Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 425
Offentligt
Den 11. februar 2019
MFVM 772
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for rester af pesticiderne
aminopyralid, captan, cyazofamid, flutianil, kresoxim-methyl, lambda-
cyhalothrin, mandipropamid, pyraclostrobin, spiromesifen, spirotetramat,
teflubenzuron og tetraconazol i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II og
III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for 12 aktivstoffer i en række
afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af nye anvendelser af stofferne aminopyralid, captan,
cyazofamid, flutianil, kresoxim-methyl, lambda-cyhalothrin, mandipropamid, pyraclostrobin,
spirotetramat og tetraconazol, indførelse af importtolerancer for stofferne mandipropamid,
pyraclostrobin, spiromesifen og teflubenzuron samt tilpasning af EU-grænseværdier til
grænseværdier fastsat i Codex Alimentarius for stoffet lambda-cyhalothrin. Ændringerne betyder, at
der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, og nye maksimalgrænseværdier, der etableres. Der
er foretaget risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de
anførte stoffer, og ændringerne vurderes af DTU Fødevareinstituttet ikke at udgøre en
sundhedsmæssig risiko. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af eventuelle
kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget
skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører
forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes sat
til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 21. - 22.
februar 2019. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens
holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde
Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller