EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

8. februar 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-115/16

Titel og kort sagsresumé

N Luxembourg 1 m.fl

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer"af disse renter i

direktivets forstand?

T Danmark m.fl. (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

1. Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets

artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den

pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national

bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.

2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser

eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes

i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

Y Denmark Aps (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål .

Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets

artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Processkri

Dom

Dato

26.02.19

C-116/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-117/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den

pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national

bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.

2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser

eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes

i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

C-118/16

X Denmark A/S (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål .Skal artikel 1, stk. 1, i

direktiv 2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel l, stk. 4,

fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehørende

selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3, og som

under omstændigheder som de i sagen foreliggende

modtager renter fra et datterselskab i en anden

medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i direktivets

forstand?

C Danmark I (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

Skal artikel 1, stk. l, i direktiv 2003/49/EF (1), jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i

direktivets forstand?

Z Denmark (sag forelagt af Østre Landsret)

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer" af disse renter i

direktivets forstand?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-119/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-299/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-134/17

Titel og kort sagsresumé

Hércules Club de Fûtbol mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(201 7) 736

final af 2. februar 2017 i sagen GESTDEM 2016/6034-

2016/6044 annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger..

Belgien mod Kommissionen

Påstande:

—

De annullationsanbringender, der er fremsat i

stævningen, antages til realitetsbehandling, og der gives

sagsøgeren medhold.

—

Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om

skattefritagelse for overskydende fortjeneste,

statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN), som

Kongeriget Belgien har indført, annulleres, for så vidt som

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Processk

ridt

Dom

Dato

12.02.19

T-131/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

13.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

statsstøtteforanstaltningerne ikke klart anføres,

skatteordningen for overskydende fortjeneste kvalificeres

som en støtteordning, og denne anses for at være statsstøtte,

der er uforenelig med det indre marked som omhandlet i

artikel 107 TEUF.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og

2, for så vidt som de anser skatteordningen for overskydende

fortjeneste for statsstøtte, der er uforenelig med det indre

marked og i strid med de almindelige EU-retlige principper

pålægger tilbagesøgning af den angivelige statsstøtte fra de

koncerner, som de begunstigede tilhører.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

C-345/17

Buivids

Sagen vedrører: [1] Er aktiviteter som de i den foreliggende

sag omhandlede, dvs. optagelse på en politistation af

polititjenestemænd, der udfører proceduremæssige

foranstaltninger, og offentliggørelse af videooptagelsen på

webstedet www.youtube.com, omfattet af

anvendelsesområdet for direktiv 95/46?

[2] Skal direktiv 95/46 fortolkes således, at de nævnte

aktiviteter kan anses for behandling af personoplysninger i

journalistisk øjemed som omhandlet i nævnte direktivs artikel

Warner-Lambert Company

1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-

retlig bestemmelse fortolkes således, at en meddelelse,

hvormed den, der ansøger om eller som er indehaver af en

markedsføringstilladelse til et generisk lægemiddel som

omhandlet i artikel 10 i direktiv 2001/83, meddeler

myndigheden, at de dele af produktresumeet for

referencelægemidlet, som henviser til indikationer eller

doseringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent, ikke

er anført i produktresumeet og på indlægssedlen, skal

betragtes som enansøgning om begrænsning af

markedsføringstilladelsen med den virkning, at

markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere gælder for de

patenterede indikationer eller doseringsformer? 2. Såfremt

det første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 11 og

artikel 21, stk. 3, i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-

retlig bestemmelse til hinder for, at den kompetente

myndighed i forbindelse med en i henhold til artikel 6, jf.

artikel 10, i direktiv 2001/83 meddelt tilladelse offentliggør

produktresumeet og indlægssedlen inklusive de dele, der

henviser til indikationer eller doseringsformer, der er

beskyttet af tredjemands patent, såfremt ansøgeren om eller

indehaveren af en markedsføringstilladelse har meddelt

myndigheden, at de dele af produktresumeet for

referencelægemidlet, der henviser til indikationer

doseringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent, ikke

er anført i produktresumeet og på indlægssedlen?

3. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, at den

kompetente myndighed kræver, at markedsføringstilladelsens

indehaver på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det

pågældende lægemiddels pakning, skal optage en henvisning

til myndighedens websted, hvor produktresumeet er

offentliggjort inklusive de dele, der henviser til indikationer

Justitsministeriet

Dom

14.02.19

C-423/17

Lægemiddelstyrelsen

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

14.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

eller doseringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent,

når disse dele i henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke

er anført på indlægssedlen?

C-585/17

Dilly's Wellnesshotel

Sagen vedrører: 1. Er en ændring af en godkendt

støtteordning, hvorved en medlemsstat afstår fra fortsat at

benytte støttegodkendelsen for en bestemt (adskillelig)

gruppe af støttemodtagere og dermed blot reducerer

støttevolumen for en eksisterende støtte, i en sag som den

foreliggende en ændring af en støtteordning, som i henhold

til artikel 108, stk. 3, TEUF (principielt) kræver anmeldelse?

2. Kan forbuddet mod gennemførelse i artikel 108, stk. 3,

TEUF i tilfælde af en formel fejl i forbindelse med

anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr.

800/2008 af 6. august 2008 (Generel

gruppefritagelsesforordning) føre til, at en begrænsning af en

godkendt støtteordning ikke kan anvendes, således at

medlemsstaten i sidste ende på grund af forbuddet mod

gennemførelse bliver forpligtet til at betale en støtte til

bestemte støttemodtagere (»påbud om gennemførelse«)?3a.

Opfylder en ordning om godtgørelse af energiafgifter som

den i den foreliggende sag omhandlede, hvor

godtgørelsesbeløbet for energiafgifterne entydigt er fastsat i

loven ved en beregningsformel, betingelserne i

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det

indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108?

3b. Bevirker artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) nr.

651/2014, at denne ordning om godtgørelse af energiafgifter

er fritaget for perioden fra januar 2011?

Schyns

Sagen vedrører: a) Er artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler, hvis formål er at sikre, at forbrugeren

er i stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer

til vedkommendes behov og finansielle situation, i modstrid

med ordlyden af artikel 15, stk. 1, i loi sur le crédit à la

consommation (ophævet og efterfølgende erstattet af artikel

VII.75 i Code de droit économique), hvori det bestemmes, at

kreditgiveren og kreditformidleren i de kreditaftaler, som de

sædvanligvis tilbyder eller involveres i, skal tilvejebringe den

kredittype og det kreditbeløb, der er mest passende, under

hensyntagen til forbrugerens finansielle situation på

tidspunktet for aftalens indgåelse og til kredittens formål, for

så vidt som den sidstnævnte bestemmelse indeholder en

generel forpligtelse for kreditgiveren eller kreditformidleren

til at tilvejebringe den mest passende kredit for forbrugeren,

som ikke fremgår af det nævnte direktivs ordlyd? b) Er artikel

5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler, hvis

formål er at sikre, at forbrugeren er i stand til at vurdere, om

den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes behov

og finansielle situation, i modstrid med ordlyden af artikel 15,

stk. 2, i loi sur le crédit à la consommation (ophævet og

efterfølgende erstattet af artikel Vll.77, stk. 2, første afsnit, i

Code de droit économique), hvori det bestemmes, at

kreditgiveren kun kan indgå en kreditaftale, hvis

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Skatteministeriet

14.02.19

C-58/18

Finanstilsynet

14.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

vedkommende i betragtning af de oplysninger, som denne

råder over eller bør råde over, navnlig på grundlag af den

søgning, der kræves i artikel 9 i loi du 10 août 2001 relative à

la Centrale des crédits aux particuliers, og på grundlag af de i

artikel 10 nævnte oplysninger, med rimelighed må formode,

at forbrugeren vil kunne opfylde de forpligtelser, der følger af

aftalen, for så vidt som det følger heraf, at kreditgiveren selv

tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt at yde kredit, i

forbrugerens sted?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler da fortolkes således, at

det alligevel forpligter kreditgiveren og kreditformidleren til

at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at yde kredit, i

forbrugerens sted?

C-154/18

Horgan et Keegan

1) Udgør det indirekte forskelsbehandling som følge af alder

som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv, når en medlemsstat i sin

egenskab af arbejdsgiver fastsætter lavere løntrin for

nyansatte i professionen som national lærer, mens lønnen for

allerede ansatte lærere forbliver uændret, når: (a) de

reviderede lønskalaer og de eksisterende lønskalaer gælder for

alle lærere i de respektive kategorier uafhængigt af de

pågældendes alder; (b) der på det tidspunkt, hvor ansættelsen

og indplaceringen på løntrin fandt sted, ikke var nogen

forskel mellem aldersprofilen for de personer, der tilhører

den højest betalte gruppe, og aldersprofilen for de personer,

der tilhører den lavest betalte gruppe; (c) introduktionen af

de reviderede lønskalaer har resulteret i en væsentlig

lønforskel mellem de to grupper af lærere, der er beskæftiget

med arbejde, der tillægges samme værdi; (d)

gennemsnitsalderen for de personer, der er omfattet af de

reducerede lønskalaer, er lavere end gennemsnitsalderen for

de personer, der er omfattet af de oprindelige lønskalaer; (e)

statslige statistikker for det tidspunkt, hvor de lavere

lønskalaer blev indført, viser, at 70% af de lærere, der blev

udnævnt, var 25 år eller yngre, og at det er en typisk

aldersprofil for nyansatte nationale lærere i et givet år; og (f)

nationale lærere, der blev ansat i professionen i 2011 og

derefter, finansielt er stillet klart ufordelagtigt i

sammenligning med deres lærerkolleger, der er ansat før

2011? 2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan

indførelsen af de lavere lønskalaer da objektivt begrundes i

behovet for at opnå mellem- til langfristede strukturelle

omkostningsreduktioner inden for offentlige ydelser som

følge af betydelige budgetmæssige begrænsninger for staten

og/eller i vigtigheden af at bevare gode forhold mellem

arbejdsgivere og daværende arbejdstagere i form af

statsansatte og andre offentligt ansatte? 3) Ville spørgsmål 2

skulle besvares anderledes, såfremt staten kunne have opnået

en tilsvarende besparelse ved at nedsætte lønnen for alle

lærere med et betydeligt lavere beløb end den nedsættelse, der

udelukkende fandt anvendelse over for nyansatte lærere? 4)

Ville spørgsmål 2 og 3 skulle besvares anderledes, såfremt

beslutningen om ikke at foretage reduktioner i lønskalaerne

for de lærere, der allerede var i ansættelse, blev truffet af

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

14.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

hensyn til en kollektiv overenskomst mellem regeringen som

arbejdsgiver og fagforeninger, der repræsenterer offentligt

ansatte, hvori regeringen havde forpligtet sig til at undlade at

foretage yderligere lønnedsættelser for daværende offentligt

ansatte, der allerede havde været udsat for lønnedsættelser, og

[af hensyn til] de konsekvenser, det kunne få for forholdet

mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, hvis overenskomsten

ikke blev overholdt, under henvisning til det forhold, at den

nye lønskala, der blev indført i 2011, ikke var omfattet af en

sådan kollektiv overenskomst?

T-91/17

L mod Parlamentet

Påstande:

—

Annullation af afgørelsen truffet af Europa-

Parlamentets ansættelsesmyndighed den 31. august 2016 om

afslag på at godkende to lægeerklæringer indhentet af

sagsøgeren med henblik på at begrunde visse fravær fra

arbejdet og om i overensstemmelse hermed at meddele, at

det pågældende fravær ikke er tilladt.

Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs

Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:

–

artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde

–

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.

juni 2007, hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i

Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5.

september 2008

–

og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009

af 24. september 2009 fortolkes således, at de tillader eller

forbyder, at EU-mærket »økologisk landbrug« udstedes til

produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående

bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er

foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i

forordning (EF) nr. 1099/2009?

Wächtler

Sagen vedrører: Skal bestemmelserne i aftalen af 21. juni

1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets

medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund

på den anden side om fri bevægelighed for personer, som

trådte i kraft den 1. juni 2002, navnlig aftalens præambel samt

artikel 1, 2, 4, 6, 7, 16 og 21 og bilag I, artikel 9, fortolkes

således, at de er til hinder for lovgivning i en medlemsstat,

hvorefter latente, endnu ikke realiserede stigninger i værdien

af selskabsrettigheder beskattes (uden henstand) for at sikre,

at intet materielt beskatningsgrundlag undgår beskatning, når

en statsborger i denne medlemsstat, der er fuldt skattepligtig i

denne stat, flytter fra denne stat til Schweiz og ikke til en EU-

medlemsstat eller en stat, som er omfattet af aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)?

Skal artikel 87, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at en person, der, inden den 1. maj 2010, indledte en lønnet

beskæftigelse i Storhertugdømmet Luxembourg og

selvstændig virksomhed i Belgien, for at være omfattet af den

lovgivning, der finder anvendelse i henhold til forordning nr.

883/2004, skal indgive en udtrykkelig anmodning herom, selv

om den pågældende ikke var omfattet af den belgiske

lovgivning før den 1. maj 2010 og først var omfattet af den

Moderniserings-

styrelsen

Dom

14.02.19

C-497/17

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

26.02.19

C-581/17

Skatteministeriet

Dom

26.02.19

C-33/18

Beskæftigelses-

ministeriet

26.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

belgiske lovgivning om den sociale sikringsordning for

selvstændige erhvervsdrivende med tilbagevirkende kraft

efter udløbet af den frist på tre måneder, der løb fra den 1.

maj 2010? • Hvis det

første spørgsmål besvares bekræftende,

medfører anmodningen som omhandlet i artikel 87, stk. 8, i

forordning nr. 883/2004 indgivet under de ovenfor

beskrevne omstændigheder da anvendelse af lovgivningen i

den kompetente medlemsstat i henhold til forordning (EF)

nr. 883/2004 med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2010?

C-129/18

1) Er et barn, som er sat under permanent juridisk værgemål

hos en unionsborger eller unionsborgere på grundlag af

»kefalah« eller en tilsvarende ordning, der er fastsat i

lovgivningen i den pågældendes oprindelsesland, en »direkte

efterkommer« som omhandlet i artikel 2, nr. 2), litra c), i

direktiv 2004/38? 2) Kan andre bestemmelser i direktivet,

særligt artikel 27 og 35, fortolkes således, at de er til hinder

for, at børn, der er ofre for eller risikerer udnyttelse, misbrug

eller menneskehandel, får tilladelse til indrejse? 3) Har en

medlemsstat ret til, inden den anerkender et barn, som ikke

er efterkommer i lige linje til EØS-statsborgeren, som direkte

efterkommer i henhold til artikel 2, nr. 2), litra c), at

undersøge, om procedurerne for at sætte barnet under den

pågældende EØS-statsborgers værgemål eller tillægge denne

forældremyndighed over barnet gjorde det muligt at tage

tilstrækkeligt hensyn til det pågældende barns tarv?

Associação Peço a Palavra e.a

Sagen vedrører : 1) Er det i strid med EU-retten, navnlig

artikel 49 TEUF og 54 TEUF, samt de principper, der indgår

deri, at et krav om opretholdelse af hovedsædet for og den

faktiske ledelse af et statsejet selskab, der driver

luftfartsvirksomhed i den medlemsstat, hvor det blev

oprettet, i forbindelse med proceduren for den indirekte

privatisering af dette selskabs egenkapital opstilles i de

dokumenter, der regulerer denne procedure, som kriterium

for udvælgelse af købstilbuddene fra de potentielle investorer

og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren? 2) Er det i strid med EU-retten, navnlig

artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de principper, der indgår

deri, samt princippet om forbud mod forskelsbehandling,

proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet, at et

krav om, at den erhvervende enhed skal opfylde den

offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse med proceduren

for den indirekte privatisering af det nævnte selskabs

egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne

procedure, som kriterium for udvælgelse afkøbstilbuddene

fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i

forbindelse med udbudsproceduren? 3) Er det i strid med

EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de

principper, der indgår deri, at et krav om, at den erhvervende

enhed skal opretholde og udvikle det nuværende nationale

centrum for operationer (hub), i forbindelse med proceduren

for den indirekte privatisering af det nævnte selskabs

egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne

procedure, som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene

fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i

forbindelse med udbudsproceduren? 4) Under hensyn til det

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Børne- og

Socialministeriet

26.02.19

C-563/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

27.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

nævnte selskabs virksomhed, og når det tages i betragtning, at

overdragelsen af dets egenkapital er genstand for en

privatiseringsprocedure, skal det da antages, at en sådan

virksomhed udgør en tjenesteydelse i det indre marked, der er

omfattet af direktiv 2006/123/EF, og at undtagelsen i dette

direktivs artikel 2, nr. 2), litra d), om tjenesteydelser på

transportområdet, foreligger? Er den nævnte procedure i

givet fald ligeledes omfattet af det nævnte direktiv? 5)

Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er det da

i strid med det nævnte direktivs artikel 16 og 17, at et krav

om, at den erhvervende enhed skal opfylde den offentlige

serviceforpligtelse, i forbindelse med proceduren for den

indirekte privatisering af det nævnte selskabs egenkapital,

opstilles i de dokumenter, der regulerer denne procedure,

som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de

potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse

med udbudsproceduren? 6) Såfremt det fjerde spørgsmål

besvares bekræftende, er det da i strid med det nævnte

direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den erhvervende

enhed skal opretholde og udvikle det nuværende nationale

centrum for operationer (hub), i forbindelse med proceduren

for den indirekte privatisering af det nævnte selskabs

egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne

procedure, som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene

fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i

forbindelse med udbudsproceduren?

C-388/17

Spørgsmål 1: Skal artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at der foreligger et net til

transporttjenester, når transporttjenester på et statsligt

forvaltet jernbanenet til national og international

jernbanetrafik leveres i henhold til bestemmelser i national

lovgivning, som gennemfører direktiv 2012/34/EU, hvilke

bestemmelser indebærer, at tildelingen af

jernbaneinfrastrukturkapacitet baseres på ansøgninger fra

jernbanevirksomheder, og at samtlige ansøgninger skal

imødekommes i videst muligt omfang?Spørgsmål 2: Skal

artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF fortolkes

således, at en virksomhed, der udføres af en

jernbanevirksomhed som omhandlet i direktiv 2012/34/EU,

og som indebærer, at offentligheden tilbydes

transporttjenester på et jernbanenet, udgør

tilrådighedsstillelse eller drift af net som omhandlet i

bestemmelsen?

Gradbeništvo Korana

Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område, EUT 2012, L 351, fortolkes således, at sager, som

omhandler håndhævelsen af Bauarbeiter-Urlaubsund

Abfertigungskasses (ferie- og aftrædelseskasse for ansatte i

byggebranchen, herefter »BUAK«) krav på tillæg mod

arbejdsgivere som følge af udstationering af arbejdstagere

uden sædvanligt arbejdssted i Østrig med henblik på

udførelse af arbejde eller i forbindelse med overladelse af

arbejdskraft til Østrig eller mod arbejdsgivere med hjemsted

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

28.02.19

C-579/17

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

uden for Østrig i forbindelse med beskæftigelse af

arbejdstagere med sædvanligt arbejdssted i Østrig, er »civil-

og handelsretlige sager«, på hvilke den nævnte forordning

finder anvendelse, selv om BUAK’s krav på tillæg ganske vist

vedrører privatretlige ansættelsesforhold og har til formål at

dække arbejdstagernes privatretlige krav på ferie og

feriepenge på grundlag af ansættelsesforholdene med

arbejdsgiverne, men– såvel størrelsen af arbejdstagernes krav

på feriepenge i forhold til BUAK som størrelsen af BUAK’s

krav på tillæg i forhold til arbejdsgiverne fastsættes ved

kontrakt eller overenskomst, men ved en bekendtgørelse fra

en forbundsminister,– de tillæg, som arbejdsgiverne skylder

BUAK, foruden at dække udgiften til de ferievederlag, der

skal betales til arbejdstagerne, også tjener til at dække

BUAK’s administrationsomkostninger og–

BUAK i

forbindelse med forfølgelse og håndhævelse af sine krav på

sådanne tillæg i kraft af lovbestemmelse har mere vidtgående

beføjelser end en privatperson, idet– arbejdsgiverne under

sanktion af bøde er forpligtet til at indgive såvel

begivenhedsrelaterede som månedlige indberetninger til

BUAK under anvendelse af BUAK’s

kommunikationskanaler, til at medvirke og tåle

kontrolforanstaltninger fra BUAK, til at give indsigt i løn-,

forretnings og øvrige bilag og til at give oplysninger til

BUAK og– BUAK i tilfælde af arbejdsgivernes tilsidesættelse

af indberetningspligten har ret til at beregne de tillæg, som

arbejdsgiverne skylder, på grundlag af egne undersøgelser,

idet BUAK’s krav på tillæg i så fald uafhængigt af de faktiske

forhold i forbindelse med udstationeringen henholdsvis

beskæftigelsen har gyldighed i den størrelse, som BUAK har

beregnet?

C-624/17

Tronex

Sagen vedrører: (1) Det første spørgsmål 1.1) Skal en

detailhandler, som leverer en genstand, som en forbruger har

returneret til ham, eller en genstand, som er blevet overflødig

i hans sortiment, tilbage til sin leverandør (det være sig

importøren, engroshandleren, distributøren, producenten

eller en anden, som han har modtaget genstanden fra) anses

for at være en indehaver, der skiller sig af med genstanden

som omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr. 1)? 1.2) Har

det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1.1), om

der herved er tale om en genstand, som har en mangel eller

en defekt, der er nem at afhjælpe? 1.3) Har det nogen

betydning for besvarelsen af spørgsmål 1.1), om der herved

er tale om en genstand, der har en mangel eller en defekt af et

sådant omfang eller betydning, at genstanden som følge heraf

ikke længere er egnet til eller kan bruges til sit oprindelige

formål? (2) Det andet spørgsmål 2.1) Skal en detailhandler

eller en leverandør, som videresælger en genstand, som en

forbruger har returneret til ham, eller en genstand, som er

blevet overflødig i hans sortiment, til en opkøber (af

restpartier), anses for at være en indehaver, der skiller sig af

med genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3,

nr. 1)? 2.2) Har størrelsen af den købspris, som opkøberen

skal betale til detailhandleren eller leverandøren, betydning

for besvarelsen af spørgsmål 2.1)? 2.3) Har det nogen

betydning for besvarelsen af spørgsmål 2.1), om der er tale

om en genstand, som har en mangel eller en defekt, der er

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

nem at afhjælpe? 2.4) Har det nogen betydning for

besvarelsen af spørgsmål 2.1), om der er tale om en genstand,

der har en mangel eller en defekt af et sådant omfang eller

betydning, at genstanden som følge heraf ikke længere er

egnet til eller kan bruges til sit oprindelige

anvendelsesformål? (3) Det tredje spørgsmål 3.1) Skal en

opkøber, der til en (udenlandsk) tredjemand videresælger hos

detailhandlere eller leverandører opkøbte varer, der er

returneret af forbrugereog/eller blevet overflødige, anses for

at være en indehaver, der skiller sig af med

genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr.

1)?

3.2) Har størrelsen af den købspris, som tredjemanden skal

betale til opkøberen,

betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1)?

3.3) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om

varepartiet også

indeholder varer, som har en mangel eller en defekt, der er

nem at afhjælpe?

3.4) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om

varepartiet også

indeholder varer, der har en mangel eller en defekt af et

sådant omfang eller

betydning, at den omhandlede genstand som følge heraf ikke

længere er egnet til

eller kan bruges til sit oprindelige anvendelsesformål?

3.5) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.3), eller

spørgsmål 3.4),

hvilken procentsats de defekte varer udgør af hele det parti,

der er videresolgt til

tredjemanden? I bekræftende fald, hvilken procentsats er da

afgørende?

C-649/17

Amazon EU

EU-Domstolen forelægges følgende præjudicielle

spørgsmål om fortolkning af artikel 6, stk. 1, litra c), i

Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.

oktober 2011 om forbrugerrettigheder (EUT 2011, L 304, s.

64): 1. Kan medlemsstaterne fastsætte en bestemmelse, der

–

sådan som bestemmelsen i artikel 246a § 1, stk. 1, første

punktum, nr. 2, i Einführungsgesetz zum Bürgerlichen

Gesetzbuch (lov om ikrafttrædelse af den tyske borgerlige

lovbog, herefter »EGBGB«)

–

pålægger den erhvervsdrivende

i forbindelse med indgåelse af aftaler om fjernsalg, og inden

forbrugeren indvilliger i at indgå aftalen, altid (og ikke blot

eventuelt (»gegebenenfalls«)) at stille sit telefonnummer til

rådighed? 2. Betyder udtrykket »gegebenenfalls« [»eventuelle«]

(der anvendes i den tyske version) i artikel 6, stk. 1, litra c), i

direktiv 2011/83/EU, at en erhvervsdrivende kun er

forpligtet til at give oplysning om kommunikationsmidler, der

faktisk allerede findes i virksomheden, og at den

erhvervsdrivende altså ikke har pligt til at oprette en ny

telefon- eller telefaxforbindelse eller e-mailkonto, såfremt han

beslutter også at indgå aftaler om fjernsalg inden for

rammerne af sin virksomhed? 3. Såfremt andet spørgsmål

skal besvares bekræftende: Betyder udtrykket

Forbruger-

ombudsmanden

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

»gegebenenfalls« [eventuelle] (der anvendes i den tyske

version) i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, at

de kommunikationsmidler, der allerede findes i en

virksomhed, kun er de kommunikationsmidler, som den

erhvervsdrivende i hvert fald også faktisk anvender til [org. s.

3] kontakt med forbrugerne i forbindelse med indgåelse af

aftaler om fjernsalg, eller omfatter de kommunikationsmidler,

der allerede findes i virksomheden, også sådanne

kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende hidtil

udelukkende har anvendt til andre formål, såsom

kommunikation med andre erhvervsdrivende eller

myndigheder? 4. Er opregningen af kommunikationsmidler i

artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, nemlig

telefon, telefax og e-mail, udtømmende, eller kan den

erhvervsdrivende også benytte andre kommunikationsmidler,

der ikke nævnes i bestemmelsen

–

såsom internet-chat eller et

system med opringning til forbrugeren

–såfremt

der herved

sikres en hurtig kontaktetablering og effektiv

kommunikation? 5. Er det afgørende ved anvendelsen af

kravet om gennemsigtighed i artikel 6, stk. 1, i direktiv

2011/83/EU, hvorefter den erhvervsdrivende skal give

forbrugeren oplysning om de i artikel 6, stk. 1, litra c), i

direktiv 2011/83/EU nævnte kommunikationsmidler på en

klar og forståelig måde, at oplysningen gives hurtigt og

effektivt?

C-673/17

Planet49

1. a) Er der tale om et gyldigt samtykke som omhandlet i

artikel 5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, når

lagringen af oplysninger eller adgang til oplysninger, som

allerede er lagret på brugerens terminal, tillades ved hjælp af

en forudindstillet afkrydsningsrubrik, som brugeren skal

vælge fra for at nægte sit samtykke? b) Gør det en forskel i

forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 3, og artikel 2,

litra f), i direktiv 2002/58/EF, sammenholdtmed artikel 2,

litra h), i direktiv 95/46/EF, om de oplysninger, der lagres

eller hentes, er personoplysninger? c) Foreligger der under de

omstændigheder, der er nævnt i spørgsmål 1 a), samtykke

som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EU)

2016/679? 2. Hvilke oplysninger skal tjenesteudbyderen give

brugeren i forbindelse med de klare og fyldestgørende

oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 5, stk. 3, i

direktiv 2002/58/EF? Omfatter disse også cookiernes

funktionsvarighed og spørgsmålet om, hvorvidt tredjemand

får adgang til cookierne?

Çoban

Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til

hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom

TW’s

artikel 4a, på grundlag af hvilken en tilkendt

supplerende ydelse trækkes tilbage, når modtageren bosætter

sig i Tyrkiet, herunder når modtageren har forladt denne

medlemsstats område af egen drift? Har det herved

betydning, at den pågældende på flyttetidspunkt ikke længere

har ret til ophold i henhold til associeringsordningen, men

har en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge? Har

det herved betydning, at den pågældende i henhold til den

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsministeriet

28.02.19

C-677/17

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

nationale lovgivning har mulighed for at vende tilbage inden

et år efter flytningen og herved få tillægget tilbage, og at

denne mulighed består, så længe den pågældende har en EU-

opholdstilladelse for fastboende udlændinge?

C-682/17

ExxonMobil Production Deutschland

Sagen vedrører: 1. Er et anlæg, der fremstiller et produkt, hvis

fremstilling ikke er omfattet af de aktiviteter, der er nævnt i

bilag I til direktiv 2003/87/EF (som i den foreliggende sag

fremstilling af svovl), og i hvilket der samtidig udøves

aktiviteten »forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet

nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW«, som i

henhold til bilag I til direktiv 2003/87/EF er omfattet af

emissionshandelsordningen, elektricitetsgenerator som

omhandlet i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF, når der i

en sekundær installation til dette anlæg også fremstilles

elektricitet til anlægget, og en (lille) del af denne elektricitet

afgives til det offentlige elnet mod vederlag? 2. I tilfælde af, at

første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Såfremt et

anlæg som beskrevet i første spørgsmål er en

elektricitetsgenerator som omhandlet i artikel 3, litra u), i

direktiv 2003/87/EF, kan dette anlæg da også modtage en

tildeling for varme i henhold til Kommissionens afgørelse

2011/278/EU i tilfælde, hvor varmen opfylder betingelserne

i artikel 3, litra c), i afgørelse 2011/278/EU, men ikke er

omfattet af de i artikel 10 a, stk. 1, tredje afsnit, stk. 3 og 4, i

direktiv 2003/87/EF nævnte kategorier, dvs. varme fra

forbrænding af affaldsgasser til fremstilling af elektricitet,

fjernvarme og højeffektiv kraftvarmeproduktion? 3. Såfremt

en tildeling for den i sagsøgerens anlæg producerede varme er

mulig i henhold til besvarelsen af de første to spørgsmål: Er

den CO2, som udledes fra gasblandingen til atmosfæren i

forbindelse med behandling af naturgas (i form af sur gas) i

den såkaldte Claus-proces ved udskillelse af indholdet af CO2

i naturgassen, emissioner, der som omhandlet i artikel 3, litra

h), første punktum, i Kommissionens afgørelse

2011/278/EU finder sted som følge af den i artikel 3, litra h),

nr. v), nævnte proces? a) Kan CO2-udledninger som

omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum, i

Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, »finde sted som

følge af« en proces, i hvilken den i råstoffet iboende CO2

fysisk udskilles af gasblandingen og udledes i atmosfæren,

uden at der ved den proces, der finder sted i denne

forbindelse, opstår yderligere kuldioxid, eller forudsætter

denne bestemmelse obligatorisk, at den CO2, der udledes til

atmosfæren, opstår første gang som resultat af processen? b)

»bruges« der som omhandlet i artikel 3, litra h), nr. v), i

Kommissionens afgørelse 2011/278/EU et kulstofholdigt

råmateriale, når den naturligt forekommende naturgas i

forbindelse med den såkaldte Claus-proces anvendes til

svovlproduktion, og den i naturgassen iboende kuldioxid

herved udledes til atmosfæren, uden at den i naturgassen

iboende kuldioxid deltager i den kemiske reaktion, der finder

sted i processen, eller forudsætter begrebet »brug«

obligatorisk, at kulstoffet deltager i den kemiske reaktion, der

finder sted, eller sågar er nødvendigt for denne? 4. Såfremt

tredje spørgsmål besvares bekræftende: Ud fra hvilket

benchmark sker gratistildelingen af emissionskvoter, såfremt

et anlæg, der er omfattet af emissionshandelsordningen, både

Energistyrelsen

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

opfylder kriterierne for at udgøre en delinstallation med

varmebenchmark og kriterierne for at udgøre en

delinstallation med procesemissioner? Har en ret til tildeling

med varmebenchmark forrang frem for en ret til tildeling for

procesemissioner, eller har retten til tildeling for

procesemissioner som den mere specielle bestemmelse

forrang frem for varmebenchmarket og

brændselsbenchmarket?

C-723/17

Craeynest e.a.

1) Skal artikel 4, stk. 3, og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i

traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med

artikel 288, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde samt med artikel 6 og 7 i [Europa-

Parlamentets og Rådets] direktiv 2008/50/EF af 21. maj

2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, fortolkes

således, at såfremt det gøres gældende, at en medlemsstat

ikke har placeret prøvetagningsstederne i en zone i

overensstemmelse de kriterier, der er fastsat i punkt B, nr. l,

litra a), i bilag III til dette direktiv, skal de nationale retter på

begæring af private, der er direkte eksponeret ved

overskridelsen af grænseværdien som omhandlet i direktivets

artikel 13, stk. 1, undersøge, om prøvetagningsstederne er

placeret i overensstemmelse med disse kriterier, og hvis dette

ikke er tilfældet, træffe alle nødvendige foranstaltninger over

for de nationale myndigheder, såsom udstedelse af et påbud

om, at prøvetagningsstederne placeres i overensstemmelse

med disse kriterier?

2) Er der sket en overskridelse af en grænseværdi som

omhandlet i artikel 13, stk. 1, og artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft

i Europa, såfremt en overskridelse af en grænseværdi med

midlingstid på et kalenderår, således som det følger af bilag

XI til dette direktiv, allerede er fastslået på grundlag af

måleresultaterne fra et enkelt prøvetagningssted som

omhandlet i direktivets artikel 7, eller sker der kun en sådan

overskridelse, når dette fremgår af gennemsnittet af

måleresultaterne fra alle prøvetagningssteder i en bestemt

zone i direktivets forstand?

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF samt

artikel 15, stk. 2, litra b) og c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv

2006/123/EF (1), idet den i medfør af lov 3898/2010 og

præsidentdekret 123/2011 har begrænset den retlige form af

udbydere af mediationsuddannelser til

nonprofitorganisationer, som skal være oprettet af mindst en

advokatsammenslutning og mindst et erhvervskammer i

Grækenland.— Det fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og

artikel 13, 14 og 50, stk. 1, i samt bilag VII til direktiv

2005/36/EF (2), idet den har undergivet proceduren for

anerkendelse af akademiske kvalifikationer betingelser i form

af yderligere krav vedrørende certifikaters indhold, har pålagt

udligningsforanstaltninger uden en forudgående vurdering af

reelle forskelle, og har opretholdt bestemmelser, som fører til

forskelsbehandling, ved at kræve, at en ansøger, der ønsker

godkendelse som professionel mediator, og som har en

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.02.19

C-729/17

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19

godkendelse opnået i udlandet eller fra en godkendt

udenlandsk uddannelsesinstitution efter at have fulgt

undervisning i Grækenland, skal have erfaring svarende til

deltagelse i mindst tre mediationsprocedurer.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-9/18

Meyn

Gælder pligten til anerkendelse efter artikel 2, stk. 1, i

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20.

december 2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s.

18, herefter »tredje kørekortdirektiv«)

–

også, når en

medlemsstat iDen Europæiske Union har ombyttet et

kørekort uden at foretage egnethedskontrol, hvis det forrige

kørekort ikke er omfattet af pligten til anerkendelse (her: det

forrige kørekort udstedt af en anden medlemsstat i Den

Europæiske Union beroede for sit vedkommende på

ombytning af et kørekort udstedt af et tredjeland, jf. tredje

kørekortsdirektivs artikel 11, stk. 6, tredje punktum)?

Syndicat des cadres de la sécurité intérieure

1. Skal bestemmelserne i artikel 6 og 16 i direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes

således, at de indfører et krav om en løbende

referenceperiode, eller således, at de overlader det til

medlemsstaterne at vælge, om denne periode skal være

løbende eller fast?

2. Såfremt disse bestemmelser skal fortolkes således, at de

indfører et krav om en løbende referenceperiode, berører den

mulighed for at fravige artikel 16, litra b), der åbnes med

artikel 17, da ikke blot referenceperiodens varighed, men

også dens løbende karakter?

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

28.02.19

C-254/18

Beskæftigelses-

ministeriet

28.02.19