende. Overholdes disse betingelser ikke,

bør ansøgning og udbetaling afvises eller allerede udbetalte midler tilbagebetales.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Introduktion og konklusion |

13. Kravet om antagelighed gælder for 3 af de 4 undersøgte ordninger. I 2 af disse 3

ordninger er grundbetingelsen, at ejerne bag ansøgningen ikke må have begået al-

vorlige overtrædelser af fiskerilovgivningen. De alvorlige overtrædelser håndhæves

bl.a. med et strafpointsystem, hvor der tildeles strafpoint til de fiskefartøjer, der udfø-

rer det ulovlige fiskeri. Har et fartøj modtaget et bestemt antal strafpoint, kan det ikke

modtage eller beholde tilskud fra EHFF-programmet i en periode. I den tredje af ord-

ningerne må ejerne bag ansøgningen derudover ikke have begået strafbare handlin-

ger i forhold til EU’s direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (2008/99/EF). Med

andre ord vil EU ikke tillade, at EU’s midler gives til ansøgere, som ikke overholder fi-

skerilovgivningen, eller som har begået strafbare handlinger i forhold til EU’s miljølov-

givning.

14. Når en ansøgning om tilskud fra ordningen Investeringer i fiskefartøjer indsendes,

kan den være uantagelig på 2 måder. For det første kan operatørens alvorlige over-

trædelser af fiskerilovgivningen gøre operatørens ansøgninger uantagelige, og for det

andet kan det fartøj, ansøgningen vedrører, være uantageligt. Figur 4 viser en situation,

hvor

operatøren

er uantagelig.

Antagelighed på de 4

undersøgte ordninger

For ordningen Investeringer i

fiskefartøjer og Produktions-

og afsætningsplaner gælder

det, at ansøgningen ikke må

vedrøre uantagelige operatø-

rer. På ordningen Investerin-

ger i akvakultur gælder det, at

operatøren bag ansøgningen

ikke må have begået straf-

bare handlinger i forhold til

EU’s direktiv om beskyttelse

af miljøet. For ordningen Myn-

dighedskontrol er der ingen

krav til antagelighed.

Definition af operatør

Figur 4

Eksempel på uantagelighed for operatører

OPERATØR A/S

En fysisk eller juridisk person,

der driver eller ejer en virksom-

hed, som udfører aktiviteter

på ethvert trin i produktions-,

forarbejdnings-, afsætnings-,

distributions- og detailkæder-

ne for fiskevarer og akvakul-

turprodukter, jf. EU-forordning

1380/2013, artikel 4.

Operatør A/S ejer

4 fartøjer: A, B, C og D

Operatøren begår med fartøj C

en alvorlig overtrædelse af

fiskerireglerne.

De efterfølgende 12 måneder kan

operatøren ikke modtage tilskud

til de 4 fartøjer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af EU-forordninger.

Eksempler på overtræ-

delse, der medfører uan-

tagelighed for operatører

Det fremgår af figur 4, at en operatørs samlede flåde bliver uantagelig, hvis ét af de

fartøjer, som operatøren ejer, har begået visse alvorlige overtrædelser af fiskerireg-

lerne. Når der ansøges om tilskud, skal Udenrigsministeriet sikre, at operatøren ikke

12 måneder forinden har begået alvorlige overtrædelser af fiskerilovgivningen. Hvis

operatøren begår en alvorlig overtrædelse af fiskerireglerne indtil 5 år efter tilsagn

om tilskud, bortfalder tilskuddet i sin helhed.

Disse overtrædelser er bl.a.:

•

fiskeri i et lukket område

•

fiskeri efter en art, hvor der

er indført fiskeristop

•

fiskeri uden kvote.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Introduktion og konklusion

15. Figur 5 viser en situation, hvor

fartøjet

er uantageligt.

Figur 5

Eksempel på uantagelighed for fartøjer

Et fartøj har fået i alt 9 eller

flere strafpoint.

De efterfølgende 12 måneder

kan fartøjet ikke modtage

tilskud.

strafpoint

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af EU-forordninger.

Det fremgår af figur 5, at et fartøj bliver uantageligt, hvis det er blevet tildelt 9 eller fle-

re strafpoint. Når der ansøges om tilskud, skal Udenrigsministeriet sikre, at fartøjet

ikke 12 måneder forinden har et samlet antal strafpoint på 9 eller derover. Hvis fartø-

jet bliver tildelt 9 eller flere strafpoint indtil 5 år efter tilsagn om tilskud, bortfalder til-

skuddet i sin helhed.

16. De øvrige betingelser for at få og beholde tilskud, der er nævnt i figur 3, er betin-

gelser, som skal sikre, at EU’s tilskudsmidler alene gives til de formål, som understøt-

ter EU’s fiskeripolitik, og at der ikke sker misbrug af eller svindel med EU’s penge. Det

er en væsentlig forudsætning i forordningen, at medlemslandene beskytter EU’s fi-

nansielle interesser ved at forebygge svig, gennemføre en effektiv kontrol og, hvis der

konstateres uregelmæssigheder, kræve uretmæssigt udbetalte beløb tilbage.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

17. I denne beretning undersøger vi, om Udenrigsministeriet har en korrekt forvaltning

af tilskudsordninger under EHFF-programmet. Undersøgelsens revisionskriterier er

baseret på lovgrundlaget og på det forvaltningsretlige princip om ligebehandling. Kri-

terierne tager således afsæt i EU-forordningernes krav, i udmøntningen heraf i dan-

ske love med tilhørende lovbemærkninger og i bekendtgørelser, instrukser og vejled-

ninger for fiskerikontrollen og for de enkelte tilskudsordninger.

Revisionskriterier til vurdering af, om grundbetingelserne er opfyldt

18. Kapitel 2 handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet har en forvaltning, der gør mini-

steriet i stand til at vurdere, om grundbetingelsen for at modtage og beholde tilskud

under EHFF-programmet er overholdt.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Introduktion og konklusion |

19. Vi undersøger først, hvilket grundlag Udenrigsministeriet har for at vurdere, om

ansøgerne er antagelige. Eftersom EU-forordningen stiller krav om, at ansøgere ikke

må have begået alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne, har vi med afsæt i fiskeri-

lovens bestemmelser og lovbemærkninger vedrørende strafpointsystemet under-

søgt, hvordan ministeriet i bekendtgørelser og instruks har udmøntet EU’s strafpoint-

system for alvorlige overtrædelser. Vi undersøger herefter med afsæt i forordnings-

kravene, om ministeriet fører register over de alvorlige overtrædelser, og med afsæt i

lovbemærkningerne og forordningskravene, om overtræderne systematisk gøres op-

mærksom på, at alvorlige overtrædelser kan medføre strafpoint. Dernæst undersø-

ger vi med afsæt i fiskeriloven og lovbemærkningerne hertil, hvordan ministeriet i

praksis har håndhævet og uddelt strafpoint til overtrædere af fiskerilovgivningen. En-

delig undersøger vi, hvordan ministeriet i behandlingen af tilskudssagerne har sikret

sig, at ansøgningerne opfylder grundbetingelsen for at modtage og beholde tilskud

under EHFF-programmet. Vi vurderer både ministeriets håndhævelse af strafpoint-

systemet og ministeriets sagsbehandling af tilskudsansøgningerne med udgangs-

punkt i bestemmelserne i EU’s kontrolforordning om, at fiskere ikke må forskelsbe-

handles, og med udgangspunkt i det generelle forvaltningsretlige princip om ligebe-

handling.

Revisionskriterier til en vurdering af, om de øvrige væsentlige krav er

opfyldt

20. Kapitel 3 handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet sikrer, at en række øvrige væ-

sentlige krav for at kunne modtage og beholde tilskud er opfyldt.

21. Vi undersøger med afsæt i lovgrundlaget, om Udenrigsministeriet anvender de

rette støttesatser, om kravene til indhentning af tilbud overholdes, om krav til indregi-

strering af fartøjer, fakturering og betalingsdokumentation overholdes, og om betin-

gelserne for investeringernes fysiske placering og opretholdelse overholdes. Vi har

valgt disse kriterier, fordi vores sagsgennemgang har vist, at det er her, ministeriet

har flest udfordringer med at sikre overholdelse af kravene. Vi vurderer sagsbehand-

lingen med afsæt i forordningskravene, bekendtgørelser og vejledninger for de speci-

fikke tilskudsordninger og med afsæt i det forvaltningsretlige princip om ligebehand-

ling.

Metode

22. Undersøgelsen er baseret på dokument- og sagsgennemgang samt på møder og

interviews. Vi har gennemgået sager fra 4 tilskudsordninger ud af EHFF-program-

mets 10 ordninger på fiskeriområdet. De 4 udvalgte tilskudsordninger er: Investerin-

ger i fiskefartøjer, Investering i akvakultur, Produktions- og afsætningsplaner samt

Myndighedskontrol. De 4 tilskudsordninger er valgt med udgangspunkt i væsentlig-

hed og de risici, der blev fundet i forbindelse med revisionen i 2017.

23. De 4 valgte tilskudsordninger dækker ca. 300 mio. kr., svarende til 56 % af det

samlede tilsagnsbeløb på fiskeriområdet på 536,5 mio. kr. fra 2014 og frem til okto-

ber 2017. Vi har foretaget en stikprøve af tilskudssager, der vedrører ca. 200 mio. kr.

svarende til ⅔ af det samlede beløb på de 4 ordninger.

24. Stikprøvens sager er valgt ud fra deres økonomiske omfang samt en række risi-

kofaktorer. Der er således ikke tale om en simpel tilfældig udvælgelse. Stikprøven ud-

dybes i tabel 1.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Introduktion og konklusion

Tabel 1

Tilskudssager, som vi har gennemgået

Ordning

Investeringer i fiskefartøjer

Investeringer i akvakulturprojekter

Myndighedskontrol

Produktions- og afsætningsplaner

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen.

Antal sager

432

506

Stikprøve

123

Tilskudssager

Tilskudssager er de sager,

hvor en ansøger har søgt om

tilskud, og ministeriet har be-

handlet ansøgningen.

Det fremgår af tabel 1, at vi har gennemgået en stikprøve på i alt 123 tilskudssager

fordelt på de 4 ordninger. Med udgangspunkt i de 80 tilskudssager i stikprøven, der

vedrører ordningen Investeringer i fiskefartøjer, har vi desuden gennemgået 299

overtrædelsessager og 34 strafpointsager for at se, om ansøgerne i de 80 tilskudssa-

ger har begået alvorlige overtrædelser af fiskerilovgivningen, og om de i så fald har

fået strafpoint herfor.

I forbindelse med gennemgangen af både tilskudssagerne og overtrædelsessagerne

har vi sammenholdt oplysninger fra en række registre med materialet fra de enkelte

sager. Vi har anvendt opslag i Fartøjsregistret, Skibsregistret, Overtrædelsesregistret

og Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Vi har fx sammenholdt oplysninger i an-

søgninger med Udenrigsministeriets registreringer af fartøjshandler og efterfølgende

sammenholdt dem med registreringer i Søfartsstyrelsens Skibsregister. Vi har også

anvendt CVR til at undersøge, om tilskudsmodtagere og leverandører af ydelser var

uafhængige parter. Endelig har vi sammenholdt ministeriets overtrædelsessager med

afgørelserne i strafpointsager for at kontrollere, om Udenrigsministeriet tildeler straf-

point i overensstemmelse med lovbemærkningerne, ministeriets praksis for tildeling

af strafpoint, og om ministeriet i sin tildeling af strafpoint har forskelsbehandlet fiskere.

25. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

Overtrædelsessager

Overtrædelsessager er de sa-

ger, hvor Udenrigsministeriet

har registreret overtrædelser

af fiskerilovgivningen og af-

gjort, om overtrædelsen skulle

medføre en sanktion eller ej.

Strafpointsager

Strafpointsager er de sager,

hvor ministeriet i forlængelse

af afgørelsen af overtrædel-

sessagen med en eventuel

sanktion også administrativt

har tildelt en supplerende

straf for overtrædelsen i form

af strafpoint.

26. Vores gennemgang af tilskudssager omfatter perioden 2014-2017. Afgrænsnin-

gen skyldes, at den nuværende programperiode for EHFF startede i 2014 og stadig er

aktiv.

27. Vores gennemgang af overtrædelsessager og strafpointsager omfatter perioden

2012-2018. Perioden er her udvidet, fordi strafpoint følger et fartøj i 3 år efter forvalt-

ningsafgørelsen. Derfor har vi medtaget overtrædelsessager fra 2012. Derudover er

overtrædelsessager, der enten var afsluttet eller i proces frem til primo februar 2018,

medtaget, da grundbetingelsen gælder 5 år efter modtagelsen af tilskud.

28. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en

ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

2. Ministeriets forvaltning

af grundbetingelsen for at

kunne modtage og

beholde et tilskud

Delkonklusion

Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriet ikke har en forvaltning, der gør ministe-

riet i stand til at vurdere, om ansøgninger om tilskud fra EHFF-programmet lever op

til grundbetingelsen om antagelighed, der er en forudsætning for at kunne modtage

og beholde et tilskud. Som følge heraf er der givet tilskud, der ikke lever op til lov-

grundlaget på de undersøgte ordninger.

For det første har Udenrigsministeriet vurderet grundbetingelsen om antagelighed på

et forkert grundlag, fordi ministeriet ikke har administreret EU-strafpointsystemet for

fiskefartøjer i overensstemmelse med lovgrundlaget. Ministeriet har for 2 af tilskuds-

ordningerne ikke implementeret centrale EU-forordninger om strafpointsystemet til

fiskefartøjer korrekt, ligesom ministeriet ikke har udmøntet de regler, som ministeren

i lovbemærkningerne stillede Folketinget i udsigt ved implementeringen af strafpoint-

systemet i fiskeriloven. Ministeriet har derfor ikke sanktioneret alvorlige overtrædel-

ser af fiskerireglerne i overensstemmelse med lovgrundlaget. Ministeriet har tildelt

strafpoint i 34 sager i perioden 2013-2017. Ifølge Rigsrevisionens stikprøvegennem-

gang burde der have været tildelt strafpoint til fiskefartøjer i yderligere 29 sager. Da

dette ikke er sket, vurderer Rigsrevisionen, at der er givet tilsagn om tilskud til en

række fiskere, der ikke opfylder de grundlæggende betingelser for at modtage og be-

holde et tilskud. Der er derfor efter Rigsrevisionens vurdering givet ca. 12,5 mio. kr. i

tilskud til operatører og fartøjer, svarende til ca. 24 % af stikprøven, der ville have væ-

ret uantagelige ved korrekt administration af strafpointsystemet. Ministeriets mangel-

fulde administration af strafpointsystemet har desuden medført forskelsbehandling af

fiskere ved tildeling af strafpoint. Ministeriets vurderinger af strafpoint er ligeledes

ikke dokumenterede, og ministeriet har derfor ikke haft grundlag for at behandle

overtrædere af fiskeriloven ens. Dette har stillet nogle ansøgere bedre end andre i for-

hold til at modtage tilskud.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

For det andet har Udenrigsministeriets grundlag for at vurdere, om ansøgningerne le-

vede op til grundbetingelsen for at modtage og beholde et tilskud, været helt util-

strækkeligt på de 3 undersøgte tilskudsordninger. Ministeriet har ikke undersøgt anta-

gelighed på den største ordning i overensstemmelse med de forordningsbestemte

krav. Ministeriet har fx ikke haft en korrekt forståelse af, at kravene til antagelighed

både omfatter operatører og fartøjer. Hertil kommer, at der er risiko for, at det kan

have afholdt fiskere fra at ansøge om tilskud på den største tilskudsordning, selv om

de opfyldte grundbetingelsen for at modtage tilskud. Det skyldes, at ministeriet har

administreret området efter en liste, hvor fartøjer var opført som uberettigede til at

modtage tilskud, selv om de var berettigede til det. Dette kan have medført, at mini-

steriet ikke har forvaltet tilskudsadministrationen i overensstemmelse med EU-forord-

ningernes og det forvaltningsretlige princip om ligebehandling.

Udenrigsministeriet har derudover for 2 af tilskudsordningerne ikke overholdt forord-

ningsbestemte krav om registrering af danske fartøjers alvorlige overtrædelser, der er

konstateret af andre medlemslandes myndigheder. Ministeriet har som konsekvens

heraf ikke det fulde overblik over et fartøjs samlede antal overtrædelser af fiskerireg-

lerne.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet har taget skridt til at implementere straf-

pointsystemet i overensstemmelse med forordningsgrundlaget. Ministeriet har desu-

den oplyst, at ministeriet vil foretage en juridisk analyse af, i hvilket omfang overtræ-

delsessager skal genoptages med henblik på eventuel tildeling af strafpoint. Herud-

over har ministeriet oplyst, at ministeriet vil tilrettelægge administrationen af tilskuds-

sagerne, så antagelighedstjek foretages i overensstemmelse med forordningsgrundla-

get.

29. Dette kapitel handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet kun giver tilskud til ansøg-

ninger, der lever op til grundbetingelsen for at modtage og beholde et tilskud. For at

modtage støtte til projekter via EHFF-programmet skal ansøgningen leve op til en ræk-

ke forordningsbestemte krav. Vi har undersøgt, hvordan ministeriet har forvaltet kra-

vet om antagelighed på de 3 tilskudsordninger, der er omfattet af denne grundbetin-

gelse: Investeringer i fiskefartøjer, Investeringer i akvakultur og Produktion- og afsæt-

ningsplaner.

Vi har først undersøgt, hvilket grundlag Udenrigsministeriet har for at vurdere, om an-

søgningerne er antagelige. Det har vi gjort ved at se på, hvordan ministeriet i bekendt-

gørelser og instrukser har udmøntet EU’s strafpointsystem for alvorlige overtrædelser.

Vi har herefter undersøgt, om ministeriet fører register over de alvorlige overtrædel-

ser, og om overtræderne systematisk gøres opmærksomme på, at alvorlige overtræ-

delser kan medføre strafpoint. Dernæst har vi undersøgt vi, hvordan ministeriet i prak-

sis har håndhævet og uddelt strafpoint til overtrædere af fiskerilovgivningen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

Afslutningsvist har vi undersøgt, hvordan ministeriet i sagsbehandlingen af tilskuds-

sager har sikret sig, at ansøgninger opfylder grundbetingelsen for at modtage og be-

holde tilskud under EHFF-programmet.

2.1. Udenrigsministeriets implementering af EU-bestem-

melserne om alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne

30. For ordningen Investeringer i fiskefartøjer og for ordningen Produktions- og af-

sætningsplaner gælder det, at operatører og fartøjer for at kunne modtage et tilskud

ikke må have begået en alvorlig overtrædelse af fiskerireglerne. Danmark skal imple-

mentere EU’s bestemmelser om alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne, så det er

muligt at afgøre, om ansøgninger om tilskud fra EHFF-programmet er antagelige.

Alvorlige overtrædelser i forordninger

31. EU’s strafpointsystem for alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik er et

strafpointsystem, som ligner det klippekortsystem, der kendes fra færdselsloven.

Når en bilist overtræder færdselsloven og på den baggrund fx får en bøde, kan bili-

sten tillige få et klip i sit kørekort, hvis overtrædelsen af færdselsloven er grov. Klippet

i kørekortet er en sanktion, der lægges oveni den almindelige sanktion. På samme

måde skal en fisker, der har begået alvorlige overtrædelser af fiskerilovgivningen, i

tillæg til den almindelige sanktion fra myndighederne (fx en bøde) også tildeles straf-

point, hvis overtrædelsen er grov. Det betyder, at myndigheden – når den har be-

handlet overtrædelsessagen og truffet afgørelse om en eventuel sanktion – bagefter

skal overveje, om overtrædelsen er af en så grov karakter, at fiskeren også skal have

strafpoint. Har fiskeren begået alvorlige overtrædelser og fået strafpoint, er fiskeren

uantagelig og kan ikke modtage tilskud fra EHFF-ordningen.

32. EU har i forordninger fastlagt 12 typer overtrædelser af fiskerireglerne, der klassi-

ficeres som alvorlige. Disse er vist i tabel 2. Det fremgår af kontrolforordning 1224/2009

og af IUU-forordning 1005/2008, at medlemslandenes myndigheder skal afgøre, hvor

grove de alvorlige overtrædelser er, under hensyn til kriterier som den forvoldte ska-

de, overtrædelsens omfang, dens værdi, eller om den har gentaget sig.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Tabel 2

EU’s system for strafpoint for alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne

Nr.

Overtrædelsestype

Manglende opfyldelse af forpligtelsen til at registrere og rapportere fangst-

data og fangstrelaterede data, herunder data, der skal sendes via det sate-

llitbaserede fartøjsovervågningssystem.

Anvendelse af fiskeriredskaber, der ikke opfylder kravene i EU-lovgivningen.

Forfalskning eller tilsløring af mærkning, identitet eller registrering.

Tilsløring, forfalskning eller tilintetgørelse af bevismateriale vedrørende

undersøgelser.

Ombordtagning, omladning eller landing af undermålsfisk i strid med gæl-

dende lovgivning.

Fiskeri i en regional fiskeriforvaltningsorganisations område på en måde, der

er uforenlig eller i strid med den pågældende organisations bevarelses- og

forvaltningsforanstaltninger.

Fiskeri uden gyldig licens, godkendelse eller tilladelse udstedt af flagstaten

eller den relevante kyststat.

Fiskeri i et lukket område, i en forbudsperiode, uden kvote, efter at kvote er

opbrugt eller dybere end en tilladt dybde.

Direkte fiskeri efter en bestand, som der er indført fiskeristop eller fiskeri-

forbud for.

Hindring af fiskerikontrollørernes arbejde med at kontrollere, om de gælden-

de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger overholdes, og af observatø-

rernes arbejde med at observere, om de gældende EU-bestemmelser

overholdes.

Omladning eller deltagelse i fællesfiskeri med andre fartøjer eller støtte til

eller forsyning af sådanne fartøjer, som beviseligt har udøvet IUU-fiskeri

efter forordning nr. 1005/2008, især fartøjer opført på EU’s eller regional

fiskeriforvaltningsorganisations IUU-liste.

Anvendelse af fiskefartøjer uden nationalitet, dvs. statsløse fartøjer, jf.

folkeretten.

Strafpoint

Kilde:

forordning 404/2011, bilag XXX.

Implementering i dansk lovgivning

33. Danmark implementerede i 2012 strafpointsystemet, hvor der i fiskeriloven blev

givet hjemmel til ministeren til at fastsætte regler om tildeling af strafpoint for de al-

vorlige overtrædelser, der er nævnt i tabel 2.

Ifølge lovbemærkningerne var hensigten med loven, at der skulle fastsættes

et ope-

rationelt dansk administrationsgrundlag for EU-reglerne om pointtildeling.

Herud-

over fremgår det af lovbemærkningerne,

at der påtænkes fastsat regler med henblik

på at supplere forordningsgrundlaget, især for så vidt angår de mere specifikke pro-

cedurer for pointtildeling, de konkrete vurderinger af de alvorlige overtrædelsers

grovhed og klageadgang.

Det fremgik desuden af lovbemærkningerne, at der var 2 typer overtrædelser og 2

skærpende omstændigheder, der i udgangspunktet burde medføre tildeling af straf-

point, jf. boks 1.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

Boks 1

Grove overtrædelser og skærpende omstændigheder i lovbe-

mærkningerne

Grove overtrædelser:

•

fiskeri i et lukket område

•

fiskeri efter en art, hvor der er indført fiskeristop eller fiskeriforbud.

Skærpende omstændigheder:

•

overtrædelser begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed

•

overtrædelser, hvor kontrolindsatsen undermineres.

Herudover fremgår det af lovbemærkningerne, at gentagne overtrædelser af forhold,

der ikke i udgangspunktet bør medføre tildeling af strafpoint, imidlertid peger i retning

af grov uagtsomhed eller forsæt med mulighed for tildeling af strafpoint.

34. I alle overtrædelsessager skal der foretages en konkret vurdering, hvilket også be-

tyder, at der kan være undskyldelige forhold, der bevirker, at kriterierne fraviges, og

at der som konsekvens af dette ikke tildeles strafpoint.

35. Ministeriet udarbejdede i 2012 bekendtgørelse om pointtildeling m.v. til fiskerili-

censindehavere og førere af fiskefartøjer i forbindelse med IUU-fiskeri. Ministeriet

fastsatte ikke heri yderligere kriterier for vurderingen af de 12 overtrædelsestyper,

som fremgår af EU-forordningerne. Derudover operationaliserer bekendtgørelsen

ikke de 4 overtrædelsestyper og omstændigheder, som lovbemærkningerne frem-

hæver, der i udgangspunktet bør medføre strafpoint.

36. Ministeriet supplerede forordningsgrundlaget med en generel bestemmelse om,

at der ved tildeling af strafpoint også kunne lægges vægt på, om fiskeren havde tilsi-

desat den agtpågivenhed, som en fisker skal udvise ved udnyttelsen af havets resur-

ser.

37. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det af hensyn til fiskernes retssikkerhed og

strafpointsystemets gennemskuelighed ville have været hensigtsmæssigt, at mini-

steriet havde udarbejdet konkrete kriterier for vurdering af overtrædelsernes grov-

hed i den påtænkte bekendtgørelse. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at når mini-

steriet ikke har fastsat yderligere regler for netop de 4 overtrædelsestyper og om-

stændigheder, der i udgangspunktet bør medføre strafpoint, er ministeriet i særlig

grad forpligtet af lovbemærkningerne til at sanktionere disse i henhold til lovbemærk-

ningernes ordlyd.

IUU-fiskeri

Ulovligt, urapporteret og ure-

guleret fiskeri.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

38. Udenrigsministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at der kun skal tildeles strafpoint

for overtrædelser af EU-regler, men ikke for overtrædelser af nationale regler. Mini-

steriet har i forbindelse med denne undersøgelse rettet henvendelse til Europa-Kom-

missionen for at få afklaret den juridiske rækkevidde af strafpointsystemet. Europa-

Kommissionen har svaret, at den ikke er enig i, at en sådan skelnen mellem nationale

regler eller EU-regler er afgørende for anvendelsen af strafpointsystemet. Det frem-

går at EU-Kommissionens svar, at nationale regler, der har til formål at implementere

den fælles fiskeripolitik, er omfattet af strafpointsystemet. Ministeriets fortolkning

har derfor ikke været i overensstemmelse med forordningsgrundlaget.

Implementering i administrativ instruks

39. Vi har undersøgt, om Udenrigsministeriet internt har fastsat nærmere kriterier for

vurdering af overtrædelserne i en administrativ instruks. Undersøgelsen viser, at mi-

nisteriet ikke har fastsat klare kriterier for at tildele strafpoint.

40. Ministeriet udarbejdede i 2012 en instruks, der forholdt sig til de overordnede kri-

terier, som nævnes i forordningen, og som gentages i bekendtgørelsen:

•

den forvoldte skade

overtrædelsens omfang

dens værdi

om den har gentaget sig.

41. Ministeriet har i instruksen ikke fastsat tilstrækkeligt klare kriterier for, hvornår den

forvoldte skade, overtrædelsens omfang, dens værdi eller eventuelle gentagelser i

udgangspunktet bør medføre tildeling af strafpoint.

Det fremgår af instruksens skabelon til brug ved tildeling af strafpoint, at tildelingen

skal begrundes med en beskrivelse af overtrædelsen sammenholdt med kriterier for

vurdering af grovhed.

Undersøgelsen viser desuden, at ministeriet ikke i den administrative instruks fast-

sætter klare kriterier for at vurdere de 12 forskellige overtrædelsestyper, som frem-

går af EU-forordningerne, eller de 4 overtrædelsestyper og omstændigheder, som

lovbemærkningerne fremhæver i udgangspunktet bør medføre strafpoint.

Logbogstolerance

Ifølge EU-reglerne må der ikke

være en difference på over

10 % mellem den mængde

fisk, der registreres som fan-

get i logbogen under fangst-

rejsen, og den mængde fisk,

der er ombord på fartøjet. Er

fejlskønnet over 10 %, er der

sket en overtrædelse af log-

bogstolerancen. Overtræ-

delse af logbogstolerancen

kaldes også fejlskøn i logbog.

Undersøgelsen har også vist, at ministeriets instruks på ét punkt ikke lever op til for-

ordningsgrundlaget. Det fremgår af instruksen, at der aldrig vil kunne tildeles strafpoint

for overtrædelse af reglen om logbogstolerance, uanset overtrædelsens omfang

(overtrædelse nr. 1 i tabel 2).

42. Ministeren oplyste til Folketinget i marts 2012, at der ville kunne tildeles strafpoint

for overtrædelse af fejlskøn i logbog, hvis overtrædelsen af reglen var tilstrækkelig

grov. Ministerens svar harmonerer med forarbejderne til implementeringen af straf-

pointsystemet i fiskeriloven, hvor ministeriet arbejdede med en tærskel for fejlskøn i

logbogen på 20

som burde give strafpoint efter en konkret vurdering. Ministeriet

har oplyst, at det var en fejl, at der stod sådan i instruksen, og at ministeren derfor

ikke fejlinformerede Folketinget.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

43. Udenrigsministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at instruksen på nogle punkter

er ufuldstændig i forhold til, hvilke overtrædelser der skal vurderes som skærpende,

og i forhold til lovens bemærkninger om, at gentagelse som udgangspunkt vil pege i

retning af grov uagtsomhed/forsæt. Ministeriet vil på baggrund af Rigsrevisionens

bemærkninger udarbejde en ny instruks.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet ikke som oprindeligt påtænkt i lovbe-

mærkningerne har etableret et operationelt grundlag for tildelingen af strafpoint i be-

kendtgørelse. Bekendtgørelsen supplerer ikke EU-forordningsgrundlaget og uddyber

ikke, hvordan de 12 overtrædelsestyper, der fremgår af forordningsgrundlaget, skal

vurderes med henblik på tildeling af strafpoint. Hertil kommer, at lovbemærkninger-

nes angivelse af, hvilke overtrædelser og omstændigheder der i udgangspunktet bør

medføre tildeling af strafpoint, ikke indgår i bekendtgørelsen.

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriets instruks ikke indeholder tilstrækkeligt

klare kriterier for, hvornår den forvoldte skade, overtrædelsens omfang, dens værdi

eller eventuelle gentagelser i udgangspunktet bør medføre tildeling af strafpoint. Det

er Rigsrevisionens vurdering, at når ministeriet ikke i instruksen har fastsat klare kri-

terier for, hvornår der i udgangspunktet bør tildeles strafpoint, medfører det en risiko

for uensartet sagsbehandling af de konkrete overtrædelsessager. Instruksen kvalifi-

cerer ikke, hvordan de 12 overtrædelsestyper, der fremgår af forordningsgrundlaget,

skal vurderes i praksis.

Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriets instruks på ét punkt ikke er i overens-

stemmelse med forordningsgrundlaget, ligesom den ikke stemmer overens med de

oplysninger, ministeren gav til Folketinget i marts 2012, om at fiskere kunne få straf-

point for overtrædelse af logbogstolerancen.

Udenrigsministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at instruksen ikke er tilstrækkelig,

og vil derfor udarbejde en ny.

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet har haft en anden fortolkning af EU-

strafpointsystemets juridiske rækkevidde end den, der fremgår af forordningsgrund-

laget. Ministeriet finder, at Europa-Kommissionens svar betyder, at strafpointsyste-

met skal anvendes i langt højere grad, end ministeriets opfattelse hidtil har været.

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriets hidtidige fortolkning samtidig ikke er i over-

ensstemmelse med den, der fremgår af implementeringen af EU-forordningerne i

dansk lovgivning.

2.2. Registrering af alvorlige overtrædelser og sikring af

fiskernes retssikkerhed

44. Det er en betingelse for at kunne håndhæve EU’s bestemmelser om alvorlige

overtrædelser, at der etableres et register, der gør medlemslandene i stand til at ud-

veksle oplysninger med hinanden og sikre, at fiskere sanktioneres, uanset hvor over-

trædelsen finder sted. Herudover er det en betingelse, at overtræderen gøres op-

mærksom på, at en overtrædelse kan medføre tildeling af strafpoint.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Overholdelse af kravet om registrering af alvorlige overtrædelser

45. Det følger af EU’s forordning, at Danmark skal etablere et register over overtræ-

delser, som danske fartøjer har begået i udlandet, og som er overdraget til de danske

myndigheder af de relevante udenlandske myndigheder.

46. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet har etableret et overtrædelsesregi-

ster, men ikke har efterlevet kravet i forordningen om at registrere danske fartøjers

overtrædelser, der er konstateret og sanktioneret af udenlandske myndigheder.

47. Udenrigsministeriet har oplyst, at de fremadrettet vil indarbejde danske fartøjers

overtrædelser, der er konstateret og sanktioneret af udenlandske myndigheder, i re-

gistret.

48. Konsekvensen af den manglende registrering af overtrædelser er, at Udenrigsmi-

nisteriet ikke har en samlet oversigt over det fulde omfang af et fartøjs overtrædel-

ser, og dermed ikke har grundlag for at tage eventuelle gentagne overtrædelser i be-

tragtning ved tildeling af strafpoint til overtræderen.

49. Udenrigsministeriet har oplyst, at Danmark, siden strafpointsystemet trådte i

kraft i december 2012, har modtaget i alt 30 sager fra udenlandske myndigheder, der

vedrører overtrædelser begået af danske fartøjer/fartøjsførere, og at de udenland-

ske myndigheder kun i ét tilfælde har bedt Danmark om at vurdere overtrædelsen

med henblik på tildeling af strafpoint.

Orientering om, at over-

trædelsen kan medføre

strafpoint

50. Rigsrevisionen kan konstatere, at Udenrigsministeriet i yderligere ét tilfælde er

blevet anmodet om at give strafpoint til et danskregistreret fartøj, jf. boks 2.

Det fremgår af lovbemærknin-

gerne, at der efter artikel 82 i

kontrolforordningen ved in-

spektioner gives oplysning

om, at en overtrædelse kan

medføre tildeling af strafpoint,

hvilket skal foretages rutine-

mæssigt i de tilfælde, hvor en

overtrædelse er omfattet af

de 12 kategorier for alvorlige

overtrædelser.

Ministeren oplyste desuden til

Folketingets Udvalg for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri i

marts 2012, at kontrollører un-

der kontrollen skal notere for-

modede overtrædelser i en

kontrolrapport og informere

den pågældende person om,

at overtrædelsen muligvis kan

medføre tildeling af strafpoint.

Boks 2

Dansk fartøjs alvorlige overtrædelse i irsk farvand

I november 2014 begik et danskregistreret fiskerfartøj ifølge de irske fiskerimyndighe-

der en alvorlig overtrædelse af fiskerireglerne i irsk farvand. De irske myndigheder hen-

vendte sig til de danske myndigheder for at give fartøjet 6 strafpoint for at have fisket

uden kvote i irsk farvand. Når de irske myndigheder har konstateret, at der er begået en

alvorlig overtrædelse af fiskerireglerne, er fiskeren ifølge forordningen uantagelig i 12

måneder.

De danske myndigheder afviste at give fartøjet strafpoint, bl.a. fordi der ikke forelå en

inspektionsrapport, som de danske myndigheder krævede, før de ville behandle sagen

med henblik på tildeling af strafpoint. Ministeriet godkendte kort efter overtrædelsen en

ensidig kvoteoverførsel fra Nederlandene til Danmark, som på efterbevilling ifølge de

danske myndigheder gav fiskeren lov til at fange de ulovligt fangede fisk. De irske myn-

digheder fastholdt imidlertid, at fiskeren havde begået en alvorlig overtrædelse.

Det fremgår af sagen, at den ensidige kvoteoverførsel blev angivet som en af hovedår-

sagerne til, at de danske myndigheder ikke ville tildele den pågældende fisker strafpoint

for at begå en alvorlig overtrædelse i irsk farvand.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

51. Det er Rigsrevisionens vurdering, at konsekvensen af, at de irske myndigheder

konkret har vurderet, at ejeren af fartøjet havde begået en alvorlig overtrædelse af

fiskerireglerne, er, at ministeriet tildelte 2 mio. kr. i tilskud til en ansøger, der, som sa-

gen er belyst, var uantagelig.

52. Udenrigsministeriet har oplyst, at de vil foretage en analyse, som skal afdække,

om der er grundlag for at genoptage sagen.

Overholdelse af kravet om, at en eventuel overtræder skal meddeles

skriftligt om, at overtrædelsen kan medføre tildeling af strafpoint

53. Det fremgår af EU-forordningen, at overtræderen skal orienteres om, at overtræ-

delsen kan medføre tildeling af strafpoint.

54. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet ikke har efterlevet dette krav i EU-

forordningen i tilstrækkelig grad. I flere overtrædelsessager meddeles fiskeren ikke,

at overtrædelsen kan medføre tildeling af strafpoint, selv om ministeriet over for

Rigsrevisionen har tilkendegivet, at sagerne burde have været vurderet med henblik

på tildeling af strafpoint.

55. Udenrigsministeriet har oplyst, at de har indskærpet over for Fiskeristyrelsens

kontrollører, at de skal oplyse om, at overtrædelser kan medføre strafpoint, og at op-

lysningen skal dokumenteres. Tilsvarende vil dette blive indført i instruksen, når

denne tilrettes.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet ikke har efterlevet kravet i EU-forordnin-

gen om, at overtrædelser, der konstateres og sanktioneres af udenlandske myndig-

heder, og som vedrører danske fartøjer/fartøjsførere registreres i det danske regi-

ster. Ministeriet har oplyst, at de vil rette op på dette.

Rigsrevisionen kan i den forbindelse konstatere, at ét dansk fartøjs alvorlige overtræ-

delse af fiskerireglerne, der var konstateret af et andet medlemslands myndigheder,

ikke blev registreret. Konsekvensen er, at Udenrigsministeriet i ét tilfælde har udbe-

talt 2 mio. kr. i støtte til en ansøger, der, som sagen er belyst, var uantagelig.

Rigsrevisionen konstaterer også, at Udenrigsministeriet i en lang række tilfælde ikke

har meddelt overtræderen, at overtrædelsen kan medføre strafpoint, selv om dette

er forordningsbestemt af hensyn til fiskerens retssikkerhed. Ministeriet har oplyst, at

de fremover vil gøre dette.

2.3. Udenrigsministeriets sagsbehandling af alvorlige

overtrædelser

56. Vi har undersøgt, om Udenrigsministeriet har håndhævet reglerne om alvorlige

overtrædelser i overensstemmelse med lovgrundlaget. Overtrædelser af fiskerilov-

givningen betragtes som alvorlige, afhængigt af hvor grov den pågældende overtræ-

delse er, hvilket skal afgøres af fiskerimyndighederne. Vurderes overtrædelsen som

alvorlig, skal det samtidig medføre tildeling af strafpoint.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Først har vi undersøgt, om Udenrigsministeriet har tildelt de strafpoint, som ministe-

riet burde. Dernæst har vi undersøgt, om ministeriet har gjort dette på en ensartet

måde. Det har vi gjort ved at se på, om fiskere, der har begået de samme overtrædel-

ser, er blevet tildelt ensartede sanktioner.

Udenrigsministeriets tildeling af strafpoint

57. Vi har gennemgået 299 overtrædelsessager fordelt på 66 fartøjer, som alle ved-

rører ansøgninger om tilskud under ordningen Investeringer i fiskefartøjer. Boks 3 vi-

ser sagsgangen for en overtrædelses- og strafpointsag.

Boks 3

Sagsgangen i en overtrædelses- og strafpointsag

En overtrædelsessag vedrørende et fiskefartøj indledes på baggrund af kontrollørens

vurdering af, om fiskerilovgivningen er overholdt. Konstateres der overtrædelser, udar-

bejdes der en rapport, og der foretages partshøring efter de almindelige regler herom.

Overtræderen informeres om, at overtrædelsen kan medføre tildeling af strafpoint, hvil-

ket noteres i rapporten.

Når sagens omstændigheder er afdækket, træffer Udenrigsministeriet afgørelse om,

hvorvidt overtrædelsen skal føre til almindelig sanktion, fx tilladelsesinddragelse eller

påtaleanmodning til politiet med henblik på bødestraf og eventuelt konfiskation af en

ulovlig fangst.

Når Udenrigsministeriet træffer afgørelse om sådanne almindelige sanktioner, fremgår

det på sagerne, hvilke begrundelser og hvilke eventuelle undskyldelige omstændighe-

der, som ministeriet har lagt vægt på, da ministeriet traf afgørelsen.

Når Udenrigsministeriet derefter skal afgøre, om fiskeren i tillæg til den almindelige

sanktion også skal tildeles supplerende strafpoint, foregår dette ved vurdering af de

omstændigheder på sagen, der allerede fremgår i forbindelse med afgørelsen af de al-

mindelige sanktioner. Der oprettes ikke en ny journalsag, når sager vurderes med hen-

blik på strafpoint. Ministeriet har dermed på dette tidspunkt alle de oplysninger, der skal

til for at kunne vurdere, om overtrædelsen er så grov, at den bør medføre tildeling af

strafpoint.

Hvis ministeriet efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder afgør, at over-

trædelsen er så grov, at den skal medføre strafpoint, orienteres overtræderen om det

pr. brev.

Kilde:

Ministeriets instruks om behandling af overtrædelsessager, der kan føre til tilde-

ling af strafpoint, november 2012.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

58. I vores gennemgang af de 299 overtrædelsessager har vi haft fokus på de over-

trædelsestyper, som Udenrigsministeriet tidligere har sanktioneret med strafpoint,

eller som skal anses for at være særligt grove overtrædelser eller skærpende om-

stændigheder, jf. lovbemærkningerne. I de 299 sager har vi gennemgået sagens akter

for at fastslå, om ministeriet i deres afgørelser af overtrædelsessager har lagt vægt

på undskyldelige omstændigheder. Herunder fx dem, som fiskerne eventuelt har

fremført i forbindelse med partshøring inden overtrædelsessagens afgørelse. Dvs. at

analysen er baseret på den dokumentation, som ministeriet har lagt til grund for de-

res afgørelse af overtrædelsessagen. Hvis ministeriet ikke på disse sager har lagt

vægt på undskyldelige omstændigheder, burde ministeriet i tillæg til den almindelige

sanktion også have tildelt strafpoint.

59. Vores kriterier for at vurdere, om Udenrigsministeriet har tildelt de strafpoint,

som de burde, kommer fra henholdsvis ministeriets instruks, lovbemærkningerne og

ministeriets praksis.

Instruksens angivelse af, hvordan sager kan udvælges til vurdering for strafpoint

60. Vi har undersøgt, om ministeriet har brugt instruksens angivelse af, hvordan

overtrædelsessager kan udvælges til vurdering for strafpoint. I instruksen fremgår

det, at sager med en samlet bøde- og konfiskationsværdi på ca. 50.000 kr. kan dan-

ne grundlag for en sag med henblik på tildeling af strafpoint. Undersøgelsen viser, at

ministeriet ikke har anvendt dette kriterie konsistent.

Undersøgelsen viser, at sager, hvor den samlede bøde og konfiskationsværdi er ca.

50.000 kr., ikke konsekvent udvælges til vurdering for strafpoint. Fx har ministeriet i

8 sager om vildledende logbogsføring ikke tildelt strafpoint, selv om overtrædelserne

sanktioneres med en bøde på over 50.000 kr. Det fremgår ikke af overtrædelsessa-

gerne, at de er blevet udvalgt til vurdering for strafpoint.

Undersøgelsen viser samtidig, at Udenrigsministeriet hovedsageligt har tildelt straf-

point i sager, der har en samlet bøde- og konfiskationsværdi på under 50.000. I de

sager har ministeriet lagt vægt på andre forhold end dem, som fremgår af instruksen

eller lovgrundlaget.

61. Gennemgangen af strafpointsagerne viser samlet set, at der ikke på nogen af sa-

gerne er dokumenteret konkrete vurderinger af sagens omstændigheder sammen-

holdt med de kriterier for tildeling af strafpoint, der er angivet i instruksen. Der er der-

udover ikke foretaget en konkret vurdering med henvisning til afgørelser i andre lig-

nende sager.

Tildeling af strafpoint i overensstemmelse med lovbemærkningerne

62. Det fremgår af lovbemærkningerne, at 4 overtrædelser og skærpende omstæn-

digheder i udgangspunktet bør medføre tildeling af strafpoint. Tabel 3 viser vores

gennemgang af overtrædelsessagerne i forhold til lovbemærkningerne.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Tabel 3

Strafpoint, der burde være tildelt, jf. lovbemærkningerne

Alvorlig overtrædelse

Antal over-

trædelses-

sager

Overtrædelses-

sager, hvor der er

tildelt strafpoint

Overtrædelses-

sager, hvor der

burde være

tildelt strafpoint

Fiskeri i et lukket område, herunder fx fiskeri i et særligt

bevaringsområde

Fiskeri efter art, hvor der er indført fiskeristop

Forsætlig overtrædelse, her vildledende logbogsføring

Kontrolindsatsen undermineres

I alt

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af 299 overtrædelsessager.

Det fremgår af tabel 3, at Udenrigsministeriet i 26 ud af 28 tilfælde ikke har tildelt

strafpoint, selv om disse særligt grove overtrædelser i udgangspunktet burde med-

føre tildeling af strafpoint, jf. lovbemærkningerne. Ministeriet er forpligtet til af lovbe-

mærkningerne til at sanktionere de 4 overtrædelser og omstændigheder. Forpligtel-

sen medfører, at disse overtrædelser skal tildeles strafpoint, medmindre der er kon-

krete omstændigheder, der undskylder dette. I de gennemgåede sager, har ministe-

riet i forbindelse med tildeling af andre sanktioner allerede foretaget en konkret vur-

dering. Som sagerne er belyst, har der ikke været tale om undskyldelige omstændig-

heder.

63. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet vil foretage en juridisk vurdering

med henblik på at afklare, om sagerne kan genoptages. Disse vurderinger vil fx tage

højde for eventuelle forældelsesfrister m.m.

64. Udenrigsministeriet har i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse forklaret,

at der ikke er tildelt strafpoint i en række af de sager, der fremgår af tabel 3, fordi der

er tale om overtrædelse af nationale regler, som efter ministeriets opfattelse ikke er

omfattet af strafpointsystemet. Fx har ministeriet forklaret, at en række fiskerier i et

lukket område i 2013 ikke udløste strafpoint, da der var tale om overtrædelse af en

national regel, jf. boks 4.

Industrifiskeri

Boks 4

Fiskeri hovedsageligt efter ar-

terne tobis, sperling, hestema-

krel og brisling. Industrifisk an-

vendes hovedsageligt til pro-

duktion af fiskemel eller til

produktion af fiskeolie.

Fiskeri i et lukket område

På samme dag i 2013 fiskede en operatør efter industrifisk med 4 fartøjer i et lukket om-

råde. Dette fiskeri medvirkede til, at Danmark på dette tidspunkt overskred den samle-

de EU-kvote for den pågældende fiskeart. De 4 fartøjer fik ikke tildelt strafpoint, selv om

fiskerikontrollørerne vurderede i kontrolrapporten, at de kunne. Udenrigsministeriet har

oplyst, at der ikke blev tildelt strafpoint, fordi der var tale om overtrædelse af en national

regel. Der foreligger ikke dokumentation på sagen om, at dette var årsagen til, at der ik-

ke blev tildelt strafpoint.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

Europa-Kommissionen har i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse meddelt,

at Udenrigsministeriet i forbindelse med tildeling af strafpoint ikke skal skelne mel-

lem nationale regler og EU-regler, hvis de nationale regler har til formål at implemen-

tere den fælles fiskeripolitik. EU-Kommissionen har samtidig vurderet, at det eksem-

pel på en national regel, der fremgår af boks 4, er omfattet af strafpointsystemet.

Udenrigsministeriet har oplyst, at det forhold, at sagen må betragtes som værende

omfattet af en strafpointvurdering, ikke medfører, at der i sagen pr. definition skal til-

deles strafpoint. Om der skal tildeles strafpoint i de enkelte sager, vil således bero på

en konkret vurdering af, om overtrædelsen er tilstrækkelig grov.

Det fremgår af sagerne, at Udenrigsministeriet allerede har foretaget en konkret vur-

dering. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet i de konkrete tilfælde

burde have tildelt strafpoint, da der ikke ved ministeriets afgørelser af overtrædel-

sessagerne forelå undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelse fra

lovbemærkningerne.

65. Gennemgangen af overtrædelsessager viser desuden, at Udenrigsministeriet i

flere tilfælde har sanktioneret nationale regler med tildeling af strafpoint. Ministeriets

hidtidige skelnen mellem nationale regler og EU-regler er dermed ikke understøttet

af ministeriets praksis for tildeling af strafpoint. Dette understreges af, at ministeriet

aktivt i en klagesag har lagt vægt på, at tildelingen af strafpoint var begrundet i over-

trædelsen af en national regel.

Tildeling af strafpoint i overensstemmelse med Udenrigsministeriets praksis

66. Vi har undersøgt, om Udenrigsministeriet har tildelt strafpoint i overtrædelsessa-

ger, hvor ministeriet tidligere har tildelt strafpoint. Dvs. at vi ser på ministeriets prak-

sis med at tildele strafpoint. Tabel 4 viser vores gennemgang af overtrædelsessager-

ne i forhold til ministeriets praksis.

Tabel 4

Strafpoint, der burde være tildelt, jf. ministeriets praksis

Alvorlig overtrædelse

Antal over-

trædelses-

sager

Overtrædelses-

sager, hvor der er

tildelt strafpoint

Overtrædelses-

sager, hvor der

burde være

tildelt strafpoint

(16)

5 (21)

Gentagne overtrædelser af fejlskøn i logbog

Overtrædelse af målartsbestemmelserne

Fiskeri uden gyldig tilladelse

Fiskeri med ulovlige fangstredskaber

I alt

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af 299 overtrædelsessager.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Det fremgår af tabel 4, at Udenrigsministeriet i en enkelt sag har sanktioneret gen-

tagne overtrædelser af fejlskøn i logbog. Ministeriet har ikke klart begrundet tildelin-

gen af strafpoint i den konkrete sag. Da ministeriet ikke i sin instruks har opstillet kri-

terier for, hvor mange gentagelser der skal til, før der kan tildeles strafpoint ved gen-

tagne overtrædelser, kan vi ikke vurdere, om der burde være tildelt strafpoint i de

yderligere 16 tilfælde. Rigsrevisionen vurderer dog, at der er risiko for, at ministeriet

burde have tildelt strafpoint i alle 16 tilfælde, hvor fartøjer gentagne gange har over-

trådt den maksimalt tilladte logbogstolerance.

Målartsbestemmelser

Målarter er en betegnelse an-

vendt i industrifiskeriet for

den art eller de arter, fiskeriet

er målrettet. Er der andre fisk i

lasten kan målartsbestem-

melserne således være over-

trådt. Målartsbestemmel-

serne angives ofte som en

procentsats af den samlede

last, der som minimum skal

være overholdt. Er procentde-

len af målarter for lav, er be-

stemmelsen ikke overholdt.

Overtrædelser af disse be-

stemmelser sanktioneres ikke

med en bøde, men med en til-

ladelsesinddragelse.

67. Tabel 3 og 4 viser samlet, at Udenrigsministeriet efter Rigsrevisionens vurdering

burde have tildelt strafpoint for yderligere 31 overtrædelser. Ved at sammenholde ta-

bellerne kan det derudover ses, at ministeriet hovedsageligt har tildelt strafpoint for

overtrædelser, der ikke fremgår af lovbemærkningerne som særligt grove, eller som

ikke opfylder instruksens anvisninger om, hvordan sager kan udvælges og vurderes

for tildeling af strafpoint, som fx ved overtrædelserne af målartsbestemmelserne.

Ved at sammenholde tabel 3 og 4 fremgår det også, at der for 5 typer af overtrædel-

ser er tildelt strafpoint for nogle, men ikke for alle lignende overtrædelser. Dette gæl-

der fx for overtrædelse af målartsbestemmelserne, hvor Udenrigsministeriet i 25 til-

fælde har valgt at sanktionere overtrædelsen med strafpoint, mens ministeriet i et

enkelt tilfælde ikke har gjort dette.

Antal sager, hvor der er tildelt strafpoint til fartøjer i perioden 2013-

2017

68. Udenrigsministeriet har tildelt strafpoint i 34 sager i perioden 2013-2017, jf. tabel 5.

Tabel 5

Strafpointsager i perioden 2013-2017

2013

Sager, hvor der er tildelt strafpoint

Kilde:

Udenrigsministeriet.

2014

2015

2016

2017

I alt

Det fremgår af tabel 5, at Udenrigsministeriets sager, hvor der er tildelt strafpoint, er

faldet efter 2013. Ministeriet har oplyst, at faldet skyldes, at landingsforpligtelsen blev

indført i 2015, hvorefter det blev et krav, at fiskerne skulle bringe fangsten i land uan-

set artssammensætning.

69. Rigsrevisionen vurderer, at der burde have været tildelt strafpoint i yderligere 29

sager, der i alt omfatter de 31 overtrædelser, der fremgår af tabel 3 (26 overtrædel-

ser) og 4 (5 overtrædelser).

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

Konsekvenser af manglende strafpointtildeling for tilskudsforvaltningen

70. 7 operatører og 1 fartøj ville efter Rigsrevisionens vurdering have været uantage-

lige ved korrekt administration af strafpointsystemet. I den gennemgåede stikprøve

har disse 7 operatører og det pågældende fiskefartøj fået tilsagn om tilskud på ca.

12,5 mio. kr., svarende til ca. 24 % af stikprøven på ca. 53 mio. kr. I de gennemgåede

sager har Udenrigsministeriet i forbindelse med tildeling af andre sanktioner allerede

foretaget en konkret vurdering. Som sagerne er belyst, har der ikke været tale om

undskyldelige omstændigheder. Ministeriet burde derfor i tillæg til den almindelige

sanktion også have tildelt strafpoint.

71. Udenrigsministeriet har oplyst, at Europa-Kommissionens svar på ministeriets

henvendelse om strafpointsystemet har den konsekvens, at der vil være flere typer

sager, som ud fra en umiddelbar vurdering må betragtes som værende omfattet af en

strafpointvurdering. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af en eventuel

genoptagelse af strafpointsager vil foretage en juridisk analyse af, om der skal ske til-

bagebetaling af tilskudsmidler.

Forskelsbehandling af fiskere

72. Af præamblen til EU’s kontrolforordning fremgår det, at

hver medlemsstat sikrer,

at kontrol, inspektion og håndhævelse udføres uden forskelsbehandling med hensyn

til sektorer, fartøjer eller personer og på basis af risikostyring.

73. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet har forskelsbehandlet fiskere i afgø-

relser om strafpoint. Tildeling af strafpoint og øvrige sanktioner har konsekvenser for

fiskere i forhold til fiskerimuligheder, værdien af fartøjet (strafpoint følger fartøjet ved

salg) og muligheder for at søge om tilskud, hvori der indgår EU-midler.

74. På baggrund af sagsgennemgangen har vi identificeret forskelsbehandling i sager

om gentagne overtrædelser af logbogstolerance, bestemmelser om fangstredska-

ber, tilladelse til fiskeri, fiskeri i et lukket område og bestemmelser om målarter i in-

dustrifiskeriet. Konsekvensen er, at fiskere, der ikke er sanktioneret med strafpoint,

er bedre stillet ved ansøgning om tilskud under EHFF-programmet end andre fiskere,

der har begået lignende overtrædelser, og som har fået tildelt strafpoint. Boks 5 viser

eksempler på forskelsbehandling.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Boks 5

Eksempler på forskelsbehandling

Forskelsbehandling ved overtrædelsen manglende målarter (overtrædelse nr. 2, tabel 2)

Overtrædelse af målartsbestemmelserne i industrifiskeriet er den type overtrædelse, som oftest har udløst strafpoint i pe-

rioden 2013-2017. Det er sket i 25 ud af de 34 sager, hvor der er tildelt strafpoint. I ét tilfælde har Udenrigsministeriet imid-

lertid ikke tildelt strafpoint til en fisker, der har begået denne overtrædelse. Der er ikke oplysninger på sagen, der kan be-

grunde, hvorfor ministeriet ikke tildeler strafpoint i den konkrete sag, ligesom det ikke er dokumenteret, at ministeriet har

foretaget en konkret vurdering, der kunne tale imod tildeling af strafpoint. Alligevel fremgår det af sagen, at der ikke er til-

delt strafpoint efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder omfang og sagsbehandlingstid.

Forskelsbehandling ved overtrædelse af kravet om tilladelse til fiskeri (overtrædelse nr. 7, tabel 2)

Som sagerne er oplyst, begår 2 fartøjer identiske overtrædelser af fiskerilovens krav om at have en tilladelse til fiskeri på

samme tidspunkt i januar 2013. Det ene fartøj tildeles 7 strafpoint for at have fisket efter brisling i januar 2013 uden at have

en særlig tilladelse til fiskeri efter brisling i Østersøen. Det andet fartøj får en bøde på 2.500 kr. for at have fisket efter bris-

ling i januar 2013 uden at have en særlig tilladelse til fiskeri efter brisling i Østersøen.

Forskelsbehandling ved anvendelse af ulovlige fangstredskaber (overtrædelse nr. 2, tabel 2)

I august 2017 tildeles et fartøj 4 strafpoint for at overtræde bestemmelserne om ulovlige fangstredskaber efter en kontrol

fra et tysk kontrolskib i januar 2016. De tyske myndigheder målte maskerne til at være ca. 113.2 mm, hvor mindstemålet er

120 mm, og tildelte endvidere overtræderen en bøde på ca. 52.000 kr. Det fremgår af sagen, at ministeriet også vurderede,

at der var tale om en alvorlig overtrædelse, der burde medføre tildeling af strafpoint.

I ét andet tilfælde blev det ved en kontrol konstateret, at et fartøj den 25. maj 2017 havde anvendt en fangstpose med en

maskestørrelse på 113 mm. Loven kræver minimum 120 mm. Derudover var der ikke monteret sorteringsvinduer på trawlet.

Ejeren fik konfiskeret fangstværdier for 87.800 kr., men fik ikke tildelt strafpoint, selv om overtrædelsen er lig den, der

tildeles strafpoint for ovenfor.

Forskelsbehandling ved gentagne overtrædelser af logbogstolerancen (overtrædelse nr. 1, tabel 2)

Ministeriet har i ét tilfælde tildelt strafpoint, fordi et fartøj 2 gange har overtrådt reglen om en maksimalt tilladt logbogstole-

rance på 10

Det fremgår af sagens akter, at fartøjet havde et fejlskøn i logbogen på 67

16 fartøjer i Rigsrevisionens stikprøve har begået mindst 2 overtrædelser af ovennævnte regel, og får ikke tildelt strafpoint. I

ét tilfælde ud af de 16 har et fartøj overtrådt reglen 5 gange, uden at Udenrigsministeriet har tildelt strafpoint. I et enkelt til-

fælde har et fartøj 2 gange overtrådt logbogstolerancen med over 1000

uden at ministeriet har tildelt strafpoint.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet ikke har tildelt strafpoint for alvorlige

overtrædelser af fiskerireglerne i overensstemmelse centrale EU-forordninger. Her-

udover viser undersøgelsen, at ministeriet ikke har tildelt strafpoint, som det var for-

udsat i lovgrundlaget. Undersøgelsen viser, at ministeriet ikke i praksis har tildelt

strafpoint i overensstemmelse med ministeriets hidtidige skelnen mellem nationale

regler og EU-regler.

Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at Udenrigsministeriet sammenlagt

har tildelt strafpoint 34 gange i perioden 2013-2017, hvor Rigsrevisionen samtidig

vurderer, at ministeriet i yderligere 29 sager burde have tildelt strafpoint.

Af de 28 konstaterede alvorlige overtrædelser i stikprøven, som ifølge lovbemærk-

ningerne i udgangspunktet burde medføre tildeling af strafpoint, har ministeriet givet

strafpoint i 2 tilfælde.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

Der er efter Rigsrevisionens vurdering givet ca. 12,5 mio. kr. i tilskud til operatører og

fartøjer, svarende til ca. 24 % af stikprøven, der ville have været uantagelige ved kor-

rekt administration af strafpointsystemet. I de gennemgåede sager, har Udenrigsmi-

nisteriet i forbindelse med tildeling af andre sanktioner allerede foretaget en konkret

vurdering. Som sagerne er belyst, har der ikke været tale om undskyldelige omstæn-

digheder. Ministeriet burde derfor i tillæg til den almindelige sanktion også have tildelt

strafpoint.

Rigsrevisionen vurderer desuden, at Udenrigsministeriet har forskelsbehandlet fis-

kere i afgørelser om tildeling af strafpoint. Nogle fiskere tildeles strafpoint for over-

trædelser, som andre fiskere ikke tildeles strafpoint for.

Rigsrevisionens gennemgang af sager, hvor der er tildelt strafpoint, viser, at tildeling

af strafpoint ikke begrundes og dokumenteres ud fra en konkret vurdering af de kri-

terier, der ifølge instruksen bør anvendes.

Undersøgelsen viser ligeledes, at Udenrigsministeriet hovedsageligt har tildelt straf-

point for overtrædelser, der ikke er i overensstemmelse med instruksens anvisninger

om at udvælge en overtrædelsessag med henblik på vurdering.

Udenrigsministeriet vil foretage en juridisk analyse af grundlaget for at genoptage

overtrædelsesager med henblik på tildeling af strafpoint og tilbagebetale eventuelle

tilskudsmidler.

2.4. Udenrigsministeriets sagsbehandling af grundbetin-

gelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud fra

EHFF-programmet

75. Hvor vi i det foregående afsnit har undersøgt Udenrigsministeriets tildeling af

strafpoint til fiskefartøjer, undersøger vi i dette afsnit, hvordan ministeriet i tilskuds-

sagerne på de enkelte ordninger har undersøgt, om ansøgerne lever op til grundbe-

tingelsen for at modtage og beholde et tilskud.

76. Vi har undersøgt Udenrigsministeriets sagsbehandling af, om en række tilskuds-

sager opfylder grundbetingelserne for at modtage og beholde et tilskud på ordnin-

gerne Investeringer i fiskefartøjer, Investeringer i akvakultur og Produktion- og afsæt-

ningsplaner på EHFF-programmet.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Sagsbehandling af antagelighed ved Investeringer i fiskefartøjer

77. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet i sagsbehandlingen af tilskudsansøg-

ninger for ordningen Investeringer i fiskefartøjer har haft et utilstrækkeligt grundlag

for at vurdere, om fartøjet eller operatøren er antagelig.

Uantagelighedslisten

Uantagelighedslisten anven-

des af de enkelte sagsbe-

handlere til at vurdere, om de

indkomne ansøgninger kan

komme i betragtning til at

modtage og beholde et tilskud

fra tilskudsordningen.

Sagsbehandlingen har taget udgangspunkt i en intern uantagelighedsliste over de

fartøjer, som Udenrigsministeriet ikke mente kunne modtage tilskud, fordi de havde

fået for mange strafpoint. Undersøgelsen viser, at alle fartøjer (på nær ét) på den nu-

værende uantagelighedsliste var antagelige i henhold til EU-reglerne og dermed

kunne have ansøgt om tilskud fra EHFF-programmet. Dette skyldes, at deres over-

trædelser er forældede.

78. Det følger af lovgrundlaget, at strafpoint bortfalder efter 3 år fra forvaltningsafgø-

relsen, men at uantagelighedsperioden for ansøgninger på ordningen Investeringer i

fiskefartøjer bortfalder efter 12 måneder. Udenrigsministeriet var ikke opmærksom

på denne skelnen, og listen indeholdt derfor fartøjer, der burde være slettet fra listen

12 måneder efter forvaltningsafgørelsen.

79. Det følger endvidere af forordningen, at Udenrigsministeriet skal skelne mellem

uantagelige fartøjer og uantagelige operatører for at få et retvisende billede af, om

ansøgninger skal afvises. Hvis operatøren er uantagelig, er alle ansøgninger, der ved-

rører denne operatør, uantagelige. Hvis fartøjet er uantageligt, kan det pågældende

fartøj ikke modtage tilskud, men fartøjets operatører kan fortsat være antagelige ved

vurderingen af andre ansøgninger om tilskud til andre fartøjer, jf. figur 4 og 5. Vores

undersøgelse af sagsbehandlingen viser, at ministeriet aldrig har skelnet mellem de 2

typer af uantagelighed og i praksis kun har undersøgt, om fartøjet – og altså ikke ope-

ratøren – er uantagelig.

80. Udenrigsministeriet har tilkendegivet, at antagelighed fremover vil blive under-

søgt fuldt ud.

Sagsbehandling af antagelighed ved Produktions- og afsætningsplaner

Det er udelukkende aner-

kendte producentorganisatio-

ner, der kan søge tilskud fra

ordningen Produktions- og af-

sætningsplaner.

81. På denne ordning vurderes antagelighed ud fra samme grundlag som ved Investe-

ringer i fiskefartøjer ovenfor. Undersøgelsen viser, at der er givet tilsagn om tilskud,

selv om ministeriet ikke vidste, om ansøgningen overholdt grundbetingelsen for at

modtage og beholde et tilskud.

82. Vi har gennemgået de 3 sager, hvor der er givet tilsagn om tilskud, og kan konsta-

tere, at Udenrigsministeriet ikke har undersøgt ansøgernes antagelighed tilstrække-

ligt. I 2 af sagerne har sagsbehandleren angivet, at det ikke er relevant at undersøge

ansøgningens antagelighed. I den sidste sag har sagsbehandleren angivet, at der ikke

optræder fartøjer i ansøgningen. I alle 3 sager indgår der aktiviteter i ansøgningen,

som indebærer deltagelse af fiskere. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet

burde have undersøgt, hvilke fiskere der skulle deltage i aktiviteterne, og om de kon-

krete fiskere levede op til kravet om antagelighed, inden der kunne gives tilsagn.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud |

Sagsbehandling af antagelighed ved Investeringer i akvakultur

83. For ordningen Investeringer i akvakultur skal ansøgningens antagelighed ifølge

forordningen vurderes ud fra, om ansøgeren har begået en strafbar handling. Boks 6

viser eksempler på strafbare handlinger, der medfører, at ansøgningen er uantagelig.

Boks 6

Strafbare handlinger, der medfører uantagelighed

•

udledning, emission eller tilførsel af et kvantum materialer til luft, jord eller vand, der

kan forårsage betydelig skade på luftens, jordens eller vandets kvalitet samt på dyr

eller planter

•

enhver adfærd, der medfører betydelig beskadigelse af levesteder inden for et be-

skyttet område.

84. I praksis bliver ansøgers antagelighed undersøgt ved at kontakte den relevante

tilsynsførende myndighed. For at fastslå, om ansøgeren er antagelig, er det nødven-

digt at spørge til samtlige af ansøgers dambrug og havbrug, hvilket ofte vil indebære,

at sagsbehandleren kontakter flere kommuner og/eller Miljøstyrelsen.

85. Vi har gennemgået 20 sager under ordningen Investeringer i akvakultur. Vi kan

konstatere, at Udenrigsministeriet ikke har undersøgt ansøgernes antagelighed i

overensstemmelse med forordningskravet i nogen af sagerne. Ministeriet har ikke

undersøgt antagelighed for samtlige af ansøgervirksomhedens dambrug og/eller

havbrug, på trods af at dette er et krav. På ingen sager i den gennemgåede stikprøve,

hvor der er udbetalt tilskud, foreligger der et dokumenteret tjek af antagelighed i for-

bindelse med selve udbetalingen. Ministeriet kan derfor have givet tilsagn om tilskud

og udbetalt tilskud til akvakulturvirksomheder, der ifølge EU-lovgivningen ikke opfyl-

der grundbetingelsen for at få tilskud. Ministeriet har tilkendegivet, at der fremover vil

blive gennemført et fuldt antagelighedstjek.

Kommunerne er tilsynsføren-

de for dambrug og havbrug

tættere end 1 sømil fra kysten.

Miljøstyrelsen er tilsynsføren-

de for havbrug længere end 1

sømil fra kysten.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriets sagsbehandling af antagelighed ikke er i

overensstemmelse med forordningsgrundlaget på de 3 undersøgte ordninger.

Udenrigsministeriet har ikke undersøgt antagelighed på ordningen Investeringer i fi-

skefartøjer i overensstemmelse med de forordningsbestemte krav. Ministeriet har

derfor ikke kunnet skelne mellem ansøgninger om tilskud på ordningen, der var anta-

gelige, og ansøgninger, der var uantagelige.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at de øvrige fiskere, der har fået tildelt strafpoint

inden for de sidste 3 år, på baggrund af Udenrigsministeriets forkerte operationalise-

ring af uantagelighedsperioden på 12 måneder, kan have afholdt sig fra at ansøge om

tilskudsmidler. Ministeriet har oplyst, at kun én ansøger uretmæssigt er blevet afvist

på baggrund af uantagelighedslisten. Ministeriet har efterfølgende genoptaget sagen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af grundbetingelsen for at kunne modtage og beholde et tilskud

Herudover kan Rigsrevisionen konstatere, at alle fartøjer (på nær ét) på den nuvæ-

rende uantagelighedsliste i henhold til EU-reglerne var antagelige og kunne have fået

tilskud.

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriet på ordningen Produktions- og afsæt-

ningsplaner ikke har undersøgt antagelighed tilstrækkeligt for ansøgninger, selv om

det er et forordningsbestemt krav.

For ordningen Investeringer i akvakultur vurderer Rigsrevisionen, at Udenrigsministe-

riet ikke i nogen af de 20 udvalgte tilskudssager har foretaget et tilstrækkeligt tjek af

ansøgers antagelighed, på trods af at dette er et forordningsbestemt krav.

Udenrigsministeriets fremadrettede tiltag

86. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet vil tage følgende skridt som opfølg-

ning på de identificerede problemstillinger, jf. boks 7.

Boks 7

Udenrigsministeriets fremadrettede tiltag

Ministeriet vil gennemgå administrationsgrundlaget for tildeling af strafpoint med henblik på at udbygge dette og rette op

på mangler. Ministeriet vil derfor:

•

udarbejde en vejledning vedrørende strafpoint

•

udarbejde en ny fyldestgørende strafpointinstruks, der fastsætter operationelle kriterier for grovhedsvurderingen af de

12 forskellige overtrædelsestyper, som fremgår af EU-forordningerne

•

ved udarbejdelse af instruksen rette op på det fejlagtige forhold, at det fremgår af instruksen, at overtrædelser vedrø-

rende fejlskøn i logbog helt er undtaget fra strafpoint

•

operationalisere lovbemærkninger til fiskeriloven om, hvilke overtrædelser der skal vurderes som skærpende og lovens

bemærkninger om, at gentagelse som udgangspunkt vil pege i retning af grov uagtsomhed eller forsæt med mulighed for

tildeling af strafpoint

•

udarbejde procedurer for skriftlig dokumentation, for så vidt angår vurderingen af overtrædelsessager i forhold til tilde-

ling af strafpoint, herunder med henvisning til afgørelser i tidligere lignende sager

•

fremadrettet indarbejde danske fartøjers overtrædelser, der er konstateret, og sanktioneret af udenlandske myndighe-

der i Fiskeristyrelsens Overtrædelsesregister

•

sikre, at styrelsens kontrollører oplyser om, at overtrædelser kan medføre strafpoint, og at dette dokumenteres.

Ministeriet vil i den forbindelse arbejde på digital understøttelse af administrationsgrundlaget med henblik på yderligere at

forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingen af overtrædelsessager.

Ministeriet oplyser desuden, at ministeriet vil foretage en juridisk analyse af, i hvilket omfang overtrædelsessager skal gen-

optages med henblik på evt. tildeling af strafpoint. Denne analyse vil også omfatte en juridisk analyse af Kommissionens

svar vedrørende anvendelsen af strafpointsystemet i forhold til nationale regler samt en vurdering af, hvilke sager dette

berører.

Ministeriet har oplyst, at man som led i den gennemgribende gennemgang af administrationsgrundlaget fremover vil til-

rettelægge administrationen af tilskudssagerne således, at antagelighedstjek foretages i overensstemmelse med forord-

ningsgrundlaget.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

3. Ministeriets forvaltning

af de øvrige væsentlige

krav

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriet ikke har sikret, at de øvrige væsentli-

ge krav for at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt. Ministeriet har særligt

for den største ordning i en lang række tilfælde givet tilsagn om tilskud og udbetalt til-

skud, der ikke er i overensstemmelse med regelgrundlaget. Det skyldes, dels at mini-

steriet har operationaliseret kravene i EU-forordningen forkert eller uklart, dels at der

har været en lang række forskellige fejl i ministeriets forvaltning og kontrol af, om kra-

vene bliver overholdt.

Udenrigsministeriet har ikke benyttet de rette støttesatser, når ministeriet har givet

tilsagn om tilskud. I de tilfælde, hvor ministeriet har udbetalt tilskud til sig selv som

myndighed, har ministeriet efter Rigsrevisionens vurdering administreret efter et u-

klart grundlag, hvilket medfører risiko for, at ministeriet vil skulle tilbagebetale midler

til EU svarende til ca. 15 mio. kr. For den største ordning har ministeriet ikke operatio-

naliseret regelgrundlaget korrekt og har efter Rigsrevisionens vurdering i op til 60 af

de 80 gennemgåede sager i stikprøven givet tilsagn om tilskud med en for høj støtte-

sats. Det betyder, at ministeriet har givet uberettiget tilsagn om tilskud på op til 21

mio. kr., svarende til ca. 40 % af de midler, der er givet tilsagn om i stikprøven. Mini-

steriet har efterprøvet halvdelen af de fejlbehæftede sager, som Rigsrevisionen har

identificeret, og er på den baggrund enig i, at der er givet uberettiget tilsagn om til-

skud på ca. 8 mio. kr.

Udenrigsministeriets forvaltning af den største ordning har på væsentlige områder væ-

ret helt utilstrækkelig, idet ministeriet ikke har sikret overholdelse af de krav, som

skal understøtte, at der kun bliver givet tilskud til tilbud med rimelige priser. Fx har

ministeriet i mere end 20 % af de gennemgåede sager ikke sikret, at kravene til tilbud

er overholdt, ligesom ministeriet i 20 % af sagerne ikke har sikret, at kravene til faktu-

rering og betalingsdokumentation er overholdt. Det betyder, at ansøgere og leveran-

dører i en række tilfælde i modstrid med reglerne fx har været indbyrdes afhængige.

Det kan også betyde, at nogle tilbud har været ugyldige, fordi tilbudsgivere har været

indbyrdes afhængige, eller at ansøger har indhentet tilbud og handlet med egne virk-

somheder. I andre tilfælde har undersøgelsen vist, at faktureringsoplysningerne indi-

kerer stråmandsvirksomhed og svig.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

Udenrigsministeriet har desuden i ca. 12 % af sagerne ikke sikret, at tilskudsmodta-

gerne levede op til de krav, der gælder for at kunne beholde tilsagnet eller tilskuddet.

Det skyldes, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har kontrolleret, om forordnings-

kravene til investeringernes fysiske placering eller opretholdelse er overholdt, og der-

for ikke har bemærket, at tilsagnshaver ikke har efterlevet sin oplysningspligt over for

ministeriet.

Hvis der er tale om forsætlige handlinger fra ansøgers side, der påvirker retten til støt-

te eller omfanget af støtte, kan der være tale om svig. Rigsrevisionen bemærker, at vo-

res gennemgang kun omfatter en andel af sagerne, hvorfor der kan være yderligere

problemer i de resterende sager. Fejlniveauet taget i betragtning finder Rigsrevisio-

nen, at Udenrigsministeriet bør gennemgå alle sager.

Udenrigsministeriet oplyser, at ministeriet vil gennemgå administrationsgrundlaget

for at styrke dette med henblik på fremover at forebygge fejl og mangler. Ministeriet

har på nuværende tidspunkt anmodet Kammeradvokaten om at undersøge 18 % af de

sager, der indgår i Rigsrevisionens stikprøve, med henblik på at udrede, hvorvidt der

er grundlag for mistanke om svig. Ministeriet forventer at politianmelde mindst 10 %

af sagerne i Rigsrevisionens stikprøve. Kammeradvokaten undersøger yderligere en

række sager, og ministeriet vil indberette sager med mistanke om svig til Det Europæi-

ske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Udenrigsministeriet vil gennemføre en juridisk analyse med henblik på at vurdere,

hvilke konkrete tilskudssager der skal genoptages. Ministeriet vil derudover i det vi-

dere arbejde undersøge, om der er flere sager med grundlag for mistanke om svig.

87. Dette kapitel handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet har sikret, at en række øv-

rige krav for at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt.

Når en tilskudsmodtager opfylder grundbetingelsen for at kunne modtage tilskud, er

der en række øvrige krav, der skal opfyldes, for at modtage og beholde tilskuddet. I

dette kapitel undersøger vi, om Udenrigsministeriet har sikret, at disse krav er op-

fyldt. Først undersøger vi, om ministeriet har sikret, at de korrekte støttesatser bliver

anvendt. Dernæst undersøger vi, om ministeriet har sikret, at kravene til tilbud, faktu-

rering og betalingsdokumentation er opfyldt. Til sidst undersøger vi, om ministeriet

har sikret, at betingelserne for henholdsvis fartøjets registrering og investeringernes

fysiske placering og opretholdelse er blevet overholdt. Figur 6 viser sagsbehandlings-

processen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

Figur 6

Sagsbehandlingsprocessen

TILSAGN/AFSLAG

UDBETALING

EFTERFØLGENDE KONTROL/

OPFØLGNING

• Hvilken procentsats kan projektet

modtage?

• Er investeringen/projektet

tilskudsberettiget?

• Overholdes kravene til fartøjets

indregistrering?

• Overholdes kravene til tilbud

i ansøgningen?

• Er der armslængde og

uafhængighed?

• Overholdes kravene til fakturering

og betalingsdokumentation?

• Overholdes kravene til

investeringens fysiske placering

og opretholdelse?

GRUNDBETINGELSEN:

ANTAGELIGHED

GRUNDBETINGELSEN:

ANTAGELIGHED

GRUNDBETINGELSEN:

ANTAGELIGHED

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 6, at Udenrigsministeriet i første omgang undersøger, om inve-

steringen er støtteberettiget, og hvilken støttesats investeringen kan få. Ministeriet

undersøger derefter, om kravene til fartøjets indregistrering er overholdt, og om kra-

vene til tilbud overholdes, herunder om der er armslængde og uafhængighed mellem

de involverede parter. Dernæst undersøger ministeriet forud for udbetalingstids-

punktet, om kravene til fakturering og betalingsdokumentation er overholdt. Endelig

undersøger ministeriet, om kravene til investeringens fysiske placering og oprethol-

delse er overholdt.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

3.1. Betingelserne for at modtage den højeste procent-

sats i støtte

88. Vi har undersøgt, om ministeriet har sikret, at de korrekte støttesatser bliver an-

vendt på de 3 støtteordninger: Investeringer i akvakulturprojekter, Myndighedskon-

trol og Investeringer i fiskefartøjer.

Tilskud til Investeringer i akvakulturprojekter

89. Det følger af bekendtgørelserne for ordningen Investeringer i akvakultur, at Uden-

rigsministeriet maksimalt kan støtte mikro-, små- og mellemstore virksomheders

(SMV) akvakulturprojekter med 40 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter,

mens store virksomheder maksimalt kan støttes med 30 % af de samlede tilskuds-

berettigede udgifter.

Vores stikprøve på 20 af de i alt 35 sager på denne ordning viser, at Udenrigsministe-

riet i alle 20 sager har tildelt 40 % i støtte. Ministeriet har tildelt støtten på baggrund

af ansøgernes angivne oplysninger uden at kvalitetssikre disse ved et krydstjek i fx

CVR. Ministeriet har oplyst, at ministeriet har vurderet virksomhedernes størrelse ud

fra de oplysninger i ansøgningsskemaerne, som ansøgerne har pligt til at indberette.

Ministeriet har dog hverken kontrolleret oplysningerne, krævet dokumentation for el-

ler indhentet revisorerklæring for de angivne oplysningers korrekthed.

Undersøgelsen viser desuden, at Udenrigsministeriet fx ikke har undersøgt, om en

virksomhed er en del af en større koncern, da disse regnskabstal ikke fremgår af an-

søgningen før i 2016. Der foreligger ikke dokumentation for, at ministeriet har foreta-

get kontrol af virksomhedens selvangivne oplysninger om koncernforbundenhed ef-

ter 2016. På grund af den manglende dokumentation er der risiko for, at flere projek-

ter har fået tildelt for høj tilskudsprocent.

Tilskud til Myndighedskontrol

90. Udenrigsministeriet kan give tilskud til sig selv under ordningen Myndighedskon-

trol. På dette område kommer en del af finansieringen fra EU, mens den resterende

del kommer fra den nationale medfinansiering. Der er 2 modeller for denne type til-

skud, der opererer med forskellige støttesatser og forskellige grader af egenbetaling.

Vores gennemgang af 20 af de 36 sager på denne ordning viser, at Udenrigsministe-

riet i alle undersøgte sager har anvendt den tilskudsmodel, der berettiger til 100 % i

tilskud og samtidig ikke har nogen form for egenbetaling. Efter Rigsrevisionens vur-

dering følger det ikke klart af EU-forordningerne, at ministeriet kan anvende denne

tilskudsmodel.

Driftsbevilling

Driftsbevillingen omfatter ud-

gifter, indtægter og mindre til-

skud med nær tilknytning til

driften.

Udenrigsministeriet vil derfor afklare dette med Europa-Kommissionen. Hvis Europa-

Kommissionen vurderer, at ministeriet er omfattet af den anden tilskudsmodel, hvor

ministeriet har en grad af egenbetaling, så er der risiko for, at ministeriet skal tilbage-

betale midler fra driftsbevillingen. I de 20 gennemgåede sager svarer det til 13,2 mio.

kr., som er modtaget i støtte fra EU, og 1,5 mio. kr., som er finansieret nationalt. Dertil

kommer midler fra de 16 sager, som ikke har været en del af vores stikprøve.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

Tilskud til Fiskefartøjer

91. Det fremgår af bekendtgørelser, at Udenrigsministeriet kan yde tilskud til projek-

ter, der omfatter investeringer i teknologier på den såkaldte teknologiliste, som har til

formål at:

•

mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af ud-

smid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biolo-

giske resurser (artikel 38)

•

øge merværdien af fiskevarerne (artikel 42)

•

eller øge kvaliteten af fiskevarerne (artikel 42).

Udenrigsministeriet har i en bekendtgørelse fastsat, at teknologier, der er omfattet af

artikel 38, og som vedrører landingsforpligtelsen, kan støttes med 50 % i 2015 og

med 40 % i 2016 og 2017. Investeringer omfattet af artikel 42 har igennem hele pro-

grammet kunnet støttes med 30 %.

Herudover fremgår det af forordningen, at store virksomheder (virksomheder over

SMV-tærsklerne) maksimalt kan støttes med 30 %, uanset formålet med investerin-

gen, ligesom på ordningen Investeringer i akvakultur. Denne regel blev først indført af

Udenrigsministeriet i en bekendtgørelse i 2017, dvs. 2 år efter ordningen trådte i kraft.

92. Undersøgelsen viser, at ministeriet har givet tilsagn om tilskud med de forkerte

procentsatser. Vores gennemgang viser, at ministeriet har tildelt 50 % i støtte til en

række af de største fiskerivirksomheder i Danmark uden at kontrollere, om virksom-

hederne lå over grænsen for SMV-virksomheder. Hvis de lå over grænsen, burde de

maksimalt have modtaget 30 % i støtte.

93. Udenrigsministeriet har indtil 2017 hverken i vejledning eller i bekendtgørelse op-

lyst ansøger om forordningskravene til virksomhedernes størrelse. Med vejledningen

til ansøgningsrunden i 2017 angav ministeriet, at omgåelse af støttebetingelserne –

herunder når ansøgeren kunstigt opdeler sin virksomhed for at få adgang til tilskud –

betragtes som svig. Ministeriet har fra 2017 bedt ansøgerne selvangive deres regn-

skabstal i ansøgningerne, men har ikke kontrolleret, om tallene er korrekte, og har

ikke krævet dokumentation eller indhentet revisorerklæring for de angivne oplysnin-

gers korrekthed.

94. Ved gennemgangen af tilskudssagerne har vi fx set, at en ansøger fra en større

dansk fiskerivirksomhed har oplyst en markant lavere omsætning end den bruttofor-

tjeneste, der fremgår af det offentligt tilgængelige regnskab, jf. boks 8.

Teknologiliste

Til hver bekendtgørelse er der

udarbejdet en liste over de ty-

per udstyr og teknologier, der

er tilskudsberettigede. Tekno-

logilisten udarbejdes af DTU

Aqua i samarbejde med lokale

fiskeriforeninger. Listen god-

kendes af Udenrigsministe-

riet.

Landingsforpligtelsen

Fra den 1. januar 2015 skal alle

fangster af bestemte arter

landes, uanset om fangsten

overholder mindstemålene.

Landingsforpligtelsen indfø-

res gradvist i perioden frem til

2019, hvor flere farvande og

arter inkluderes.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

Årsomsætning

Årsomsætningen er resultatet

af årets salg.

Bruttofortjeneste

Boks 8

Eksempel på ukorrekte regnskabsoplysninger afgivet i en

ansøgning om tilskud fra EHFF-programmet

Ansøger opgiver, at virksomheden har en årsomsætning på ca. 13 mio. kr. I det offentligt

tilgængelige regnskab har virksomheden dog en bruttofortjeneste på over 200 mio. kr.

Det forekommer umiddelbart usandsynligt, at bruttofortjenesten på 200 mio. kr. kan

være større end årsomsætningen på 13 mio. kr. Udenrigsministeriet udbetalte den høje

sats til virksomheden.

Bruttofortjenesten er årsom-

sætningen fraregnet de rele-

vante omkostninger.

95. Gennemgangen af 80 tilskudssager fra perioden 2015-2017 viser, at Udenrigsmi-

nisteriet har tildelt tilskud til samlede projekter, som indeholder teknologier, som er

omfattet af forskellige bestemmelser i bekendtgørelsen.

96. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet til og med 2016 har haft den praksis,

at et projekt kunne omfatte flere teknologier. Det afgørende har været projektets for-

mål. Siden 2017 har ministeriet anlagt en mere stram praksis i forhold til blandede

projekter og anmodet ansøgere om at opdele projekter i 2 selvstændige ansøgninger.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet fremadrettet vil behandle ansøgninger efter de 2

artikler særskilt.

97. Konsekvensen af, at Udenrigsministeriet har givet tilskud til samlede projekter,

der har artikel 38 som det overordnede formål i bekendtgørelsen, er, at der gives for

højt tilskud til de teknologier, der vedrører bekendtgørelsens bestemmelser om tek-

nologier omfattet af artikel 42 i forordningen. Boks 9 viser et eksempel på et samlet

projekt.

Boks 9

Eksempel på sammenblanding af teknologier ved tilsagn om til-

skud

Et fartøj søgte i 2015 bl.a. om tilskud til topløse trawl, ismaskiner og vejeudstyr i den

samme ansøgning. Topløse trawl er et selektivt redskab, der er omfattet af artikel 38,

hvorimod ismaskiner og vejeudstyr er omfattet af artikel 42. Udenrigsministeriet støtte-

de ovennævnte investeringer med 50 %, selv om det efter ministeriets bekendtgørelse

kun er det topløse trawl, der er berettiget til denne støtteprocent. Ismaskiner og vejeud-

styr kan kun støttes med 30 %.

Eksemplet viser, at Udenrigsministeriet i det konkrete tilfælde har givet 20 procent-

point for høj støtte til dele af projektet.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

98. Undersøgelsen viser derudover, at Udenrigsministeriet i december 2016 har ope-

rationaliseret de forordningsbestemte betingelser for at kunne give tilskud til investe-

ringer, der har til formål at højne kvaliteten af fangsten i medfør af artikel 42. Dvs. at

der ikke var faststat regler på ordningen om dette krav i næsten 2 år. Det er en forud-

sætning for at kunne få tilskud til innovative investeringer ombord, at ansøger anven-

der selektive redskaber på fartøjet.

99. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet aldrig har kontrolleret, om denne

forudsætning for at give tilsagn efter artikel 42 var opfyldt. Der er derfor i de tilfælde

truffet afgørelse om tilsagn og udbetaling af tilskud på et fejlagtigt grundlag.

100. Udenrigsministeriet har i maj 2016 afrapporteret omfanget af tilsagn på det dan-

ske EHFF-program i 2015 i forhold til artikel 38 og artikel 42 til Europa-Kommissio-

nen, jf. boks 10.

Boks 10

Udenrigsministeriets afrapportering til Europa-Kommissionen

Udenrigsministeriet har i årsrapporten for programmet for 2014 og 2015 oplyst, at der i

2015 er givet tilsagn til 127 projekter, der vedrører artikel 38, og til 24 projekter, der ved-

rører artikel 42. Ministeriet har i årsrapporten for 2016 oplyst til Europa-Kommissionen,

at der er givet tilsagn til 111 projekter vedrørende selektivitet (artikel 38) med en samlet

ramme på 4,2 mio. euro og til 39 projekter vedrørende kvalitet (artikel 42) med en sam-

let ramme på 1 mio. euro i 2016. Ministeriet har meddelt Europa-Kommissionen, at der

har været meget stor interesse fra ansøgere til at gennemføre projekter, der bidrager til

reduktion af uønskede fangster.

Påviseligt bedre end

standardudstyr

101. Rigsrevisionen vurderer, at fordi Udenrigsministeriet har haft den praksis i til-

skudsforvaltningen at blande teknologier vedrørende artikel 38 og 42 sammen, så

har ministeriet rapporteret sammenblandede tal og oplysninger i sine årlige indberet-

ninger til Europa-Kommissionen.

Tilskud til udstyr, der ikke er støtteberettiget

102. Det fremgår af forordningen, at det udstyr, der gives tilskud til i medfør af artikel

38, skal være

påviseligt bedre

end det standardudstyr, der i øvrigt anvendes i fiske-

riet. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet har givet tilsagn til udstyr, der ikke er

påviseligt bedre end standardudstyret.

Af ministeriets teknologilister i 2015, 2016 og 2017 fremgår 4 typer udstyr, der ifølge

ministeriets beskrivelse kun muliggør, at der enten

kan

opbevares flere redskaber

ombord, eller at fartøjet

kan

anvende flere redskaber samtidigt. Dvs. at de 4 typer ud-

styr ikke i sig selv var påviseligt bedre end standardudstyret.

Det fremgår af EU-forordning

508/2014, artikel 38, stk. 4, at

der kun ydes støtte, når red-

skaberne eller det andet ud-

styr har en påviseligt bedre

størrelsesselektivitet eller på-

viselig mindre indvirkning på

økosystemet og ikke-målret-

tede arter end standardred-

skaberne eller det andet ud-

styr, som er tilladt ifølge EU-

ret eller ifølge relevant natio-

nal ret vedtaget inden for

rammerne af regionalisering,

som er fastsat i EU-forordning

1380/2013.

De 4 teknologier, der mu-

liggør, men ikke i sig selv

er påviseligt bedre end

standardudstyr:

•

ekstra tromler eller split-

tromler

•

nye eller ombygning af ek-

sisterende nettromler

•

ombygning af hæk

•

ombygning af shelterdæk.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

I 2015 var ministeriet i tvivl om, hvorvidt de 4 typer udstyr var støtteberettigede, og

henvendte sig til Europa-Kommissionen for en afklaring. Europa-Kommissionen gen-

tog i sit svar til ministeriet forordningens ordlyd om de krav til investeringer i udstyr,

der er omfattet af artikel 38, dvs. at investeringerne skal være påviseligt mere selek-

tive eller have en påviseligt mindre påvirkning på økosystemet. Uden sikkerhed her-

for valgte ministeriet derefter at inkludere de 4 typer udstyr på teknologilisten.

Konsekvenser af at anvende for høje støttesatser og give tilskud til udstyr, der

ikke er støtteberettiget

103. Undersøgelsen viser, at der i 60 af de 80 gennemgåede sager på ordningen In-

vesteringer i fiskefartøjer er givet tilsagn om tilskud med for høje procentsatser eller

til udstyr, der ikke burde støttes. Samlet set er der efter Rigsrevisionens vurdering i

de 60 sager givet uberettiget tilsagn for op til ca. 21 mio. kr. ud af en stikprøve på ca.

53 mio. kr. Af de 21 mio. kr. er ca. 13 mio. kr. udbetalt på nuværende tidspunkt.

104. Udenrigsministeriet har gennemgået 31 af de 60 sager, hvor Rigsrevisionen har

påpeget, at der var fejl i støttesatserne. Ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at

der er fejl i 22 ud af de 31 sager. Ministeriet er på baggrund af sin gennemgang af halv-

delen af sagerne i Rigsrevisionens stikprøve enig i, at der er givet uberettiget tilsagn

om tilskud for ca. 8 mio. kr. Ministeriets vurdering er baseret på, at ministeriet fortsat

mener, at den høje støttesats kan gives til udstyr, der ikke i sig selv er påviseligt bedre

end standardudstyr. Ministeriet har dog oplyst, at ministeriet igen vil rette henvendel-

se til Europa-Kommissionen om, hvorvidt de 4 typer udstyr er støtteberettigede.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet ikke har givet tilsagn om tilskud med de

rette støttesatser og har givet støtte til udstyr, der ifølge forordningens ordlyd ikke

burde støttes. For 2 af ordningerne har ministeriet desuden administreret efter et

uklart grundlag, hvilket medfører risiko for, at ministeriet kan komme til at tilbagebe-

tale midler svarende til minimum 14,7 mio. kr.

For ordningen Investeringer i fiskefartøjer er der i 60 af de 80 gennemgåede sager

givet tilsagn om tilskud med en for høj støttesats. Efter at have gennemgået halvde-

len af de sager med fejl, Rigsrevisionen har identificeret, er Udenrigsministeriet enig i,

at ministeriet har givet uberettigede tilsagn om tilskud på ca. 8. mio. kr., svarende til

15 % af de midler, der er givet tilsagn om i Rigsrevisionens stikprøve. Efter Rigsrevisio-

nens vurdering er der givet uberettigede tilsagn for op til ca. 21 mio. kr. ud af en stik-

prøve på ca. 53 mio. kr., dvs. 40 % af de midler, der er givet tilsagn om i Rigsrevisio-

nens stikprøve.

Fejlniveauet taget i betragtning finder Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriet bør gen-

nemgå alle sager. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af en juridisk ana-

lyse vil se på, om der er grundlag for at genoptage sagerne.

Endelig viser undersøgelsen, at Udenrigsministeriets indberetninger til Europa-Kom-

missionen om, hvor stort et tilskud der er givet til selektive redskaber i fiskeriet, inde-

holder sammenblandede tal og oplysninger.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

3.2. Kravene til fartøjets indregistrering

105. Det er forordningsbestemt, at der kan ydes støtte til

ejere af EU-fiskerfartøjer,

som er registreret som aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i

mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af

støtteansøgningen.

106. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet fortolker forordningen sådan, at det

ikke er nødvendigt, at fiskeriaktiviteten svarende til 60 havdage skal være foretaget i

EU af et EU-registreret fartøj. Ministeriet mener, at det alene er et krav, at der er tale

om et EU-registreret fartøj på tidspunktet for meddelelse af støtte. Ministeriet har ik-

ke operationaliseret kravene til indregistrering og havdage i ministeriets interne in-

strukser og vejledninger.

107. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriets praksis varierer. Sagsgennemgan-

gen viser 3 eksempler på, at ministeriet har givet tilsagn uden at have foretaget den

nødvendige kontrol af, om ansøgeren reelt er støtteberettiget. Fx har ministeriet an-

givet, at kravet er overholdt, uden at have haft noget grundlag for at vurdere det, eller

ministeriet har bedt ansøger om at underskrive en tro og love-erklæring på, at fartø-

jet har fisket i mere end 60 dage i de sidste 2 år.

108. I en anden sag var det på ansøgningstidspunktet i 2015 uklart, hvem der reelt

ejede fartøjet, og hvor ofte det havde fisket, idet fartøjet var registreret forskelligt i

henholdsvis Fartøjsregistret og Skibsregistret. Boks 11 beskriver sagen nærmere.

Boks 11

Eksempel på fartøjsejerskab registreret forskelligt i Fartøjsregi-

stret og i Skibsregistret

Et fartøj blev optaget i Skibsregistret som indført fra Norge. Det er uklart, hvilket fiskeri-

selskab der ejede fartøjet, da det blev indført til Danmark.

Ifølge Udenrigsministeriets interne registreringer var fartøjet aktivt, indført til Danmark

og ejet af et fiskeriselskab på det tidspunkt, da ansøgning om tilskud blev indsendt. Mini-

steriet krydsede derfor i tilsagnsskemaet ja til, at støttebetingelserne var opfyldt, og gav

tilsagn og tilskud til fartøjet.

Ifølge Skibsregistret var det ansøgende fartøj dog ikke i ansøgers ejerskab på daværen-

de tidspunkt. Ifølge Skibsregistret overtog ansøger først fartøjet ca. et halvt år senere.

Det var ifølge Skibsregistret både på ansøgnings- og tilsagnstidspunktet uklart, hvem

der reelt ejede fartøjet og dermed de fiskeritilladelser, som ministeriet havde udstedt på

daværende tidspunkt.

109. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet i 2018 har undersøgt alle 466 til-

sagn for fejlregistreringer af fartøjsejerskab og fundet yderligere 2 sager, hvor regi-

streringen af ejerskab ikke stemte. Ministeriet er i gang med at vurdere, om der er til-

sagn, der skal annulleres i 2018.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

Resultater

Undersøgelsen viser, at kravene til indregistrering ikke er klart beskrevet i admini-

strationsgrundlaget, og at Udenrigsministeriets forvaltning af kravene til indregistre-

ring er baseret på oplysningerne i Fartøjsregistret og ikke Skibsregistret. Rigsrevisio-

nen har fundet 3 eksempler ud af en stikprøve på 80 sager, der viser, at ministeriet

ikke har foretaget den nødvendige kontrol af, om ansøgeren reelt var støtteberetti-

get. Ministeriet har oplyst, at ministeriet ved en gennemgang af alle 466 tilskudssager

har fundet yderligere 2 eksempler.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet vil styrke administrationsgrundlaget for

ansøgninger, der vedrører nyligt importerede fartøjer. Ministeriet har bedt Kammer-

advokaten undersøge nogle af sagerne nærmere.

3.3. Kravene til tilbud

110. Det følger af forordningen, at medlemslandene skal respektere princippet om

forsvarlig økonomisk forvaltning, hvilket bl.a. indebærer, at medlemslandene skal

kontrollere prisernes rimelighed. Vi har undersøgt, om ministeriet sikrer, at ansø-

gerne kun får støtte til rimelige udgifter.

111. For at sikre, at de tilskudsberettigede udgifter i ansøgninger om tilskud er rimelige,

kræver Udenrigsministeriet, at ansøger skal medsende 2 pristilbud, når de søger om

støtte til investeringer.

Kravet om 2 tilbud skal sikre, at priserne ikke kan være aftalt spil på grund af sam-

menfald af interesser mellem sælger og køber eller mellem 2 leverandører, der afgi-

ver tilbud. Hvis der er armslængde og uafhængighed mellem sælger og køber af en

given ydelse eller mellem 2 tilbudsgivere, så er der kun lille risiko for, at de har aftalt

en for høj pris.

112. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet har operationaliseret kravene til til-

bud i ministeriets interne instrukser og vejledninger, og at de over tid er blevet mere

detaljerede. Ministeriet skal i sagsbehandlingen overveje en lang række spørgsmål

om tilbuddenes udformning, og om der er armslængde og uafhængighed mellem sæl-

ger og køber eller mellem 2 tilbudsgivere. Ministeriet skal særskilt overveje mistanke

om svig, dvs. bevidst ulovlige handlinger fra ansøgers side, der påvirker retten til støt-

te eller omfanget af støtte. Boks 12 viser eksempler på, hvilke overvejelser ministeriet

skal gøre sig i sagsbehandlingen af tilbud.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

Boks 12

Overvejelser, Udenrigsministeriet skal gøre i sagsbehandlingen af tilbud

Eksempler på spørgsmål til tilbuddenes udformning

Ministeriet skal overveje:

•

Er prisen kunstigt høj?

•

Er leverandøren fiktiv?

•

Ser tilbuddene hjemmelavede ud?

•

Ligner tilbuddene hinanden?

•

Har tilbuddene samme dato?

•

Favoriserer ansøger en bestemt leverandør?

•

Bliver samme tilbud brugt i flere ansøgninger?

Eksempel på parter, som altid anses for interesse-

forbundne eller afhængige

•

ægtefæller eller anden familie, hvor den ene er tilskuds-

modtager, og den anden driver den virksomhed, der le-

verer varen eller tjenesteydelser til projektet

•

virksomheder ejet af sammen person

•

en virksomhed, der ejer en anden virksomhed (fx moder-

og datterselskab)

•

øvrige koncernforbundne virksomheder.

Med interesseforbunden/afhængig part menes, at der

mellem 2 parter er et indbyrdes ejerforhold, en bestem-

mende eller betydelig indflydelse, familiemæssige rela-

tioner eller en fælles tilknytning til samme større organisa-

toriske enhed.

I de første tjeklister fra 2015 fremgik det, at ministeriet maksimalt burde bruge 5 minutter på at belyse, om der er

armslængde mellem ansøger og tilbudsgiver og uafhængighed mellem tilbudsgivere.

Kilde:

Ministeriets tilskudstjekliste og ABC – alfabetisk instruks for projekttilskudsordninger.

113. Vores sagsgennemgang viser, at Udenrigsministeriet i 19 af de 80 sager ikke har

bemærket, at kravene om uafhængighed mellem tilbudsgivere eller armslængde mel-

lem tilbudsgiver og tilskudsansøger ikke er overholdt. Vi har fundet overtrædelserne

ved hjælp af opslag i CVR og i Søfartsstyrelsens Skibsregister, der er offentligt til-

gængelige registre.

Gennemgangen viser også, at særligt ansøgningerne fra 2 operatører i stikprøven af

støttemodtagere i flere tilfælde ikke har overholdt principperne om uafhængighed

mellem tilbudsgivere eller armslængde mellem tilbudsgiver og tilskudsansøger. Boks

13 viser eksempler på manglende uafhængighed mellem de handlende parter.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

Boks 13

Eksempler på manglende armslængde og uafhængighed

Der er en del sager, hvor 2 tilbudsgivere sammen ejer en tredje leverandør, eller hvor de

2 tilbudsgivere begge ejes af samme firma, eller hvor den ene tilbudsgiver ejer andele af

den anden.

Vi har set eksempler på, at det ene tilbud er dateret 2013, selv om det anvendes i en an-

søgning i 2016, eller at tilbuddene er stilet til en anden person end den, der har indgivet

ansøgningen.

Der er også sager, hvor der ikke har været armslængde mellem tilbudsgiver og tilskuds-

ansøger, fx fordi tilskudsansøgeren har fået et tilbud fra sit eget firma, eller fordi til-

skudsansøger er ægtefælle eller på anden måde i familie med tilbudsgiver. Fx er der på

en sag tilbud fra 2 firmaer, hvoraf det ene på ansøgningstidspunktet er ejet af tilskuds-

ansøgeren selv. På udbetalingstidspunktet ejer ansøgeren desuden også 40 % af det

andet tilbudsgivende firma.

I sådanne tilfælde er tilbudsgiverne interesseforbundne, og der er risiko for, at prisen i

tilbuddene er aftalt mellem tilbudsgiverne og sat for højt.

Foruden de 19 sager, hvor kravene ikke er overholdt, har vi set 7 tilfælde, hvor krave-

ne ikke i første omgang var overholdt. Udenrigsministeriet har håndteret disse sager

ved at bede ansøger om at indsende yderligere et tilbud.

Vi har også set sager, hvor tilskudsmodtageren selv ved slutudbetalingen har gjort

opmærksom på, at der var manglende armslængde mellem de handlende parter. I de

tilfælde skal de støtteberettigede udgifter ifølge Udenrigsministeriets interne ret-

ningslinjer reduceres til kostpriser, som ifølge ministeriet er tilbudsprisen/markeds-

prisen nedskrevet med 25 %, hvis ikke det er muligt at skønne, hvad kostprisen er.

Undersøgelsen viser, at nedskrivningen til kostpriser ikke sker i alle de tilfælde, vi har

gennemgået. I 3 tilfælde nedskrives kostpriserne med knap 20 %, og i andre tilfælde

accepterer ministeriet den af ansøgeren nedskrevne kostpris. Der foreligger ikke do-

kumentation for ministeriets vurdering af kostprisens rimelighed.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet er opmærksom på, at der et behov for

at styrke administrationsgrundlaget vedrørende uafhængighed og armslængde, lige-

som ministeriet vil gennemføre efteruddannelse af sagsbehandlere på dette område.

Ministeriet har bedt Kammeradvokaten gennemgå de sager, som Rigsrevisionen har

gjort ministeriet opmærksom på.

Identiske tilbud

114. Det fremgår af administrationsgrundlaget, at Udenrigsministeriet skal kontrol-

lere, om samme tilbud bliver brugt i flere forskellige projekter.

Sagsgennemgangen viser, at det ikke fremgår på sagerne, hvordan Udenrigsministe-

riet i praksis har foretaget denne kontrol. Vi har fundet eksempler på, at samme til-

bud er blevet brugt i flere ansøgninger, der ofte vedrører samme fartøjsejer.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

115. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet fra 2017 har kontrolleret, at ansø-

gers navn fremgår af tilbuddet, med henblik på at sikre, at der ikke er tale om identi-

ske tilbud på tværs af sagerne. Ministeriet har yderligere oplyst, at ministeriet ikke

har haft en procedure for at kontrollere på tværs, om samme ansøger har flere fartø-

jer, der søger til identiske investeringer. Ministeriet vil nu udvikle en administrations-

model, så der i sagsbehandlingen kan kontrolleres for identiske tilbud.

Resultater

Undersøgelsen viser, at der i godt 20 % af de gennemgåede sager er enten afhængi-

ge tilbud eller manglende armslængde mellem tilbudsgiver og støtteansøger. Ud over

de 19 eksempler, Rigsrevisionen har identificeret, er der yderligere 7 eksempler, som

ministeriet har fundet i sin kontrol. Ministeriets nuværende administrationsgrundlag

til at sikre rimelige priser fungerer dermed ikke hensigtsmæssigt, hvilket samlet set

giver risiko for, at tilbudspriserne ikke er udtryk for rimelige priser.

Udenrigsministeriet har oplyst, at de vil styrke administrationsgrundlaget og gen-

nemgå de sager, som Rigsrevisionens undersøgelse har peget på som mulige svigs-

sager. Fejlniveauet taget i betragtning finder Rigsrevisionen, at ministeriet bør gen-

nemgå alle sager. Ministeriet har oplyst, at de på baggrund af en juridisk analyse af

reglerne om genoptagelse og forældelse vil tage stilling til, hvilke sager der skal gen-

optages.

3.4. Kravene til fakturering og betalingsdokumentation

116. Udenrigsministeriet har i bekendtgørelsesform fastlagt regler for, at tilsagnsmod-

tager skal sende udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter,

alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport til ministeriet. Med doku-

mentationen skal ministeriet sikre sig, at der fx ikke er handlet mellem afhængige

parter, og at investeringerne er betalt af tilskudsmodtager og til reelle priser.

De nærmere krav er fastsat i Udenrigsministeriets udbetalingsvejledning, der ligger til

grund for ministeriets administrative kontrol af, om tilsagnshaver har betalt den på-

gældende faktura, og om betalingen er sket til den korrekte leverandør.

Hvis en ansøger ikke overholder disse krav til fakturaer og betalingsdokumentation,

vil Udenrigsministeriet enten reducere det tilskudsberettigede beløb eller forlænge

sagsbehandlingstiden. I de tilfælde, hvor kontrollen giver ministeriet mistanke om og

efterfølgende påvisning af svig, bør støtten helt bortfalde og eventuelt medføre støt-

teudelukkelse, bøde eller i alvorlige tilfælde fængselsstraf.

117. Det skal i sagsbehandlingen dokumenteres, at sagsbehandleren har forholdt sig

til risikoen for svig og har reageret på eventuelle mistanker. Svig er her defineret som

en bevidst handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan fx

være ukorrekte erklæringer eller dokumenter eller tilsidesættelse af en oplysnings-

pligt.

118. Vores gennemgang af de 48 sager i stikprøven, som indeholder fakturaer og be-

talingsdokumentation, viser, at der i 10 sager er uoverensstemmelser eller mangler i

dokumentationen. Boks 14 viser eksempler herpå.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

Boks 14

Eksempler på uoverensstemmelser og mangler i betalingsdoku-

mentationen

I 2 forskellige sager er kostprisopgørelserne udaterede og 100 % identiske. For begge

fartøjer er fakturaen stort set enslydende. Derudover er det ikke tilsagnshaver, der be-

taler fakturaen for investeringen i fartøjet, men et andet firma. Eksemplet vedrører i øv-

rigt én af de koncerner, som har flest problemer med manglende uafhængighed.

Der er også eksempler på sammenfald mellem betaler og modtager af betalingen. I and-

re tilfælde er det ikke tilskudsmodtager, der betaler fakturaen. Endelig er der eksempler

på, at den vedlagte betalingsdokumentation ikke viser, at betalingen faktisk er sket.

Eksemplerne i boks 14 kan være indikationer på fx stråmandsvirksomhed eller han-

del mellem afhængige parter eller ligefrem handel med sig selv.

119. I de tilfælde, hvor Udenrigsministeriet bemærker uregelmæssigheder i dokumen-

tationen, herunder at ansøger har afgivet forkerte oplysninger, fører dette ikke til

yderligere kontrol fra ministeriets side på baggrund af mistanke om svig. Ministeriet

reducerer i disse tilfælde udbetalingsbeløbet, så det stemmer med fakturaerne.

120. Udenrigsministeriet er opmærksom på, at der er behov for at gennemføre efter-

uddannelse på dette område, og vil se på, om administrationsgrundlaget er tilstræk-

keligt. Ministeriet vil i lyset af Rigsrevisionens bemærkninger gennemgå sagerne og

vurdere, om nogle af dem bør genoptages, herunder om der er begået svig.

Resultater

Undersøgelsen viser, at i godt 20 % af de gennemgåede sager er kravene til fakture-

ring og betalingsdokumentation ikke er overholdt.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet vil styrke administrationsgrundlaget og

gennemgå de sager, som Rigsrevisionens undersøgelse har peget på som mulige

svigssager. Fejlniveauet taget i betragtning finder Rigsrevisionen, at ministeriet bør

gennemgå alle sager. Ministeriet har oplyst, at de vil gennemgå yderligere tilskudssa-

ger med henblik på at undersøge, om der eventuelt er flere sager med grundlag for

mistanke om svig, der bør underkastes yderligere granskning.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

3.5. Kravene til investeringernes fysiske placering og

opretholdelse

121. Det er forordningsbestemt, at ejeren af et fiskefartøj, der har modtaget støtte,

ikke må overføre dette fartøj til et land uden for EU inden for mindst 5 år efter datoen

for den faktiske betaling af støtten til støttemodtageren. Det er også forordningsbe-

stemt, at støtten til en investering skal tilbagebetales, hvis investeringen i de første 5

år efter udbetaling

ophører

eller

flytter

uden for Danmark.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet fortolker forordningen sådan, at inve-

steringen ikke kan skilles fra fartøjet, dvs. at tilsagnene knytter investeringen til de

enkelte fartøjer. Med andre ord kan man ikke efter projektets afslutning overføre

selve investeringen til et andet fartøj.

Udenrigsministeriet har i bekendtgørelse tilladt, at tilsagn om støtte må overdrages til

en anden fisker efter ansøgning, hvis vedkommende opfylder betingelserne for at

være tilsagnshaver (fx betingelsen om antagelighed), og at fiskeren, der får overdra-

get tilsagnet, indtræder i alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Fiskerne skal

indsende oplysninger om overdragelsen til ministeriet, som skal godkende denne.

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet ikke har tilrettelagt sin administration, så

ministeriet løbende følger op på, om investeringerne, dvs. udstyret og de tilknyttede

fartøjer,

enten

ophører

eller

flyttes uden for Danmark

eller

uden for EU inden for 5 år

efter tilsagnet. Ministeriet har lagt administrationen an på, at fiskerne overholder de-

res pligt til selv at melde til ministeriet, hvis investeringen ophører eller flyttes ud af

Danmark eller helt ud af EU. Desuden har ministeriet oplyst, at det vil blive konstate-

ret i den almindelige fysiske stikprøvekontrol (den såkaldte 1-procentskontrol), hvis

fiskerne ikke overholder deres oplysningspligt.

122. I gennemgangen af de 80 sager har vi set 10 sager, hvor Udenrigsministeriet ikke

er vidende om, at det tilskudsmodtagende fartøj med investeringen på er blevet solgt

– enten ud af EU, ud af landet eller inden for landets grænser. Det skyldes, at tilsagns-

haver ikke har overholdt sin forpligtelse til at ansøge om overdragelse af investerin-

gen, samt at ministeriet ikke i sin almindelige administration af udbetalinger eller ved

den efterfølgende stikprøvekontrol har opdaget, at investeringen er blevet flyttet el-

ler er ophørt.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav

123. Boks 15 viser eksempler, hvor fartøjer med investeringer er blevet solgt, overdra-

get eller er ophørt.

Boks 15

Eksempler på fartøjer, der skifter ejer, uden at Udenrigsmini-

steriet er vidende om det

Vi har set 2 tilskudssager, hvor det samme tilskudsmodtagende fartøj er blevet solgt ud

af EU kun 4 måneder efter, at investeringerne blev købt og installeret. Da Udenrigsmini-

steriet udbetalte tilskuddene, burde ministeriet have konstateret, at fartøjet var solgt, og

burde derfor have truffet afgørelse om bortfald af tilsagn og udbetaling.

Vi har også set 3 tilskudssager, hvor fartøjerne med tilsagn eller etablerede investerin-

ger sælges ud af Danmark. Dermed burde tilsagn eller de udbetalte tilskud i deres hel-

hed bortfalde, idet fartøjet sælges uden for programområdet. I en enkelt sag gives der

tilskud til et fartøj, som bliver ophugget året efter. I 2 andre sager gives tilskud til et far-

tøj, som bliver solgt videre inden for Danmarks grænser. Det medfører fx, at udbetaling

af tilskud sker til et fiskeriselskab, som ikke længere ejer fartøjet.

Vi har endvidere set 2 eksempler på sager, hvor investeringen er blevet overdraget mel-

lem forkert registrerede ejere, uden at ministeriet har bemærket dette.

124. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet nu er begyndt at planlægge opfølg-

ningen på kravene til investeringernes fysiske placering og opretholdelse. Ministeriet

har anført, at mange af investeringerne under fartøjsordningen i EHFF-programmet

først nu er ved at være færdige, og at det derfor ikke har været nødvendigt at følge op

på, om kravene overholdes før nu. Vores gennemgang af stikprøven på 80 sager vi-

ser, at 48 projekter er udbetalt i enten 2015, 2016 og 2017, hvorfor opfølgningen på

kravene er kommet for sent.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet ikke særskilt kontrollerer forordnings-

kravene om investeringernes fysiske placering og opretholdelse. Rigsrevisionens

gennemgang viser, at ministeriet dermed i 10 ud af 80 sager ikke var vidende om, at

tilskudsmodtageren ikke længere levede op til betingelserne for at beholde sit tilsagn

eller tilskud, fordi det tilskudsmodtagende fartøj var blevet solgt – enten ud af EU, ud

af landet eller inden for landets grænser. Tilsagnshaver har hverken oplyst ministe-

riet om ændringen eller anmodet om at overdrage projektet til et andet fartøj eller en

anden ejer. Ministeriet kan derfor ikke vide, om støttebetingelsen om antagelighed

stadig er overholdt. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriets kontrol af EU-

forordningskravene til investeringernes fysiske placering eller opretholdelse ikke har

været tilstrækkelig.

Udenrigsministeriet har oplyst, at de vil gennemgå de konkrete sager i relation til sup-

plerende kontrol.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ministeriets forvaltning af de øvrige væsentlige krav |

Udenrigsministeriets fremadrettede tiltag

125. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet vil tage følgende skridt som opfølg-

ning på de problemstillinger, der er identificeret i dette kapitel, jf. boks 16.

Boks 16

Udenrigsministeriets fremadrettede tiltag

Ministeriet oplyser, at ministeriet som led i den gennemgribende gennemgang af administrationsgrundlaget bl.a. vil styrke

dette og i nødvendigt omfang gennemføre efteruddannelse med henblik på fremover at forebygge fejl og mangler med hen-

syn til:

•

vurdering af, om en ansøger er omfattet af begrebet små og mellemstore virksomheder

håndtering af ansøgninger, der vedrører nyligt importerede fartøjer

vurdering af spørgsmål om afhængighed mellem tilbudsgivere og/eller tilsagnshavere og rimelige priser

håndtering af sager, hvor der kan være mistanke om svig

kontrol af fakturaer og betalingsdokumentation

kontrol af kravene til investeringernes fysiske placering og opretholdelse.

Ministeriet vil i den forbindelse vurdere muligheden for digital understøttelse af administrationsgrundlaget for også ad den

vej at forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingen. Ministeriet vil rette henvendelse til EU-Kommissionen med hensyn til:

•

grundlaget for tilskud til myndighedskontrol

•

om der inden for rammerne af art. 38 og 42 i forordning 508/2014 kan gives støtte til investeringer, der giver mulighed for

eller er en nødvendig følge af investeringer i selektiv udstyr.

Ministeriet vil gennemføre en juridisk analyse med henblik på at vurdere, hvilke konkrete tilskudssager, der skal genopta-

ges. Ministeriet vil derudover i det videre arbejde undersøge, om der er flere sager med grundlag for mistanke om svig.

Rigsrevisionen, den 3. oktober 2018

Lone Strøm

/Inge Laustsen

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministeriet har en korrekt forvaltning

af tilskudsordningerne under EHFF-programmet på fiskeriområdet. Derfor har vi un-

dersøgt følgende:

•

Har Udenrigsministeriet en forvaltning, der gør ministeriet i stand til at vurdere,

om grundbetingelsen for at modtage og beholde et tilskud fra EHFF-programmet

er overholdt?

•

Har Udenrigsministeriet sikret, at en række øvrige væsentlige krav for at kunne

modtage og beholde tilskud er overholdt?

Undersøgelsen omhandler primært perioden 2014-2017. Afgrænsningen skyldes, at

den nuværende programperiode for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)

startede i 2014 og stadig er aktiv.

Vores gennemgang af overtrædelsessager og strafpointsager omfatter perioden

2012-2018. Perioden er her udvidet, fordi strafpoint følger et fartøj i 3 år efter forvalt-

ningsafgørelsen. Derfor har vi medtaget overtrædelsessager fra 2012. Derudover er

overtrædelsessager, der enten var afsluttet eller i proces frem til primo februar 2018,

medtaget, da grundbetingelsen gælder 5 år efter modtagelsen af tilskud.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og på stikprøver. Vi har

desuden holdt møder med centrale aktører på området.

Dokumentgennemgang

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

sager om tilskud til Investeringer i akvakultur, Investeringer i fiskefartøjer, Produ-

cent- og afsætningsplaner samt Myndighedskontrol

•

overtrædelsessager i overtrædelsesregistret

•

forordninger, som er relevante for EHFF-programmet

•

lovgivning, som er relevant for implementering og administration af EHFF-pro-

grammet

•

retningslinjer/vejledninger om tildeling af tilskud og udbetaling samt tildeling af

strafpoint i overtrædelsessager

•

interne ministerielle notater og tilhørende materiale

•

korrespondance mellem relevante aktører (tilskudsmodtagere, udenlandske

myndigheder og DTU Aqua) og ministeriet

•

data om hændelseshistorik og logfiler fra journalsystem og overtrædelsesregi-

stret udarbejdet af Fiskeristyrelsen.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at undersøge, om Uden-

rigsministeriet har en korrekt forvaltning af tilskud til foranstaltninger inden for fiskeri

og akvakultur mv.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Metodisk tilgang |

Møder og besøg

Vi har holdt møder med og besøgt følgende aktører:

•

Udenrigsministeriet

•

Fiskeristyrelsen.

Formålet med møderne har været at tilrettelægge og kvalitetssikre undersøgelsen

samt få adgang til relevant sagsmateriale.

Stikprøver

Formålet med stikprøveundersøgelsen har været at afgøre, om ministeriet har en

korrekt forvaltning af tilskud til foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv. I

forbindelse med gennemgangen af både tilskudssagerne og overtrædelsessagerne

har vi sammenholdt oplysninger fra en række registre med materialet fra de enkelte

sager. Vi har anvendt opslag i Fartøjsregistret, Skibsregistret, Overtrædelsesregistret

og CVR. Vi har fx sammenholdt oplysninger i ansøgninger med ministeriets registre-

ringer af fartøjshandler og efterfølgende sammenholdt dem med registreringer i Sø-

fartsstyrelsens Skibsregister. Vi har også anvendt CVR til at undersøge, om tilskuds-

modtagere og leverandører af ydelser var uafhængige parter.

Tilskudssager

Sagsgennemgangen af den valgte stikprøve er udført for 4 særskilte tilskudsordnin-

ger: Investeringer i fiskefartøjer, Investeringer i akvakultur, Myndighedskontrol og

Produktions- og afsætningsplaner. De 4 tilskudsordninger er udvalgt på baggrund af

de foreløbige resultater, som vi har set i den revision, der blev gennemført i den lø-

bende årsrevision. Stikprøven dækker ca. 200 mio. kr., svarende til ⅔ af det samlede

beløb på de 4 udvalgte tilskudsordninger på ca. 300 mio. kr. EHFF-programmet om-

fatter i alt 10 tilskudsordninger på fiskeriområdet, der samlet udgør 536,5 mio. kr.

Grundlaget for udvælgelsen af sagerne i stikprøven er de enkelte sagers økonomiske

omfang samt en række risikofaktorer. Der er således ikke tale om simple tilfældige

stikprøver.

Rigsrevisionens stikprøve

Ordning

Investeringer i fiskefartøjer

Investeringer i akvakulturprojekter

Myndighedskontrol

Produktions- og afsætningsplaner

I alt

Note: Alle beløb og antal sager er opgjort pr. 25. oktober 2017.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Antal sager

432

506

Beløb

120�½794�½754�½60 kr.

80�½078�½431�½34 kr.

82�½996�½426�½80 kr.

14�½976�½429�½77 kr.

298�½846�½042�½52 kr.

Stikprøve

123

Beløb i stikprøven

53�½382�½800�½00 kr.

60�½580�½720�½13 kr.

74�½065�½857�½15 kr.

14�½976�½429�½77 kr.

203�½005�½807�½00 kr.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Metodisk tilgang

Tilskudssager

Tilskudssager er de sager,

hvor en ansøger har søgt om

tilskud, og ministeriet har be-

handlet ansøgningen.

Overtrædelsessager

Med udgangspunkt i de 80 tilskudssager i stikprøven, der vedrører tilskudsordningen

Investeringer i fiskefartøjer, har vi derudover gennemgået 299 overtrædelsessager

og 34 strafpointsager for at se på, om ansøgerne i de 80 tilskudssager i stikprøven

har begået alvorlige overtrædelser af fiskerilovgivningen, og om de har fået strafpoint

herfor.

Ved gennemgangen af overtrædelsessagerne har vi anvendt Udenrigsministeriets

beskrivelse af sagsgangen. Det fremgår af instruksen, at en overtrædelsessag vedrø-

rende et fiskefartøj indledes på baggrund af kontrollørens vurdering af, om fiskerilov-

givningen er overholdt. Konstateres der overtrædelser, udarbejdes en rapport, og der

foretages partshøring efter de almindelige regler herom. Overtræderen informeres

om, at overtrædelsen kan medføre tildeling af strafpoint, hvilket noteres i rapporten.

Når sagens omstændigheder er afdækket, træffer ministeriet afgørelse om, hvorvidt

overtrædelsen skal føre til almindelig sanktion, fx tilladelsesinddragelse eller påtale-

anmodning til politiet med henblik på bødestraf og eventuel konfiskation af en ulovlig

fangst. Når ministeriet træffer afgørelse om sådanne almindelige sanktioner, fremgår

det på sagerne, hvilke begrundelser og hvilke eventuelle undskyldelige omstændig-

heder, som ministeriet har lagt vægt på, da ministeriet traf afgørelsen.

Når Udenrigsministeriet derefter skal afgøre, om fiskeren i tillæg til den almindelige

sanktion også skal tildeles en supplerende pointstraf, foregår dette ved vurdering af

de omstændigheder på sagen, der allerede fremgår i forbindelse med afgørelsen af

de almindelige sanktioner. Hvis ministeriet efter en konkret vurdering af sagens om-

stændigheder afgør, at overtrædelsen er så grov, at den skal medføre strafpoint, ori-

enteres overtræderen om det pr. brev.

I vores gennemgang af 299 overtrædelsessager har vi haft fokus på de overtrædel-

sestyper, som Udenrigsministeriet tidligere har sanktioneret med strafpoint, eller

som skal anses for at være særligt grove overtrædelser, jf. lovbemærkningerne. Vi

har sammenholdt ministeriets overtrædelsessager med afgørelserne i strafpointsa-

ger for at vurdere, om ministeriet tildeler strafpoint i overensstemmelse med lovbe-

mærkningerne, og for at vurdere ministeriets etablerede praksis for tildeling af straf-

point.

I forbindelse med gennemgangen af overtrædelsessagerne har vi undersøgt, om

Udenrigsministeriet i sine afgørelser af overtrædelsessager har lagt vægt på undskyl-

delige omstændigheder. Hvis ministeriet ikke i disse sager har lagt vægt på undskyl-

delige omstændigheder og derfor har sanktioneret overtrædelsen, har vi lagt til

grund, at ministeriet i tillæg til den almindelige sanktion også burde have tildelt straf-

point, hvis de begåede overtrædelser er omfattet af de overtrædelsestyper, som i

lovbemærkningerne anses for at være særligt grove, eller hvis ministeriet tidligere

har etableret en praksis for at sanktionere lignende overtrædelser.

Standarderne for offentlig revision

Overtrædelsessager

Overtrædelsessager er de sa-

ger, hvor ministeriet har regi-

streret overtrædelser af fiske-

rilovgivningen og afgjort, om

overtrædelsen skulle medføre

en sanktion eller ej.

Strafpointsager

Strafpointsager er de sager,

hvor ministeriet i forlængelse

af afgørelsen af overtrædel-

sessagen med en eventuel

sanktion også administrativt

har tildelt en supplerende

straf for overtrædelsen i form

af strafpoint.

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

Alvorlig overtrædelse

Alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne er en række specifikke kategorier af overtrædelser, der an-

ses som alvorlige. Alvorlige overtrædelser er defineret i flere EU-forordninger, bl.a. i 1005/2008, i

1224/2009 og i 404/2011 bilag XXX.

For at en ansøger kan modtage og beholde et tilskud under EHFF-programmet, skal ansøgningen over-

holde en række forordningsbestemte krav, fx at operatøren ikke har begået alvorlige overtrædelser af

fiskerireglerne eller af EU’s miljølovgivning. Baggrunden for begrebet antagelighed er, at EU ikke tilla-

der, at EU’s midler gives til ansøgere, som ikke overholder fiskerilovgivningen, eller som har begået

strafbare handlinger i forhold til EU’s miljølovgivning.

Antagelighed

Det Centrale Virksomheds-

Statens stamregister med oplysninger om alle danske virksomheder. Siden 1999 har det Centrale

Virksomhedsregister været det autoritative register for aktuelle og historiske grunddata om alle regi-

strerede virksomheder. Data stammer fra virksomhedernes egne registreringer på Virk Indberet. I regi-

stret indgår bl.a. oplysninger om ejerforhold, tegningsregler og regnskaber.

EHFF

Ensidig kvoteoverførsel

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Kvoteoverførsel, hvor der modtages en kvote til et dansk fartøj e.l., og hvor der ikke samtidig afgives en

kvote.

En retsakt, der har direkte retsvirkning i medlemslandene. I visse tilfælde vil en forordning dog skulle

suppleres med nationale bestemmelser, ligesom grovheden af de alvorlige overtrædelser af fiskerireg-

lerne fastsættes af de nationale myndigheder. I Danmark blev rammerne for grovhedsvurderingen

fastlagt ved ændringen af fiskeriloven ved lovforslag LF93�½2012.

EU’s udøvende organ. Europa-Kommissionen udarbejder bl.a. forslag til ny EU-lovgivning og gennemfø-

rer de beslutninger, som træffes af Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-Kommissionen har også til

opgave at sikre, at EU’s lovgivning implementeres korrekt i alle EU-medlemslande.

Her registreres information om de enkelte fartøjer, herunder ejerforhold, dvs. at det viser, hvilke fiskere

eller selskaber der ejer de enkelte fartøjer. Systemet er baseret på de indberetninger af køb/salg og

omregistreringer af fartøjer, som fiskerne selv sender til ministeriet.

Et officielt dokument, der i henhold til nationale regler giver indehaveren ret til at bruge en bestemt fis-

kerikapacitet til kommerciel udnyttelse af levende akvatiske resurser. Det indeholder minimumskrav til

identifikation, tekniske specifikationer og udrustning af et EU-fiskefartøj, jf. kontrolforordningen

1224/2009.

En fiskeritilladelse udstedt til et EU-fiskefartøj ud over dets fiskerilicens, der giver det ret til specifikt

fiskeri i en specifik periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på særlige betingelser.

Er fortrinsvis arterne tobis, sperling, hestemakrel og brisling. Industrifisk anvendes hovedsageligt til

produktion af fiskeolie og fiskemel.

Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Fra 1. januar 2015 skal alle fisk, der fanges, i udgangspunktet bringes i land. Landingsforpligtelsen ind-

føres gradvist frem til 2019.

EU-forordning

Europa-Kommissionen

Fartøjsregistret

Fiskerilicens

Fiskeritilladelse

Industrifisk

IUU-fiskeri

Landingsforpligtelsen

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 43: Statsrevisorernes beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriområdet

| Ordliste

Logbogstolerance

Ifølge EU-reglerne må der ikke være en difference på over 10 % mellem den mængde fisk, der regi-

streres som fanget i logbogen under fangstrejsen, og den mængde fisk, der er ombord på fartøjet. Hvis

fejlskønnet er over 10 %, er der sket en overtrædelse af logbogstolerancen. Overtrædelse af logbogs-

tolerancen kaldes også fejlskøn i logbog.

Industrifiskeri kan udføres efter én eller flere målarter. Hvis der fx fiskes efter tobis som eneste målart,

vil andre arter, der optræder i lasten, regnes for bifangst. For visse arter, er det angivet som en pro-

centsats for, hvor høj en bifangst af andre arter, der må optræde i industrifiskeriet.

Medlemslandene er forpligtede til at underrette OLAF om formodede uregelmæssigheder og svig med

midler, der vedrører EU’s budget.

Målarter

OLAF

(Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig)

Operatør

En fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed, som udfører aktiviteter på ethvert trin

i produktions-, forarbejdnings-, afsætnings-, distributions- og detailkæderne for fiskevarer og akvakul-

turprodukter.

Indeholder registreringer af fiskefartøjers overtrædelser af fiskerilovgivningen.

Den indledende tekst til en forordning, hvori hensigten med forordningen præsenteres. Præamblen er

ikke en del af selve forordningen, men kan tillægges betydning ved fortolkning af forordningen.

I forordning 508/2014 defineres selektive redskaber, som redskaber eller udstyr, der har en påviseligt

bedre størrelsesselektivitet eller påviseligt mindre indvirkning på økosystemet og ikke-målrettede ar-

ter, end standardredskaberne har. I praksis kan selektive redskaber fx være et trawl med netmasker,

der er mere egnede til at frasortere uønskede fangster end standardmaskestørrelserne.

Søfartsstyrelsens register, hvori ejerrettigheder, panterettigheder og andre begrænsede rettigheder

over skibe er anført.

Tildeles af medlemslandenes myndigheder for alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.

En virksomhed, der formelt ejes af en person (stråmand), men som i virkeligheden arbejder for en bag-

mand, der finansierer og styrer virksomheden. Bagmanden er den reelle ejer af virksomheden.

Bevidst manipulation af logbogen. Fx hvis en fisker bevidst indfører urigtige oplysninger om fangstens

geografiske oprindelse i logbogen. Fx at det ser ud som at fiskene er fanget i Nordsøen, når de reelt er

fanget i Skagerrak.

Overtrædelsesregistret

Præambel

Selektive redskaber

Skibsregistret

Strafpoint

Stråmandsvirksomhed

Vildledende logbogsføring